1995 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (FRATRÆDELSESGODTGØRELSER, UDLODNING TIL ÆGTEFÆLLE, OVERFØRSEL FRA MIDLERTIDIGE KONTI SAMT INVALIDEFORSIKRINGER)

GældendeVersion 1996-05-01

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00188@1996-05-01/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Omregning skal heller ikke ske, hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller invaliditet.«

2. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.«

3. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet ordning«.

4. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1,».

5. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddende del i relation til §§ 18 og 19, således at ægtefællens indbetalinger kan fradrages og ægtefællens arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del.

Stk. 4. Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3, betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af ægtefællen. Såfremt ægtefællen indtræder som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige indbetalinger på den udloddede del. Ægtefællen indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af udlodningen.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 37, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».

7. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb.«

8. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

»Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.«

9. I § 56, stk. 1, indsættes efter »der er nævnt i § 19,»: »de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2,».

10. I § 57, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 30, stk. 5,» til: »§ 30, stk. 8,».

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».

2. I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,».

Nr. 3-8 i § 8 B, stk. 1, bliver herefter nr. 4-9, og nr. 3-6 i § 8 F, stk. 1, bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Invalideforsikringer) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog anvendelse på forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 8-10, og § 2 har virkning fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt., kan den del af ordningen, der oprindeligt blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.«

2. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet ordning«.

3. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1,».

4. § 30, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Ægtefællen betragtes i relation til § 18 og § 19 som ejer af den udloddede del og kan dermed fortsætte indbetalingerne til den udloddede del. 1. til 4. pkt. gælder tilsvarende ved bosondring. Bliver ægtefællen ved udlodningen forsikringstager eller kontohaver i relation til den udloddede del, betragtes dette ikke som en afgiftspligtig disposition. Den udloddede del betragtes i så fald som oprindeligt oprettet af ægtefællen. Reglerne i stk. 1, gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.«

5. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. :

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb.«

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. :

»I de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan ske optagelse i en pensionskasse eller tegnes en forsikring med løbende udbetalinger, gælder reglerne i § 41 tillige for overførsel til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.«

§ 2

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

»I indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 dog anvendelse for forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996, og som inden den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab.«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1104 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og nr. 4, har virkning fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ændringerne i lovforslaget vedrører følgende:

- Indbetaling af fratrædelsesgodtgørelser m.v. på en tidligere ansats pensionsordning,

- ejerbeføjelser til ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning,

- afgift på 40% af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's pensionsordning ved dødsfald,

- overførsel fra midlertidige konti til ratepensioner og

- fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger til visse invalideforsikringer.

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 19 kan en lønmodtager ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst se bort fra arbejdsgivers bidrag til lønmodtagerens pensionsordning med løbende udbetalinger, rate- og kapitalpensioner, mens lønmodtageren, for så vidt angår en tidligere arbejdsgivers indbetaling af f.eks. fratrædelsesgodtgørelser, kun kan se bort fra indbetalinger til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Det vil sige, at der ikke er mulighed for at bortse fra en indbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse på en rate- eller kapitalpension.

Arbejdsmarkedspensionsordninger kan bestå af dels en pensionsordning med løbende udbetalinger og dels en kapitalpension. Det forekommer at være upraktisk, at fratrædelsesgodtgørelserne kun kan indbetales til den del af pensionsordningen, der udgøres af en pensionsordning med løbende udbetalinger. Havde der været tale om et bidrag i et ansættelsesforhold, havde der været bortseelsesret også for den del, der indbetaltes til kapitalpensionsdelen. I stedet må den tidligere arbejdsgiver nu indbetale hele fratrædelsesgodtgørelsen på den del af ordningen, der udgøres af en pensionsordning med løbende udbetalinger, såfremt det er praktisk muligt, eller udbetale fratrædelsesgodtgørelsen til arbejdstager, der herefter med fradragsret efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18, selv kan indbetale beløbet på sin pensionsordning.

At der er fradragsret efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18 betyder, at der for kapitalpensioner maksimalt kan fradrages indbetalinger for 32.000 kr. (1996-niveau) om året, og at indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner fradrages over 10 år, dog således at der hvert år kan fradrages op til 32.000 kr. (1996-niveau).

Der synes ikke at være væsentlige misbrugsmuligheder ved en udvidelse af bortseelsesretten i pensionsbeskatningslovens § 19. Den tidligere arbejdsgivers indbetaling på lønmodtagerens pensionsordning vil således bl.a. være begrænset af lovens øvrige regler, herunder loftet for indskud på en kapitalpension.

Det foreslås derfor at ændre pensionsbeskatningsloven således, at det bliver muligt med bortseelsesret at indbetale f.eks. fratrædelsesgodtgørelser på såvel pensionsordninger med løbende udbetalinger som på rate- og kapitalpensioner.

Efter forslaget vil der i relation til bortseelsesretten ikke længere være forskel på, om indbetaling til lønmodtagerens pensionsordning foretages af en nuværende eller en tidligere arbejdsgiver. Tilsvarende foreslås pensionsbeskatningslovens § 23 om arbejdsgivers fradragsret udvidet til også at omfatte indbetaling på en tidligere ansats rate- og kapitalpension. Efter de gældende regler omfatter fradragsretten kun den tidligere ansattes pensionsordning med løbende udbetalinger.

Udlodning til ægtefælle

Rate- og kapitalordninger vil ofte skulle udloddes i forbindelse med skifte af et fællesbo. Efter den gældende regel i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, kan en ægtefælle, der fra et fællesbo får udloddet en del af den anden ægtefælles pensionsordning, ikke foretage indbetalinger på sin del med fradragsret. Det er endvidere den anden ægtefælles alder, eventuelle invaliditet eller dødsfald, der er afgørende for, hvornår ægtefællen med den udloddede del kan få sin udloddede pensionsordning udbetalt. Ægtefællen bliver dog selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og kan uden afgiftsmæssige konsekvenser indsætte begunstigede.

Det kan virke mindre hensigtsmæssigt, at ægtefællen med den udloddede del stadig er afhængig af den anden ægtefælles alder m.v. I praksis udskilles den udloddede del fra ejerægtefællens konto, således at den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle civilretligt står som ejer af den udloddede del. For forsikring er der tale om en præmiefri ordning, hvor ejerægtefællen fortsat er den forsikrede.

Det foreslås derfor, at det ikke skal betragtes som en afgiftsmæssig disposition, hvis ægtefællen ved udlodningen bliver forsikringstager eller kontohaver også i skattemæssig henseende af den udloddede del. Ægtefællen vil dermed blive ejer af den udloddede del med ret til bl.a. at foretage fradragsberettigede indbetalinger. Den udloddede del vil ved aftale mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet således kunne tegnes på den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles liv uden afgiftsmæssige konsekvenser. Udbetalingstidspunktet vil i disse tilfælde blive afhængig af den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles alder, eventuelle invaliditet eller dødsfald.

Eftersom pensionsinstitutterne i en række tilfælde ikke vil have mulighed for at lade den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle blive den forsikrede, som følge af problemer bl.a. med hensyn til helbredsoplysninger eller koncession, foreslås det endvidere, at en ægtefælle med en udloddet del af en pensionsordning fra et fællesbo, hvor vedkommende ikke bliver forsikringstager eller kontohaver, kan foretage indbetalinger med fradragsret på den udloddede del af pensionsordningen. Pensionsordningen vil i dette tilfælde stadig være tegnet på den oprindelige ejers liv henholdsvis have den oprindelige ejer stående som kontohaver.

Overførsler fra midlertidige konti

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 42 kan der uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser ske overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto. En sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed.

Formålet med de særlige § 42-konti er at give en midlertidig placeringsmulighed for udtrædelsesgodtgørelserne m.v., indtil der kan ske optagelse i en ny pensionskasseordning eller tegning af en pensionsforsikring med løbende udbetalinger. Pensionsbeskatningslovens § 42 giver derfor i den gældende udformning kun mulighed for videreoverførelse af indestående midler uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser til en pensionsordning med løbende udbetalinger, herunder en pensionskasseordning.

Efter de gældende regler bliver de særlige § 42-konti imidlertid i visse tilfælde permanente. Det skyldes, at optagelse i en ny pensionskasse eller tegning af en forsikring med løbende udbetalinger i visse tilfælde kræver afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. I de tilfælde, hvor den pågældende ikke opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne tegne en pensionsordning, er der således ingen overførelsesmulighed. Da bank- og sparekasselovens placeringsregler for pensionsordninger ikke finder anvendelse for særlige § 42-konti, betyder dette bl.a, at der ikke er adgang til at investere de indestående midler i puljeordninger eller individuelle depoter med den heraf følgende mulighed for opnåelse af et realrenteafgiftsfrit afkast fra f.eks. investering i aktier.

Efter de tidligere regler blev udbetaling fra kontoen beskattet med en afgift på 40 pct. samt eventuelt indkomstskat. Ved lov nr. 431 af 14. juni 1995 blev dette ændret, således at alle udbetalinger fra kontoen belægges med 60 pct.-afgift. Herved sikres, at udbetaling ved pensioneringstidspunktet fra § 42-konti ikke kan undergives en 40 pct.-afgift og dermed en lavere beskatning end ved udbetaling fra en pensionskasse. For indehavere af § 42-konti indebærer dette dog, at kontoen bør kunne overføres til en pensionsordning, hvorfra udbetaling kan ske til indkomstbeskatning.

Det foreslås derfor, at der i de tilfælde, hvor der på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan ske optagelse i en pensionskasse eller tegnes en forsikring med løbende udbetalinger, skal kunne ske overførsel af de indestående midler på de særlige § 42-konti til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. Herefter vil der uden afgivelse af helbredsoplysninger være mulighed for at overføre de indestående midler til en rateopsparing eller rateforsikring, som ikke indeholder nogen dødsfalds- eller invaliditetsrisiko.

Invalideforsikringer

Indtil vedtagelsen af lov nr. 1122 af 21. december 1994 var der fradragsret for invalideforsikringer, uanset om disse var tegnet i livs- eller skadesforsikringsselskaber. En række forsikringsselskaber og pensionskasser havde spekulationsmuligheder i realrenteafgiftsbesparelse ved placering af invalideforsikringer i skadesforsikringsselskaber, der i modsætning til livsforsikringsselskaber ikke er realrenteafgiftspligtige. Derfor ændrede man reglerne således, at fradrags-/bortseelsesretten for invalideforsikringer tegnet i et skadesforsikringsselskab, der umiddelbart kan etableres i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, ophørte i indkomståret 1995.

Det viste sig under lovforslagets behandling, at ikke alle invalideforsikringer umiddelbart kunne tegnes i et livsforsikringsselskab. For disse forsikringer var det derfor nødvendigt først at foretage en justering af lov om forsikringsvirksomhed. For disse forsikringer blev der etableret en overgangsordning, således at fradragsretten for disse forsikringer blev bevaret indtil 1. januar 1996.

En invalideforsikring i et skadesforsikringsselskab kan overføres til et livsforsikringsselskab på to måder. Forsikringstager kan selv henvende sig til et livsforsikringsselskab og bede om at få overført sin invalideforsikring hertil. Livsforsikringsselskabet kan i disse tilfælde afvise en overførsel, f. eks. på grund af forsikringstagers dårlige helbred. Istedet kan skadesforsikringsselskabet overdrage sin invalideforsikringsbestand til et livsforsikringsselskab. Ved denne bestandsoverdragelse følger også forsikrede med f.eks. et dårligt helbred med over i livsforsikringsselskabet.

Det har vist sig at være praktisk umuligt at gennemføre de endelige bestandsoverdragelser før engang i 1996, idet de forsikringsmæssige regler for disse overdragelser først er kommet endeligt på plads ved udgangen af 1995.

De indbetalinger, der foretages i perioden fra 1. januar 1996, til overdragelsen er på plads, vil der efter de gældende regler ikke være fradrags-/bortseelsesret for. Uanset at den endelige overdragelse i 1996 foretages med tilbagevirkende kraft, indebærer dette ikke, at der opnås fradrag for indbetalingerne i perioden fra 1. januar 1996 indtil tidspunktet for bestandsoverdragelsen, idet det er forsikringens status på indbetalingstidspunktet, der er afgørende.

Det foreslås derfor, at der gives skadesforsikringsselskaberne en forlænget frist for foretagelsen af bestandsoverdragelserne. Der vil efter forslaget fortsat i 1996 være fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger til invalideforsikringer i skadesforsikringsselskaber, hvis forsikringen inden den 1. juli 1996 overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996 til et livsforsikringsselskab. Der gives således en yderligere frist på 6 måneder, svarende til fristen i overgangsreglerne i fusionsskatteloven.

Ved at betinge forlængelsen af fradragsmuligheden af, at de pågældende forsikringer inden for 6 måneder overdrages med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996, sikres, at reglerne kun kommer til at omfatte de forsikringer, der reelt overføres til et livsforsikringsselskab.

Provenumæssige konsekvenser

Fratrædelsesgodtgørelser m.v.

Indbetalinger af fratrædelsesgodtgørelser på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger har et meget begrænset omfang. I følge arbejdsmarkedsstatistikken er der for indkomståret 1994 indbetalt ca. 15 mill. kr. fra ca. 60 personer. Det er forbundet med overordentlig stor usikkerhed at skønne over, i hvilket omfang forslaget vil medføre en ændret placering af indskud, der i forvejen foretages, eller forøge opsparingen i arbejdsgiveradministrerede rate- og/eller kapitalpensionsordninger.

Forslaget skønnes dog primært at bevirke, at der vil ske en flytning af en del af den opsparing, der allerede sker i dag fra indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger til indskud på rateordninger. De provenumæssige konsekvenser af forslaget skønnes således at blive begrænsede.

Udlodning til ægtefælle

Forslaget om, at en ægtefælle med en udloddet del af en rate- eller kapitalpension opnår ejerstatus, skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Overførsler fra midlertidige konti

Adgangen til overførsler fra midlertidige konti til rateordninger, når der af helbredsmæssige årsager ikke kan ske optagelse i pensionskasse eller tegnes forsikringer med løbende udbetaling, vil medføre et provenutab på realrenteafgiften, som følge af adgangen til placering i realrenteafgiftsfrie aktiver. Provenutabet skønnes at blive af meget begrænset størrelse.

Endvidere bortfalder et utilsigtet merprovenu, da det foreslås, at udbetalingerne fra ordningen undergives almindelig indkomstbeskatning i stedet for en afgift på 60 pct.

Invalideforsikringer

De gældende regler indebærer, at der fremkommer et merprovenu på personskatten, som følge af bortfaldet af fradragsretten for præmien til invalideforsikringen i skadesforsikringsselskaber. Dette merprovenu vil bortfalde med den foreslåede udskydelse af fristen for overflytning af invalideforsikringen fra skadesforsikringsselskabet til livsforsikringsselskabet.

Herudover vil forslaget medføre provenutab på realrenteafgiften vedrørende afkastet af invalideforsikringens præmiereserve fra 1. januar 1996 og frem til overflytningen.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter for ToldaSkat på 0,5 mill. kr. i 1996.

Derudover skønnes forslaget ikke at ville have nævneværdige administrative konsekvenser for ToldaSkat.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have egentlige erhvervs- og miljømæssige konsekvenser, men der er praktiske/administrative lettelser, som ønsket af branchen.

Det er således på opfordring fra branchen, at pensionsbeskatningslovens § 19 og § 30 ændres, og udskydelsen af fristen for overdragelse af invalideforsikringer sker.

Forholdet til EU-retten

Ved forslaget om, at afgiften af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's pensionsordning skal være 40 % ved dødsfald, sker der en ligestilling med udbetalinger fra danske pensionsordninger ved dødsfald.

Lovforslaget skønnes ikke derudover at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen hænger sammen med ændringen i nr. 4 og sikrer, at den udloddede del ikke kan udbetales uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Til nr. 2

Pensionsbeskatningslovens § 19, 1. pkt., omhandler en nuværende arbejdsgivers indbetalinger til lønmodtagerens pensionsordning, mens pensionsbeskatningslovens § 19, 2. pkt., vedrører en tidligere arbejdsgivers indbetalinger til lønmodtagerens pensionsordning.

Det foreslås, at en arbejdstager ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst ikke skal medregne, det vil sige har bortseelsesret for, beløb, der af en tidligere arbejdsgiver indbetales til en af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. En tidligere arbejdsgiver kan således indbetale med bortseelsesret for lønmodtageren på dennes pensionsordning med løbende udbetalinger, rate- eller kapitalpension.

Bestemmelsen omfatter alle former for indbetalinger på en arbejdstagers pensionsordning fra en tidligere arbejdsgiver, herunder fratrædelsesgodtgørelser.

Der kan maksimalt indbetales 32.000 kr. (1996-niveau) for hver arbejdstager årligt på en kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 2.

Til nr. 4

Forslaget indeholder to led.

Som det ene led foreslås det, at ægtefæller, der ved skifte af et fællesbo i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring, får udloddet en del af den anden ægtefælles pensionsordning, kan foretage fradragsberettigede indbetalinger på den udloddede del.

Ved skifte forstås såvel privat skifte, det vil sige ægtefællernes egen aftale, og offentligt skifte. Efter den gældende praksis inddrages ikke alle pensionsordninger under delingen af et fællesbo. I det omfang, der kan ske deling, findes reglerne om beskatningen i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. Reglen finder som hidtil ikke anvendelse ved opløsning af fællesejet ved en særejeægtepagt.

Ved deling af en pensionsordning skal den udloddede del udskilles på en konto for sig af hensyn til indberetningspligten. Branchen har oplyst, at dette allerede sker idag.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er som tidligere selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del og kan som tidligere indsætte begunstigede. Det er stadig den oprindelige ejer af pensionsordningen, hvis liv forsikringen er tegnet på, eller som er kontohaver. Indsatte begunstigede kan således ved den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles død stadig kun få den udloddede del udbetalt til normal afgift efter ejerægtefællens alder, eventuelle invaliditet eller død.

Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan fortsætte indbetalingerne til den udloddede del. Det vil sige, at vedkommende indtræder i den oprindelige ejers ret til at foretage fradragsberettigede indbetalinger. I relation til pensionsbeskatningslovens § 18 regnes 10 års-perioden fra den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles første indbetaling.

Såfremt udlodning sker i løbet af et indkomstår, vil den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på f.eks. en kapitalpension kunne foretage indbetalinger med indtil 32.000 kr. (1996-niveau). Ejerægtefælle vil tilsvarende som udgangspunkt kunne indbetale op til 32.000 kr. på sin del af pensionsordningen. I sidstnævnte beløb for ejerægtefællen fragår dennes indbetalte beløb til den udloddede del og arbejdsgivers indbetalinger.

Den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle er som hidtil berettiget til uafhængig af ejerægtefællen at flytte sin konto vedrørende den udloddede del til et andet pensionsinstitut, med respekt af de for den udloddede del gældende vilkår.

Den fraskilte ægtefælle har ret til at få sin udloddede del udbetalt, når det ved bodelingen aftalte udbetalingstidspunkt indtræder, uanset at ejeren efterfølgende har ændret udbetalingstidspunktet. Herudover kommer den udloddede del til udbetaling ved ejerægtefællens død. I tilfælde af ejerægtefællens invaliditet, kan ægtefællen vælge, om den udloddede del skal udbetales eller blive stående til det i bodelingsaftalen fastsatte tidspunkt. Dette forudsætter dog, at det fremgår af pensionsaftalen, at invaliditet kan, og ikke skal, give anledning til udbetaling.

Ægtefællen kan ikke udskyde/fremskynde udbetalingstidspunktet til eksempelvis sit eget 60. år eller egen invaliditet. Ægtefællen kan forlænge sin udloddede del af pensionsordningen til ejerægtefællens fyldte 70. år, såfremt ejerægtefællen i udbetalingsvilkårene har samme mulighed for at udskyde udbetalingen til dette tidspunkt.

Ægtefællen har samme adgang til at træffe aftaler, som ejerægtefællen selv havde på bodelingstidspunktet, medmindre andet er fastsat i bodelingsaftalen. Ægtefællen er undergivet de samme restriktioner som ejerægtefællen selv. Det vil sige, at der efter omstændighederne kræves samtykke fra ejerægtefællens arbejdsgiver, og at ægtefællen ikke kan træffe aftale om et udbetalingstidspunkt, der afviger fra, hvad ejerægtefællen selv kunne have aftalt.

Hvis arbejdsgiver har taget forbehold som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 17, bliver den udloddede del, som efter de gældende regler, tilsvarende behæftet med forbeholdet. Den foreslåede ændring af § 30, stk. 2, får således ikke betydning for arbejdsgivers eventuelt foretagne forbehold.

Som det andet led foreslås, at såfremt det pågældende pensionsinstitut lader den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle blive ny forsikringstager, hvor vedkommende er forsikret og ejer, eller kontohaver også i skattemæssig henseende, vil dette ikke udløse afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Ved udlodning efter de gældende regler, sker der i praksis det, at den udloddede del udskilles og den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle registreres som civilretlig ejer, men ikke som forsikringstager eller kontohaver i skattemæssig henseende.

Det bliver således muligt ved udlodning at lade ægtefællen med den udloddede del blive mere uafhængig af sin tidligere ægtefælle såvel civilretligt som skatteretligt. Det bliver herefter den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles egen alder, eventuelle invaliditet eller dødsfald, der bliver afgørende for udbetalingstidspunktet. Ægtefællen opnår fuld ejerstatus, det vil sige såvel civilretligt som skatteretligt. Det er ikke valgfrit efter en udlodning, hvis liv den udloddede del skal være tegnet på, eller hvem der skal være kontohaver. Valget skal foretages ved udlodningen. En indsættelse af den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle som kontohaver eller forsikringstager inden for en rimelig tid efter bodelingsaftalen opfylder betingelserne for at være sket »ved udlodningen«, når blot de indledende skridt tages i forbindelse med bodelingen. Er der indsat begunstigede, er den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles dødsfald afgørende for udbetalingstidspunktet til de begunstigede.

Ved udlodning til ægtefællen efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt., fortsætter ægtefællen ordningen for så vidt angår den udloddede del. Der er således ikke tale om en ny pensionsordning. Ved udlodning efter § 30, stk. 2, 6. og 7. pkt., anses ægtefællen som værende den, der oprindeligt oprettede pensionsordningen. Der er således heller ikke i disse tilfælde tale om en ny pensionsordning. Til gengæld er omfanget af ægtefællens indbetalinger begrænset som den oprindelige ejers. Det betyder f.eks., at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles adgang til at foretage indbetalinger på en udloddet del, der er et tillæg til en ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, og § 8, nr. 1, begrænses i samme omfang, som den tidligere ejerægtefælles adgang til indbetaling til tillægget.

Overgangsfradraget i realrenteafgiftslovens § 8 samt indbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 skal fordeles forholdsmæssigt ved udlodningen. Dette svarer til gældende praksis.

Til nr. 5

Det foreslås, at afgiften af udtrædelsesgodtgørelser fra EF's pensionsordning skal være 40 pct. ved dødsfald. Denne afgiftssats svarer til, hvad der gælder for udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, fra danske pensionsordninger ved dødsfald.

Til nr. 6

Det foreslås, at pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, der indestår på de særlige § 42-konti, udover at skulle kunne videreoverføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger tillige skal kunne videreoverføres til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed.

Efter forslaget er det en betingelse for videreoverførelse til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, at den pågældende på grund af helbredsmæssige forhold ikke vil kunne optages i en ny pensionskasse eller tegne en pensionsforsikring med løbende udbetalinger.

Til § 2

Det foreslås, at der gives hjemmel til, at forsikringstagere under visse betingelser i indkomståret 1996 kan fradrage/se bort fra indbetalinger til en invalideforsikring i et skadesforsikringsselskab.

Det er en betingelse for fradrags-/bortseelsesret, at forsikringen er oprettet før den 1. januar 1996. Det er endvidere en betingelse, at forsikringen senest den 30. juni 1996 overdrages til et livsforsikringsselskab. Endelig er det en betingelse, at overdragelsen sker med tilbagevirkende kraft til 1. januar 1996.

Skadesselskaber, der ikke overdrager deres syge- og ulykkesforsikringsbestande inden 1. juli 1996 kan således ikke tilbyde fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger i 1996.

Forslaget forudsætter, at skattemyndighederne modtager indberetninger om, at overdragelse er foretaget. Dette vil som udgangspunkt ske som led i livsforsikringsselskabernes indberetninger til skattemyndighederne om generelt foretagne indbetalinger.

Til § 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i § 2 foretagne ændring.

Selskabsskattelovens § 13 C, stk. 2, tager sigte på at undgå, at flytning af en forsikring i et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab udløser beskatning af sikkerhedsfondshenlæggelser.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal have virkning fra og med indkomståret 1996. Dispositioner, der er omfattet af de foreslåede lovændringer, og som foretages fra den 1. januar 1996, vil herefter blive omfattet af lovforslaget. Dispositioner foretaget før dette tidspunkt berøres ikke af lovforslaget.

For så vidt angår forslaget om udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring, foreslås det dog, at denne del af forslaget skal have virkning fra og med lovens ikrafttræden.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 2, 2. til 4. pkt., kan den del af ordningen, der oprindeligt blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.«

§ 18 A. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene.

2. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet ordning«.

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt.

3. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1,».

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.

4. § 30, stk. 2, affattes således:

§ 30. - - -

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

5. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt. :

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb.«

§ 41. - - -

Stk. 5. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der hidrører fra det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning omfattet af stk. 1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift. Afgiften udgør 60 pct. uanset indbetalingstidspunktet. Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.

6. I § 42, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. :

§ 42. - - -

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1. til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift på 60 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

§ 2

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. :

§ 2. - - -

Stk. 4. Fra og med indkomståret 1996 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 ikke anvendelse for forsikringer i skadesforsikringsselskaber, der er oprettet før den 1. januar 1996. For indkomståret 1995 finder pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 alene anvendelse på forfaldne præmier, som højst må dække risikoen for et år frem i tiden, og kun når præmierne betales til en ordning i et skadesforsikringsselskab, som ikke umiddelbart kan etableres i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

§ 3

I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 13 C. - - -

Stk. 2. Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 31. december 1995, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31. december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Efter 2. behandling den 18. april 1996

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 9. august 1995, som senest ændret ved lov nr. 1106 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 A, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

2. I § 18 A, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Er ordningen en udloddet del efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig blev udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.«

3. I § 19, 2. pkt., ændres »til en pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »til en af kapitel 1 omfattet ordning«.

4. I § 23, 3. pkt., ændres »pensionsordning med løbende udbetalinger« til: »pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1,».

5. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker:

Stk. 3. For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager følgende dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

6. I § 37, 2. pkt., ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».

7. I § 41, stk. 5, indsættes efter 3. pkt.:

»Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb.«

8. I § 55 indsættes som 2. pkt.:

9. I § 56, stk. 1, indsættes efter »der er nævnt i § 19,»: »de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2,».

10. I § 57, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 30, stk. 5,» til: »§ 30, stk. 8,».

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 B, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 30, stk. 4,» til: »§ 30, stk. 7,».

2. I § 8 B, stk. 1, og § 8 F, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) udlodninger som nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,».

Nr. 3-8 i § 8 B, stk. 1, bliver herefter nr. 4-9, og nr. 3-6 i § 8 F, stk. 1, bliver herefter nr. 4-7.

§ 3

I lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Invalideforsikringer) foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

§ 4

1. I § 13 C, stk. 2, 1. pkt., ændres »inden den 31. december 1995« til: »inden den 1. juli 1996«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5, 6, 8-10, og § 2 har virkning fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Versioner

1996-05-01