1995 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER INDEN FOR BISTANDS-, PLEJE- OG OMSORGSOMRÅDET M.V. (PÆDAGOGISK GRUNDUDDANNELSE)

GældendeVersion 1996-06-12

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00091@1996-06-12/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 20. juli 1994, som ændret ved § 12 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Som led i et samordnet system af social- og sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse til social- og sundhedshjælper, en overbygningsuddannelse til social- og sundhedsassistent samt en grundlæggende pædagogisk uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. Uddannelserne tilrettelægges sådan, at der gives adgang for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har hver for sig til formål at give de færdiguddannede kvalifikationer til at varetage opgaver inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet eller pædagogmedhjælper- og dagplejeområdet, jf. §§ 10, 11 og 11 a.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre uddannelse.«

3. § 3, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Optagelse til uddannelser efter denne lov sker ved ansættelse som elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og eleven. Kontrakten omfatter en af de i § 10, § 11 eller § 11 a omtalte uddannelser, jf. dog § 7 om optagelse på indgangsåret.«

4. I § 4, stk. 1, indsættes efter »sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse«.

5. I § 5, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

6. I § 7 indsættes efter »grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

7. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2 år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne og til samarbejde med forældre og kolleger i bred forstand.«

8. § 12, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsernes formål med angivelse af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af faglige mål for uddannelsernes fag og disses vægt inden for den samlede uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse. Det råd, der er omtalt i § 30, afgiver indstilling herom. Reglerne fastsættes efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren.«

9. I § 12, stk. 2, indsættes efter »voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11 a«.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«

11. I § 14, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

12. I § 17, stk. 1, ændres »på grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og« til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

13. I § 18, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

14. § 21, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23 a, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«

15. I § 22, stk. 2, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

16. I § 23, stk. 1 og 2, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

17. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende uddannelsen efter § 11 a. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

20. § 30, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges således:

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen ......... 2 Socialministeriet ............................. 2 Amtsrådsforeningen i Danmark .................. 2 Kommunernes Landsforening ..................... 2 Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening ........................... 1 Hovedstadens Sygehusfællesskab ................ 1 Landsorganisationen i Danmark ................. 5 Dansk Sygeplejeråd ............................ 2 Erhvervsuddannelsesrådet ...................... 1«.

21. I § 30 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«

22. I § 31, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

23. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a, stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«

24. I § 34, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 23, stk. 2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

4. I § 4, stk. 1 indsættes efter »sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse«.

5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

6. I § 7 indsættes efter »grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

7. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse varer 11/2 år og har til formål at kvalificere til det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne, og til samarbejde med forældre og kolleger i bred forstand.«.

8. § 12, stk. 1 , affattes således:

9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter »voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.

11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og« til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

14. § 21, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.

15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

17. Efter § 23 indsættes:

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

20. § 30, stk. 1 affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges således:

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2 Socialministeriet 2 Amtsrådsforeningen i Danmark 2 Kommunernes Landsforening 2 Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1 Hovedstadens Sygehusfællesskab 1 Landsorganisationen i Danmark 5 Dansk Sygeplejeråd 2 Erhvervsuddannelsesrådet 1«

21. I § 30 indsættes som stk. 5.

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.

22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

23. § 31, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a, stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«.

24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk. 2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om etablering af en grundlæggende pædagogisk uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. skal ses som bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om Uddannelse til alle unge. Målsætningen udspringer af, at personer uden uddannelseserfaringer har ringere muligheder for at klare en almindelig voksentilværelse end personer med uddannelse.

Socialkommissionen påviste i sin analyse »DE UNGE - portræt af en generation i velfærdssamfundet« 1992, at der er en snæver sammenhæng mellem uddannelse og muligheden for at opnå beskæftigelse, og at alt for mange unge ikke får en ungdomsuddannelse - endsige en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i november 1993 om Uddannelse til alle peges der på mange forskellige områder, hvor der skal sættes ind for at forfølge denne målsætning. En af dem er at finde vækst- og beskæftigelsesområder, hvortil der ikke i dag findes uddannelsesmuligheder, og skabe nye uddannelser hertil.

Også en stor del af de voksne har et uddannelsesmæssigt behov. Ifølge beslutningsforslag B 48, (Folketingssamlingen 1991-92, FT. Tillæg A, sp. 4633), skal der satses på at give voksne, der ikke fik en uddannelse som yngre, en mulighed for en erhvervsuddannelse, evt. tilrettelagt på en særlig måde.

I undervisningsministerens og arbejdsministerens fælles redegørelse til Folketinget i maj 1994 om voksenuddannelse lægges der op til en udbygning af voksenuddannelsesindsatsen frem til år 2000.

I forbindelse med Uddannelse til alle er der fra flere sider stillet forslag om en grundlæggende pædagogisk uddannelse.

Som følge heraf besluttede undervisningsministeren at nedsætte et udvalg. Udvalget fik til opgave at vurdere omfanget af behov og muligheder for at oprette en uddannelse til pædagogmedhjælper. Uddannelsen skulle tilgodese, at de færdiguddannede blev kvalificeret til at arbejde i dag- og døgntilbud inden for social- skole- og fritidssektoren. Det var tillige formålet at give både unge og de voksne, der allerede arbejder på området, en uddannelsesmulighed. Ligeledes var det formålet at give arbejdet i dag- og døgntilbud et kvalitativt løft samt en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Udvalget afgav betænkning (nr. 1277) den 15. august 1994.

I betænkningen blev beskæftigelsesområdet kortlagt. Heraf fremgår det bl.a.

- at der på området er beskæftiget over 50.000 personer uden pædagogisk uddannelse,

- at de ikke-uddannede på området udfører arbejdsfunktioner, der i høj grad har betydning for både den opvoksende generation og for mennesker med handicap,

- at der på institutionsområderne er tale om meget varierede arbejdsfunktioner, der i praksis afhænger af dels den enkelte medarbejders personlige kvalifikationer, dels den konkrete arbejdsdeling i den enkelte institution,

- at den enkelte dagplejer i dagplejen selv varetager alle de foreliggende funktioner over for børn og forældre,

- at der allerede foregår en række kursusaktiviteter for de ikke-uddannede grupper, men at disse kun har et begrænset omfang set i forhold til målgruppen,

- at det store flertal af pædagogmedhjælpere ikke er omfattet af kursusaktiviteten,

- at der på dagplejeområdet er store variationer kommunerne imellem på kursusaktiviteten,

- at det pædagogiske arbejdsområde er i vækst, og at, der selv om uddannelseskapaciteten på pædagoguddannelsen øges, i en årrække vil være behov for arbejdskraft, som ikke kan dækkes af uddannede pædagoger,

- at der i dag findes en række ikke-uddannede medarbejdere - pædagogmedhjælpere, dagplejere og omsorgsmedhjælpere - der har været beskæftiget på området i flere år, og som ikke har de fornødne kvalifikationer, der kan give adgang til pædagoguddannelsen,

- at antallet af medhjælpere og dagplejere med 3 års anciennitet og derover er godt 20.000, og

- at det samlede antal årlige nyansættelser kan opgøres til i alt ca. 8.000 medhjælpere og dagplejere - 5.000 pædagogmedhjælpere, 2.000 dagplejere og 1.000 omsorgsmedhjælpere m.fl.

Forslaget

Nærværende forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. bygger på betænkningen fra udvalget.

Det foreslås, at der etableres en bred uddannelse på det pædagogiske område, der retter sig mod de arbejdsområder på dag- og døgnpasningsområdet - herunder dagplejen - hvor der i dag arbejder ikke-uddannet pædagogisk personale.

Uddannelsen foreslås som en grundlæggende uddannelse, der bygger på et almindeligt grundskoleniveau.

Uddannelsens målgrupper

Uddannelsen vil være et tilbud til unge med afsluttet grundskole, fx unge der efter 10. klasse ønsker at komme ind på den pædagogiske arbejdsområde. Her kan uddannelsen kvalificere disse unge til at komme ind på området på linje med unge fra gymnasiet/hf og dermed danne grundlag for en senere pædagoguddannelse. Uddannelsen vil dog kunne søges af alle, der opfylder adgangskravene i lovens § 4, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Uddannelsens formål

Uddannelsen skal fremme holdninger, kundskaber og færdigheder, der er relevante i det pædagogiske og omsorgsrettede arbejde med børn, unge og voksne og for samarbejdet med forældre og kolleger i bred forstand.

Uddannelsen skal tillige omfatte viden om samfundet og bidrage til elevens almene færdigheder og personlige udvikling.

Uddannelsen skal endvidere ses som en introduktion til pædagoguddannelsen og kvalificere til videre uddannelse inden for det pædagogiske og sociale område.

Uddannelsens struktur og adgangsveje

Uddannelsen opbygges som en vekseluddannelse.

Der etableres en 11/2 års uddannelse: Uddannelsestiden fordeler sig med 1 års skoleundervisning og 1/2 års praktik.

For unge, der optages via indgangsåret, bliver den samlede uddannelsestid i alt 21/2 år. Indgangsåret er alene obligatorisk for elever, der kommer direkte fra grundskolens 9. klasse, idet unge med 10. klasse eller med mindst 1 års erhvervserfaring efter grundskolen har adgang til at søge direkte optagelse på uddannelsen. Indgangsåret er fælles med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Optagelse i uddannelsen sker i form af indgåelse af en elevkontrakt mellem eleven og kommunen.

Dimensioneringen fastsættes af den enkelte kommune, der på baggrund af egne behov fastsætter antallet af elevpladser.

Der forventes 2 årlige optag på i alt 1.000 elever, hvilket giver en ligevægtsbestand på 1.500.

Uddannelsens styring

Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, som er etableret i henhold til § 30 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, får udvidet sit arbejdsområde med denne uddannelse. Rådets sammensætning ændres i overensstemmelse hermed.

Ligeledes forudsættes det, at fællesbestyrelserne nedsætter et selvstændigt uddannelsesråd for den grundlæggende pædagogiske uddannelse.

Merituddannelse - Åben Uddannelse

For voksne med erfaring fra beskæftigelsesområdet, forudsættes den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. tilrettelagt som et særligt meritforløb med samme uddannelsesmål og kompetence som den ordinære uddannelse.

Merituddannelsesforløbet vil være 1-årigt og vil blive tilrettelagt som skoleundervisning, dog med indbygget mulighed for observations- og øvelsespraktik.

Form og indhold vil kunne tilrettelægges under hensyn til de forskellige arbejdsområder - fx daginstitutioner, døgninstitutioner og dagpleje.

Merituddannelsen er beregnet for ansatte på dag- og døgninstitutioner samt i dagplejen, der inden for de sidste 3 år har haft mindst 1 års beskæftigelse på et pædagogisk eller i et tilgrænsende arbejdsområde. De pågældende skal have opnået størstedelen af deres relevante erfaring inden for uddannelsens beskæftigelsesområde, men en mindre del af erfaringen kan være opnået ved beskæftigelse i tilgrænsende områder. Der tænkes især på beskæftigelse med bistands-, pleje- og omsorgsopgaver. Hovedmålgruppen for merituddannelsen er voksne medhjælpere og dagplejere, der arbejder inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Merituddannelsen vil blive tilrettelagt, udbudt og finansieret efter reglerne i lov om åben uddannelse. Eleven vil kunne opnå støtte til uddannelsen efter gældende regler. Der tænkes især på voksenuddannelsesstøtte (VUS) og uddannelsesorlov.

Det almindelige optagelseskrav via en ansættelse, jf. lovens § 3, stk. 1, vil ikke blive stillet i forbindelse med merituddannelsen. Mulighed for at fravige uddannelsens almindelige optagelseskrav findes i reglerne i lov om åben uddannelse.

Det forudsættes, at de nærmere regler om merituddannelsen bliver indarbejdet i bekendtgørelsen om ungdomsuddannelsen.

Det bemærkes, at oprettelsen af en merituddannelse forudsætter, at der er en »normaluddannelse« at tage udgangspunkt i. Denne uddannelse er her den pædagogiske grunduddannelse som forslaget til ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. omhandler.

Til sammenligning kan det oplyses, at der i dag er etableret opskolingsuddannelser for de personer, der har gennemgået de uddannelser, der blev afløst af uddannelserne i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. Disse opskolingsuddannelser er etableret med hjemmel i lov om åben uddannelse.

Voksne, der ikke opfylder betingelserne for adgang til merituddannelsen, kan optages i den ordinære uddannelse og evt. opnå merit for erfaringer efter lovens almindelige regler, jf. § 12, stk. 3, dvs. efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Det forventes, at ca. 1.000 årligt bliver optaget i merituddannelsen.

Evaluering af uddannelsen

Efter de 2-3 første elevoptag har afsluttet deres uddannelse, vil der blive foretaget en evaluering af uddannelsen herunder af dennes placering i uddannelsessystemet.

Herefter vil der blive taget stilling til uddannelsens fremtid.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 2.

Administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget

Uddannelsens struktur bliver en vekseluddannelse i lighed med lovens andre uddannelser og uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.

Den grundlæggende pædagogiske uddannelse som ungdomsuddannelse etableres som en lønnet elevuddannelse med praktikpladstilskud og AER-refusion til kommunerne under skoleophold i henhold til lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Det bemærkes, at AER-loven forventes revideret i indeværende folketingssamling.

Forslaget indebærer, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse tilrettelægges således, at den kan indgå i den eksisterende uddannelses- og finansieringsstruktur for social- og sundhedsuddannelserne.

Udgiftsskøn ved etablering af den grundlæggende pædagogiske uddannelse

Merituddannelsen vil som omtalt ovenfor blive etableret efter reglerne om åben uddannelse.

Den foreslåede pædagogisk grunduddannelse består af en 11/2-årig ordinær ungdomsuddannelse, hvoraf 1/2 år er praktik og 1 år teori. Amtskommunerne betaler udgiften til skoleundervisningen ved såvel den ordinære uddannelse, som indgangsåret.

Der forventes følgende bruttoudgifter:

--------------------------------------------------------------------- 1996 BO1 BO2 BO3 --------------------------------------------------------------------- -------- mio. kr. ------------- Ordinær uddannelse 0 37,5 50,0 50,0 Indgangsår 6,3 12,5 12,5 12,5 Introduktion 2,1 4,2 4,2 4,2 Amtskommunal udgift 8,4 54,2 66,7 66,7 ---------------------------------------------------------------------

Som forudsætning for beregningen af udgifterne er antaget en tilgang på 500 elever pr. halve år med start i andet halvår af 1996 og en udgift på 50.000 kr. pr. årselev. Skoleudgifterne afholdes af amtskommunerne, der kompenseres via bloktilskuddene. Omfanget af kompensationen vil ske ved forhandling med de kommunale parter.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at uddannelsen i høj grad vil træde i stedet for andre ungdomsuddannelser. Finansieringen af kompensationen vil derfor kunne ske ved, at den forventede aktivitet på andre ungdomsuddannelser reduceres.

Uddannelsen er omfattet af AER-ordningen, dvs. at der til arbejdsgiverne (kommunerne) udbetales lønrefusion i skoleperioderne og praktikpladstilskud for hver elev i hele uddannelsesperioden (11/2 år).

Ved beregningen af udgifter til lønrefusion er forudsat, at 25% af eleverne er over 25 år. Da praktikpladstilskuddet efter den nugældende AER-lov ophører efter 31. december 1996, er der i de beregnede AER-udgifter forudsat, at der kun udbetales tilskud i hele uddannelsesperioden for de 500 elever, der forventes at påbegynde uddannelse i 1996. Det er derimod i beregningerne forudsat, at der fortsat vil blive udbetalt lønrefusion for alle elever med ligelig fordeling mellem staten og AER. Da der som nævnt ovenfor må forventes et betydeligt aktivitetsfald i andre vekseluddannelser, må udgifterne til lønrefusion og praktikpladstilskud tilsvarende forventes reduceret.

Der forventes følgende bruttoudgifter til lønrefusion og praktikpladstilskud (mio. kr.):

--------------------------------------------------------------------- 1996 BO1 BO2 BO3 --------------------------------------------------------------------- ---------- mio. kr. ---------- AER-bruttoudgifter i alt 3,0 29,0 30,6 30,6 Undervisningsministeriets andel af lønrefusionen 0,0 23,0 30,6 30,6 ---------------------------------------------------------------------

Det forventes, at uddannelsen vil kunne finansieres inden for de samlede udgiftsrammer for ungdomsuddannelserne.

For Undervisningsministeriet medfører forslaget en række nye opgaver i forbindelse med fastsættelse af regler for den nye grundlæggende pædagogiske uddannelse. Iværksættelse af og tilsynet med uddannelsen forventes varetaget af 2 AC-årsværk. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets ramme.

Konsekvenser i forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret som følge af lovens større dækningsområde. Loven omfatter efter forslaget en uddannelse som social og sundhedshjælper (§ 10), en overbygningsuddannelse til denne som social- og sundhedsassistent (§ 11) og den foreslåede grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. nr. 7 med forslag til § 11 a. Loven omfatter ikke alle de grundlæggende sundhedsuddannelser, idet loven ikke omfatter uddannelser, der er reguleret i henhold til anden lovgivning, som fx fodterapeutuddannelsen.

Til nr. 2

Lovens § 1 foreslås ændret under hensyntagen til den nye uddannelse. Der er herudover ingen realitetsændring i den nye affattelse.

Til nr. 3

Lovens generelle princip, hvorefter eleverne er i et ansættelsesforhold under uddannelsen, er fastholdt også for den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Som konsekvens heraf foreslås en ændret affattelse af § 3, stk. 1. Der henvises tillige til nr. 9.

Til nr. 4

Bestemmelsen fastlægger adgangsbetingelserne til uddannelser efter loven. Adgangsbetingelserne bliver fælles med adgangsbetingelserne til de uddannelser, der i dag eksisterer under loven.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse indsættes i loven. Indgangsåret bliver også en af adgangsvejene til denne uddannelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås ændret, sådan at elever, der ikke opfylder adgangskravene til den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningen til nr. 4, optages på det eksisterende indgangsår, der således bliver fælles som en af indgangsvejene til lovens uddannelser.

Ansættelseskontrakten, jf. bemærkningerne til nr. 3, skal efter bestemmelsen indeholde oplysninger om, hvilken uddannelse elever på indgangsåret tænkes at fortsætte på efter gennemført indgangsår. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at eleven og den ansættende kommunale myndighed, når indgangsåret er gennemført, aftaler et andet uddannelsesforløb. Der henvises også til bemærkningerne til nr. 10.

Til nr. 7

Den grundlæggende pædagogiske uddannelses struktur og varighed fastlægges i denne bestemmelse. Bestemmelsen beskriver uddannelsens formål. Den grundlæggende pædagogiske uddannelse opfylder adgangskravene i de gældende regler for pædagoguddannelsen. Der påregnes tillige udarbejdet meritregler om, i hvilket omfang den grundlæggende pædagogiske uddannelse vil give afkortning i pædagoguddannelsen (merit). Derimod stilles der ikke forslag om, at reglen om adgangsprøven til de videregående social- og sundhedsuddannelser i lovens § 9, stk. 1, ændres. Personer der har gennemført den grundlæggende pædagogiske uddannelse kan indstille sig til denne prøve efter lovens almindelige regler og må i givet fald gennemføre hele prøven i lighed med andre, der ikke har gennemført overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse indsættes i loven. Reglen fastslår, at det er undervisningsministeren, der har ansvaret for regeludstedelsen på området. Rådet for social- og sundhedsuddannelser skal som hidtil udtale sig. Rådets kompetence udvides til også at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. bemærkningerne til nr. 20. Reglerne for de hidtidige uddannelser skal fortsat forhandles med sundhedsministeren og socialministeren, hvorimod reglerne for den grundlæggende pædagogiske uddannelse i overensstemmelse med den gældende arbejdsfordeling kun skal forhandles med socialministeren.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring fastslår, at det kun er eleverne på social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelserne, der er omfattet af reglen om at eleven har ret til at ombytte en vis del af praktiktiden med almene enkeltfag.

Ministerens kompetence til at fastsætte meritregler, udvides til også at omfatte lovens nye uddannelse, således at der er mulighed for at fastsætte meritregler også for personer der ønsker at skifte mellem lovens uddannelser. Da der er tale om et ansættelsesforhold i forbindelse med lovens uddannelser, kan skifte kun ske i en kontraktperiode efter aftale med arbejdsgiveren eller som et led i uddannelsesaftalen eller med hjemmel i de indgåede overenskomster på området. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 10

For at betone pligten til at give vejledning foreslås det, at der i loven optages en bestemmelse svarende til, hvad der er fastlagt i forbindelse med andre erhvervsrettede uddannelser. Bestemmelsen svarer i sit indhold til reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 30.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Proceduren for godkendelse af uddannelsesordninger bliver fælles for lovens uddannelser.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Det er også amtsrådet, der får pligt til at stille skolekapacitet til rådighed for den nye uddannelse. Amtsrådets pligt til at stille skolekapacitet til rådighed for uddannelserne udvides til også at omfatte den nye uddannelse. Der ændres ikke i lovens § 25, så muligheden for, at et amtsråd opfylder sin pligt ved at indgå aftaler med andre skoleejere, opretholdes, fx således at den pædagogiske grunduddannelse også kan foregå på pædagogseminarier.

Til nr. 13

Forslaget er en konsekvens af, at den grundlæggende pædagogiske uddannelse indsættes i loven.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Som konsekvens af, at der efter forslaget til nr. 16 nedsættes et uddannelsesråd vedrørende den grundlæggende pædagogiske uddannelse, er det fastlagt, hvilket uddannelsesråd der har ansvaret for indgangsåret. Fællesbestyrelsen skal dog høre uddannelsesrådet vedr. den grundlæggende pædagogiske uddannelse inden der godkendes uddannelsesordning for indgangsåret. Fællesbestyrelsens arbejdsopgaver er justeret som følge af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Fællesbestyrelsen får de samme arbejdsopgaver for den nye uddannelse, som den har i dag for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at en ny uddannelse inddrages under loven.

Til nr. 16 og 17

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Bestemmelserne fastlægger kompetencen for det uddannelsesråd, der er nedsat i forbindelse med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet (§ 23) og det uddannelsesråd, der nedsættes vedr. den grundlæggende pædagogiske uddannelse (§ 23 a).

Til nr. 18

Amtsrådet og kommunalbestyrelsens dimensioneringspligt udstrækkes til også at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Bestemmelsen ændrer ikke på den ansættende myndigheds mulighed for selv at vælge sin personalesammensætning.

Til nr. 19

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven.

Til nr. 20

Som en konsekvens af at der inddrages en ny uddannelse under loven, foreslås en ændret sammensætning af det råd, der er nedsat til at rådgive ministeren. Rådet for social- og sundhedsuddannelsers arbejdsområde udstrækkes efter forslaget til også at omfatte den grundlæggende pædagogiske uddannelse. Som følge heraf er arbejdstagersidens repræsentation udvidet til 5 medlemmer. Disse udpeges efter forslaget efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Da arbejdsgiverorganisationerne, der dækker beskæftigelsesområdet for pædagogmedhjælperne og den grundlæggende pædagogiske uddannelse, er de samme, som allerede er repræsenteret i rådet, er der ikke behov for en ændret af repræsentationen for disse.

Dansk Sygeplejeråd har hidtil besat de to pladser, der var i rådet, som repræsentanter for de videregående uddannelser. Denne repræsentation er fastholdt, idet rådets arbejdsopgaver vedrørende uddannelse af sygeplejersker er uændret. Dansk Sygeplejeråd nævnes nu direkte i forslagets tekst.

Som følge af oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab er der indsat repræsentation i rådet for denne organisation, der vil være arbejdsgiver for et meget betydeligt antal af de personer, der har gennemgået en af lovens uddannelser.

Endelig fastholdes repræsentationen for Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet i forslaget.

Til nr. 21

Der indsættes en funktionsperiode for de udpegede medlemmer, således at rådet skal nybeskikkes pr. 1. april året efter, at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Reglen ændrer ikke på de udpegende organisationers mulighed for at udskifte medlemmer m.v. i funktionsperioden.

Til nr. 22

Ændringen er en konsekvens af, at rådet får udvidet sit arbejdsområde, jf. bemærkningerne til nr. 20.

Til nr. 23

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven. Der tilsigtes ingen realitetsændring ved den ændrede affattelse.

Der vil også kunne iværksættes forsøg i forbindelse med den grundlæggende pædagogiske uddannelse, idet bestemmelsen i lovens § 33 omfatter de uddannelser, hvis indhold er reguleret efter loven.

Til nr. 24 og 25

Forslaget er en konsekvens af, at der inddrages en ny uddannelse under loven.

Til § 2

På grundlag af de indvundne erfaringer med den pædagogiske grunduddannelse i tiden indtil 1. januar 1999 agter ministeren at tage uddannelsen op til revision i folketingsåret 1999-2000. Der henvises til de generelle bemærkninger.

Til § 3

Loven træder i kraft den fra 1. august 1996.

Den grundlæggende pædagogiske uddannelse kan således påbegyndes fra dette tidspunkt. De bestemmelser, der regulerer rådets arbejdsopgaver og sammensætning, sættes dog i kraft straks med henblik på at kunne forberede udstedelsen af de regler, der nærmere skal fastlægge den grundlæggende pædagogiske uddannelses indhold. Der henvises også til bemærkningerne til nr. 20.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. I lovens titel udgår: »inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet«.

2. § 1 affattes således:

§ 1. Som et led i et samordnet system af social- og sundhedsuddannelser fastlægger undervisningsministeren rammerne for trinvis opbyggede grundlæggende uddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

Stk. 2. De grundlæggende uddannelser består af en grunduddannelse til social- og sundhedshjælper og en overbygningsuddannelse til social- og sundhedsassistent. Grunduddannelsen tilrettelægges sådan, at den giver adgang for både voksne og unge.

Stk. 3. Uddannelserne har til formål på hver sit niveau at give de færdiguddannede kompetence til at varetage bistands-, pleje- og omsorgsopgaver inden for kommunale virksomhedsområder, jf. §§ 10 og 11.

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de social-, sundheds- og personalepolitiske mål inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, herunder behovet for kvalifikationer inden for området. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre uddannelse.

3. § 3, stk. 1, 1. pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:

§ 3. Optagelse til grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper, jf. § 7 om optagelse på indgangsåret, og til overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent sker ved ansættelse som elev på grundlag af en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og eleven. Hvis eleven er under 18 år, kræves der tillige samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Stk. 2. Elevkontrakten giver ret til at blive optaget på skole til undervisning efter reglerne for den pågældende uddannelse.

4. I § 4, stk. 1 indsættes efter »sundhedshjælper«: »eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse«.

§ 4. Ansættelsen som elev på uddannelsen til social- og sundhedshjælper er betinget af

1) gennemført indgangsår for unge fra 9. klassetrin i grundskolen, jf. § 5, eller

2) mindst 1 års anden uddannelse eller 1 års arbejdsmæssig erfaring efter 9. klassetrin i grundskolen eller

3) anden relevant erfaring, der modsvarer kvalifikationer efter nr. 2.

5. I § 5, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

§ 5. For unge, der kommer direkte fra 9. klassetrin i grundskolen, og for andre unge, der har behov herfor, tilrettelægger de enkelte skoleledere med fællesbestyrelsens godkendelse, jf. § 21, stk. 4, et indgangsår til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

6. I § 7 indsættes efter »grunduddannelsen«:», jf. § 10, eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse, jf. § 11 a«.

§ 7. Ved optagelse til indgangsåret indgås der en kontrakt mellem den ansættende kommunale myndighed og den unge om fremtidig om fremtidig ansættelse som elev i grunduddannelsen. Hvis den unge er under 18 år, kræves der tillige samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

7. Efter § 11 indsættes:

(Bestemmelsen er ny)

8. § 12, stk. 1 , affattes således:

9. I § 12, stk. 2 , indsættes efter »voksenuddannelse«: », jf. § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2«, og i § 12, stk. 3, ændres »grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen« til: »uddannelserne efter §§ 10-11a«.

§ 12. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, og efter forhandling med socialministeren og sundhedsministeren regler om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet med angivelse af uddannelsernes formål, af forholdet mellem praktikuddannelse og skoleundervisning, af faglige mål for uddannelsernes områdefag og fagenes vægt inden for den samlede uddannelsestid og af krav til praktikuddannelse og bedømmelse.

Stk. 2. Almene enkeltfag udbydes inden for fagrækken af grundskolens udvidede afgangsprøver, hf enkeltfag og almen voksenuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne, jf. § 31, regler om, at personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af grunduddannelsen eller overbygningsuddannelsen.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom efter indstilling fra det råd, der er omtalt i § 30.«.

(Bestemmelsen er ny)

11. I § 14, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelserne«.

§ 14. Den nærmere tilrettelæggelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet fastsættes i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de enkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. § 21, stk. 4.

12. I § 17, stk. 1 , ændres »på grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og« til: »for uddannelser efter denne lov samt«.

§ 17. Amtsrådet skal stille skolekapacitet til rådighed for eleverne på indgangsåret og på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og for de studerende, der optages på de kommunale videregående social- og sundhedsuddannelser, jf. § 21, stk. 6.

13. I § 18, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 18. Undervisningen på offentlige skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet er vederlagsfri.

14. § 21, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordninger for uddannelser efter denne lov. Det uddannelsesråd, der er omtalt i § 23, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for indgangsåret og uddannelserne efter §§ 10 og 11. Det uddannelsesråd, der omtalt i § 23 a, afgiver indstilling om uddannelsesordningen for uddannelsen efter § 11 a. Forinden fællesbestyrelsen godkender uddannelsesordningen for indgangsåret, indhentes en udtalelse fra det uddannelsesråd, der er nedsat i henhold til § 23 a. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.«.

§ 21. - - -

Stk. 4. Fællesbestyrelsen godkender efter indhentet udtalelse fra det uddannelsesråd, der nedsættes efter § 23, uddannelsesordninger for indgangsåret og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, som udarbejdes af skolelederen eller skolelederne. Fællesbestyrelsen godkender praktiksteder.

15. I § 22, stk. 2 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 22. - - -

Stk. 2. Lederen af en skole for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet har den faglige ledelse af uddannelserne og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen for, at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med fællesbestyrelsens beslutninger.

16. I § 23, stk. 1, og stk. 2 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter §§ 10 og 11«.

§ 23. Fællesbestyrelsen nedsætter et uddannelsesråd, der er rådgivende over for fællesbestyrelsen og skolelederen vedrørende de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet inklusive indgangsåret. Uddannelsesrådet sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation for de ansættende kommunale myndigheder og for de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådet.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination på indgangsåret og på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet.

17. Efter § 23 indsættes:

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsesrådet afgør klager over en skoleleders faglige afgørelser og klager over eksamination i forbindelse med uddannelsen efter § 11 a.«.

(Bestemmelsen er ny)

18. I § 26, stk. 1, ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 26. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal foretage elevansættelser på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede på området i amtskommunen.

19. I § 29 ændres »på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen« til: »i uddannelser efter denne lov«.

§ 29. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at lønudgifterne til elever i skoleperioder på grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen afholdes af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i fællesskab.

20. § 30, stk. 1 affattes således:

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges således:

§ 30. Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges således:

Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet og Socialstyrelsen 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

De færdiguddannedes organisationer:

- vedrørende grunduddannelsen 2

- vedrørende overbygningsuddannelsen 2

- vedrørende de videregående uddannelser 2

Erhvervsuddannelsesrådet af 1989 1

21. I § 30 indsættes som stk. 5.

»Stk. 5. Rådets funktionsperiode udløber den 31. marts året efter, at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.«.

(Bestemmelsen er ny)

22. I § 31, stk. 1 ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

§ 31. Rådet for Social- og Sundhedsuddannelserne har som hovedopgave at følge den samlede årlige optagelse ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet og de kommunale videregående social- og sundhedsuddannelser og adgangssystemerne til uddannelsesområdet.

23. § 31, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Rådet udtaler sig til undervisningsministeren om:

1) Regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3.

2) Regler om uddannelser efter efter §§ 10-11 a.

3) Regler om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3.

4) Regler om rådgivning og om valg af uddannelse og erhverv, jf. § 13 a, stk. 1.

5) Amtsrådene og kommunalbestyrelserne opfylder forpligtelsen efter §§ 26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a.

6) Forsøg efter § 33.«.

§ 31. - - -

Stk. 2. Rådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om regler om indgangsåret, jf. § 5, stk. 3, om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet, jf. § 12, stk. 1, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 12, stk. 3, om amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes opfyldelse af forpligtelserne efter §§ 26 og 27, jf. § 26 a og § 27 a, samt om afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 33.

24. I § 34, stk. 1 , ændres »de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet« til: »uddannelser efter denne lov«.

25. I § 34, stk. 1 , indsættes efter »§ 23, stk. 2,»: »eller § 23 a, stk. 2,».

§ 34. På indgangsåret og på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet indbringes klager over en skoleleders afgørelser i spørgsmål vedrørende uddannelserne og klager over en eksamination for fællesbestyrelsen eller for uddannelsesrådet, hvis bestyrelsen efter § 23, stk. 2, har henlagt afgørelsen af klagerne til rådet.

26. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Elever, der der har indgået ansættelseskontrakt i henhold til denne lov, er under skoleophold omfattet af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. For skader under andre skoleophold end de, der er nævnt i stk. 1, finder lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilsvarende anvendelse for eleven, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold.«.

(Bestemmelsen er ny)

§ 2

Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996.

Stk. 2. § 1, nr. 20-23 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Versioner

1996-06-12