1995 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

GældendeVersion 1995-12-21

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00062@1995-12-21/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

g) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som konventionen har etableret.«

§ 2

Stk. 1 . Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan sætte § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, f og g, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved § 1, nr. 1, i kraft enkeltvis.

Stk. 2 . Ved ikraftsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved § 1, nr. 1, kan Justitsministeren ophæve § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og e, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 3 . Ved ikraftsættelse efter stk. 2 kan justitsministeren ændre litreringen i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 4 . Ved ikraftsættelse efter stk. 1-3 fastsætter justitsministeren indholdet af bilagene til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

§ 2

Stk. 1 . Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden og kan sætte § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, litra f og litra g, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som affattet ved § 1, nr. 1, i kraft enkeltvis.

Stk. 2 . Ved ikraftsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 1, litra g, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som affattet ved § 1, nr. 1, kan Justitsministeren ophæve § 1, stk. 1, nr. 1, litra a og litra e, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som affattet ved denne lov.

Stk. 3 . Ved ikraftsættelse efter stk. 2 kan Justitsministeren ændre litreringen i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som affattet ved denne lov.

Stk. 4 . Ved ikraftsættelse efter stk. 1-3 fastsætter Justitsministeren indholdet af bilagene til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I 1992 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med 8 tilhørende tillægsprotokoller inkorporeret i dansk ret og dermed gjort til en del af den danske lovgivning.

Lovforslaget har til formål at gennemføre tillægsprotokol nr. 9, 10 og 11 til Menneskerettighedskonventionen i dansk ret.

Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget tillige sit samtykke efter grundlovens § 19 til, at Danmark ratificerer de tre tillægsprotokoller.

2. Gældende ret

2.1. Den europæiske Menneskerettighedskommission

Den europæiske Menneskerettighedskommission består af 1 medlem fra hver af de kontraherende stater, jf. Menneskerettighedskonventionens art. 20. Der er pr. den 5. oktober 1995 30 medlemmer i Kommissionen.

Den europæiske Menneskerettighedskommissions medlemmer vælges af Ministerkomiteen efter indstilling fra Den parlamentariske Forsamling. Kommissionens medlemmer vælges for en periode af 6 år med adgang til genvalg, jf. art. 22, stk. 1. Medlemmerne er i deres virksomhed uafhængige af staternes regeringer og af Europarådet, jf. art. 23.

Kommissionen har bl.a. kompetence til at behandle klager fra enkeltpersoner over medlemsstaternes konventionsbrud, såfremt den stat, der er klaget over, har anerkendt Kommissionens kompetence til at modtage klager fra enkeltpersoner, jf. art. 25. Dette er tilfældet for Danmarks vedkommende.

Kommissionen kan tillige behandle klager fra en medlemsstat over påståede brud på konventionen foretaget af en anden medlemsstat, jf. art. 24, og efter 2. tillægsprotokol kan Kommissionen afgive rådgivende udtalelser. Sådanne sager er imidlertid sjældent forekommende.

Klage over en medlemsstats konventionsbrud til Kommissionen kan indbringes af enhver uanset statsborgerskab (forudsat at den pågældende stat har ratificeret konventionen og - som Danmark - anerkendt den individuelle klageret til Kommissionen). Den individuelle klager skal kunne godtgøre at være offer for en konkret krænkelse af de i konventionen og tilhørende tillægsprotokoller beskyttede rettigheder, jf. art. 25.

Kommissionen afgør, om klagen skal antages til behandling.

Det er en betingelse for Kommissionens behandling af en klage, at de nationale retsmidler er udtømt, og at klagen er indgivet inden 6 måneder fra den dato, den endelige nationale afgørelse blev truffet, jf. art. 26.

Kommissionen foretager ved vurderingen af, om en klage skal antages til behandling, tillige en realitetsvurdering af sagen, idet Kommissionen blandt andet kan afvise sager, der er åbenbart grundløse, jf. art. 27.

Langt hovedparten af de indgivne klager bliver afvist, typisk fordi klagen ikke angår beskyttede rettigheder, eller fordi der åbenlyst ikke foreligger en krænkelse.

Efter at en klage er optaget til realitetsbehandling, foretager Kommissionen en gennemgang af sagen. I forbindelse hermed får klager og den indklagede stat adgang til nærmere at redegøre for deres synspunkter, jf. art. 28.

Parterne kan under denne proces indgå et forlig. Efter konventionen er Kommissionens opgave netop at formidle et sådant forlig, jf. art. 28. Er forliget acceptabelt, udarbejder Kommissionen en rapport til offentliggørelse, hvori man indskrænker sig til kort at referere sagens kendsgerninger og den løsning, der er opnået, jf. art. 28.

I andre tilfælde udarbejder Kommissionen en rapport med en beskrivelse af sagens faktum. I rapporten redegør Kommissionen endvidere for, om den finder, at der foreligger en krænkelse af konventionen. Rapporten oversendes til Ministerkomiteen samt vedkommende stat. Derimod sendes rapporten ikke til klager eller dennes repræsentant. Kommissionen kan ved oversendelsen stille sådanne forslag, som den finder passende, f.eks. om betaling af erstatning for en krænkelse, jf. art. 31.

Hvis ikke Kommissionen eller staten (eller andre stater) indbringer sagen for Domstolen inden for en frist på 3 måneder, afgør Ministerkomiteen med to tredjedeles flertal, om der foreligger en krænkelse af konventionens rettigheder. Såfremt Ministerkomiteen finder, at der foreligger en krænkelse af konventionen, skal Ministerkomiteen fastsætte en frist, inden for hvilken den pågældende stat skal træffe de eventuelle forholdsregler - f.eks. betaling af erstatning eller (sjældnere) ændring af retstilstanden - som Ministerkomiteens afgørelse indebærer, jf. art. 32.

2.2. Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol består af et antal medlemmer svarende til antallet af medlemmer af Europarådet, jf. art. 38. Der er pr. den 5. oktober 1995 32 dommere i Domstolen.

Medlemmerne af Domstolen vælges af Den parlamentariske Forsamling for 9 år med adgang til genvalg. Dommerne er i deres virksomhed uafhængige af staternes regeringer og af Europarådet, jf. art. 39 og 40.

Domstolen har kompetence til at behandle en sag, såfremt den stat, der er klaget over - som f.eks. Danmark - har anerkendt Domstolens kompetence, jf. art. 45, 46 og 48.

Hidtil har det alene været Kommissionen, den stat, hvis statsborger angives at være krænket (eller mod hvem klagen er rejst) eller den stat, der har indgivet en statsklage, der har kunnet indbringe en sag for Domstolen, jf. art. 48. Klager selv har således ikke i medfør af det oprindelige konventionssystem haft mulighed for at indbringe sagen for Domstolen.

Enhver sag skal behandles af mindst 9 dommere. Det medlemsland, der er klaget over, skal altid være repræsenteret i dommerpanelet, jf. art. 43.

Domstolens afgørelser er endelige, og de skal ledsages af grunde. Enhver dommer er berettiget til at afgive særskilt votum (dissens), hvis afgørelsen helt eller delvis ikke er udtryk for denne dommers opfattelse, jf. art. 51 og 52.

Medlemsstaterne er folkeretligt forpligtede til at rette sig efter Domstolens afgørelse. Domstolen kan om nødvendigt tilkende den forurettede en passende erstatning, jf. art 50 og 53.

Domstolens afgørelse sendes til Ministerkomiteen, der overvåger dommens fuldbyrdelse, jf. art. 54.

2.3. Indhentelse af Folketingets samtykke

I medfør af § 2 i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan regeringen indgå overenskomster om ændring af bestemmelserne om konventionsorganernes sammensætning og virkemåde.

I de specielle bemærkninger til lovens § 2, jf. Folketingstidende 1991/92, tillæg A, sp. 5474, er anført følgende:

»Mens selve Menneskerettighedskonventionen og protokol nr. 1 er indgået efter indhentelse af Rigsdagens samtykke, er alle senere protokoller tiltrådt, uden at regeringen har skønnet det nødvendigt at indhente et samtykke fra Folketinget efter grundlovens § 19.

Når konventionskomplekset i sin helhed inkorporeres, vil ændringer i en hvilken som helst bestemmelse nødvendiggøre en lovændring. Der kan forudses en del ændringer i de kommende år. Som nævnt under bemærkningerne til § 1 har medlemsstaterne undertegnet en 9. protokol, der vil gøre det muligt for den enkelte borger at indbringe klager for Menneskerettighedsdomstolen, efter at Menneskerettighedskommissionen har afgivet en rapport om klagen. Endvidere foregår der for øjeblikket drøftelser om en 10. protokol om, at det flertal, der kræves i Ministerkomiteen for at konstatere en krænkelse på grundlag af en rapport fra Menneskerettighedskommissionen, skal nedsættes fra 2/3 til simpelt flertal.

Justitsministeriet finder - i overensstemmelse med udvalget - at det vil være uhensigtsmæssigt, om ændringer i form af procedureregler og lignende altid skulle nødvendiggøre en formel lovændring, og det foreslås, at regeringen bemyndiges til at tiltræde sådanne protokoller. Kundgørelser skal ske således, at protokollerne fremtræder som nye bilag til loven, og det vil derfor være naturligt, at de indarbejdes i form af en ny lovbekendtgørelse.

Denne bemyndigelse udelukker ikke, at regeringen beslutter at indhente Folketingets samtykke til ratifikation af proceduremæssige protokoller, der skønnes at indebære forpligtelser af større betydning. Man kan f.eks. ikke udelukke, at en eventuel reform af kontrolsystemet med en sammensmeltning af Domstol og Kommission udformes således, at der kan være grund til at forelægge sagen for Folketinget.«

Som det fremgår af bemærkningerne til inkorporeringslovens § 2 er formålet med denne bestemmelse bl.a. at muliggøre dansk ratifikation af ændringer i procedureregler og lignende uden forelæggelse for Folketinget. Det forudsættes imidlertid, at ændringerne ikke indebærer forpligtelser af større betydning.

Det forhold, at enkeltpersoner ved 9. tillægsprotokol indrømmes en egentlig søgsmålsadgang mod staten ved en international domstol, kunne tale for, at ændringerne rækker ud over det, der kan karakteriseres som »konventionsorganernes sammensætning og virkemåde«, således som dette nærmere er præciseret i lovens bemærkninger. Den individuelle søgsmålsadgang for Domstolen må desuden anses for en principiel nyskabelse inden for folkeretten.

Hertil kommer, at en søgsmålsadgang, der er uafhængig af Kommissionens konklusion i artikel 31-rapporten og uafhængig af, om Kommissionen måtte ønske en afgørelse ved Domstolen, ændrer den hidtidige overvågningsmekanisme. Der henvises i det hele til gennemgangen af tillægsprotokollen under pkt. 3.1.

Reformovervejelserne vedrørende en sammenlægning af Kommissionen og Domstolen er mundet ud i 11. tillægsprotokol af 11. maj 1994. Protokollens indhold er gennemgået nedenfor under pkt. 3.3. Justitsministeriet er af den opfattelse, at ratifikation af den 11. tillægsprotokol alene vil kunne ske med Folketingets samtykke i overensstemmelse med det anførte i sidste afsnit i de ovenfor citerede lovbemærkninger.

Justitsministeriet har på denne baggrund fundet det rigtigst at indhente Folketingets samtykke til ratifikation også af den 9. og 10. tillægsprotokol. Som nævnt under pkt. 1 giver Folketinget således med vedtagelsen af lovforslaget tillige sit samtykke til, at Danmark ratificerer de tre tillægsprotokoller.

3. Tillægsprotokoller, Danmark endnu ikke har ratificeret

Den 9. tillægsprotokol er gengivet i bilag 2, den 10. tillægsprotokol er gengivet i bilag 3, og den 11. tillægsprotokol er gengivet i bilag 4. Tillægsprotokollerne er gengivet i dansk oversættelse. Oversættelsen er alene vejledende og ikke den autentiske tekst, idet de bindende og autentiske tekster er de engelske og franske.

Justitsministeriet har imidlertid fundet, at det ville føre for vidt at medtage også de engelske og franske tekster som bilag til lovforslaget. De officielle engelske og franske tekster til de enkelte tillægsprotokoller vil blive kundgjort i Lovtidende C efter ratifikationen og forinden loven træder i kraft for så vidt angår den pågældende tillægsprotokol.

3.1. 9. tillægsprotokol

Ved den 9. tillægsprotokol ændres konventionen således, at ikke blot staterne og Kommissionen kan indbringe en sag for Menneskerettighedsdomstolen, men også enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har klaget til Kommissionen, og Domstolen gøres kompetent til at behandle sådanne sager, jf. tillægsprotokollens art. 3, 4 og 5.

Sager, der indbringes for Domstolen af enkeltpersoner, organisationer eller grupper af enkeltpersoner, skal først forelægges for et udvalg bestående af 3 af Domstolens medlemmer. Blandt de 3 skal der være en dommer fra den indklagede stat, eller hvis den pågældende stat ingen dommer har, da en person valgt af den pågældende stat. Denne person har status som dommer. Hvis klagen vedrører mere end en stat, skal antallet af medlemmer i dommerudvalget udvides tilsvarende. Såfremt sagen ikke rejser et alvorligt spørgsmål vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen, og heller ikke af andre grunde bør forelægges Domstolen til overvejelse, kan det nævnte dommerudvalg med enstemmighed beslutte, at sagen ikke forelægges for Domstolen. I så fald træffer Ministerkomiteen på sædvanlig måde afgørelse om, hvorvidt der er sket overtrædelse af konventionen, jf. tillægsprotokollens art. 5.

Den 9. tillægsprotol indebærer endvidere en ændring af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, således at Kommissionens rapport ikke blot oversendes til Ministerkomiteen og til de implicerede stater, men også til en eventuel individuel klager. Rapporten må fortsat ikke offentliggøres af vedkommende stat eller individuelle klager, jf. tillægsprotokollens art. 2.

Tillægsprotokollen er trådt i kraft, men gælder ikke for Danmark, da den endnu ikke er ratificeret af Danmark.

3.2. 10. tillægsprotokol

Den 10. tillægsprotokol ændrer konventionen, således at Ministerkomiteens afgørelse af, om der foreligger en krænkelse af konventionen, skal ske med almindeligt flertal og ikke som hidtil med to tredjedeles flertal, jf. tillægsprotokollens art. 1.

Den 10. tillægsprotokol er endnu ikke trådt i kraft. Dette sker på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor alle konventionens parter har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med reglerne herom, jf. tillægsprotokollens art. 3.

3.3. 11. tillægsprotokol

Gennem årene er antallet af klagesager øget, og antallet af medlemsstater i Europarådet er ligeledes stigende. Dette har medført et påtrængende behov for at omstrukturere det kontrolsystem, der er etableret med konventionen. Denne omstrukturering sker med den 11. tillægsprotokol.

Protokollen indfører en ny domstol, som erstatter Kommissionen og den nuværende Domstol. Ministerkommiteen skal fremover overvåge dommenes fuldbyrdelse, men ikke tage stilling til, om der foreligger en krænkelse af konventionens rettigheder, jf. art. 19 og 46 i konventionen som affattet ved tillægprotokollens art. 1.

Domstolen får jurisdiktion for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af konventionen både vedrørende sager mellem stater og individuelle klager. Endvidere vil Domstolen kunne give rådgivende udtalelser efter anmodning fra Ministerkommiteen, jf. de nye art. 31 og 47 i konventionen.

Domstolen, der bliver permanent, vil bestå af et antal dommere svarende til antallet af konventionslande, valgt af Den parlamentariske Forsamling på grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af hver kontraherende part. Domstolens medlemmer vil blive valgt for en periode af 6 år med mulighed for genvalg, jf. de nye art. 19, 20 og 23.

Domstolen organiseres ved afgørelsen af sager i komiteer, kamre og et Storkammer. Dommeren fra det land, som sagen angår, vil altid deltage både i kammeret og i Storkammeret. Organisatoriske anliggender vil blive behandlet i plenum, jf. de nye art. 26 og 27.

Komiteer skal bestå af tre dommere, kamre af syv dommere og Storkammeret af sytten dommere. Komiteer vil blive nedsat af kamrene for en bestemt periode. Komiteerne får kun kompetence til at afvise klager eller at slette dem fra listen over verserende sager, jf. den nye art. 28. Kamre vil blive nedsat af Domstolen for en bestemt periode. Domstolen vil udnævne de syv dommere, som skal sidde i et kammer, jf. den nye art. 26. Kamrene skal træffe beslutning om, hvorvidt klager kan antages til behandling, og afsiger dom i sagerne, medmindre de afgiver deres jurisdiktion til Storkammeret, jf. nærmere nedenfor.

Storkammeret på sytten medlemmer træffer afgørelse vedrørende klager, hvor et kammer har afgivet sin jurisdiktion, samt i tilfælde, hvor en dom afsagt af et kammer henvises til Storkammeret. Storkammeret behandler endvidere anmodninger om rådgivende udtalelser, jf. den nye art. 31.

Domstolens præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og dommeren fra den stat, sagen angår, deltager i Storkammeret. De øvrige dommere vil blive udvalgt af Domstolen på en måde, der specificeres i reglementet, jf. den nye art. 27.

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, som hævder at være offer for en krænkelse af konventionen af et af konventionslandene, jf. den nye art. 34.

Endvidere kan Domstolen modtage klager fra en kontraherende stat over ethvert påstået brud på konventionen foretaget af en anden stat, jf. den nye art. 33. Sagen behandles i et kammer.

Den nye domstols justitssekretær tager kontakt til klager med det formål at afklare det nødvendige, før en klage registreres. Den individuelle klage vil normalt blive undersøgt af en komite. Komiteen vil med enstemmighed kunne beslutte at afvise en klage eller slette den fra listen over verserende sager, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere undersøgelse. Hvis dette ikke er tilfældet, vil sagen blive henvist til et kammer, som undersøger, om sagen skal udtages til behandling og eventuelt foretager en realitetsbehandling, jf. de nye art. 28, 29 og 38.

Kriterierne for, om sagen kan antages til behandling, forbliver uændrede, jf. den nye art. 35.

Domstolen kan mægle forlig, jf. den nye art. 38.

Såvel individuelle som mellemstatslige klager vil som nævnt blive realitetsbehandlet af et kammer og, undtagelsesvis, af Storkammeret.

I særligt alvorlige sager vil et kammer være berettiget til på ethvert tidspunkt - af egen drift - at henskyde sagen til Storkammeret, sålænge det endnu ikke har afsagt dom, medmindre en af sagens parter protesterer. Har et kammer afsagt dom, kan kun parterne anmode om, at sagen henvises til Storkammeret til fornyet behandling. Storkammeret vil efter anmodning fra en part samt i undtagelsestilfælde kunne genoptage undersøgelsen af sagen, hvis sagen rejser væsentlige spørgsmål om fortolkning eller anvendelse af konventionen eller dens protokoller, eller hvis sagen drejer sig om et emne af generel vigtighed. Formålet er at sikre kvaliteten af og sammenhængen i Domstolens retspraksis. Et udvalg på fem under Storkammeret bestemmer, hvorvidt en sag skal behandles påny, jf. de nye art. 30 og 43.

Protokollens regler muliggør også tredjeparts deltagelse i behandlingen af en sag for Domstolen. Bl.a. kan en stat, hvis statsborger har indgivet klage mod en anden stat, deltage i behandlingen af denne klage, jf. den nye art. 36.

Domstolen afgør spørgsmålet om effektiv oprejsning, jf. den nye art. 41.

Storkammerets dom er endelig. Et kammers dom bliver endelig, hvis sagen ikke henvises til Storkammeret. Endelige domme fra Domstolen er bindende, jf. de nye art. 42, 44 og 46.

Ministerkomiteen vil, som nu, føre kontrol med dommes fuldbyrdelse, jf. den nye art. 46.

En sag kan afsluttes ved en forligsmæssig løsning mellem parterne på ethvert tidspunkt under sagens behandling for Domstolen, jf. de nye art. 38 og 39.

Normalt vil proceduren således have følgende elementer:

- indgivelse af en klage

- foreløbig kontakt med Domstolen

- registrering af klagen

- tildeling af klagen til et kammer

- undersøgelse i en komite på tre medlemmer, der eventuelt afviser eller sletter klagen fra listen over verserende klager

- underretning om klagen til staten

- indgivelse af bemærkninger og konstatering af fakta

- procedure

- kammerets afgørelse af, om klagen kan antages til behandling

- forligsforhandlinger

- kammerets dom

I særlige sager kan en klage henvises til Storkammeret.

Den 11. tillægsprotokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på et år efter den dato, hvor alle konventionens parter, har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne herom, jf. tillægsprotokollens art. 4.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser og EU-retlige aspekter

Den 9. og 11. tillægsprotokol giver individuelle borgere mulighed for at indbringe sager for Menneskerettighedsdomstolen. Denne ændring vil muligt kunne medføre en vis forøgelse af antallet af klagesager ved Domstolen. Forslaget skønnes dog ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af væsentlig betydning for det offentlige.

Forslaget ses ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at inkorporere følgende protokoller i dansk ret: Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder og protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som konventionen har etableret.

Det må forudses, at tillægsprotokollerne træder i kraft efter hinanden, i nummerorden. Det kan dog ikke udelukkes, at den 10. tillægsprotokol »overhales« af den 11. tillægsprotokol, således at den 10. tillægsprotokol eventuelt slet ikke kommer til at træde i kraft. Når den 11. tillægsprotokol træder i kraft, erstatter denne den 2. tillægsprotokol og ophæver den 9. tillægsprotokol. Den 2. og den 9. tillægsprotokol vil herefter ikke længere være del af dansk ret.

Disse forhold medfører en række lovtekniske vanskeligheder, som er søgt løst ved den foreslåede overgangsbestemmelse, jf. bemærkningerne til § 2.

Da 9., 10. og 11. tillægsprotokol endnu ikke er ratificeret, har det ikke været muligt at henvise til deres optagelse i Lovtidende C, således som dette er sket for så vidt angår de øvrige tillægsprotokoller i § 1 i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter Menneskerettighedskonventionens art. 31, stk. 2, som affattet ved art. 2 i 9. tillægsprotokol, oversendes Kommissionens rapport til Ministerkomiteen, vedkommende stater og, hvis den angår en klage, der er indbragt i henhold til art. 25, tillige til klageren. De pågældende stater og klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den. Ved inkorporeringen af den 9. tillægsprotokol bliver klagerens pligt til ikke at offentliggøre rapporten en del af dansk ret. Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet det nødvendig at foreslå denne pligt for klageren sanktioneret med straf. Pligten til ikke at offentliggøre rapporten, som for statens vedkommende allerede følger af konventionen, er således en procedureregel, som ikke sanktioneres efter national ret, men som parterne må iagttage over for Kommissionen.

På tilsvarende måde foreslås der ikke knyttet nogen national sanktionsbestemmelse til bestemmelsen om fortrolighed i konventionens art. 38, stk. 2, som affattet ved art. 1 i 11. tillægsprotokol. Efter denne bestemmelse er forligsproceduren i henhold til art. 38, stk. 1, fortrolig.

Til § 2

Af hensyn til ratifikationsproceduren, og da det endnu ikke vides, hvornår 10. og 11. tillægsprotokol træder i kraft, foreslås det, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren, og at justitsministeren kan træffe bestemmelse om, at 9., 10. og 11. tillægsprotokol sættes i kraft enkeltvis. Den 9. tillægsprotokol vil blive sat i kraft hurtigst muligt efter lovforslagets vedtagelse.

Eftersom 11. tillægsprotokol erstatter 2. tillægsprotokol og ophæver 9. tillægsprotokol, foreslås det i stk. 2 , at justitsministeren bemyndiges til at ophæve inkorporeringen af 2. og 9. tillægsprotokol i forbindelse med inkorporeringen af 11. tillægsprotokol.

Inkorporeringen af 2. og 9. tillægsprotokol må således forudses ophævet, og det kan ikke med sikkerhed vides, om 10. tillægsprotokol vil blive inkorporeret. Derfor foreslås justitsministeren i stk. 3 - af lovtekniske årsager - tillige bemyndiget til at ændre litreringen i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Herved kan det undgås, at der opstår »huller« i litreringen.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4 fastsætter justitsministeren i forbindelse med ikraftsættelse af loven indholdet af bilagene til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at ændre konventionsteksten i bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, således at den afspejler de ændringer, der følger af de ikrafttrådte yderligere tillægsprotokoller. Den 11. tillægsprotokol ændrer foruden konventionen tillige den 4., 6. og 7. tillægsprotokol. I forbindelse med 11. tillægsprotokols ikrafttræden vil bemyndigelsesbestemmelsen blive udnyttet til at føre bilagene med disse tillægsprotokoller ajour. Endvidere vil bemyndigelsen blive udnyttet til at ophæve bilagene med 2. tillægsprotokol, der erstattes af den 11. tillægsprotokol og med 9. tillægsprotokol, der ophæves ved den 11. tillægsprotokol.

Efter § 1, stk. 2, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en dansk oversættelse af de konventionstekster, der er nævnt i stk. 1, optaget i dansk oversættelse som bilag til loven. Den 3., 5. og 8. tillægsprotokol, der vedrører proceduren, er dog ikke optrykt som selvstændige bilag til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da de er indarbejdet i den konsoliderede konventionstekst, der er optaget som bilag, jf. Folketingstidende 1991-1992, tillæg A, sp. 5473.

11. tillægsprotokol omtaler ikke 3., 5. og 8. tillægsprotokol, mens det som nævnt udtrykkeligt fremgår, at den erstatter den hidtidige tekst i konventionen samt protokol nr. 2 og ophæver protokol nr. 9. Ved ikraftsættelsen af den 11. tillægsprotokol, der ændrer de processuelle bestemmelser i konventionen, vil 3., 5. og 8. tillægsprotokol derfor, da de ikke udtrykkeligt er ophævede, i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, blive optaget som bilag til loven i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Spørgsmålet om ratifikation af 9., 10. og 11. tillægsprotokol har ikke været forelagt for det grønlandske og det færøske hjemmestyre. Sådan forelæggelse vil ske umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Ratifikationen af tillægsprotokollerne vil derfor ske med territorialt forbehold for Grønland og Færøerne. Bilag 1 I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget § 1

I lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1 , indsættes efter litra d:

»e) Protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

f) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder.

g) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundllæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som konventionen har etableret.«

§ 1. Følgende bestemmelser gælder her i landet:

1) Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C, hvis procedureregler er ændret ved følgende protokoller:

a) Protokol nr. 2 af 6. maj 1963 til Europarådets Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, ved hvilken Menneskerettighedsdomstolen tillægges kompetence til at fremkomme med rådgivende udtalelser, jf. bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende C.

b) Protokol nr. 3 af 6. maj 1963 til Europa-rådets Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, ved hvilken konventionens artikel 29, 30 og 34 ændres, jf. bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende C.

c) Protokol nr. 5 af 20. januar 1966 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder om ændringer i konventionens artikel 22 og 40, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 22. marts 1972, Lovtidende C.

d) Protokol nr. 8 af 19. marts 1985 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 33 af 15. marts 1990, Lovtidende C.

2) Tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C.

3) Protokol nr. 4 af 16. september 1963 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 17. februar 1965, Lovtidende C.

4) Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 72 af 20. september 1985, Lovtidende C.

5) Tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 41 af 7. april 1989, Lovtidende C.

Stk. 2 . En dansk oversættelse af de konventionstekster, der er nævnt i stk. 1, er medtaget som bilag til loven.

Bilag 2

Protokol nr. 9

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende omtalt som »konventionen«), og som

er besluttede på yderligere at forbedre proceduren under konventionen,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

For de parter i Konventionen, som er bundet af denne protokol, ændres konventionen som bestemt i artikel 2 til 5.

Artikel 2

Konventionens artikel 31, stk. 2, skal lyde som følger:

»2. Rapporten skal oversendes til Ministerkomiteen. Rapporten skal også oversendes til vedkommende stater, og hvis den angår en klage, der er indbragt i henhold til artikel 25, tillige til klageren. De pågældende stater og klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den.«

Artikel 3

Konventionens artikel 44 skal lyde som følger:

»Kun de høje kontraherende parter, Kommissionen og personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har indbragt en klage i henhold til artikel 25, er berettigede til at indbringe en sag for Domstolen.«

Artikel 4

Konventionens artikel 45 skal lyde som følger:

»Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention, som indbringes for den i medfør af artikel 48.«

Artikel 5

Konventionens artikel 48 skal lyde som følger:

»1. Følgende kan indbringe en sag for Domstolen, forudsat at vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller vedkommende høje kontraherende parter, hvis der er flere end een, er underkastet Domstolens bindende kompetence eller, hvis dette ikke er tilfældet, med samtykke af vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller af vedkommende høje kontraherende parter, hvis der er flere end een:

a. Kommissionen.

b. en høj kontraherende part, hvis statsborger angives at være offer.

c. en høj kontraherende part, som har indbragt sagen for Kommissionen.

d. en høj kontraherende part, mod hvem klagen er indbragt.

e. den person, ikke-statslige organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der har indbragt klagen for Kommissionen.

2. Hvis en sag alene er indbragt for Domstolen i medfør af stykke 1. e, skal den først forelægges et udvalg, der består af 3 medlemmer af Domstolen. Som ex officio medlem af udvalget skal sidde den dommer, som er valgt for den høje kontraherende part, mod hvem klagen er indbragt, eller, hvis der ikke er en sådan dommer, en person, som vælges af vedkommende høje kontraherende part, som skal sidde i egenskab af dommer. Hvis klagen er indbragt mod flere end een høj kontraherende part, udvides udvalget tilsvarende.

Hvis sagen ikke rejser noget væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, og ikke af nogen anden grund kan gøre krav på Domstolens overvejelse, kan udvalget med enstemmighed beslutte, at den ikke skal behandles af Domstolen. I så fald beslutter Ministerkomiteen, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, om der er sket en overtrædelse af konventionen.«

Artikel 6

1 Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2 Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 7

1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor ti medlemsstater af Europarådet har givet udtryk for deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6.

2. Med hensyn til enhver medlemsstat, som senere giver udtryk for deres samtykke til at blive bundet af protokollen, træder den i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter datoen for undertegnelse eller for deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 8

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;

c) enhver dato for ikrafttræden af nærværende protokol i overensstemmelse med artikel 7 og

d) enhver anden handling, meddelelse eller erklæring i forbindelse med denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Rom, den 6. november 1990 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Bilag 3

Protokol nr. 10

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

i betragtning af, at det er ønskeligt at ændre artikel 32 i konventionen med henblik på nedsættelsen af det flertal med to tredjedele, der er nævnt i denne artikel,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Ordene »to tredjedeles« skal slettes af stykke 1 i artikel 32 i konventionen.

Artikel 2

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 3

Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor alle konventionens parter, har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

Artikel 4

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;

c) datoen for nærværende protokols ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 3;

d) enhver anden handling, notifikation eller meddelelse i forbindelse med nærværende protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 25. marts 1992 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Bilag 4

Protokol nr. 11

til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som konventionen har etableret

i betragtning af det påtrængende behov for at omstrukturere det kontrolsystem, der er i henhold til konventionen med henblik på at opretholde og forbedre dens effektivitet til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hovedsageligt under hensyntagen til det stigende antal klager og det voksende antal medlemmer i Europarådet,

under hensyn til, at det derfor er ønskeligt at ændre visse bestemmelser i konventionen med henblik på at erstatte den nuværende europæiske Menneskerettighedskommission og -Domstol med en ny, permanent domstol,

under henvisning til resolution nr. 1, der blev vedtaget på Den europæiske Ministerkonference om Menneskerettigheder, der blev afholdt i Wien den 19. og 20. marts 1985,

under henvisning til rekommendation 1194 (1992), der blev vedtaget af Europarådets Parlamentariske Forsamling den 6. oktober 1992,

under henvisning til den beslutning, der i Wien-erklæringen af 9. oktober 1994 blev taget af Europarådets medlemsstaters stats- og regeringschefer med henblik på en reform af konventionens kontrolsystem,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Den eksisterende tekst i konventionens afsnit II til IV (artikel 19 til 56) og protokol nr. 2, som giver Den europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence til at afgive rådgivende udtalelser, erstattes af følgende afsnit II i konventionen (artiklerne 19 til 51):

»Afsnit II - Den europæiske Menneskerettighedsdomstol

Artikel 19 - Oprettelse af Domstolen

For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de høje kontraherende parter har påtaget sig ved denne konvention og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt »Domstolen«. Den skal fungere på permanent basis.

Artikel 20 - Dommernes antal

Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer til antallet af de høje kontraherende parter.

Artikel 21 - Kriterier for valg til dommer

1 Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.

2 Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle personer.

3 Under deres embedsperiode må dommerne ikke påtage sig noget hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed eller med kravene til et fuldtidsembede. Alle spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse, afgøres af Domstolen.

Artikel 22 - Valg af dommere

1 Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling med hensyn til hver af de høje kontraherende parter ved flertal på grundlag af en liste over tre kandidater, der er opstillet af den høje kontraherende part.

2 Samme fremgangsmåde følges ved supplering af Domstolen ved tiltrædelse af nye høje kontraherende parter og ved besættelse af pladser, der måtte blive ledige.

Artikel 23 - Embedsperiode

1 Dommerne vælges for et tidsrum af 6 år. De kan genvælges. For halvdelen af de dommere, der vælges ved første valg, ophører embedsperioden dog efter 3 år.

2 De dommere, hvis embedsperiode ophører efter udløbet af begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær umiddelbart efter, at de er blevet valgt.

3 For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden for halvdelen af dommerne fornys hvert tredje år, kan Den parlamentariske Forsamling før et forestående valg bestemme, at embedsperioden for en eller flere af dommerne, som skal vælges, skal være en anden end 6 år, dog ikke over 9 og ikke under 3 år.

4 Når det drejer sig om embedsperioden for mere end en dommer, og Den parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal Europarådets generalsekretær umiddelbart efter valget fordele de enkelte embedsperioder ved lodtrækning.

5 En dommer, der vælges i stedet for en dommer, hvis embedsperiode ikke er udløbet, skal beklæde embedet for den resterende del af forgængerens embedsperiode.

6 Dommernes embedsperioder udløber, når de fylder 70 år.

7 Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er valgt i deres sted. De skal imidlertid fortsætte med at behandle sager, som de allerede har påbegyndt.

Artikel 24 - Afskedigelse

En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de øvrige dommere med et flertal på to tredjedele beslutter, at han ikke mere opfylder de krævede betingelser.

Artikel 25 - Justitskontor og juridiske sekretærer

Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes i Domstolens regler. Domstolen bistås af juridiske sekretærer.

Artikel 26 - Domstolen i plenum

Domstolen i plenum

a) vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan genvælges;

b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;

c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genvælges;

d) vedtager Domstolens regler; og

e) vælger en justitssekretær og en eller flere vicejustitssekretærer.

Artikel 27 - Komiteer, kamre og Storkammeret

1 Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen, nedsætter Domstolen sig i komiteer på 3 dommere, i kamre på 7 dommere, og i et Storkammer på 17 dommere. Domstolens kamre nedsætter komiteer, der fungerer for en bestemt periode.

2 Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde den dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen, og hvis der ikke er en sådan dommer, eller han er ude af stand til at sidde som medlem, vælger vedkommende stat en person, der fungerer som dommer.

3 Storkammeret omfatter også Domstolens præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene og andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler. Når en sag appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan ingen dommer fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret, med undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft sæde for den stat, der er part i sagen.

Artikel 28 - Komiteers afvisning af klager

En komite kan ved enstemmighed beslutte at afvise en klage eller slette en klage fra listen over anmeldte klager, som er indbragt i medfør af artikel 34, hvis en sådan beslutning kan træffes uden yderligere behandling. En sådan beslutning er endelig.

Artikel 29 - Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling og stillingtagen til klagens grundlag

1 Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel 28, tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til artikel 34, skal antages til behandling og tager stilling til klagens grundlag.

2 Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der indbringes i henhold til artikel 33, skal antages til behandling, og tager stilling til klagens grundlag.

3 Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages separat, medmindre Domstolen i særlige tilfælde træffer anden beslutning.

Artikel 30 - Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret

Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt med en dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt, før den afsiger sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret, medmindre en af sagens parter rejser indsigelse herimod.

Artikel 31 - Storkammerets beføjelser

Storkammeret

a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel 33 eller artikel 34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medfør af artikel 30, eller hvis sagen er blevet henvist til det i medfør af artikel 43, og

b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er forelagt i medfør af artikel 47.

Artikel 32 - Domstolens kompetence

1 Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes for den i medfør af artikel 33, 34 og 47.

2 Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.

Artikel 33 - Mellemstatslige sager

Enhver af de høje kontraherende parter kan indbringe ethvert påstået brud på konventionens og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj kontraherende part.

Artikel 34 - Individuelle klager

Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder at være blevet krænket af en af de høje kontraherende parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention eller de dertil knyttede protokoller. De høje kontraherende parter forpligter sig til ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for den effektive udøvelse af denne ret.

Artikel 35 - Kriterier for antagelse til behandling i realiteten

1 Domstolen må kun optage sagen til behandling, når alle nationale retsmidler er blevet udtømt i overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og inden for et tidsrum af 6 måneder fra den dato, den endelige afgørelse blev truffet.

2 Domstolen må ikke behandle nogen individuel klage efter artikel 34, som

a) er anonym, eller

b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning.

3 Domstolen skal afvise en klage, der forelægges den i henhold til artikel 34, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen.

4 Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for uforenelig med denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin i proceduren.

Artikel 36 - Tredjeparts intervention

1 I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har en høj kontraherende part, som har en af sine statsborgere som klager, ret til at afgive skriftlige bemærkninger og til at deltage i høringer.

2 Domstolens præsident kan, af hensyn til en retfærdig rettergang, opfordre enhver høj kontraherende part, som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret person, som ikke er klageren, til at afgive skriftlige bemærkninger eller til at deltage i høringer.

Artikel 37 - Sletning af klager fra listen

1 Domstolen kan på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, såfremt det på baggrund af omstændighederne findes, at

a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage, eller

b) sagen er blevet løst, eller

c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere er begrundet at fortsætte behandlingen af klagen.

Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.

2 Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på sin sagsliste, hvis den mener, at omstændighederne berettiger en sådan fremgangsmåde.

Artikel 38 - Behandling af sagen og proceduren ved forlig

1 Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling, skal den

a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed,

b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå et forlig på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller.

2 Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.

Artikel 39 - Opnåelse af forlig

Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette sagen af sin sagsliste ved en afgørelse, som indskrænker sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået.

Artikel 40 - Offentlige høringer og adgang til dokumenter

1 Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i særlige tilfælde bestemmer andet.

2 Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren, skal være tilgængelige for offentligheden, medmindre Domstolens præsident træffer anden beslutning.

Artikel 41 - Passende erstatning

Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, og hvis vedkommende høje kontraherende parts interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.

Artikel 42 - Domme afsagt af kamre

Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 44, stk. 2.

Artikel 43 - Henvisning til Storkammeret

1 Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret.

2 Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal godkende anmodningen, hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt emne af generel vigtighed.

3 Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret afgøre sagen ved afsigelse af en dom.

Artikel 44 - Endelige domme

1 En dom afsagt af Storkammeret er endelig.

2 En dom afsagt af et kammer bliver endelig

a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til Storkammeret, eller

b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om henvisning af sagen til Storkammeret, eller

c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold til artikel 43.

3 Den endelige dom skal offentliggøres.

Artikel 45 - Begrundelser for domme og afgørelser

1 Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager kan antages til behandling eller ej, skal ledsages af grunde.

2 Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum.

Artikel 46 - Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse

1 De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er parter i.

2 Domstolens endelige afgørelse oversendes til Ministerkomiteen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.

Artikel 47 - Rådgivende udtalelser

1 På Ministerkomiteens anmodning kan Domstolen afgive rådgivende udtalelser om juridiske spørgsmål vedrørende fortolkningen af konventionen og de til denne knyttede protokoller.

2 Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget spørgsmål om indholdet eller rækkevidden af de rettigheder og friheder, som fastsættes i konventionens afsnit I og i de til konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre spørgsmål, som Domstolen eller Ministerkomiteen måtte skulle tage stilling til som følge af et i henhold til konventionen iværksat retsskridt.

3 Ministerkomiteens beslutning om at anmode Domstolen om en rådgivende udtalelse kræver et flertal af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komiteen.

Artikel 48 - Domstolens rådgivende kompetence

Domstolen afgør, om en anmodning fra Ministerkomiteen om en rådgivende udtalelse falder ind under dens kompetence, således som denne er fastlagt i artikel 47.

Artikel 49 - Begrundelse for rådgivende udtalelser

1 Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af grunde.

2 Såfremt den rådgivende udtalelse helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver af dommerne berettiget til at afgive særskilt votum.

3 Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til Ministerkomiteen.

Artikel 50 - Domstolens udgifter

Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.

Artikel 51 - Dommernes privilegier og immuniteter

Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til de privilegier og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i Europarådets statut og i de overenskomster, der er indgået i henhold hertil.'

Artikel 2

1 Konventionens afsnit V bliver til konventionens afsnit III. Konventionens artikel 57 bliver til konventionens artikel 52. Konventionens artikel 58 og 59 ophæves, og konventionens artikel 60 til 66 bliver til henholdsvis konventionens artikel 53 til 59.

2 Konventionens afsnit I har overskriften »Rettigheder og friheder«, og konventionens nye afsnit III har overskriften »Forskellige bestemmelser«. Konventionens artikel 1 til 18 og de nye artikler 52 til 59 forsynes med de i tillægget til denne protokol anførte overskrifter.

3 I den nye artikel 56 indsættes i stk. 1 ordene », under forbehold af denne artikels stk. 4« efter ordet »skal«. I stk. 4 erstattes ordene »Kommissionens kompetence til at modtage klager« og »i overensstemmelse med artikel 25 i denne konvention« med henholdsvis ordene »Domstolens kompetence til at modtage klager« og »som fastsat i konventionens artikel 34«. I den nye artikel 58, stk. 4, erstattes ordene »artikel 63« med ordene »artikel 56«.

4 Den til konventionen knyttede protokol ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte overskrifter, og

b) I artikel 4, sidste sætning, erstattes ordene »artikel 63« med ordene »artikel 56«.

5 Protokol nr. 4 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte overskrifter.

b) I artikel 5, stk. 3, erstattes ordene »artikel 63« med ordene »artikel 56«, og der tilføjes et nyt stykke 5, som lyder:

»Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34 vedrørende alle eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne protokol.«, og

c) Stk. 2 i art. 6 ophæves.

6 Protokol nr. 6 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte overskrifter, og

b) I artikel 4 erstattes ordene »artikel 64« med ordene »artikel 57«.

7 Protokol nr. 7 ændres som følger:

a) Artiklerne forsynes med de i tillægget til nærværende protokol anførte overskrifter, og

b) I artikel 6, stk. 4, erstattes ordene »artikel 63« med ordene »artikel 56«, og der tilføjes et nyt stykke 6, som lyder:

c) Stk. 2 i artikel 7 ophæves.

8 Protokol nr. 9 ophæves.

Artikel 3

1 Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres samtykke til at være bundet ved

a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b) undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2 Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 4

Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på et år efter den dato, hvor alle konventionens parter har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3. Valg af nye dommere kan finde sted, og alle andre nødvendige skridt kan tages til nedsættelse af den nye Domstol i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol fra den dato, hvor alle konventionens parter har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af protokollen.

Artikel 5

1 Uden præjudice for bestemmelserne i stk. 3 og 4 neden for udløber embedsperioderne for dommerne, medlemmerne af Kommissionen, justitssekretæren og vicejustitssekretærerne på den dato, hvor denne protokol træder i kraft.

2 Klager, der verserer for Kommissionen, og som ikke er blevet antaget til behandling på den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal behandles af Domstolen i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

3 Klager, der er blevet antaget til behandling på den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal fortsat behandles af Kommissionens medlemmer indenfor et tidsrum af et år derefter. Alle klager, hvis behandling ikke er afsluttet indenfor det nævnte tidsrum, skal overgives til Domstolen, som derefter behandler dem som sager, der er blevet antaget til behandling i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

4 Hvad angår klager, hvor Kommissionen, efter at denne protokol er trådt i kraft, har udarbejdet en rapport i overensstemmelse med konventionens tidligere artikel 31, overgives denne rapport til sagens parter, som ikke har tilladelse til at offentliggøre den. I overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende før denne protokol trådte i kraft, kan en sag henvises til Domstolen. Udvalget under Storkammeret bestemmer, om et af kamrene eller Storkammeret skal træffe afgørelse i sagen. Hvis sagen afgøres af et kammer, er kammerets afgørelse endelig. Sager, der ikke henvises til Domstolen, skal behandles af Ministerkomiteen, som fungerer i overensstemmelse med bestemmelserne i den tidligere artikel 32 i konventionen.

5 Sager, der verserer for Domstolen, og som ikke er blevet afgjort på den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal overgives til Domstolens Storkammer, som behandler dem i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

6 Sager, der verserer for Ministerkomiteen, og som ikke er blevet afgjort i henhold til konventionens tidligere artikel 32 på den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal færdigbehandles af Ministerkomiteen, der fungerer i overensstemmelse med nævnte artikel.

Artikel 6

Hvis en høj kontraherende part har udstedt en erklæring om, at den anerkender Kommissionens kompetence eller Domstolens jurisdiktion i henhold til konventionens tidligere artikel 25 eller 46 med hensyn til sager, der opstår eller er baseret på kendsgerninger, der er opstået, efter en sådan erklæring, bevarer denne begrænsning sin gyldighed for Domstolens jurisdiktion under denne protokol.

Artikel 7

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets medlemsstater om:

a) enhver undertegnelse;

b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;

c) datoen for ikrafttræden af nærværende protokol eller af nogen af dens bestemmelser i overensstemmelse med artikel 4, og

d) enhver anden handling, notifikation eller meddelelse i forbindelse med denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg den 11. maj 1994 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater.

Tillæg

*) Der er allerede sat overskrifter over de nye artikler 19 til 51 i konventionen i medfør af nærværende protokol.

Artikeloverskrifter der skal indsættes i teksten til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og de dertil knyttede protokoller*

Artikel 1 - Pligt til at respektere menneskerettighederne

Artikel 2 - Ret til livet

Artikel 3 - Forbud mod tortur

Artikel 4 - Forbud mod slaveri og tvangsarbejde

Artikel 5 - Ret til frihed og sikkerhed

Artikel 6 - Ret til retfærdig rettergang

Artikel 7 - Ingen straf uden retsregel

Artikel 8 - Ret til respekt for privatliv og familieliv

Artikel 9 - Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

Artikel 10 - Ytringsfrihed

Artikel 11 - Forsamlings- og foreningsfrihed

Artikel 12 - Ret til at indgå ægteskab

Artikel 13 - Adgang til effektive retsmidler

Artikel 14 - Forbud mod diskriminering

Artikel 15 - Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande

Artikel 16 - Indskrænkninger i udlændinges politiske virke

Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder

Artikel 18 - Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder

(. . .)

Artikel 52 - Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren

Artikel 53 - Sikring af eksisterende menneskerettigheder

Artikel 54 - Ministerkomiteens beføjelser

Artikel 55 - Udelukkelse af andre midler til afgørelse af tvister

Artikel 56 - Anvendelsesområder

Artikel 57 - Forbehold

Artikel 58 - Opsigelse

Artikel 59 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol

Artikel 1 - Beskyttelse af ejendom

Artikel 2 - Ret til uddannelse

Artikel 3 - Ret til frie valg

Artikel 4 - Anvendelsesområder

Artikel 5 - Forhold til konventionen

Artikel 6 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol nr. 4

Artikel 1 - Forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld

Artikel 2 - Frihed til valg af opholdssted

Artikel 3 - Forbud mod udvisning af egne statsborgere

Artikel 4 - Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge

Artikel 5 - Anvendelsesområde

Artikel 6 - Forhold til konventionen

Artikel 7 - Undertegnelse og ratifikation

Protokol nr. 6

Artikel 1 - Afskaffelse af dødsstraf

Artikel 2 - Dødsstraf i krigstid

Artikel 3 - Forbud mod fravigelser

Artikel 4 - Forbud mod forbehold

Artikel 5 - Anvendelsesområde

Artikel 6 - Forhold til konventionen

Artikel 7 - Undertegnelse og ratifikation

Artikel 8 - Ikrafttræden

Artikel 9 - Deponering

Protokol nr. 7

Artikel 1 - Proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge

Artikel 2 - Ret til appel i straffesager

Artikel 3 - Erstatning ved fejlagtig domfældelse

Artikel 4 - Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange

Artikel 5 - Ægtefællers lige rettigheder

Artikel 6 - Anvendelsesområde

Artikel 7 - Forhold til konventionen

Artikel 8 - Undertegnelse og ratifikation

Artikel 9 - Ikrafttræden

Artikel 10 - Deponering

Versioner

1995-12-21