Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00151@1996-06-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk. 2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1, hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer, der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings- og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag, f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det, kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2, tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10 og 11, og § 17.

§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i §§ 15-18 b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som bæredygtigt eller økologisk produceret.«

4. § 22, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til: »reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til: »reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2 og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a, stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2. pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18 b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og § 12, jf. § 10, kan endvidere påklages af

1) Danmarks Naturfredningsforening og

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer det.

Søgsmål

§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien«.

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af loven.

5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.

§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. § 43, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9, § 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til: »§ 16, stk. 2«.

20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til: »miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til: »Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres »Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 3

Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk. 2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1, hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer, der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinier, og at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år ikke er taget i brug til det fastlagte formål vil en ansøgning om ophævelse af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1 og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10 er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10 fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning eller i anden særlig drift i det omfang, det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings- og naturgrundlaget, og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske mangfoldighed, skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag, f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan, efter aftale med ejeren, tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det, kan ministeren, efter aftale med ejeren, oprette en deklaration, hvorved enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2, tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10 og 11, og § 17.

§ 18c. Miljø- og energiministeren kan, efter indstilling fra Skovrådet, fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i §§ 15-18b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst, under forudsætning af, at arealerne pålægges fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20a, hvis midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse, samt øvrige foranstaltninger indenfor juletræs- og pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan, inden for rammerne fastlagt i finansloven, yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse, efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler, der er indgået i produktionsafgiftfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som bæredygtigt produceret.

4. § 22, stk. 1 , i kapitel 5, affattes således:

» § 22. Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til »reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til: »reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvist bortfalder, og at beløb, der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5 eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2 og 4, eller efter regler, udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler, udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34a, stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34a, stk. 3. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 i kapitel 7 indsættes i 1. pkt., efter »Skov- og Naturstyrelsen«:

», herunder statsskovdistrikterne,»

2. pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over andre afgørelser, end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af:

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser, truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og § 12, jf. § 10 kan endvidere påklages af:

1) Danmarks Naturfredningsforening

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk. 2, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18b og § 24, stk. 2, har opsættende virkning indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, med mindre klagemyndigheden bestemmer det.«

Søgsmål

§ 40a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

14. Overskriften til Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien«

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinier for administration af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af loven.

5) Rådet afgiver, efter anmodning fra Naturklagenævnet, udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af regler efter § 39, stk. 3, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42a. Miljø- og energiministeren nedsætter et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.

§ 42b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. I kapitel 10 affattes § 43, stk. 1 , således:

» § 43. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9, § 12, § 18, § 18b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til denne lovs § 19 eller de i medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som nyt stk. 4 :

» Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til »miljø- og energiministeren«, og »Miljøministeren« til »Miljø- og energiministeren«. Overalt i loven ændres »Miljøministeriet« til »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19-20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den nye affattelse af § 19.

§ 3

Stk. 1. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler, udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Regler, udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler, udstedt efter skovloven.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af lovens hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Tidshorisonten i skovbruget er meget lang, hvorfor der er brug for langsigtet, stabil lovgivning på dette område. Skovloven fra 1935 blev moderniseret i 1989, og det foreliggende forslag om ændring af skovloven fastholder målsætningen for det danske skovbrug. Ved lovens administration skal der fortsat lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

Siden lovændringen i 1989 har der både nationalt og internationalt været opmærksomhed omkring skovene. Dette har givet anledning til overvejelser om, hvordan det mest hensigtsmæssigt sikres, at også de danske skove fortsat udvikler sig i en bæredygtig retning. Den foreslåede lovændring tager udgangspunkt i følgende nationale og internationale begivenheder siden 1989:

Målsætningen om en fordobling af skovarealet

I bemærkningerne til naturforvaltningsloven (lov nr. 339 af 24. maj 1989) opstilles en ideel målsætning om en fordobling af det danske skovareal over en trægeneration (80-100 år). Det blev forudsat, at op til halvdelen af det nye skovareal skulle etableres i statsligt regi, og resten i privat regi.

Som opfølgning på målsætningen og med hjemmel i en ændring af den dagældende lands- og regionplanlov i 1989, blev amtskommunerne i 1990 pålagt at udarbejde regionplantillæg for udpegning af områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket og uønsket. Plantillæggene blev godkendt af miljøministeren i 1992, og landbrugsministeren har i medfør af den dagældende landbrugslov fastsat nærmere regler om skovplantning (bekendtgørelse nr. 567 af 24. juli 1991).

Målsætningen er for så vidt angår den statslige del årligt på finansloven fulgt op med midler til statslig skovrejsning. Den private skovrejsning er søgt fremmet med en tilskudsordning.

FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992

Skovområdet var et af de mest centrale emner ved Rio-konferencen. Det blev slået fast, at skovene og skovenes udvikling er et spørgsmål af international interesse, og at alle lande må yde en indsats for at sikre, at skovene bliver bæredygtigt forvaltet.

Regeringslederne tiltrådte blandt andet den såkaldte »Skoverklæring« (en »ikke-juridisk bindende, autoritativ erklæring om principper for en global konsensus om forvaltning, bevaring og bæredygtig udvikling af alle former for skov«).

Skoverklæringen indeholder følgende beskrivelse af begrebet bæredygtig skovdrift (Skoverklæringen, 2b): »Skovressourcer og skovområder bør forvaltes på en bæredygtig måde for at imødekomme de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov. Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom træ, træprodukter, vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse, rekreation, levested for dyreliv, landskabsvariation, kulstofdræn og -reservoir og andre skovprodukter. Passende forholdsregler bør tages for at beskytte skovene imod skadelige virkninger af forurening, herunder luftforurening, ildebrande, skadedyr og sygdomme, med henblik på at bevare skovenes fulde, flersidige værdi.«

Diskussionerne i Rio drejede sig blandt andet om den kendsgerning, at verdens oprindelige skove er i drastisk tilbagegang. Oprindelige skove forstås som skove, af naturligt hjemmehørende træarter, som har indfundet sig på lokaliteten af sig selv, og som har kontinuitet langt tilbage i tiden. I Danmark er denne tilbagegang foregået over mange år. I dag udgør de oprindelige skove mindre end 1 pct. af landets areal.

I de tropiske skovlande sker tilbagegangen for de oprindelige skove i disse år. De tropiske skovlande lægger vægt på, at skovforhold er en national, suveræn interesse og afviser derfor indblanding fra andre lande i deres nationale skovpolitik blandt andet med henvisning til manglen på oprindelige skove i andre dele af verden.

De internationale drøftelser om skove er imidlertid fortsat efter Rio. Danmark og de fleste andre vestlige lande søger at fremme vedtagelsen af en juridisk bindende global skovkonvention. Det er endnu uvist, om en sådan konvention bliver en realitet, og hvilke typer bestemmelser den i givet fald vil indeholde.

I Rio underskrev regeringslederne endvidere »Konventionen om biologisk mangfoldighed«, der omfatter den biologiske mangfoldighed i bred forstand. Skovene huser en meget betydende del af verdens flora og fauna, hvorfor konventionen er væsentlig i en skovpolitisk sammenhæng.

Desuden blev FN's rammekonvention om klimaændringer underskrevet. Konventionen har til formål at stabilisere atmosfærens koncentration af drivhusgasser på et niveau, der vil forhindre en menneskeskabt ændring af klimaet. Klimakonventionen, der trådte i kraft i 1994, sætter som mål at bringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser tilbage til 1990-niveau inden år 2000 for de industrialiserede lande. I 1995 blev der afholdt en partskonference, hvor det blev vedtaget at starte forhandlinger om reduktionsmål for CO2 og andre drivhusgasser efter år 2000 for de industrialiserede lande. Forhandlingerne forventes afsluttet i 1997.

Klimakonventionen er baseret på et nettoprincip, hvilket indebærer, at det ikke kun er reduktioner, der er relevante. Faktorer som f.eks. skovrejsning, der kan øge CO2-bindingen, kan også medvirke til at nå det samlede reduktionsmål.

Skoverklæringen og konventionen om biologisk mangfoldighed gav i Danmark anledning til overvejelser om beskyttelse af den oprindelige skov i Danmark, og af mulighederne for sikring og forbedring af skovenes biologiske mangfoldighed.

Miljøministerens »Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper«, udsendt 1992. (Udgivet i 1994)

I Danmark blev Rio-konferencen på skovområdet blandt andet fulgt op ved miljøministerens udarbejdelse af en naturskovsstrategi. Naturskovsstrategiens overordnede formål er at bevare de danske skoves biologiske mangfoldighed, herunder den genressource, der ligger i skovene. Strategien opstiller umiddelbare mål for år 2000 og langsigtede mål for år 2040.

Inden år 2000 skal der sikres et skovareal med urørt skov på mindst 5.000 ha, mens der inden år 2040 skal tilstræbes sikret et areal med bevaringsværdige skovtyper, hovedsagelig oprindelig skov i forstlig drift, på mindst 40.000 ha. Arealet med de bevaringsværdige skovtyper skal dog følge udviklingen i skovarealet. Strategien revideres i år 2000.

I naturskovsstrategien fastslås det, at der ikke længere findes urskov i Danmark. Ved urskov forstås skov, der siden oldtiden har været helt urørt, det vil sige uden menneskelig påvirkning, såvel direkte (f.eks. skovdrift) som indirekte (f.eks. bestøvning fra indførte træarter).

Begrebet naturskov er vanskeligt at definere, og der er ikke enighed om en international terminologi. Det er derfor mere entydigt at beskrive de bevaringsværdige skovtyper. Der skelnes mellem tre kategorier bevaringsværdige skovtyper: Skov uden skovdrift (urørt skov), skov med særlig skovdrift (gamle driftsformer såsom stævning, plukhugst eller græsning) samt oprindelig skov i forstlig drift (f.eks. traditionel bøgehøjskov med selvforyngelse).

Urørt skov er kendetegnet ved at være et dynamisk system under evig forandring. Ved udlæg af arealer til urørt skov sikres den biologiske kontinuitet, hvorved der på langt sigt udvikles naturlige skovstrukturer med stor variation og mange levesteder til dyr og planter.

De andre bevaringsværdige skovtyper er udtryk for en fastholdelse af særlige driftsformer, hvor hovedformålet kan være produktion, sikring af biologisk mangfoldighed, formidling af gamle driftsformer m.v.

Bevaring af arealer med gamle driftsformer sikrer levesteder for en lang række arter, der er knyttet til disse særlige, ofte lysåbne skovtyper, og som i det traditionelle skovbrug har vanskelige overlevelsesbetingelser.

Skov, der indfinder sig på ubevoksede arealer, der lægges ud til fri tilgroning/succession, kan også være bevaringsværdig, f.eks. som urørt skov.

Den oprindelige skov er bevaringsværdig, hvor den har kontinuitet langt tilbage i tiden samtidig med, at den har en genetisk oprindelig hovedtræart. Den kan bevares ved en af de nævnte driftsformer, eller ved et andet dyrkningssystem, der er baseret på selvforyngelse.

I første omgang er naturskovsstrategien blevet fulgt op med udpegning af 65 større, sammenhængende områder over 25 ha med urørt skov og gamle driftsformer i statsskovene. Her vil naturindholdet og naturens egen dynamik i fremtiden have højeste prioritet. Hertil kommer et stort antal mindre arealer. Der er udpeget i alt ca. 3.500 ha statsskov, der fremover skal henligge urørt og ca. 5.600 ha, der fremover skal drives med gamle driftsformer. I statsskovene forynges løvtræarealer så vidt muligt med selvforyngelse, hvilket bidrager til at sikre de oprindelige skove.

I de private skove har Skov- og Naturstyrelsen, med hjemmel i den gældende skovlovs § 21 og de årlige finanslove, indgået aftaler om ca. 600 ha, der fremover permanent skal henligge som urørt skov.

Som supplement til naturskovsstrategien har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet: »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark«, 1994. Formålet er at bevare den genetiske variation hos 75 af de vigtigste træ- og buskarter.

Helsinki-konferencen

Som opfølgning på Strasbourg-konferencen (1990) om beskyttelse af skovene i Europa og Rio-konferencen (1992) afholdt hovedparten af de paneuropæiske lande i 1993 en ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa (Helsinki-konferencen). Der blev vedtaget fire resolutioner, hvoraf de to vigtigste vedrører dels bæredygtig skovdrift dels beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i skovene.

Deltagerlandene forpligtede sig til:

- Snarest muligt at indarbejde de generelle retningslinier for bæredygtig skovdrift i nationale planer og programmer.

- At fremme tilplantning, gentilplantning og skovbevaring i Europa.

- At samarbejde om at fremme produktion, anvendelse og markedsføring af produkter fra skove i bæredygtig drift.

EU-kommissionen er medunderskriver af Helsinki-resolutionerne.

Som opfølgning på Helsinki-konferencen er landenes eksperter blevet enige om et sæt kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift på nationalt plan. Disse forventes at blive endeligt godkendt ved en planlagt ministerkonference i 1998.

Landbrugsministeriets betænkning nr. 1261: »Produktudvikling i skovbruget og træindustrien«, 1994

I 1993 nedsatte landbrugsministeren en arbejdsgruppe om produktudvikling i skovbruget og træindustrien. Arbejdsgruppen fandt på baggrund af sine analyser:

- At træ som et reproducerbart, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt, CO2 neutralt materiale udgør en unik ressource med et uudnyttet potentiale.

- At træindustrien i Danmark er præget af små virksomheder med ringe tradition for, og kapitalkraft til at påtage sig udviklingsopgaver.

- At der er en potentiel forædlingsgevinst i de dele af den danske træressource, der i dag eksporteres uforarbejdet eller som savet nåletræ.

- At der foreligger nye industrielle anvendelsesmuligheder for råtræressourcen fra skovene.

- At skovbrugets og træindustriens markedsføringsindsats på branche- og virksomhedsniveau ud fra en samlet vurdering er spredt og utilstrækkelig.

På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen, at der snarest muligt etableredes en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien.

På grundlag af arbejdsgruppens anbefalinger, etablerede Landbrugs- og Fiskeriministeriet i begyndelsen af 1994 Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien. Ordningen skal medvirke til at styrke skovbruget og træindustriens konkurrencedygtighed og på lidt længere sigt mindske disse erhvervs følsomhed overfor konjunktursvingninger.

Miljøministeriets betænkning nr. 1267: »Strategi for bæredygtig skovdrift«, 1994

I 1993 nedsatte miljøministeren et tværministerielt udvalg, der fik til opgave at udarbejde en samlet dansk skovpolitik set i lyset af Rio- og Helsinkikonferencerne. Udvalget udarbejdede »Strategi for bæredygtig skovdrift«.

På grundlag af de internationale aftaler og anbefalinger vedrørende skove opdelte strategien begrebet bæredygtig skovdrift i 18 ligeværdige kriterier. For de 18 kriterier blev eksisterende målsætninger, status, virkemidler og fremtidig indsats beskrevet. Kriterierne blev overordnet opdelt i benyttelse af skove, beskyttelse af skove, udvikling af skovsektoren, institutionelle rammer og kapacitet samt internationalt samarbejde. Strategien konkluderede, at udviklingen over en periode i hele skoven er vigtigere end den øjeblikkelige situation i en konkret bevoksning, men at målet bør være, at alle arealer i alle skove så vidt muligt drives bæredygtigt.

Strategien pointerede vigtigheden af, at skovpolitikken ikke ses isoleret men integreres i politikken for andre sektorer, f.eks. skattepolitik og udviklingspolitik med henblik på en samlet afvejning.

Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier, der kan henføres til skov.

Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.

Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i 1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med det øvrige jordbrug.

Utilsigtede skader på skovenes sundhed er et eksempel på, at politikken på et andet område kan få afgørende betydning for skovene.

Strategiens analyse af skovbrugets situation viste, at der på nogle få områder var problemer for de danske skove. Disse problemer er stadig aktuelle. Skovenes sundhed er vigende særligt på de ringe jorder i Midt- og Vestjylland, ligesom den biologiske mangfoldighed i mange områder er reduceret i forhold til områdernes muligheder. Strategien konkluderer, at der er behov for tiltag i både de private og de statslige skove for at forbedre situationen. I de private skove kan dette med fordel ske ved rådgivning, vejledning og økonomiske virkemidler.

Regeringens redegørelse til Folketinget om en samlet dansk skovpolitik, 1994 (Skovpolitisk Redegørelse)

På baggrund af strategi for bæredygtig skovdrift og betænkning om produktudvikling udarbejdede regeringen i maj 1994 en redegørelse om en samlet dansk skovpolitik til Folketinget.

Den danske skovpolitik indeholder en balance mellem den nationale og den internationale dimension. Den nationale dimension er selvfølgelig og nødvendig for at opnå international troværdighed. I sammenligning med de danske synes de internationale problemer oftest at være betydeligt større.

Den skovpolitiske redegørelse opstiller en 12-punkts plan for den fremtidige danske indsats. Den nationale indsats samles om følgende punkter:

- Kvaliteten af skovene fremmes gennem øgede tilskud til løvtrædyrkning, naturpleje og naturnær skovdrift og skovforbedrende foranstaltninger.

- Kvantiteten af skovene fremmes gennem statslig og privat skovrejsning.

- Skovrejsningens mulighed for at bidrage til det samlede nationale CO2-regnskab fremmes.

- Afsætningen af skovbrugsprodukter fremmes gennem tilskud til produktudvikling og udvidet anvendelse af træflis som biobrændsel.

Desuden satses der på en styrkelse af forskning samt formidling og efteruddannelse vedrørende bæredygtig skovdrift.

Den internationale indsats koncentreres om en aktiv deltagelse i de internationale fora, styrkelse af EU's skovpolitiske samarbejde og konkret gennem miljø- og udviklingsbistand til projekter, der fremmer bæredygtigt skovbrug og biologisk mangfoldighed finansieret via miljø- og katastroferammen.

Kgl. resolution af 13. oktober 1994

Før oktober 1994 blev tilskud til skovbruget og den deraf afledede træindustri administreret af både Miljøministeriet og Landbrugsministeriet. Miljøministeriet administrerede skovloven, herunder tilskud til skovpleje og løvskov på eksisterende fredskovsarealer, mens Landbrugsministeriet administrerede tilskud til skovforbedring, skovtilplantning, udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien samt tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget.

Med udgangspunkt i de beskrevne nationale og internationale begivenheder besluttede regeringen i oktober 1994, at hele skovområdet inkl. Forskningscentret for Skov & Landskab og Skovskolen skulle samles i det nyetablerede Miljø- og Energiministerium. Hermed skabtes mulighed for i højere grad at koordinere og målrette incitamenterne til det private skovbrug i overensstemmelse med skovlovens formål.

Regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, 1995

Regeringen har i august 1995 afgivet en natur- og miljøpolitisk redegørelse til Folketinget. Denne giver et samlet overblik over den danske indsats for beskyttelsen af natur og miljø, beskriver hele miljøindsatsen samt præsenterer hovedproblemerne og de fremtidige indsatsområder.

For skove og skovbrug nævnes som fremtidige indsatsområder: En fordobling af skovarealet, en særlig høj prioritering af skovrejsning i de fremtidige vandindvindingsområder, regeringens 10-punkts-plan for grundvandet, en forbedret kvalitet af de eksisterende skove gennem øget løvtræandel, mere stabile bevoksningstyper i hedeplantagerne samt udlægning af bevaringsværdige skovtyper.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Hovedtrækkene i udviklingen på skovområdet, siden den gældende skovlov trådte i kraft i 1989, er beskrevet oven for. Administration af den gældende lov har vist, at denne på visse områder ikke er fuldt tilstrækkelig.

Overførslen af en række tilskud til private skove fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet i 1994 har endvidere muliggjort koordinering og målretning af tilskudsordningerne i overensstemmelse med skovlovens formål. Hertil kommer, at den private skovrejsning med tilskud ikke har levet op til målsætningen.

Med lovforslaget er der i skovloven indarbejdet bestemmelser fra lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter (produktudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., (strukturudviklingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 samt lov om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed (konsulentloven), jf. lov nr. 274 af 2. maj 1990.

Der foreslås en ny bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Endvidere indføres en ny bestemmelse, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter.

Ved at samle disse bestemmelser i en lov er det muligt at styrke de intentioner, der fremgår af lovens formålsparagraf samtidig med, at administrationen af ordningerne forenkles.

Bestemmelserne fra produktudviklingsloven understreger sammenhængen mellem skovbrug og træindustri. De understøtter den langsigtede produktivitet og muligheden for, at produkterne på kort sigt kan afsættes. Dermed gøres det klart, at bæredygtig skovdrift både har en økonomisk, økologisk og en samfundsmæssig dimension.

Strukturudviklingslovens tilskud til skovforbedrende foranstaltninger foreslås i lovforslaget anvendt til at styrke alle de elementer, der indgår i den gode og flersidige skovdrift, og samtidig sikre stabiliteten og den fremtidige skovsundhed.

Tilskud til skovrejsning skal anvendes, så målsætningen om at fordoble skovarealet fremmes.

Også tilskud til konsulentvirksomhed på skovområdet vil blive målrettet i overensstemmelse med skovlovens formål.

Ved tilrettelæggelsen af tilskudsordningerne vil udgangspunktet være, at der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer i skovdriften, som går videre end skovejerens umiddelbare forpligtelse i henhold til skovloven. Tilskud vil således også blive ydet til langsigtede, samfundsmæssigt ønskelige ændringer i skovdriften, som den erhvervsmæssige egeninteresse normalt ikke kan motivere.

Provenuet fra produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt skal fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere miljøvenlige produktionsformer og til finansiering af branchens fælles salgsfremmende foranstaltninger.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler for mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter skal ses i lyset af, at der internationalt arbejdes med disse problemstillinger, men at det ikke nødvendigvis resulterer i en forpligtende international overenskomst, som nævnt i § 38b.

Lovforslaget viderefører intentionerne fra 1989-loven, dog med en øget vægtning af skovenes immaterielle værdier som en følge af den nationale og internationale udvikling på skovområdet. Loven er fortsat grundlæggende en produktionslov for skovbrugserhvervet, hvor produktionshensynet afbalanceres med alle de øvrige hensyn, der skal varetages i skovene. Det er nu et krav, at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed og det omgivende miljø.

Da skovbruget er et langsigtet erhverv, er det vigtigt, at der er konsekvens og kontinuitet i skovdriften, og at målsætningen fastholdes. Skiftende målsætninger kan være ødelæggende for den gode og flersidige skovdrift.

Det præciseres, at skovdriften skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dermed understreges den balance mellem de forskellige hensyn, der ligger i god og flersidig skovdrift. Det er således ikke muligt til enhver tid at varetage samtlige hensyn på hvert enkelt areal. Et konkret skovareal kan isoleret set bedømmes til kun at opfylde nogle få af bestemmelserne om god og flersidig skovdrift, hvis der f.eks. ensidigt produceres pyntegrønt, eller arealet er udlagt til urørt skov. Det forhindrer dog ikke, at hele skoven eller skovejendommen set ud fra en helhedsbetragtning kan opfylde kravene til god og flersidig skovdrift.

De mere konkrete bestemmelser for skovdriften ændres, så det af loven mere tydeligt fremgår, at der skabes muligheder for naturnær skovdrift.

Naturskovsstrategiens opstillede målsætninger om at bevare de oprindelige skove, skove med særlige driftsformer og urørt skov søges fortsat opfyldt ved hjælp af information, rådgivning og økonomiske incitamenter. Urørt skov sikres ved erstatning og tinglysning.

Lovforslaget indfører overvågning af skovene i lighed med den overvågning, der finder sted efter naturbeskyttelsesloven. Den nuværende skovstatistik er ikke dækkende for alle de funktioner, skoven skal opfylde. Der foregår allerede systematisk overvågning af skovsundheden, men emnerne vil blive udvidet de kommende år i takt med udviklingen i miljøplanlægningen og internationale krav.

Hovedændringerne i lovforslaget er herudover følgende:

I kapitel 2 er nu indføjet en definition af fredskovspligtige arealer. Endvidere er alle bestemmelser om fredskovspligtens arealmæssige udstrækning samlet i dette kapitel.

Der er sket lempelser for skovarealer, som kommuner, amter og andre offentlige myndigheder midlertidigt ønsker at anvende til skov, og samtidig indført bestemmelser om indberetningspligt for disse myndigheders skovtilplantning og erhvervelse af skov. Der er sket en forenkling af bestemmelserne om pålæggelse af fredskovspligt.

Endelig er bestemmelserne om vederlagsarealer ændret, så udgangspunktet i fremtiden er, at der altid skal stilles vilkår om erstatningsskov, når fredskovspligt ophæves eller fredskov tillades anvendt til ikke-skovformål.

I kapitel 3 er nu samlet de bestemmelser, der regulerer anvendelsen af fredskovspligtige arealer. Bestemmelserne om god og flersidig skovdrift er blevet præciseret. For de skovbevoksede arealer fastslås, at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed og det omgivende miljø.

Lovforslaget skal endvidere sikre, at de bevaringsværdige egekrat registreres med henblik på konkret aftale om deres bevaring.

Lovforslaget fremhæver desuden muligheden for, at oprindelige stævningsskove kan dyrkes efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Ferske enge og overdrev inddrages uanset arealstørrelse i den række af naturtyper, der er beskyttede i fredskov.

Endelig foreslås det, at ministeren efter indstilling fra Skovrådet, skal kunne fastsætte nærmere bestemmelser for administrationen af bestemmelserne om god og flersidig skovdrift.

I kapitel 4 samles alle tilskudsordningerne på skovområdet suppleret med tilskud til produktudvikling, og bestemmelsen om betaling af produktionsafgifter.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter findes endvidere i dette kapitel.

På tilskudsområdet videreføres, forenkles og justeres de eksisterende ordninger med henblik på at understøtte en opfyldelse af de af skovlovens formål, som mest effektivt fremmes ved tilskud. Særligt sigtes mod:

- forbedring af skovenes stabilitet, langsigtede produktivitet og sundhed,

- at understøtte skovenes biologiske mangfoldighed,

- at etablere ny skov,

- at forbedre det faglige konsulentsystem til støtte for driften af mindre skovejendomme.

Det foreslås, at miljø- og energiministeren som hidtil skal kunne fastsætte nærmere regler for de enkelte ordninger.

I kapitel 8 foreslås det, at afgørelser fremover kan påklages til Naturklagenævnet, der er nedsat i henhold til naturbeskyttelsesloven, frem for som hidtil til Skov- og Naturstyrelsen.

Danmarks Naturfredningforening og Friluftsrådet får tillagt klageberettigelse ved afgørelser i sager om pålæggelse og ophævelse af fredskovspligt samt om byggeri, anlæg og terrænændringer på fredskovspligtigt areal.

Ud over ændringerne i loven skal det anføres, at den fredskovsnotering, som blev iværksat på baggrund af skovloven af 1989, nu er gennemført i mere end halvdelen af landets kommuner. Når den er afsluttet, vil der være opnået et mere præcist administrationsgrundlag og en forenkling ved administrationen af skovloven. Samtidig vil borgernes retssikkerhed være forbedret.

Ved en ændring af lensafløsningsloven (lov nr. 384 af 7. juni 1989) blev det i 1991 besluttet, at bestemmelserne om skov i denne lov kunne ophæves, når miljøministeren havde taget stilling til, hvilke samlede skovstrækninger under de tidligere majorater, der udgør samlede faste ejendomme. Af lovbemærkningerne fremgår, at arbejdet med dette forventedes at vare 3 år.

I praksis har det vist sig mest hensigtsmæssigt at lade samnoteringen følge efter fredskovsnoteringen, bortset fra de konkrete sager, hvor skovejeren selv har ønsket ministerens stillingtagen til, hvilke samlede skovstrækninger, der udgør en samlet fast ejendom.

3. Økonomiske og administrative bemærkninger

3.1 Administration af den gældende lov.

3.1.1 Skov- og Naturstyrelsen m.fl.

På statsskovdistrikterne er der beskæftiget, hvad der i alt svarer til ca. 20 medarbejdere - regnet på heltidsbasis - med tilsynet med de private skove, sagsbehandling af 1. instanssager efter skovloven samt medvirken ved behandling af tilskudsordninger efter skovloven og tilskudsordninger, der i 1994 blev overført fra Landbrugsministeriet.

I Skov- og Naturstyrelsen er der beskæftiget ca. 9 medarbejdere med administration af skovloven, herunder tilskud til løvskov og pleje, samt de tilskudsordninger, der i 1994 blev overført fra Landbrugsministeriet. Disse vedrører lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug, m.v. (strukturudviklingsloven) samt lov om støtte til skovbrugets konsulentvirksomhed. Hertil kommer ca. 1,5 medarbejdere, der er beskæftiget med bestemmelserne vedrørende skovbrugsprodukter i lov om tilskud til udvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter.

I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Naturklagenævnets opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan eventuelt medføre behov for 0,25-0,5 årsværk.

3.1.2 Andre myndigheder

Der er ikke andre myndigheder, der har opgaver med administration af skovloven

3.2 Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

3.2.1 Administration

Ministeren forventes som hidtil at henlægge en væsentlig del af sine opgaver og beføjelser efter loven til statsskovdistrikterne og den centrale Skov- og Naturstyrelse. For sager, hvor der efter forslaget bliver klageadgang, vil distrikternes og Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kunne påklages til Naturklagenævnet.

Det er hensigten, at administration af tilskudsordningerne i kapitel 4, § 19, stk. 1, nr. 1, 2 og 3 som hovedregel vil inddrage såvel statsskovdistrikterne som Skov- og Naturstyrelsen. Sager efter lovens § 19, stk. 1, nr. 4 og 5, vil som hovedregel alene skulle behandles i Skov- og Naturstyrelsen. Der påregnes ikke at blive klageadgang for afgørelser i tilskudssager.

Det vil blive overvejet at inddrage skovbrugskonsulenterne ved udarbejdelse af tilskudsansøgninger og indberetninger om tilskudsprojekternes tilstand.

3.2.2 Statslige udgifter

Naturklagenævnets opgaver med afgørelse af klagesager efter loven kan eventuelt medføre behov for 0,25-0,5 årsværk, der i givet fald tilvejebringes ved intern omprioritering indenfor Miljø- og Energiministeriet.

Det skønnes, at det samlede statslige personalebehov til den daglige administration og det lovopfølgende arbejde som følge af forslaget efter en overgangsperiode vil fortsætte uændret blandt andet som følge af den forventede øgede inddragelse af skovbrugskonsulenterne i forbindelse med tilskudsprojekter.

Der påregnes øgede udgifter til egekrat, øget overvågning, strategisk miljøplanlægning, fredskovsnotering, skovstatistik og til opfølgning af internationale forpligtelser om blandt andet kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift. Endvidere påregnes øgede udgifter til udvikling og implementering af et nyt tilskudssystem, hvilket forventes afholdt inden for den optagne tilskudsbevilling.

Merudgifterne forventes at omfatte:

Tabel 1. Nye aktiviteter under skovloven

--------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Forskningsopgaver, skovdyrkning/miljø, strategisk miljø- planlægning 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 --------------------------------------------------------------------- Fredskovsnotering 4,4 4,4 4,4 0,6 0,6 --------------------------------------------------------------------- Overvågning og anden opfølgning af inter- nationale forpligtelser 1,0 2,1 2,1 2,1 2,1 --------------------------------------------------------------------- Skovstatistik 0,4 2,8 --------------------------------------------------------------------- I alt, mio. kr. (inkl. årsværk) 5,8 6,9 6,9 3,5 5,9 ---------------------------------------------------------------------

De samlede statslige merudgifter afholdes ved omprioritering inden for Miljø- og Energiministeriets ramme.

De øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år optages på de årlige finanslove.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser kan opdeles på følgende hovedområder:

1) Fredskovsnotering.

2) Bevaringsværdige egekrat.

3) Information/udvikling/forskning.

4) Skovbrugsforanstaltninger, i henhold til lovens kapitel 4:

a) Fremme af god og flersidig skovdrift.

b) Udlæg af urørt skov.

c) Skovtilplantning.

5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

6) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser.

8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt.

ad 1) Fredskovsnotering

I henhold til bemærkningerne til skovloven (lov nr. 383 af 7. juni 1989) blev det skønnet, at der ville medgå 4 medarbejdere i 3 år til notering af fredskovspligt over hele landet. Det blev forventet, at merudgifterne hertil ville udgøre 9,5 mio. kr., og at arbejdet var afsluttet i 1993. Gennemførelsen af fredskovsnoteringen har vist sig mere ressourcekrævende end oprindeligt forudsat. Der er årligt i perioden 1991-1994 medgået ca. 1 årsværk og afholdt udgifter på i alt 15 mio. kr. Der blev i 1994 gennemført et EU-udbud på afslutning af noteringen i de resterende 152 kommuner. Dette arbejde er påbegyndt primo 1995 og forventes afsluttet med udgangen af 1998. Udgifterne for staten for de sidste 152 kommuner forventes at blive ca. 11,2 - 12,8 mio. kr. excl. moms. Med udgangen af 1995 resterer der notering af fredskov i ca. 120 kommuner. Fra 1999 og fremover vil vedligeholdelse af registret over de fredskovspligtige arealer årligt forbruge ca. 1 årsværk. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger med hensyn til opfølgning af lensafløsningsloven på de majoratsnoterede ejendomme.

ad 2) Bevaringsværdige egekrat

Det er lovens intention at sikre arealer med bevaringsværdige egekrat.

Der er ca. 4.000 ha egekrat især i Midt- og Vestjylland. Skov- og Naturstyrelsen vil gennemføre en registrering af de bevaringsværdige egekrat. De bevaringsværdige egekrat vil blive sikret bl.a. ved konkrete aftaler eller rejsning af fredningssag efter naturbeskyttelsesloven. Der vil ske tinglysning for at sikre, at bevaringen bliver kendt af fremtidige aftaleerhververe og for at sikre kontinuiteten på arealerne. Det skønnes, at der til registreringen vil blive behov for 0,5 årsværk i 1996 og 1 årsværk i henholdsvis 1997 og 1998. Det skønnes, at de samlede udgifter til registreringen vil udgøre ca. 2,8 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt over 3 år.

Til udarbejdelse af konkrete aftaler eller rejsning af fredningssag, der blandt andet kan sikre, at det bevaringsværdige egekrat forynges med eg fra samme bevoksning, skønnes der at være et behov for ca. 1 årsværk i både 1998 og 1999. De samlede administrative udgifter til indgåelse af konkrete aftaler eller fredning forventes at udgøre ca. 2,0 mio. kr. (inkl. årsværk) fordelt over 2 år.

ad 3) Information/udvikling/forskning

Lovforslagets konsekvenser for Skov- og Naturstyrelsens arbejde med information, udvikling og understøttelse af forskningsopgaver vedrørende skovdyrknings- og miljøforhold i skove skønnes at medføre behov for yderligere 0,5 årsværk pr. år, samt øgede udgifter i størrelsesordenen 0,2 mio. kr. pr. år.

ad 4) Skovbrugsforanstaltninger i henhold til lovens kapitel 4

I henhold til lovforslagets § 19, stk. 1 foreslås ydet tilskud til private ejere til:

a) Fremme af god og flersidig skovdrift.

b) Udlæg af urørt skov.

c) Skovtilplantning.

De foreslåede tilskudsordninger er en justering og målretning af en række eksisterende ordninger. I forbindelse med omlægning af tilskudssystemerne afsættes midler til EDB-udvikling og -drift samt information om de nye tilskudsmuligheder.

Behovet for EDB til styring og behandling af ansøgninger efter gennemførelsen af de ændrede tilskudsmuligheder skønnes at medføre EDB-udviklingsudgifter på ca. 5 mio. kr. Endvidere vil der være behov for en informationsindsats, der skønnes at beløbe sig til 1,5 mio. kr.

Det skønnes, at omlægningen af tilskudssystemerne i implementeringsfasen vil medføre et merpersonalebehov på 1 årsværk i 1996 og 0,5 årsværk i 1997.

Udgifterne til administration af tilskudsordningerne, herunder registrering og kontraktindgåelse vedr. egekrat, afholdes inden for den bevilling, der er optaget til tilskud til skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne af de årlige finanslove.

Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år optages på de årlige finanslove.

Tabel 2. Administrative udgifter vedr. nye tilskudssystemer, inkl. registrering af bevaringsværdige egekrat

--------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Administration og EDB-drift 1,8 4,1 3,7 3,3 2,8 --------------------------------------------------------------------- EDB-udvikling 2,1 3,5 0,0 0,0 0,0 --------------------------------------------------------------------- Information 0,5 1,0 --------------------------------------------------------------------- I alt, mio. kr. (inkl. årsværk) 4,4 8,6 3,7 3,3 2,8 ---------------------------------------------------------------------

På konto § 23.55.03 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 0,1, 45,0, 47,4 og 47,4 mio. kr. inkl. forbrug af genbevilling til tilskud til skovbrugsforanstaltninger. Dertil kommer et udbetalingsbehov på 132,5 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

På konto § 23.55.06 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 9,7, 10,0, 10,0 og 10,0 mio. kr. inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til pleje af skovarealer. Dertil kommer et udbetalingsbehov på 3,0 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

På konto § 23.55.07 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 15,6, 18,9, 19,9 og 19,9 mio. kr., inkl. forbrug af genbevilling, til tilskud til løvskov. Dertil kommer et udbetalingsbehov på 60,1 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

Følgende beløb fra de eksisterende ordninger foreslås overført til skovbrugsforanstaltninger efter skovloven: Uudnyttede tilsagnsrammer, fremtidige bevillinger og uforbrugte tilsagn. De eksisterende ordninger fortsætter for så vidt angår ansøgninger, hvor der er givet tilsagn efter de gældende love.

Der er på § 23.55.03 og § 23.55.07 forudsat optaget EU-medfinansiering vedrørende udgifter til tilskud berettiget til EU-medfinansiering i henhold til forordning (EØF) 2080/92. Der forventes EU-medfinansiering til aftaler om pleje af skovarealer i særlige områder under »LIFE« programmet i henhold til forordning (EØF) 1973/92. Beløbene vedrørende EU-medfinansiering foreslås på de årlige tillægsbevillingslove optaget som indtægt på kontoen vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven med en tilsvarende forøgelse af tilsagns- og udbetalingsrammerne.

Tilsagnsrammerne forventes årligt at blive 78,8 mio. kr. i 1997-2000. Endvidere anvendes hidtil uforbrugte tilsagnsmidler, der ultimo 1995 forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. Der skønnes følgende tilsagns- og udbetalingsforløb:

Tabel 3. Tilsagn og udbetaling vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven

--------------------------------------------------------------------- Skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven --------------------------------------------------------------------- Tilsagn mio. kr. 1997 1998 1999 2000 eft. 2000 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. ---------------------------------------------- Udbetalinger --------------------------------------------------------------------- 1997 128,8 14,2 22,4 18,5 6,6 67,2 --------------------------------------------------------------------- 1998 78,8 0,0 11,1 15,2 11,0 41,5 --------------------------------------------------------------------- 1999 78,8 0,0 0,0 11,1 15,2 52,5 --------------------------------------------------------------------- 2000 78,8 0,0 0,0 0,0 11,1 67,7 --------------------------------------------------------------------- I alt 365,2 14,2 33,5 44,8 43,9 228,9 ---------------------------------------------------------------------

Tilsagnsrammen vedrørende skovbrugsforanstaltninger i henhold til skovloven forventes anvendt som anført nedenfor. Den angivne fordeling er alene vejledende, idet det er vanskeligt at give et præcist skøn over, i hvilket omfang de enkelte foranstaltninger vil blive udnyttet. Den angivne fordeling er udtryk for en prioritering, der løbende vil blive justeret efter drøftelser i Skovrådet og under hensyn til opstillede mål.

a) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove, jf. § 19, stk. 1, nr. 1.

Der foreslås afsat ca. 31 mio. kr i tilsagnsramme pr. år.

Det skønnes, at der under denne aktivitet vil blive ydet tilskud til årligt at etablere 750-1.000 ha løvtræbevoksninger og skovbryn samt ca. 500 ha stabile bevoksninger i hedeplantager. Derudover reserveres et beløb til sikring af bevoksningspleje, pleje af naturarealer eller bevaringsværdige skovtyper, foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet, samt driftsplanlægning. De sidstnævnte tilskud vil som hovedregel blive gjort afhængig af omkostningerne og vil normalt ligge på ca. 50 pct. af omkostningerne.

Kompensation i forbindelse med sikringen af de bevaringsværdige egekrat samt tilskud til plejeaftaler m.v. vedrørende egekrat forventes finansieret inden for den eksisterende ramme for tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift, og evt. fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. nedenfor.

b) Udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.

Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr til indgåelse af aftaler om udlæg af urørt skov. Til indgåelse af de hidtidige aftaler er anvendt ca. 14.000 kr. pr. ha. Det forudses, at fremtidige aftaler bliver dyrere, fordi arealerne ventes/ønskes på bedre jorder end hidtil.

c) Skovtilplantning, jf § 19, stk. 1, nr. 3.

Med en videreførsel af den hidtidige ramme for tilsagn til skovtilplantning vil der for tilplantning/tilsåning af skov på landbrugsjord være en tilsagnsramme på ca. 40 mio. kr om året. Hertil kommer opsparede midler, der ultimo 1995 forventes at udgøre ca. 50 mio. kr. For denne tilsagnsramme vil der over en 5 årig periode kunne opnås en årlig tilplantning på f.eks. 700 ha i skovrejsningsområder og 250 ha uden for skovrejsningsområder. Heraf forventes 2/3 at være løvtræ. I skovrejsningsområderne udbetales kompensation for tabt indkomst, mens der udenfor skovrejsningsområderne ikke ydes kompensation for tabt indkomst. 25 pct. af tilplantningen i skovrejsningsområderne ventes at ske i grundvandsbeskyttelsesområder beliggende i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor der ud over tilskud til anlæg og pleje af skoven forventes at kunne opnås en 20-årig udtagningspræmie, der afholdes via Landbrugs- og Fiskeriministeriets udtagningsordning. Hvis der udbetales 20-årig præmie fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, vil der ikke blive udbetalt indkomstkompensation efter skovloven.

ad 5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien, jf. § 19, stk. 1, nr. 4

På konto § 23.55.05 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,6, 18,5, 20,0 og 20,0 mio. kr. til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Dertil kommer et udbetalingsbehov på 25,0 mio. kr. ud over budgetoverslagsårene.

Der er tale om videreførelse af den eksisterende produktudviklingsordning for skovbrugsprodukter. I henhold til lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, § 6a er der nedsat et bevillingsudvalg, som bistår ved behandling af tilskudsansøgninger til gennemførelse af projekter vedrørende skovbrugsprodukter.

Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for bevillingen til tilskud til produktudvikling af skovbrugsprodukter. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne af de årlige finanslove.

ad 6) Konsulentvirksomhed i skovbruget, jf. § 19, stk. 1, nr. 5

På konto § 23.55.01 på Forslag til finanslov for 1996 med tilhørende BO-år er i 1996, 1997, 1998 og 1999 afsat henholdsvis 11,1, 12,0, 11,9 og 11,9 mio. kr. til tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget. Tilskudskontoen forventes videreført uændret for den reviderede konsulenttilskudsordning.

I forbindelse med omlægning af tilskudssystemet afsættes midler til EDB-udvikling og -drift. Behovet for EDB til styring og behandling af ansøgninger efter gennemførelsen af de ændrede retningslinier for konsulentvirksomhed skønnes at medføre EDB-udviklingsudgifter på ca. 1 mio. kr.

Udgifterne til administration af tilskudsordningen afholdes inden for den bevilling, der er optaget til tilskud til konsulentvirksomhed vedrørende skove. Den endelige fastlæggelse og prioritering vil ske inden for rammerne af de årlige finanslove.

Øgede udgifter til aktiviteterne i 1996 søges optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1996, mens øgede udgifter for 1997 og følgende år optages på de årlige finanslove.

Tabel 4. Administrative udgifter ved konsulenttilskudsordningen

--------------------------------------------------------------------- 1996 1997 1998 1999 2000 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Administration 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 --------------------------------------------------------------------- EDB-udvikling og drift 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 --------------------------------------------------------------------- I alt, mio. kr. (inkl. årsværk) 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5 ---------------------------------------------------------------------

ad 7) Overvågning, skovstatistik og internationale forpligtelser

Ifølge lovforslagets § 38a, stk. 1 overvåger miljø- og energiministeren skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Overvågning foregår blandt andet på baggrund af Rådets forordning (EØF) nr. 3528/86, med senere ændringer om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod luftforurening. Udgifterne i denne forbindelse har i 1995 været af størrelsesordenen 1 mio. kr. Herudover har der været afsat 0,5 årsværk til opgaven i Skov- og Naturstyrelsen. Dette niveau forventes øget som følge af opgaver blandt andet med overvågning af indikatorer for bæredygtig skovdrift.

Overvågning som opfølgning på internationale forpligtelser skønnes endvidere at medføre behov for yderligere ressourcer.

Ifølge lovforslagets § 38, stk. 2 drager ministeren omsorg for, at der mindst hver 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling. Sidste skovstatistik blev gennemført i 1990. Der foreslås på denne baggrund gennemført en skovstatistik senest i år 2000. I forbindelse med udarbejdelse af denne skovstatistik kan der forventes behov for ca. 1 årsværk år i 1999, 2 årsværk i år 2000 og 2001. Hertil kommer udgifter på skønsmæssigt 2 mio. kr.

ad 8) Produktionsafgifter for juletræer og pyntegrønt

Supplering af fondens midler med andre offentlige midler vil skulle afholdes indenfor rammerne af de beløb, som er afsat til Miljø- og Energiministeriets tilskudsordninger for skovbruget. Eventuelt vil fonden, efter bestemmelserne i lov nr. 414 af 13. juni 1990 som ændret ved lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14. juni 1995 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), kunne suppleres med midler fra pesticidafgifter, opkrævet med hjemmel i lov nr. 416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler. Disse afgifter er i forslaget til lov om afgift af bekæmpelsesmidler forudsat tilbageført til erhvervet. Med bestemmelsen i § 20, stk. 4 åbnes der mulighed for, at dele af disse midler kan tilbageføres til skovbrugserhvervet, hvorfra de er opkrævet.

Bestemmelsen i bemyndigelsesloven indebærer, at der skal forelægges et budget til godkendelse for promilleafgiftfondens bestyrelse, at der er foretaget høring af de i medfør af bemyndigelsesloven nedsatte § 2-udvalg, og at budgettet godkendes af landbrugs- og fiskeriministeren.

Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af brancheorganisationen, som det også er tilfældet med landbrugets produktionsafgiftsfonde. Kontrol med fondens aktiviteter herunder, at sikre at midlerne anvendes i overensstemmelse med gældende lov og EU's statsstøtteregler, tænkes henlagt til Skov- og Naturstyrelsen. Det vil ligeledes være Skov- og Naturstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at midlerne anvendes på en økonomisk forsvarlig måde.

Det forventede statslige merpersonalebehov skønnes til 1 årsværk i implementeringsfasen (1997) og 0,5 årsværk, når fonden er etableret (1998).

3.2.3 Amtskommunale og kommunale udgifter

Der skønnes ikke at være væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for amtskommuner og kommuner ved den foreslåede lovrevision.

De grundlæggende krav til fredskovsnotering og erstatningsskov er uændrede. Krav om etablering af erstatningsskov i forbindelse med kommunale og amtskommunale anlæg, der berører fredskov, vil normalt indebære marginale omkostningsfordyrelser for det enkelte projekt. Det samme gælder underretningsforpligtelsen efter den foreslåede § 4, stk. 6.

4. Miljøkonsekvenser

Lovforslaget skal bl.a. medvirke til en øget skovrejsning, opbygning af mere stabile skove og brug af mere naturnære skovdyrkningsmetoder. Forslaget sætter rammerne for tilskudsordninger, der skal medvirke til at styre udviklingen i den ønskede retning.

Overordnet vil lovforslaget, især på lang sigt, forbedre miljøet på en række områder.

CO2-binding

Beregninger viser, at den påtænkte fordobling af det danske skovareal vil binde i alt ca. 350 mio. ton CO2, hvad der totalt svarer til ca. 6 år af det nuværende udslip af CO2 fra de danske industrier, husholdninger, transport m.v. Hvis skovrejsningen sker over 100 år vil der i gennemsnit i opbygningsfasen kunne bindes ca. 5 pct. af det årlige menneskeskabte udslip, beregnet ud fra det nuværende niveau.

Landskabet

Skovrejsningen vil ændre landskabet markant visse steder. Der er taget hensyn til dette forhold i forbindelse med amternes udpegning af skovrejsningsområder samt områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningen rummer store muligheder for at forbedre landskabernes økologiske funktion og sammenhæng. For alle skove, der etableres med tilskud, vil der blive stillet krav om etablering af ydre skovbryn med løvtræer og buske.

Når der etableres fredskovspligtige skove er arealerne som udgangspunkt permanent bundet til skovbrugsformål. Forslaget indebærer også at arealer udlagt til urørt skov tinglyses, hvilket sikrer den biologiske kontinuitet på disse naturarealer.

Vand

Skovens indflydelse på kvaliteten af grundvandet er positiv i forhold til konventionelt landbrug. Dels er der en positiv indflydelse ved vandets passage gennem skovøkosystemet, og dels virker skovene, på grund af den lange tidshorisont i skovbruget og det beskedne forbrug af gødning og pesticider, som en stabil beskyttelse af vandindvindingsmulighederne. Den forventede øgede skovrejsning vil således have en positiv effekt på kvaliteten af grundvandet.

Om skovrejsningen også har en positiv påvirkning af kvantiteten af grundvandet er usikkert. Der formodes at være såvel en positiv effekt ved at mindske og stabilisere overfladeafstrømningen, som en negativ indflydelse på grund af større fordampning fra skov end fra det åbne land.

Dyre- og planteliv

Skovrejsningen vil betyde, at der skabes flere levesteder til de dyr, planter og andre organismer, der er tilknyttet skovene. Endvidere vil den øgede mængde skov betyde bedre spredningsmuligheder for en lang række arter i landskabet.

På kort sigt vil lovforslaget ikke medføre markante ændringer i arealanvendelsen i de eksisterende skove. På længere sigt forventes det øgede krav til flersidighed og justering af driften i en mere naturnær og stabil retning, sammen med muligheden for udlæg af urørt skov, at give markant forbedrede betingelser for dyr, planter og andre organismer knyttet til skovøkosystemet.

Hensyn til friluftslivet

Med det stigende skovareal vil befolkningens muligheder for rekreative oplevelser stige, da adgangen til skovene er fri. Endvidere indebærer lovforslaget blandt andet tilskudsmuligheder til tiltag, der gavner friluftslivet. Samlet indebærer lovforslaget derfor forbedringer for befolkningens rekreative muligheder, særligt på langt sigt.

Træressourcer

På langt sigt vil den øgede skovrejsning give flere træressourcer, men dette vil først for alvor blive mærkbart, når de etablerede skove er ca. 50 år gamle. I de eksisterende skove forventes træressourcerne at forblive på det nuværende niveau. Lovforslaget øger mulighederne for at markedsføre træ som det miljøvenlige produkt, det er.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes, som følge af lovforslaget, en samlet positiv effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget både på kort og på langt sigt. Den positive effekt på lønsum og beskæftigelse er kraftigst på langt sigt.

Vurderingen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan opdeles i følgende tre hovedpunkter:

1. Lovens krav til, at skovejeren parallelt med træproduktionen inddrager andre hensyn i begrebet god og flersidig skovdrift, jf. § 15.

2. Indførelse af helhedsbetragtningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1.

3. Tilskudsordningerne, jf. § 19.

Krav til god og flersidig skovdrift, jf. § 15

Der er indført et krav om, at den enkelte private skovejer parallelt med træproduktionen skal tage andre hensyn (landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet).

Varetagelse af disse hensyn kan f.eks. indebære anvendelse af økonomisk inoptimale men mere stabile træarter, mere naturnær skovdrift i stedet for f.eks. renafdrift, særlig miljøvenlig drift nær ferskvandsområder, særlige hensyn i forbindelse med kultur- og fortidsminder og bevaring af gamle træer for at øge biodiversiteten m.v. På flertallet af skovejendomme er hensyn af denne karakter allerede taget, og det er oftest økonomisk marginale arealer, der er taget ud af produktionen. Et eventuelt indtægtstab, ved at produktionshensynene opgives på en mindre del af skovejendommen, vil skulle afvejes i forhold til de positive effekter, der f.eks. kan følge af en øget biologisk stabilitet og en øget herlighedsværdi.

Den samlede erhvervsøkonomiske effekt af det indførte krav om, at den enkelte private skovejer parallelt med træproduktionen nu skal tage de nævnte øvrige hensyn, antages dog at kunne have en vis negativ effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget.

Etablering af urørt skov, bevaring af egekrat samt gamle driftsformer vurderes ligeledes at have en negativ effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget, der overstiger effekten af det generelle krav om flersidig skovdrift. Men denne effekt forventes at blive neutraliseret ved betaling af kompensation til skovejerne.

Etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager vurderes at have en beskeden positiv effekt på lønsum og beskæftigelse i skovbruget.

Helhedsbetragningen, jf. § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1

Helhedsbetragtningen indført i § 15, stk. 1, og § 17, stk. 1, sammenholdt med lovforslagets § 16, stk. 1 og 3, vurderes alle på kort sigt at kunne give den enkelte skovejer en likviditetsmæssig lettelse. Der er i et vist omfang lagt op til at give »naturen mere plads«, hvilket kan indebære færre investeringer i intensive skovkulturer. Dette kan eventuelt på længere sigt have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Tilskudsordninger, jf. § 19

Generelt er tilskudsordningerne udtryk for en vilje fra samfundets side til at betale skovejeren for at gennemføre tiltag, som er samfundsmæssigt ønskelige, men som den erhvervsmæssige egeninteresse normalt ikke kan motivere. Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovenes stabilitet, produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes immaterielle produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller kulturværdier. Disse aktiviteter er endvidere ofte likviditetsmæssigt belastende. Samfundet betaler derfor skovejeren for at få varetaget de samfundsmæssige hensyn og interesser, der kan siges at ligge udover de krav, der er til den enkelte skovejer om at varetage god og flersidig skovdrift.

I alt væsentligt fortsættes det hidtidige økonomiske omfang af tilskudsordningerne, men især med hensyn til tilskud til skovtilplantning og produktudvikling har der været betydelige uforbrugte midler. De ændringer, lovforslaget lægger op til, har til formål at sikre fuldt afløb af de afsatte midler, hvorfor den samlede erhvervsøkonomiske effekt for skovbruget og træindustrien på dette punkt, både på kort og langt sigt, forventes at være positiv.

Specielt ordningen om produktudvikling i skovbruget og træindustrien blev gennemført med det hovedargument at sikre en langsigtet erhvervsøkonomisk positiv effekt.

Hvad angår tilskud til skovtilplantning, etablering af urørt skov og bevaring af egekrat samt gamle driftsformer og etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager, foreligger der fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Skovbrug, en beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for skovbruget og træindustrien på både kort og langt sigt.

Det vurderes, at den samlede erhvervsøkonomiske effekt af skovtilplantning, etablering af urørt skov og bevaring af egekrat samt gamle driftsformer og etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager er positiv, fordi det erhvervsøkonomiske tab knyttet til disse tiltag agtes kompenseret. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af skovlovforslaget viser, at der er mulighed for at give fuld kompensation for disse erhvervsøkonomiske tab. Specielt gælder det, at tilskud til etablering af stabile bevoksninger i hedeplantager i hovedsagen synes at være knyttet til de likviditetsproblemer, en sådan omstilling af driftsformen medfører.

Den positive effekt af skovlovforslaget er især bestemt af skovtilplantning, hvorimod de negative erhvervsøkonomiske effekter især er knyttet til etablering af urørt skov.

Den negative erhvervsøkonomiske effekt, der antages at være knyttet til det generelle krav om god og flersidig skovdrift, er et lovkrav til skovejeren, som ikke kompenseres.

6. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget sker der en videreførsel af tilskudsordninger, der er indeholdt i Det Danske Skovprogram 1993-97, godkendt af EU-Kommissionen i april 1994, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92. I forbindelse hermed vil tilskudsordningerne skulle godkendes påny som en ændring af skovprogrammet.

Tilskudsordningen vedrørende fremme af god og flersidig skovdrift indeholder elementer, der søges godkendt som ændring til skovprogrammet og derudover elementer, der forudsættes notificeret i henhold til EU-traktatens artikel 93, stk. 3.

For så vidt angår tilskud til udlæg af urørt skov vil der blive søgt medfinansiering under »LIFE« programmet, jf. Rådsforordning (EØF) nr. 1973/92.

Tilskud til produktudvikling, tilskud til konsulentvirksomhed samt opkrævning og anvendelse af produktionsafgifter skal notificeres for EU kommissionen i medfør af EF traktatens artikel 93, stk. 3. Kommissionens godkendelse skal foreligge før bestemmelser, der forudsætter notifikation, kan træde i kraft.

Det Danske Skovprogram udløber den 15. oktober 1997. Det forventes, at der derefter skal udarbejdes et nyt program for en 5-årig periode. Det må påregnes, at igangsætning af tilskudsordningerne først vil kunne finde sted med virkning fra januar 1997, og at lovforslagets ændringer først for alvor vil slå igennem i næste programperiode.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1 (Kapitel 2 om fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.)

Kapiteloverskriften er ændret, da kapitlet nu kun indeholder bestemmelser om hvilke arealer, der er fredskovspligtige, og om ændringer i fredskovspligtens fysiske udstrækning. Fra den gældende lovs § 4 er hovedparten af indholdet derfor flyttet til kapitel 3, der vedrører anvendelsen af de fredskovspligtige arealer.

Til § 3

Fredskovspligt er en permanent binding af arealer til skovbrugsformål for at sikre skov i Danmark med de deraf følgende samfundsmæssige værdier: Træ til industri, byggeri, miljøvenligt brændstof, landskabelig skønhed, levesteder for dyr og planter, gen-bevaring, grundvandsbeskyttelse, vind- og erosionsbeskyttelse, CO2-binding og omsætning, bevaring af fortidsminder og muligheder for befolkningens friluftsliv m.m.

Det er ikke muligt at fastsætte en entydig definition af begrebet skov. Der vil indgå et fagligt skøn af f.eks. bevoksningsgrad og -type ved afgørelsen af, om et konkret areal er skov, eller f.eks. park, have eller hede.

Ved administration af loven har man som hovedregel hidtil karakteriseret arealer som skov, hvis de var bevoksede med træer, som dannede eller inden for et rimeligt tidsrum ville danne, sluttet skov af højstammede træer, og hvis de som hovedregel var større end 1/2 ha og mere end 20 m brede.

Dette er også lagt til grund ved afgørelsen af, om et areal er fredskovspligtigt i henhold til den gældende § 3, som er videreført i den foreslåede § 4. Der findes dog, især i bynære områder, arealer, der er mindre end de ovennævnte størrelsesangivelser, som er fredskovspligtige eller bliver pålagt fredskovspligt, fordi de naturligt falder ind under skovlovens formål.

Hertil kommer, at arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2 (lov nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer), og andre arealer uden skovbevoksning, som udgør en naturlig del af skoven, vil være omfattet af fredskovspligten, jf. i øvrigt §§ 15 og 16.

Dette vil fortsat danne udgangspunkt for administration af skovloven. Miljø- og energiministeren vil således også i fremtiden foretage en konkret vurdering af de samlede omstændigheder, når der tages stilling til, om et konkret areal er fredskovspligtigt eller kan pålægges fredskovspligt.

Til § 4

Bestemmelserne viderefører i det store og hele den gældende lovs § 3.

ad stk. 1

ad nr. 1)

Bestemmelsen er uændret bortset fra en ændret nummerhenvisning.

ad nr. 2)

»Matriklen« er indføjet i teksten, fordi matriklen i fremtiden vil blive anvendt som hovedregister for fredskovspligtige arealer, jf. bemærkningerne til § 8, stk. 4.

ad nr. 3)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 3.

ad nr. 4)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 4, idet der kun er tale om de fredskovsplantager, som indtil for 20-30 år siden blev oprettet ved Hedeselskabets medvirken. Skove, der fremover rejses ved Hedeselskabets medvirken, bliver kun fredskovspligtige, hvis de pålægges fredskovspligt.

ad nr. 5-7)

Bestemmelserne er uændrede i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 5-7.

ad nr. 8)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 8, idet fredskovspligten efter bestemmelsen i lovforslaget udelukkende omfatter de egekrat, der eksisterede på den gældende lovs ikrafttrædelsestidspunkt, 1. juli 1989. Bestemmelsen indebærer, at egekrat, der er opstået efter 1. juli 1989 (f.eks. ved tilgroning af hede), ikke omfattes.

ad nr. 9)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 3, stk. 3, og vedrører de arealer, der indgår som en naturlig del af et fredskovspligtigt areal, jf. § 16.

ad stk. 2

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 4, i den gældende lov. Bestemmelsen sigter mod arealer, som omfattes af lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994 om jordfordeling mellem landejendomme (med senere ændringer). I henhold til jordfordelingslovens § 1, stk. 1, kan jordfordeling anvendes både til at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene og i forbindelse med køb og salg af arealertil naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skovtilplantning, rekreative områder og større anlægsprojekter m.v. samt til at fremskaffe erstatningsjord af hensyn til gennemførelse af sådanne projekter.

Hvis ikke-fredskovspligtige arealer i fremtiden eksproprieres til formål, der ikke er skov, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, selvom de er skovbevoksede eller der etableres skov på arealerne, når der i den sammenhæng er tale om en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer f.eks. i forbindelse med et vejprojekt, hvor arealerne midlertidigt tilhører staten.

Midlertidigt statseje af skov forudsættes normalt at vare højst 5 år. Hvis skovbevoksede arealer tilhører staten i længere tid, bliver de fredskovspligtige i overensstemmelse med hovedreglen i stk. 1, nr. 1.

Ved ekspropriation af fredskovspligtige arealer, ophæver miljø- og energiministeren fredskovspligten mod udlæg af erstatningsskov i henhold til § 9, stk. 1, og § 14.

ad stk. 3

Det fremgår af den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, at skove, der tilhører staten, kommunerne (herunder amtskommunerne) eller folkekirken er fredskovspligtige, bortset fra skove, der erhverves som led i en jordfordeling, jf. stk. 2. Det betyder, at når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller etablerer skov, bliver de pågældende arealer fredskovspligtige. I praksis har eksempelvis ikke alle kommuner været opmærksomme på, at sådanne arealer automatisk blev fredskovspligtige.

Forslaget medfører, at offentlige myndigheder får mulighed for at sikre, at arealer, hvis formål på længere sigt f.eks. er byudvidelse eller industri, ikke bliver fredskovspligtige. Fredskovspligten kan undgås, hvis der forud for erhvervelse af et ikke-fredskovspligtigt skovareal eller ved offentlig skovtilplantning foreligger en endeligt vedtaget lokalplan, som udlægger arealet til den ønskede anden anvendelse.

Hvis ikke-fredskovspligtige skovarealer eksproprieres til andre offentlige formål, eller der etableres skov på arealer, der er eksproprieret til andre offentlige formål, bliver arealerne ikke fredskovspligtige, under forudsætning af, at de tages i brug til det planlagte formål.

Går der mere end 20 år fra lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse, bliver arealerne dog omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1, og fredskovspligten vil i så fald skulle ophæves efter § 9, stk. 2, hvis arealerne skal tages i brug til det oprindelige formål, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

ad stk. 4 og 5

Bestemmelserne er identiske med § 3, stk. 2 og 5, i den gældende lov.

ad stk. 6

Formålet med den ny bestemmelse er at sikre, dels at fredskovsnoteringen ajourføres, og dels, at de pågældende myndigheder er opmærksomme på fredskovspligten. Underretningsforpligtigelsen kan udbygge samarbejdet mellem de øvrige myndigheder og miljø- og energiministeren, f.eks. i form af overordnet rådgivning og vejledning fra statsskovdistrikterne. Herved undgås også fejltagelser om arealers retlige status.

Når arealer midlertidigt tilhører staten, jf. bemærkningerne til stk. 2, indtræder underretningspligten først, når tidsfristen på 5 år er udløbet. Hvis der er forløbet 20 år efter en endeligt vedtaget lokalplan eller en ekspropriation, uden at arealerne er anvendt til det påtænkte formål, bliver arealerne fredskovspligtige i medfør af stk. 1, nr. 1, hvis de er skovbevoksede. Underretningspligten for sådanne arealer indtræder på dette tidspunkt.

Til §§ 5, 6 og 7

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov.

Til § 8

ad stk. 1

Ved afgørelse af, om et areal kan pålægges fredskovspligt, tages udgangspunkt i regionplanbestemmelserne, naturbeskyttelsesloven, herunder navnlig kystzonebestemmelserne, den øvrige arealregulerende lovgivning, f.eks. landbrugsloven, samt eventuelle servitutter, der påhviler det enkelte matr.nr.

Hvis der ikke i den forbindelse er noget til hinder for, at der kan etableres skov, vurderes arealets egnethed til god og flersidig skovdrift, herunder sker der en vurdering af størrelse, udformning og dyrkningsgrundlag. Som en forudsætning må det oplyses, om der påhviler arealet vejbyggelinier og lignende, der på et senere tidspunkt kan medføre, at en eventuel skovbevoksning må fjernes.

Hidtil har der været to forskellige metoder til pålæggelse af fredskovspligt. § 8 i den gældende lov forudsætter, at ejeren, efter tilladelse fra miljø- og energiministeren, tinglyser fredskovspligt på ejendommen. Denne bestemmelse anvendes i den overvejende del af sagerne. Efter § 9 i den gældende lov sørger skovlovsmyndigheden for, at der noteres fredskovspligt i tingbogen og matriklen. Denne bestemmelse var tænkt anvendt i skovrejsningsområder, når der ydes tilskud.

Ved den foreslåede bestemmelse vil der fremover kun være en metode til pålæggelse af fredskovspligt, nemlig notering i matriklen, jf. stk. 4. Ministeren er ansvarlig for, at noteringen sker. Der er tale om en forenkling, idet notering i tingbogen via matriklen er en enklere proces end tinglysning af en deklaration.

Ved i fremtiden at lade matriklen være det centrale register for fredskovspligtige arealer sikres det, at der eksisterer præcise oplysninger i form af kort og registre, hvoraf det konkrete fredskovspligtige areal fremgår, også hvor der er tale om fredskovspligt på dele af et matrikelnummer.

Kort- og Matrikelstyrelsen videregiver oplysningerne til tinglysningskontorerne, så oplysningerne fortsat umiddelbart er tilgængelige på ejendommens tingbogsblad, samme sted som de øvrige oplysninger, der har betydning for potentielle aftaleerhververe og kreditorer.

ad stk. 2

Med denne bestemmelse lovfæstes den praksis, som har været gældende også under 1935-loven. Bestemmelsen har karakter af en oplysning til borgerne om, hvilke vilkår, der normalt vil blive stillet, for pålæggelse af fredskovspligt.

ad stk. 3

Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til skovrejsning over en vis størrelse i områder, hvor skovrejsning i henhold til regionplanen er uønsket. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 21, at der med bestemmelsen sigtes til: »Nyplantning af skov på mere end 30 ha i områder, hvor skovrejsning i henhold til en endeligt vedtaget regionplan er uønsket«.

I øvrigt kræver enhver form for skovtilplantning i disse såkaldte »minusområder« dispensation i henhold til bekendtgørelse nr. 552 af 15. august 1989, som eventuelt kan meddeles af amtsrådet, hvor særlige forhold taler for det.

Bestemmelsen supplerer bestemmelsen i § 8 hvorefter pålæggelse af fredskovspligt kræver tilladelse uanset arealets størrelse.

ad stk. 4

En afgørelse om, at et areal er fredskovspligtigt, er bindende for anvendelsen af arealet, uanset om afgørelsen er tinglyst. Tinglysning af fredskovspligt er en oplysning til aftaleerhververe og kreditorer om, at et areal er fredskovspligtigt, ligesom det indgår med vægt i bedømmelsen af, om et konkret areal er fredskovspligtigt, at fredskovspligten er tinglyst.

Som opfølgning på skovloven af 1989 blev der iværksat et landsdækkende projekt (fredskovsnoteringen), hvormed man en gang for alle ville afgøre, hvilke konkrete arealer der, ud fra de generelle bestemmelser i lovens § 3, var fredskovspligtige. Fredskovsnoteringen er nu gennemført eller påbegyndt i over halvdelen af landets kommuner, og den forventes afsluttet i 1998.

Miljø- og energiministeren pålægges med den foreslåede bestemmelse en forpligtelse til at sikre, at oplysningerne om et skovareals retlige status føres ajour. Det skal bemærkes, at pålæggelse af fredskovspligt ikke ændrer det pågældende areals status i forhold til reglerne i landbrugslovgivningen. Tilladelse til udstykning og ophævelse af landbrugspligt på et fredskovspligtigt areal forudsætter således, at der derved etableres et samlet skovareal på over 35 ha, jf. landbrugslovens § 4, stk. 2, og lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994.

Til § 9

ad stk. 1

Denne bestemmelse er identisk med den gældende lovs § 10, stk. 1.

Med hensyn til administration af bestemmelsen bemærkes:

Ved fremsættelsen af forslaget til 1989-loven blev det påpeget, at det var »hensigten at styrke adgangen til at ophæve fredskovspligten på skove, der ikke opfylder nævneværdige formål«. Det anførtes samtidig, at der »i disse tilfælde normalt ikke vil blive stillet krav om vederlagsareal«.

I praksis er loven blevet administreret således, at alle de hensyn, som skovloven skal varetage, indgår i vurderingen, når det afgøres, om fredskovspligten kan ophæves på et konkret areal.

Eksempelvis kan en lille skov være vigtig for friluftslivet, hvis den ligger i et tæt befolket område, og små skove kan have stor betydning som spredningskorridorer for det vilde dyre- og planteliv. En ansøgning om ophævelse af fredskovspligt kan derfor blive afslået på denne baggrund. Er det uomgængeligt nødvendigt i en konkret situation at ophæve fredskovspligten på et sådant areal, vil der, som en konsekvens af det nævnte, blive stillet krav om erstatningsskov efter en konkret vurdering, jf. bemærkningerne til § 14.

Omvendt er der ikke grund til at fastholde fredskovspligten på arealer, som ikke er egnede til god og flersidig skovdrift, og hvor ingen af lovens formål opfyldes i nævneværdigt omfang.

Den gældende lovs § 10, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at suspendere fredskovspligten med henblik på midlertidig anden anvendelse end skovdrift, er foreslået ophævet. I stedet bør fremtidige ansøgninger af denne karakter behandles efter den foreslåede § 9, stk. 1, jf. § 13, og tidsbegrænsningen fastsættes som vilkår for tilladelsen.

ad stk. 2

Det kan være hensigtsmæssigt for en myndighed, f.eks. en kommune, at tilplante arealer, der på et senere tidspunkt ønskes anvendt til boligformål, veje, industri, servicefunktioner m.v. Herved opnår man dels, at arealerne til sin tid bliver mere attraktive, fordi en del af bevoksningerne kan blive stående omkring de nye bygninger, dels at kommunen eventuelt kan få indtægter ved salg af træ, blandt andet når der fældes træer for at give plads til det planlagte byggeri. Hertil kommer, at arealerne kan have en rekreativ værdi, indtil de overgår til kommuneplanformålet.

Bestemmelsen skal sikre, at myndigheder, som tilplanter arealer, der i en kommuneplan er udlagt til andre, nærmere fastsatte, formål end skov (boliger, veje, industri etc.), ikke bliver mødt med afslag på en ansøgning om ophævelse af fredskovspligten, når arealerne til sin tid ønskes taget i brug til det oprindeligt planlagte formål. Ansøgningen skal behandles efter § 9, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der ikke stilles vilkår om f.eks. erstatningsskov i henhold til § 14.

Dette følger også af § 13, idet der efter denne bestemmelse, kun kan stilles vilkår for tilladelser til ophævelse af fredskovspligt, der gives efter § 9, stk. 1.

Viser det sig, at arealerne efter 20 år ikke er taget i brug til det planlagte formål, er de fredskovspligtige, og ansøgning om tilladelse til ophævelse skal i givet fald behandles efter § 9, stk. 1.

ad stk. 3

Bestemmelsen er en konsekvens af planlovændringen som følge af Rådsdirektiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), gennemført ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

Planlovændringen betyder, at der skal udarbejdes regionplanretningslinier med miljøkonsekvensvurderinger forud for tilladelse til rydning af fredskov over en vis størrelse i områder, der i regionplanen er udlagt som skovrejsningsområder. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, nr. 22, at der med bestemmelsen sigtes til: »Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og større end 30 ha i regionplanlagte skovrejsningsområder, og hvor der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende areal, med mindre den ryddede skov af miljø- og energiministeren er erklæret for værende uden væsentlig skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller rekreativ værdi.«

ad stk. 4

Bestemmelsen er indføjet for at sikre, at fredskovsnoteringen ajourføres, og der ikke på et senere tidspunkt bliver tvivl om et areals fredskovsmæssige status, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.

Til §§ 10 og 11

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 11 og 12.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13.

Til § 13

Bestemmelsen oplyser om miljø- og energiministerens mulighed for at fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, til ophævelse af fredskovspligt og til byggeri, anlæg og lignende på fredskovspligtige arealer. Det fremgår endvidere, at der efter denne bestemmelse ikke vil kunne stilles særlige vilkår, herunder om erstatningsskov, hvor ophævelse af fredskovspligt på offentlige skovarealer sker efter § 9, stk. 2, med henblik på at realisere en anvendelse, der før arealets tilplantning eller tilsåning er blevet fastlagt i en kommuneplan. For så vidt angår vilkår om erstatningsskov henvises til bemærkningerne til § 14.

Til § 14

ad stk. 1

Skovlovgivningen og administrationen af denne har siden 1805 sikret, at der er blevet etableret ny skov, og at den eksisterende skov ikke er blevet ryddet. Et af midlerne til sikring af dette, er den administrative praksis, hvorefter der er blevet stillet krav om vederlagsareal (erstatningsskov), når fredskovspligtigt areal er blevet tilladt anvendt til andet end fredskov. Som regel er der blevet krævet lagt fredskovspligt på et erstatningsskovareal, der var større end det areal, hvor fredskovspligten blev opgivet. Begrundelsen for dette har været, at det tager meget lang tid at etablere skov med alle de dertil hørende værdier.

Denne praksis, som blev lovfæstet med Skovloven af 1989, kan selvsagt ikke opfylde målsætningen om en fordobling af skovarealet. Dette skal ske gennem etablering af nye private og offentlige skove. Kravet om erstatningsskov kan imidlertid modvirke en reduktion af skovarealet, som ville forhindre målsætningen i at blive opfyldt.

Siden lovens ikrafttræden har praksis på dette område været, at når et fredskovspligtigt areal skal anvendes til andet end skovdrift, skal det som hovedregel påhvile ejeren, eller den som ønsker fredskovspligten ophævet, f.eks. en statslig myndighed eller en kommune, at sikre, at der ikke derved sker en formindskelse eller forringelse af skovarealet.

Når fredskovspligten er blevet tilladt ophævet på baggrund af en anlægslov, er der hidtil ikke blevet stillet krav om erstatningsskov (vederlagsareal).

Undtagelse fra hovedreglen er, jf. bemærkningerne til §§ 9 og 10, også blevet gjort, hvis der har været tale om arealer, der har vist sig ikke at være egnede til skovdrift, eller hvor der har været tale om små, isoleret beliggende arealer, der ikke har haft særlig betydning for opfyldelse af skovlovens formål.

Den generelle samfundsudvikling har medført krav om miljøkonsekvensvurderinger ved f.eks. anlægsarbejder, herunder linieføringer, og om at etablere erstatningsbiotoper i de tilfælde, hvor anlæggene vil have en negativ effekt på miljøet eller naturen, så den samlede effekt bliver så neutral som muligt.

I overensstemmelse med de stigende krav til en bæredygtig udvikling på skovområdet vil hovedreglen fremover være, at i alle situationer, hvor et bygge- eller anlægsarbejde medfører, at fredskovspligten tillades ophævet og arealet ryddes, skal der ved planlægning og budgettering tages højde for udgiften til etablering af erstatningsskov. Dette gælder også ved anlægslove, jf. i øvrigt lovbekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1994 om offentlige veje, § 43, stk. 2. I forbindelse med de projekter, der medfører ophævelse af fredskovspligt, vil der som oftest i forbindelse med jordfordeling kunne sikres de fornødne arealer til etablering af erstatningsskov. Er dette undtagelsesvist ikke tilfældet, kan stk. 4 anvendes.

En anden mulighed, som en række kommuner har benyttet sig af, er etablering af »puljearealer«. Det er ensbetydende med, at arealerne pålægges fredskovspligt, men at skoven etableres i takt med, at kommunen bliver pålagt krav om erstatningsskov.

Formålet med bestemmelsen om erstatningsskov er at sikre, at en række af samfundets behov kan opfyldes, uden at skovarealet derved formindskes.

ad stk. 2

Ved afvejning af størrelsen af erstatningsskoven tages blandt andet følgende forhold i betragtning:

1) længden af den periode, der forløber, før et nyt skovareal kan frembyde et tilsvarende skovklima,

2) de mulige skader, som rydning af arealet vil kunne medføre for en eventuel tilbageværende skov, hvis fredskovspligten kun ophæves på en del af arealet og

3) det produktionspotentiale, som ved for tidlig afdrift ikke udnyttes optimalt.

Den erstatningsskov, der kræves som vilkår for ændret anvendelse af et fredskovspligtigt areal eller ophævelse af fredskovspligt, vil som følge af disse betragtninger normalt være større end det oprindelige areal.

Ophævelse af fredskovspligt på lange smalle arealer, f.eks. ved vejanlæg eller -udvidelser og andre »strækningsanlæg«, er særlig kritisk i relation til påvirkninger af den tilbageværende skov. Dette vil afspejle sig ved udmåling af erstatningsskovens størrelse. Ligeledes vil kravene til etablering af erstatningsskov være skærpede i tilfælde, hvor fredskovspligten undtagelsesvis ophæves på skovarealer af meget høj værdi, f.eks. bynære skove, eller skove med et stort naturindhold.

Normalt vil kravet om erstatningsskov ikke kunne overstige den dobbelte størrelse af det areal, hvor fredskovspligten ophæves, og dobbelt areal er hidtil kun blevet forlangt, hvis erstatningsskovarealet i forvejen er skovbevokset.

ad stk. 3

Bestemmelsen skal sikre, at de økonomiske forudsætninger for at etablere erstatningsskov til erstatning for den fredskov, der opgives, er til stede.

ad stk. 4

Med bestemmelsen lovfæstes den hidtidige praksis. Ikke alle skovejere eller anlægsmyndigheder o.l., der får pålagt en forpligtelse til at etablere erstatningsskov, ønsker, eller har umiddelbar mulighed for at etablere ny skov på egne arealer. Bestemmelsen åbner mulighed for, at den, som er forpligtet til at udlægge erstatningsskov, kan betale sig ud af forpligtelsen.

ad stk. 5

Bestemmelsen giver, som den hidtil gældende § 14, stk. 3, miljø- og energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder at dispensere fra hovedreglen, jf. bemærkninger til stk. 1 og 2. I den forbindelse vil der blandt andet blive fastsat bestemmelser om, hvornår der som udgangspunkt ikke vil blive krævet erstatningsskov, og hvordan det beløb, der eventuelt kan betales efter stk. 4, beregnes. Det har hidtil været praksis, at f.eks. en kommune kunne etablere et såkaldt »puljeareal«, hvor pligten til at udlægge vederlagsareal blev opfyldt successivt, efterhånden som kommunen i forbindelse f.eks. med vejprojekter fik behov for det. Denne mulighed vil blive fastholdt og vil også kunne anvendes af statslige myndigheder.

Til nr. 2. (Kapitel 3 om anvendelse af fredskovspligtige arealer: God og flersidig skovdrift)

I den gældende skovlov findes de krav, der stilles til anvendelsen af fredskovspligtige arealer, dels i kapitel 2 om fredskovspligt og dels i kapitel 3 om god og flersidig skovdrift. Systematisk er det hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne i et kapitel, hvilket er sket med det foreslåede kapitel 3.

Til § 15

I denne bestemmelse foreslås det at samle de bestemmelser, der gælder for alle fredskovspligtige arealer, uanset om de er bevoksede med skov eller ej.

ad stk. 1

I bestemmelsen stilles der krav om, at fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig skovdrift.

Bestemmelsen fastslår desuden, at tilrettelæggelse af skovdriften skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvilket er et centralt element i sikring af en bæredygtig udvikling af skovene. Der er således ikke tale om, at alle fredskovspligtige arealer skal drives med samme mål eller vægtning af de forskellige hensyn. Valg af driftsform bør afspejle arealernes potentiale og historiske baggrund.

Helhedsbetragtningen indføjes i lovteksten i erkendelse af, at det i praksis ikke altid er muligt at opfylde alle elementer af god og flersidig skovdrift helt ned på den mindste enhed i skoven. Helhedsbetragtningen indebærer imidlertid, at alle de hensyn, som skal varetages ifølge skovloven, skal inddrages i beslutningsprocessen vedrørende de fremtidige dispositioner for skoven.

Helhedsbetragtningen medfører, at en skov, hvor samtlige fredskovsarealer drives så de udelukkende tilgodeser et hensyn, ikke lever op til reglerne om god og flersidig skovdrift. Ensidig udnyttelse af en mindre andel af en skov kan rummes under reglerne, hvis de andre hensyn tilgodeses i den øvrige del af skoven. Helhedsbetragtningen er med til at understøtte, at der skabes variation i den enkelte skov. Hvis en skov har flere ejere, gælder helhedsbetragtningen for hver enkelt ejer.

Hensyn til kulturhistorie, landskab og friluftsliv er i vidt omfang beskrevet i anden lovgivning og er derfor ikke specificeret nærmere i dette kapitel. Kulturhistoriske hensyn er beskrevet i naturbeskyttelseslovens §§ 12 - 14, hensyn til friluftslivet fremgår af naturbeskyttelseslovens kapitel 4, landskabelige hensyn er beskrevet i planlovens § 6 om regionplanlægning, og jagt- og vildtforvaltningslovens § 7 omhandler forbud om fældning af visse træer og beskyttelse af redesteder.

ad stk. 2

Bestemmelsen definerer begrebet god og flersidig skovdrift.

Til § 16

ad stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Som hovedregel skal fredskovspligtige arealer holdes bevoksede med træer, der danner eller vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Dette indebærer, at der på fredskovspligtige arealer som udgangspunkt skal produceres træ af høj kvalitet til industriel udnyttelse, under varetagelse af de øvrige hensyn nævnt i § 15, stk. 2.

Undtagelserne fra hovedreglen om sluttet skov af højstammede træer på fredskovspligtige arealer beskrives i § 16, stk. 2-9, samt § 18.

I den sluttede skov af højstammede træer kan der f.eks. indgå arealer med lysninger og busk- og kratarealer, uden at dette er i konflikt med skovlovens krav. Disse arealanvendelser vil heller ikke i fremtiden kræve dispensation, såfremt de udgør en mindre andel af en bevoksning og er af en karakter, der kan forenes med begrebet god og flersidig skovdrift. Ligeledes vil der lovligt kunne etableres værnskov ved f.eks. jernbane- og vejanlæg.

ad stk. 2

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 2. Det skal dog præciseres, at reglen om, at 10 pct. af skovens areal må drives med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, gælder for hver enkelt skov. Ved opgørelsen af de 10 pct. medregnes hele det fredskovspligtige areal, inklusive ubevoksede arealer, småbiotoper, tjenestejorder og lignende. Hvis arealgrænsen på 10 pct. overskrides kræver dette tilladelse efter § 18b. I øvrigt henvises til overgangsbestemmelserne i den gældende lovs § 46, stk. 4.

Almindelig dyrkning af pyntegrønt i lang omdrift er umiddelbart tilladt, under forudsætning af, at træerne udvikler sig til en sluttet bevoksning af højstammede træer, der bevares til hugstmodenhed.

ad stk. 3

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 3. »Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«, idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Det kræver tilladelse efter § 18b, hvis et skovareal i øvrigt holdes uden skovbevoksning.

Bestemmelsen betyder, at arealer, der er nødvendige for skovdriften, som f.eks. veje, brandbælter, skovplanteskoler og vildtagre, som hidtil kan holdes uden skovbevoksning. Tilladelse efter § 18b kan f.eks. ske for at tilgodese friluftslivet ved etablering af mindre udsigtskiler, bålpladser eller lignende. Her tænkes på selvstændigt litrerede arealer, der ikke er en del af en bevoksning, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Byggeri, etablering af anlæg eller terrænændring på fredskovspligtige arealer kræver fortsat tilladelse efter § 13, jfr. § 10.

ad stk. 4

Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 4, stk. 4. »Utilplantede« er erstattet af »uden skovbevoksning«, idet der heller ikke stilles krav om tilsåning. Endvidere er det foreslået, at fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, hvis det bestemmes i en fredning efter lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr. 81 af 2. oktober 1986). Denne lov har til formål at værne om landets ældre bygninger og deres umiddelbare omgivelser i det omfang, omgivelserne er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed. De fleste af Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsens slotshaver er pålagt fredskovspligt. Der er imidlertid tale om kulturhistoriske anlæg, hvor det fredskovspligtige areal indgår med hovedvægt på æstetiske og rekreative hensyn.

ad stk. 5

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 4, bortset fra, at der er tale om en konsekvensrettelse på baggrund af naturbeskyttelsesloven.

ad stk. 6

Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 3. Bestemmelsen er koordineret med naturbeskyttelsesloven og medtager nu ferske enge og overdrev. Det præciseres, at naturtyperne, uanset størrelse, ikke må ændres. Dette forhindrer ikke plejetiltag eller normal vedligeholdelse i h.t. vandløbslovgivningen.

ad stk. 7

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 1. Bestemmelsen omfatter kun de ydre skovbryn.

Det præciseres, at ydre skovbryn af løvtræer og buske skal forynges ved selvforyngelse, stedvis stævning eller gruppevis hugst med efterfølgende indplantning for at sikre en høj grad af stabilitet i skovbrynet. Renafdrift eller egentlig rydning af ydre skovbryn af løvtræer og buske kan kun ske ved tilladelse efter § 18b.

Herved sikres det, at de ydre skovbryns funktion som lægiver for bagvedliggende bevoksninger bevares, og at skovbrynenes værdifulde landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende funktioner samt betydning for friluftslivet understøttes.

Driften af de ydre skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser samt den enkelte skovs størrelse. I mange skove, især nåleskove på mager jord, har indre skovbryn af løvtræ (f.eks. langs med brandbælter, vildtagre, lysninger m.m.) en stor betydning for skovens sundhed, stabilitet og biologiske mangfoldighed. Indre skovbryn er derfor værdifulde at bevare, men de er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bredden af skovbryn må tilpasses de lokale vækstbetingelser og graden af eksponering. Især mod vest og nord kan der være behov for brede skovbryn. Faste bredder på skovbryn angives ikke, da det kan bidrage til en unødig ensretning af det danske landskab.

For de særlige ydre skovbryn, der samtidig har en rolle som »værnskov« f.eks. for jernbaner eller veje, gælder, at hensynet til sikkerheden kan tilsige en særlig drift. Det er hensigten, at de nærmere retningslinier for disse arealer skal aftales mellem Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet.

ad stk. 8

Den første del af bestemmelsen (egekrat skal bevares) er uændret i forhold til den gældende lovs § 17, stk. 2. Ved administrationen af den gældende bestemmelse er det lagt til grund, at egekrat er karakteriseret ved at have kratpræg. Kratpræget kan f.eks. bestå i, at træerne er mere lavstammede, krogede eller flerstammede i forhold til, hvad der er normalt for plantede bevoksninger. Efter gældende lov må skovejere ikke aktivt gennemføre en skovbehandling, der fremskynder egekrattets ændring til egeskov.

Hvis bevoksningen mister sit kratpræg, og f.eks. vokser op til egeskov, er der i henhold til gældende lov ikke længere tale om egekrat i lovmæssig forstand. Bevoksningen er herefter omfattet af de almindelige bestemmelser for fredskovspligtige arealer og kan ved hugstmodenhed erstattes med andre træarter. Sådanne konverteringer forekommer, selvom der ikke er indlysende økonomiske eller miljømæssige fordele forbundet hermed.

Bestemmelsen i den gældende lov har ikke betydet en arealmæssig binding af de eksisterende egekrat. Der har heller ikke været en lovmæssig forpligtelse til aktivt at bevare et areal som egekrat ved f.eks. stævnings- eller plukhugstdrift.

Den gældende lovs bestemmelse om, at egekrat skal bevares, videreføres med de samme lovmæssige forpligtelser som hidtil. Ved administrationen af den gældende lov er det lagt til grund, at egekrat ikke må konverteres til andre bevoksningstyper, f.eks. ved at foretage plantning eller anvende gødning eller pesticider, der kan skade den flora og fauna, der er karakteristisk for egekrat.

Til den gældende bestemmelse føjes, at ministeren gennemfører en registrering af bevaringsværdige egekrat. Intentionen med tilføjelsen er at sikre, at bevaringsværdige egekrat ikke konverteres til andre træarter i de situationer, hvor bevoksningen ikke længere er omfattet af lovens generelle beskyttelse af egekrat, og at en del af de bevaringsværdige egekrat aktivt, ved pleje, bevares som krat. Bevaringen forventes især at ske i form af konkret aftale, eller alternativt f.eks. ved rejsning af fredningssag efter naturbeskyttelsesloven.

De nærmere retningslinier for registreringen af de bevaringsværdige egekrat, herunder hvilke kriterier, der skal ligge til grund, forelægges Skovrådet. Den endelige fastlæggelse af kriterier vil tage udgangspunkt i følgende generelle kriterier for bevaringsværdige egekrat:

- større end 0,5 ha

- helt overvejende stedlige, selvsåede træarter og -racer

- beliggenhed i Jylland på især mager jordbund

- dominans af eg, men gerne væsentlig andel af asp, lind m.m.

- præges af, at være eller have været udsat for påvirkning i form af græsning, stævning og/eller opvækst under særlig frost- eller vindpåvirkede forhold.

Kriterierne indebærer, at bevaringsværdige egekrat både kan være bevoksninger af eg med kratpræg og bevoksninger af eg uden kratpræg.

De bevaringsværdige egekrat udgør en enestående naturressource og har stor betydning set ud fra en genetisk, botanisk, kulturhistorisk og landskabelig synsvinkel. Bevarelsen falder i tråd med de internationale bestræbelser for at bevare oprindelige skove.

Ifølge naturskovsstrategien fra 1994 er der ca. 4.000 ha egekrat i Danmark, overvejende i Midt- og Vestjylland. En del er ejet af staten. De statslige egekrat er sikret i forbindelse med driftsplanlægningen.

Registrering af de bevaringsværdige egekrat vil blive iværksat efter lovens vedtagelse og forventes afsluttet i løbet af ca. 3 år. Registreringen vil tage udgangspunkt i eksisterende data- og kildegrundlag.

Registreringen skal tilvejebringe det nødvendige grundlag for lovens administration og være tilstrækkelig detaljeret til at:

- den naturvidenskabelige og kulturhistoriske værdi kan vurderes

- den aktuelle tilstand og den potentielle risiko for ændring kan vurderes

- lokaliteterne kan prioriteres

- forslag til fremtidig drift kan udarbejdes.

Registreringen vil danne grundlag for indgåelse af konkrete aftaler for at sikre de bevaringsværdige egekrat. I hvert enkelt tilfælde vil det være nødvendigt at tage stilling til, hvordan det bevaringsværdige egekrat bedst kan bevares. Bevaringen kan f.eks. ske i form af en aftale om, at foryngelse kun må ske med eg fra samme bevoksning (f.eks. ved stævning eller selvforyngelse), eventuelt kombineret med en plejeaftale (f.eks. stævning, græsning eller plukhugst) eller aftale om urørt skov. Aftalerne vil blive tinglyst.

Ud fra en konkret vurdering af aftalens økonomiske betydning for ejeren kan der, når det er relevant, udbetales en kompensation for træartsbindingen. Størrelsen af kompensationen afhænger blandt andet af boniteten og størrelsen af træerne på arealet. Der kan også forekomme, boniteter og arealer, hvor kompensation ikke er relevant. Dansk Skovforening har foreslået op til 8.000 kr./ha som kompensation for, at egekrat skal fastholdes som eg og forynges med eg fra samme bevoksning. Herudover kan der blive tale om tilskud til skovpleje. Retningslinier for tilskuds- og kompensationssatser forelægges for Skovrådet.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til pleje af egekrat.

ad stk. 9

Bestemmelsen er ny og skal understøtte, at stævningsskov kan drives efter de gamle driftsformer. Skovtypen kan være bevaringsværdig i henhold til naturskovsstrategien. Stævningsdrift (også kaldet lav- og mellemskovsdrift) er kendt fra det gamle danske bondeskovbrug, men er også kendt fra resten af Europa.

Bestemmelsen retter sig navnlig mod de skovarealer, hvor spor af stævningsdrift stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne driftsform, stadig findes. At et areal har været stævningsskov ses især på træernes basis, hvor den gamle, ofte hule stub endnu står, samt ved at træerne ofte er flerstammede.

Stævningsdrift betyder, at skovarealet drives i kort omdrift, med træarter, der egner sig til at skyde fra stubben og/eller rødderne. Det er typisk hassel, rødel, ask og eg, men også andre arter kan der være lokal tradition for at stævne. Alt efter formål blev skuddene tyndet og endeligt afdrevet efter 15-20 år, når de havde nået arms- eller benstykkelse. Der har ofte været overstandere på arealet, og arealet kan have været drevet i kombination med kreaturgræsning, jf. bemærkningerne til § 16, stk. 10.

Egekrat og bøgepur kan være eksempler på stævningsskove. Egekrat findes hovedsagelig i Midt- og Vestjylland, og bøgepur findes blandt andet i de nordøstjydske skove. Der er tale om natur- og/eller kulturbetingede krat af eg og bøg. Ellesumpe er en anden værdifuld type stævningsskove, der findes på fugtige eller oversvømmede arealer.

Stævningsskovene har med den relativt lysåbne skov, hvor de afdrevne arealer har skiftet rundt i skoven, et helt særligt dyre- og planteliv. Ligeledes har jordbunden under de gamle stævningsskove oftest aldrig været udsat for jordbearbejdning. De enkelte træer i stævningsskoven kan, som det kendes fra egekrat, have en betydelig alder som individer, selv om den nystævnede skov ser ung ud. De kan derfor ofte betragtes som de gamle skoves efterkommere.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan der ydes tilskud til drift af stævningsskov.

ad stk. 10

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 17, stk. 5, bortset fra at »træbevoksede arealer« er ændret til »skovbevoksede arealer«.

Hensigten med bestemmelsen er fortsat, at dyrehold som hovedregel ikke må finde sted på skovbevoksede arealer i fredskov. Eventuel tilladelse efter § 18b til at fravige bestemmelsen om dyrehold kan gives, hvis der foreligger en rimelig begrundelse, der er forenelig med god og flersidig skovdrift, og hvis dyrene ikke forventes at volde skade på skoven.

Karakteristisk for græsningsskovene er en lyskrævende bundflora, og en rig insektfauna tilkyttet dels urtefloraen, dels de store, gamle træer. Skovtypen kan være bevaringsværdig i henhold til naturskovsstrategien. Mange egekrat, bøgepur og stævningsskove har i øvrigt været drevet i kombination med græsning.

Tilladelse til dyrehold vil navnlig blive givet til skovarealer, hvor spor af græsningsskoven stadig kan konstateres, eller hvor der er mulighed for, at rester af den flora og fauna, der er karakteristisk ved netop denne driftsform, stadig findes. Sporene kan være enkelte, markante, gamle træer med lav krone eller bidtolerante pionertræarter som tjørn og ene. Også historiske kort, beretninger, stednavne m.m. kan indikere, at skoven engang har været græsningsskov.

Dyrehold kan tillades af natur- eller kulturhistoriske grunde:

- F.eks. vil dyrehold kunne tillades, hvor dyrene er afgørende for introduktion eller fortsættelse af en bevaringsværdig, gammel driftsform. Ved tilladelse lægges der vægt på, at det er driftsformen og den naturtype den afstedkommer, der er målet, og ikke opdrættet af dyr.

- Græsning med kreaturer har tidligere været vidt udbredt i de danske skove. Driftsformen skabte en lysåben skov med spredtstående træer, hvor græs og urter på skovbunden havde gode vilkår. Ny træopvækst havde hårde betingelser, hvorved foryngelse af skoven forudsatte hegning.

Tilladelse til dyrehold kan også gives af skovdyrkningsmæssige grunde:

- Bevoksningsforyngelse ved hjælp af svin, der roder i jordbunden, kan have en såvel skovdyrkningsmæssig som kulturhistorisk værdi.

- Græsning som miljøvenlig bekæmpelse af uønsket vegetation i nåletrækulturer af f.eks. nordmannsgran kan også være en gavnlig anvendelse af dyr i skoven.

Anvendelse af dyr i skov- eller naturpleje forudsætter endvidere, at der er indhentet nødvendig veterinær godkendelse og truffet de nødvendige forholdsregler omkring hegning m.v.

Hjortefarme er ikke forenelig med god og flersidig skovdrift og kræver derfor tilladelse efter § 9, stk. 1 (ophævelse af fredskovspligt). Bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr indeholder bestemmelser for erhvervsmæssigt opdræt af hjortedyr (hjortefarme). En indhegning af hjortedyr kan undtages fra reglerne i bekendtgørelsen, såfremt en række betingelser er opfyldt (dyrehave), men kræver fortsat tilladelse efter skovloven.

Efter lovens § 19, stk. 1, nr. 1 kan der ydes tilskud til etablering af blandt andet græsningsskov.

ad stk. 11

Den foreslåede bestemmelse omfatter fortsat tilfældig, uorganiseret hensmiden af overflødige genstande, og den er enslydende med den gældende lovs § 17, stk. 6, bortset fra, at »henkastes« er ændret til »anbringes«. Dette er sket for at tydeliggøre, at skovene ikke skal tjene til at aftage f.eks. byggeaffald eller restprodukter fra forskellig industrivirksomhed, og for at forhindre, at visse former for affald ikke omfattes af enten § 10 eller § 16, stk. 11 i forslaget.

Etablering af egentlige lossepladser, affaldsdepoter og lignende kræver dispensation fra den gældende lovs § 11, som er gentaget uændret i lovforslagets § 10. Disse bestemmelser administreres restriktivt og skal sammenholdes med bestemmelserne i miljølovgivningen.

Der er fortsat mulighed for at anvende byggeaffald og lignende i forbindelse med anlæg af skovveje, under forudsætning af, at materialet opfylder betingelserne i Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelser af 15. juli 1985 og 27. marts 1990 til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd. Her er der tale om terrænændring eller anlæg, som er nødvendige for skovdriften, jf. § 10. Etablering af et vejanlæg, der ikke er nødvendigt for skovens drift, vil fortsat kræve dispensation fra skovloven.

Også i forbindelse med vedligeholdelse af skovveje kan der anvendes byggeaffald og lignende under de samme miljømæssige betingelser som nævnt vedrørende anlæg.

Der er ikke i miljølovgivningen angivet specifikke krav til i hvilke lagtykkelser byggeaffald og lignende må anvendes. Det forudsættes, at der ikke må udlægges materialer i tykkere lag, end hvis der havde være anvendt primære råmaterialer. Hvis materialerne udlægges i større lagtykkelser, kan der være tale om »maskeret« deponering.

Til § 17

I denne bestemmelse samles de bestemmelser, der gælder for skovbevoksede arealer i fredskov.

ad stk. 1

Bestemmelsen er en præcisering af den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 7 hvoraf det af bemærkningerne fremgår, at der med bestemmelsen tænkes på de produktionsmæssige, økologiske og miljømæssige forhold ved skovdyrkningen. Bestemmelsen præciserer, at god og flersidig skovdrift skal praktiseres under hensyntagen til såvel dyrknings- som naturgrundlaget, træproduktionen, den biologiske mangfoldighed og det omgivende miljø.

Den skovbrugsfaglige viden danner grundlag for de krav og rammer, der kan stilles til driften af en skov. Afvejningen af de forskellige hensyn skal ske ud fra en helhedsbetragtning, hvilket giver skovejeren en valgfrihed med hensyn til driften af skoven indenfor lovens rammer. Den til enhver tid eksisterende skovbrugsfaglige viden danner grundlag for valg af dyrkningsmetoder f.eks. renafdrift, gødskning, pesticidanvendelse m.v.

Alle indgreb i skoven (f.eks. hugst, plantning, tynding) påvirker de fremtidige dyrkningsmuligheder og skovens naturindhold, ofte langt ud i fremtiden. Et indgreb, der på langt sigt vil forbedre dyrknings- og naturgrundlaget, kan derfor godt retfærdiggøre en midlertidig forringelse, set ud fra en helhedsbetragtning. En kortvarig, begrænset forringelse af dyrknings- og naturgrundlaget kræver således ikke tilladelse efter skovlovens § 18b. Hvis der sker en betydelig eller langvarig forringelse af træproduktionen, det omgivende miljø, dyrknings- eller naturgrundlaget, skal der søges tilladelse efter skovlovens § 18b.

Ved dyrkningsgrundlaget forstås de økologiske rammebetingelser for skovdyrkningen, herunder skovklimaet, jordbundens næringsstofpulje og -kredsløb. Et velfungerende dyrkningsgrundlag afhænger endvidere af tilstedeværelsen af en mængde forskellige organismer (nedbrydende organismer, mykorrhizasvampe m.v.). At dyrkningsgrundlaget skal vedligeholdes eller forbedres kan blandt andet indebære:

1) at heltræudnyttelse og fjernelse af kvas under visse forhold må undlades,

2) at renafdrift under visse omstændigheder må undgås for at undgå tab af næringsstoffer og ødelæggelse af et veletableret skovklima.

Ved naturgrundlaget forstås rammebetingelserne for eksistensen af levende organismer i skoven. Ved biologisk mangfoldighed forstås variationen af levende organismer, herunder variationen i og mellem økosystemer og mangfoldigheden indenfor og imellem arter. Naturgrundlaget, og dermed den biologiske mangfoldighed i skoven påvirkes af skovdriften (f.eks. træartsvalg, hugst, tynding, afvanding, gødskning, pesticidanvendelse, bevoksningens struktur og den biologiske vedvarighed i skovdriften). Biologiske nøgleelementer fra naturlige skovøkosystemer, f.eks. vådområder, gamle/døende træer og dødt ved på skovbunden, udgør vigtige levesteder for en mængde skovtilknyttede organismer. Naturgrundlaget kan blandt andet vedligeholdes eller forbedres ved:

1) at integrere biologiske nøgleelementer i skovdriften, f.eks. ved at efterlade en passende mængde dødt ved på skovbunden,

2) at opbygge og sikre den biologiske vedvarighed ved driftsformer, der sikrer et lukket skovklima over længere tidsrum (f.eks. plukhugst, gruppevis foryngelse, nordrandsforyngelse eller skærmforyngelse),

3) at bevare og genskabe variation, vådområder og randzoner i skoven (f.eks. omkring lysninger og langs vandløb) for målrettet at øge områdets biologiske mangfoldighed.

Ved det omgivende miljø forstås skovbevoksningens omgivelser: jord, vand og luft. Skovdriften skal på baggrund af den skovbrugsfaglige viden tilrettelægges, så den ikke påvirker kvaliteten af f.eks. grundvand eller vandløb negativt. Negativ påvirkning af miljøet kan f.eks. forekomme:

1) som følge af renafdrift, ved udvaskning af næringsstoffer til grund- eller afstrømningsvand,

2) som følge af pesticidanvendelse, ved nedsivning til grundvand eller udsivning til søer og vandløb,

3) som følge af gødskning eller jordbearbejdning og deraf følgende udvaskning af næringsstoffer til omgivelserne.

Skovdriften kan samtidig have en række positive miljøeffekter f.eks. binding af kuldioxid i vedmasse og skovbund, sikring af rent grundvand, samt et positivt bidrag til landskabernes økologiske funktioner.

ad stk. 2

Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende lovs § 15, stk. 1, 2. pkt., der beskrev principperne for god skovdrift. Den foreslåede bestemmelse beskriver principper for god og flersidig skovdrift, hvad angår skovbevoksede arealer.

ad nr. 1)

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 1, dog med den præcisering, at også tilsåning skal foretages med egnet frømateriale. Udgangspunktet er, at fredskovspligtige arealer skal være bevoksede med træer. Ud fra en konkret vurdering, herunder ved en fredning, kan arealer tillades friholdt for bevoksning eller eventuelt henlægges til tilgroning i fri succession, når særlige forhold taler for det, jf. § 16, stk. 3-6, og § 18.

ad nr. 2)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 2.

ad nr. 3)

Bestemmelsen er udvidet i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 3, idet der tages højde for at andre tiltag end tynding kan være hensigtsmæssige for at sikre bevoksningens sundhed, produktion og stabilitet. Udvidelsen skal blandt andet sikre mulighederne for naturnær drift, f.eks. i fleretagerede blandingsbevoksninger baseret på plukhugstlignende principper eller gruppevis foryngelse. Dyrkningstiltagene skal være tilpasset den valgte driftsform. I fleretagerede blandingsbevoksninger kan det f.eks. være relevant, gennem tyndingsindgreb, at justere træartssammensætning og/eller diameterklassefordeling. Af hensyn til skovens sundhed skal salgsprodukter fjernes snarest, specielt hvor der er fare for opformering af f.eks. skadelige insekter, som det især kendes i nåletræ.

ad nr. 4)

Bestemmelsen er ændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 4. Der tages højde for, at hugstmodenhedskriteriet gælder på enkelttræniveau (måldiameterhugst) ved uensaldrende eller fleretagerede skovdyrkningssystemer, baseret på plukhugstlignende principper eller gruppevis foryngelse. Derved er bestemmelsen ikke til hinder for tyndingsindgreb og lignende i fleretageret skov. Hovedreglen er, at en bevoksning skal bevares til hugstmodenhed, og at vedmassen i f.eks. fleretagerede blandingsbevoksninger ikke må udhules ved stærk hugst fra toppen. Foryngelseshugst i form af skærmstilling, der har til formål at fremme den langsigtede stabilitet, kan foretages før hugstmodenhed i situationer, hvor bevoksningen er sund og ikke står udsat.

ad nr. 5)

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 15, stk. 1, nr. 5.

ad nr. 6)

Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lovs § 15, nr. 6, idet denne er indarbejdet i bemærkningerne til nr. 3. Indholdet af bestemmelsen er ny og skal fremme den biologiske mangfoldighed i skoven, ved at sikre mulighed for, at gamle træer og dødt ved i passende omfang kan efterlades til naturlig nedbrydning og som levesteder for dyr og planter. Bestemmelsen sigter især på gamle træer og dødt ved af de naturligt hjemmehørende træarter, der generelt rummer flere levesteder for planter og dyr end de indførte træarter.

Til § 18

ad stk. 1

Bestemmelsen, der er ny i forhold til den gældende lov, giver mulighed for at aftale en arealbinding, der er mere vidtgående end den generelle fredskovspligt. Ved aftalen sikres, at arealet ud i al fremtid friholdes for kulturindgreb. Aftalen medfører, at der gives tilladelse til at afvige lovens generelle krav til fredskovspligtige arealer.

Tinglysning af aftalen sker for at sikre underretning af fremtidige erhververe af arealet. Derudover skal tinglysningen sikre kontinuitet langt ud i fremtiden. Kontinuitet er nødvendig for at opnå de strukturer og den naturlige dynamik i skoven, som er formålet med udlægningerne.

Forud for en aftale om udlæg af urørt skov, foretager miljø- og energiministeren en konkret vurdering af arealets egnethed til formålet:

- Arealet skal som helhed have et stort potentiale i biologisk henseende ved aftalens indgåelse. Skovens struktur og dens indhold af biologiske nøgleelementer som naturlige vådområder, gamle og døde træer samt en bred sammensætning af træ- og buskarter tillægges stor vægt.

- Arealets forhistorie betyder meget i vurderingen af dets egnethed. Her tænkes f.eks. på skovens og de enkelte træarters kontinuitet på arealet samt intensiteten af den hidtidige drift.

- Arealets størrelse og form indgår også i vurderingen, og det kan således blive aktuelt at inddrage arealer, som isoleret set ikke er specielt velegnede som urørt skov, men får værdi på længere sigt ved at indgå i en større sammenhæng.

- I særlige tilfælde kan udlægges arealer uden skovbevoksning til fri succession. Arealer til fri succes-sion bør som hovedregel kun være en mindre del af en samlet aftale, der tillige omfatter skovbevoksede arealer.

- Forholdene på naboarealerne har betydning for de ydre påvirkninger af den urørte skov. F.eks. kan umiddelbar nærhed til andre natur- og skovområder i ekstensiv drift tale for en udpegning til urørt skov.

De enkelte arealer indgår i en samlet vurdering, idet det tilstræbes at opnå en passende mængde urørt skov med optimal geografisk fordeling og af så god kvalitet som muligt. Arealets nationale eller internationale betydning for enkelte arter og for habitater tages også i betragtning.

Såfremt et skovareal opfylder betingelserne for at blive udlagt som urørt skov, kan der ved indgåelse af en aftale ydes tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 2.

Arealer, der har et særligt biologisk indhold eller er af stor national eller international betydning, kan tillige sikres gennem fredning eller statsligt opkøb.

ad stk. 2

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16, stk. 1.

Til § 18a

Med bestemmelsen oplyses, at aftaler om urørt skov eller bevarelse af enkelttræer efter § 18 vil blive tinglyst på ejendommen. Tinglysningen sker for at gøre aftaleerhververe og kreditorer opmærksomme på den særlige status for disse arealer. Herved sikres konsekvens og kontinuitet i arealernes anvendelse. Bestemmelsen vil også få betydning for beskatning af erstatning ydet for udlæg af urørt skov. Bestemmelsens 2. pkt. svarer til den gældende lovs § 16, stk. 2, idet den ny bestemmelse dog også er omfattet af § 18, stk. 1.

Til § 18b

I § 16 er anført de bestemmelser, der gælder for samtlige fredskovspligtige arealer, medens § 17 indeholder de regler, der gælder for de skovbevoksede arealer. Med bestemmelsen i § 18b gives miljø- og energiministeren hjemmel til at tillade fravigelse af hovedparten af disse regler efter ansøgning fra skovejeren, når særlige grunde taler for det. Der er ikke hjemmel til at dispensere fra reglerne i § 16, stk. 4 og 5, og i praksis vil der som hovedregel ikke blive givet dispensation fra § 16, stk. 11.

Til § 18c

Efter den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne om god og flersidig skovdrift ved bekendtgørelse.

Der er stor variation i dyrknings- og naturgrundlaget fra egn til egn, og skovejeren kan i vid udstrækning på baggrund af den eksisterende skovbrugsfaglige viden vælge driftsformen for sine fredskovspligtige arealer inden for lovens rammer. Det er derfor vanskeligt udtømmende at definere reglerne om god og flersidig skovdrift i lovteksten.

Med bestemmelsen åbnes mulighed for, at ministeren ved bekendtgørelser kan foretage yderligere præciseringer af begrebet god og flersidig skovdrift. Det kan vise sig, at f.eks. ny viden kan betinge ændringer i den generelle skovdyrkningspraksis, og at sådanne ændringer finder generel tilslutning hos de myndigheder og organisationer, der er repræsenteret i Skovrådet.

Eksempelvis kan der opstå behov for yderligere præcisering ved retningslinier for:

- anvendelsen af fredskovspligtige arealer ud fra en helhedsbetragtning (§ 15, stk. 1),

- driften af juletræer og pyntegrønt (§ 16, stk. 2),

- driften af skovbryn (§ 16, stk. 7),

- dyrehold (§ 16, stk. 10) og

- fortolkningen af begrebet god og flersidig skovdrift, herunder dyrkningsgrundlag, naturgrundlag og det omgivende miljø (§ 17, stk. 1, og 2)

Bestemmelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte generelle retningslinier for, hvornår der kan forventes tilladelse efter lovens § 18b, f.eks. til ubevoksede arealer, naturlig succession, gamle driftsformer og urørt skov med henblik på at fremme god og flersidig skovdrift.

Bestemmelsen kan også anvendes til at fastsætte kriterier for udvælgelse af bevaringsværdige egekrat m.m.

Af hensyn til retssikkerheden bør sådanne retningslinier fastsættes ved bekendtgørelser, der har været i offentlig høring.

Endvidere forudsættes det, at der foreligger en indstilling om bekendtgørelsen fra Skovrådet til ministeren, jfr. § 42. For § 15 og § 17, stk. 1, gælder, at der bør foreligge en enig indstilling fra Skovrådet.

Til nr. 3 (Kapitel 4 om fremme af god og flersidig skovdrift)

Til § 19

På baggrund af resultaterne fra den seneste skovtælling fra 1990 præsenteres indledningvis en række karakteristiske hovedtræk vedrørende de danske skove og deres struktur.

Det skovbevoksede areal er på i alt ca. 417.000 ha. Omkring 65 pct. af det skovbevoksede areal er bevokset med nåletræ. Heraf findes 81 pct. i Jylland. Løvtræet tegner sig for 35 pct., hvoraf 57 pct. findes på Øerne. Bøgen er den mest udbredte løvtræart og udgør omkring 50 pct. af løvtræarealet, mens rødgran dominerer nåletræarealet, ligeledes med omkring 50 pct.

Baggrunden for at indføre en støtteordning til fremme af løvskov var, at løvskovsarealet i Danmark siden ca. 1930 har været i tilbagegang. Der redegøres nærmere herfor i bemærkningerne til §§ 19 og 20 i gældende lov. Her er endvidere beskrevet løvskovens betydning for den fremtidige produktion af træ og træprodukter, herunder for selvforsyning og beskæftigelse samt løvskovens betydning for friluftslivet og for naturgrundlaget.

Under den eksisterende ordning i skovloven til fremme af løvskov i eksisterende skove er der i årene 1990-95 givet tilsagn om tilskud for 94 mio. kr. Dette svarer til et løvskovareal på ca. 6.200 ha. Indtil videre er udbetalt 35 mio. kr. til iværksatte projekter.

Godt 45 pct. af det danske skovareal er privatejet. Herudover er den offentlige sektor, som i skovtællingen i 1990 dækker Skov- og Naturstyrelsen, amter og kommuner, præsteembeder samt staten i øvrigt, en stor ejergruppe der tilsammen dækker godt 31 pct. af skovarealet. Herefter følger selskaber og foreninger, med knap 16 pct. af skovarealet. Fonde, stiftelser m.v., dækker godt 7 pct. og Det danske Hedeselskab tegner sig for knap 1 pct.

De danske skove er præget af et stort antal mindre driftsenheder (skovejendomme, landbrugsbedrifter med skov samt andre ejendomme med skov). I arealmæssig sammenhæng udgør de mange små driftsenheder imidlertid en mindre gruppe. Det fremgår af skovtællingen, at driftsenhederne under 50 ha udgør ca. 96 pct. af antallet, men kun 24 pct. af skovarealet. Således er 19.653 driftsenheder under 50 ha.

Fra den tidligere gennemførte skovtælling i 1976 til 1990 er antallet af driftsenheder faldet fra knap 26.000 til 20.563. Det er primært de mindre driftsenheder (under 20 ha), der har tegnet sig for faldet. Dette fald skyldes dels sammenlægninger af mindre landbrugsbedrifter med skov, og dels sammenlægninger af mindre skovejendomme til større enheder. Generelt skal udviklingen ses i lyset af den ændrede bedriftsstruktur for landbruget, da langt hovedparten af de mindre skovejendomme findes på bedrifter, hvor der både er land- og skovbrug, oftest med hovedvægten på landbruget.

Skovtællingen viser et svagt stigende produktionspotentiale ved stigende driftsstørrelse. Dette forhold viser, at større driftsenheder, der kan etablere en bedre skovopbygning samt et bedre skovklima, kan forøge og forbedre produktionen. Dette forhold understøttes sandsynligvis af, at de større skove kan bære en mere intensiv forstlig administration.

Hovedparten af skovarealet (ca. 90 pct.) har tilknyttet forstlig bistand under en eller anden form, mens kun ca. 10 pct. af arealet er uden forstlig bistand. Det er de små driftsenheder, der er uden forstlig administration. Således er de knap 46.000 ha uden forstlig administration fordelt på næsten 12.000 driftsenheder. Den vigtigste administrationsform er eget forstligt personale, der dækker 58 pct. af skovarealet. Forstlig bistand fra Det danske Hedeselskab udgør ca. 14 pct., og fra De Danske Skovdyrkerforeninger ca. 11 pct. For godt 7 pct. af skovarealet anvendes anden form for forstlig bistand.

Det er intentionen med de i § 19 foreslåede virkemidler, at fremme god og flersidig skovdrift. Virkemidlerne er rådgivning og tilskud. Den særlige ejendoms- og ejerstruktur indenfor skovbruget taler for at opretholde en skovbrugsfaglig rådgivning rettet især mod ejere af de mange små skovejendomme. Ligeledes er det i særlige situationer fortsat hensigtsmæssigt at fremme god og flersidig skovdrift gennem tilskud.

Der vil ved den konkrete udformning af de enkelte tilskudsordninger blive taget udgangspunkt i, at der kun ydes tilskud til aktiviteter eller ændringer i skovdriften, som er samfundsmæssigt ønskelige, men som den erhvervsmæssige egeninteresse normalt ikke kan motivere.

Det drejer sig dels om langsigtede forbedringer af skovens stabilitet, produktivitet og sundhed, og dels om fremme af skovenes immaterielle produktion samt sikring af særlige natur-, miljø- eller kulturværdier. Disse aktiviteter er ofte likviditetsmæssigt belastende.

I regeringens skovpolitiske redegørelse fra 1994 er det fremhævet, at en sund driftsøkonomi er en forudsætning for, at de private skovejere er i stand til at fastholde og fremme et bæredygtigt skovbrug.

Dette er efterfølgende blandt andet kommet til udtryk i en særordning for skovbruget i den generelle lempelse af generationsskifteafgifterne, som blev gennemført i 1995. Således er henstandsmuligheden for betaling af generationsskifteafgiften blevet et retskrav for så vidt angår de værdier, der kan henføres til skov.

Sammen med den generelle lempelse i afgiftssatserne har dette ført til betydelige og nødvendige lempelser i erhvervets generationsskiftevilkår.

Der er også med beslutningen om nedsættelsen af skovbrugets grundværdier i 1995 taget skridt til en grundværdibeskatning, der er mere sammenlignelig med det øvrige jordbrug.

Det fremgår endvidere af regeringens skovpolitiske redegørelse, at regeringen vil gøre en indsats for at fremme løvtrædyrkning, naturbeskyttelse og naturnært skovbrug med henblik på at omstille driften i en mere stabil/naturnær retning samt etablere en produktudviklingsordning for træ og træprodukter.

Ved administrationen af tilskudsordningerne kan der være brug for en definition af, hvad der forstås ved en skovejendom. Det kan blive relevant at tilpasse definitionen til den enkelte tilskudsordning med henblik på at opfylde de fastlagte skovpolitiske målsætninger.

Tilskud vil kun blive ydet til den private person eller den selskabskonstruktion, som kan dokumentere at have afgørende indflydelse på de arealer, som vedkommende person eller selskab er ejer eller medejer af. Det skal ses på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at planlægge god og flersidig skovdrift for hele skovejendommen under et. Herved kan det sikres, at tilskuddene medvirker til opfyldelsen af de mål, der er fastsat i tilskudsordningerne, f.eks. at tilskud til løvtræbevoksninger også medvirker til opfyldelse af målet om at øge det samlede løvskovareal.

Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder.

For så vidt angår produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien, § 19, stk. 1, nr. 4, samt for oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed, § 19, stk. 1, nr. 6, jf. de særlige bemærkninger herom.

ad stk. 1, nr. 1)

Hidtil er tilskud til løvskov og pleje af særlige bevoksninger blevet ydet med hjemmel i skovloven, §§ 19-21. Strukturudviklingslovens kapitel 7, gav hjemmel til forskellige skovforbedrende foranstaltninger (lov nr. 247 af 11. april 1994, med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse 715 af 30. august 1995). Med den foreslåede bestemmelse koordineres disse tilskudsmuligheder for at sikre en optimal anvendelse i overensstemmelse med skovlovens formål. Samtidig nedlægges det Rådgivende Udvalg vedrørende Skovbrugsforanstaltninger, der hidtil har været nedsat med hjemmel i Strukturudviklingsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil tilskud fremover kunne gives til: etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og løvtræskovbryn, etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede granbevoksninger, bevoksningspleje, pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove eller skovarealer under særlig drift. Endvidere vil tilskud kunne gives til foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet samt til driftsplanlægning.

I forhold til de eksisterende tilskudsmuligheder vil der ikke fremover blive ydet tilskud til etablering eller forbedring af nye grøfter, læggepladser og veje. Muligheden for at yde tilskud til tynding af løv- og nåletræbevoksninger opretholdes, selvom muligheden ikke for nærværende vil blive udnyttet. I helt ekstraordinære situationer, f.eks. meget dårlige konjunkturer, kombineret med risiko for opformering af skadevoldende insekter, vil tilskud til tynding igen kunne tænkes indført.

Tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1, vil fortsat alene blive ydet til eksisterende skove, idet tilskud til skovrejsning er omfattet af § 19 stk. 1, nr. 3.

Tilskud vil som hovedregel blive ydet som et fast beløb pr. ha, uafhængigt af ejerens faktisk afholdte omkostninger.

Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19 stk. 1, nr. 1 vil blive vurderet senest 10 år efter ordningens ikrafttrædelse.

Etablering af løvtræbevoksninger herunder indre løvtræbælter og løvtræskovbryn

Baggrunden for at yde tilskud til etablering af løvtræbevoksninger er blandt andet et ønske om at fremme skovenes stabilitet, forøge den biologiske mangfoldighed samt tilgodese befolkningens friluftsmæssige interesser.

Som målsætning for etablering af løvtræbevoksninger fastholdes den hidtidige målsætning om, at løvskovsarealet i de private skove forøges fra ca. 106.000 ha til 120.000 ha. Målsætningen er beskrevet i bemærkningerne til den gældende skovlov. Stigning i løvskovsarealet som følge af privat skovrejsning ved tilplantning af landbrugsarealer medregnes ikke i de 120.000 ha.

Der sigtes mod at fremme tilplantninger, tilsåninger og selvforyngelser af især bøg, eg, ask og lind, hvor lind er en udvidelse i forhold til den eksisterende ordning. Tilskudssatserne forventes at variere mellem 5.000 kr./ha og 25.000 kr./ha afhængig af træart, kulturmetode, hidtidig træart på arealet m.v. Tilskudssatserne baseres fortsat på, at det kun er ekstraomkostninger til etablering af løv, staten yder tilskud til. Til den basale opfyldelse af fredskovspligten ydes der ikke tilskud.

Det forventes, at der etableres 750 - 1.000 ha løvtræbevoksninger om året med tilskud efter ordningen. Ordningen tænkes hovedsageligt anvendt på de bedre jorder, hvor løvtræer er naturligt forekommende og udvikler sig bedst.

Der vil endvidere kunne ydes tilskud til etablering af indre løvtræbælter og ydre løvtræskovbryn fortrinsvis bestående af hjemmehørende og egnskarakteristiske løvtræarter og buske. Ydre løvtræskovbryn forventes etableret over hele landet, mens indre løvtræbælter udelukkende vil blive støttet som et stabiliserende og varierende element i større ensartede områder med nåletræ. Ordningen er udtryk for en koordineret og målrettet anvendelse af de midler, der hidtil er brugt til indre løvtræbælter og ydre løvtræskovbryn under hhv. de skovforbedrende foranstaltninger og løvskovstilskudsordningen.

Der vil ikke blive ydet tilskud til foryngelse af eksisterende løvtræskovbryn.

Det overvejes at indføre en ordning, som sikrer, at en skovejer, som modtager støtte til etablering af løvtræbevoksninger binder sig til at forøge det samlede areal med løvtræ på ejendommen. En mulighed er at lægge en ajourført driftsplan til grund for en flerårig aftale om tilskud med henblik på en fastsat procentvis forøgelse af løvtræarealet på skovejendommen. Andre dokumentationsformer kan overvejes, ligesom det overvejes at give et særligt tilskud til projekter, der er en direkte opfølgning på driftsplaner, der er gennemført med tilskud.

Etablering af stabile skovtyper til erstatning af ensartede granbevoksninger

I »Strategi for bæredygtig skovdrift« fra 1994 vurderes det, at der i de kommende år vil være behov for en indsats for at forbedre dyrkningsgrundlaget og det økologiske kredsløb på de næringsfattige jorder, f.eks. gennem tilpasning af træartsvalget og dyrkningsmetoderne, således at der opnås et vedvarende vegetationsdække. Det anbefales at etablere incitamenter til at gennemføre konvertering af private hedeskove til mere stabile og varierede skove.

Særligt på de ringe jorder har store ensartede bevoksninger med rødgran gennem de senere år vist tegn på vigende sundhed og svigtende stabilitet. Af hensyn til skovenes langsigtede stabilitet og variation er det vigtigt, at store ensartede bevoksninger med rødgran helt eller delvist konverteres til mere stabile træarter. Denne konvertering vil være til gavn for både den biologiske mangfoldighed, træproduktionen og næringsstofbalancen på de pågældende arealer.

Det har hidtil været muligt at opnå tilskud til konvertering, hvis den eksisterende bevoksning var enten klima og/eller insektskadet, bestod af bjergfyr og lignende eller bevoksningen blev konverteret til løvtræ. I 1995 blev der desuden indført et tilskud til skærmforyngelse af sunde nåletræbevoksninger, fortrinsvis af rødgran, på frostudsatte, magre jorder.

Med den påtænkte ordning er det målet at yde tilskud til etablering af løvtræ- eller blandingsbevoksninger samt nåletræbevoksninger med stabile nåletræarter. Kravene til plantetal vil være lempeligere end de krav, der stilles til etablering af løvtræbevoksninger med tilskud. De eksisterende ordninger nævnt ovenfor vil blive indarbejdet i den påtænkte ordning.

Det forventes, at der årligt vil blive ydet tilskud til etablering af ca. 500 ha mere stabile og varierede bevoksninger i private hedeplantager primært i det midt- og vestjyske område. Der vil i særlig grad blive fokuseret på at opbryde store og ensartede flader, der næsten udelukkende består af granbevoksninger. Tilskudssatserne forventes at variere fra 10.000 kr./ha til 20.000 kr./ha, afhængig af indplantningstræarter, kulturmetode m.v.

Bevoksningspleje

Under denne ordning opretholdes muligheden for i princippet at yde tilskud til tyndinger, og endvidere åbnes mulighed for at afhjælpe nogle af de direkte følger af luftforurening. Tilskud vil ikke blive ydet til plejetiltag, som er nødvendige i henhold til skovloven.

Tilskud til bevoksningspleje tænkes anvendt til udrensning og tynding i yngre bevoksninger af både løv- og nåletræ. For øjeblikket kan de fleste indgreb foretages med begrænsede omkostninger, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at være behov for at opretholde tilskud til udrensning og tynding. Muligheden for fremover, f.eks. i forbindelse med ekstraordinære lavkonjunkturer, at kunne yde tilskud til tyndinger, der både gavner stabiliteten og kvaliteten af den fremtidige bevoksning, ønskes opretholdt. For tynding kan der stadig overvejes omkostningsbestemt tilskud.

Som følge af næringsstofdepositioner fra luften kan der på visse næringsfattige lokaliteter opstå næringsstofubalancer i hele bevoksninger. Særligt nåletræer er udsat herfor, idet de gennem nålene er disponeret for at optage de forurenende stoffer fra luften hele året. Det overvejes derfor som en mulighed, at yde tilskud til kompensations-/vitalitetsgødskning på de særligt udsatte lokaliteter, når det tilstrækkelige videngrundlag er etableret.

Pleje af naturarealer, der er tilknyttet skove eller skovarealer under særlig drift

Denne ordning omfatter hovedsagelig tilskud til pleje og drift af arealer med bevaringsværdige skovtyper: Gamle driftsformer, f.eks. stævningsskove og egekrat, etablering af græsningsskov, plukhugstdrift i naturskovsstrategiens forstand eller genressourcelokaliteter. Endvidere åbnes der mulighed for at opnå tilskud til nænsom skovning eller kulturetablering f.eks. i forbindelse med fortidsminder, kulturspor eller geologiske interesseområder.

§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i skoven eller af hele skoven.

Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private skovbevoksninger med et stort naturindhold. Naturskovsstrategien opstiller som mål, at der inden år 2000 skal sikres mindst 4.000 ha bevaringsværdige skovtyper med gamle driftsformer. Strategien og de langsigtede målsætninger skal revurderes i år 2000.

Statsskovbruget har i 1994 gennemført en udpegning på egne arealer, hvorved naturskovsstrategiens målsætning vedrørende de bevaringsværdige skovtyper med gamle driftsformer for år 2000 er opfyldt. For de private arealer er det målsætningen at yde tilskud til at gennemføre den nødvendige, kulturbetingede pleje, således at arealerne opretholder deres status som gamle driftsformer. Det vurderes, at der årligt vil være behov for at yde tilskud til ca. 100 ha med en tilskudssats fra 2.000 kr./ha til 10.000 kr./ha.

Sikring af bevaringsværdige egekrat vil blive udmøntet under denne ordning og eventuelt fra rammen for udlæg af urørt skov, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Det vurderes, at der kan være behov for at yde erstatning på op til 8.000 kr./ha for at sikre, at bevaringsværdige egekrat fastholdes som eg og forynges med eg fra samme bevoksning. Hertil kommer tilskud til pleje for at sikre gamle driftsformer for en del af de bevaringsværdige egekrat.

Foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet

Der er i de senere år udvist en øget interese for naturen, og der er således et stigende pres for brug af skove og skovarealer til friluftsaktiviteter. Disse aktiviteter spænder fra den stilfærdige familieskovtur over jagt til forskellige former for organiserede sportsaktiviteter.

I henhold til naturbeskyttelsesloven er der i dagtimerne fri adgang til de private skove på veje og anlagte stier både til fods og på cykel. Organiserede aktiviteter eller grupper over 30 personer skal anmeldes til ejeren, der har mulighed for at afvise et arrangement eller kræve betaling herfor.

Skovlovens formålsparagraf sikrer, at hensynet til friluftslivet prioriteres højt i de offentlige skove. Med det foreslåede tilskud vil foranstaltninger, der tilgodeser friluftslivet fremover kunne støttes i de private skove. Det gælder f.eks. etablering af en afmærket vandrerute med tilhørende folder, opsætning af borde, bænke og skraldespande m.v., etablering af grillpladser, etablering af p-pladser, etablering af nye skovveje, hvor vejen ud over at være nødvendig for skovdriften i væsentlig grad vil gavne de rekreative interesser. Det ovennævnte kan kræve tilladelse efter forslagets § 13, jf. § 10.

De skitserede tilskudsområder er af meget forskellig karakter, og det er derfor vanskeligt at forudsige tilskudssatser m.v. Det overvejes at indføre omkostningsbestemt tilskud på dette område, dog primært således, at tilskud kun ydes til tilskudsberettigede projekter med omkostninger over en vis beløbsgrænse.

Driftsplanlægning

En driftsplan for en skovejendom er med til at sikre et godt grundlag for at træffe driftsmæssige beslutninger, som inddrager hensyn til god og flersidig skovdrift. For større ejendomme er udarbejdelse af en driftsplan en del af den almindelige drift, mens dette ikke er tilfældet for mindre ejendomme.

Det foreslås derfor, at der fortsat ydes tilskud til driftsplanlægning i de mindre skove.

For alle skove vil der desuden fremover åbnes mulighed for at opnå tilskud til registrering af nøglebiotoper samt til lokalitetskortlægning m.v.

Det overvejes at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og indhold driftsplanen skal have.

ad stk. 1, nr. 2)

Bestemmelsen er et led i opfølgningen af miljøministerens naturskovsstrategi fra 1992, som er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.

Naturskovsstrategien samt de opstillede målsætninger revurderes i år 2000.

§ 21 i den gældende lov er udformet således, at ministeren kan indgå aftale med en skovejer om at overtage driften af særlige bevoksninger i skoven eller af hele skoven.

Bestemmelsen har imidlertid ikke været anvendt i praksis, hvorfor man via finansloven har tolket bestemmelsen sådan, at ministeren kan yde erstatning for at undlade drift eller yde tilskud til pleje af værdifulde, private skovbevoksninger med et stort naturindhold. På baggrund af naturskovsstrategien og regeringens skovpolitiske redegørelse blev der fra 1995 afsat yderligere midler til dette formål, i alt 10 mio. kr. pr. år. I 1995 har Skov- og Naturstyrelsen opfordret skovejere til at foreslå skovarealer (over 10 ha) udlagt som urørt skov i fremtiden.

Dette har resulteret i aftaler om 10 projekter på i alt 470 ha og til et beløb på ca. 6,7 mio. kr.

Med den foreslåede ordning vil en privat skovejer fortsat have mulighed for at opnå erstatning for indkomsttabet ved udlæg af skovarealer som urørt skov. En forudsætning herfor er, at der på ejendommen tinglyses en aftale om arealets fremtidige status som urørt skov, således at aftalen også er bindende for fremtidige aftaleerhververe og kreditorer, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 18a.

På baggrund af erfaringerne fra 1995 tænkes ordningen opdelt i to dele:

1) Løbende aftaleindgåelse om udlæg af mindre arealer (under 10 ha) som urørt skov, og

2) En årlig annonceringsrunde om udlæg af større arealer (over 10 ha) som urørt skov.

Der foreslås årligt frem til år 2000 anvendt ca. 8 mio. kr. til indgåelse af aftaler om urørt skov.

Det forventes, at der med den foreslåede ordning årligt vil blive udlagt 400-500 ha urørt skov. Tilskudssatserne forventes generelt at variere fra 10.000 til 30.000 kr. pr. ha afhængig af blandt andet beliggenhed, bevoksningens træartssammensætning og kvalitet, og deraf følgende indkomsttab for ejeren.

ad stk. 1, nr. 3)

I regeringens skovpolitiske redegørelse i 1994 blev målsætningen fra slutningen af 1980'erne om en fordobling af det danske skovareal over de kommende 80 - 100 år fastholdt.

Målsætningen betyder, at der i gennemsnit skal rejses 4.000 - 5.000 ha skov om året. Det tilstræbes, at ca. halvdelen af de nye skove etableres i privat regi, hvilket svarer til 2.000 - 2.500 ha/år.

På baggrund af mulighederne for refusion fra EU, blev der i Landbrugsministeriets lovgivning i begyndelsen af 1990'erne etableret hjemmel til at yde tilskud til privatpersoner, der ønskede at rejse skov på landbrugsjord.

Samtidig indføjedes en bestemmelse i planlovgivningen, hvorefter amtskommunerne, med miljøministerens godkendelse, har udarbejdet regionplantillæg, som udpeger henholdsvis skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Der er endnu ikke i større omfang sket privat skovrejsning med tilskud. I perioden 1991 til maj 1995 blev der givet tilsagn om tilskud til at plante i alt ca. 725 ha privat skov, hvoraf dog ca. 300 ha, der lå i en enkelt stor tilskudssag, senere er opgivet. Efter introduktionen af tilskud til pleje af nykulturer i maj 1994, er interessen øget lidt, idet der efter dette tidspunkt er ydet tilsagn til ca. 225 ha pr. år. Hertil kommer den private tilplantningsaktivitet, der gennemføres uden tilskud, og hvis præcise omfang er ukendt. Skov- og Naturstyrelsen skønner, at der sker en årlig privat tilplantning på 1.000 - 1.500 ha uden tilskud.

På baggrund af tilplantningens hidtil beskedne omfang, vurderes det nødvendigt at øge incitamenterne til privat skovrejsning. Det overvejes herunder at øge incitamenterne til skovrejsningen på grund af sammenhængen mellem skovrejsningens CO2-bindende virkninger og koblingen til det nationale CO2-afgiftssystem og -regnskab. Det foreslås at indføre en op til 20-årig kompensation for tabt indkomst til ejeren af de tilplantede arealer. Samtidig videreføres de hidtidige tilskud til anlæg og pleje af nykulturer med mindre ændringer.

Det foreslås desuden at lempe nogle af de bindinger, der hidtil antages at have bremset tilplantningen. Skov- og Naturstyrelsen har i 1995 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at kortlægge eksisterende barrierer for privat skovtilplantning. Resultaterne herfra vil indgå i det videre arbejde herunder fastlæggelsen af tilskudssatser.

Der forudsættes pålagt fredskovspligt på arealer, der tilplantes med tilskud. Dette vil i sig selv ikke ændre arealets status i forhold til landbrugsloven eller give mulighed for at få landbrugspligten ophævet.

Ophævelse af landbrugspligt reguleres i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994. Hovedreglen om ophævelse af landbrugspligt i forbindelse med skov er omtalt i lovens § 4, stk. 2, hvorefter landbrugspligten kan ophæves på skovarealer over 35 ha, der er pålagt fredskovspligt.

I forbindelse med udbetaling af tilskud, vil der som hidtil blive stillet krav om, at landbrugspligten opretholdes sideløbende med fredskovspligten i en periode. Perioden har hidtil været på 20 år, men agtes nu nedsat til 8 år, idet det efter forløbet af 8 år vil kunne afgøres, om kulturen har slået an.

Hvis landbrugspligten eller fredskovspligten ophæves i 8-års perioden, skal tilskuddet betales tilbage med renter, jf. § 19, stk. 3, i Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995.

Ansøger kan endvidere i 8-års perioden vælge at opgive skovrejsningen og få fredskovspligten ophævet mod at betale tilskuddet tilbage med renter. Efter 8 års perioden vil skovlovens almindelige regler om ophævelse af fredskovspligt være gældende.

I modsætning til tidligere, vil der nu kunne ydes tilskud til arealer, der ikke er pålagt landbrugspligt, de såkaldte frijorder.

Den hidtil gældende mindstegrænse for nye skove på 2 ha videreføres, idet der dog af stabilitetsmæssige og landskabelige årsager for skove mellem 2 og 5 ha stilles krav om altovervejende brug af løvtræ.

Tilskuddet agtes opdelt i et tilskud til anlæg af nykulturer, et tilskud til pleje af nykulturer og en kompensation for tabt indkomst. Det er hensigten, at graduere tilskud til anlæg og pleje, således at der ydes større tilskud i skovrejsningsområder end udenfor og større tilskud til løvtræ end til nåletræ. Det overvejes at indføre et særligt incitament i grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Det bemærkes, at der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til tilplantning i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, såfremt amtet forinden har givet dispensation hertil.

Tilskud til pleje af nykulturer kan gradueres under hensyn til de anvendte plejemetoder, således at særlige miljøvenlige metoder præmieres.

Kompensation for tabt indkomst forudsættes udbetalt for arealer, der tilplantes i skovrejsningsområder. Der gives dog ikke kompensation for tabt indkomst, når det er muligt at få tilskud efter Landbrugs- og Fiskeriministeriets ordning med udtagning af arealer i 20 år i grundvandsbeskyttelsesområderne beliggende i SFL-områder. Det forudsættes at være muligt at kombinere udtagningstilskuddet efter denne ordning med tilskud til anlæg og pleje af nykulturer efter tilplantningsordningen. Niveauet for kompensation for tabt indkomst fastlægges blandt andet under hensyn til satserne for hektarstøtteordningen (»braktilskuddet«). Det er hensigten at tillade, at en ny ejer kan overtage kompensationen for tabt indkomst.

Tilskuddene udbetales som faste tilskud pr. ha.

Tilskudsadministrationen vil i øvrigt blive tilrettelagt under hensyn til de rammer, der er indeholdt i Rådsforordning (EØF) 2080/92 og i overensstemmelse med intentionerne i lovforslaget.

Ved administrationen af ordningen vil tilplantning i skovrejsningsområder og SFL-områder få høj prioritet.

ad stk. 1, nr. 4)

Der blev i begyndelsen af 1995 iværksat en produktudviklingsordning for skovbruget og træindustrien. Med § 19, stk. 1, nr. 4, i lovforslaget opretholdes denne ordning uændret. Baggrunden for etablering af produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien var ønsket om at fremme afsætningen og konkurrenceevnen for dansk skovbrug og træindustri, gennem en styrkelse af erhvervets indtjeningsevne og afhjælpning af konjunkturfølsomheden på langt sigt.

Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien har hjemmel i Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995 i lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m. (Produktudviklingsloven). De bestemmelser i loven, der vedrører skovbruget og træindustrien, vil blive ophævet i forbindelse med dette lovforslag.

Med hjemmel i produktudviklingslovens § 6a er der nedsat et bevillingsudvalg. Bestemmelser om udvalgets sammensætning findes i den foreslåede § 42a, og bestemmelser om udvalgets opgaver i § 42b. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Produktudvikling i det primære skovbrug

Det er hensigten, at der i medfør af stk. 1, nr. 4 skal kunne gives tilsagn om tilskud til at gennemføre projekter i det primære skovbrug, hvis formål er:

1) videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser i skovbruget,

2) udvikling af nye, herunder mere miljøvenlige eller mere økonomiske produktionsmetoder for velkendte træ- og træbaserede produkter eller for alternative træ- eller træbaserede produkter,

3) udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den skovbrugsmæssige udnyttelse af en skovbrugsejendom,

4) erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. nr. 1-3.

Tilskud vil kunne ydes til ejere eller forpagtere af skovbrugsejendomme samt til grupper eller sammenslutninger af sådanne ejere eller forpagtere.

Tilskud vil endvidere kunne ydes til virksomheder, institutioner eller personer til udviklingsarbejde med de ovennævnte formål, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i skovbruget.

Tilskud vil ikke blive givet til stat, kommuner og folkekirken eller selskabskonstruktioner, hvor disse har en betydelig indflydelse. Dette gælder både danske og udenlandske offentlige myndigheder. Undtaget er forskningsinstitutioner.

Det vil være en betingelse for at opnå tilskud,

1) at ansøgeren råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,

2) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse, og

3) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbruget.

Tilskud vil kunne ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med udviklingsarbejdet. De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Tilskud vil højst kunne udgøre 400.000 kr. til hvert projekt. Denne beløbsgrænse vil dog kunne fraviges ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr. Disse beløb og procentgrænsen på 50 pct. vil dog kunne fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.

Produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede produkter

Der vil endvidere kunne gives tilsagn til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning og forædling af træ- og træbaserede produkter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse, herunder markedsføring m.v., af resultaterne af udviklingsarbejdet.

Tilskud vil kunne ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v. samt forsknings- og forsøgsinstitutioner.

Det vil være en betingelse for ydelse af tilskud,

1) at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,

2) at projektet har en reel nyhedsværdi for skovbrugssektoren, og

3) at projektet betyder en forøgelse af ansøgers samlede udviklingsaktivitet.

Tilskud vil, hvor private virksomheder indgår i projektet, kunne udgøre indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med produktudviklingen.

Tilskud vil, når udviklingsarbejdet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, kunne udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.

De tilskudsberettigede omkostninger opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Der vil ikke kunne ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.

ad stk. 1, nr. 5)

I henhold til lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed (konsulentloven) kan der ydes tilskud til sammenslutninger og institutioner til delvis dækning af udgifter til konsulentvirksomhed vedrørende skovbrug på en række faglige områder.

Formålet med loven er at forbedre skovenes træproduktion og miljømæssige værdier. Midlet i denne forbindelse er at fremme og effektivisere konsulentvirksomheden i skovbruget. Det er hovedsigtet med loven at tilgodese ejere af de mindre skovbrugsejendomme. Med lovforslaget indarbejdes konsulentlovens sigte i skovloven med henblik på en nærmere udmøntning ved bekendtgørelse. Samtidig sker der en forenkling af ordningen.

De eksisterende mål i konsulentloven opretholdes i overensstemmelse med skovlovens formålsparagraf. Sammenslutninger og institutioner foreslås også fremover at kunne opnå et aktivitetsafhængigt tilskud til konsulentvirksomhed vedrørende skovbrug på mindre ejendomme, såfremt organisationerne er godkendt af Miljø- og Energiministeriet.

For øjeblikket findes to godkendte konsulentorganisationer, henholdsvis De Danske Skovdyrkerforeninger og Det danske Hedeselskab. Ved eventuel godkendelse af yderligere sammenslutninger/institutioner vil der, som hidtil, blive lagt vægt på geografisk dækning, forventet kundegrundlag m.v.

Hovedsigtet med den aktivitetsafhængige konsulentrådgivning, der gives tilskud til, vil fortsat primært være en alsidig skovbrugsfaglig rådgivning til ejere af de mindre skovejendomme.

Tilskudsordningen vil omfatte følgende hovedelementer:

1) Rådgivning af enkeltejere om god og flersidig skovdrift.

2) Rådgivning over for en kreds af ejere om god og flersidig skovdrift.

3) Bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud i henhold til skovloven (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og skovtilplantning).

4) Indberetning om projekters tilstand med henblik på udbetaling af tilskud (fremme af god og flersidig skovdrift, udlæg af urørt skov og skovtilplanting).

5) Efteruddannelse af konsulenterne.

Det overvejes at opdele honoreringen for konsulenternes rådgivning i dels et egentligt grundtilskud til aflønning af rådgivningsaktiviter, der ikke umiddelbart kan opgøres og udskilles særskilt, og dels i et aktivitetsafhængigt tilskud baseret på rådgivningsaktivitet herunder indberetning om tilskudsprojekters tilstand på den enkelte skovejendom. Som grundlag for beregning af grundtilskuddets størrelse kan f.eks. indgå det gennemsnitlige antal skovejere opgjort efter ejendomsstørrelse (eventuelt vægtet efter skovareal og størrelseskategori), der i en vis nærmere fastsat periode er blevet faktureret ydelser til.

Det overvejes kun at yde tilskud til skovejendomme mindre end 250 ha. Ved en skovejendom forstås det samlede skovareal, der ejes af en enkelt skovejer.

Der vil blive fastsat nærmere satser for aktiviteterne under hensyntagen til blandt andet den enkelte skovejendoms størrelse.

Konsulenterne vil på baggrund af nærmere retningslinier blive honoreret for at yde bistand til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud og indberetning om projekters tilstand i henhold til skovlovens § 19, stk. 1, nr. 1-3. Det er ikke noget krav til skovejeren at benytte en konsulent ved udarbejdelse af ansøgningen.

Konsulenterne får ikke kompetence til at træffe afgørelser i henhold til skovloven.

Intentionen med denne ordning er at forenkle den statslige administration af tilskudsansøgningerne. For alle ansøgninger, uanset om de er udfyldt af ejer selv eller af en konsulent, forventes en sagsgang, hvor ansøgningerne sendes til det lokale statsskovdistrikt, der kontrollerer ansøgningerne. Mangelfuldt udfyldte ansøgninger returneres. Det forventes, at statsskovdistrikterne hurtigt kan gennemgå de ansøgninger, der er udfyldt af konsulenterne.

Skov- og Naturstyrelsen foretager normalt en prioritering af ansøgningerne, når samtlige ansøgninger fra en ansøgningsrunde er modtaget.

Der vil fortsat blive foretaget stikprøver for at afklare, om de projekter, som har modtaget tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 1-3, opfylder betingelserne for at få udbetalt tilskud.

Såfremt det viser sig, at et projekt ikke opfylder betingelserne for tilsagnet om tilskud, kan Skov- og Naturstyrelsen træffe beslutning om, at tilskuddet skal betales tilbage. Hvis en konsulent har underskrevet indberetningen, må et eventuelt erstatningsspørgsmål løses privatretligt.

Hvis det tre gange inden for en to-års periode konstateres, at en konsulent har underskrevet indberetninger for projekter, der medfører tilbagebetalingsforpligtelse, vil den organisation, som den pågældende er tilknyttet, efter nærmere regler og i en nærmere fastsat periode, blive frataget muligheden for at opnå tilskud til henholdsvis udfyldelse af ansøgningsskemaer og indberetning om tilskudsprojekters tilstand.

Effekten af de udbetalte tilskud i henhold til § 19, stk. 1, nr. 5 vil blive evalueret senest i år 2000.

ad stk. 1, nr. 6)

Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed er en så integreret del af tilskudsområdet, at tilskud også bør omfatte sådanne aktiviteter. Det er en forudsætning for fremme af løvskov, at der frembringes en passende mængde planter af god kvalitet. Det indebærer blandt andet en bevaring af frøkilder i både private og offentlige skove, og at der fortsat lægges vægt på forsknings- og udviklingsvirksomhed til gavn for løvskovdyrkningen. Også på en række andre områder inden for fremme af god og flersidig skovdrift, er der behov for forskning og udvikling.

I »Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark, 1994« er opstillet som mål at sikre 170 ha in situ genbevaringsbestande på private arealer inden år 2000. Genressourcestrategien på private arealer udmøntes med driftstilskud under denne ordning.

Det overvejes desuden at indføre tilskud til dyrkning af økologisk skovbrug, herunder et særligt tilskud til dyrkning af juletræer uden anvendelse af gødning og pesticider. Økologisk skovbrug er endnu ikke et veldefineret begreb, men indenfor landbruget er der ved lov fastsat regler for økologisk drift og kontrol i denne forbindelse. Det vurderes, at økologiske juletræer vil efterspørges fremover, men erfaringerne med hensyn til dyrkning af sådanne træer er særdeles begrænsede. Et eventuelt tilskud skal derfor være et incitament til private om at indsamle erfaringer og viden på området. Denne viden kan supplere de forsøg, der udføres på statsskovdistrikterne og ved forskningsinstitutionerne. Såfremt en sådan ordning etableres, vil den blive tidsbegrænset, indtil de nødvendige erfaringer med de nye dyrkningsmetoder er gjort. Eventuelle tilskud vil blive afstemt med Landbrugs- og Fiskeriministeriets ordninger, og der vil kun blive givet tilskud, når der ikke kan opnås tilskud efter disse ordninger.

Tilskud under denne ordning vil også kunne ydes til offentlige institutioner, herunder forskningsinstitutioner.

ad stk. 2

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til, ved bekendtgørelse, at fastsætte detaljerede regler for tilskud efter § 19, stk. 1, i overensstemmelse med skovlovens formål og det, der er anført oven for under de enkelte ordninger. Herunder er det hensigten, at udarbejde regler om, at Skov- og Naturstyrelsen ikke kan acceptere, at der noteres transport på tilskud.

ad stk. 3

Med denne bestemmelse er det hensigten at stille krav om, at udbetalinger skal ske til en konto, som ansøger har i et pengeinstitut.

ad stk. 4

Bestemmelsen supplerer registerlovgivningen.

Til § 20

Bestemmelserne om produktionsafgifter har baggrund i en henvendelse til miljø- og energiministeren fra Dansk Skovforening. Heri anmoder man ministeren om, under en række forudsætninger, at tage initiativ til en tidsbegrænset afgiftsordning. Anmodningen skal ses i lyset af erhvervets ønske om mere miljøvenlige produktionsmetoder i pyntegrøntsektoren, herunder et mindsket forbrug af pesticider. Henvendelsen er ligeledes begrundet i en forventning om et stærkt stigende udbud af såvel juletræer som pyntegrønt i de kommende år. De midler, som tilgår produktionsafgiftsfonden skal således bidrage til finansiering af en omstilling af sektoren til en mere miljøvenlig produktion og til en forstærket fælles markedsføringsindsats, for at finde afsætning for det øgede udbud.

Landbrugs- og fiskeriministeren har den 15. november 1995 overfor Folketinget redegjort for produktions- og promillefondsafgiftssystemet med henblik på vurdering af behovet for og hensigtsmæssigheden af at videreføre adgangen til at opkræve produktionsafgifter. I redegørelsen konkluderes det blandt andet, at produktionsafgifter er et egnet redskab til at sikre, at erhvervet solidarisk medvirker til finansiering af en række aktiviteter, som den enkelte erhvervsudøvende ikke selv har mulighed for at iværksætte. Produktionsafgiftssystemet er desuden et velegnet instrument til supplering af statslige bevillinger.

ad stk. 1 og stk. 2

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at opkræve en afgift på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet. Herunder kan ministeren bestemme, at opkrævningen varetages af en brancheorganisation. Det er hensigten at lade Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion foretage opkrævningen.

Produktionsafgifter opkræves også for visse landbrugs-, frugt- og gartneriprodukter. Der findes i alt 13 sådanne produktionsafgiftsfonde. Provenuet fra afgiften skal fortrinsvis anvendes til en omstilling til mere miljøvenlige produktionsformer samt finansiering af branchens fælles salgsfremmende foranstaltninger med henblik på at finde afsætning for den forventede markant stigende produktion.

Afgiften tænkes alene opkrævet for arterne nordmannsgran (Abies nordmanniana) og nobilis (Abies procera).

Forslaget indebærer, at der kan indføres afgift enten på dyrkning af udplantningsplanter eller på dyrkning af juletræer og pyntegrønt, eller der kan indføres afgift på arealer, som anvendes til dyrkning af pyntegrønt og juletræer.

Hjemlen til at indføre afgifter på juletræer og pyntegrønt vil først blive udnyttet efter opnået enighed med de centrale af de berørte erhvervsorganisationer.

ad stk. 3

Afgiftsprovenuet indgår i en produktionsafgiftsfond i lighed med de produktionsafgiftsfonde, som kendes for landbrugsprodukter. Fondens midler forventes hovedsageligt anvendt til forskning og forsøg i andre herunder mere miljøvenlige produktionsformer samt til fælles afsætningsfremmende foranstaltninger for juletræer og pyntegrønt.

ad stk. 4

Bestemmelsen åbner mulighed for at overføre midler fra promilleafgiftsfondene efter de regler, som er fastsat i lov nr. 414 af 13. juni 1990 som ændret ved lov nr. 265 af 6. maj 1993 og lov nr. 399 af 14. juni 1995 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven). Fra og med 1996 fritages jordbruget som led i lovgivningen om afgifter på bekæmpelsesmidler for at betale den del af den amtskommunale grundskyld, der i øjeblikket indgår i statskassen. Tilbageførslen til promillefondene erstattes samtidigt af en overførsel fra statskassen af tilsvarende størrelse.

ad stk. 5

Med bestemmelsen gives miljø- og energiministeren hjemmel til at supplere de offentlige midler, som tilvejebringes ved opkrævning af produktionsafgifter med andre offentlige midler. Afgiftsprovenuet forventes at være cirka 5 mio. kr. De samlede andre offentlige midler forventes ikke at overstige dette beløb. Det årlige disponible beløb i fonden forventes derfor ikke at overstige 10 mio. kr.

Til § 20a

Administrationen af produktionsafgiftsfonden tænkes henlagt til en fondsbestyrelse, mens den daglige administration varetages af brancheorganisationen.

Miljø- og energiministeren udpeger fondsbestyrelsen, som får til opgave at forestå administration og fordeling af fondens midler til de i § 20 nævnte formål.

Skov- og Naturstyrelsen får til opgave at kontrollere bestyrelsens arbejde, herunder godkendelse af budgetter og regnskaber samt fastsættelse af og kontrol med den administrative praksis. De nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse, som udarbejdes på basis af de erfaringer, som findes for tilsyn og kontrol med landbrugets produktionsafgiftsfonde. Disse er beskrevet i landbrugs- og fiskeriministerens redegørelse til Folketinget d. 15. november 1995 om produktions- og promillefondsafgiftssystemet med henblik på vurdering af behovet for - og hensigtsmæssigheden af - at videreføre adgangen til at opkræve produktionsafgifter, samt Statsrevisorernes Beretning nr. 289 af 30. marts 1990 om finansierings-, afgifts-, og sikringsfonde for landbrug, gartneri, og fiskeri og beretning nr. 23 af 3. juni 1985 om produktions- og promilleafgiftsfonde inden for landbrugs-, gartneri- og fiskeriområdet.

Til § 21

Bestemmelsen er ny. Der er behov for, at miljø- og energiministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler for mærkningsordninger for bæredygtigt producerede skovprodukter i form af en frivillig ordning, som kan omfatte såvel dansk som importeret træ. Dette skal ses på baggrund af, at der internationalt arbejdes med disse spørgsmål, men at det ikke nødvendigvis fører til en forpligtende international overenskomst, som nævnt i § 38b. Både det danske skoverhverv og de danske forbrugere kan imidlertid have interesse i, at der opnås ensartede mærkningsregler. Det er ikke fastlagt, hvorledes mærkning af bæredygtigt producerede skovprodukter vil finde sted i Danmark. Af forslag til »Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v.« fremgår af § 6, at landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om produktion af økologiske jordbrugsprodukter, herunder regler om autorisation af og kontrol med økologiske jordbrugsbedrifter. Ved udnyttelsen af hjemlen i skovloven kan der fastsættes regler om mærkning og certificering af:

- bæredygtigt producerede skovbrugsprodukter, herunder økologisk producerede juletræer og pyntegrønt

- skovbrugsprodukter, der af andre årsager er miljømæssigt at foretrække.

Skovbrugsprodukter omfatter også juletræer og pyntegrønt.

Til nr. 4 (§ 22, stk. 1, i kapitel 5)

Til § 22

ad stk. 1

1935-skovloven indeholdt bestemmelser om, at der ved ethvert køb af skov skulle ske meddelelse herom til skovtilsynet, og at skøder på ejendomme uden for byerne skulle indeholde en sælgererklæring om, hvorvidt der var skov eller fredskovspligtig grund på ejendommen. Hvis dette var tilfældet, skulle skødet, før det blev anmeldt til tinglysning, sendes til skovtilsynet. Skovtilsynet skulle forsyne skødet med en påtegning om, hvorvidt og hvilke arealer, der var fredskov.

Disse skødepåtegninger blev afskaffet med vedtagelsen af 1989-loven med den begrundelse, at de udgjorde en væsentlig belastning både for private og myndigheder i forbindelse med berigtigelse af ejendomshandler.

Bestemmelsen om, at en ny ejer af en skov eller et fredskovspligtigt areal skulle give meddelelse om ejerskiftet blev fastholdt, og i den gældende lovs § 22 findes bestemmelser om, at dette skulle ske senest 3 måneder efter overtagelsesdagen.

Det har i praksis vist sig, at når ovennævnte skødepåtegning ikke længere er en forudsætning for at få skødet tinglyst, får skovmyndighederne kun i nogle tilfælde oplysning om ejerskifte.

Det forekommer af de samme grunde, som førte til ophævelse af skødepåtegningerne, ikke hensigtsmæssigt at genindføre denne ordning. I den foreslåede bestemmelse gives derfor i stedet en hjemmel til miljø- og energiministeren til at indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige registre, f.eks. kommunernes, om ejerskifter af skove.

Herigennem sikres, at der ikke går uforholdsmæssig lang tid fra et ejerskifte, og indtil skovmyndighederne bliver opmærksom herpå og kan forsyne den ny ejer med relevant vejledning og information, jf. § 22, stk. 2. Samtidig fritages den enkelte skovejer for oplysningspligten.

Gennem skovmyndighedernes mulighed for at indhente de nævnte oplysninger sikres endvidere, at den landsdækkende fredskovsnotering kan holdes ajour.

Til nr. 5 (§ 24, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om god og flersidig skovdrift nu er samlet i kapitel 3.

Til nr. 6 (Kapitel 6: Kontrol, tilsyn m.v.)

Den foreslåede ændring medfører, at overskriften i højere grad er dækkende for kapitlets indhold. Den nuværende overskrift er »Andre bestemmelser«.

Til nr. 7 (§ 31)

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 8 (§ 34)

Ændringerne i forhold til den hidtidige § 34 er indført for at tilgodese krav om tilsyn, kontrol og tilbagebetaling m.v., der er påkrævet efter reglerne for betalinger fra EU (EUGFL's garantisektion).

Til nr. 9 (§ 34a)

Efter § 34 indsættes § 34a.

Til § 34a

ad stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1, svarer til den gældende § 34, dog således at det præciseres, at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales med forrentning.

ad stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2, er en videreførsel af den gældende § 21a samt § 26 i strukturudviklingsloven, suppleret med bestemmelser der omfatter produktudviklingstilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4, og produktionsafgifter, jf. § 20, stk. 3. Det præciseres, at statens ret til at modregne modtagers eventuelle restancer til det offentlige i tilskudsudbetalingerne kan gøres gældende.

ad stk. 3

Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fastlægge regler om beregning af renter vedrørende tilbagebetaling af tilskud udbetalt efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 3.

Til § 34b

Bestemmelsen åbner mulighed for, at Hypotekbanken kan inddrive beløb, der skal betales tilbage.

Til nr. 10 (§ 35)

I bestemmelsen om ministerens mulighed for at henlægge sine opgaver og beføjelser til blandt andet Skov- og Naturstyrelsen er præciseret, at udførelsen af disse opgaver også vil kunne foretages af statsskovdistrikterne. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med § 39, hvorved der indføres klageadgang til Naturklagenævnet. Hensigten med at nævne statsskovdistrikterne som mulige udøvere af opgaver og beføjelser efter loven er at give oplysning om, at en sag efter skovloven kun behandles i to instanser. Første instans er således enten et statsskovdistrikt eller den centrale Skov- og Naturstyrelse, og anden instans er enten Naturklagenævnet eller Skov- og Naturstyrelsen.

Til nr. 11 (§ 36)

Bestemmelsen er uændret, bortset fra at stk. 4 udgår som en konsekvens af den foreslåede § 38a, stk. 2.

Til nr. 12 (§§ 38a og 38b)

Til § 38a

ad stk. 1

Med denne bestemmelses stk. 1, som er ny, bemyndiges miljø- og energiministeren til at deltage i nationalt og internationalt samarbejde som led i overvågning af skovenes tilstand. Navnlig den luftbårne forurening udgør en mulig påvirkning af skovenes sundhedstilstand, men det kan også være relevant at overvåge en lang række andre faktorer.

ad stk. 2

De hidtidige statistikker vedrørende skovbruget har hovedsagelig været rettet mod opgørelse af skovareal, træproduktion og hugst. Den foreslåede ændring skal imødekomme behovet for at kunne følge udviklingen i skovenes øvrige værdier. Gennem ændringen åbnes mulighed for at få den viden om skovenes tilstand og udvikling, der er nødvendig for at kunne vurdere, om Danmark lever op til de internationale forpligtigelser angående sikring af bæredygtig skovforvaltning og biologisk mangfoldighed i skovene, som Danmark har påtaget sig ved Skoverklæringen og Biodiversitets-konventionen fra Rio, 1992, samt ved Helsinki-resolutionerne, 1993.

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i praksis. Bestemmelsen træder i stedet for den hidtidige § 36, stk. 4.

Til § 38b

ad stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til § 71, stk. 1 og 2, i naturbeskyttelsesloven.

ad stk. 3

EU-forordninger gælder umiddelbart i medlemslandene, men der kan være behov for at fastsætte supplerende regler om anvendelsen. Den foreslåede bestemmelse giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte sådanne regler. Derved sikres, at det ikke bliver nødvendigt at foretage hyppige ændringer af skovloven af den grund. Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3.

Til nr. 13 (Kapitel 8 om klage)

Til § 39

ad stk. 1

I § 39 indføres en klageadgang til Naturklagenævnet. Baggrunden er ønsket om et klart og gennemskueligt klagesystem, hvor der ikke kan opstå tvivl om de involverede myndigheders rolle i klagesagen.

Klageadgangen til Naturklagenævnet er gældende for afgørelser truffet i henhold til lovens § 8 (pålæggelse af fredskovspligt), § 9 (ophævelse af fredskovspligt), § 12 (dispensation fra §§ 10 og 11), § 18b (dispensation fra §§ 15-17), § 24, stk. 2, (dispensation fra § 24, stk. 1) og § 31 (påbud). Afgørelser træffes i første instans af miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse fra ministeren af den centrale Skov- og Naturstyrelse eller statsskovdistrikterne.

Af bekendtgørelse om forretningsorden for Naturklagenævnet (nr. 996 af 14. december 1992) fremgår af § 3, stk. 1, at »Formanden kan på nævnets vegne afgøre en klage efter lov om planlægning, når klagen ikke skønnes at indeholde spørgsmål af meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.« Det samme vil blive tilfældet for sager efter skovloven. Selve Naturklagenævnet forventes således at blive forum for de principielle spørgsmål.

Naturklagenævnet vil - gennem sekretariatet - kunne indhente faglige udtalelser fra f.eks. Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Ønsker nævnet en bredere vurdering af udviklingen på området, kan f.eks. indhentes en udtalelse fra Skovrådet. Det bemærkes, at Naturklagenævnets sekretariat i andre sager indhenter oplysninger, der skal belyse f.eks. biologiske forhold. Det ligger således inden for rammerne af sekretariatets sædvanlige sagsbehandling at skulle sørge for at belyse og vurdere de omtalte driftsmæssige og faglige spørgsmål.

I forbindelse med det igangværende fredskovsnoteringsprojekt er afgørelser hidtil blevet truffet af statsskovdistrikterne efter § 7, stk. 1, med mulighed for at indbringe sagen for Skov- og Naturstyrelsen. Dette projekt forventes afsluttet i 1998, og godt halvdelen af projektet er gennemført. Disse sager kan karakteriseres som en registrering, hvor klagemuligheden skal tjene til at afdække eventuelle fejl i tingbøger, matrikel, skovlovsarkiver etc. På denne baggrund omfattes de resterende afgørelser ikke af klageadgangen til Naturklagenævnet, men det nuværende system med mulighed for forelæggelse af distriktets afgørelse for den centrale styrelse opretholdes.

ad stk. 2

Med formuleringen fastholdes princippet om, at sager efter skovloven skal kunne behandles af to administrative instanser.

ad stk. 3

Nogle af de afgørelser, der træffes efter skovloven, er ikke egnede til behandling i to instanser. Det gælder eksempelvis afgørelser om tilskud efter kapitel 4, hvor der normalt er tale om et stort antal ensartede afgørelser, der behandles i overensstemmelse med nøje udmeldte kriterier. Sådanne afgørelser bør ikke kunne påklages til anden myndighed.

Til § 39a

ad stk. 1

Formuleringen er uændret i forhold til § 39 i den gældende lov.

ad stk. 2

Ved stk. 2 tillægges organisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet klageret i forhold til afgørelser, der drejer sig om pålæggelse (§ 8) eller ophævelse (§ 9) af fredskovspligt, eller om tilladelse til byggeri, anlæg eller terrænændringer, der ikke er nødvendige for skovdriften (§ 12, jf. § 10). Disse organisationer tillægges klageret, fordi de repræsenterer en bred vifte af interesser på skovområdet.

Det er hovedorganisationerne der er klageberettigede.

Det er således fortsat den kreds, der er nævnt i stk. 1, som er klageberettiget vedrørende f.eks. driften af de fredskovspligtige arealer.

ad stk. 3

Bestemmelsen sikrer, at de klageberettigede organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet, bliver orienteret om afgørelserne.

Til § 40

ad stk. 1

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 40, stk. 1.

ad stk. 2 og 3

Bestemmelserne er indholdsmæssigt uændrede i forhold til den gældende lov. Der er alene foretaget konsekvensrettelser i §-henvisningerne.

ad stk. 4 og 5

Bestemmelserne erstatter det gældende stk. 4.

I lovforslaget skelnes mellem påbud om iværksættelse af foranstaltninger (f.eks. tynding) i stk. 4, og påbud om at ophøre eller undlade foranstaltninger (f.eks. rydning) i stk. 5.

Efter stk. 4 er ejeren ikke forpligtet til at iværksætte og gennemføre tyndingen, med mindre klagemyndigheden stadfæster 1. instansafgørelsen. På den måde påføres ejeren ikke udgifter, der viser sig at være unødvendige, hvis afgørelsen ændres.

Omvendt betyder påbud om eksempelvis at indstille rydningen af et løvskovbryn, at rydningen skal indstilles og ikke må genoptages, før klagemyndigheden har haft mulighed for at forholde sig til en klage. Derved undgås det, at skovejeren påføres betydelige udgifter til en vanskelig retablering, hvis påbuddet stadfæstes.

Til § 40a

Bestemmelsen indeholder en regel om »forældelse« af adgangen til efterprøvelse af afgørelser efter loven m.v. ved domstolene. Der er tilsvarende bestemmelser i de øvrige love på miljøområdet.

Til nr. 14 (Kapitel 9)

Ændringen af kapiteloverskriften er en konsekvens af ressortomlægningen i oktober 1994 mellem Landbrugs- og Fiskeriministeriet og Miljø- og Energiministeriet, hvorved produktudviklingslovens bestemmelser om tilskud til træ- og træbaserede produkter, herunder Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien blev overført til Miljø- og Energiministeriet.

Til nr. 15 (§ 42)

Til § 42

ad stk. 1

Der indsættes som nyt stk. 1 en bestemmelse, hvorefter Skovrådet skal afgive indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til bekendtgørelser, der uddyber bestemmelserne i kapitel 3.

Særligt vedrørende § 15 og § 17, stk. 1, gælder, at der er tale om de generelle og grundlæggende principper for god og flersidig skovdrift. Det er vigtigt, at der er tilslutning til uddybende bestemmelser på dette område, fra de berørte myndigheder og organisationer. Derfor bør der være en enig indstilling til ministeren fra Skovrådet på dette område.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bemærkningerne til § 18c.

ad stk. 2

Den nugældende § 42, stk. 1 er videreført som stk. 2, hvor det nu er præciseret i nr. 5 og 6, at Skovrådet kan afgive udtalelser til både Naturklagenævnet og miljø- og energiministeren i konkrete sager.

ad stk. 3

Det nugældende stk. 2 bliver til stk. 3.

Til nr. 16 (§§ 42a og 42b)

Til § 42a

Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i § 6a i lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995 om udvikling af produkter fra jordbruget, skovbruget og fiskeriet.

Til § 42b

Bestemmelsen vil blive udmøntet ved bekendtgørelse, så den svarer til bestemmelserne i § 7, stk. 4, og § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995, der omhandler Bevillingsudvalgets kompetence. I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 19, stk. 1, nr. 4.

Der er tale om, at Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien træffer afgørelse om tildeling af tilskud til projekter i skovbruget, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede, når tilskuddene udgør mindst 400.000 kr. Hovedreglen er, at tilskud højst skal kunne udgøre 400.000 kr. til hvert projekt, men at denne beløbsgrænse skal kunne fraviges ved projekter, der gennemføres i samarbejde mellem mindst 5 tilskudsberettigede.

Til nr. 17 (§ 43, stk. 1)

Til § 43

ad stk. 1

Bestemmelsen præciserer, at man ikke kan nøjes med bødestraf, hvis højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Endvidere indføres bødestraf for at give urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie oplysninger af betydning for sager om tilskud, hvilket hidtil har været gældende under strukturudviklingsloven.

Til nr. 18 (§ 43, stk. 4)

ad stk. 4

Bestemmelsen er ny i forhold til gældende lov. Bestemmelsen er udformet som den tilsvarende bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven. Den er indsat, fordi det, f.eks. i tilfælde af uberettiget afdrift af et skovareal, ønskes sikret, at en eventuel bøde fastsættes under hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet gevinst.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ressortomlægningen i efteråret 1994.

Til § 2

ad stk. 1, 2 og 3

Lovens ikrafttræden er fastsat til 1. januar 1997. De tilskudsordninger, som er indeholdt i de gældende love om henholdsvis støtte til skovbrugets konsulentvirksomhed og om støtte til strukturudvikling m.v., er indarbejdet i kapitel 4 i forslaget til lovændring, hvorfor disse love ophæves samtidig med lovens ikrafttræden.

ad stk. 4

Tilskudsbestemmelserne kan ikke sættes i kraft, før der foreligger enten en godkendt notifikation, jf. EF-traktatens art. 93, stk. 3 eller en godkendelse i overensstemmelse med Rådsforordning (EØF) nr. 2080/92.

De enkelte tilskudsområder forudsættes at skulle have følgende behandling i EU:

§ 19, stk. 1, nr. 1. Notifikation og godkendelse § 19, stk. 1, nr. 2. Notifikation § 19, stk. 1, nr. 3. Godkendelse § 19, stk. 1, nr. 4 og 5. Notifikation § 20 Notifikation

Bestemmelserne sikrer, at ansøgninger om tilskud, der indgår, inden notifikation eller godkendelse af de ny bestemmelser er sket, kan behandles efter de hidtil gældende regler.

Til § 3

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opstår huller i de administrative regler i perioden fra lovens ikrafttrædelse og indtil nye bekendtgørelser er udarbejdet og notificeret eller godkendt.

Til § 4

ad stk. 1 og 2

Tilskud efter de gældende ordninger udbetales oftest etapevis, efterhånden som forudsætningerne for udbetalingen opfyldes. Overgangsbestemmelsen skal sikre, at ansøgningerne kan færdigbehandles efter de gældende love og forskrifter udstedt i medfør af disse.

ad stk. 3

Med bestemmelsen fastslås, at ansøgninger modtaget inden lovens ikrafttrædelse, herunder ikrafttrædelsen af § 19, jf. § 2, stk. 4, i overgangsbestemmelserne vil blive behandlet efter de hidtil gældende regler.

Efter 2. behandling den 10. maj 1996

§ 1

I skovloven, lov nr. 383 af 7. juni 1989, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 284 af 27. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Fredskovspligt, pålæggelse og ophævelse m.m.

§ 3. Fredskovspligt er en permanent reservation af arealer til skovbrugsformål.

§ 4. Følgende arealer er fredskovspligtige:

1) Skove, der tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, jf. dog stk. 2 og 3.

2) Skove, der i matriklen eller tingbogen er noteret som fredskovspligtige.

3) Skove, der er pålagt fredskovspligt ved tinglyste deklarationer.

4) Skove på mindst 21/2 ha, der tidligere er oprettet ved Hedeselskabets medvirken (fredskovsplantager).

5) Skove, der fandtes i 1805, i de sønderjyske landsdele i 1784, jf. dog stk. 5.

6) Skove, der den 14. maj 1935 tilhørte en offentlig stiftelse.

7) Skove, der hører til eller har hørt til de tidligere majorater.

8) Egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989.

9) Arealer uden skovbevoksning, der hører til de under nr. 1-8 nævnte arealer.

Stk. 2. Skove, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører staten, kommunerne eller folkekirken, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtige, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Når staten, kommunerne eller folkekirken erhverver eller etablerer skov på egne arealer, er arealerne ikke omfattet af stk. 1, nr. 1, hvis de forud for erhvervelsen eller etableringen af skoven ved en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål. Det samme gælder, når arealer, der eksproprieres til andre formål end skov, tilplantes eller bliver skovbevoksede. Hvis arealerne 20 år efter lokalplanens vedtagelse eller ekspropriationens gennemførelse ikke er taget i brug til det fastsatte formål, bliver de omfattet af stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Reglen i stk. 1, nr. 4, gælder uanset omfanget af tildelt statstilskud og uanset deklarationens bestemmelse om betinget fredskovspligt.

Stk. 5. Arealer i de sønderjyske landsdele, der af en tidligere ejer er ryddet inden den 15. juni 1920, er ikke omfattet af reglen i stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Det påhviler staten, kommunerne og folkekirken at orientere miljø- og energiministeren om erhvervelse eller etablering af skov.

§ 5. Inden et skovareal overgår til anden anvendelse, skal ejeren godtgøre over for miljø- og energiministeren, at det ikke er fredskovspligtigt efter § 4 og ikke omfattet af § 24, stk. 1.

§ 6. Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

§ 7. Miljø- og energiministeren kan beslutte, om et areal er fredskovspligtigt efter reglerne i § 4.

Stk. 2. Ministeren kan beslutte, at skovstykker, der arronderer fredskov, og som er af væsentlig betydning for driften heraf, er fredskovspligtige.

Stk. 3. Ministeren underretter ejere, visse brugere m.v. om beslutninger efter stk. 1 og 2 og drager omsorg for, at fredskovspligten bliver noteret i matriklen.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan tillade, at der lægges fredskovspligt på et areal, der findes egnet til god og flersidig skovdrift.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelse efter stk. 1, herunder om tidsfrister, bevoksningers stabilitet og sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 i områder, der i en regionplan er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 9. Miljø- og energiministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, der ikke er egnet til god og flersidig skovdrift, eller som ønskes anvendt til andet, jf. i øvrigt § 13.

Stk. 2. Ministeren kan tillade, at fredskovspligten ophæves på et areal, som er blevet fredskovspligtigt i medfør af § 4, stk. 1, nr. 1, hvis formålet med arealet på længere sigt ikke er skov. Det er dog en forudsætning, at arealets endelige anvendelse forud for tilplantning eller tilsåning er fastlagt i en kommuneplan eller i et pålæg om vejbyggelinjer, og at arealet tages i brug til det fastlagte formål. Hvis arealet efter 20 år ikke er taget i brug til det fastlagte formål, vil en ansøgning om ophævelse af fredskovspligt blive behandlet efter stk. 1.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 til rydning af skov i områder, der i en regionplan er udpeget som skovrejsningsområder, kan kun gives efter opfyldelse af planlægningslovens regler.

Stk. 4. Ministeren drager omsorg for, at ophævelsen af fredskovspligten noteres i matriklen.

§ 10. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

§ 11. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.

§ 12. Miljø- og energiministeren kan, når særlige grunde taler for det, tillade, at §§ 10 og 11 fraviges.

§ 13. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. §§ 10 og 11, herunder om, at tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, er tidsbegrænset.

§ 14. Ved tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 12, jf. § 10, fastsætter miljø- og energiministeren vilkår om, at der lægges fredskovspligt på et andet areal (erstatningsskov) efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Ministeren bestemmer erstatningsskovens størrelse.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at der skal stilles sikkerhed for arealets tilplantning eller tilsåning.

Stk. 4. Ministeren kan tillade, at forpligtelsen til at udlægge erstatningsskov opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om, at reglerne i stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde.«

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Anvendelse af fredskovspligtige arealer:

God og flersidig skovdrift.

§ 15. Fredskovspligtige arealer skal anvendes til god og flersidig skovdrift, og anvendelsen skal ske ud fra en helhedsbetragtning.

Stk. 2. Ved god og flersidig skovdrift forstås, at skovene skal dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen og varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet.

§ 16. Fredskovspligtige arealer skal holdes bevoksede med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer.

Stk. 2. Der må dyrkes juletræer og pyntegrønt i kort omdrift på op til 10 pct. af skovens areal.

Stk. 3. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning, når det er nødvendigt for skovdriften.

Stk. 4. Fredskovspligtige arealer kan holdes uden skovbevoksning eller i anden særlig drift, i det omfang det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning.

Stk. 5. Marker og klitter, der hører til fredskov, er ikke omfattet af reglerne i stk. 1, så længe anvendelsen ikke ændres.

Stk. 6. Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens kapitel 2, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres.

Stk. 7. På fredskovspligtige arealer skal ydre skovbryn af løvtræer og buske bevares.

Stk. 8. Egekrat skal bevares. Miljø- og energiministeren gennemfører registrering af bevaringsværdige egekrat for at sikre deres bevaring.

Stk. 9. Stævningsskove kan drives efter de gamle driftsformer efter tilladelse fra ministeren.

Stk. 10. Der må ikke være dyrehold på skovbevoksede arealer i fredskov.

Stk. 11. Der må ikke anbringes affald i fredskov.

§ 17. På skovbevoksede, fredskovspligtige arealer skal god og flersidig skovdrift tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning. Dyrknings- og naturgrundlaget og dermed grundlaget for træproduktionen og den biologiske mangfoldighed skal vedligeholdes eller forbedres, og det omgivende miljø må ikke påvirkes negativt.

Stk. 2. God og flersidig skovdrift indebærer endvidere:

1) Arealet skal, hvis selvforyngelse ikke anvendes, snarest tilplantes eller tilsås med egnet plantemateriale eller frømateriale.

2) Den nye bevoksning skal plejes sådan, at væksten sikres.

3) Under bevoksningens udvikling til højstammede træer skal skovens sundhed, produktion og stabilitet sikres gennem passende dyrkningstiltag, f.eks. tynding, lysningshugst og justering af træartssammensætning eller diameterklassefordeling.

4) Foryngelseshugst må ikke finde sted, før bevoksningen er hugstmoden. I uensaldrende eller fleretagerede dyrkningssystemer gælder hugstmodenhedskriteriet på enkelttræniveau.

5) Foryngelseshugst skal udføres under hensyntagen til opbygning af en stabil og varieret skov.

6) Gamle træer og dødt ved kan i passende omfang efterlades til naturlig nedbrydning og som levesteder for dyr og planter.

§ 18. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med ejeren tillade, at et fredskovspligtigt areal med værdifuldt biologisk indhold får status som urørt skov.

Stk. 2. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 1, stk. 2, taler for det, kan ministeren efter aftale med ejeren oprette en deklaration, hvorved enkelte træer eller grupper af træer i en skov bevares.

§ 18 a. Tilladelser og deklarationer efter § 18, stk. 1 og 2, tinglyses og er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over fast ejendom. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at sådanne tilladelser og deklarationer oprettes og tinglyses for ejerens regning.

§ 18 b. Hvis særlige grunde taler derfor, kan miljø- og energiministeren tillade fravigelse af reglerne i § 16, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 8, 10 og 11, og § 17.

§ 18 c. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra Skovrådet fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelserne i §§ 15-18 b.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fremme af god og flersidig skovdrift

§ 19. Miljø- og energiministeren kan give tilskud til:

1) Fremme af god og flersidig skovdrift i eksisterende skove.

2) Permanent udlæg af skovarealer som urørt skov, jf. § 18.

3) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne pålægges fredskovspligt, jf. § 8.

4) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien.

5) Konsulentvirksomhed i skovbruget.

6) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr. 1-5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsordningernes gennemførelse og administration, herunder at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter denne lov skal ske til en af ansøger oprettet konto i et pengeinstitut.

Stk. 4. Ministeren kan oprette de registre, der er behov for, i forbindelse med administration af tilskuddene.

§ 20. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling af produktionsafgifter på juletræer og pyntegrønt, som dyrkes her i landet.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte de nærmere regler om opkrævningen af de offentlige midler, som er nævnt i stk. 1, herunder at opkrævningen henlægges til en brancheorganisation.

Stk. 3. Produktionsafgifterne indgår i en fond, jf. § 20 a, hvis midler kan anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning og uddannelse samt øvrige foranstaltninger inden for juletræs- og pyntegrøntsektoren, som ministeren giver tilladelse til.

Stk. 4. En del af den afgift, som indbetales til statskassen i medfør af lov nr. 416 af 6. juni 1995 om afgift på bekæmpelsesmidler, og som overføres til landbrugets promillefonde, kan ligeledes indgå i fonden.

Stk. 5. Ministeren kan inden for rammerne fastlagt i finansloven yde tilskud til produktionsafgiftsfonden.

§ 20 a. Til fordeling af de i produktionsafgiftsfonden opsamlede midler udpeger miljø- og energiministeren en fondsbestyrelse efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondens virke og for fondsbestyrelsens arbejde og forpligtelser, herunder om, at fondsbestyrelsen kan træffe afgørelse om finansiering af foranstaltninger som nævnt i § 20, stk. 3, og om udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt om administration og revision.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af produktionsafgiftsfondens midler sker i overensstemmelse med § 20 og § 20 a, regler fastsat i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet fonden skade, er pligtige at erstatte denne.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige. Beslutning om anlæggelse af søgsmål, herunder om erstatningskravets størrelse, mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer træffes af bestyrelsen eller af ministeren.

Stk. 6. Hvis der i fonden indgår midler, som er overført fra landbrugets promilleafgiftsfonde efter reglerne i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., meddeler ministeren ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i produktionsafgiftsfonden, og hvordan midlerne er anvendt.

§ 21. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som bæredygtigt eller økologisk produceret.«

4. § 22, stk. 1, affattes således:

»Miljø- og energiministeren kan indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra offentlige registre om ejerskifte af skove og fredskovspligtige arealer.«

5. I § 24, stk. 1 , ændres »reglerne i § 15« til: »reglerne i §§ 15-17«.

6. Overskriften til kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Kontrol, tilsyn m.v.«

7. I § 31, stk. 2, ændres »reglerne i § 15« til: »reglerne i § 15-17.«

8. § 34 affattes således:

» § 34. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med de foranstaltninger, hvortil der er ydet tilskud efter denne lov.

Stk. 2. Den, der ejer eller driver en ejendom, hvortil der ydes tilsagn om tilskud efter loven, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i § 30 nævnte materiale skal udleveres til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 3. Til brug for kontrollen kan ministeren indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder.

Stk. 4. Modtageren af tilskud efter loven skal i hele støtteperioden på forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for at modtage støtte fortsat opfyldes.

Stk. 5. Modtageren af tilskud skal i hele støtteperioden underrette ministeren, hvis betingelserne for at modtage tilskud ikke længere opfyldes.«

9. Efter § 34 indsættes i kapitel 6:

» § 34 a. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter § 19, stk. 1, helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der er udbetalt efter § 19, stk. 1, eller efter regler, der er udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis

1) tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 34, stk. 1, og pligter i medfør af § 34, stk. 2, 4 og 5, eller

4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter ministerens skøn er væsentligt ændrede.

Stk. 2. Op til 20 pct. af beløb udbetalt efter § 19, stk. 1, nr. 2 og 4, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med modtagerens eventuelle restancer til det offentlige. For øvrige tilskud efter § 19, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, eller § 20, stk. 3, kan modregningen omfatte hele tilskuddet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter af beløb, der skal tilbagebetales i henhold til stk. 1.

§ 34 b. Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning) kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 34 a, stk. 1, med tillæg af renter og omkostninger, jf. § 34 a, stk. 3. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Hypotekbanken i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder regler om klagefrist.«

10. I § 35 indsættes i 1. pkt. efter »Skov- og Naturstyrelsen«: », herunder statsskovdistrikterne,», og 2. pkt. ophæves.

11. § 36, stk. 4 , ophæves.

12. Efter § 38 indsættes i kapitel 7:

»Overvågning af skovenes tilstand og skovstatistik.

§ 38 a. Miljø- og energiministeren overvåger skovenes tilstand, herunder ved samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner.

Stk. 2. Ministeren drager omsorg for, at der mindst hvert 10. år udarbejdes en landsdækkende statistik for skovbrugets og skovenes udvikling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

Internationale forpligtelser

§ 38 b. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.«

13. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Klage

§ 39. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs §§ 8, 9, 12, 18 b, § 24, stk. 2, og § 31 af miljø- og energiministeren eller efter bemyndigelse fra denne kan påklages til Naturklagenævnet, som er nedsat af ministeren i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over andre afgørelser end de i stk. 1 nævnte, truffet efter bemyndigelse, jf. § 35. Ministeren kan fastsætte regler om, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 39 a. Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages af

1) den, som afgørelsen retter sig mod,

2) den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 2. Afgørelser truffet i henhold til denne lovs § 8, § 9 og § 12, jf. § 10, kan endvidere påklages af

1) Danmarks Naturfredningsforening og

2) Friluftsrådet.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren giver meddelelse om afgørelser nævnt i stk. 2 til Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

§ 40. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 3. Klage over en tilladelse efter §§ 9, 12, 18 b og § 24, stk. 2, har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 4. Klage over et påbud efter § 31 om iværksættelse af foranstaltninger efter loven har opsættende virkning, indtil klagemyndigheden har truffet afgørelse eller bestemmer andet.

Stk. 5. Klage over et påbud efter § 31 om at ophøre med eller undlade foranstaltninger i strid med loven har ikke opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer det.

Søgsmål

§ 40 a. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

14. Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Skovrådet og Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien«.

15. § 42 affattes således:

» § 42. Skovrådet afgiver indstilling til miljø- og energiministeren om forslag til bekendtgørelser efter § 18 c.

Stk. 2. Skovrådet har i øvrigt følgende opgaver:

1) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, det finder af betydning for skovene, og udtaler sig herom til ministeren.

2) Rådet afgiver udtalelse til brug for de regler, ministeren udarbejder med hjemmel i loven, jf. dog stk. 1.

3) Rådet udtaler sig om de spørgsmål, ministeren forelægger.

4) Rådet afgiver udtalelse til brug for retningslinjer for administration af loven, herunder vejledninger, som ministeren udarbejder til opfølgning af loven.

5) Rådet afgiver efter anmodning fra Naturklagenævnet udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af § 39, stk. 1, er påklaget til nævnet.

6) Rådet afgiver udtalelse til brug for afgørelse i de sager, der i medfør af regler efter § 39, stk. 4, er påklaget til ministeren.

7) Rådet kan afgive redegørelse til ministeren om udviklingen inden for skovbrugsområdet og om de ændringer, rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Ministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. Der kan heri fastsættes regler om, at visse nærmere bestemte sager, som er påklaget til ministeren, ikke skal forelægges for rådet.«

16. Efter § 42 indsættes:

» § 42 a. Miljø- og energiministeren nedsætter et Bevillingsudvalg for Skovbruget og Træindustrien til bistand ved behandling af tilskudsansøgninger efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Bevillingsudvalget består af 12 medlemmer, der beskikkes af ministeren. Et medlem beskikkes som repræsentant for Miljø- og Energiministeriet, et medlem for Landbrugs- og Fiskeriministeriet og et medlem for Erhvervsministeriet. Tre medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Skovforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De øvrige 6 medlemmer udpeges af ministeren som særligt sagkyndige.

Stk. 3. Ministeren udpeger Bevillingsudvalgets formand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. For hvert medlem beskikkes en suppleant efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren fastsætter Bevillingsudvalgets forretningsorden og de nærmere regler for udvalgets arbejde, herunder om sekretariatsbetjening for udvalget.

§ 42 b. Miljø- og energiministeren kan bemyndige Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien til at træffe afgørelse om tildeling af visse tilskud efter § 19, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

17. § 43, stk. 1, affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, § 10, § 16, § 17, § 23 eller § 24, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår, der er knyttet til en tilladelse efter § 8, § 9, § 12, § 18, § 18 b, § 24, stk. 2, eller § 25,

3) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til § 19 eller de i medfør heraf fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

4) undlader at efterkomme en beslutning efter § 25 om, at der kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst,

5) undlader at give oplysninger efter § 30 eller § 34, stk. 2,

6) undlader at efterkomme et påbud efter § 31, stk. 1 eller 2.«

18. I § 43 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk gevinst.«

19. I § 46, stk. 4, ændres »§ 15, stk. 2« til: »§ 16, stk. 2«.

20. Overalt i loven ændres »miljøministeren« til: »miljø- og energiministeren« og »Miljøministeren« til: »Miljø- og energiministeren«, og overalt i loven ændres »Miljøministeriet« til: »Miljø- og Energiministeriet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 274 af 2. maj 1990 om tilskud til skovbrugets konsulentvirksomhed.

Stk. 3. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995 ophæves samtidig § 1, stk. 2, og §§ 19 og 20.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 19, § 20 og § 20 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 3

Stk. 1. Regler udstedt i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter skovloven.

Stk. 2. Det samme gælder regler udstedt efter lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

§ 4

Stk. 1. Hvor tilsagn om tilskud er meddelt i medfør af skovlovens hidtidige regler inden denne lovs ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Det samme gælder for tilsagn om tilskud i medfør af reglerne nævnt i § 2, stk. 2 og 3, samt i medfør af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 18. juli 1995.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud, der er modtaget i Skov- og Naturstyrelsen eller på et statsskovdistrikt inden lovens ikrafttræden, jf. dog § 2, stk. 4, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren:

Til § 1 10) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af kapitel 4 ændres i § 20 a, stk. 6, ordene »Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

Bemærkninger

Til nr. 1 De arbejdsområder, som efter Folketingets forretningsordens § 7 påhviler Folketingets stående udvalg, er retningsgivende og ikke bindende for Tinget. Miljø- og Energiministeriets opmærksomhed er blevet henledt på den omstændighed, at en henvisning i en lov til et specifikt folketingsudvalg på den baggrund kan give anledning til principielle betænkeligheder.

Versioner

1. 1996-06-21