1995 LSF 101B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER, ADGANG FOR KOMMUNER TIL AT INDBRINGE SPØRGSMÅL OM LEJENS STØRRELSE FOR HUSLEJENÆVN OG BOLIGRET)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199512KB0101@1995-12-20/da
Indhold
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende lov.«
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8, stk. 9«.
3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«
4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.«
6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«
7. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«
8. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«
9. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende lov.«.
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8, stk. 9«.
3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.
4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.
5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
6. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som lån.«.
7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån«.
8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932 kr.,».
9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932 kr.,».
10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.«.
11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.
12. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«.
13. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.
14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til: »1.932 kr.«.
15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.« til: »1.932 kr.«.
16. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Nærværende forslag indeholder tre elementer:
I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte.
II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens gældende flygtningebestemmelser.
III. Forskellige mindre ændringer.
I. Ændringer med henblik på at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte
Det er regeringens målsætning at søge at dæmpe væksten i de offentlige udgifter til individuel boligstøtte samtidig med, at det sociale sigte med tildelingen af boligstøtte fastholdes.
Det foreliggende lovforslag indeholder på denne baggrund følgende forslag til ændringer af den individuelle boligstøtte med henblik på at dæmpe udgiftsvæksten:
1) Grænsen for det laveste årlige støttebeløb, der kan udbetales (mindsteudbetaling) forhøjes.
2) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i ejerboliger omlægges til en lånemulighed.
3) Tilskuddet for boligydelsesmodtagere i andelsboliger m.v. omlægges delvis til en lånemulighed.
Ad 1. Det foreslås, at det mindste beløb, der kan udbetales i boligstøtte, fastsættes til 1.932 kr. årligt (svarer til 2.004 kr. i 1996-niveau) for såvel lån som tilskud. Mindsteudbetalingen efter de gældende regler er henholdsvis 888 kr. for tilskud og 1.560 kr. for lån (svarer til henholdsvis 924 kr. og 1.608 kr. i 1996-niveau).
Ad 2. Boligydelse til ejerboliger udbetales i dag med 80 pct. af ydelsen som lån og 20 pct. som tilskud.
Det foreslås, at boligydelse til pensionister i ejerboliger fremover skal udbetales 100 pct. som lån.
Ad 3. Boligydelse til andelsboliger udbetales i dag med 50 pct. som lån og 50 pct. som tilskud.
Det foreslås, at låneandelen forøges til 60 pct., således at boligydelse til pensionister i andelsboliger udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.
II. Udvidelse af den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens flygtningeregler
Der foreslås en udvidelse af personkredsen for anvendelse af de eksisterende flygtningebestemmelser i boligstøtteloven, så disse kommer til at omfatte alle bosniske flygtninge med opholdstilladelse i Danmark samt visse andre flygtninge, der i dag ikke er omfattet af disse bestemmelser.
Det fremgår af 1. delrapport fra Indenrigsministeriets udvalg vedrørende integration af bosniske krigsflygtninge, flygtninge og indvandrere, at den personkreds, der er omfattet af boligstøttelovens nugældende flygtningebestemmelser om særlig statsrefusion og om udvidet adgang til beboerindskudslån, ikke omfatter flygtninge, der måtte få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. (Denne bestemmelse vedrører midlertidig opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på asyl, men som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet).
Bestemmelserne i boligstøtteloven stiller således de bosniske krigsflygtninge, der får midlertidig opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, ringere end sådanne flygtninge, der får asyl efter udlændingelovens § 7.
Det fremgår endvidere af rapporten, at Dansk Flygtningehjælp har modtaget et større antal flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der ikke er omfattet af den udvidede låneadgang.
Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem boligstøtteloven og udlændingeloven foreslås på denne baggrund at udvide den personkreds, der omfattes af boligstøttelovens flygtningebestemmelser om refusion og om beboerindskudslån, til at omfatte også flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at have fået afslag på asyl efter udlændingelovens § 7. Denne personkreds omfatter dels de nævnte bosniske flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, dels den nævnte personkreds med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4.
Samtidig foreslås, at personkredsen omfattet af reglerne om beboerindskudslån til flygtninge udvides, således at den fuldt ud svarer til refusionsbestemmelsens personkreds. Bestemmelserne vil efter en forventet ændring af bistandslovens flygtningerefusionsbestemmelse fuldt ud svare hertil.
Det bemærkes, at der ved lovforslag L 41, fremsat den 11. oktober 1995, er stillet forslag om yderligere udvidelse af udlændingeloven med § 9, stk. 2, nr. 6, om opholdstilladelse for visse udlændinge fra Serbien-Montenegro. Personer med opholdstilladelse efter denne bestemmelse vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i boligstøtteloven om personer, der får opholdstilladelse efter afslag på asyl.
III. Forskellige mindre ændringer
Det foreslås, at der gives kommunalbestyrelsen adgang til, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen, tillige at indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse - dvs. den husleje lejeren skal betale sin udlejer - for huslejenævn eller boligret.
Det foreslås, at de såkaldte frivillige beboerindskudslån - på samme måde som det allerede gælder for de pligtmæssige lån - kun skal kunne ydes af den kommune, hvori boligen er beliggende, idet der har været rejst kritik af, at en kommune efter de gældende regler kan yde lån til en borgers flytning til en anden kommune uden tilflytningskommunens medvirken.
I relation til reglerne om tilbagebetaling af boligydelseslån foreslås en hjemmel for Hypotekbanken til at varetage statens interesser ved salg af ejerboliger, hvorpå der er tinglyst boligydelseslån.
Endelig foreslås to rent tekniske præciseringer i §§ 26 og 27 om byfornyelsesboligstøtte. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Økonomiske og administrative bemærkninger
Lovforslaget indeholder følgende forslag med økonomiske konsekvenser:
1) Forøgelse af minimumsbeløbet for den årlige udbetaling af boligsikring og boligydelse som henholdsvis tilskud og lån til 2.004 kr. i 1996.
2) Omlægning af tilskud til boligydelsesmodtagere i ejerbolig til en lånemulighed.
3) Ændring af betaling af boligydelse til pensionister i andelsboliger til 40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån.
4) Udvidelse af personkreds med flygtningestatus.
Forslaget om at give kommunerne adgang til at indbringe spørgsmålet om huslejens størrelse for huslejenævn eller boligret i forbindelse med boligstøtteberegningen skønnes hverken at have økonomiske eller administrative konsekvenser.
Ad 1. Efter de nugældende regler udgør det laveste årlige støttebeløb, der kan udbetales, 924 kr. for tilskud og 1.608 kr. for lån i 1996.
Det foreslås at forøge minimumsbeløbet for udbetaling af boligsikring og boligydelse som tilskud og lån til 1.932 kr. (1994-niveau), svarende til 2.004 kr. i 1996.
Forslaget medfører en reduktion af boligstøtten for husstande, der får beregnet en boligstøtte i form af tilskud på under 2.004 kr. i 1996. Ligeledes vil forslaget berøre pensionisthusstande, der får beregnet et boligydelseslån på under 2.004 kr. i 1996.
På grundlag af kørsler på Økonomiministeriets lovmodel skønnes forslaget at berøre godt 11.000 boligstøttemodtagere, som vil tabe mellem 900 kr. og 2.004 kr. årligt i boligstøtte som tilskud. Under 10 pct. af de husstande, der oplever tab, er børnefamilier. Godt 2/3 af de husstande, der vil opleve tab, vil være sikringsmodtagere uden børn, som får boligstøtten beregnet efter 15%-reglen.
Forslaget om at hæve minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån skønnes stort set ikke at have nogen indflydelse på antallet af boligydelsesmodtagere, da et meget begrænset antal modtagere i praksis får udbetalt lån på under 2.004 kr. om året.
Forslaget skønnes at medføre offentlige besparelser til boligstøtte på 20 mill. kr. (1996-priser) i hvert af årene 1996-99. Heraf vedrører 15 mill. kr. boligsikring og 5 mill. kr. boligydelse. De statslige besparelser som følge af forslaget skønnes at udgøre godt 11 mill. kr. i hvert af årene 1996-99, mens de kommunale besparelser udgør knap 9 mill. kr. i 1996 og de følgende år.
Ad 2. Da afskaffelse af tilskuddet til pensionister i ejerboliger erstattes af en lånemulighed, vil samtlige støttemodtagere have mulighed for at oppebære en uændret boligydelse således, at ingen vil opleve uønskede likviditetsforringelser.
Det gennemsnitlige tilskud udgør 3.000-4.000 kr., og størrelsen af tilskuddet udgør mellem 0 og 4.000 kr. for ca. 70 pct. af støttemodtagerne, og mellem 4.000 og 6.000 kr. for de resterende ca. 30 pct. af modtagerne.
Antallet af husstande, der modtager boligydelse i ejerboliger, skønnes at udgøre godt 12.000 i 1996. På baggrund af erfaringerne fra tidligere år ventes det, at der i gennemsnit udbetales ca. 35 pct. af de maksimalt opnåelige lån i 1996.
Den umiddelbare offentlige besparelse ved dette forslag vil være en tilskudsreduktion på 40-50 mill. kr. Det må imidlertid antages, at tilskudstabet i en vis udstrækning vil blive kompenseret af en forøget låntagning. Hvis lånene forøges med 35 pct. heraf, vil besparelsen udgøre ca. 30 mill. kr. Det må dog antages, at låneforøgelsen vil være større på kort sigt i forbindelse med bortfald af tilskud, og det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at den samlede offentlige besparelse i 1996 vil udgøre omkring 22 mill. kr., mens den vil vokse til omkring 32 mill. kr. i 1999.
Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvorfor den statslige besparelse med betydelig usikkerhed skønnes at blive godt 16 mill. kr. i 1996, stigende til 24 mill. kr. i 1999. Den kommunale besparelse ventes at blive knap 6 mill. kr. i 1996, stigende til 8 mill. kr. i 1999.
Ad 3. For dette forslag gælder, som for forslaget vedrørende ejerboliger, at ingen støttemodtagere vil opleve uønskede likviditetsforringelser, da der er tale om, at en del af tilskuddet omlægges til lån.
Pensionister i andelsboliger, som modtager boligydelse, får i gennemsnit et årligt tilskud på godt 8.000 kr. Størrelsen af de udbetalte tilskud udgør mellem knap 4.000 kr. og op til godt 12.000 kr.
I 1996 skønnes antallet af pensionister, der får boligydelse efter andelsboligreglerne, at udgøre godt 25.000. På baggrund af de seneste års udbetalinger ventes den gennemsnitlige støtte at udgøre godt 10.000 kr. pr. husstand, heraf godt 8.000 kr. som tilskud og ca. 2.000 kr. som lån. De gennemsnitligt udbetalte lån har de seneste år udgjort en konstant andel på ca. 20 pct. af det maksimalt opnåelige lån.
Ifølge forslaget skønnes der at blive tale om en umiddelbar besparelse som følge af tilskudsreduktionen på ca. 40 mill. kr. Hvis lånene forøges med 20 pct. heraf, vil besparelsen udgøre godt 30 mill. kr. Det må dog antages, at låneforøgelsen vil være større på kort sigt i forbindelse med et bortfald af tilskud, og det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at besparelsen i 1996 vil udgøre omkring 20 mill. kr., mens den vil vokse til ca. 32 mill. kr. i 1999.
Mindreudgifterne vedrører alene boligydelse, hvormed ca. 15 mill. kr. udgør en statslig boligstøttebesparelse, mens ca. 5 mill. kr. udgør en kommunal besparelse i 1996. Den statslige besparelse skønnes at stige til 24 mill. kr. i 1999, og den kommunale besparelse ventes tilsvarende at stige til 8 mill. kr. i 1999.
Ad 4. Forslaget indebærer, at flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, fremover vil få boligstøtte, beboerindskudslån og dækning af fraflytningsudgifter efter samme regler som de øvrige flygtninge i boligstøttelovgivningen.
Forslaget vil medføre begrænsede merudgifter til boligstøtte, beboerindskudslån og garanti for flygtninges fraflytningsudgifter. Herudover vil forslaget medføre en byrdeomfordeling fra kommunerne til staten, idet forslaget medfører en forøgelse af den statslige refusion af de nævnte kommunale udgifter.
Den foreslåede udvidelse af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75 medfører således, at statens refusion af kommunernes udgifter til boligsikring ændres fra 50 pct. til 100 pct, at refusionen af udgifterne til boligydelse ændres fra 75 pct. til 100 pct., mens refusionen af udgifterne til beboerindskudslån ændres fra 66 2/3 pct. til 100 pct. for pligtlån og fra 0 pct. til 50 pct. for frivillige lån. Den statslige refusion af kommunernes udgifter til flygtninges fraflytningsudgifter er uændret 100 pct., men vil omfatte en bredere personkreds.
Det skønnes med en vis usikkerhed, at godt 2.500 flygtninge, fordelt på godt 1.100 husstande, vil få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, 5 og 6, og dermed være omfattede af den foreslåede udvidelse af personkredsen i boligstøttelovens §§ 65 og 75. Det forventes, at 1/5 af flygtningene får tildelt en bolig i hvert af årene 1996-99. Restgruppen forventes at blive indkvarteret midlertidigt i de centre, der allerede nu anvendes til personer, der har midlertidig opholdstilladelse. Boligstøttelovens regler finder i henhold til bistandslovens § 31, stk. 2, ikke anvendelse i relation til flygtninges ophold i midlertidig indkvartering.
Forslaget medfører ikke forbedringer af hverken støtte eller lån til de berørte flygtninge. Dog må det antages, at forhøjelsen af refusionsprocenten fra 0 pct. til 50 pct. for frivillige beboerindskudslån kan medføre en vis stigning i antallet af bevilgede lån.
Det forventes på den baggrund, at forslaget vil medføre offentlige merudgifter til beboerindskudslån.
Forslaget ventes isoleret set at medføre offentlige merudgifter til individuel boligstøtte, beboerindskudslån samt dækning af flygtninges fraflytningsudgifter på i alt 0,6 mill. kr. i 1996, stigende til 0,8 mill. kr. i 1999. Statens merudgifter vil på grund af den ændrede byrdefordeling, der følger af den foreslåede forhøjelse af refusionsprocenterne, være lidt større, nemlig 1,3 mill. kr. i 1996, stigende til 5,3 mill. kr. i 1999. Kommunerne vil i overensstemmelse hermed opleve samlede besparelser på 0,7 mill. kr. i 1996, stigende til 4,4 mill. kr. i 1999. Statens merudgifter afholdes inden for Boligministeriets driftsramme.
Forslagets samlede økonomiske konsekvenser
Forslagene 1-3 skønnes at medføre merudgifter til kontanthjælp ifølge bistandslovens § 37 a på 1,4 mill. kr. i 1996 og hvert af de følgende år. Efter bistandsloven afholdes 50 pct. af udgifterne af kommunerne, mens de resterende 50 pct. refunderes af Socialministeriet. Merudgifterne på Socialministeriets område dækkes ved overførsel fra Boligministeriets driftsramme.
De samlede økonomiske konsekvenser af samtlige fire forslag skønnes at udgøre en offentlig besparelse på 60,0 mill. kr. i 1996, 71,0 mill. kr. i 1997, 82,0 mill. kr. i 1998 og 82,0 mill. kr. i 1999, jf. nedenstående oversigt. De samlede offentlige besparelser består dels af besparelser på 62 mill. kr. i 1996, stigende til 84 mill. kr. i 1999, og dels af merudgifter på 2 mill. kr. i 1996, stigende til 2,2 mill. kr. i 1999. Statens andel af besparelsen udgør 40,8 mill. kr. i 1996, stigende til 53,4 mill. kr. i 1999, mens den kommunale andel udgør 19,3 mill. kr. i 1996, stigende til 28,5 mill. kr. i 1999.
Den samlede offentlige besparelse i 1996 vedrører besparelser på 15,0 mill. kr. til boligsikring, 47 mill. kr. til boligydelse samt merudgifter på 0,6 mill. kr. til beboerindskud og på 1,4 mill. kr. til kontanthjælp.
De samlede offentlige merudgifter for alle fire forslag i 1996 og de
følgende år (1996-niveau) 1)2).
--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1996 1997 1998 1999 --------------------------------------------------------------------- Boligsikring ............... -15,0 -15,0 -15,0 -15,0 - stat ..................... -6,9 -5,7 -4,5 -3,4 - kommune .................. -8,1 -9,3 -10,5 -11,6 Boligydelse ................ -47,0 -58,0 -69,0 -69,0 - stat ..................... -35,3 -43,5 -51,7 -51,6 - kommune .................. -11,8 -14,6 -17,4 -17,5 Beboerindskudslån .......... 0,6 0,6 0,6 0,6 - stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7 - kommune .................. -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 Flygtninges fraflytning .... 0,0 0,0 0,1 0,2 - stat ..................... 0,0 0,0 0,1 0,2 - kommune .................. 0,0 0,0 0,0 0,0 Kontanthjælp ............... 1,4 1,4 1,4 1,4 - stat ..................... 0,7 0,7 0,7 0,7 - kommune .................. 0,7 0,7 0,7 0,7 I alt ...................... -60,0 -71,0 -82,0 -82,0 - stat ..................... -40,8 -47,8 -54,7 -53,4 - kommune .................. -19,3 -23,3 -27,3 -28,5 ---------------------------------------------------------------------
1) Besparelser er angivet med (-).
2) Uoverensstemmelser vedr. decimaler skyldes afrunding. Lovforslaget skønnes ikke at få direkte økonomiske konsekvenser for udgifterne til pensionsområdet, idet boligstøtte ikke indgår i indkomstgrundlaget for beregning af sociale pensioner. Det kan imidlertid ikke helt udelukkes, at stramninger på boligstøtte til pensionister vil medføre et stigende pres på kommunerne for udbetalingen af personlige tillæg. Det er Socialministeriets opfattelse, at lovforslaget kun vil have helt minimale økonomiske konsekvenser for udgifterne til personlige tillæg. Alene det forhold, at boligstøtte udbetales med en større del som lån i stedet for tilskud, bør ikke give anledning til større udgifter.
Da lovforslaget fremsættes efter udarbejdelse af bevillings-/ændringsskrivelse for individuel boligstøtte pr. januar 1996, har Kommunedata I/S i bevillingsskrivelsen til den enkelte modtager meddelt, at den beregnede støtte for 1996 betragtes som en a conto betaling, der efterfølgende eventuelt vil blive reguleret.
Bortset fra eventuel efterregulering vil forslaget ikke medføre administrative konsekvenser for kommunerne.
Forslaget giver anledning til en vis meradministration hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Udgifterne hertil forventes afholdt indenfor Hypotekbankens ramme.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter boligstøttelovens § 10 beregnes boligsikring og boligydelse som udgangspunkt på grundlag af den leje, der rent faktisk betales.
Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, kan kommunalbestyrelsen efter den gældende bestemmelse i boligstøttelovens § 11 nedsætte lejen i relation til boligstøtteberegningen. En sådan afgørelse har ikke virkning i lejeforholdet mellem lejer og udlejer. Det er ikke i relation til boligstøtteberegningen afgørende, om lejen er lovlig efter lejelovgivningen, men om den svarer til det lokale lejeniveau for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Der er således ikke direkte sammenhæng med lejelovgivningens begreb »det lejedes værdi«, og en leje, som i boligstøttemæssig sammenhæng skønnes urimelig, kan være fuldt lovlig i henhold til lejelovgivningens regler. En huslejenævnsafgørelse eller en boligretsdom vil imidlertid ofte kunne være vejledende for kommunen ved boligstøtteberegningen.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen efter den gældende boligstøttelovs § 11, får adgang til tillige at indbringe spørgsmålet om lejens faktiske størrelse, dvs. den husleje lejeren skal betale sin udlejer, for huslejenævnet i kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, og for boligretten i de øvrige kommuner. Ved en sådan sag vil huslejenævn eller boligret kunne nedsætte lejen, såfremt lejelovgivningens betingelser herfor er opfyldt. Der er ikke efter lejelovgivningen mulighed for, at en sådan sag kan føre til en forhøjelse af den hidtidige leje.
Kommunen vil være part i en sådan sag og skal afholde de omkostninger, der er forbundet hermed. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, der er indbragt af kommunen selv, ligesom kommunen vil være modpart også i ankesager, hvor udlejeren anker afgørelsen i en sag anlagt af kommunen.
Kommunen kan efter forslaget indbringe spørgsmålet om lejens størrelse til afgørelse også uden fuldmagt fra lejeren.
Forslaget vil i de fleste tilfælde gøre det lettere for kommunens boligstøtteadministration at vurdere, til hvilket beløb en urimeligt høj leje skal nedsættes efter boligstøttelovens § 11.
Samtidig indebærer forslaget, at kommunen som hovedregel vil kunne medvirke til, at lejen også reelt nedsættes, når den boligstøttemæssigt vurderes at være for høj. Kommunen kan således indbringe spørgsmålet for huslejenævn eller boligret i tilfælde, hvor lejeren ikke mener at have interesse i, at lejen nedsættes, eller hvor lejeren f.eks. af frygt for chikane eller på grund af tilknytning til udlejeren ikke selv har villet indbringe spørgsmålet.
En leje, der overstiger det lejedes værdi og lejeniveauet for sædvanlige lejligheder, kan dog være lovligt aftalt efter lejelovens § 53, stk. 7 eller 8, eller efter boligreguleringslovens § 15 a, stk. 4-5, i boliger indrettet efter udgangen af 1991, ligesom der lovligt kan være aftalt forbedringsforhøjelser ud over forbedringens værdi efter lejelovens § 62 b. En indbringelse af en sådan sag for huslejenævn eller boligret vil således ikke føre til lejenedættelse, men lejen vil uafhængig heraf fortsat kunne nedsættes efter boligstøttelovens § 11 til lejeniveauet for sædvanlige lejligheder.
Til nr. 2
De foreliggende ændringer i nr. 2 er alene af redaktionel karakter. Henvisningerne i de gældende bestemmelser til § 8, stk. 8, blev fejlagtigt ikke justeret, da § 8, stk. 8, blev ændret til stk. 9 ved lov nr. 449 af 30. juni 1993.
Til nr. 3
I forbindelse med, at tilskudsdelen af boligydelsen til andelshavere m.fl. foreslås nedsat fra 50 til 40 pct., foreslås en tilsvarende reduktion af tilskuddet for deltagere i kollektive bofællesskaber i ejerboliger.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 4
Ændringen er en redaktionel præcisering af den gældende retstilstand.
I boligstøttelovens § 26 er fastsat en bestemmelse vedrørende den situation, hvor en boligstøttemodtager omfattes af to på hinanden følgende byfornyelsesbegivenheder, f.eks. to forbedringer efter hinanden eller flytning til en erstatningsbolig efterfulgt af en forbedring. Efter bestemmelsen gælder der en fastfrysningsordning, således at byfornyelsesboligstøtten vedrørende den første begivenhed fastfryses på tidspunktet for den anden begivenhed. Den første byfornyelsesboligstøtte aftrappes efter de regler, den er ydet efter, mens den nye byfornyelsesboligstøtte vedrørende den anden byfornyelsesbegivenhed fastsættes og aftrappes efter de regler, der gælder på det tidspunkt, hvor denne byfornyelse sker.
Fastfrysningsordningen har således som hovedprincip, at byfornyelsesboligstøtten til den anden begivenhed er uafhængig af den hidtidige byfornyelsesboligstøtte.
Det foreslås præciseret i boligstøttelovens § 26, stk. 3, hvordan denne anden byfornyelsesboligstøtte beregnes og aftrappes, således at det heraf udtrykkeligt fremgår, at denne er uafhængig af den hidtidige byfornyelsesboligstøtte.
Til nr. 5
Ændringen er af teknisk præciserende karakter. Ved ændringen indsættes en henvisning, der fejlagtigt ikke var medtaget ved lov nr. 418 af 1. juli 1994 vedrørende byfornyelsesbeslutninger truffet efter udgangen af 1994.
Til nr. 6
Boligsikring udbetales kun til lejere, mens boligydelse til pensionister kan udbetales til lejere, ejere og andelshavere.
For pensionister i ejerboliger består den boligudgift, hvortil boligstøtten kan ydes, af renter og afdrag på lån i ejendommen, vej- og kloakbidrag, ejendomsskatter samt udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse.
Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist. Som sikkerhed for tilbagebetaling af boligydelseslån med påløbne renter skal der på ejendommen tinglyses et skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Boligydelseslån forrentes med halvdelen af Nationalbankens diskonto, og lånet inklusive renter forfalder ved død eller flytning.
Det foreslås, at muligheden for at yde tilskud til ejere ophæves, således at hele den beregnede boligydelse eller den del heraf, der ønskes udbetalt, fuldt ud ydes som lån.
For støttemodtagere, som oppebærer fuldt lånebeløb, vil ændringen ikke medføre forringelse af den aktuelle likviditet, idet der vil være mulighed for at oppebære uændret udbetalt boligydelse.
Til nr. 7
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 6 ovenfor kan boligydelse til pensionister udbetales til lejere, ejere og andelshavere.
For pensionister i andelsboliger består den støtteberettigende boligudgift af boligtagerens løbende bidrag til andelsboligforeningens drift, og denne boligafgift dækker bl.a. andelsboligforeningens udgifter til renter og afdrag. Boligudgiften i relation til boligstøtte opgøres med standardtillæg og standardfradrag efter samme regler som for lejere.
Den beregnede boligydelse for andelshavere udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Lånet kan fravælges helt eller delvist.
Den samme fordeling mellem tilskud og lån gælder også for en pensionist, der bor i to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, der bor i en bolig, der ejes af et aktie- eller anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
Det foreslås, at fordelingen mellem tilskud og lån ændres fra 50/50 til 40/60, dvs. at den beregnede boligydelse foreslås udbetalt som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån.
Også for dette forslag gælder, at ingen vil opleve uønskede likviditetsforringelser, da der er tale om, at tilskuddet omlægges til lån.
Det samme gælder personer over 55 år, der deltager i et kollektivt bofællesskab i en ejerbolig eller andelsbolig eller lignende, jf. herom nr. 3.
Til nr. 8 og 9
I den gældende boligstøttelovs §§ 33 og 34 findes to beløbsgrænser for udbetaling af boligstøtte. Den mindste boligsikring og boligydelse, der kan udbetales i form af tilskud, udgør 888 kr. (svarer til 924 kr. i 1996-niveau). For boligydelse i form af lån er mindstegrænsen 1.560 kr. (svarer til 1.608 kr. i 1996-niveau).
Det foreslås, at begge beløbsgrænser hæves til 1.932 kr. (svarer til 2.004 kr. i 1996-niveau).
Til nr. 10
Boligydelseslån sikres ved pant i låntagers ejendom, idet der tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Der stilles i loven ikke betingelser om, at lånet skal være sikret inden for ejendommens handelsværdi.
Lånet forfalder ved ejerskifte, jf. boligstøttelovens § 39. Såfremt ejendommen sælges på tvangsauktion, kan en lav budsum medføre, at der ikke er dækning til det pågældende pant, hvorved det offentlige påføres tab. I disse tilfælde er den personlige hæftelse ofte værdiløs. Ved overdragelse i fri handel kan det være en forudsætning for at kunne sælge ejendommen, at det offentlige frafalder panteretten uden fuld dækning for lånet. Dette er primært i situationer, hvor tvangsauktion er en nærliggende risiko.
Den enkelte kommune forestår udbetalingen m.v. af boligydelseslån. Kommunen står som kreditor, uanset at provenuet ved indfrielse af lånene fuldt ud tilfalder statskassen.
For at varetage statskassens interesser optimalt foreslås det, at der i boligstøtteloven indsættes en bestemmelse, hvorefter den enkelte kommune i visse situationer straks skal give meddelelse til Hypotekbanken. Dette gælder, hvor kommunen bliver anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller hvor ejendommen begæres på tvangsauktion.
Det foreslås, at Hypotekbanken gives en udtrykkelig hjemmel til i de pågældende situationer at varetage såvel kommunens som statens interesser. Hensigten er, at banken vurderer, dels om der i det enkelte tilfælde kan gives helt eller delvist afkald på pantesikkerhed i forbindelse med salg i fri handel, dels om der vil være en økonomisk fordel ved, at staten køber en ejendom på tvangsauktion og videresælger ejendommen for derved i højere grad at sikre tilbagebetaling af boligydelseslån.
Hypotekbanken har gennem sin administration af udlån til bl.a. landbrug og boliglån opbygget en ekspertise i håndtering af nødlidende lån. Denne håndtering giver mulighed for, at statskassens tab på boligydelseslån minimeres.
Hypotekbanken foretager de fornødne undersøgelser af pantets sikkerhed og undersøger muligheden for at opnå hel eller delvis dækning for lånet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Hypotekbanken forestår alle fremtidige forhandlinger om et frivilligt salg af ejendommen eller sagsbehandlingen ved et salg på tvangsauktion.
Hypotekbanken sørger i nødvendigt omfang for at indhente transport af kommunens kreditorrettigheder for lånet og sørger herefter for sædvanlige denunciationer m.m.
Til nr. 11
Ved den foreslåede tilføjelse til § 55 fastslås direkte i lovteksten, at pligten til at yde lån efter §§ 56-57 til husstande med indkomster under den deri fastsatte grænse, påhviler den kommune, hvori boligen ligger. Pligten påhviler dog fraflytningskommunen, hvis ansøgeren har måttet flytte på grund af sanering eller byfornyelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende praksis.
Tilføjelsen gælder tilsvarende reglerne i lovens kapitel 11 om beboerindskudslån til flygtninge, som følge af henvisninger fra kapitel 11 til § 55.
Til nr. 12
Det foreslås, at kun den kommune, hvori en bolig er beliggende, kan yde frivilligt beboerindskudslån til en lejer, der ønsker at flytte ind i boligen.
Frivillige lån efter § 59 kan ydes til husstande, hvis indkomst overstiger den indkomstgrænse, der i §§ 56-57 er fastsat for berettigelse til beboerindskudslån - et såkaldt »pligtlån«.
Ved forslaget imødegås den kritik, der har været rejst af, at kommuner i nogle tilfælde har ydet frivillige beboerindskudslån til, at bl.a. økonomisk og socialt dårligt stillede personer har kunnet flytte til en anden kommune, uden at tilflytningskommunen har haft indflydelse på, om beboerindskudslån skulle ydes.
Efter forslaget vil tilflytningskommunen som hidtil - på samme måde som over for beboere, der i forvejen bor i kommunen - skulle tage stilling til ansøgninger om lån ud fra de kriterier, der anvendes i den pågældende kommune.
Det er frit for den enkelte kommune, om frivillige lån overhovedet ydes i kommunen og i givet fald på hvilke vilkår. Lån skal imidlertid ydes efter generelle kriterier fastsat i overensstemmelse med de forvaltningsretlige grundsætninger. En kommune vil, herunder ud fra lighedsgrundsætningen, skulle anvende samme kriterier for tilflyttere som over for personer, der hidtil har boet i kommunen.
I tilfælde, hvor lejeren er flyttet på grund af sanering eller byfornyelse, foreslås, at også fraflytningskommunen skal have adgang til at yde frivillige lån. Denne ordning stemmer overens med, at det i sådanne situationer er fraflytningskommunen, der skal yde pligtlån, jf. bemærkningerne til nr. 11.
Til nr. 13 og 16
Det foreslås, at den personkreds, der efter boligstøttelovens § 65 er omfattet af lovens kapitel om beboerindskudslån til flygtninge, udvides således, at den kommer til at svare til den personkreds, hvortil statsrefusion ydes efter flygtningebestemmelsen i lovens § 75, stk. 2, og at personkredsen i begge bestemmelser bliver sammenfaldende med den personkreds, der er omfattet af bistandslovens § 134 a, stk. 1-8.
Samtidig foreslås ved § 65, nr. 9, at begge bestemmelser udvides, så de omfatter flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at have fået afslag på asyl efter udlændingelovens § 7.
Ved den foreslåede formulering af boligstøttelovens § 65, nr. 9, omfattes dels personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, (som bistandslovens § 134 a, stk. 1, nr. 9), dvs. midlertidig opholdstilladelse til bosniske krigsflygtninge, der får afslag på asyl, men som fortsat har behov for midlertidig beskyttelse her i landet, og dels de personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, der henvises til på side 200, sidste afsnit, i første delrapport fra Integrationsudvalget vedrørende bosniske flygtninge, flygtninge og indvandrere, jf. de almindelige bemærkninger. Den gruppe, som Dansk Flygtningehjælp her refererer til, består af personer, som er meddelt endeligt afslag på asyl, men som af andre årsager ikke kan udsendes til hjemlandet. Eksempelvis kan nævnes irakiske kurdere fra det nordlige Irak, hvis »hjemland« i asylretlig henseende er det kurdisk kontrollerede område i Nordirak, hvortil eneste mulighed for indrejse er via Tyrkiet, men hvor dette ikke har været muligt, og afghanske statsborgere, som ikke kan sendes hjem til det eller de områder, hvor asylmyndighederne har vurderet, at de pågældende ville kunne opholde sig uden at risikere asylrelevant forfølgelse, fordi indrejse via hovedstaden Kabul for tiden ikke er mulig, og hvor områderne ikke kan nås via nabolandene, eller nabolandene ikke har ønsket at medvirke til indrejse herfra.
Personer med opholdstilladelse efter den ved lovforslag L 41 (fremsat den 11. oktober 1995) foreslåede § 9, stk. 2, nr. 6, i udlændingeloven, vil ligeledes være omfattet. Det drejer sig om udlændinge fra Serbien-Montenegro, hvis indrejse i Serbien-Montenegro ikke for tiden skønnes mulig.
Formålet med udvidelserne er at skabe overensstemmelse mellem boligstøtteloven og udlændingeloven med hensyn til disse persongrupper og at skabe overensstemmelse mellem personkredsen omfattet af boligstøttelovens flygtningebestemmelser og kredsen omfattet af flygtningerefusionsbestemmelsen i bistandslovens § 134 a. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 14 og 15
Ændringerne er en konsekvens af nr. 8 og 9.
Til § 2
Det foreslås at lade forslaget træde i kraft den 1. januar 1996. Forslaget får hermed virkning for hele boligstøtteåret 1996.
Bilag 1
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser,
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
» Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende lov.«.
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8, stk. 9«.
3. I § 24 g, stk. 2, ændres »50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån« til: »40 pct. som tilskud og 60 pct. som lån«.
Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive bofællesskaber efter § 24 a udbetales med 50 pct. som tilskud og 50 pct. som lån.
4. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt. og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«.
Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny boligsikring efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, og efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.
5. I § 27, stk. 2, nr 1. og 3, og stk. 4, indsættes efter » § 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte efter § 25 eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.
6. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales som lån.«.
Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere, udbetales som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån.
7. I § 32, stk. 1, ændres »med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån« til: »som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån«.
§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån til
1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,
2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,
3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til
4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
8. I § 33 ændres »888 kr.,» til: »1.932 kr.,».
§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 888 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17.
9. I § 34 ændres »1.560 kr.,» til: »1.932 kr.,».
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.560 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18.
10. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.«.
11. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«.
§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57.
12. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«.
13. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«.
§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse for personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 2, nr. 2.
14. I § 72, stk. 1, nr. 17, ændres »888 kr.« til: »1.932 kr.«.
17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 888 kr., jf. § 33.
15. I § 72, stk. 1, nr. 18, ændres »1.560 kr.« til: »1.932 kr.«.
18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.560 kr., jf. § 34.
16. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«.
Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 og 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, eller
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte
Folketingsåret 1990-91:
Sp. 1932, 2877, 6775, 7233, A 3453, B 989.
Loven stadfæstet 6. juni 1991.
(Lovtidende nr. 365).
Folketingsåret 1991-92:
Sp. 3541, 3630, 4291, 4808.
Loven stadfæstet 27. december 1991.
(Lovtidende nr. 935).
Sp. 9307, 9623, 10046, 10304, A 6633, B 1495.
Loven stadfæstet 20. maj 1992.
(Lovtidende nr. 380).
Sp. 8724, 9802, 10619, 11140, A 6395, B 1527.
Loven stadfæstet 24. juni 1992.
(Lovtidende nr. 476).
Folketingsåret 1992-93:
Sp. 1960, 2728, 3813, 4151.
Loven stadfæstet 23. december 1992.
(Lovtidende nr. 1044).
Sp. 9182, A 10137, 9759, B 2103, 11198, 11228.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 441).
Sp. 9358, A 10327, 10259, B 3121, 11528, B 3357, 12024.
Loven stadfæstet 30. juni 1993.
(Lovtidende nr. 449).
Folketingsåret 1993-94:
Sp. 798, 3220, 3468, A 349, B.
Loven stadfæstet 22. december 1993.
(Lovtidende nr. 1068).
Sp. 3595, 6208, 6255, A 2063, B 509.
Loven stadfæstet 14. februar 1994.
(Lovtidende nr. 110).
Sp. 54668, 6224, 8324.
A 6237.
Sp. 5468, 6224, 8324, 8440.
Loven stadfæstet 27. april 1994.
(Lovtidende nr. 281).
Sp. 9296, 9490, 11498, 12301, A 8335, B 1507, 1849, C 1359.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 418).
Sp. 8542, 9242, 10916, 11724, 11952, A 7847, B 1271, 1715, 1731, C 1235.
Loven stadfæstet 1. juni 1994.
(Lovtidende nr. 419).
Folketingsåret 1994-95:
Sp. 1705, 2184, 3850, 4066, A 1140.
Loven stadfæstet 29. marts 1995.
(Lovtidende nr. 204).
Efter 2. behandling den 13. december 1995
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 og § 5 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende lov.«
2. I § 24 d, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og i § 24 e, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 8« til: »§ 8, stk. 9«.
3. I § 26, stk. 3, ophæves 2. pkt., og i stedet indsættes:
»Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter § 27, stk. 1 og 2.«
4. I § 27, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 4, indsættes efter »§ 25«: »eller § 25 a«, og i stk. 6 og 7 indsættes efter »§ 25«: », § 25 a«.
5. Efter § 39 indsættes som ny paragraf i kapitel 7:
»§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.«
6. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige opholdskommune.«
7. I § 59 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.«
8. § 65 affattes således:
»§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:
1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan tilbageføres til en sådan person, eller
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, eller
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.«
9. § 75, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996.