Gelex

1995 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL MENIGHEDSRÅD

GældendeVersion 1995-12-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00064@1995-12-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 25. juni 1992, som ændret ved lov nr. 370 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis der er færre end 3 medlemmer af menighedsrådet, vælges valgbestyrelsens manglende antal medlemmer af provstiudvalget blandt provstiudvalgets valgte medlemmer.«

2. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved placeringen på listen.«

3. § 26 affattes således:

» § 26. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Stk. 2 . Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem og dagcentre, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på de i stk. 2, nr. 3, nævnte daghjem og dagcentre. Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de i stk. 2, nr. 3, øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Stk. 4. Afstemning efter stk. 2 foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 5. Vælgere, der er indsat i en af Kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 6. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.

Stk. 7. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan endvidere stemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-7.«

4. § 27 affattes således:

» § 27. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i § 26, stk. 2. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 25. juni 1992, som ændret ved lov nr. 370 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Hvis der er færre end 3 medlemmer af menighedsrådet, vælges valgbestyrelsens manglende antal medlemmer af provstiudvalget blandt provstiudvalgets valgte medlemmer.«.

2. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved placeringen på listen.«.

3. § 26 affattes således:

» § 26. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Stk. 2 . Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem og dagcentre, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt ældreboliger der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på de i stk. 2, nr. 3, nævnte daghjem og dagcentre. Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de i stk. 2, nr. 3, øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Stk. 4. Afstemning efter stk. 2 foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 5. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 6. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.

Stk. 7. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan endvidere stemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-7.«.

4. § 27 affattes således:

» § 27. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i § 26, stk. 2. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Bestemmelserne om brevstemmer i lov om valg til menighedsråd bringes ved dette lovforslag i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser om brevstemmeafgivning i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg og i lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994 om valg til Folketinget. De foreslåede ændringer er således alene af teknisk karakter.

Herudover foreslås det, at der indføres en bestemmelse, som sikrer, at der også i det tilfælde, hvor menighedsrådet har færre end tre medlemmer, kan vælges en valgbestyrelse, ligesom der foretages en præcisering af bestemmelsen om rækkefølgen blandt stedfortræderne.

Lovforslaget, der har været forelagt samtlige biskopper, stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, kirkefunktionærernes organisationer, Indenrigsministeriets valgkonsulent og CPR-kontoret, Boligministeriet og Socialministeriet, medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommune eller den kirkelige ligning.

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

I følge § 6, stk. 1, i lov om valg til menighedsråd skal en valgbestyrelse bestå af tre medlemmer valgt efter forholdstal af og blandt menighedsrådets medlemmer. I sjældent forekommende tilfælde kan der på grund af ophør af medlemskab af menighedsrådet være for få medlemmer tilbage til, at der kan dannes en fuldtallig valgbestyrelse på tre medlemmer valgt blandt menighedsrådets medlemmer. I disse tilfælde må valglovens krav om tre medlemmer af valgbestyrelsen opfyldes ved, at medlemmerne af det stedlige provstiudvalg vælger det manglende antal medlemmer til valgbestyrelsen blandt sine valgte medlemmer. Afgørelse herom har været truffet administrativt, men der skabes nu lovhjemmel for denne løsning.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring præciseres det, at det ved en liste med sideordnet opstilling alene er relevant for den pågældendes placering i stedfortræderrækkefølgen, hvor mange personlige stemmer vedkommende har fået. Endvidere præciseres det, at det ved en liste med prioriteret opstilling er afgørende for rækkefølgen blandt stedfortræderne, hvor mange personlige stemmer og listestemmer den enkelte stedfortræder har fået.

Såfremt der ikke er afgivet personlige stemmer, skal rækkefølgen ved en liste med sideordnet opstilling findes ved lodtrækning, mens placeringen på listen vil være afgørende, når listen er prioriteret.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Til nr. 3

Ændringen er af teknisk karakter, således at bestemmelserne om brevstemmer i lov om valg til menighedsråd bringes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse om brevstemmeafgivning i § 60 i lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg og § 54 i lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994 om valg til Folketinget. Menighedsrådsvalgloven har dog bestemmelsen om brevstemmeafgivning i hjemmet i § 27.

Ved menighedsrådsvalg er der alene afstemningsvalg i ca. 16% af landets ca. 2.200 menighedsrådskredse, medens de øvrige valg afgøres på grundlag af en gyldig kandidatliste (aftalevalg). Ved valget afgiver gennemsnitlig ca. 17 % af de valgberettigede i valgkredsene stemme til menighedsrådsvalget. I de i § 26, stk. 2, nr. 3, nævnte institutioner vil der derfor være et begrænset antal vælgere, der kan afgive stemme til menighedsrådsvalget. Kommunalbestyrelsen kan derfor efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i de i § 26, stk. 2, nr. 3, nævnte daghjem og dagcentre, samt at brevstemmeafgivning i de i stk. 2, nr. 3, øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt, at vælgerne på daghjem eller dagcentre, hvor de pågældende ikke har bolig, henvises til de almindelige regler om stemmeafgivning, herunder brevstemmeafgivning i hjemmet, samt at afstemning på de øvrige institutioner med få bosiddende vælgere gennemføres efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Når en vælger har stemt på institutionen eller har brevstemt i hjemmet, kan vedkommende ikke på ny afgive stemme på valgdagen og vil derfor blive afvist af valgbestyrelsen.

Det stedlige folkeregister skal, jf. § 34 i lov om valg til menighedsråd, bistå menighedsrådets valgbestyrelse i forbindelse med valget, herunder med at indhente brevstemmer.

Bestemmelsen om, at institutionsledere ved menighedsrådsvalg under visse betingelser kan foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen, ophæves, da en tilsvarende bestemmelse i den kommunale valglov tidligere er ophævet. Ved at ophæve bestemmelsen er en eventuel formodning om mulig påvirkning af vælgerne på institutionen herved fjernet.

Til nr. 4

Ved ændringen bringes reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser herom i lov om kommunale valg og lov om valg til Folketinget, se bemærkningerne til nr. 3.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Til § 2

Lovens ikrafttræden er fastsat under hensyn til, at det førstkommende ordinære valg til menighedsråd afholdes den 12. november 1996.

Til § 3

Med bestemmelsen sikres det, at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I § 6 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Hvis der er færre end 3 medlemmer af menighedsrådet, vælges valgbestyrelsens manglende antal medlemmer af provstiudvalget blandt provstiudvalgets valgte medlemmer.«.

2. § 20, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Rækkefølgen blandt stedfortrædere bestemmes ved sideordnet opstilling af antallet af personlige stemmer og ved prioriteret opstilling ved summen af personlige stemmer og eventuelle resterende listestemmer. Ved stemmelighed afgøres rækkefølgen ved sideordnet opstilling ved lodtrækning og ved prioriteret opstilling ved placeringen på listen.«.

»Rækkefølgen blandt stedfortræderne bestemmes af det antal personlige stemmer og listestemmer, den enkelte stedfortræder har fået. Er der ikke afgivet personlige stemmer, er placeringen på listen afgørende.«.

3. § 26 affattes således:

» § 26. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem og dagcentre, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt ældreboliger der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på de i stk. 2, nr. 3, nævnte daghjem og dagcentre. Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de i stk. 2, nr. 3, øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Stk. 4. Afstemning efter stk. 2 foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 5. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 6. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.

Stk. 7. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan endvidere stemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-7.«.

§ 26. Vælgere, der opholder sig her i landet, kan afgive brevstemme på et hvilket som helst folkeregister.

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på offentlige eller private sygehuse, kan afgive brevstemme på sygehuset efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan endvidere finde sted på:

1) Andre offentlige helbredelses- og plejeinstitutioner,

2) Private alderdoms- og plejehjem, med hvilke en kommunalbestyrelse har indgået aftale om indlæggelse i henhold til den sociale lovgivning, og

3) Beskyttende boliger, der drives af en kommune, en amtskommune eller en selvejende institution, med hvilken kommunalbestyrelsen har indgået aftale i henhold til den sociale lovgivning.

Stk. 4. Afstemningen efter stk. 3 foranstaltes af det stedlige folkeregister efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. Kirkeministeren kan fastsætte regler om, at lederne af de institutioner, der er nævnt under nr. 1, og de boliger, der drives af en kommune eller amtskommune, jf. nr. 3, kan foranstalte afstemningens gennemførelse på institutionen.

Stk. 5. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan afgive brevstemme efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 6. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgive brevstemme hos en valgberettiget person, der er udpeget af menighedsrådet.

Stk. 7. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og personer ansat på danske havanlæg kan endvidere stemme på vedkommende skib eller havanlæg.

Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-7.

4. § 27 affattes således:

» § 27. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i § 26, stk. 2. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.«.

§ 27. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Versioner

  1. 1995-12-21