Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00112@1995-12-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«

2. I § 18, stk. 4, ændres »et grundbeløb på 1.278.700 kr.« til: »2.400.000 kr.«

3. § 18, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996 2.400.000 kr.«

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt., udgår »og for de efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.

2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700 kr.« til: »2.400.000 kr.«.

3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996 2.400.000 kr.«.

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996.

Bemærkninger til lovforslaget

Mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CentrumDemokraterne og Det konservative Folkeparti er det som et led i finanslovsforliget om finansloven for 1996 aftalt, at formueskatten aftrappes i 1996 for helt at blive afskaffet med virkning fra og med 1997.

Med gennemførelsen af den seneste skattereform er der gennemført en konsekvent beskatning af alle former for indkomster, uanset hvilken kilde de udspringer af. Det betyder, at der ikke er det samme behov for formueskatten nu som tidligere, hvor formueskatten fungerede som en slags residualskat, der løbende skulle opsamle en række former for lavt eller helt ubeskattede avancer. Det kunne være skattefri kursgevinster på aktier og skattefri ejendomsavancer. Med skattereformens gennemførelse af beskatning af aktieavancer, ejendomsavancer, goodwill m.v. er der skabt et grundlag for afskaffelse af formueskatten, da fremtidig formueopsparing hovedsageligt vil ske på grundlag af beskattede midler. Med denne sammenhæng og konsekvens i skattesystemet kan regeringen gå ind for en afskaffelse af formueskatten.

Afskaffelse af formueskatten betyder en forenkling af skatteberegningsreglerne, idet de komplicerede regler for beregning af formueskatteloftet forsvinder.

Gældende regler

Formueskatten udgør 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradraget, jf. personskattelovens § 18. For indkomståret 1996 er bundfradraget 1.635.500 kr.

Gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og hvor dette omfatter en periode af et helt år, har begge et fuldt bundfradrag. Uudnyttede bundfradrag kan overføres fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle.

Forslaget

Det foreslås, at formueskatteprocenten for indkomståret 1996 nedsættes fra 1 pct. til 0,7 pct. samtidig med, at bundfradraget forhøjes fra 1.635.500 kr. til 2.400.000 kr.

Med virkning fra og med indkomståret 1997 afskaffes formueskatten helt. For indkomståret 1997 og senere indkomstår udgør formueskatteprocenten 0.

Konsekvensændringer

Grundlaget for opgørelsen af formueskatten, opgørelsen af den skattepligtige formue, benyttes i en række forskellige sammenhænge i bl.a. skattelovgivningen.

Som følge heraf skal der foretages en række konsekvensændringer med virkning fra og med indkomståret 1997. Der vil være tale om såvel redaktionelle som materielle konsekvensændringer, som forudsætter en gennemgang af skattelovgivningens bestemmelser om formueopgørelser m.v. For indkomståret 1996 skal der foretages opgørelse af den skattepligtige formue som hidtil.

Der vil fortsat være behov for oplysninger om formuens størrelse og sammensætning og dermed for selvangivelse heraf. Behovet skyldes dels hensyn til kontrol af indkomstopgørelsen, herunder muligheden for opgørelse af privatforbrug, dels hensyn til kontrol med avancebeskatning af f.eks. aktier. Endvidere kan visse formueoplysninger være hensigtsmæssige af hensyn til dannelsen af grundlaget for indkomstafhængige ydelser, ligesom den årlige opgørelse af likvide midler har betydning for inddrivelsen af offentlige fordringer. Omfanget af dette behov for årlige formueopgørelser vil blive overvejet nærmere.

Inden 1997 er det hensigten at fremsætte lovforslag om de nævnte konsekvensændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Efter gældende regler skønnes formueskatten i 1996 at ville indbringe et provenu på ca. 800 mill. kr. Nedslagsreglerne efter formueskatteloftet medfører et nedslag i statsindkomstskatten, der skønnes til ca. 40 mill. kr., således at nettoprovenuet af formueskatten i 1996 reelt udgør ca. 760 mill. kr.

Formueskatten skønnes at omfatte ca. 35.000 familier (enlige og ægtepar), og den opkræves med 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der for enlige overstiger 1.635.500 kr. og for ægtepar overstiger 3.271.000 kr.

Efter forslaget sænkes formueskatten til 0,7 pct. i 1996 og beløbsgrænsen forhøjes til 2,4 mill. kr. for enlige og 4,8 mill. kr. for ægtepar. Fra og med 1997 foreslås formueskatten helt ophævet.

I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser af forslaget.

Tabel 1. Provenuvirkning for afvikling af formueskatten. (1996-niveau).

--------------------------------------------------------------------- Gældende regler Forslag 1996 ------------------------ 1996 Fra og med 1997 --------------------------------------------------------------------- Formueskatteprocent 1,0 0,7 0 Formueskattegrænse, kr. Enlige 1.635.500 2.400.000 - Ægtepar 3.271.000 4.800.000 - --------------------------------------------------------------------- Provenutab1), ca. mill. kr. - 360 760 --------------------------------------------------------------------- Antal familier der betaler formueskat 35.000 17.000 0 ---------------------------------------------------------------------

1) Nettoprovenutab for formueskatten inkl. nedslag i statsindkomstskatten i henhold til formueskatteloftet. I 1996 skønnes provenutabet at udgøre ca. 360 mill. kr. og fra og med 1997 udgør det årlige provenutab ca. 760 mill. kr. Hele provenuvirkningen vedrører staten.

For finansåret 1996 skønnes provenutabet til ca. 250 mill. kr., mens det resterende provenutab vedrørende 1996 skønnes at falde i 1997 i forbindelse med slutopgørelserne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ophævelse af formueskatten har længe været et ønske fra erhvervslivet, der har fremført, at formueskatten har været en belastning for en række små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk til betaling af formueskatten, - udtræk der har været væsentlig højere end formueskatten, idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af beskattede midler. Bortfaldet af formueskatten kan forventes at fremme virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.

Af den samlede lettelse på ca. 760 mill. kr. skønnes ca. 450 mill. kr. at være lettelse for selvstændigt erhvervsdrivende og personer med hovedaktionærstatus, jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenutab ved fuld ophævelse af formueskatten fra og med 1997 fordelt på socioøkonomiske grupper. (1996-niveau).

--------------------------------------------------------------------- Socioøkonomisk gruppe Antal familier Formueskattelettelse --------------------------------------------------------------------- Ca. Mill. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende1) 7.500 175 Hovedaktionærer 9.400 275 Pensionister 10.600 165 Andre 7.500 145 --------------------------------------------------------------------- I alt 35.000 760 ---------------------------------------------------------------------

1) Ekskl. selvstændigt erhvervsdrivende der er hovedaktionærer.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 0,3 mill. kr. i 1996 og 0,4 mill. kr. i 1997.

For kommunerne vil der blive et vist merarbejde og øgede omkostninger til udsendelse af ændrede skattekort.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Formueskatteprocenten foreslås med virkning for indkomståret 1996 at udgøre 0,7 pct. Fra og med indkomståret 1997 er formueskatten helt afskaffet.

Til nr. 2-4

Aftrapningen af formueskatten i 1996 sker i to led. For det første ved en nedsættelse af procenten, jf. ovenfor, og for det andet ved en forhøjelse af bundfradraget fra 1.635.500 kr. til 2.400.000 kr. For indkomståret 1996 beskattes skattepligtig formue således med 0,7 pct. af den del af formuen, der overstiger 2.400.000 kr.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. september 1995, som ændret ved lov nr. 826 af 27. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 18, stk. 3 , affattes således:

» Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Fra og med indkomståret 1997 udgør formueskatten 0 pct.«.

2. I § 18, stk. 4 , ændres »et grundbeløb på 1.278.700 kr.« til: »2.400.000 kr.«.

3. § 18, stk. 5, 1. pkt. , affattes således:

»For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996 2.400.000 kr.«.

4. I § 18, stk. 5, 3. pkt. , udgår: »og for de efterfølgende 4 indkomstår«.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår et nyt ægteskab.

Versioner

1. 1995-12-21