Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512K00237@1996-06-12/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, lov nr. 73 af 1. februar 1995 og lov nr. 343 af 6. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.«

2. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.«

3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsskadestyrelsen,»: »Den Sociale Ankestyrelse,».

4. I § 21, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

5. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. I sager vedrørende ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller opståen. I sager vedrørende erhvervssygdomme skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse, jf. § 11, stk. 2.«

6. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 A gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.«

7. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«

8. I § 35, stk. 2 og 3, ændres »5 år« til: »2 år«.

9. § 36, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.«

10. I § 43, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk. 4.«

11. I § 43 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.«

12. § 44, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.«

13. § 48, stk. 1 og 2, affattes således:

»Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifterne til sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter § 53.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter, jf. § 19, stk. 4, og administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.«

14. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, den pludselige løfteskade er opstået, eller hvor den skadelidte har været udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes sygdom, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse på udgifter efter § 19, stk. 4, for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

15. I § 50 ændres »§ 48, stk. 1 og 4« til: »§ 48, stk. 1, 4 og 5«.

16. § 53, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgiften på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, kommuner og institutioner. Den andel, som omfattes af statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte institutioner.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

17. § 55, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.«

18. I § 55 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor.«

19. § 56 affattes således:

»§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.«

20. I § 71 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller 5, finder denne lovs § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

21. § 72, stk. 1, affattes således:

»Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og menerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renter, løbende ydelser og menerstatninger reguleres efter denne lovs § 42.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader, der indtræder efter lovens ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 12, finder dog anvendelse på alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993 og ved lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads, som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.«

2. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.«

3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsskadestyrelsen,»: »Den Sociale Ankestyrelse,».

4. I § 21, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

5. I § 22 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. For sager vedrørende ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger skal forsikringsselskabet alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden. For sager vedrørende erhvervssygdomme, skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse, jf. § 11, stk. 2.«

6. § 23, stk. 1, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:

»For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.«

7. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«

8. I § 35, stk. 2 og 3, ændres »5 år« til: »2 år«.

9. § 36, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.«

10. § 41, stk. 1, 1.pkt., affattes således:

»Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.«

11. I § 43, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt:

»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk. 4.«

12. I § 43 indsættes som stk. 3.:

» Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.«

13. § 44, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4 ugers fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.«

14. § 48, stk. 1 og 2, affattes således:

» § 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifterne til sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter § 53.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter jf. § 19, stk. 4, og administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør fritages for betaling.«

15. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, eller hvor den skadelidte har været udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes sygdom, ophørt, og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og stk. 4 tilsvarende anvendelse for udgifter efter § 19, stk. 4, for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

16. I § 50 ændres »§ 48, stk. 1 og 4« til »§ 48, stk. 1, 4 og 5«.

17. § 53, stk. 1 ophæves og i stedet indsættes:

» § 53. Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgiften på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, kommuner, og institutioner. Den andel, som omfattes af statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte institutioner.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.

18. § 55, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.«

19. I § 55 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor.«

20. § 56 affattes således:

» § 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.«

21. I § 71 indsættes efter stk. 5. som nyt stykke:

» Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller stk. 5 finder denne lovs § 21, stk. 2 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

22. § 72, stk. 1 affattes således:

» § 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og menerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renter, løbende ydelser og menerstatninger reguleres efter denne lovs § 42.«

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1110 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, arbejdsmarkedsbidrag og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.«

2. § 7, stk. 1, affattes således:

»§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden, med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på:

1) arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der indtræder efter lovens ikraftræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 2 finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med dette lovforslag stilles forslag til en række ændringer af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade samt forslag til enkelte ændringer af lov om erstatningsansvar.

Med hensyn til ændringerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade kan oplyses følgende:

Ved lov nr. 390 af 20. maj 1992 blev der gennemført en revision af den gældende lovgivning om arbejdsskadeforsikring.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1993. Der er siden da fra forskellig side stillet forslag til en række tekniske ændringer af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Dette lovforslag indeholder forslag til tekniske ændringer og en generel justering af loven på baggrund af erfaringer fra administrationen af loven i de første år.

Det er fundet hensigtsmæssigt at gennemføre ændringerne inden den større revision af arbejdsskadeforsikringsområdet, der forventes at finde sted på baggrund af betænkning 1282/94 om arbejdsskadeforsikring m.v.

Af forslaget skal fremhæves følgende:

Ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for så vidt angår nedsættelse af krav til et ægteskabs eller et samlivs varighed for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger fra 5 år til 2 år

Når et ægteskab er indgået efter arbejdsskadens indtræden, stilles der efter gældende lov krav om, at ægteskabet bestod på dødstidspunktet og har bestået i mindst 5 år på tidspunktet for dødens indtræden, for at en efterlevende ægtefælle kan opnå ret til overgangsbeløb og forsørgertabserstatning.

Hvis ægteskabet er indgået inden arbejdsskadens indtræden, stilles der ikke tidsmæssige krav til varigheden af ægteskabet.

Ved samliv, jf. § 35, stk. 3, kræves, at samlivet bestod på tidspunktet for arbejdsskadens indtræden og at samlivet har bestået i de sidste 5 år på tidspunktet for dødens indtræden, for at den samlevende efterladte kan opnå ret til erstatningsydelser.

Det foreslås, at kravet om 5 års samliv eller ægteskab i disse situationer, som betingelse for at opnå ret til overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning, nedsættes til 2 år.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at bringe lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i overensstemmelse med anden lovgivning, eksempelvis lejeloven og lov om afgift af dødsboer og gaver, hvor der alene stilles krav om 2 års samliv for at opnå lovgivningens rettigheder som efterladt.

Forslaget vil endvidere bringe lov om forsikring mod følger af arbejdsskade i bedre overensstemmelse med lov om erstatningsansvar, hvor der ikke stilles tidsmæssige krav til samlivets varighed for at opnå erstatning for tab af forsørger.

Ændring af såvel lov om forsikring mod følger af arbejdsskade som lov om erstatningsansvar for så vidt angår årslønsfastsættelsen, der danner grundlag for beregning af erstatning for erhvervsevnetab og tab af forsørger samt ændring af lov om erstatningsansvar for så vidt angår beregningen af tabt arbejdsfortjeneste

For både lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatningsansvar foreslås det, at årslønnen, der danner grundlag for beregning af erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning, skal opgøres med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås endvidere, at arbejdsmarkedsbidraget fremover fradrages i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om erstatningsansvar.

Efter gældende praksis på erstatningsområdet medtages det af lønmodtageren indbetalte arbejdsmarkedsbidrag i den årsløn, der danner grundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger.

Efter § 8, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsfonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 9. september 1995, er de omhandlede erstatningsydelser imidlertid ikke omfattet af bidragsgrundlaget for lønmodtagere med flere.

Dette indebærer, at modtagere af erstatninger efter lov forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatningsansvar overkompenseres, hvis årslønnen ikke reduceres med arbejdsmarkedsbidraget.

Efter lov om erstatningsansvar har en medregning af arbejdsmarkedsbidraget ved beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samme konsekvens.

Økonomiske og administrative bemærkninger til lovforslagets § 1. (om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

Det samlede lovforslag skønnes at medføre en mindreudgift på 44,4 mill. kr. i 1996, 102,0 mill. kr. i 1997, 101,3 mill. kr. i 1998, 100,6 mill. kr. i 1999 og 99,9 mill. kr. i 2000 og hvert af de følgende år (PL-1996).

Mindreudgiften er sammensat af merudgifter til forslaget om nedsættelse af samlivsreglen fra 5 til 2 års ægteskab eller samliv samt forslaget om forsikringsselskabernes udvidede pligt til at betale rejseudgifter m.v. og mindreudgifter til forslaget om, at årslønnen, der danner grundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, skal opgøres med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

På grundlag af fordelingen af erstatningsudgifter til staten, selvforsikrede kommuner, Kommunernes Gensidige Forsikringselskab og andre kommuner, Kommunernes Gensidige Forsikringselskab og andre forsikringsselskaber i 1994 skønnes følgende fordeling af mindreudgifterne:

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 2000 (PL-1996) --------------------------------------------------------------------- Staten .................. 2,4 5,6 5,5 5,5 5,5 Kommuner og amtskommuner ............ 10,0 23,0 22,9 22,7 22,5 Andre selskaber ......... 32,0 73,4 72,9 72,4 71,9 --------------------------------------------------------------------- Ialt .................... 44,4 102,0 101,3 100,6 99,9 ---------------------------------------------------------------------

I det følgende foretages en nærmere fordeling af merudgifter og mindreudgifter på de forskellige dele af lovforslaget.

Nedsættelse af krav til ægteskabs- eller samlivsvarighed for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger ved dødsfald fra 5 til 2 år

En nedsættelse af varighedskravet fra 5 til 2 års ægteskab eller samliv for at opnå ret til overgangsbeløb og erstatning for tab af forsørger skønnes at medføre en stigning i antallet af erstatninger med overgangsbeløb på maksimalt 10 pct. For tiden udbetales overgangsbeløb til ca. 150 personer årligt. Overgangsbeløbet udgør i 1996 95.000 kr.

En stigning i udgifterne på 10 pct. vil medføre en samlet årlig merudgift på ca. 1,5 mill. kr. (PL-1996). Med ikrafttrædelse pr. 1. juli 1996 vil merudgiften udgøre ca. 0,8 mill. kr. i 1996 og derefter 1,5 mill. kr. i hvert af de følgende år.

Udover overgangsbeløb har de efterladte i visse tilfælde mulighed for at få erstatning for tab af forsørger. Skønsmæssigt udbetales en sådan erstatning i ca. 80 pct. af tilfældene.

Med ikrafttrædelse pr. 1. juli 1996 skønnes denne del af forslaget at medføre en samlet årlig merudgift på 0,4 mill. kr. i 1996, 1,1 mill. kr. i 1997, 1,8 mill. kr. i 1998, 2,5 mill. kr. i 1999 og 3,2 mill. kr. i 2000 og hvert af de følgende år.

Samlet skønnes forslaget om nedsættelse af samlivsreglen fra 5 til 2 års ægteskab eller samliv at medføre en merudgift på 1,2 mill. kr. i 1996, 2,6 mill. kr. i 1997, 3,3 mill. kr. i 1998, 4,0 mill. kr. i 1999 og 4,7 mill. kr. i 2000 og hvert af de følgende år.

På grundlag af fordelingen af erstatningsudgifter til staten, selvforsikrede kommuner, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab og andre forsikringsselskaber i 1994 skønnes følgende fordeling af merudgifterne:

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 2000 (PL-1996) --------------------------------------------------------------------- Staten .................. 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Kommuner og amtskommuner ............ 0,3 0,7 0,8 1,0 1,2 Andre selskaber ......... 0,8 1,8 2,3 2,8 3,3 --------------------------------------------------------------------- Ialt .................... 1,2 2,6 3,3 4,0 4,7 ---------------------------------------------------------------------

Forsikringsselskabernes udvidede pligt til at betale rejseudgifter m.v.

Der bliver i den nye bestemmelse i § 22, stk. 4, åbnet mulighed for, at forsikringsselskaberne, herunder staten, kommuner og amtskommuner, skal afholde udgifterne til rejseudgifter m.v., hvor Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ikke direkte har anmodet om en undersøgelse, men hvor styrelserne alligevel finder undersøgelsen nødvendig.

Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis på området gør, at der ikke vil blive tale om et stort antal nye betalinger. Den samlede årlige merudgift som følge af denne del af lovforslaget skønnes til ca. 0,4 mill. kr. (PL-1996).

Arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes i årslønsfastsættelsen

Forslaget om, at årslønnen, der danner grundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, skal opgøres med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, vil medføre en formindskelse i de samlede årlige udbetalinger.

I det følgende er der forudsat et arbejdsmarkedsbidrag på 7 pct. i 1996 og 8 pct. i 1997 og hvert af de følgende år.

Beregningerne af mindreudgifterne tager udgangspunkt i de samlede erstatninger til tab af erhvervsevne samt erstatning for tab af forsørger i 1994 opreguleret til 1996 pris- og lønniveau.

De samlede erstatninger udgjorde ca. 1.315 mill. kr. i 1994 (PL-1996). Opgjort uden arbejdsmarkedsbidrag på 7 pct. ved årslønsfastsættelsen svarer det til ca. 1.223 mill. kr. Ved et arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. svarer det til ca. 1.209 mill. kr. Erstatningerne er beregnet med reservefaktorer til hensættelser for 1995.

Det skal bemærkes, at Finanstilsynet forventer en fremtidig regulering af reservefaktorerne, hvilket vil medføre en forøgelse af forsikringsselskabernes hensættelser til reserver fra 1996 til 1998.

Med ikrafttrædelse pr. 1. juli 1996 skønnes denne del af lovforslaget at medføre mindreudgifter på ca. 46 mill. kr. i 1996 og 105 mill. kr. i 1997 og hvert af de følgende år (PL-1996).

På grundlag af fordelingen af erstatningsudgifter til staten, selvforsikrede kommuner, Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab og andre forsikringsselskaber i 1994 skønnes følgende fordeling af mindreudgifterne:

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 2000 (PL-1996) --------------------------------------------------------------------- Staten .................. 2,5 5,7 5,7 5,7 5,7 Kommuner og amtskommuner ............ 10,4 23,8 23,8 23,8 23,8 Andre selskaber ......... 33,1 75,5 75,5 75,5 75,5 --------------------------------------------------------------------- Ialt .................... 46,0 105,0 105,0 105,0 105,0 ---------------------------------------------------------------------

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Økonomiske og administrative bemærkninger til lovforslagets § 2 (om ændring af lov om erstatningsansvar)

Beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er hidtil blevet fastsat på baggrund af skadelidtes indtægt på ulykkestidspunktet og fastsat for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

Beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger har hidtil taget udgangspunkt i skadelidtes årsløn, beregnet som skadelidtes erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Lovforslaget vil medføre en formindskelse af de samlede årlige erstatningsudbetalinger, idet arbejdsmarkedsbidraget nu foreslås fratrukket ved udregningen af skadelidtes indtægt.

Der findes ikke i dag en central registrering af erstatningsudbetalinger i medfør af lov om erstatningsansvar. Det er derfor ikke muligt at opgøre lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser.

Det kan oplyses, at det samlede arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende er 7 pct. i 1996 og 8 pct. i hvert af de følgende år, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Med henblik på en bedømmelse af lovforslagets konsekvenser har Justitsministeriet anmodet Økonomistyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Assurandør-Societetet, Patientforsikringen og Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser (Erstatningsnævnet) om en udtalelse.

For så vidt angår forsikringsvirksomhed har Assurandør-Societetet og Patientforsikringen oplyst følgende: Den foreslåede ændring af lov om erstatningsansvar § 2, er blot en præcisering af den praksis, der allerede følges på området, idet forsikringsselskaberne og Patientforsikringen allerede ved opgørelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fratrækker arbejdsmarkedsbidraget som følge af loven om arbejdsmarkedsfonde, og den praksis, der knytter sig hertil. Det er på denne baggrund Assurandør-Societetets og Patientforsikringens opfattelse, at den foreslåede ændring ikke vil indebære økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår den foreslåede ændring af lov om erstatningsansvar § 7, er der ikke hidtil ved beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne foretaget fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede lovændring vil således indebære en besparelse.

Assurandør-Societetet har anført, at der ikke foreligger nogen statistik vedrørende erhvervsevnetabserstatninger. På basis af et skøn, som er baseret på informationer fra to af Societetets største medlemmer, kan besparelsen ifølge Assurandør-Societetet opgøres til ca. 20-25 mill. kr. på årsbasis på forsikringsselskabernes område. Assurandør-Societetet har oplyst, at besparelsen er så relativt beskeden, at den ikke vil indebære nogen ændring i præmieniveauet.

Patientforsikringen har anslået besparelsen til ca. 1,4 mill. kr. for så vidt angår erstatninger for erhvervsevnetab.

Hverken Assurandør-Societetet eller Patientforsikringen har kunnet opgøre besparelser i relation til forsørgertabserstatninger.

For så vidt angår Erstatningsnævnet er det skønnet, at besparelsen ved den foreslåede ændring samlet vil udgøre ca. 9 mill. kr. på det område, hvor nævnet træffer afgørelse.

Lovforslaget vil på de nævnte områder således medføre en erhvervsøkonomisk besparelse på skønsmæssigt 30-35 mill. kr. Dette skøn er dog behæftet med betydelig usikkerhed.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indeholder en bemyndigelse til socialministeren til fastsættelse af et samlet regelsæt om forsikringsdækning for uddannelsessøgende og andre personer, der skal deltage i et arbejdslignende praktik- eller uddannelsesforløb. Der kan herunder fastsættes regler om kompetencefordeling mellem berørte ministerier og Arbejdsskadestyrelsen. Den foreslåede bemyndigelse sigter ikke til realitetsændringer i forsikringsdækningen.

Forsikringsdækningen hviler i dag på regelsæt under flere ministerområder, og Socialministeriet er blevet opfordret til at tilvejebringe et samlet og mere overskueligt regelsæt. Spørgsmål om omfattelse af regelsættet og kompetencefordeling vil blive forhandlet med de respektive ministerier.

Til nr. 2

Forslaget præciserer, at skadedatoen for erhvervssygdomme som hidtil vil være anmeldelsestidspunktet, men præciserer samtidig, at der i loven er indeholdt undtagelser, hvor retsvirkningerne ikke regnes fra skadedatoen.

Disse undtagelser omfatter eksempelvis § 32 om start af løbende erstatning for erhvervsevnetab, § 33 om beregning af godtgørelse for varigt men, §§ 36 og 37 om begyndelsestidspunktet for forsørgertabserstatning og § 43 om kapitalisering af løbende erstatning for erhvervsevnetab.

Til nr. 3

Ved forslaget præciseres, at Den Sociale Ankestyrelse også deltager i samarbejdet med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltninger for de skadelidte.

Til nr. 4

Med forslaget, der vil medføre en beskeden administrativ lettelse, skabes der hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen i elektronisk form kan indhente økonomiske oplysninger om skadelidte (og efterladte) fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Der vil være tale om de samme økonomiske oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen i dag indhenter til brug for behandlingen af de konkrete skadessager. Det vil typisk være oplysninger om skadelidtes årsløn (før skaden) til brug for fastsættelsen af årsløn efter lovens § 41.

Efter gældende lov kan Arbejdsskadestyrelsen på traditionel måde indhente økonomiske (og andre nødvendige) oplysninger om skadelidte (og efterladte) til brug for sagsbehandlingen.

Forslaget vil medvirke til kortere sagsbehandlingstid og vil indebære en administrativ lettelse blandt andet i kommunerne.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 2, jf. stk. 3, hvorefter forsikringsselskaberne efter Arbejdsskadestyrelsens eller Den Sociale Ankestyrelses anmodning skal afholde rejseudgifter i forbindelse med lægebehandling m.v., har i praksis skabt usikkerhed om forsikringsselskabernes pligt til at betale rejseudgifterne i de tilfælde, hvor undersøgelsen eller behandlingen ikke er sket efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse, men hvor en af de to styrelser alligevel ville have indhentet den samme udtalelse.

Der foreslås derfor med § 22, stk. 4, en dispensation fra hovedreglen, der medfører, at betaling for rejseudgifter m.v. kan ske, selvom lægebehandlingen m.v. ikke er sket efter anmodning fra en af de to styrelser, når styrelserne til brug for sagens afgørelse alligevel ville have indhentet den samme oplysning.

Endvidere præciseres det, at forsikringsselskaberne efter dispensationsreglen alene skal afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter et ulykkestilfældes eller en kortvarig skadelig påvirknings indtræden (skadedatoen). For erhvervssygdomme skal forsikringsselskabet efter dispensationsreglen dække udgifter der er opstået eller afholdt efter en erhvervssygdoms anmeldelse, jf. § 11, stk. 2.

Det bemærkes, at skadedatoen for kortvarige skadelige påvirkninger efter praksis fastsættes som tidspunktet for lidelsens opståen.

Til nr. 6.

Ved bestemmelsen tydeliggøres, at sager, der ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 2, og sygdomme hos fostre eller børn, der må anses som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 10, stk. 2, ikke er omfattet af 9 måneders fristen, for så vidt angår anerkendelsesspørgsmålet.

Samtidig præciseres det, at Arbejdsskadestyrelsen også i disse typer sager skal træffe afgørelse om men og erhvervsevnetab inden for 2 år, jf. § 31, stk. 1.

Til nr. 7

Ved forslaget kodificeres Arbejdsskadestyrelsens praksis, der udspringer fra 1978-lovens ikrafttrædelse, og som efterfølgende har været anvendt i stigende omfang. Der kan efter denne praksis træffes midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, når der foreligger særlige omstændigheder. Dette er tilfældet, når skadelidte er under revalidering, omskoling eller uddannelse m.v., på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade.

Af betænkning nr. 792/77, der indgår i forarbejderne til 1978-loven, fremgår, at »endelig erstatning bør . . . i mange tilfælde ikke tilkendes, før en passende og realistisk revalidering er gennemført eller forsøgt. Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) må dog tilrettelægge sin sagsbehandling således, at skadelidte ikke kommer til at vente urimeligt længe på sin erstatning, men samtidig indarbejde en revisionspraksis således, at den endelige erstatningsudmåling kommer til at svare til skadelidtes faktiske tab . . .«

I almindelighed kan afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne først træffes, når der efter revalidering, optræning eller sygebehandling er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder, jf. lovens § 31, stk. 1. Samtidig skal afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne træffes snarest muligt og senest inden 2 år fra skadens anmeldelse, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt.

Tidsfristen på de 2 år kan betyde, at der endnu ikke er et tilstrækkeligt grundlag for »den endelige erstatningsudmåling«, således at der inden for tidsfristen alene er grundlag for afgørelse om »midlertidig erstatningsudmåling«, der forudsætter: (1) der kan foretages et rimeligt skøn over skadelidtes fremtidige indtjeningsmuligheder, og (2) der er tale om et utvivlsomt konstateret erhvervsevnetab.

En midlertidig erstatningsudmåling vil være i form af en løbende ydelse, der ikke kapitaliseres.

Efter afsluttet revalidering m.v. vil sagen blive taget op til endelig erstatningsudmåling på grundlag af den skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder på dette tidspunkt. Ved udmålingen heraf sikres, at den midlertidige erstatningsudmåling indgår, således at det totale erstatningsbeløb svarer til skadelidtes faktiske tab af erhvervsevne.

Praksis med midlertidige erstatninger har ikke sammenhæng med forskud på erstatning, jf. lovens § 31, stk. 3. Forskud kan ydes inden for det beløb, Arbejdsskadestyrelsen skønner, der under alle omstændigheder vil blive tilkendt.

Til nr. 8

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 36, stk. 2, og præciserer begyndelsestidspunktet for udbetaling af forsørgertabserstatning.

Det præciseres herunder, at en efterladt først vil få udbetalt forsørgertabserstatning fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, hvis den afdøde modtog løbende erstatning for tab af erhvervsevne, mens afdøde levede.

Baggrunden for forslaget er, at udbetalingen af erhvervsevnetabserstatningen først ophører ved udgangen af måneden for dødsfaldet, hvorfor de forsørgelsesmæssige forhold for den efterladte først fra dette tidspunkt kan anses som forringede.

Til nr. 10

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen erstatter gældende lovs § 41, stk. 1, 1.pkt.

Det foreslås, at årslønnen, der danner grundlag for beregning af erstatning for erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning, skal opgøres med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 11

Bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af den ny bestemmelse i § 31, stk. 4.

Ændringen fastslår, at en skadelidt ikke har krav på at få en erstatning for tab af erhvervsevne omsat til et kapitalbeløb, hvis der alene er tale om en midlertidig erstatning efter § 31, stk. 4.

Til nr. 12

Bestemmelsen præciserer, at krav på udbetaling af et kapitalbeløb for erstatning for tab af erhvervsevne tilfalder skadelidtes bo, hvis skadelidte afgår ved døden efter at have fremsat anmodning om kapitalisering, men inden kapitalbeløbet er udbetalt.

Efter den gældende lovs § 43, stk. 1, skal erstatning for tab af erhvervsevne på under 50 pct. normalt omsættes til et kapitalbeløb uden skadelidtes samtykke.

Ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover, vil erstatningen normalt blive udbetalt som en løbende ydelse. Skadelidte kan dog i disse tilfælde efter anmodning få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, jf. § 43, stk. 2.

Ved forslaget præciseres to betingelser, for at kravet på kapitalerstatningen kan tilfalde skadelidtes bo. For det første skal der være truffet en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Midlertidige erstatninger for tab af erhvervsevne, jf. dette forslags § 31, stk. 4, vil således ikke kunne danne grundlag for kapitalisering.

For det andet skal skadelidte inden dødsfaldet have fremsat anmodning om at få omsat erstatningen til et kapitalbeløb.

Omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb sker efter lovens § 43, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 210 af 30. marts 1978 om regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter arbejdskadeforsikringsloven.

De gældende regler for omsætning af løbende ydelser til kapital er udarbejdet ud fra den forudsætning, at den skadelidte er i live ved omsætningen af erstatningen til kapitalbeløb. Reglerne kan således ikke direkte anvendes i de tilfælde, hvor den skadelidte er afgået ved døden efter at have begæret sin erstatning kapitaliseret, men inden beløbet er udbetalt, idet den løbende erstatning bortfalder ved skadelidtes død.

Det foreslås derfor, at omsætning af en løbende ydelse til kapitalbeløb i disse tilfælde finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.

Skadelidte kan i princippet anmode om kapitalisering af erstatning på et hvilket som helst tidspunkt i sagens behandling. For at der efter den nye bestemmelse skal kunne udbetales et kapitalbeløb til boet, skal der imidlertid være truffet en endelig afgørelse om erhvervsevnetab. Det vil sige, at nedsættelsen af erhvervsevnen skal være fastslået og årslønnen fastsat i en afgørelse.

Med forslaget er det ikke tiltænkt, at skadelidtes bo skal kunne opnå en bedre retstilling, end den skadelidte ville have haft. Boet vil således ikke kunne få udbetalt et kapitalbeløb, hvis skadelidte ikke selv kunne have valgt kapitalisering efter § 43, stk. 1.

Det bemærkes, at Arbejdsskadestyrelsen ved fastsættelse af erstatning for tab af forsørger, jf. § 36, stk. 2, også skal vurdere betydningen af, at de efterladte har fået udbetalt et kapitalbeløb efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 13

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 44, stk. 4, og præciserer, fra hvilket tidspunkt den erstatningsudbetalende har pligt til at forrente erstatningsbeløb.

Efter den gældende formulering har den erstatningsudbetalende (d.v.s. forsikringsselskaberne,

kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 45, og Staten, jf. § 45) en pligt til at forrente erstatningsbeløb, hvis beløbet udbetales senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse.

Fristen på 14 dage for betaling af morarenter harmonerer imidlertid dårligt med lovens § 55, stk. 2, hvor der gives de erstatningsudbetalende 4 ugers ankefrist, hvorefter anken, jf. § 55, stk. 4 har opsættende virkning. Morarentebestemmelsen gør reelt ankefristen på 4 uger illusorisk for de erstatningsudbetalende, idet disse er nødt til at tage stilling til, om der skal ankes inden 14 dage.

Det foreslås derfor i forslagets 1. pkt., at fristen for forrentningstidspunktet ændres til 4 uger fra datoen for underretning om beløbets tilkendelse.

Den gældende formulering af § 44, stk. 4, 2. pkt., har endvidere givet anledning til tvivl om, fra hvilket tidspunkt den erstatningsudbetalende har pligt til at forrente erstatningsbeløbet, når den erstatningsudbetalende afventer eventuelle refusionskrav fra skadelidtes kommune.

Der foreslås derfor en tydeliggørelse af bestemmelsens 2. pkt., idet det præciseres, at fristen på 14 dage først løber fra det tidspunkt, hvor forsikringsselskaberne, de selvforsikrende kommuner eller staten får endelig meddelelse fra kommunen om refusionskrav.

Ved endelig meddelelse forstås meddelelse fra kommunen om, hvorvidt den har refusionskrav og i bekræftende fald kravets endelige størrelse.

Til nr. 14

Forslaget til § 48, stk. 1, tydeliggør, at Arbejdsskadestyrelsen også afholder udgifter forbundet med sagsbehandlingen (lægeerklæring m.v.) og administrationsudgifter, når arbejdsgiveren har undladt at tegne forsikring efter loven.

Har arbejdsgiveren ikke tegnet forsikring efter loven, behandler Arbejdsskadestyrelsen sagen på normal måde i forhold til skadelidte eller de efterladte. Arbejdsskadestyrelsen udbetaler således erstatning og godtgørelse m.v. til de erstatningsberettigede.

Arbejdsgiveren skal efter gældende lovs § 48, stk. 2, refundere Arbejdsskadestyrelsen udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v.

Forslaget til § 48, stk. 2, erstatter gældende lovs § 48, stk. 2. Der foreslås indførelse af hjemmel til efterfølgende også at pålægge arbejdsgiveren at refundere Arbejdsskadestyrelsen de udgifter, der er forbundet med sagsbehandlingen. Det drejer sig om sagsbehandlingsudgifter efter § 19, stk. 4 (lægeerklæringer m.v.) og administrationsbidrag til Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse efter § 53.

Arbejdsgiveren skal fortsat som efter gældende regler refundere Arbejdsskadestyrelsens udbetaling af erstatning og godtgørelse m.v.

Kan arbejdsgiveren ikke refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser efter loven og de afholdte udgifter til sagens behandling, fordeles beløbene efter § 48, stk. 4.

Til nr. 15

Der savnes i den gældende lov klar hjemmel til betaling og fordeling af ydelser efter loven, jf. § 25, udgifter til sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og administrationsbidrag, jf. § 53, i sager, hvor arbejdsgiveren er kendt, men hvor det på grund af særlige omstændigheder såsom arbejdsgiverens død eller konkurs, ikke er muligt at skaffe oplysninger arbejdsgiverens forsikringsforhold på skadestidspunktet.

Det foreslås derfor, at der indføres en adgang til, at fordele sagsbehandlingsudgifter, erstatningsydelser samt administrationsbidrag efter reglerne i lovens § 5, stk. 3, i de sager, hvor arbejdsgiverens forsikringsselskab ikke med rimelig anstrengelse kan findes.

Ligeledes præciseres det, at Arbejdsskadestyrelsen på samme måde som de i § 48, stk. 1, nævnte tilfælde, forskudsvis udbetaler erstatningsydelser efter loven til de berettigede, jf. § 25, og sagsbehandlingsudgifter, jf. § 19, stk. 4.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel og foretages som konsekvens af forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 17

Bestemmelserne er omformuleret med henblik på tydeliggørelse. Den eneste realitetsændring er, at der indenfor det enkelte ministerområde kan ske fordeling og opkrævning af det beløb til administrationsbidrag, der påhviler området, herunder også for statslige sager efter § 6, stk. 3.

Det tydeliggøres, at administrationsbidrag for det enkelte ministerområde også vil kunne fordeles på de selvejende institutioner og lignende, der er omfattet af statens fritagelse for forsikringspligt, jf. § 45.

Hermed ændres ikke ved, at betalingsforpligtelsen i forhold til Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse påhviler det enkelte ministerområde, og at bidraget fra ministerområdet opkræves som et samlet beløb.

Til nr. 18

Det foreslås præciseret, at Erhvervssygdomspoolens anke af en sag efter § 56 har opsættende virkning på linie med anke fra andre forsikringsselskaber.

I den gældende formulering af bestemmelsen fremgår dette ikke. I praksis har erhvervssygdomspoolens anke dog haft opsættende virkning.

Til nr. 19

Arbejdsskadestyrelsen er i nogle sager i stand til at tage stilling til spørgsmålet om erstatning og godtgørelse m.v. efter loven, samtidig med at der tages stilling til anerkendelsesspørgsmålet efter § 23.

Ved forslaget præciseres det, at Arbejdsskadestyrelsen skal afvente ankefristens udløb i anerkendelsesspørgsmålet, inden der træffes afgørelse om erstatning og godtgørelse.

Samtidig indføres der adgang til at fravige hovedreglen, hvis der er ganske særlige omstændigheder - - eksempelvis helbredsmæssige eller økonomiske forhold - der tilsiger det. Det forudsættes, at forsikringsselskabet inddrages i sagen, hvis hovedreglen fraviges.

Til nr. 20

Med bestemmelsen indføres der en adgang for Erhvervssygdomspoolen til at anke sager, der af Arbejdsskadestyrelsen henføres til § 48.

Når en arbejdsgiver har undladt at tegne forsikring efter loven eller når virksomheden er ophørt, findes der ikke noget forsikringsselskab, der vil kunne anke afgørelsen om anerkendelse eller en senere afgørelse om erstatning eller godtgørelse.

For ikke at afskære muligheden for at få afgørelserne prøvet ved Den Sociale Ankestyrelse, gives der Erhvervssygdomspoolen, der er oprettet i medfør af § 210, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, klageadgang i disse sager. Erhvervssygdomspoolen har i gældende lov klageadgang i sager, der henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

Til nr. 21

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen også i sager omfattet af lov om forsikring mod ulykkestilfælde og lov om arbejdsskadeforsikring i elektronisk form kan indhente økonomiske oplysninger om skadelidte (og efterladte) fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedkasser.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 22

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Det foreslås, at der i fremtiden skal ske fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ved beregningen af henholdsvis tabt arbejdsfortjeneste og skadelidtes årsløn.

Om begrundelsen for de foreslåede ændringer henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Det foreslås endvidere, at ændringerne i lovforslagets § 1 får virkning for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder efter lovens ikrafttræden og for erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås endelig, at ændringerne i lovforslagets § 2, får virkning for erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Fæøerne og Grønland.

Ændringerne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland med de afvigelser, der tilsiges af de særlige grønlandske forhold.

Ændringerne i lov om erstatningsansvar kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland, med de afvigelser, der tilsiges af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993 og ved lov nr. 73 af 1. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads, som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.«

§ 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af afsnit VI og VII i lov om social bistand.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af loven på personer, der i arbejdsgiverens tjeneste udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet.

2. § 11, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.«

§ 11. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Stk. 2. Hvor der i denne lov er knyttet retsvirkninger til dagen for en arbejdsskades indtræden, gælder disse for erhvervssygdomme fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, jf. kapitel 3.

3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsskadestyrelsen,»: »Den Sociale Ankestyrelse,».

§ 19. Socialministeren fastsætter retningslinier for samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for de skadelidte.

Stk. 2. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske, herunder hvilke anmeldelser forsikringsselskabet skal videresende til Arbejdsskadestyrelsen samt tidspunktet herfor.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter, hvilke blanketter, der skal benyttes ved anmeldelse og ved afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.

Stk. 4. Forsikringsselskabet afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.

4. I § 21, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

§ 21. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning, herunder eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktionsprocedurer, produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.

Arbejdsskadestyrelsen kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner.

Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 5, stk. 2, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.

5. I § 22 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4. Betingelsen, om at der skal foreligge anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. For sager vedrørende ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger skal forsikringsselskabet alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden. For sager vedrørende erhvervssygdomme, skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse, jf. § 11, stk. 2.«

§ 22. Skadelidte skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. Skadelidte skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Skadelidte skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 2. Forsikringsselskabet skal afholde rejseudgifterne, når skadelidte får lægebehandling m.v., jf. stk. 1, efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Forsikringsselskabet skal endvidere yde erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 41, stk. 3, nævnte årsløn.

Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

6. § 23, stk. 1, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:

»For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.«

§ 23. Arbejdsskadestyrelsen skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde eller kortvarige skadelige påvirkninger, jf. § 9, nr. 1 og 2, meddele skadelidte eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af loven. Fristen er 9 måneder for sygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 10, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Afgår skadelidte ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen.

Stk. 3. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at stillingtagen til anerkendelsesspørgsmålet ikke er mulig inden for de frister, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal skadelidte eller de efterladte underrettes herom.

7. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«

§ 31. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Arbejdsskadestyrelsen, om der tilkommer skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt men. Afgørelsen skal så vidt muligt træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.

Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1 regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om der tilkommer skadelidtes efterladte overgangsbeløb ved dødsfald og erstatning for tab af forsørger.

Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt men kan udbetales i tiden, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

8. I § 35, stk. 2 og 3, ændres »5 år« til: »2 år«.

§ 35. Har en arbejdsskade medført døden, tilkommer der den efterladte ægtefælle et overgangsbeløb een gang for alle på 88.500 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for skadelidtes død. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for skadelidtes død havde bestået de sidste 5 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for skadelidtes død.

Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 5 år.

Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.

9. § 36, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.«

§ 36. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 35, stk. 1-3, og som ved skadelidtes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.

Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årlig udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med 1/12 månedlig forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk. 5. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af meddelelsen herom kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør kræve erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere tidsbestemt løbende ydelse.

10. § 41, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 41. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis skadelidte har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.

Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 280.500 kr. Beløbet reguleres efter § 42.

Stk. 4. Er skadelidte under 21 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 104.500 kr. reguleret efter § 42, medmindre skadelidtes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 104.500 kr. reguleret efter § 42.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 293.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.

11. I § 43, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt:

»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk. 4.«

12. I § 43 indsættes som stk. 3.:

»Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning til af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.«

§ 43. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 32 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Af løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes efter den erstatningsberettigedes begæring herom den del af erstatningen, der svarer til 50 pct. erhvervsevnetab, til kapitalbeløb. Erstatning efter § 36 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter den erstatningsberettigedes begæring.

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

13. § 44, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. Udbetales de i stk. 1. omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4 ugers fristen til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.«

§ 44. Erstatninger og godtgørelsesbeløb efter denne lov udbetales til den berettigede.

Stk. 2. Skønner Arbejdsskadestyrelsen, at modtageren af en løbende ydelse ikke bør have fri rådighed over ydelsen, træffes bestemmelse om, på hvilken måde ydelsen skal komme den pågældende til gode.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til den berettigede og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet.

Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 14 dage fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 14-dages-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde løber fristen fra datoen for kommunens meddelelse om refusionskravet.

14. § 48, stk. 1 og 2, affattes således:

» § 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifterne til sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter § 53.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter jf. § 19, stk. 4, og administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvist bør fritages for betaling.«

15. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, eller hvor den skadelidte har været udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes sygdom, ophørt, og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og stk. 4 tilsvarende anvendelse for udgifter efter § 19, stk. 4, for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 48. Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven til skadelidte eller dennes efterladte.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen det udbetalte beløb, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan i det omfang, det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.

Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 5, stk. 3, med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på samtlige forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring.

Stk. 5. Reglerne i § 47, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 50, 1. pkt.

16. I § 50 ændres »§ 48, stk. 1 og 4« til » § 48, stk. 1, 4 og 5«.

§ 50. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 1 og 4, og § 51, stk. 2, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De nærmere regler for beregningen af renten fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen.

17. § 53, stk. 1 ophæves og i stedet indsættes:

» § 53. Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgiften på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, kommuner, og institutioner. Den andel, som omfattes af statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte institutioner.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5.

§ 53. Forsikringsselskaber, som har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner og statsinstitutioner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Betalingsforpligtelsen for statslige sager efter § 6, stk. 3, påhviler staten og ikke de enkelte statsinstitutioner.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på forsikringsselskaberne, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.

Stk. 3. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.

18. § 55, stk. 4 affattes således:

» Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen, og udnytter den adgang, har anken opsættende virkning.«

19. I § 55 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre særlige omstændigheder taler derfor.

§ 55. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 54 kan af skadelidte, dennes efterladte og forsikringsselskabet samt arbejdsgiveren indklages for Den Sociale Ankestyrelse. Arbejdsgiveren kan dog alene indbringe Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af loven, for Ankestyrelsen. Arbejdsgiverens aktindsigt er begrænset til oplysninger, der alene vedrører virksomhedens forhold.

Stk. 2. Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har modtaget afgørelsen. For skadelidte eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det øvrige Europa uden for Danmark, er fristen dog 6 uger. Opholder skadelidte eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 mneder.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren eller forsikringsselskabet har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.

20. § 56 affattes således:

» § 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.«

§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i erhvervssygdomssager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under fordelingen i § 6, stk. 3.

21. I § 71 indsættes efter stk.5. som nyt stykke:

» Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller stk. 5., finder denne lovs § 21, stk. 2 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

§ 71. Samtidig ophæves lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.

Stk. 2. Lov om arbejdsskadeforsikring anvendes dog fortsat på

1) arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før denne lovs ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring

1) ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

2) ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

3) ved høring af sagens parter og

4) ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 2, reguleres de i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb. De i medfør af § 42, stk. 3, fastsatte reguleringer finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. I sager, der er omfattet af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer, som blev ophævet ved den i stk. 1 nævnte lov med bemærkning om, at loven fortsat anvendes på ulykkestilfælde, der er indtrådt før den 1. april 1978, anvendes denne lovs § 34, stk. 1, og § 43, stk. 1, i stedet for § 34, stk. 4, og § 36, stk. 1 og 2, i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde

1) ved genoptagelse til revision af invaliditetserstatningen og

2) ved omsætning af årlig invaliditetserstatning til kapitalbeløb.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 67 år, og som modtager løbende erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, kan forlange, at erstatningen, efter at den er nedsat efter ulykkesforsikringslovens § 32, stk. 4, eller § 39, stk. 6, bliver omsat til et kapitalbeløb.

Stk. 7. Fristen, inden for hvilken den i stk. 5 nævnte omsætning af løbende erstatning til kapital kan ske, fastsættes af chefen for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.

22. § 72, stk. 1 affattes således:

» § 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og menerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.«

§ 72. Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilflde samt løbende ydelse efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renterne og de løbende ydelser reguleres efter denne lovs § 42.

Stk. 2. Løbende ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forhøjes fra den 1. april 1995 til 104,4 pct. af den løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.

Stk. 3. For efterladte, der som følge af skadelidtes død efter denne lovs ikrafttræden har krav på erstatning efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller lov om arbejdsskadeforsikring, beregnes og reguleres erstatningen på grundlag af den årsløn, der svarer til det efter stk. 1 fastsatte rente- eller ydelsesbeløb.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for forsikringer, der er tegnet efter §§ 55, 58, 59 og 74 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 2

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1110 af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen, arbejdsmarkedsbidrag og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte.«

§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fastsættes for tiden fra skadens indtræden, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er stationær.

Stk. 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstat ning, samt lignende ydelser til den skadelidte.

2. § 7, stk. 1, affattes således:

» § 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden, med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 7. Som årsløn regnes skadelidtes samlede erhvervsindtægt i det år, der går forud for datoen for skadens indtræden.

Stk. 2. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold har gjort sig gældende.

Stk. 3. Årslønnen kan højst udgøre 350.000 kr.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. oven finder anvendelse på:

1) arbejdsulykker og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, der indtræder efter lovens ikraftræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 2 finder anvendelse på erstatningsansvar for skader, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Efter 2. behandling den 29. maj 1996

§ 1

I lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade, som ændret ved lov nr. 1125 af 22. december 1993, lov nr. 73 af 1. februar 1995 og lov nr. 343 af 6. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.«

2. § 11, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i loven.«

3. I § 19, stk. 1, indsættes efter »Arbejdsskadestyrelsen,»: »Den Sociale Ankestyrelse,».

4. I § 21, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Oplysninger om økonomiske forhold kan i elektronisk form indhentes fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

5. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, for forsikringsselskabets afholdelse af udgifter, jf. stk. 2 og 3, kan fraviges i tilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. I sager vedrørende ulykkestilfælde, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader skal forsikringsselskabet alene afholde udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden eller opståen. I sager vedrørende erhvervssygdomme skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens anmeldelse, jf. § 11, stk. 2.«

6. § 23, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 10, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 2, samt pludselige løfteskader, jf. § 9 A gælder alene den i § 31, stk. 1, angivne frist.«

7. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.«

8. I § 35, stk. 2 og 3, ændres »5 år« til: »2 år«.

9. § 36, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 41, og som udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.«

10. I § 43, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Der kan ikke ske omsætning til kapitalbeløb, når der alene er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 31, stk. 4.«

11. I § 43 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.«

12. § 44, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente på 1 pct. over Nationalbankens diskonto. I de i § 40, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.«

13. § 48, stk. 1 og 2, affattes således:

»Foreligger der en arbejdsskade, og har arbejdsgiveren undladt at opfylde sin forsikringspligt, udbetaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis ydelser efter loven, jf. § 25, til skadelidte eller dennes efterladte. Arbejdsskadestyrelsen afholder endvidere forskudsvis udgifterne til sagens behandling, jf. § 19, stk. 4, og udgifter til administration efter § 53.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser, jf. § 25, sagsbehandlingsudgifter, jf. § 19, stk. 4, og administrationsbidrag, jf. § 53, medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.«

14. I § 48 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er den virksomhed, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, den pludselige løfteskade er opstået, eller hvor den skadelidte har været udsat for påvirkninger, der kan antages at have medført den pågældendes sygdom, ophørt, og er det ikke muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse på udgifter efter § 19, stk. 4, for ydelser efter § 25 og administrationsbidrag efter § 53.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

15. I § 50 ændres »§ 48, stk. 1 og 4« til: »§ 48, stk. 1, 4 og 5«.

16. § 53, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, samt kommuner, der ikke har tegnet forsikring efter loven, jf. § 45, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, skal betale for Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende.

Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 45, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgiften på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Bidrag til administration af sager efter lovens § 6, stk. 3, kan beregnes som et samlet beløb, der fordeles på de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, kommuner og institutioner. Den andel, som omfattes af statens adgang til selvforsikring, kan opkræves samlet ved det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele opkrævningen på de enkelte institutioner.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

17. § 55, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller erhvervssygdomspoolen, jf. § 56, har adgang til at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen og udnytter denne adgang, har anken opsættende virkning.«

18. I § 55 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke træffe afgørelse om ydelser efter loven før udløbet af ankefristen for afgørelsen af anerkendelsesspørgsmålet, jf. § 23, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor.«

19. § 56 affattes således:

»§ 56. Den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed oprettede erhvervssygdomspool har ankeadgang som nævnt i § 55 i sager, som af Arbejdsskadestyrelsen henføres under lovens § 6, stk. 3, og § 48.«

20. I § 71 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. I sager, der er omfattet af stk. 3 eller 5, finder denne lovs § 21, stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

21. § 72, stk. 1, affattes således:

»Rente efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt løbende ydelse og menerstatning efter lov om arbejdsskadeforsikring forhøjes fra den 1. april 1995 til 272,3 pct. af den rente eller løbende ydelse, der svarer til grundlønnen. Renter, løbende ydelser og menerstatninger reguleres efter denne lovs § 42.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader, der indtræder efter lovens ikrafttræden, og

2) erhvervssygdomme, der anmeldes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 12, finder dog anvendelse på alle afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Versioner

1. 1996-06-12