Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00130@1996-03-28/da

Indhold

1. Indledning

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden, herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.

Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg, herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter indstilling fra rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede virksomhed.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte initiativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde og generelle formidlingsaktiviteter m.v.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, m.v.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4. september 1995 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden, herunder viden vedrørende virksomhedsøkonnomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredie år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Rådets virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af Rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af Rådet.

Stk. 4. Formanden og Rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for Rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg, herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for Rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af Rådet begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet for Teknologisk Service, godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at Rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter indstilling fra Rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om Rådets tilsyn med godkendte teknologiske serviceinstitutters drift og faglige virke mv.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte inititativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde og generelle formidlingsaktiviteter mv.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsættter nærmere retningslinier for institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan, efter indstilling fra Rådet, fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, mv.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4. september 1995 foretages følgende ændringer:

1) § 2, stk. 1, nr. 7 ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2) § 5, stk. 3 affattes således:

» Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Forbedringen af dansk erhvervslivs konkurrenceevne er i stigende grad afhængig af, at virksomhederne har adgang til relevant viden. Virksomhederne skal fremover konkurrere ikke blot på pris, men også på kompetencer og innovationsevne, og let adgang til ny og relevant viden af helt afgørende betydning.

I det danske forsknings-, teknologi- og innovationssystem spiller den teknologiske service en vigtig rolle som formidlere af den tilgængelige teknologiske viden og inden- og udenlandske forskningsresultater til konkret anvendelse i danske virksomheder og samfundet i øvrigt. Dette lovforslag berører ikke de teknologiske informationscentre (TIC), som fortsat er omfattet af reguleringen i erhvervsfremmeloven.

Det teknologiske servicesystem er det element i det offentligt finansierede eller offentligt støttede vidensystem, som er tættest på virksomhederne. Formidlingen af viden sker på markedsmæssige vilkår. En styrkelse af den teknologiske service er nødvendig både for at styrke og intensivere videnanvendelse og innovation i danske virksomheder, og for at øge og forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og den forskning og udvikling, der foregår på universiteter, i sektorforskningsinstitutioner og i godkendte teknologiske serviceinstitutter. Et af lovens centrale formål er at forbedre virksomhedernes muligheder for at udnytte opbygningen af ekspertise i de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Det sker dels ved at sikre en effektiv formidling af viden og serviceydelser, dels ved at sikre overskuelighed og let adgang til den teknologiske service.

Den fremtidige udvikling af den teknologiske service skal bygge på de styrker og muligheder, der allerede findes i dag. Den erhvervspolitiske målsætning for udviklingen af den teknologiske service i Danmark frem til og ind i det 21. århundrede er, at der til stadighed kan tilbydes teknologisk viden og formidling på internationalt niveau til erhvervslivet.

2. Det er også vigtigt, at det teknologiske servicesystem rummer de rigtige institutter, støttes med det mest hensigtsmæssige basistilskud og rummer de rigtige incitamenter - jf. de fundamentale spørgsmål, der blev rejst i regeringens Erhvervsredegørelse 94.

I et overordnet perspektiv kan der fra samfundets og erhvervslivets side opstilles fire centrale krav til et godt og effektivt teknologisk servicesystem: 1) Det skal sikre en effektiv formidling af viden, 2) det skal besidde en høj og relevant kompetence, 3) serviceydelserne skal være let tilgængelige, og 4) der må sikres en effektiv styring og ressourceanvendelse. Det er vigtigt at fastholde, at definitionen af ydelserne og fastsættelse af kvalitetskrav mv. skal foregå i en tæt og ligeværdig dialog mellem erhvervsfremmesystemet og de teknologiske serviceinstitutter, som er private selvejende institutioner. I den forbindelse er det af stor betydning at skabe klarhed og præcision i forhold til placering af ansvaret for den teknologiske service, når det gælder erhvervsfremmesystemets opgaver.

3. En væsentlig forudsætning for, at erhvervslivet og samfundet i øvrigt kan tilbydes den bedst mulige teknologiske service er, at beslutningsstrukturen fungerer optimalt. Dette kræver, at de personer, der træffer afgørelser om støtte til teknologisk servicevirksomhed og gennemfører mere overordnede udviklingsplaner, må have en betydelig faglig indsigt og hele tiden være på forkant med både den danske og internationale udvikling inden for området.

Det er også afgørende for styrkelsen af den teknologiske service, at der etableres en dialog og et samspil med institutterne og andre interessenter, som eksempelvis Institutrådet, der repræsenterer de godkendte teknologiske institutter, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og erhvervsorganisationerne. Denne opgave kræver konkret kendskab til området og kan ikke foregå på samme overordnede og generelle niveau som Erhvervsudviklingsrådets øvrige arbejde. Erhvervsudviklingsrådet erkendte da også allerede i 1993, at der var behov for en styrkelse af arbejdet med de godkendte teknologiske serviceinstitutter, og at rådet ikke selv havde mulighed for at gå i dybden med de spørgsmål, som opgaver på området rejste. Man nedsatte derfor et fagligt rådgivende udvalg vedrørende godkendt teknologisk service - GTS-udvalget - til at bistå Erhvervsudviklingsrådet.

Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med denne indirekte beslutningsstruktur, fordi det giver for tunge beslutningsgange med for lang afstand mellem beslutningstagerne og brugerne af den teknologiske service. Hertil kommer, at det er ønskeligt, at Erhvervsudviklingsrådet kan koncentrere sig om de overordnede linier for erhvervsudviklingen.

Det foreslås derfor, at der oprettes et mindre råd, Rådet for Teknologisk Service, som i en tæt dialog med brugerne både kan følge og støtte udbuddet af teknologisk service og samtidig være initiativtagende til en løbende udvikling af området. Rådet skal have medlemmer, der repræsenterer såvel brugerinteresserne, interesser fra instittutterne i det teknologiske servicesystem og fra Erhvervsministeriet.

4. For Erhvervsudviklingsrådet betyder forslaget, at Erhvervsudviklingsrådet, ved at blive frigjort fra den store mængde praktiske opgaver omkring bevillinger til den teknologiske service, kan koncentrere sig fuldt ud om at komme med overordnede og brede forslag og indstillinger til regeringen på det erhvervspolitiske område. Erhvervsudviklingsrådet skal dog fortsat beskæftige sig med de teknologiske informationscentre (TIC). Forslaget betyder også, at Erhvervsudviklingsrådet kommer til at stå mere uafhængigt af et bestemt element i videns- og rådgivningsstrukturen.

Med den nye struktur tegner der sig en ny rolle for Erhvervsudviklingsrådet, hvor rådet kan fungere i samspil med en række mere praktisk orienterede og udførende udvalg og råd: Rådet for Teknologisk Service, Bevillingsudvalget, Eksportfremmerådet og til dels VækstFonden. Der kan derved etableres en stærk rådgivende struktur, som dels kan sikre en god koordinering af erhvervsfremmeaktiviteterne, dels samle erfaringer og kompetencer, som tilsammen kan skabe et særdeles stærkt og aktivt indspil til regeringen på det erhvervspolitiske område.

Administrative, statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten

5. Lovforslaget vedrører alene den statslige indsats til erhvervsfremme.

6. Der afsættes som hidtil midler til den teknologiske service og infrastruktur på de årlige bevillingslove. Lovforslaget får isoleret set ingen statsfinansielle konsekvenser.

7. Lovforslaget har ikke i sig selv nogen erhvervsøkonomisk effekt. Det anses imidlertid som en strategisk fordel, at styringen af den statslige indsats vedrørende den teknologiske service forbedres og forenkles, idet midlerne, der anvendes til formålet, anvendes med størst mulig effektivitet, hvilket vil forbedre erhvervslivets adgang til højkompetent teknologisk service. Der er ikke miljømæssige konsekvenser forbundet med lovforslaget.

8. Forslaget om etablering af et nyt Råd for Teknologisk Service indgik som hovedforslaget i Erhvervsministeriets redegørelse om teknologisk service, 1995, som i sommeren 1995 blev sendt i en bred høring. Følgende er blevet hørt: Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, Elektroinstallatørernes Landsforening, Erhvervsudviklingsrådet, Foreningen af Managementkonsulenter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskningsministeriet, Forskningspolitisk Råd, GTS-udvalget, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Institutrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Landbrugsraadet, LO, Miljø- og Energiministeriet, Rektorkollegiet, Tekstil- og Beklædningsindustrien, Undervisningsministeriet, VVS-fabrikanterne, VækstFonden. Der var bred opbakning til forslaget om oprettelse af et Råd for Teknologisk Service.

9. Lovforslaget indebærer, at den hjemmel, der hidtil har været i lov om erhvervsfremme til at give støtte til teknologisk service, overføres til denne lov. Da der ikke foretages ændringer af den ordning om godkendt teknologisk service, som EU-Kommissionen senest i januar 1995 har godkendt, og inden for hvilke der kan ydes støtte, skal der ikke foretages en særskilt notifikation af dette lovforslag efter EF-traktatens statsstøtteregler.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med loven, nemlig at styrke og videreudvikle den del af de erhvervsøkonomiske rammebetingelser, som den teknologiske service udgør. I stk. 1 fremhæves, at det centrale aspekt vedrørende udviklingen af den teknologiske service er et udbud, der svarer til brugernes behov. Udvkilingen af den teknologiske service skal således foregå i tæt sammenhæng og i overensstemmelse med den samfundsmæssige, erhvervpolitiske og erhvervsøkonomiske udvikling. En af de centrale strategiske udfordringer i forbindelse med styrkelsen af den teknologiske service i Danmark, er således at sikre, at udbuddet af teknologiske serviceydelser er relevant og anvendelig, først og fremmest i forbindelse med virksomhedsudvikling, kompetenceopbygning og produkt- og procesinnovationer mv. I stk. 2 defineres den teknologiske service som de aktiviteter, der vedrører forskning og udvikling af en bred vifte af tekniske, erhvervsøkonomiske og virksomhedsstrategiske kompetencetyper, der alle har relevans for udviklingen af det danske erhvervsliv og for de myndigheder, der regulerer erhvervslivets forhold. Dette svarer til den hidtil anvendte definition. Opbygningen af kompetencer i den teknologiske service tager direkte sigte mod en formidling og kommercialisering, der kan tjene erhvervslivets interesser. De forskningsaktiviteter der gennemføres inden for den teknologiske service, adskiller sig derfor afgørende fra f.eks. universitetsforskning og sektorforskning ved at have et tydeligt erhvervsmæssigt sigte, og der er tale om forskningsaktiviteter, der ofte betegnes anvendt eller strategisk forskning.

Til § 2

I henhold til stk. 1 nedsættes et nyt Råd for Teknologisk Service, som i det væsentligste overtager Erhvervsudviklingsrådets administrative og strategiske opgaver vedrørende den teknologiske service. Erhvervsudviklingsrådet har hidtil i spørgsmål vedrørende den teknologiske service ladet sig rådgive af et rådgivende udvalg, GTS-udvalget, som ved det nye råds nedsættelse opløses. Med forslaget forenkles og styrkes den administrative struktur, og beslutningssystemet gøres mere gennemsigtigt. Det nye Råd for Teknologisk Service pålægges ifølge stk. 2 at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk servicevirksomhed. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske servicevirksomhed, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, til gavn for dansk erhvervsliv og for det danske samfund. Rådet skal tillige være initiativtagende og rådgivende over for myndigheder, ministerier og andre i forhold, der vedrører teknologisk service. I den forbindelse er det vigtigt, at Rådet etablerer en dialog med bl.a. den forskningsrådgivningsstruktur, der etableres i Forskningsministeriets regi. Det bliver en af Rådets vigtigste opgaver at formulere de øgede resultatkrav, der løbende må stilles til udviklingen af den teknologiske service, hvis den skal kunne tilbyde danske virksomheder serivceydelser, der har et højt og relevant viden- og kompetenceniveau på et internationalt sammenligneligt niveau. Hertil kommer, at det står som en central opgave for Rådet at tilrettelægge den statslige støtte til den teknologiske service, så udviklingen finder sted med størst mulig dynamik, effektivitet og ressourceudnyttelse. Dialogen med de godkendte teknologiske serviceinstitutter vil blive bygget op omkring tre søjler: En evalueringsfunktion, en controllerfunktion og løbende strategiske redegørelser for institutterne. Det foreslås i stk. 3, at Rådet, for at fremme lovens formål, kan gennemføre analyser og udredninger, der belyser temaer af betydning for Rådets virke, samt stille forslag, der kan forbedre samfundets og erhvervslivets nytte af den teknologiske service.

Det foreslås i stk. 4, at Rådet hvert tredie år fremlægger en overordnet, samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark. Denne strategi forelægges Erhvervsudviklingsrådet til drøftelse og indstilles til godkendelse af erhvervsministeren. Det forventes, at den første strategiredegørelse fra Rådet vil blive udarbejdet i 1998. I stk. 5 foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Rådets virke.

Til § 3

Rådets størrelse og kravet til den kompetence der bør være repræsenteret i Rådet fastsættes i Stk. 1. I sammensætningen af Rådet skal det sikres, at teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret, herunder, at også mindre virksomheders synspunkter tilgodeses. Det forudsættes ved udnævnelse af Rådet, at formanden udpeges af erhvervsministeren, mens Rådet selv udpeger en næstformand. I stk. 2 foreslås det, at 5 af Rådets medlemmer udpeges fra brugerne af den teknologiske service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. Institutternes brugerkreds er først og fremmest erhvervslivet, men det offentlige er også brugere af institutterne. Det foreslås, at de godkendte teknologiske serviceinstitutter indstiller 2 medlemmer til Rådet, og endelig, at 1 medlem repræsenterer Erhvervsministeriet.

Det findes uhensigtsmæssigt i et råd af den foreslåede størrelse, at inhabilitetsspørgsmål kan få blokerende betydning for beslutningsprocessen, og det foreslås i stk. 3, at ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter udelukkes fra at få sæde i Rådet. Valgperioden er i stk. 4 foreslået til indtil 3 år med mulighed for forlængelse en gang. Den maksimale valgperiode vil altså være 6 år.

Til § 4

I henhold til stk. 1 er Erhvervsfremme Styrelsen sekretariat for Rådet. Der er hermed tale om at videreføre sekretariatsforankringen, som den i dag er placeret i forhold til Erhvervsudviklingsrådet. Sekretariatets opgave er at være kontaktled mellem erhvervsfremmesystemet og institutterne. Det skal primært ske på basis af strategiske redegørelser, en controllerfunktion og en evalueringsfunktion. Det er sekretariatets opgave at fungere som et effektivt kontaktpunkt for GTS-institutterne til Rådet og til erhvervsfremmesystemet.

For at fremme dialogen med brugerne foreslås det i stk. 2, at Rådet kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper med deltagelse af eksperter og lignende, der ikke behøver at være medlemmer af Rådet. Rådet kan ikke henlægge sine beføjelser efter loven til sådanne udvalg eller til andre udvalg, og faglige udvalg nedsat af Rådet vil kun kunne fungere som rådgivende over for Rådet. Det forventes, at Rådet viderefører det permanente samarbejdsudvalg, SAMTEK, som er nedsat med henblik på bl.a. at følge arbejdsdeling og konkurrenceforhold mellem forskellige kategorier af udbydere af teknologisk service. I stk. 3 foreslås, at Rådets beslutninger skal være endelige, dog gives Erhvervsministeriets medlem af Rådet mulighed for at forelægge afgørelser af principiel betydning for erhvervsministeren. Det vil i forretningsordenen blive fastsat, at Rådet årligt redegør for sit virke over for ministeren, og der vil endvidere blive fastsat bestemmelser om beslutningsdygtighed og afstemninger mv.

Til § 5

Bestemmelserne vedrørende godkendelse og tilsyn med overholdelse af de kriterier, der gælder for godkendelse, viderefører de gældende bestemmelser i Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke. Rådet skal ifølge stk. 1 varetage de konkrete opgaver i forbindelse med indstilling til erhvervsministeren om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter. Det er erhvervsministeren, der fremover, som nu, kan godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Godkendelse indebærer i henhold til stk. 2, at det teknologiske serviceinstitut skal arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Ændringer i institutternes vedtægter foreslås godkendt af Erhvervsfremme Styrelsen.

Muligheden for gennemførelse af et effektivt tilsyn medfører et behov for Rådets indseende med institutternes samlede virksomhed, herunder også institutternes internationale aktiviteter, og bestemmelsen i stk. 3 giver Rådet mulighed for at stille krav til institutternes indberetningsvirksomhed med henblik på, at der kan gennemføres et effektivt tilsyn. Et særskilt formål er at sikre, at anvendelsen af basismidler sker i overensstemmelse med gældende regler herfor. Det foreslås i stk. 4, at der kan meddeles godkendelse for indtil 3 år, og at godkendelse kan tilbagekaldes med et års varsel af ministeren på foranledning af Rådet. Stk. 5 indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om det regelkompleks, der vedrører godkendelser og Rådets tilsyn med de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan herunder også fastsættes bestemmelser om institutternes adgang til udøvelse af internatinale aktiviteter.

Til § 6

I § 6 beskrives de finansielle instrumenter og de finansielle rammer, der gælder for Rådets og ministerens indsats på området teknologisk service. Rådet gives i stk. 1 mulighed for at tilbyde økonomiske incitamenter og medfinansiering, der sikrer gennemførelsen af lovens formål. Der kan være tale om tilskud i form af basistilskud, tilskud til centerkontrakter, tilskud til eventuelle strukturelle justeringer af GTS-nettet mv. I stk. 2 videreføres den hjemmel erhvervsministeren har i dag til på egen foranledning at iværksætte initiativer på området. Det vil fremgå af de årlige finanslove, om der er tale om midler, der ligger inden for Rådets arbejdsfelt, eller om der er tale om et ministerinitiativ.

Rådets centrale bevillingsmæssige opgave vil bestå i tildelingen af basistilskud til de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Der kan også ydes tilskud i forbindelse med organisatoriske og strukturelle ændringer som f.eks. sammenlægning af institutter, etablering af nye institutter og lignende.

Et af instrumenterne til udviklingen af den teknologiske infrastruktur er centerkontrakter, der etablerer strategiske kompetenceskabende samspil mellem virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og forskningsinstitutioner. Rådet kan yde tilskud primært til godkendte teknologiske serviceinstitutters deltagelse i samarbejdsprojekter. Endvidere kan Rådet give tilskud til offentlige forskningsinstitutioners deltagelse.

I henhold til stk. 3 og 4 kan Rådet på baggrund af strategiske redegørelser fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter yde basistilskud til opbygning af kompetencer, udvikling af nye serviceudbud, institutternes deltagelse i norm- og standardiseringsarbejde og generelle aktiviteter vedrørende formidling af viden mv. Institutternes udbud af serviceydelser til erhvervslivet skal ske på normale markedsvilkår, og institutternes anvendelse af de basistilskud, der tilbydes fra Rådet, må ikke medføre strukturel forvridning af konkurrencen mellem udbydere på det teknologiske servicemarked. Det fastsættes i stk. 5, at basistilskud normalt fastsættes på grundlag af 3-årige strategiplaner for institutternes samlede virksomhed. Rådet gives i stk. 6 mulighed for at justere og tilpasse kravene til institutternes strategiplanredegørelser.

Sikringen af en dynamisk udvikling af den teknologiske service i Danmark fordrer løbende forandringer af såvel incitamentsstrukturer og krav til anvendelsen af de statslige midler, der afsættes til den teknologiske service, og det foreslås i stk. 7, at erhvervsministeren efter indstilling fra Rådet kan fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af midlerne.

Til § 7

Bestemmelsen er en videreførelse af de bestemmelser, der i dag findes i Bekendtgørelse om Erhvervsudviklingsrådets virke § 11, hvorefter betegnelsen »teknologisk service« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, kun må anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen. Det er ikke tilsigtet, at virksomheder, der tidligere har anvendt betegnelsen, skal miste goodwill.

Til § 8

Bestemmelsen giver hjemmel til at idømme bødestraf til den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af oplysninger om forhold omfattet af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Bestemmelsen giver hjemmel til at give bødestraf til den, der overtræder bestemmelserne i § 6 om anvendelse af betegnelserne »teknologisk service« eller »teknologisk serviceinstitut«. I stk. 2 fastsættes det, at der i forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan fastsættes bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne.

Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer. De bestemmelser i Lov om erhvervsfremme, der pålægger Erhvervsudviklingsrådet administrative og strategiske opgaver vedrørende godkendt teknologisk service, ophæves.

Erhvervsudviklingsrådet skal fortsat beskæftige sig med de teknologiske informationscentre (TIC).

Til § 10

Når loven er vedtaget, skal der udnævnes medlemmer af Rådet for Teknologisk Service. Loven sættes i kraft i forbindelse med udnævnelsen af disse medlemmer.

Til § 11

Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområder og undtager Grønland og Færøerne herfra.

Efter 2. behandling den 12. marts 1996

Formål

§ 1. Formålet med loven er at styrke den teknologiske service i Danmark, herunder at fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden samt at fremme innovationsindsatsen i virksomhederne.

Stk. 2. Ved teknologisk service forstås forskning og udvikling, indsamling og bearbejdning af teknologisk og hermed sammenhørende viden, herunder viden vedrørende virksomhedsøkonomi, organisation og ledelse, og formidling heraf til praktisk og kommerciel anvendelse inden for erhvervslivet, den offentlige sektor og samfundet i øvrigt.

Rådet for Teknologisk Service

§ 2. Til fremme af lovens formål nedsætter erhvervsministeren et Råd for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet har til opgave at planlægge og koordinere den samfundsmæssige indsats til fremme af teknologisk service.

Stk. 3. Rådet skal følge og støtte udviklingen af den teknologiske service, der finder sted i selvstændige, selvejende teknologiske serviceinstitutter, jf. § 5. Rådet kan i forbindelse hermed udarbejde analyser og forslag vedrørende udviklingen af den teknologiske service.

Stk. 4. Rådet skal hvert tredje år fremlægge en samlet strategi for udviklingen af den teknologiske service i Danmark til drøftelse i Erhvervsudviklingsrådet og til godkendelse af erhvervsministeren.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for rådets virke.

§ 3. Rådet for Teknologisk Service består af en formand og 8 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Rådet udpeger selv en næstformand. Rådet skal sammensættes, så teknologisk, samfundsmæssig og erhvervsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. 5 af rådets medlemmer udpeges blandt brugerne af teknologisk service efter indstilling fra Erhvervsudviklingsrådet. 2 af disse medlemmer udpeges fra arbejdstagerside. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de godkendte teknologiske serviceinstitutter og 1 medlem repræsenterer Erhvervsministeriet.

Stk. 3. Ansatte eller bestyrelsesmedlemmer i de godkendte teknologiske serviceinstitutter kan ikke udpeges som medlemmer af rådet.

Stk. 4. Formanden og rådets medlemmer udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet.

§ 4. Erhvervsfremme Styrelsen er sekretariat for Rådet for Teknologisk Service.

Stk. 2. Rådet kan nedsætte fagudvalg og andre rådgivende udvalg, herunder et samarbejdsudvalg for udbydere af teknologisk service. Sådanne nedsatte udvalg må kun tjene som rådgivende over for rådet.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Erhvervsministeriets medlem af rådet begære en sag forelagt erhvervsministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 5. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Rådet for Teknologisk Service godkende selvejende, almennyttige institutioner som godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et vedtægtsmæssigt, økonomisk og fagligt betryggende grundlag. Vedtægtsændringer skal godkendes af Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Godkendelse indbærer, at rådet skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 1 kan meddeles for indtil 3 år. Godkendelse kan af erhvervsministeren tilbagekaldes med 1 års varsel efter indstilling fra rådet.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om godkendelse af teknologiske serviceinstitutter og om rådets tilsyn med godkendte teknologiske serviceinstitutters anvendelse af offentlige tilskudsmidler samt om rådets indseende med disse institutters samlede virksomhed.

Medfinansiering af teknologisk service

§ 6. Der kan inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove til formålet, tilbydes økonomiske incitamenter og medfinansiering til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan på egen foranledning iværksætte initiativer inden for området.

Stk. 3. Rådet for Teknologisk Service træffer afgørelse vedrørende fordeling af tilskud til de godkendte teknologiske institutter. Rådet kan tilbyde økonomiske incitamenter til udvikling af nettet af godkendte teknologiske serviceinstitutter og andre almennyttige dele af den teknologiske service.

Stk. 4. Tilskud ydes til medfinansiering af kompetenceopbygning, udvikling af nye serviceudbud, deltagelse i norm og standardiseringsarbejde og generelle formidlingsaktiviteter m.v.

Stk. 5. Tilskud til basisaktiviteter fastsættes normalt på grundlag af 3-årige strategi- og handlingsplaner for et instituts samlede virksomhed.

Stk. 6. Rådet fastsætter nærmere retningslinjer for institutternes udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner.

Stk. 7. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere bestemmelser for anvendelse af de midler, der afsættes til udvikling af den teknologiske service.

§ 7. Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra Erhvervsfremme Styrelsen.

Straf, ikrafttrædelse, m.v.

§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med ansøgning om godkendelse eller i forbindelse med afgivelse af oplysning om forhold, der omfattes af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse. Overtrædelse af § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 9. I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 4. september 1995 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

2. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter, teknologiske informationscentre (TIC) og kontrol og tilsyn hermed, udvikling af standardiserings- og normarbejde og prøvning og metrologi.«

§ 10. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 11. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Versioner

1. 1996-03-28