1995 LSF 55 FORSLAG TIL LOV OM INDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMST MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIKS REGERING

GældendeVersion 1995-12-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00055@1995-12-21/da

Indhold

Indledning

§ 1. Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Sydafrikanske Republiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den mellem Danmark og Den sydafrikanske Union indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Oversættelse

OVERENSKOMST

MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING OG DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIKS REGERING TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.

PRÆAMBEL

Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering, der ønsker at fremme og styrke de økonomiske forbindelser mellem de to lande, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

(b) I Sydafrika:

(i) den almindelige skat (the normal tax);

(ii) skat på udbytte, der betales til aktionærer, der ikke er hjemmehørende i Sydafrika (the non-resident shareholders' tax);

(iii) tillægsskat på selskaber (the secondary tax on companies);

(herefter omtalt som »sydafrikansk skat«).

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle andre skatter af væsentligt lignende karakter, der efter datoen for overenskomstens underskrivelse udskrives som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

(a) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i dansk lovgivning som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland; og

(b) udtrykket »Sydafrika« betyder Den sydafrikanske Republik og omfatter, når det bruges geografisk, Sydafrikas territorialfarvand såvel som ethvert område uden for dets territorialfarvand, herunder kontinentalsoklen, som ifølge sydafrikansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Sydafrika kan udøve suverænitetsrettigheder eller jurisdiktion;

(c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Sydafrika, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som et selskab eller en juridisk person;

(e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) I Sydafrika: »The Commissioner for Inland Revenue« eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat; og

(i) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

2. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne overenskomst til enhver tid af en kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«:

(a) For Danmarks vedkommende: Enhver person, som i henhold til dansk lovgivning er skattepligtig på grund af hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i Danmark udelukkende af indkomst fra kilder i Danmark eller af formue, der befinder sig der; og

(b) For Sydafrikas vedkommende: Enhver person, som har fast bopæl i Sydafrika og enhver anden person, hvis virkelige ledelse har sit sæde i Sydafrika.

2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

(b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads, et anlægs-, installations- eller montagearbejde eller enhver tilsynsførende virksomhed i forbindelse med et sådant arbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter; og

(f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en kombination af de i litra a) - e) nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. I tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 6, handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i en kontraherende stat til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne, som er nævnt i stk. 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. I tilfælde hvor ejerskab af aktier eller andre selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udleje, eller udnyttelse i enhver anden form af sådan benyttelsesret beskattes i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom er beliggende. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stk. 3 medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde hvor fortjenesten omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik omfatte:

(a) fortjeneste, som hidrører fra udleje påbareboat-basis af skibe eller luftfartøjer i international trafik,

(b) fortjeneste, som hidrører fra brug eller udleje af containere,

såfremt sådan fortjeneste er knyttet til den fortjeneste, hvorpå bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en behørig regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålagte skat ikke overstige:

(a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet; eller

(b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder (der ikke er gældsfordringer) og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller gældsbreve, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og film, bånd eller plader til radio- eller fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når der tages hensyn til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

5. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 3 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

6. I tilfælde hvor en fysisk person, der har været hjemmehørende i en kontraherende stat i en periode af 5 år eller mere, og - som følge af at blive hjemmehørende i den anden kontraherende stat - er blevet beskattet i den førstnævnte stat af værditilvæksten på sine aktier, kan sådan fysisk person for at fastsætte sin gevinst ved efterfølgende afhændelse af sådanne aktier vælge, at aktierne skal anses for at have været erhvervet af ham til en pris, der er lig med den aktieværdi, som ved fastsættelsen af den nævnte værditilvækst blev anvendt af den førstnævnte stat.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har eller havde et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har eller havde et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. I denne bestemmelse skal en fysisk person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som opholder sig i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, anses for at have et fast sted til rådighed i denne anden stat og hans indkomst, som hidrører fra udøvelse af hans virksomhed i denne anden stat, skal henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

(a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; og

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat; og

3. Uanset de forudgående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed finder sted.

3. Indkomst oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved virksomhed som nævnt under stk. 1 og 2 i denne artikel udøvet i en kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i denne stat, hvis opholdet i denne stat helt eller i det væsentligste er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 kun beskattes i denne anden stat.

3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stk. 1 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra kilder i denne stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. (a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende person er en i denne stat hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. (a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag samt pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter

En studerende, en lærling eller en erhvervspraktikant, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og som er eller umiddelbart før opholdet i denne stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal være fritaget for beskatning i den førstnævnte stat af beløb, som han modtager til sit ophold, sit studium eller sin uddannelse fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre mineraler

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed med boreplatforme ud for kysten eller virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster eller andre mineraler i den anden kontraherende stat, anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted med hensyn til denne virksomhed.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode. I tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat, der udøver virksomhed af denne art i den anden kontraherende stat, er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, der udøver væsentligt samme virksomhed i denne anden stat, skal imidlertid for så vidt angår denne bestemmelse al sådan virksomhed, der er udøvet af det sidstnævnte foretagende, anses for udøvet af det førstnævnte foretagende, bortset fra de tilfælde, hvor denne virksomhed er udøvet på samme tid som dette foretagendes egen virksomhed.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der udøves virksomhed ud for kysten i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster eller andre mineraler, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kun beskattes i den førstnævnte stat.

4. Gage, løn og andet lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, bugserbåd eller lignende fartøj som omhandlet i stk. 3 skal beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15, stk. 3.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinster på boreplatforme anvendt i forbindelse med virksomhed, som omhandlet i stk. 1, der anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i tilfælde hvor borevirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinster« det beløb, hvormed salgsprisen på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretaget afskrivning.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stk. 2, hvis modtageren af sådan indkomst, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

(a) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Sydafrika, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Sydafrika, medmindre bestemmelserne i punkt (c) medfører andet;

(b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske skat, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Sydafrika;

(c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Sydafrika, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat fradrage den del af den danske skat, der kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Sydafrika.

2. I Sydafrika skal skat, der er betalt af personer, der er hjemmehørende i Sydafrika, af indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, fradrages i den skat, der er skyldig i henhold til den sydafrikanske skattelovgivning. Sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige et beløb, som står i samme forhold til den sydafrikanske skat, som den omhandlede indkomst står i forhold til den samlede indkomst.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

3. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre lignende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, artikel 11, stk. 4, eller artikel 12, stk. 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

6. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, der kan pålignes i henhold til denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 24, stk. 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de forudgående stykker. Når det skønnes ønskeligt for tilvejebringelsen af en aftale, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

(c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Bistand ved inddrivelse

1. De kontraherende stater skal, i det omfang der er hjemmel dertil i deres respektive interne lovgivning, yde hinanden bistand ved inddrivelse af de i artikel 2 nævnte skatter, samt ved inddrivelse af renter og bøder i forbindelse med sådanne skatter, forudsat at den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om inddrivelse, har foretaget rimelige skridt til inddrivelse af sådanne skatter.

2. Skattekrav, der er genstand for anmodning om bistand, skal ikke nyde fortrinsret over skyldige skatter i den kontraherende stat, der yder bistanden, og bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, skal også finde anvendelse på enhver oplysning, som i kraft af denne artikel, er meddelt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Begrænsning af begunstigelser

1. Hvis en kontraherende stat efter undertegnelsen af denne overenskomst indfører lovgivning (bortset fra lovgivning, der er indført i Sydafrika i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser, som finder anvendelse i Sydafrika på denne dato, angående beskatning af indkomst hidrørende fra en kilde i Sydafrika), der fastsætter, at offshore indkomst oppebåret af et selskab ved:

(a) skibsfartsvirksomhed;

(b) bank-, finansierings-, forsikrings-, investerings-, eller lignende virksomhed; eller

(c) virksomhed som hovedkontor, koordineringscenter eller lignende enhed, som yder administrative tjenesteydelser eller lignende støtte til en gruppe selskaber, der udøver sin væsentligste virksomhed i andre stater,

ikke beskattes i denne stat eller beskattes med en skattesats, der er betydeligt lavere end den skattesats, der finder anvendelse på indkomst fra lignende onshore virksomhed, skal den anden kontraherende stat ikke være forpligtet til at anvende nogen begrænsning fastsat i denne overenskomst af sin ret til at beskatte den indkomst, der oppebæres af selskabet fra sådan offshore virksomhed, eller af dens ret til at beskatte udbytte udbetalt af dette selskab.

2. I tilfælde hvor der i nogen af denne overenskomsts bestemmelser, bortset fra artikel 10, er fastsat begrænsninger af en kontraherende stats ret til at beskatte indkomst og sådan indkomst i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning bliver betragtet som hidrørende fra en kilde uden for denne anden stat og som følge heraf ikke er skattepligtig i denne anden stat, kan den førstnævnte stat beskatte sådan indkomst, som om en sådan bestemmelse ikke fandtes.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til de områder under Danmarks suverænitet, der specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse eller til ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentligt samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt ad diplomatisk vej mellem de kontraherende stater efter gennemførelsen af deres interne forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør med hensyn til ethvert område, til hvilket den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Hver af de kontraherende stater skal give den anden underretning om opfyldelsen af dens forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden. Overenskomsten skal træde i kraft på tidspunktet for udvekslingen af den sidste af disse underretninger.

2. Overenskomstens bestemmelser skal have virkning:

(a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt eller krediteret den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere; og

(b) for så vidt angår andre skatter:

(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere; og

(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. Aftalen mellem regeringen i Danmark og regeringen i Den sydafrikanske Union til undgåelse af dobbeltbeskatning på indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre ved ikrafttrædelsen af nærværende overenskomst. Bestemmelserne i nævnte aftale skal imidlertid fortsat have virkning, indtil bestemmelserne i nærværende overenskomst får virkning, som fastsat i bestemmelserne i stk. 2 i denne artikel.

Artikel 32

Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid, men hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved, ad diplomatisk vej, at give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, der begynder 5 år efter det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft.

2. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

(a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt eller krediteret efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og

(b) for så vidt angår andre skatter:

(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og

(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

Regering

Niels Helveg Petersen

For Den sydafrikanske

Republiks Regering

Thabo Mbeki

PROTOKOL

til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.

Ved undertegnelsen af den overenskomst, der er indgået i dag mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del af nævnte overenskomst:

1. Med hensyn til artikel 5, stk. 3, er der enighed om, at den heri omhandlede tilsynsførende virksomhed er virksomhed udøvet i den kontraherende stat, hvori den relevante byggeplads eller det relevante projekt er beliggende.

2. Med hensyn til artikel 6, stk. 4, er der enighed om, at bestemmelsen vedrører dansk skattelovgivning, i henhold til hvilken den heri omhandlede indkomst i alle tilfælde beskattes som udbytte.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

Regering

Niels Helveg Petersen

For Den sydafrikanske

Republiks Regering

Thabo Mbeki

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den mellem Danmark og Den sydafrikanske Union indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Oversættelse

OVERENSKOMST

MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING OG DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIKS REGERING TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER.

PRÆAMBEL

Kongeriget Danmarks Regering og Den sydafrikanske Republiks Regering, der ønsker at fremme og styrke de økonomiske forbindelser mellem de to lande, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

(a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

(b) I Sydafrika:

(i) den almindelige skat (the normal tax);

(ii) skat på udbytte, der betales til aktionærer, der ikke er hjemmehørende i Sydafrika (the non-resident shareholders' tax);

(iii) tillægsskat på selskaber (the secondary tax on companies);

(herefter omtalt som »sydafrikansk skat«).

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om enhver væsentlig ændring, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

(c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Sydafrika, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som et selskab eller en juridisk person;

(e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) I Sydafrika: »The Commissioner for Inland Revenue« eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(h) udtrykket »statsborger« betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat; og

(i) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«:

(b) For Sydafrikas vedkommende: Enhver person, som har fast bopæl i Sydafrika og enhver anden person, hvis virkelige ledelse har sit sæde i Sydafrika.

2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

(c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

(d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

(a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

(b) en filial;

(d) en fabrik;

(e) et værksted; og

(f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

(a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

(b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

(c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter; og

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik omfatte:

(a) fortjeneste, som hidrører fra udleje påbareboat-basis af skibe eller luftfartøjer i international trafik,

(b) fortjeneste, som hidrører fra brug eller udleje af containere,

såfremt sådan fortjeneste er knyttet til den fortjeneste, hvorpå bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet; eller

(b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Artikel 11

Renter

Artikel 12

Royalties

Artikel 13

Kapitalgevinster

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

(b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat; og

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

Artikel 18

Pensioner og livrenter

Artikel 19

Offentligt hverv

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

(b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

Artikel 20

Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre mineraler

Artikel 22

Andre indkomster

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. I Danmark:

(b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske skat, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Sydafrika;

Artikel 24

Ikke-diskriminering

6. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, der kan pålignes i henhold til denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

(a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

(b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

Artikel 27

Bistand ved inddrivelse

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artikel 29

Begrænsning af begunstigelser

(a) skibsfartsvirksomhed;

(b) bank-, finansierings-, forsikrings-, investerings-, eller lignende virksomhed; eller

Artikel 30

Territorial udvidelse

Artikel 31

Ikrafttræden

2. Overenskomstens bestemmelser skal have virkning:

(b) for så vidt angår andre skatter:

(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere; og

(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, der begynder den 1. januar, som følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.

Artikel 32

Opsigelse

2. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

(a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, på beløb udbetalt eller krediteret efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og

(b) for så vidt angår andre skatter:

(i) i Danmark, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet; og

(ii) i Sydafrika, for så vidt angår indkomstår, som begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilket sådan meddelelse er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

Regering

Niels Helveg Petersen

For Den sydafrikanske

Republiks Regering

Thabo Mbeki

PROTOKOL

2. Med hensyn til artikel 6, stk. 4, er der enighed om, at bestemmelsen vedrører dansk skattelovgivning, i henhold til hvilken den heri omhandlede indkomst i alle tilfælde beskattes som udbytte.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København i to eksemplarer, den 21. juni 1995, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks

Regering

Niels Helveg Petersen

For Den sydafrikanske

Republiks Regering

Thabo Mbeki

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget går ud på at gennemføre den nye dansk-sydafrikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst ved lov.

Overenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at de to stater beskatter samme person, herunder selskaber, af samme indkomst. Dette sker typisk, når en person, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Overenskomsten indeholder derfor regler, som regulerer hvilken stat, der kan beskatte forskellige typer indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten en bestemmelse om, hvordan bopælsstaten skal lempe dobbeltbeskatningen, når overenskomsten tillægger kildestaten beskatningsretten til en given type indkomst. Denne bestemmelse, kaldet'metodebestemmelsen', er nødvendig som følge af, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne indkomsten i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves således »efterfølgende«.

Overenskomstens lempelsesprincip er ordinær credit, hvilket fremgår af artikel 23. Dette vil sige, at i de tilfælde, hvor Danmark som bopælsstat skal lempe i dansk skat for sydafrikansk skat, sker lempelsen ved, at den sydafrikanske skat fratrækkes i den danske skat af den indkomst, der hidrører fra Sydafrika. Der skal dog ikke gives fradrag med et højere beløb end den danske skat på den sydafrikanske indkomst.

Lempelsen sker således efter helt det samme princip, som findes i de interne danske regler om creditlempelse, jf. Ligningslovens § 33.

Endvidere indeholder overenskomsten bestemmelser, hvorefter de to stater skal bistå hinanden med udveksling af oplysninger og med inddrivelse af skatter.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst, der blev undertegnet i København den 21.juni 1995, er den første fuldstændige skatteaftale mellem Danmark og Sydafrika. Tidligere har alene foreligget en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed. Denne aftale ophører samtidig med, at nærværende overenskomst får virkning.

Overenskomsten følger i meget vidt omfang det danske forhandlingsoplæg, der, bortset fra bestemmelserne om pensioner og renter, baserer sig på den af OECD udarbejdede aftalemodel, i det følgende kaldet OECD - modellen. Overenskomsten indeholder dog enkelte særregler, der er nødvendiggjort af, at Sydafrika ikke beskatter visse indkomster, der hidrører fra udlandet.

Lovforslaget skønnes ikke at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige perspektiver.

Provenumæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning medfører for udviklingen af de økonomiske relationer mellem aftalens parter. Hermed får virksomheder og personer i den ene stat bedre betingelser for investering, etablering eller arbejde i den anden stat.

Den nye aftale med Sydafrika er fordelagtig for dansk erhvervsliv. Det skal herved især fremhæves, at renter og royalties - i overensstemmelse med dansk ønske - helt er fritaget for beskatning i kildestaten. Herved opnås en provenugevinst i form af sparet creditforpligtelse. Der er ikke holdepunkter for et beløbsmæssigt skøn herover.

Endvidere er der efter dansk ønske medtaget regler, der regulerer beskatningen af indkomst fra virksomhed i forbindelse med efterforskning og udvinding af kulbrinter og andre mineraler. Disse regler er i vidt omfang udformet i overensstemmelse med de danske ønsker.

Sydafrika indgår i disse år en lang række dobbeltbeskatningsoverenskomster, som et led i tilpasningen til den nye økonomiske situation. Fraværet af en dansk-sydafrikansk dobbeltbeskatningsoverenskomst vil kunne stille danske virksomheder ringere end udenlandske konkurrenter i forbindelse med aktiviteter i Sydafrika.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1.

Den foreslåede § 1, stk. 1, foreskriver, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal gælde som lov her i landet. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er derfor optaget som bilag til loven.

a. Dette medfører, at beskatningen efter den almindelige skattelovgivning kun kan gennemføres i det omfang, det er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

b. Overenskomsten indeholder forbud mod diskrimination på skatteområdet, baseret på skatteyderens statsborgerskab. Dette gælder både for fysiske personer og selskaber. Der kan således ikke gennemføres dansk skattelovgivning, der diskriminerer sydafrikanske statsborgere eller sydafrikanske virksomheders faste driftssteder her i landet eller sydafrikansk-ejede foretagender her i landet.

Bestemmelsen forpligter dog ikke den ene stat til at indrømme personer, der bor i den anden stat, de personlige begunstigelser, lempelser eller nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område (artikel 24).

c. § 1, stk. 1, medfører desuden, at de danske og sydafrikanske myndigheder er berettiget til at yde og modtage administrativ bistand efter bestemmelserne i overenskomstens artikler 26 og 27.

Dette omfatter administrativ bistand i form af udveksling af sådanne oplysninger der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i overenskomsten eller i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten (artikel 26).

Yderligere omfatter dette administrativ bistand med inddrivelse af de skatter, der er omfattet af overenskomsten (artikel 27).

Ingen af de to stater kan pålægges forpligtelser i denne forbindelse, der strider mod staternes lovgivning og forvaltningspraksis. Ejheller er de forpligtet til at udlevere oplysninger, når disse ville afsløre forretningshemmeligheder m.v.

Skatter skal inddrives i overensstemmelse med de regler, der er gældende i den stat, der bliver bedt om at foretage inddrivelsen.

Efter § 1,stk. 2, træder overenskomsten i kraft, og får virkning i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 31, stk. 1 og 2.

I henhold til artikel 31, stk. 1, 1. punktum, skal de to staters regeringer give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. For Danmarks vedkommende vil dette sige, at det foreliggende lovforslag er endeligt vedtaget.

I henhold til Artikel 31, stk. 1, 2. punktum, træder overenskomsten i kraft den dag, udvekslingen af den sidste af de to i stk. 1 omhandlede underretninger sker.

Overenskomsten skal derefter have virkning for så vidt angår de skatter, der er omfattet af overenskomsten, for enhver skattepligtsperiode, der begynder den 1. januar eller senere, og som følger umiddelbart efter den dato, hvor overenskomsten træder i kraft.

Efter § 1, stk. 3, ophører den nugældende aftale vedr. skibs- og luftfartsvirksomhed med at have virkning i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 31, stk. 3. Dette vil sige, at den nugældende aftale ophører med at have virkning fra den dato, på hvilken den foreliggende overenskomst får virkning.

Indholdet af den ny dobbeltbeskatningsoverenskomsts enkelte artikler.

Artikel 1. De af overenskomsten omfattede personer.

Stk. 1 indeholder den almindelige bestemmelse om, at overenskomsten finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller begge stater.

Dette indebærer, at en person skal være fuldt skattepligtig i en eIler begge stater for at være omfattet af overenskomsten. Den typiske situation er f.eks. den, at en person er fuldt skattepligtig til Danmark, og samtidig begrænset skattepligtig til Sydafrika af en indkomst med sydafrikansk kilde.

Overenskomsten gælder således ikke for personer, der kun er begrænset skattepligtige i begge stater.

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter.

Overenskomsten dækker kun indkomstskatter.

Når formueskatter ikke er medtaget, hænger det sammen med, at Sydafrika ikke har formueskat.

I stk. 2 er bestemt, at overenskomsten skal finde anvendelse på skatter af væsentlig samme karakter, der efter undertegnelsen af aftalen pålægges som tillæg til eller i stedet for de i artiklen angivne skatter.

Artikel 3. Almindelige definitioner.

Bestemmelsen indeholder en række almindelige definitioner af udtryk, der anvendes i overenskomsten. I artiklen defineres bl.a. hvad der skal forstås ved Danmark og Sydafrika, d.v.s. hvilket geografisk område overenskomsten er gældende for. Udtrykket »Danmark« omfatter i denne forbindelse ikke Færøerne og Grønland.

Udtrykket »person« omfatter såvel fysiske personer som selskaber m.v., der i henhold til skattelovgivningen behandles som skattepligtig sammenslutning.

Udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller sammenslutning, der i skattemæssig sammenhæng behandles som en juridisk person.

Bestemmelsen definerer endvidere »foretagende i en kontraherende stat«, »international trafik«, »kompetent myndighed« og »statsborger«. Begrebet statsborger har ikke blot den traditionelle betydning vedrørende fysiske personer. I overenskomstsammenhæng omfatter det også juridiske personer m.v., der er dannet i henhold til, eller består i kraft af, den gældende lovgivning i en kontraherende stat. Man kan derfor udmærket tale om et dansk selskab, som en dansk statsborger.

Når disse definitioner er generelle, betyder det, at alle steder hvor disse begreber optræder i overenskomsten, skal de forstås i overensstemmelse med definitionerne i denne artikel.

Stk. 2 indeholder den vigtige bestemmelse, at alle udtryk, der ikke er defineret i overenskomsten, skal have den betydning, det har i skattelovgivningen i den stat, der skal lægge begrebet til grund ved sin anvendelse af overenskomsten.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.

Stk. 1 fastlægger hvad der skal forstås ved udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«.

»Hjemmehørende« er en person, der er fuldt skattepligtig til en stat i medfør af dennes lovgivning på basis af kriterier som bopæl, hjemsted, ledelsens sæde o.l. og som globalbeskattes, d.v.s. beskattes af indkomster, hvad enten de hidrører fra bopælslandet eller fra udlandet.

Sydafrika globalbeskatter imidlertid ikke i samme omfang som Danmark, og har af denne grund ikke ønsket at anvende OECD's definition af »hjemmehørende«.

Stk. 1 er af denne grund delt op, således at Danmark for sit vedkommende anvender OECD - modellens definition, medens Sydafrika definerer »en person, der er hjemmehørende« som »enhver person, der har fast bopæl i Sydafrika eller den virkelige ledelses sæde i Sydafrika«.

Den øvrige del af artiklen er i overensstemmelse med OECD - modellen.

Hvis en person i henhold til stk. 1 anses for hjemmehørende i begge stater, er det nødvendigt at afgøre, i hvilken stat personen er hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Dette hænger sammen med, at beskatningsretten til de forskellige typer indkomst, der er nævnt i de efterfølgende artikler, tillægges henholdsvis bopælsstaten eller kildestaten. Beskatningsretten kan også være delt mellen bopæls- og kildestat. Også i de tilfælde er det afgørende at vide hvilken status hver af staterne har.

I tilfælde af fuld skattepligt til begge stater, indeholder resten af artiklen en række kriterier for, hvilken stat, der skal have forrang som hjemmehørende stat (bopælsstat).

Synspunktet er, at skatteyderen er hjemmehørende der, hvor tilknytningskriterierne er de stærkeste.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til bestemmelserne i stk. 2.

Der nævnes en række kriterier i litra a-d.

Kriterierne skal anvendes i den rækkefølge de nævnes. Kun hvis det foranstående kriterium ikke giver en løsning, kan man gå videre til det næste.

For selskaber m.v. afgøres spørgsmålet i henhold til bestemmelsen i stk. 3.

Artikel 5. Fast driftssted.

Artiklen definerer hvad der skal forstås ved fast driftssted.

Bestemmelsen er af stor vigtighed, idet det er en betingelse for, at kildestaten kan beskatte fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, som drives der af et foretagende i den anden stat, at erhvervsvirksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten, jf. artikel 7, stk. 1.

Bestemmelsen er med en enkelt undtagelse i overensstemmelse med OECD-modellen.

Ifølge stk. 1, jf. stk. 2, omfatter udtrykket »fast driftssted« især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted eller en mine, olie- eller gaskilde.

I stk. 3 er bestemt, at et bygnings-, anlægs-, installations- eller montagearbejde eller enhver tilsynsførende virksomhed i forbindelse hermed skal udgøre et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 12 måneder. Bestemmelsen afviger fra OECD-modellen ved at tilsynsførende virksomhed er medtaget. Det er i en protokolbestemmelse anført, at den omhandlede virksomhed er begrænset til sådan, som udføres i den stat, hvor byggearbejdet m.v. udføres. Danmark har i en række overenskomster accepteret en tilsvarende bestemmelse.

I artiklens stk. 4 opregnes en række aktiviteter, der ikke udgør fast driftssted.

I stk. 5 bestemmes, at et foretagende, der har en afhængig agent, der handler på foretagendets vegne og som har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i kildestaten til at indgå aftaler på foretagendets vegne, skal anses for at have et fast driftssted i kildestaten med hensyn til agentens virksomhed.

I stk. 6 bestemmes, at en uafhængig agent i kildestaten ikke medfører, at der opstår et fast driftssted for det foretagende, der driver virksomhed der gennem en sådan uafhængig repræsentant.

Endelig er det bestemt i stk. 7, at det forhold, at et moderselskab i en af staterne har et datterselskab i den anden stat, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab skal anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.

Artiklen bestemmer, at når en person, der er hjemmehørende i den ene stat, ejer fast ejendom i den anden stat, kan den stat, i hvilken ejendommen er beliggende, beskatte indkomster fra denne.

Artiklen definerer, hvad der nærmere skal forstås ved fast ejendom.

Artiklen er i overensstemmelse med OECD-modellen, bortset fra, at der i stk. 4 er indsat en bestemmelse om indkomst af aktier, som giver aktieejeren rettigheder i fast ejendom, som ejes af selskabet. Indkomst af sådanne aktier kan beskattes som indkomst af fast ejendom i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Denne artikel, der helt svarer til OECD-modellen, skal ses i sammenhæng med artikel 5.

Stk. 1 fastslår, at erhvervsvirksomhed, som et foretagende hjemmehørende i den ene stat driver i den anden stat, ikke kan beskattes der, medmindre erhvervsvirksomheden udøves gennem et fast driftssted i den anden stat.

Såfremt dette er tilfældet, kan den anden stat beskatte, men kun den del af foretagendets fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det faste driftssted.

Stk. 2 fastslår, at »arm's length« princippet skal være gældende ved fordelingen af beskatningsretten mellem det faste driftssted og hovedkontoret. Dette betyder, at der til det faste driftssted skal henføres den fortjeneste, som det forventes at ville have opnået, hvis det - i stedet for at afslutte forretninger med hovedkontoret - havde afsluttet forretninger med et uafhængigt foretagende.

Ifølge stk. 3 kan der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste fratrækkes udgifter, der er afholdt til gavn for driftsstedet, uanset i hvilken af staterne sådanne udgifter er afholdt.

Stk. 7 fastlægger denne artikels forhold til andre artikler, der særskilt behandler indkomster, der også indgår i den her nævnte fortjeneste.

Artikel 8. Skibs- og luftfart.

Ifølge stk. 1 kan fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en stat ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Bestemmelsen er i det væsentlige i overensstemmelse med OECD-modellen.

Efter dansk ønske er der endvidere i stk. 2 indsat en bestemmelse, hvorefter fortjeneste ved udleje af containere skal behandles i overensstemmelse med reglen i stk. 1. Det er en betingelse, at denne virksomhed knytter sig til skibs- og luftfartsvirksomheden, som omhandlet i stk. 1.

Artiklen indeholder endvidere i stk. 4 en særbestemmelse vedrørende den danske del af SAS, nemlig Det danske Luftfartsselskab (DDL). Heri fastslås, at bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til DDL's andel i SAS. Bestemmelsen går igen i alle de danske dobbeltbeskatningsaftaler, og er indsat for at komme uden om en eventuel diskussion af, om DDL har den virkelige ledelses sæde i Danmark eller i Sverige.

Artikel 9. Forbundne foretagender.

Såfremt forbundne foretagender handler indbyrdes til andre priser eller under andre vilkår end de vilkår, der gælder mellem uafhængige parter, kan hver stat justere indkomstansættelsen for foretagendet i den pågældende stat efter det såkaldte »arm's length« princip, jf. stk. 1.

Den anden stat skal i henhold til stk. 2 foretage en korresponderende justering for foretagendet i denne stat, hvis den anser reguleringen for berettiget.

Artikel 10. Udbytte.

Beskatningsretten til udbyttet er delt mellem bopæls- og kildestat.

Udbyttet kan som udgangspunkt beskattes i aktionærens bopælsstat, jf. stk. 1.

Udbyttet kan imidlertid også beskattes i den stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, d.v.s. kildestaten, jf. stk. 2.

Kildestaten beskatter udbyttet på bruttobasis.

Når aktionæren er et moderselskab, hvilket i den foreliggende overenskomst er defineret i stk. 2 som et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, kan kildestaten beskatte med 5 pct. af udbyttets bruttobeløb.

I alle andre tilfælde kan kildestaten beskatte med 15 pct. af udbyttets bruttobeløb.

Begrebet »udbytte« defineres i bestemmelsen i stk. 3.

Heraf fremgår, at udbytte ud over den gængse forståelse af begrebet også omfatter »indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende«.

Dette betyder, at når Danmark er kildestat, er det dansk lovgivning, der styrer, hvad der skal anses for udbytter. Når visse aktieavancer undergives »samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier«, behandles de også som udbytter i relation til denne bestemmelse. Danmark kan derfor i medfør af stk. 2 beskatte »bruttoudbyttebeløbet« med henholdsvis 5 og 15 pct.

Såfremt udbytter indgår i et fast driftssteds indkomst, og aktiebesiddelsen som ligger til grund for udlodningerne, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal sådanne udbytter i henhold til stk. 4 imidlertid beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virsomhed, og følgelig behandles efter bestemmelserne i artikel 7.

Stk. 5 indeholder et forbud mod, at en stat, med henvisning til, at hovedparten af et selskabs indkomst er oppebåret derfra, beskatter udbytter, der udloddes af et selskab i den anden stat, ud over de tilfælde, hvor aktionæren er bosiddende i den førstnævnte stat, eller udbytterne tilfalder et fast driftssted i denne stat. Dette gælder både udloddet og ikke-udloddet fortjeneste.

Artikel 11. Renter.

Ifølge stk. 1 kan renter kun beskattes i den stat, hvor modtageren af renten er hjemmehørende.

Bestemmelsen afviger herved fra OECD-modellen, der giver kildestaten ret til at beskatte renterne med 10 pct. af rentens bruttobeløb. Reglen svarer derimod til det danske aftaleoplæg, der på dette punkt altså fraviger OECDmodellen.

Dette hænger til dels sammen med, at der så at sige ikke eksisterer dansk begrænset skattepligt for renter, hvilket sætter os ude af stand til at beskatte i egenskab af kildestat.

Baggrunden for den manglende danske skattepligt på dette område er den, at kildestatens skat væltes over på låntagerne som øgede omkostninger. Efter Nationalbankens vurdering ville dansk kildeskat på renter påføre dansk erhvervsliv uacceptable meromkostninger.

Stk. 2 definerer renter.

Stk. 3 bestemmer, at hvis renterne indgår i et fast driftssted eller fast sted i kildestaten, er det ikke artikel 11, der skal finde anvendelse, men derimod bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 om henholdsvis fast driftssted eller fast sted. Det er en betingelse, at den underliggende fordring har direkte tilknytning til det faste driftssted eller faste sted. I så fald indgår renteindtægten som en integreret del af disses indkomst, på linje med al anden indkomst, og beskattes tilsvarende.

Stk. 4 bestemmer, at hvis der er en særlig forbindelse mellem skyldneren og kreditor, eller mellem disse og en tredjemand, og der derfor er aftalt en for høj rente, skal bestemmelsen i artikel 10 kun anvendes på det reelle rentebeløb. Det overskydende må herefter beskattes i overensstemmelse med, hvilken indkomsttype det reelt er.

Artikel 12. Royalties.

Bestemmelsen er i det hele i overensstemmelse med OECD-modellen.

Ifølge stk. 1 kan royalties kun beskattes i den stat, hvor modtageren af royaltybeløbet er hjemmehørende.

I stk. 2 defineres, hvad der skal forstås ved royalties.

I lighed med OECD-modellen omfatter definitionen ikke anvendelsen af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Anvendelsen af sådant udstyr omfattes af bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 3 indeholder bestemmelsen om, at når royalties står i forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, skal royaltybeløbet indgå heri, og beskattes i overensstemmelse med artiklerne 7 eller 14.

Stk. 4 fastslår, at bestemmelsen,hvis der betales en for høj royalty på grund af særlig forbindelse mellem betaleren af royaltybeløbet og ejeren, eller mellem disse og en tredjemand, kun finder anvendelse på det reelle royaltybeløb.

Artikel 13. Kapitalgevinster.

Efter stk. 1 tillægges beskatningsretten til fortjeneste ved salg af fast ejendom kildestaten d.v.s. den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Efter stk. 2 tillægges beskatningsretten til fortjeneste ved afståelse af rørlig formue, der indgår i et fast driftssted eler fast sted, kildestaten, d.v.s den stat, hvori det faste driftssted er beliggende. Tilsvarende gælder, hvis det faste driftssted eller faste sted som sådanne afhændes.

Efter stk. 3 tilkommer fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, den stat, hvori skibs- eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende.

Efter stk. 4 er det kun bopælsstaten, der kan beskatte alle andre typer avancer.

Hovedeksemplet på, hvad dette dækker, er aktieavancer.

Stk. 5 indeholder en særbetemmelse, der sikrer, at Danmark kan beskatte de kapitalgevinster ved salg af luftfartøjer, der svarer til DDL's andel i SAS.

Stk. 6 indeholder en bestemmelse, der sikrer, at begge stater kan udnytte deres regler om fraflytningsskat med hensyn til aktier. Bestemmelsen sikrer samtidig, at en person ikke kan blive dobbeltbeskattet i tilfælde, hvor tilflytterstaten beskatter eventuelle aktieavancer på grundlag af aktiernes oprindelige anskaffelsessum samtidig med, at fraflytterstaten helt eller delvist har beskattet samme avance i forbindelse med personens fraflytning.

Det bestemmes, at en person, der er tilflyttet en stat, og som i forbindelse med fraflytningen fra den anden stat er blevet beskattet af værditilvæksten på sine aktier, ved en senere afhændelse i tilflytterstaten kan vælge, at aktierne skal anses for erhvervet til en pris, der er lig med den aktieværdi,der er anvendt ved beskatningen i fraflytterstaten.

Tilflytterstaten er med andre ord kun berettiget til at beskatte den værditilvækst, der er påløbet medens personen er hjemmehørende i den pågældende stat.

Artikel 14. Frit erhverv.

Indkomst fra frit erhverv, som en person - såsom en selvstændig læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor - fra den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i den anden stat, under forudsætning af:

- at den pågældende har et fast sted til sin rådighed i den anden stat; eller

- han opholder sig sammenlagt i denne anden stat 183 dage i nogen 12-måneders periode.

Den sidste bestemmelse er en afvigelse fra OECD-modellen. Bestemmelsen går imidlertid igen i en række dobbeltbeskatningsoverenskomster, også mellem industrialiserede lande.

Begrebet »fast sted« er, i modsætning til begrebet »fast driftssted«, ikke defineret i selve overenskomsten. Normalt vil der til fast sted blive krævet, at der er en lokalitet, som kunder kan henvende sig på. Liberalt erhverv kan imidlertid udøves i en række tilfælde, uden at der er en sådan lokalitet. Her er det blevet fundet rimeligt at anse udøvere af liberale erhverv, der tilbringer mere end 183 dage inden for 12 måneder i den anden stat, for at have en så nær erhvervsmæssig tilknytning til denne stat, at beskatningen kan finde sted der.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Hvis en person udfører lønarbejde i den anden stat, kan denne stat beskatte lønnen (kildestatsbeskatning).

Dette gælder dog ikke, hvis arbejdstageren opholder sig i arbejdsstaten i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, og lønnen betales af en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i bopælsstaten, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten, jf. stk. 1 og 2.

I henhold til stk. 3 kan løn ved arbejde ombord på skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvori skibs- eller luftfartsforetagendet er hjemmehørende.

Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at ansatte i SAS, der er bosiddende i Danmark, kun kan beskattes her.

Bestemmelsen er i det alt væsentlige i overensstemmelse med OECD-modellen.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.

I tilfælde, hvor en person, der bor i den ene stat, får bestyrelseshonorarer som medlem af bestyrelsen i et selskab i den anden stat, kan denne anden stat beskatte honoraret (kildestatsbeskatning).

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.

Efter stk. 1, kan den stat, hvor den pågældende optræder, beskatte vederlaget (kildestatsbeskatning).

Hvis vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsmanden selv - det vil ofte være et selskab, der beherskes af vedkommende - kan kildestaten også beskatte, jf. stk. 2.

Danmark har kun ringe mulighed for at udnytte denne beskatningsret, idet dette kræver, at den udenlandske kunstner eller sportsmand har et så langvarigt arrangement med en dansk arbejdsgiver, at der opstår et egentligt lønmodtagerforhold.

Stk. 3 bestemmer, at kildestaten ikke kan beskatte, når den pågældendes besøg i kildestaten i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælsstaten.

Dette afviger fra OECD-modellen, men er en meget praktisk regel der sikrer, at officielle kulturarrangementer ikke beskattes i kildestaten.

Artikel 18. Pensioner og lignende betalinger.

Denne artikel omhandler alle pensioner, livrenter o.l. ydelser undtagen pensioner, der udbetales af en stat til personer for udførelse af hverv for denne stat. Sådanne pensioner behandles i artikel 19. Artikel 18 afviger væsentligt fra OECD-modellen, men er i overensstemmelse med det danske forhandlingsoplæg, hvorefter disse ydelser som almindelig regel bør kunne beskattes i den stat, hvorfra ydelsen betales.

I stk. 1 bestemmes, at pensioner, livrenter o.l. ydelser kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Stk. 1 skal imidlertid sammenholdes med stk. 2 og stk. 3, der i meget vidt omfang danner undtagelse til den i stk. 1 opstillede regel.

I henhold til stk. 2 er det således kun kildestaten, der kan beskatte alle betalinger, som en person modtager i henhold til denne stats sociallovgivning. Hermed er Danmark sikret ret til at beskatte folkepensioner, invalidepensioner o.l., der udbetales herfra til personer, der er hjemmehørende i Sydafrika.

I stk. 3 er det bestemt, at den stat, hvorfra pensioner, livrenter o.l. udbetales (kildestaten), uanset bestemmelsen i stk. 1, kan beskatte disse ydelser i alle tilfælde, hvor en person har boet i denne stat før han blev hjemmehørende i den anden stat. Herved er sikret, at den stat, der har indrømmet fradrag for indbetalingerne til pensionen m.v., også har ret til at beskatte udbetalingerne.

Stk. 4 indeholder en definition af udtrykket »livrenter«.

Artikel 19. Offentligt hverv.

Vederlag m.v., der udbetales af staten, amter og kommuner for hverv, udført for denne stat m.v., kan kun beskattes i denne stat.

Hvis vederlaget imidlertid udbetales til en person, der er hjemmehørende i og arbejder i den anden stat, samt er statsborger i denne anden stat, eller ikke blev hjemmehørende i denne stat med det formål at udføre hvervet, kan bopælsstaten dog beskatte vederlaget.

Som et praktisk eksempel kan nævnes en lokalansat ved en ambassade.

Hvis en dansk statsborger, der bor i Danmark, bliver ansat som kok ved den sydafrikanske ambassade, eller en svensk statsborger, der bor i Danmark bliver ansat samme sted som chauffør, kan Danmark beskatte den pågældendes løn fra ambassaden.

Hvis den svenske statsborger ikke allerede boede i Danmark da han fik ansættelsen ved ambassaden, men flytter hertil for at arbejde for denne, er det derimod Sydafrika, der kan beskatte hans løn, jf. stk. 1.

Offentlige pensioner, der udbetales af stat, amt eller kommune som følge af et tidligere bestående tjenesteforhold (tjenestemandspensioner), kan kun beskattes i kildestaten.

Også her er der imidlertid en undtagelse, idet bopælsstaten kan beskatte sådanne pensioner, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat, jf. stk. 2.

Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 gælder dog ikke for vederlag og pension, der udbetales af en stat m.v. for varetagelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som staten driver. I så fald skal bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finde anvendelse.

Hvis en stat således optræder som erhvervsdrivende, er den undergivet de samme regler om beskatningsret til løn, bestyrelseshonorarer og pensioner, der gælder for private erhvervsdrivendes ansatte.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med OECD-modellen.

Artikel 20. Studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til OECD-modellen.

Efter denne beskattes studerende og lærlinge ikke i den stat hvor de midlertidigt opholder sig for at studere, af de midler, de modtager fra udlandet til deres ophold eller uddannelse.

Den stat, hvori studierne m.v. foregår, kan altså ikke beskatte beløb som den studerende f.eks. modtager fra forældre eller som modtages i form af udenlandske legater.

Artikel 21. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre mineraler.

Denne bestemmelse findes ikke i OECD-modellen, men er medtaget efter dansk ønske; »andre mineraler« er dog ikke medtaget i det danske forhandlingsoplæg.

I OECD-modellen er kun selve udvindingen af de omhandlede naturforekomster dækket, idet det fremgår af artikel 5, stk. 2, at en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes, skal anses for at være et fast driftssted. Det er imidlertid fundet ønskeligt, at også forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed, der ofte involverer betydelige beløb, er reguleret i aftalen.

Ifølge stk. 1 skal den omhandlede virksomhed medføre, at der foreligger fast drftssted i den stat, hvor aktiviteten udøves.

Ifølge stk. 2 gælder dette dog ikke for virksomhed, der udøves i mindre end 30 dage inden for en 12-måneders periode. Denne bestemmelse er fordelagtig i administrativ henseende. Der er i dette stykke yderligere indsat en bestemmelse, der tilsigter at hindre, at 30-dages fristen bliver omgået.

Fortjeneste ved forsyningssejlads m.v., såkaldt supply-virksomhed, der af et foretagende udøves til eller mellem steder uden for den anden stats kyst, hvor virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster eller mineraler udøves, kan i henhold til stk. 3 kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Denne virksomhed er ikke omfattet af artikel 8 (skibs- og luftfart), da der ikke er tale om international trafik. Bestemmelsen er helt i overensstemmelse med dansk ønske.

Ifølge stk. 4 beskattes lønindkomst i forbindelse med supply-virksomhed efter bestemmelsen i artikel 15, stk. 3. Dette vil sige, at en dansker, der arbejder på et dansk supply-skib m.v. uden for Sydafrikas kyst, vil blive beskattet som om lønnen var erhvervet i international trafik.

I stk. 5 er indsat en bestemmelse om, at fortjeneste, der anses for at være erhvervet ved overflytning af flytbar boreinstallation (boreplatform) til et område uden for staten, er fritaget for beskatning. I henhold til stykkets 2. punktum gælder fritagelsen den »fortjeneste«, der kan konstateres ved, at platformen er steget i værdi i den periode, den har opereret i en stat. Bestemmelsen forhindrer dog ikke en stat i at beskatte genvundne afskrivninger.

For Danmarks vedkommende betyder reglen, at Danmark har fraskrevet sig retten til at beskatte den nævnte »fortjeneste«, hvilket § 7 A i selskabsskatteloven giver mulighed for. Bestemmelsen er fordelagtig i administrativ henseende.

Artikel 22. Andre indkomster.

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der fastsætter, hvorledes indkomsttyper,der ikke udtrykkeligt er nævnt i de forudgående artikler, skal behandles.

Bestemmelsens rækkevide kan derfor kun fastlægges ved nøje gennemlæsning af de forudgående artikler.

Det er i overensstemmelse med OECD-modellen bestemt, at sådanne indkomster kun kan beskattes i den stat, hvor den person, der oppebærer indkomsten, er hjemmehørende.

Stk. 2 indeholder den modifikation, at hvis denne type indkomst har direkte forbindelse med et fast driftssted eller sted, som skatteyderen har i den anden stat, er det dog denne stat, der kan beskatte.

Som eksempel kan nævnes en bankfilial, der modtager renteindkomst fra en kunde i en tredje stat, og denne renteindkomst har direkte forbindelse med filialen. I så fald kan filialstaten beskatte disse renter.

Undtagelsen gælder dog ikke indkomst fra fast ejendom.

Artikel 23. Ophævelse af dobbeltbeskatning.

Artiklen faslægger, efter hvilken metode der skal lempes, når der foreligger et tilfælde af dobbeltbeskatning.

Det påhviler bopælsstaten at lempe i alle de tilfælde, hvor kildestaten efter overenskomsten har en beskatningsret.

Danmarks lempelsesmetode er ordinær credit, svarende til den lempelsesmetode, der er indeholdt i ligningslovens § 33, jf. stk. 1, litra a og b.

Efter creditmetoden sker lempelsen ved, at sydafrikansk skat, betalt af en indkomst, som Sydafrika har beskatningsretten til, fratrækkes i den danske skatteyders danske skat af den samme indkomst. Der kan dog ikke lempes med mere end den danske skat af den udenlandske indkomst.

Metodebestemmelsen i artikel 23 indeholder foruden den ordinære creditbestemmelse, også en bestemmelse om eksemption, jf. stk. 1, litra c. Ved eksemption lempes skatten i bopælsstaten med den del af denne stats skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den udenlandske skat.

Eksemptionslempelse gives i de tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i den stat hvor den stammer fra (kildestaten) .

Dette er tilfældet, når der er tale om sociale pensioner og med visse undtagelser lønninger fra offentlige myndigheder for udførelse af hverv for disse offentlige myndigheder, samt for pensioner, der udbetales af disse offentlige myndigheder efter ophør af tjenesteforholdet, jf. bestemmelserne i artiklerne 18 og 19.

Der er tale om den såkaldte »eksemption med progressionsforbehold efter ny metode«. Heri ligger, at selv om bopælsstaten ikke kan beskatte sådanne lønninger eller pensioner, indgår de i indkomstgrundlaget. Ved den skatteberegning, der herefter skal foretages, får disse indkomster derfor progressionsvirkning for beskatningen som helhed.

Dette lempelsesprincip svarer til lempelsen for udenlandsk lønindkomst i henhold til ligningslovens § 33A.

Sydafrikas lempelsesmetode er ligeledes credit, jf. stk. 2.

Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med intern sydafrikansk lovgivning om creditberegning.

Artikel 24. Ikke-diskriminering.

Bestemmelsen går ud på, at Danmark og Sydafrika ikke må diskriminere hinandens statsborgere. Dette gælder både personer og selskaber.

Forbudet gælder såvel beskatning som de vilkår, der er knyttet hertil, f.eks. regnskabskrav, frister m.v.

Statsløse personer, der er hjemmehørende i en af staterne, kan ligeledes påberåbe sig ikke-diskrimineringsbestemmelsen.

Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Såfremt en person mener, at han udsættes for en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten, kan han henvende sig til den kompetente myndighed i stat, hvor han er hjemmehørende.

Bopælsstaten skal, hvis den mener, at indsigelsen er begrundet, først søge selv at løse problemet. Hvis dette ikke er muligt, skal problemet søges løst ved gensidig aftale med den anden stat.

Enhver sådan aftale kan gennemføres uden hensyn til de frister, der gælder i staternes interne lovgivning.

Det skal understreges, at de to stater ikke er tvunget til at nå frem til en løsning. I de fleste tilfælde er det muligt at finde frem til en løsning, der kan accepteres fra begge sider. Der forekommer imidlertid enkelte tilfælde, hvor de to parter står så langt fra hinanden, at man ikke kan nå frem til en aftale. Bestemmelsen rummer derfor ikke en garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter løses.

Da gensidige forhandlinger kan være en langvarig affære, er det bestemt, at når man har fundet frem til en løsning, kan denne også gennemføres, selv om fristen for genoptagelse af en ansættelse er overskredet.

Uden en sådan bestemmelse ville den gensidige aftaleprocedure ikke få den tilsigtede virkning.

I stk. 3 er det bestemt, at de kompetente myndigheder kan løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkning eller anvendelse af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

De kompetente myndigheder kan træde direkte i kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af de førnævnte aftaler.

Artikel 26. Udveksling af oplysninger.

Efter bestemmelsen skal de to stater udveksle oplysninger om de skatter, der er dækket af overenskomsten, og som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i overenskomsten eller i intern lovgivning vedrørende disse skatter.

De modtagne oplysninger må kun bruges til skatteformål, og må kun meddeles til personer eller myndigheder, der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling.

Dette omfatter også domstole og forvaltningsmyndigheder.

De udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på samme måde som oplysninger, der er indhentet efter intern lovgivning.

De modtagne oplysninger kan meddeles i offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

Ingen af staterne kan i denne forbindelse pålægges en forpligtelse til

- at udføre forvaltningsakter, der strider mod lovgivning og forvaltningspraksis i de to stater,

- at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge lovgivning og normal forvaltningspraksis i de to stater, eller

- at meddele oplysninger, der ville røbe erhvervsmæssige o.l. hemmeligheder, eller oplysninger, der ville stride mod almene interesser (ordre public.)

Artikel 27. Bistand ved inddrivelse.

OECD-modellen indeholder ikke nogen artikel om gensidig bistand til inddrivelse af skattekrav.

Fra dansk side ser man imidlertid gerne, at der medtages en sådan bestemmelse i vores overenskomster.

I henhold til artikel 27 skal de to stater yde hinanden bistand med inddrivelse af de skatter, der er omfattet af overenskomsten, herunder renter og bøder. Det er forudsat, at den stat, der anmoder om inddrivelse, selv har foretaget rimelige skridt til inddrivelse af kravet.

Ifølge stk. 2 skal skattekrav, for hvilke der er anmodet om bistand, ikke nyde fortrinsret over skyldige skatter i den stat, der yder bistanden.

Ifølge stk. 3 skal de kompetente myndigheder ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 28. Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Overenskomsten berører ikke de skattemæssige begunstigelser, som disse medlemmer nyder i kraft af folkeretten eller særlige aftaler.

Artikel 29. Begrænsning af begunstigelser.

Sydafrika anvender ikke globalbeskatningsprincippet i samme omfang som Danmark. Kun visse indkomster fra udlandet, som i henhold til sydafrikansk lovgivning anses for at have kilde i Sydafrika, er genstand for beskatning.

En beskatningsaftale med en stat, hvis skattesystem helt eller delvist baserer sig på territorialprincippet (d.v.s kun beskatter indkomst fra indenlandske kilder), kan resultere i, at en indkomst beskattes meget lavt eller eventuelt slet ikke beskattes.

For at imødegå dette er det i artiklens stk. 2 bestemt, at i de tilfælde, hvor der i overenskomsten er fastsat begrænsninger i en stats ret til at beskatte en indkomst, og denne indkomst ikke beskattes i den anden stat, kan den førstnævnte stat beskatte indkomsten uden hensyn til overenskomstens bestemmelser.

I artiklens stk. 1 er indsat en yderligere begrænsning i aftalens anvendelsesområde. Det er bestemt, at hvis en stat indfører en »offshore-lovgivning«, hvorved skibsfartsvirksomhed, bank-, finansierings-, og forsikringsvirksomhed m.m. ikke beskattes, eller beskattes væsentligt lavere end »normalt«, er den anden stat ikke forpligtet til at anvende nogen begrænsning, som aftalen måtte pålægge den.

Artikel 30. Territorial udvidelse.

Artiklen indeholder hjemmel til geografisk udvidelse af den dansk-sydafrikanske overenskomsts anvendelsesområde.

I praksis betyder det for Danmark, at overenskomsten kan udvides til at gælde for Færøerne eller Grønland, der udtrykkeligt er holdt uden for definitionen af Danmark i artikel 3.

En sådan udvidelse forudsætter, at den ønskes af Færøernes eller Grønlands hjemmestyrer, og vil i givet fald ikke blive forelagt Folketinget, da skattekompetencen hører under hjemmestyrerne.

Artikel 31. Ikrafttræden.

Overenskomsten træder i kraft på datoen for den sidst udvekslede underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser er opfyldt.

Overenskomsten får herefter virkning for indkomst for enhver skattepligtsperiode, der begynder den 1. januar eller senere, og som følger umiddelbart efter den dato, hvor overenskomsten træder i kraft.

Fra samme dato ophører den gældende overenskomst med at have virkning.

Artikel 32. Opsigelse.

Den nye overenskomst kan tidligst opsiges 5 år efter dens ikrafttræden.

Til § 2.

Efter § 2 træder denne lov i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3.

Efter § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Skatter er et område, der er undergivet hjemmestyrernes kompetence.

De dobbeltbeskatningsoverenskomster, der indgås mellem Danmark og andre stater, er lige så lidt gældende for Færøerne og Grønland som anden dansk skattelovgivning. Færøerne og Grønland kan imidlertid have en interesse i, at en given dansk overenskomst også skal gælde for deres respektive områder.

Som selvstyrende områder inden for det danske rigsfællesskab, kan Færøerne og Grønland ikke umiddelbart indgå en international aftale.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder derfor en bestemmelse om »territorial udvidelse« (artikel 30).

Med hjemmel i denne kan den foreliggende aftale i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til at gælde for Færøerne og/eller Grønland.

Om en sådan udvidelse skal foretages, og hvilke ændringer, der om fornødent skal foretages, besluttes helt af hjemmestyrerne.

Ændringer vil selvsagt kun være gældende mellem det pågældende udland og Færøerne og/eller Grønland.

En sådan udvidelse vil ikke blive forelagt Folketinget til godkendelse under hensyn til, at området er omfattet af Færøernes og Grønlands hjemmestyrer.

Versioner

1995-12-21