Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00208@1996-02-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

Lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 17. maj 1994, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 48 folketingsåret 1975-76 (se Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 538, 4183, 5827 og 5962, tillæg A, sp. 1139 og tillæg B, sp. 381) og L 259, folketingsåret 1992-93 (se Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne sp. 7327, 9100, 10158 og 10712, tillæg A, sp. 8571 og tillæg B, sp. 1513). Selve lovforslaget er identisk med tidligere fremsatte forslag, men selvsagt sker der til stadighed ændringer i baggrunden for forslaget. Vi får nye erfaringer og ny viden om, hvordan tingene fungerer.

Formålet med lovforslaget er at frigøre kunsten for statslig styring, idet forslagsstillerne mener, at kunsten trives bedst i frihed, samtidig med at der kan spares nogle penge. I og med at man giver støtte til visse grene af kunsten, fortæller man også, at disse kunstformer er bedre end andre, og staten gør dermed sig selv til smagsdommer, idet de bevilgende myndigheder afgør, hvad der er kunst og derfor skal støttes.

Da det efter forslagsstillernes mening er umuligt at udskille kunsten fra hverdagen, skulle man jo, hvis tanken om støtte til kunsten opretholdes, lige så vel støtte rosendyrkning, syning, kokke, fodbold eller lignende.

Smag og behag er forskellig og kan godt diskuteres, men der kan ikke opnås nogen universel enighed om, hvilken mad der smager bedst, eller hvilket maleri der er kønnest, eller hvilken form for kunst der er mest kunst. Udtrykket kunst bruges vel primært til at beskrive noget, man mener er flot. Afhængigt af, hvem man spørger, får man forskellige svar.

Da alle er klar over, at der skal spares på de offentlige budgetter, vil Statens Kunstfond være et oplagt eksempel på, hvor der kunne spares lidt, samtidig med at kunsten frigøres fra statslig indblanding.

Vedtagelse af lovforslaget kan være med til at lappe sammen på den kløft, der er mellem skatteyderne, der nøjsomt må spare på deres budgetter, og politikerne, der traditionelt føler sig væsentlig friere end befolkningen til at bruge penge.

Et af de ministerier, der efter Fremskridtspartiets mening sagtens kunne undværes, er Kulturministeriet.

Kulturen er ikke noget statsdrevet. Uanset hvor mange penge der puttes i kulturen, vil kulturen eksistere for sig selv og af sig selv. Derfor er der bestemt heller ingen grund til, at staten på nogen måde skal involvere sig i kultur via et Kulturministerium eller en Kunstfond.

Kulturen er noget, der sker, og som opstår i vores hverdag. Dermed er det alles opgave at fremhæve og skabe kulturværdier. Egentlig er det en afsporet diskussion, når vi diskuterer »kultur«, for hvem har den endelige definition af og viden om, hvad der er kultur og kunst? Det er helt sikkert ikke staten og dens embedsmænd, der besidder den almægtige viden til at afgøre disse spørgsmål. At sætte kunstnere til at vurdere andre kunstnere kan kun skabe problemer. Det er lige præcis den slags situationer, hvor kolleger skal vurdere og tildele hinanden ekstra penge, man så vidt muligt søger at undgå rundt omkring på arbejdspladserne i Danmark.

Men naturligvis er kontrollen (censuren) af kunsten og kulturen af afgørende betydning for ethvert formyndersamfund. Dermed sikrer man sig, at kunstnerne ikke skaber fri og kritisk kunst, der kan være en trussel mod overherredømmet.

At skabe kunstens indhold er en opgave for de idealistiske og de kreative: Kunstnere, kritikere, ideologer, aktivister etc. Disse mennesker er hovedsagelig styret af en indre trang til at udtrykke sig. De gør det, de føler de simpelthen må gøre, og de gør det ikke altid for at nå et bestemt mål, der kan beskrives, som for eksempel en maksimal fortjeneste. At sælge kunsten er en opgave, der bedst varetages ved køb og salg på et frit marked, der kan fortælle, hvad folk faktisk vil have. Men sælgeren skal naturligvis have et udbud med forskellige emner at vælge imellem.

Hvad de østeuropæiske planøkonomiers fald har lært os er, om ikke andet, at der aldrig kommer noget godt ud af statslige indgreb på markedet (det være sig fødevaremarkedet, tøjmarkedet eller kultur- og kunstmarkedet), ligegyldigt hvor velmente disse indgreb måtte være fra starten. Derfor er der naturligvis heller ingen grund til at have et Kulturministerium eller en Kunstfond, der alene har det formål at »hjælpe« kunsten efter bedste overbevisning. Så snart definitionen af kultur laves, eller så snart man bestemmer, at noget skal støttes og andet ikke, så har staten i virkeligheden allerede bevæget sig ud på tynd is og har sat sig selv ind på pladsen som smagsdommer, hvilket er helt urimeligt.

Lad os ikke længere lade kunsten og kulturen hænge fast i de offentlige bureaukraters omfavnende kvælertag. Lad i stedet kulturen atter blive en del af vores hverdag med den glæde og inspiration, det medfører.

Igennem tiden har der været megen diskussion om Statens Kunstfonds pengeforbrug. I 1960'erne var der megen hidsig diskussion specielt efter, at daværende kulturminister Julius Bomholt inspireret af Statens Udsmykningsfond af 1956 skabte Statens Kunstfond med et årligt budget på fire millioner kroner.

Det store brag kom den 18. februar 1965, hvor fonden indstillede 23 kunstnere til livsvarige statsydelser på 30.000 kroner om året og 118 personer til at oppebære 10.000 kroner årligt.

Siden har fonden figureret på finansloven med navnene på de kunstnere, der får livsvarige ydelser.

Historisk set har vi desværre været vidne til, at Statens Kunstfond ikke bare har forvredet kunsten, så de af staten udpegede repræsentanter har kunnet bestemme, hvad der er rigtig kunst og hvad der ikke er, men det er også vanskeligt at få øje på, at fonden egentlig har været til nogen gavn. Derimod har den været årsag til en lang række skandaler, diskussioner, rygter om favorisering af bestemte kunstnere m.v.

I Flensborg brugte man 300.000 kroner på et »kunstværk«, som man bagefter måtte skrotte.

I Århus har man i 1995 afsluttet renoveringen af Store Torv, således at det nu fremstår som en stor plads. Nu kører diskussionen på, om der skal placeres en skulptur på pladsen og i givet fald hvilken. Her har Statens Kunstfond tilbudt at betale et beløb til en skulptur af en navngiven kunstner. Når man spørger den århusianske befolkning, der trods alt skal leve med udsmykningen til dagligt, så deler den sig i to store grupper, hvor den ene ønsker en anden skulptur, der bare ikke kan få støtte fra Statens Kunstfond, og den anden ønsker slet ikke nogen udsmykning, men ønsker at få lov til at beholde pladsen fri. En tredje og noget mindre gruppe vil gerne have den af Statens Kunstfond foreslåede skulptur.

Århus-eksemplet viser, hvor forfejlet ideen med Statens Kunstfond er. Man sidder fjernt fra det sted, hvor de folk, der skal se på kunsten til daglig, er, og bestemmer, hvad fonden vil støtte, fuldstændig uden føling med, hvad der rører sig. Det vil man komme til livs, hvis det er den lokale befolkning, der selv skal betale.

I kunstnerkredse er der ganske vedholdende rygter om nepotisme i Statens Kunstfond, hvor vennerne hjælper andre venner til flere ydelser m.v. Det er ikke tilstande, der bør kunne accepteres i en statsfond. Når staten blander sig i noget, så skal det være sådan, at folk ved, hvad de har at rette sig efter og derfor ikke kan komme og beskylde nogen for at hjælpe venner og bekendte.

Problemerne skabes allerede i konstruktionen af Statens Kunstfond, hvor repræsentantskabet er med til at foreslå nye medlemmer til Statens Kunstfond, samtidig med at man som repræsentantskabsmedlem kan modtage kunststøtte fra de medlemmer, man selv har foreslået. At repræsentantskabet samtidig er dem, der skal kontrollere de folk, de selv har foreslået, betyder, at alt og alle er blandet sammen, hvorfor det, der normalt hedder inhabilitet, er et markant problem.

Ligeledes kan det ofte være ganske svært at se, hvad skatteyderne, der under truslen om straf har måttet indbetale pengene til Statens Kunstfond m.v., får for deres penge hos Statens Kunstfond. Når kulturministeren spørges herom (jf. spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden i folketingsåret 1994-95 nr. S 2366, S 2455, S 2456, se Folketingstidende 1994-95, sp. 6993 og 7007), lyder svaret, at det finder man ikke anledning til at svare på! Ligeledes har det vist sig umuligt at få kulturministeren til at levere dokumentation for, at de ovennævnte rygter ikke har noget på sig (se spørgsmål nr. S 737, S 829, S 830 og S 831, Folketingstidende 1994-95, sp. 3081, 3407 og 3408).

Som tidligere nævnt er det ualmindelig svært, for ikke at sige umuligt, at finde objektive kriterier for tildeling af kunststøtte, for hvem ved bedre end alle andre, hvad der er pænt? Derfor kan man heller ikke give danske kunstnere nogle klare retningslinjer for, hvad der vil blive støttet, og hvad der ikke vil. Og på den baggrund vil der altid være mulighed for rygtedannelser på mere eller mindre seriøst niveau.

Udgifterne til Statens Kunstfond er i 1996 (budgettal) 6,2 mio. kr. på driftssiden, 55 mio. kr. til stipendier, legater, indkøb og bestillinger samt 16,4 mio. kr. til faste årlige statsydelser, livsvarige hædersgaver samt ydelser til enker efter kunstnere.

De livsvarige hædersgaver var pr. 1. januar 1996 i alt 111.289,87 kr. og er blandt andre tillagt forfatteren Thorkild Bjørnvig, der ellers må formodes at have en god indtægt via mange forfatterskaber.

De faste årlige statsydelser tillægges 225 personer, heraf 73 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 25 til komponister og 20 til kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere og arkitekter samt 18 til filminstruktører, teaterinstruktører, scenografer og koreografer. De fleste af disse ydelser er indtægtsregulerede, men 32 er fortsat ikke indtægtsregulerede. Der er også fortsat en række ydelser, der gives til enker efter kunstnere.

Der henvises til forslag til finanslov for finansåret 1996, anmærkningerne side 1241-1246, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget. Her findes udførlige oplysninger om, hvem der får hvor meget. En lang række af de kunstnere, der er opført på finansloven, må formodes at oppebære en ganske pæn indtjening i forvejen, hvorfor det forekommer så meget desto mere urimeligt, at de også skal have penge fra staten.

Det kan også forekomme noget underligt, at efterladte ægtefæller skal have et tilskud til deres folkepension, alene fordi deres ægtefælle var statsautoriseret kunstner.

Fremskridtspartiet har intet imod nogle af disse kunstnere eller den kunst, de står for, men partiet er af den opfattelse, at personerne selv må forsøge at sælge deres kunst på markedet for bøger, plader, skulpturer m.v. Kan kunsten ikke sælge, og kan de pågældende ikke leve af det, må de beskæftige sig med noget andet ved siden af.

Flere af de ovennævnte formår i øvrigt, som nævnt, ganske godt at sælge deres kunst på det private marked og er bestemt ikke blandt samfundets svageste.

Den statslige indblanding i kunsten bør således ophøre, og Statens Kunstfond bør nedlægges og kan erstattes af en privat kunstfond skabt af dem, der ønsker at bidrage hertil. Det vil give kunsten en tiltrængt fornyelse og betyde en besparelse for de borgere, der ikke ønsker at bidrage til de mange millionforæringer, som Statens Kunstfond foretager.

Frivillighed må være nøgleordet i denne som i så mange andre sager.

Ved at lade private drive en kunstfond vil vi for alvor erfare, hvad befolkningen ønsker, og vi bliver fri for det offentlige smagspanel, som i dag sidder på millioner af skatteborgernes penge.

Yderligere foretager staten masser af indkøb af kunst, som blot fylder op på museernes lagre og kældre, fordi der ikke er plads til dem. Tingene vil få en mere fornuftig dimension, hvis kunst bliver ydet ved private i stedet for offentlige tilskud, og naturligvis bør personer, der kalder sig kunstnere, ikke kunne få livsvarige hædersgaver fra Statens Kunstfond.

Det er til syvende og sidst skatteborgerne, der har betalt, for manges vedkommende imod deres vilje. Derfor er Statens Kunstfond et af de områder, der ikke bør være omfattet af den styringsmentalitet, der præger det danske samfund.

I stedet bør det være op til den enkelte selv at bestemme, hvad der er kunst, og hvad den pågældende så vil foretrække ved køb af kunst, af entrebillet eller sponsering. Skatten bør nedsættes med det tilsvarende beløb, der kan spares i forbindelse med ophævelse af loven om Statens Kunstfond.

Ved ophævelse af loven om Statens Kunstfond kan der naturligvis blive nogle overgangsproblemer for enkelte kunstnere, der har regnet med livsvarige ydelser, og derfor må der etableres en tilfredsstillende overgangsordning. Dette vil Fremskridtspartiet meget gerne medvirke til ved udvalgsbehandlingen.

Kulturkontakten, nr. 8/9, december 1995

Bilag 1

Den frie kunst

Af Kim Behnke

Kulturpolitisk ordfører for Fremskridtspartiet Dansk kulturpolitik er en klub af såkaldte kulturpersonligheder, som ved repræsentation i udvalg og råd skiftes til at yde hinanden tilskud og skulderklap for deres kulturelle virke.

Kulturens væsen, kulturens formål og kulturens folkelige forankring er for længst blevet overdøvet af halvdårlige kunstneres evige forsøg på at retfærdiggøre deres produktioner med påstande om banebrydende eller grænseoverskridende genialiteter. Kunstnerne laver ikke mere kunst for at skabe glæde og begejstring eller for at få folkelig anerkendelse. I dag er formålet alene at tilfredsstille et snævert, magtfuldt publikum af medlemmer i de råd, udvalg og kommissioner, som med opblæst højtidelighed uddelser skatteydermidlerne.

I gamle dage, da statsmagten var en konge, måtte kunstnerne tilrettelægge deres virke efter magthaverens smag og gunst. Kun den kunstner, som formåede at behage magthaveren, fik en pose med guld. Kun den nar, som formåede at få kongen til at le, fik lov at overleve. Kun den nattergal, som fik kejseren til at smile, fik lov at synge.

I knap så gamle dage, da kommunister ikke pakkede sig ind i socialdemokratisk gavepapir, da havde vi i Østeuropa, Kina, Cuba, Nordkorea statskunst. Det var kommunistpartiet, politbureauet eller formanden, man skulle behage. Kun den kunstner, som kunne leve op til kravene om at prise og forgude arbejderklassens tapre brødre og søstre i form af digte, musik, malerier eller skulpturer, fik en »pose guld« af magthaverne. Andre kunstnere fik ikke noget, end ikke frihed til at lave alternativ kunst for egen regning.

I dag er der stadig steder, hvor regimer misbruger kunstnernes prostitution til at få skabt glansbilleder af diktatoren. Irak er et eksempel.

Sådan er det jo ikke i Danmark. Vi har demokrati og folkevalgte politikere, som gennem store og små flertalsdannelser vedtager kulturpolitikken og den skattepolitik, som skal betale. Men er vores system egentlig forskelligt fra de totalitære regimers? Når en »pose guld« stilles frem i et udvalg, i et råd eller i en kommission til fordeling blandt kunstnere, hvad sker så? Politikere udnævner i demokratiets navn medlemmer til at uddele pengene til kunstnerne. Problemet er bare, at »posen med guld« ikke er uendelig. Der er en ramme, som skal overholdes. Udvalget, nævnet eller kommissionen må altså foretage en udvælgelse af ansøgerne, og valg betyder fravalg.

Selv om det ikke sker i form af et dekret fra et politbureau, så betyder fravalget adfærdsregulering blandt kunstnerne. Vi får kunstnerne til at prostituere sig. Ellers vanker ingen »pose guld«.

Udvalg, nævn og kommissioner sætter standarden gennem deres valg og fravalg. Derfor har vi ikke et frit kulturliv i Danmark. Vi kan vælge en af to muligheder: Vi kan bruge nationalbudgettet tre gange og gøre alle lige ved at give tilskud til alt. Eller vi kan standse uddelingen af de tolv mia. kr., som hvert år opkræves hos skatteyderne for at blive givet til de kunstnere, som prostituerer sig for statens autoriserede smag.

Bilag 2

Forslag til finanslov for 1996, anmærkningerne s. 1241-1246

Skabende og udøvende virksomhed

Under hovedområde 21.2. Skabende og udøvende virksomhed hører aktivitetsområderne 21.21. Støtte til kunstnere, forfattere m.v. 21.22. Musik, 21.23. Teater og 21.24. Film.

21.21. Støtte til kunstnere, forfattere m.v.

Der er adgang til overførsel af driftsbevillinger og tilskud inden for aktivitetsområdet. Der kan endvidere overføres bevillinger mellem aktivitetsområderne 21.11. Centralstyrelsen og 21.21. Støtte til kunstnere, forfattere m.v.

21.21.01. Statens Kunstfond (Driftsbev.)

Statens Kunstfond skal i henhold til LB 389 17/5 1994 virke til fremme af dansk skabende kunst, som ikke støttes af anden lovgivning. Fondens midler administreres selvstændigt af 2 udvalg for den bildende kunst, 1 udvalg for den litterære kunst, 1 udvalg for tonekunsten, 1 udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, 1 udvalg for arkitekturen og 1 udvalg for film- og teaterkunsten. Kunstfondens bestyrelse består af udvalgenes formænd og varetager fondens ledelse samt udvalgenes fælles anliggender. Til at følge fondens virksomhed er der nedsat et repræsentantskab.

Statens Kunstfonds daglige drift varetages af et sekretariat, der endvidere varetager betjeningen af bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet samt administrationen af de livsvarige ydelser til kunstnere, jf. anmærkningerne til § 21.21.03.

Budgetspecifikation:

-------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1994 1995 F 1997 1998 1999 -------------------------------------------------------------------- Nettoudgiftsbevilling .............. 5,8 6,1 6,2 6,1 6,1 6,1 Udgift ............................. 5,8 6,1 6,2 6,1 6,1 6,1 Indtægt ............................ 0,0 - - - - - -------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed Nettoudgift ................... 5,8 6,1 6,2 6,1 6,1 6,1 Udgift ....................... 5,8 6,1 6,2 6,1 6,1 6,1 11. Lønninger ................. 3,8 4,2 4,3 4,2 4,2 4,2 14. Køb af varer og tjenesteydelser ........... 0,9 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7 15. Erhvervelse af materiel, netto ..................... 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 16. Leje, vedligeholdelse og skatter ................... 1,0 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter Nettoudgift ................... - - - - - - Udgift ...................... 0,0 - - - - - 15. Erhvervelse af materiel, netto ......................... 0,0 - - - - - Indtægt ..................... 0,0 - - - - - 29. Diverse driftsindtægter .. 0,0 - - - - - -------------------------------------------------------------------- 10. Almindelig virksomhed Personaleoversigt: -------------------------------------------------------------------- Personaleforbrug omregnet til årsværk -------------------------------------- Bevillingslønramme 1994 1995 1996 1997 1998 1999 R B F BO 1 BO 2 BO 3 -------------------------------------------------------------------- 35 ......................... 1,0 1,0 1,0 Øvrige ..................... 6,4 7,1 7,1 -------------------------------------------------------------------- Antal årsværk i alt ........ 7,4 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1 Lønsum (mill. kr.) ......... 3,8 4,2 4,3 4,2 4,2 4,2 --------------------------------------------------------------------

11. Lønninger: 2,0 mill. kr. af lønsummen anvendes til særskilt vederlæggelse til medlemmerne af Statens Kunstfonds udvalg, i alt 20 medlemmer.

21.21.02. Statens Kunstfond (tekstanm. 18) (Reservationsbev.)

I 1996 ventes bevillingen fordelt efter følgende retningslinjer:

Det billedkunstneriske udsmykningsudvalg .................. 19 pct. Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg ............ 18 pct. Det litterære udvalg ...................................... 16 pct. Tonekunstudvalget ......................................... 14 pct. Udvalget for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning .................................. 12 pct. Arkitekturudvalget ........................................ 12 pct. Udvalget for film- og teaterkunsten ....................... 6 pct. Fællesudgifter, ydelser til efterladte m.v. ............... 3 pct.

Udvalgene uddeler 3-årige stipendier, legater m.v. og foretager indkøb og gennemfører billedkunstneriske udsmykninger.

Budgetspecifikation:

-------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1994 1995 F 1997 1998 1999 -------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling .............. 53,2 54,2 55,0 55,0 55,0 55,0 -------------------------------------------------------------------- 10. Statens Kunstfond Udgift .................. 53,2 54,2 55,0 55,0 55,0 55,0 54. Tilskud til anden virksomhed ............... 53,2 54,2 55,0 55,0 55,0 55,0 -------------------------------------------------------------------- 10. Statens Kunstfond Centrale aktivitetsoplysninger: -------------------------------------------------------------------- R R R R R 1990 1991 1992 1993 1994 -------------------------------------------------------------------- 1. Det billedkunstneriske udsmykningsudvalg: a. Behandlede sager ............. 113 90 95 109 105 b. Igangsatte udsmykninger ...... 13 7 7 4 2 c. Tilskud (mill. kr.) .......... 10,3 13,0 10,3 2,8 19,8 2. Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg a. Legater: Behandlede sager ................ 541 598 524 602 583 Ansøgninger ..................... 537 595 504 561 536 Tildelinger ..................... 62 88 74 79 134 Tilskud (mill. kr.) ............. 4,8 4,9 4,3 5,3 8,9 b. Indkøb Værker .......................... 96 121 159 63 77 Tilskud (mill. kr.) ............. 2,1 2,0 2,5 2,5 3,1 3. Udvalget for kunsthåndværk og industrielt design: a. Legater: Behandlede sager ................ 225 220 278 359 358 Ansøgninger ..................... 221 220 277 347 341 Tildelinger ..................... 76 60 80 80 69 Tilskud (mill. kr.) ............. 2,7 2,5 2,8 4,1 7,3 b. Indkøb Værker .......................... 83 61 90 35 43 Tilskud ......................... 0,8 0,4 0,6 0,3 0,6 4. Udvalget for litteratur: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ 255 243 263 252 287 Ansøgninger ..................... 235 222 243 240 277 Tildelinger ..................... 82 84 87 86 106 Tilskud (mill. kr.) ............. 4,9 4,8 4,9 7,3 9,3 5. Udvalget for tonekunst: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ 246 246 333 324 414 Ansøgninger ..................... 238 241 330 313 409 Tildelinger ..................... 99 100 119 169 169 Tilskud (mill. kr.) ............. 3,8 3,7 3,8 6,3 8,6 6. Udvalget for arkitektur: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ 75 82 87 113 193 Ansøgninger ..................... 75 82 75 112 192 Tildelinger ..................... 28 36 46 34 53 Tilskud (mill. kr.) ............. 2,3 2,2 2,6 4,6 5,9 7. Udvalget for film og teater: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ 46 Ansøgninger ..................... 46 Tildelinger ..................... 4 Tilskud (mill. kr.) ............. 0,2 8. Ydelser til efterladte: a. Ydelser til efterladte ....... 45 50 49 50 53 b. Tilskud (1000 kr.) ........... 795 776 778 856 921 -------------------------------------------------------------------- B F BO 1 BO 2 BO 3 1995 1996 1997 1998 1999 -------------------------------------------------------------------- 1. Det billedkunstneriske udsmykningsudvalg: a. Behandlede sager ............. b. Igangsatte udsmykninger ...... c. Tilskud (mill. kr.) .......... 10,5 10,5 10,5 10,5 10,5 2. Det billedkunstneriske indkøbs- og legatudvalg a. Legater: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 b. Indkøb Værker .......................... Tilskud (mill. kr.) ............. 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 3. Udvalget for kunsthåndværk og industrielt design: a. Legater: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 b. Indkøb Værker .......................... Tilskud ......................... 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 4. Udvalget for litteratur: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 8,8 8,8 8,8 8,8 8,8 5. Udvalget for tonekunst: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 7,7 7,7 7,7 7,7 7,7 6. Udvalget for arkitektur: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 7. Udvalget for film og teater: a. Legater m.v.: Behandlede sager ................ Ansøgninger ..................... Tildelinger ..................... Tilskud (mill. kr.) ............. 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 8. Ydelser til efterladte: a. Ydelser til efterladte ....... b. Tilskud (1000 kr.) ........... 915 915 915 915 915 -------------------------------------------------------------------- Tilsagnsskema -------------------------------------------------------------------- Forventede udbetalinger B ------------------------------------- Mill. kr. Tilsagn B F BO 1 BO 2 BO 3 Efter 1995 1991 1997 1998 1999 1999 -------------------------------------------------------------------- Udestående tilsagn pr. 31. dec. 1994 .... 34,6 14,6 11,0 9,0 Tilsagnsgivning: 1995 ................. 58,0 41,5 6,5 6,5 3,5 1996 ................. 55,0 38,5 6,5 6,5 3,5 1997 ................. 55,0 38,5 6,5 6,5 3,5 1998 ................. 55,0 38,5 6,5 10,0 1999 ................. 55,0 38,5 16,5 -------------------------------------------------------------------- Forbrug i alt ........ 54,3 56,0 61,5 55,0 55,0 30,5 Heraf forbrug af genbevilling ......... 0,1 1,0 6,5 0,0 0,0 -------------------------------------------------------------------- Udbetalingsbevilling . 54,2 55,0 55,0 55,0 55,0 -------------------------------------------------------------------- 21.21.03. Faste årlige statsydelser m.v. (Lovbunden) Budgetspecifikation: -------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1994 1995 F 1997 1998 1999 -------------------------------------------------------------------- Udgiftsbevilling ................. 9,1 16,1 16,4 16,4 16,4 16,4 -------------------------------------------------------------------- 10. Livsvarige hædersgaver Udgift .......................... 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 52. Tilskud til personer ......... 0,4 0,6 0,4 0,4 0,4 0,4 20. Faste årlige statsydelser Udgift .......................... 8,1 14,9 15,4 15,4 15,4 15,4 52. Tilskud til personer ......... 8,1 14,9 15,4 15,4 15,4 15,4 30. Ydelser til enker efter kunstnere Udgift .......................... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 52. Tilskud til personer ......... 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 --------------------------------------------------------------------

10. Livsvarige hædersgaver

I henhold til LB 389 17/5 1994 forudsættes det, at hædersgaverne bortfalder ved ledighed, og de ledige ydelser omdannes til faste årlige statsydelser, jf. nedenfor anmærkningerne til underkonto 21.21.03.20. Hædersgaverne, hvoraf der resterer 4, udgør pr. 1. januar 1996 i alt 111.289,87 kr. årligt.

Hædersgaverne er tillagt:

Forfatteren Thorkild Bjørnvig. Komponisten Vagn Holmboe. Billedhuggeren Knud Nellemose. Forfatteren Halfdan Rasmussen.

20. Faste årlige statsydelser

Ifølge § 5, stk. 4, i LB 389 17/5 1994 om Statens Kunstfond afgiver fondens repræsentantskab indstilling til kulturministeren om livsvarige ydelser til kunstnere, der er omfattet af loven. Forslag om disse ydelser optages på de årlige finanslove. Ydelserne indtægtsreguleres under hensyn til kunstnernes indkomster. Det samlede antal ydelser fastsættes til 225, heraf 73 til bildende kunstnere, 73 til skønlitterære forfattere, 12 til forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning, 4 til oversættere, 25 til komponister, 20 til kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere og arkitekter, og 18 til filminstruktører, teaterinstruktører, scenografer og koreografer.

Indtægtsregulerede ydelser er tillagt:

1. Bildende kunstnere:

Thomas Bang, Agnete Bjerre, Ib Brasse, Stig Brøgger, Johannes Carstensen, Kirsten Christensen, Ole Christensen, Sven Dalsgaard, Torben Ebbesen, Svend Engelund, Egon Fischer, Else Fischer-Hansen, Paul Gadegaard, Ib Geertsen, Poul Gernes, Niels Guttormsen, Ingrid Hansen, Henrik Have, Sven Havsteen-Mikkelsen, Erik Heide, Hein Heinsen, Sys Hindsbo, Holger Jacobsen, Arne Johannesen, Steffen Jørgensen, Per Kirkeby, Anders Kirkegaard, Søren Kjærsgaard, Jørn Larsen, Thorbjørn Lausten, Freddie A. Lerche, Kirsten Lockenwitz, Erik Lynge, Sigrid Lutken, Niels Malcolm, Agnete Madsen, Seppo Mattinen, Jane Muus, Vera Myhre, Mogens Møller, Per Neble, Rasmus Nellemann, Bjørn Nørgaard, John Olsen, Kirsten Ortwed, Ulf Rasmussen, Ingalvur av Reyni, Hans Christian Rylander, Jørgen Rømer, Preben Siiger, Ole Sporring, Tage Stentoft, Arne Haugen Sørensen, Bent Sørensen, Eva Sørensen, Jørgen Haugen Sørensen, Anne Thommesen, Hanne Varming, Richard Winther.

2. Skønlitterære forfattere:

Benny Andersen, Vita Andersen, Carl Bang, Anders Bodelsen, Jytte Borberg, Poul Borum, Suzanne Brøgger, Inger Christensen, Regin Dahl, Jette Drewsen, Vibeke Grønfeldt, Gynther Hansen, Uffe Harder, Angelo Hjort, Sven Holm, Knud Holst, Peer Hultberg, Klaus Høeck, Per Højholt, Erik Aalbæk Jensen, Svend Johansen, Sten Kaalø, Anna Ladegaard, Marianne Larsen, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Svend Åge Madsen, Ib Michael, Henning Mortensen, Dea Trier Mørch, Jørgen Nash, Lean Nielsen, Henrik Nordbrandt, Ernst Bruun Olsen, Peter Poulsen, Grete Povlsen, Bent William Rasmussen, Ebbe Kløvedal Reich, Klaus Rifbjerg, Ulla Ryum, Tage Skou-Hansen, Christian Skov, Henrik Stangerup, Erik Stinus, Hanne Marie Svendsen, Jens Smærup Sørensen, Knud Sørensen, Grethe Risbjerg Thomsen, Søren Ulrik Thomsen, Kirsten Thorup, Poul Vad, Dorrit Willumsen, Ole Wivel, Jess Ørnsbo.

3. Forfattere med forfatterskab af almen kulturel betydning:

Torben Brostrøm, Viggo Clausen, Aage Henriksen, Jørgen Knudsen, Eigil Knuth, Bjørn Poulsen, Jens Rosing, Lise Sørensen, Christian Braad Thomsen, Ole Thyssen.

4. Oversættere:

Anne Marie Bjerg, Niels Brunse, Karsten Sand Iversen.

5. Komponister:

Ole Buck, Bernhard Christensen, Henning Christiansen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm, Erik Jørgensen, Bent Lorentzen, Svend Nielsen, Tage Nielsen, Ib Nørholm, Finn Savery, Svend S. Schultz, John Tchicai.

1 ledig ydelse på grund af dødsfald.

6. Kunsthåndværkere, kunstneriske formgivere, arkitekter:

Gutte Eriksen, Grethe Jalk, Annette Juel, Vibeke Klint, Hans Erling Langkilde, Henning Larsen, Marie Gudme Leth, Grethe Meyer, Lisbeth Munch-Petersen, Viggo Møller-Jensen, Jørgen Selchau, Erik Christian Sørensen, Jan Tragårdh, Jørn Utzon, Gertrud Vasegaard, Myre Vasegaard, Kristian Solmer Vedel, Hans Wegner.

1 ledig ydelse på grund af dødsfald.

7. Filminstruktører, teaterinstruktører, scenografer og koreografer:

Jytte Abildstrøm, Sam Besekow, Henning Carlsen, Kirsten Dahlholm, Klaus Hoffmeyer, Jørgen Leth, Niels Malmros, Ray Nusselein, Jørgen Roos, Kasper Rostrup.

De tilbageværende 32 ikke-indtægtsregulerede ydelser er tillagt:

1. Bildende kunstnere:

Mogens Andersen, Ejler Bille, Wilhelm Freddie, Svend Wiig Hansen, Egill Jacobsen, Palle Nielsen, Carl-Henning Pedersen, Dan Sterup-Hansen, Erik Thommesen.

2. Skønlitterære forfattere:

Jørgen Gustava Brandt, Cecil Bødtker, Grethe Heltberg, Hans Lyngby Jepsen, Eiler Jørgensen, Erik Knudsen, Palle Lauring, Hans Jørgen Lembourn, Kelvinn Lindemann, Finn Methling, Peter Seeberg, Jørgen Sonne, Villy Sørensen, Poul Ørum.

3. Komponister:

Niels Viggo Bentzon, Axel Borup-Jørgensen, Finn Høffding, Jørgen Jersild, Leif Kayser, Herman D. Koppel, Bernhard Lewkovitch, Per Nørgaard, Leif Thybo.

Midler, der som følge af dødsfald eller anden årsag bespares på underkonto 21.21.03.10. Livsvarige hædersgaver og konto 21.21.03.20. Faste statsydelser, kan anvendes til at yde efterindtægt til efterladte efter de kunstnere, der har været tillagt disse ydelser.

De indtægtsregulerede statsydelsers antal udgør 169, heraf 2 ledige på grund af dødsfald.

De ikke-indtægtsregulerede statsydelser udgør 32.

30. Ydelser til enker efter kunstnere

Der gives ydelse til følgende enker:

Fru Grethe Gudmundsen-Holmgreen, fru Edith Skjelborg, fru Ragna Johansen, fru Nanna Frifeldt, fru Agnete Swane, fru Else Marie Christensen, fru Mary Wulff, fru Anna M. Lohmann, fru Britta Ipsen, fru Inger M. Nielsen, fru Karen Wulff, fru Maj J. Refn, fru Edith Hammerstad, fru Ann-Charlotte Clason, fru Connie Linck, fru Ruth Malinovski, hr, Clifford Wright, fru Ena Hornung, fru Hanne Lange, fru Else Schwalbe, fru Maria M.E. Jakobsen, fru Hanne G. Jensen, fru Inger K. Jensen, fru Ellen M. Vontilius, fru Erna Frederiksen og fru Elly Jørgensen.

Versioner

1. 1996-02-21