Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00008@1995-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i samråd med de islandske myndigheder at styrke det danske sprog i Island gennem konkrete initiativer bl.a. inden for undervisnings- og kulturområdet, og til at der på forslag til finanslov for 1996 og de efterfølgende fire år afsættes to mio. kr. pr. år til formålet.

Bemærkninger til forslaget

Island er det eneste land i verden, hvor dansk er første fremmedsprog i skolen. Det danske sprog har imidlertid længe været under pres, aktualiseret af Altingets revision af den islandske folkeskolelov. Reformforslaget blev vedtaget af Altinget i foråret og kom ikke til at berøre det danske sprogs stilling i Island. Fra flere sider har der imidlertid været rejst krav om at opgive dansk som første fremmedsprog i grundskolen og i stedet prioritere engelskundervisningen. Argumentet er bl.a., at de unge i Island har mere brug for engelsk i hverdagen end dansk. Underholdningsbranchen og de elektroniske medier bombarderer navnlig de unge med angelsaksisk. Spørgsmålet om, hvorvidt dansk skal fastholdes som første fremmedsprog, er naturligvis alene et anliggende for den islandske regering og Altinget. Fra mange dele af det islandske samfund har der imidlertid været givet udtryk for et ønske om at fastholde danskundervisningen.

Islands præsident Vigdös Finnbogadottir udtalte således for nylig til tidsskriftet Nyt fra Island (udgivet af Dansk-Islandsk Samfund, nr. 1, 1995) et ønske om, at man ikke slækker på danskundervisningen i de islandske skoler, men tværtimod styrker den. »Det danske sprog er nøglen til Islands identitet som nordisk land,» fastslog den islandske præsident. Præsident Vigdös Finnbogadottir fortsatte: »Mit udgangspunkt er, at Island er et nordisk land, og det er vigtigt, at børnene så tidligt som muligt får det at vide, og at de lærer dansk. Vi skal løfte det nordiske i ungdommens tanker. Vi må fjerne den despekt for det nordiske, som findes i nogle kredse her i landet. I entusiasmen for den øvrige verden glemmer man de nordiske værdier, som vort lands historie og kultur bygger på.«

I samme tidsskrift fastslog lektor i dansk ved Haskoli Islands, Aldös Siguråardottir i en artikel følgende: »De gange, der har været afholdt danske eller nordiske arrangementer, har det vist sig, at man naturligvis interesserer sig for det nordiske. Men ligesom ilden og kærligheden ikke kan leve uden næring, kan interessen for det nordiske ikke leve uden tilførsel af ny næring. Alle initiativer bør følges op af flere, ikke blot stå som enkeltbegivenheder.

Der er blandt eleverne en tendens til at sige, at de foretrækker norsk eller svensk - især det sidste - frem for dansk, fordi det er nemmere, tror de. Der er mange, der mener, at svensk udtale er lettere at tilegne sig end dansk, og de mener, at det er årsagen til det danske sprogs upopularitet i befolkningen. Der er andre, der siger, at undervisningen i skolerne er for kedelig, materialet for uinteressant og gammelt, og lærerne er for uengagerede og dårligt uddannede. Det er en kendsgerning, at det ofte går ud over begynderundervisningen i dansk, hvis der skal inddrages timer til andre aktiviteter. Eleverne får to timers danskundervisning de første to år, i 5. og 6. klasse, tre timer om ugen i 7. og 8. klasse og fire timer om ugen i 9. klasse.

Det totale antal timer for engelsk er det samme som for dansk, men undervisningen starter et år senere, i 6. klasse. I de videregående skoler ser tallene for engelsk og dansk imidlertid helt anderledes ud.

Der undervises i dansk i tre timer om ugen i to år på alle linjer, undtagen sproglinjen, hvor man har fire timer om ugen. Ugetimetallet ligger således på seks til otte timer i dansk gennem det videregående uddannelsesforløb, mens tallet for engelsk ligger på tolv timer og for de sproglige linjer på tyve timer! Endvidere undervises der i engelsk på alle årgange på de videregående skoler, hvorimod der kun er tale om to år i dansk.

Hvis undervisningen i dansk skal styrkes blandt de islandske computer- og videointeresserede børn, skal der inddrages andre og mere moderne metoder i undervisningen.«

Fra dansk side kan der naturligvis gøres meget for at styrke det danske sprogs rolle i Island. Noget har gennem årene været gjort - men ikke tilstrækkeligt. I august 1994 omtalte islandske medier en meningsmåling, som klart viste, at 70 pct. af de adspurgte ville foretrække, at engelsk blev første fremmedsprog i stedet for som nu dansk. Det er indlysende, at muligheden for at vende tendensen bort fra den angelsaksiske kulturpåvirkning ikke er realistisk. På den anden side har Danmark en klar forpligtelse til at øge de tilbud, der i dag gælder på det undervisningsmæssige og kulturelle område i forbindelse med udbredelsen af dansk sprog og kultur. En række initiativer har bl.a. via den danske ambassade i Island været taget for at styrke det danske sprog i Island.

I december 1994 nedsattes på forslag fra Danmarks ambassade i Island to arbejdsgrupper for henholdsvis kultursamarbejdet og samarbejdet på undervisningsområdet samt en samordningsgruppe. Der er herfra fremsat en række foreløbige forslag, som er til overvejelse. Meget taler for, at man nu fra dansk side bør tage nye initiativer til fordel for danskundervisningen. Det danske sprog åbner nemlig døre til det øvrige Skandinavien. Derfor har den position, dansk har i Island, også betydning for det nordiske samarbejde. På baggrund af det danske sprogs helt unikke stilling i Island kan mange islændinge læse dansk, og mange forstår dansk, men det kniber mere og mere for de fleste at udtrykke sig på dansk. Udtalen af det danske sprog ligger fjernt fra den islandske udtale, og dansk høres sjældent. Hvis man vil ændre på den situation, må der åbnes bedre mulighed for, at islandske lærere får adgang til at høre og tale dansk, således at de kan vedligeholde og forøge deres kundskaber i faget.

På den baggrund er der brug for konkrete tilbud. Det spiller naturligvis også en rolle, at mange islandske unge føler engelsk som det mest nærværende sprog. Når engelsk er blevet det dominerende fremmedsprog i Island som i den øvrige del af den vestlige verden, skyldes det ikke, at sproget har særlige træk, som appellerer til unge. Udviklingen er et resultat af den almindelige kulturelle orientering. Underholdningens industrielle magtcenter ligger i USA, og det engelsksprogede bombardement med tv-serier, film, rock- og popmusik virker overvældende. Der er derfor grund til at pege på den betydning, kulturformidlingen har. Danske film i tv og i biograferne, musik, udvekslingsrejser for skoleelever og dansk-islandsk samarbejde i faglige miljøer kan bidrage til, at det danske sprog holdes levende i Island. Der findes mange eksempler på velgennemførte danske kulturarrangementer i Island, bl.a. de danske Høstdage i oktober 1994. Der gøres fra mange sider i Island en betydelig indsats for at styrke det danske sprog ikke mindst fra universitetet og Islands lærerhøjskole, dansklærerforeningen, de danske lektorer og Nordens Hus. Dette arbejde bør fortsat nyde betydelig støtte fra dansk side - hertil har Danmark en vigtig forpligtelse og betydelig interesse.

Bent A. Koch, der er formand for Fondet for dansk-islandsk Samarbejde og tidligere næstformand for Dansk-Islands Samfund, pegede i tidsskriftet Nyt fra Island nr. 1, 1993, på følgende: »Som gammel kolonimagt skal Danmark træde varsomt på Island. Vi må ikke kunne beskyldes for kulturimperialisme. Men når islændingene selv ønsker at lære dansk, må vi - efter min mening - glæde os over det og efter evne støtte det danske sprogs position bedst muligt.

Hvordan er det så med dansk på Island? Og kan vi gøre noget for at styrke dets stilling?

Det er meget forskellige svar, man får, når man spørger islændingene. Men nøgternt må man nok erkende, at dansk skranter på Island.

Ofte kniber det med interessen hos eleverne. De synes, dansk er svært, (hvad man vel ikke kan fortænke dem i), de finder ofte undervisningen kedelig, og de mere tænksomme synes, det var bedre at bruge kræfterne på at lære et verdenssprog.

Det er specielt udtalen og her ganske særlig betoningen, der er et problem, som jo ikke bliver mindre af, at man kan være dansklærer i Island et liv igennem uden at have været i Danmark.

På universitetet, på lærerhøjskolen, fra dansklærerforeningen, de danske lektorer og anden side er man opmærksom på problemerne, og på forskellig måde søger man at afhjælpe dem. Undervisningsmaterialet er tidssvarende, og gennem Fondet for dansk-islandsk Samarbejde ydes der hvert år ca. 100.000-150.000 kr. til ophold i Danmark for danskstuderende og til efteruddannelseskursus. Fondet støtter også unge islændinge, der ønsker at uddanne sig i Danmark, ligesom det i vid udstrækning støtter skoleudvekslingsrejser, der jo giver islandske elever gode muligheder for at høre dansk talt af danske. Som et udtryk for Islands oprigtige ønske om at give faget en god placering kan det nævnes, at dansk atter er blevet et eksamensfag i folkeskolen på linje med engelsk.

Men det lader sig ikke nægte, at faget dansk på Island er oppe imod vinden. I Island som i Danmark er det engelsk, der er tidens sprog. Amerika er da også landet, de fleste islændinge, som søger udenlands for at studere, rejser til. Nr. 2 er Danmark med en flot førerposition i forhold til de øvrige nordiske lande.

Måske lyder det af meget, at det danske sprog støttes med måske 150.000 kr. om året, Islands befolkningstal taget i betragtning.

Men det er ikke mange penge, da en rejse Island retur koster ca. 3.000 kr. Derfor var det at ønske, at Danmark vedstod sin nordiske forpligtelse og der overførtes yderligere kapital til Fondet for dansk-islandsk Samarbejde.

Det europæiske tidehverv, vi oplever, byder på mange udfordringer. En af dem byder os at rykke tættere sammen i Norden. Derfor er det katastrofalt, hvis Islands sproglige bro til Norden forvitrer.«

Også i Island har der været en værdifuld debat om sprogundervisningen i dansk. I en ledende artikel i Morgunblaåiå den 11. oktober 1994 hedder det således: »Meget af den kultur og de ideer, der dukkede op i Europa før i tiden, kom hertil via Danmark, og meget af det bedste i islandsk kultur har sine rødder i Danmark. Selv om nationerne var i samme stat i 6 århundreder, var det en begrænsning, at det var en koloni under en herrenation, men der var trods alt meget godt i den tid. Danskerne var milde herrer i forhold til, hvad der skete i mange andre lande, der havde kolonier, og det er ikke kun islændingene, der kan takkes for, at selvstændighedskampen foregik uden blodsudgydelse, men også det, at de danske myndigheder accepterede de islandske argumenter og imødekom retfærdige krav.

Islændingene fik ikke alene påvirkning fra Danmark, også mange danskere fandt roden til deres egen kultur i de islandske sagaer. Det er stadig tilfældet, hvad omtalen på Morgunblaåiås kultursider i lørdags af en ny dansk pragtudgave af Vølvens Spådom vidner om. Danskerne har behandlet de vigtigste islandske kulturværdier på en enestående måde. Islændingene vil aldrig glemme, at danskerne afleverede de islandske håndskrifter, der blev opbevaret i Den arnamagnæanske Samling. Noget sådant er enestående i forholdet mellem et gammelt koloniherredømme og de forhenværende undersåtter.

Islændingene fik i mange år næsten udelukkende deres universitetsuddannelse i København, og også i vore dage uddanner mange islændinge sig i Danmark, ikke mindst kunstnere. Mange af dem har arbejdet i kortere eller længere tid i Danmark. Landenes kulturelle forbindelse er derfor stadig tæt, og selv om den kongelige tilknytning blev afbrudt i 1944, er den til gavn og opbyggelse for begge lande.

Forudsætningen for en levende kulturudveksling med Danmark og ligeledes med de andre nordiske lande er kendskab til de nordiske sprog. Historien har givet det danske sprog fortrinsret frem for de andre sprog i landets grundskoler, og det er det første udenlandske sprog, som børnene bliver undervist i. Dansk har på den anden side været i tilbagegang i forhold til engelsk, og det er en kendsgerning, at de fleste unge taler bedre engelsk end dansk.

Undervisningsnævnet, der afgav sin konklusion i sommer, foreslog, at man skulle ændre kurs i sprogundervisningen og begynde at undervise i engelsk i 11-års-alderen og dansk i 13-års-alderen. Argumentet var, at børnene er mere interesseret i engelsk, og at man burde udnytte denne interesse.

Der er uden tvivl noget rigtigt i dette, men man kan også spørge, om man ikke burde støtte interessen for nordiske spørgsmål i den oversvømmelse, vi oplever, af engelsksprogede film, annoncer og popmusik, der daglig hældes ud over os. Der er stor fare for, at engelsk kommer til at overskygge andre sprog, og at det bliver en ensidig kulturpåvirkning, der kommer til at råde.

Man kan minde om det, den danske ambassadør sagde i et interview for kort tid siden i Morgunblaåiå, at de unge i Island må forstå, at et godt kendskab til et af de skandinaviske sprog også er en nøgle til nordisk samarbejde. Det nordiske samarbejde har givet Island meget, ikke mindst på det kulturelle område. Samarbejdet med de andre nordiske lande har også været af stor betydning for Islands udenrigspolitik og har været bestemmende for Islands stillingtagen til spørgsmål af international karakter.

Nu da meget tyder på, at vejene til dels skilles mellem de nordiske lande, hvis alle de andre træder ind i EU, er det endnu vigtigere end før at bevare den kulturelle del af samarbejdet og søge at forhindre, at den nordiske samfølelse i internationale organisationer formindskes. Blandt andet derfor er det ikke tilrådeligt at forøge engelskundervisningen på bekostning af dansk eller andre nordiske sprog. Man må selvfølgelig heller ikke glemme, at det er sandsynligt, at de nordiske sprog om kort tid alle bliver officielle sprog inden for EU, og at det derfor er en fordel at kunne dem.

En levende interesse for de nordiske sprog kan på den anden side ikke opretholdes uden støtte til undervisning fra de lande, der er tale om. Netop derfor er en kulturbegivenhed som de danske Høstdage af betydning, lige så vel som kendskabet til dansk er nødvendigt for at få udbytte af dem.«

Det fremgår af regeringens finanslovforslag for 1996, at der på undervisningsministerens konto er afsat et uspecificeret beløb til en forøget indsats i Island. Forslagsstillerne ønsker imidlertid - med dette beslutningsforslag - at understrege, at vi finder, at det er på høje tid, at Danmark i nøje samarbejde med de relevante islandske myndigheder sikrer en væsentlig styrkelse af danskundervisningen og den kulturelle udveksling i samarbejdet mellem Island og Danmark.

Der ligger allerede i dag en lang række konkrete forslag om udvekslingsrejser for skoleelever, en årlig dansklærernes dag, koncerter for unge, dansk børneteater, dansk film i undervisningen, film og TV-programmer, musikvideoer, sportsprogrammer, tegnefilm, serier, nyheder, undervisningsprogram samt mange andre tiltag, der også vedrører undervisningen og udvekslingen mellem Island og Danmark, der nu bør omsættes i konkrete initiativer.

Forslagsstillerne skal på den baggrund opfordre regeringen til over de kommende fem år hvert år på finansloven at afsætte et beløb på op til 2 mio. kr. til gennemførelse af initiativer, der kan styrke danskundervisningen og det sproglige og kulturelle samarbejde mellem Island og Danmark. Udmøntningen bør aftales med de relevante islandske myndigheder, ligesom man i god tid før udløbet af femårsperioden bør evaluere erfaringerne fra samarbejdet og herefter tage stilling til en ny flerårig periode.

Beløbet tilvejebringes gennem kompenserende besparelser inden for Udenrigsministeriets, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets budgetområder.

Versioner

1. 1995-10-05