1995 LSF 77 FORSLAG TIL LOV OM TILSKUD TIL FÆRØERNES HJEMMESTYRE FOR ÅRENE 1996-98
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00077@1995-12-21/da
Indhold
§ 1. Staten yder i 1996, 1997 og 1998 et årligt tilskud på 860,3
mio. kr. til Færøernes hjemmestyre.
§ 2. Tilskuddet reguleres i 1997 og 1998 med en procent, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.
§ 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer mellem finansministeren og Færøernes hjemmestyre.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Staten yder i 1996, 1997 og 1998 et årligt tilskud på 860,3 mill. kr. til Færøernes hjemmestyre.
§ 2. Tilskuddet reguleres i 1997 og 1998 med en procent, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.
§ 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer mellem finansministeren og Færøernes hjemmestyre.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder regler om ydelse af statstilskud til Færøernes hjemmestyre inden for rammerne af lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre.
Indtil udgangen af 1987 blev statstilskuddet til Færøerne udbetalt i form af refusioner. Denne ordning var behæftet med betydelige svagheder, jf. bet. nr. 881/1979 om ændring af tilskudssystemet for Færøerne.
Som led i opfyldelsen af en aftale af 9. marts 1987 mellem regeringen og Færøernes landsstyre vedrørende en tilskudsreform vedtog Folketinget lov nr. 717 af 18. november 1987 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på det sociale område, lov nr. 721 af samme dato om tilskud til Færøernes hjemmestyre på sundhedsområdet og lov nr. 722 af samme dato om tilskud til Færøernes hjemmestyre på undervisningsområdet.
Aftalen indebar, at tilskuddene inden for sundhedsområdet og undervisningsområdet (bortset fra visse pensioner) overgik til bloktilskud. På det sociale område blev udgifter til særforsorg, børneforsorg, alderdoms- og plejehjem, hjemmehjælp og børnebidrag mv. omlagt delvist til bloktilskud.
Ved aftale af 1. februar 1993 blev det mellem den danske regering og det færøske landsstyre endvidere aftalt, at der optages forhandlinger om omlægning af statens tilskud og refusioner til et generelt bloktilskud til hjemmestyret.
På denne baggrund blev ved lov nr. 393 af 22. juni 1993 de daværende 7 tilskud og 4 refusionstilskud under en række ministerier omlagt til et generelt bloktilskud under Finansministeriets finanslovsparagraf. Dette skulle tilsigte at give Færøernes hjemmestyre friere dispositionsmulighed for så vidt angår tilskuddet fra staten.
Ved aftale mellem regeringen og Færøernes landsstyre den 17. november 1994 blev bloktilskuddet for 1995 fastsat uændret i forhold til 1994, idet den tidligere anvendte pris- og lønregulering for tilskud til Færøernes hjemmestyre, som fastlagt i 1987-aftalen, blev anvendt.
Denne regulering indebærer, at tilskuddet reguleres fra et finansår til det følgende i overensstemmelse med den gennemsnitlige reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter fra pris- og lønniveau for finansloven for et år til pris- og lønniveau for finansloven det følgende år. Reguleringsprocenten beregnes som den gennemsnitlige forventede pris- og lønudvikling på statens driftsbudget, fraregnet indtægtsdækket virksomhed, statsvirksomheder og nettostyrede virksomheder. Der vil indtil den endelige vedtagelse af finanslovforslaget i december kunne ske justeringer i pris- og lønforudsætningerne, såfremt den forventede pris- og lønudvikling ændres markant i forhold til det ved budgetteringen forudsatte.
Ved aftalen mellem regeringen og Færøernes landsstyre den 17. november 1994 blev det aftalt, at der gennemføres rammelovgivning for social-, sundheds- og undervisningsområdet, som forudsættes vedtaget i Lagtinget og Folketinget inden 1. april 1995. Det aftaltes endvidere, at Færøernes landsstyre inden udgangen af 1995 skulle fremsætte forslag om udfyldende lovgivning, der gennemføres i Lagtinget til ikrafttræden senest ved udgangen af lagtingssamlingen 1995/96.
Ved aftalen af 3. november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre blev det endvidere aftalt, at statens bloktilskud for 1996, 1997 og 1998 fastsættes på samme reale niveau som i 1995, dvs. 843,4 mill. kr. i 1995-prisniveau. For 1996 svarer dette til 860,3 mill. kr. Der er herefter enighed mellem landsstyret og regeringen om, at de tidligere rejste krav fra færøsk side om ændringer i beregningsgrundlag og andre korrektioner er tilgodeset ved nærværende aftale. Regeringen og landsstyret er enige om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest inden udgangen af 1997 skal komme med oplæg til kriterier, der kan indgå i fastlæggelsen af bloktilskuddet efter 1998.
På baggrund af det omfattende arbejde med forberedelse og gennemførelse af den udfyldende lovgivning blev det endvidere aftalt at fravige den tidligere aftalte tidsplan, således at udarbejdelse af den udfyldende lovgivning på social- og sundhedsområdet skal ske ifølge en aftalt tidsplan, således at den samlede udfyldende lovgivning vil være gennemført til ikrafttræden senest ved udgangen af lagtingssamlingen 1996/97. Den påtænkte ajourføring af den allerede gennemførte rammelovgivning på undervisningsområdet er efter aftale mellem regeringen og landsstyret ikke aktuel.
Fælleserklæringen fra mødet den 3. november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre bilagt tidsplan for udfyldende lovgivning er optrykt som bilag til dette lovforslag.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ved aftalen af 3. november 1995 mellem den danske regering og Færøernes landsstyre blev bloktilskuddet for 1996 fastsat til 860,3 mill. kr., hvilket er en uændret videreførelse af bloktilskudsniveauet for 1995 reguleret for pris- og lønstigninger. Bloktilskuddet i 1997 og 1998 er ligeledes foreslået fastsat uændret til forhold til bloktilskudsniveauet for 1995.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
Forslaget har ingen erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.
Forslaget ses endvidere ikke at have EU-retlige aspekter.
Forelæggelse for færøske myndigheder
Der har mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre været ført forhandlinger om tilskuddet for perioden 1996-98.
Lovforslaget vil blive forelagt Færøernes hjemmestyre og forventes vedtaget i Lagtinget inden lovforslagets 3. behandling i Folketinget.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Tilskuddet til Færøernes hjemmestyre i årene 1996, 1997 og 1998 er foreslået uændret i forhold til tilskudsniveauet for 1995. Opregnet til 1996-prisniveau fastsættes tilskuddet årligt til 860,3 mill. kr.
Til § 2 og § 3
Bestemmelserne om pris- og lønregulering af tilskuddet og om udbetalingsterminer er foreslået uændret i forhold til den gældende tilskudslov.
Til § 4
Bestemmelsen indeholder lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 1996.
Fælleserklæring fra mødet den 3. november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre
1. Færøernes landsstyre har overfor regeringen redegjort for landsstyret politik, herunder den økonomiske politik og fiskeripolitikken. Landsstyret har i denne forbindelse fremhævet målsætningerne om en fortsat stabilitetsorienteret finanspolitik samt en fiskeripolitik baseret på et biologisk og økonomisk bæredygtigt fiskeri med vægt på en genopbygning af fiskebestandene.
2. Regeringen og landsstyret er enige om, at der fortsat er behov for, at disse centrale elementer i de seneste års politik fastholdes gennem de kommende år. Baseret herpå og med udgangspunkt i Rammeaftalen af 28. maj 1993 samt efterfølgende aftaler er regeringen og landsstyret enige om, at det nu bør overlades til de færøske myndigheder selv - under landsstyrets og Lagtingets ansvar - at udforme det konkrete indhold i det lovgrundlag, der skal fastholde de her nævnte politiske målsætninger.
3. Vedrørende fiskeripolitikken er det landsstyrets vurdering, som er baseret på den internationale biologiske rådgivning, at gennemførelsen af de vedtagne størst tilladte fangstmængder for kvoteåret 1. september 1995 til 31. august 1996, som Lagtinget vedtog den 7. august 1995, vil bidrage til en tilfredsstillende genopbygning af fiskebestandene. Der kan blive tale om at justere de størst tilladte fangstmængder for 1995/96 på grundlag af ny international biologisk rådgivning.
4. Under gennemgangen af landskassens økonomiske situation redegjorde landsstyret for udviklingen i budgettet for 1995 samt landsstyrets forslag til finanslov for 1996. Landsstyret vil i de kommende år reducere budgetunderskuddet, bl.a. gennem strukturrationaliseringer og som følge af øget økonomisk aktivitet, således at der opnås ligevægt senest i 1998. Det er op til landsstyret og Lagtinget at prioritere, hvordan de hermed forbundne budgetforbedringer skal opnås.
5. Landsstyret bekræfter, at der vil blive fremsat forslag om udfyldende lovgivning vedrørende social- og sundhedsområdet i henhold til vedlagte tidsplan. Det er landsstyrets ansvar at sikre gennemførelsen af denne lovgivning i Lagtinget til ikrafttræden senest ved udgangen af lagtingssamlingen 1996/97.
Denne ændring af den i Fælleserklæringen fra mødet den 17. november 1994 nævnte tidsplan for den udfyldende lovgivning er aftalt med det forbehold, at Folketinget ikke modsætter sig ændringen i forbindelse med behandlingen af regeringens forslag til lov om bloktilskud for 1996-98, i hvis bemærkninger der vil blive redegjort for den nye tidsplan for den udfyldende lovgivning.
Regeringen har endvidere noteret sig, at landsstyret har igangsat forberedelser til udarbejdelse af en betænkning vedrørende den fremtidige kommunestruktur.
6. Med henblik på refinansieringen af landsstyrets udestående udlandsgæld indeholdt Rammeaftalen af 28. maj 1993 et tilsagn fra regeringen om under en række forudsætninger at søge de bevilgende myndigheders tilslutning til at yde Færøernes landsstyre statslån til indfrielse af landsstyrets gæld til udlandet og Danmark pr. ultimo maj 1993, jvf. specifikation i bilag a til Rammeaftalen.
For at lette landsstyrets likviditetsstyring i de kommende år vil regeringen allerede på nuværende tidspunkt give tilsagn om at søge de bevilgende myndigheders tilslutning til på Rammeaftalens vilkår vedrørende løbetid og forrentning at yde landsstyret refinansiering i form af statslån til indfrielse af den udlandsgæld, som forfalder i 1996, 1997 og 1998, og som er opført i bilag a til Rammeaftalen af 28. maj 1993. Afhængig af de faktiske valutakurser på refinansieringstidspunktet drejer det sig om refinansiering af forfalden gæld svarende til omkring 742 mill. kr. i 1996, 534 mill. kr. i 1997 og 170 mill. kr. i 1998. Det finansieringsunderskud, som herefter måtte eksistere for landskassen, dækker landsstyret selv ved låntagning på Færøerne eller på det danske kapitalmarked, idet regeringen dog vil søge de bevilgende myndigheders tilslutning til at yde landsstyret supplerende lån på 100 mill. kr. ultimo 1995 til finansiering af en del af de løbende rentebetalinger og på Rammeaftalens vilkår vedrørende løbetid og forrentning. Det forudsættes stadig, at landsstyret ikke udsteder nye garantier uden nærmere aftale med regeringen.
Da statens lån til landsstyret er ydet som 6-årige stående lån, skal tilbagebetaling først påbegyndes i 1999. Landsstyrets finansiering af låneindfrielsen vil afhænge af den samfundsøkonomiske udvikling i den mellemliggende tid samt udsigterne for kulbrinteudvinding.
Landsstyret betragter banksektoren som et rigsanliggende og har derfor fremsat ønske om, at staten eftergiver en del af den gæld, der kan henføres til rekapitaliseringen af den færøske banksektor. Det er landsstyrets opfattelse, at landskassen har båret en uforholdsmæssig stor andel af omkostningerne ved de færøske bankers krise. Landsstyret har fremsat ønske om, at bankgælden anses for parkeret, indtil der opnås en afklaring i bankundersøgelsessagen.
Regeringen har henvist til, at rekapitaliseringen af banksektoren ligesom refinansieringen af landsstyrets gæld til Danmark og udlandet i medfør af Rammeaftalen af 28. maj 1993 finansieres ved 6-årige stående statslån på samme rentevilkår, som staten kan låne til. Regeringen har således stillet sin kreditværdighed til rådighed, men finder ikke at kunne påtage sig medansvar for den færøske bankkrise, og regeringen er derfor ikke indstillet på gældseftergivelse.
Vedrørende den færøske banksag er der nedsat en undersøgelseskommission. Nærværende Fælleserklæring præjudicerer ikke spørgsmålet om eventuel opfølgning af bankundersøgelsen, når resultatet heraf foreligger.
Landsstyret vil rejse spørgsmålet om landskassens gæld, når bankundersøgelsen er afsluttet.
Regeringen og landsstyret er under alle omstændigheder enige om, at drøftelser vedrørende tilbagebetaling af statslån optages i 1997. Om fornødent vil regeringen være indstillet på at overveje en forlængelse af de stående lån ved forfald.
7. Regeringen vil fremsætte lovforslag om, at statens bloktilskud for 1996, 1997 og 1998 fastsættes på samme reale niveau som i 1995, dvs. 843,4 mill. kr. i 1995-prisniveau. For 1996 svarer dette til 860,3 mill. kr. Der er herefter enighed mellem landsstyret og regeringen om, at de tidligere rejste krav fra færøsk side om ændringer i beregningsgrundlag og andre korrektioner er tilgodeset ved nærværende aftale. Regeringen og landsstyret er enige om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der senest inden udgangen af 1997 skal komme med oplæg til kriterier, der kan indgå i fastlæggelsen af bloktilskuddet efter 1998.
8. Regeringen vil, såfremt landsstyret ønsker det og under landsstyrets ansvar, stille ekspertbistand til rådighed for landsstyret til rationaliseringsopgaver, udredningsarbejder, lovgivningsarbejde o.lign.
9. Ifølge vedtægterne for Finansieringsfonden af 1992 skal der i november 1995 udpeges en fondsbestyrelse for en ny treårig periode. Det er i vedtægterne fastlagt, at af de fem bestyrelsesmedlemmer udpeger landsstyret to medlemmer, mens regeringen udpeger tre medlemmer, herunder formanden. Regeringen er indforstået med, at formanden for bestyrelsen i den kommende tre-årsperiode udpeges efter enighed herom mellem landsstyret og regeringen. Det forudsættes, at formandsposten for bestyrelsen besættes med en person, der udover at opfylde krave om habilitet er sagkyndig i finansielle forhold. Der er enighed om, at Finansieringsfondens ejerskab af Føroya Banki på længere sigt bør afvikles.
Der er på denne baggrund enighed om at forlænge den nuværende bestyrelses funktionsperiode til den 1. februar 1996.
For Færøernes landsstyre: For regeringen:
Edmund Joensen
Joannes Eidesgaard
Samal Petur i Grund
Oli Jacobsen Mogens Lykketoft
Marianne Jelved
Bilag
Vedrørende plan for gennemførelse af udfyldende lovgivning for social- og sundhedsområdet
Rammelove for det sociale område (lov om sociale ydelser på Færøerne) og for sundhedsområdet (lov om sundhedsvæsenet på Færøerne) trådte begge i kraft den 1. juni 1995.
Socialområdet
1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om pensioner (nuværende folkepensionslov og invalidepensionslov) ultimo 1995.
2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om børnebidrag til enlige forsørgere m.v. 1995/96.
3. Fremsættelse af lagtingslov om offentlig forsorg (nuværende lov om offentlig forsorg og evt. også til afløsning af den nuværende børneforsorgslov) ultimo 1996.
4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om dagpenge ved sygdom eller fødsel i 1997.
Sundhedsområdet
1. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om sygehusvæsenet ultimo 1995.
2. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om offentlig sygeforsikring ultimo 1996.
3. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om sundhedspleje og hjemmesygeplejeordninger i 1997.
4. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om kommunelæge- og skolelægeordninger i 1997.
5. Fremsættelse af forslag til lagtingslov om tandplejeordning i 1997.