Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00012@1995-10-11/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 1995 at fremsætte

lovforslag om en ungdomsgaranti for unge under 25 år, som ikke har

en erhvervsuddannelse.

Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinjer:

Senest efter 6 måneders ledighed skal unge under 25 år, som er på dagpenge, og som ikke har en erhvervsuddannelse, have mulighed for at vælge en uddannelse eller et arbejde. Men allerede efter senest 3 måneders ledighed skal der sættes ind med erhvervs- og uddannelsesvejledning. Der skal tilbydes møder/kurser med oplysning om mulighederne, og hvad den unge skal gøre.

Garantien forudsætter, at der skabes flere erhvervsrettede uddannelsespladser i form af:

- fri(ere) adgang til de videregående uddannelser,

- flere pladser på social- og sundhedsuddannelserne samt sygeplejerskeuddannelsen,

- praktikpladser til alle, evt. gennem skolepraktikundervisning (PKU-pladser),

- et landsdækkende udbud af erhvervsgrunduddannelse (EGU-pladser).

Ønsker den unge arbejde i stedet for uddannelse, skal der tilbydes arbejde eventuelt kombineret med uddannelse eller lignende. Principperne er følgende:

- arbejde i 4 ud af 5 dage, 3 ud af 4 uger, 4 ud af 5 uger el.lign.,

- i den sidste dag/uge tilbydes forskellig form for uddannelse, erhvervsvejledning, praktik,

- ved arbejde sker aflønningen på overenskomstmæssige vilkår,

- den samlede indkomst skal svare til mindst dagpenge + et fast beløb til at kompensere for udgifter ved befordring m.v.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget sigter i første omgang på unge, som er på dagpenge, og som ikke har en erhvervsuddannelse.

For unge kontanthjælpsmodtagere findes der allerede ordninger, som indebærer, at der skal foreligge et tilbud efter 3 måneders arbejdsløshed. Men disse tilbud er langtfra tilfredsstillende, fordi tilbudene reelt ikke kvalificerer til et ordinært arbejdsmarked, hvilket hænger sammen med, at der stort set ikke er uddannelse i tilbudene.

Dertil kommer, at mange tilbud til unge kontanthjælpsmodtagere alene har som funktion at holde de unge beskæftiget. Derfor skal tilbudet til dagpengemodtagere, som det fremgår af dette forslag, efterhånden også komme til at omfatte kontanthjælpsmodtagere. Det vil betyde langt bedre tilbud med et kvalitativt andet indhold med uddannelse eller arbejde kombineret med uddannelse.

Forslaget om en fri(ere) adgang til de videregående uddannelser skal naturligvis gælde alle. Forslaget er nærmere beskrevet i bilag B. Det vil skabe »træk i systemet«, så der frigøres et antal andre uddannelsespladser og job, der typisk besættes af unge. Det vil i sig selv reducere ungdomsarbejdsløsheden og dermed det antal unge, der omfattes af garantien.

For den gruppe unge, der ikke er motiveret for traditionel uddannelse, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt udbud af utraditionelle uddannelser, f.eks. produktionsskoler, den frie ungdomsuddannelse og brobygningsprojekter.

Valg af uddannelse sker på normale optagelsesvilkår. Det foreslås dog, at hjemkommunen, hvis den unge ønsker det, skal tilbydes en EGU-plads eller uddannelse inden for den frie ungdomsuddannelse. Hvis den pågældende uddannelse ikke har optag inden for 6-måneders-perioden, kan dagpengeperioden forlænges i det nødvendige antal måneder, eller der kan tilbydes arbejde.

Når ca. 1/3 af en ungdomsårgang aldrig får afsluttet en erhvervsuddannelse, skyldes det bl.a., at mange unge opgiver en påbegyndt uddannelse. Derfor er det vigtigt, at man på uddannelsesinstitutionerne - ikke mindst erhvervsskolerne - er opmærksomme på dette problem. Man må i højere grad søge at tilrettelægge undervisningen efter elevernes forudsætninger. Samtidig er det vigtigt, at eleverne i forbindelse med studievejledningen kommer til at kende betingelserne for uddannelserne, så de kan vælge rigtigt første gang.

Garantien skal efterhånden gælde alle unge uden erhvervsuddannelse, uanset om de er på dagpenge eller i kontanthjælpssystemet. Den skal administreres af kommunerne - uanset om det er unge på dagpenge eller på kontanthjælp. Der sker altså en ligestilling af kontanthjælps- og dagpengemodtagere. I bilag A er foretaget beregninger over forslagets konsekvenser.

Når garantien først skal træde i kraft efter 6 måneder - mod i dag 3 måneder for kontanthjælpsmodtagere og 2 år for dagpengemodtagere - skyldes det dels et ligestillingshensyn, dels at en uddannelsesorienteret garanti må afpasses med, at mange uddannelsesinstitutioner kun har optag 2 gange årligt. Netop uddannelsesperspektivet betyder, at dette forslag er langt mere ambitiøst end den nuværende ordning for kontanthjælpsmodtagere, der i vid udstrækning har karakter af en jobtræningsgaranti. Der er i øvrigt intet til hinder for, at kommunen ligesom i dag kan vælge at give tilbudet tidligere - og det vil ofte være en god ide.

Dagpengeberettigede unge med en afsluttet erhvervsuddannelse skal i første omgang fortsat have rettigheder og pligter svarende til dagpengemodtagere over 25 år - med de forbedringer, SF har foreslået for denne gruppe (jf. beslutningsforslag nr. B 11 om indførelse af en ret for langtidsledige til at få et ordinært arbejde).

Bilag A

Beregninger over konsekvenserne af forslaget om en uddannelsesorienteret ungdomsgaranti

Beregningerne er selvfølgelig behæftet med betydelig usikkerhed, fordi der er mangler i det foreliggende talmateriale, og fordi beregningerne nødvendigvis må bygge på skøn.

Udgiftsskøn for uddannelsesorienteret ungdomsgaranti

--------------------------------------------------------------------- Antal Udgift pr. Udgift i alt person mio. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Alm. uddannelsespladser ......... 10.000 92.000 920 EGU og utraditionelle uddannelser ..................... 4.500 90.000 405 Beskæftigelse på 4/5-basis ...... 6.000 148.000 888 Forbedret erhvervsvejledning .... 100 Forbedrede ungdomsuddannelser ... 100 --------------------------------------------------------------------- I alt ........................... 2.413 --------------------------------------------------------------------- Dagpengeudgift, 16.000 unge ..... 1.915 Meromkostning ved forslaget, niveau ultimo 1996 .............. 498 ---------------------------------------------------------------------

I 1996 vil meromkostningen være mindre, fordi SF's plan indføres gradvis.

Beregningsforudsætninger:

Grundet manglende statistik og de mange mulige valg er det selvfølgelig meget usikkert, hvad en ungdomsgaranti vil koste. Specielt er det usikkert, hvor mange unge der skal have et tilbud.

Skøn over målgruppens størrelse:

A. Der var i perioden 3. kvartal 1994 - 2. kvartal 1995 ca. 45.600 arbejdsløse unge (16-24 år).

B. I 1993 havde godt 1/3 af de unge arbejdsløse en erhvervsuddannelse. Der skønnes på den baggrund at være ca. 30.400 unge arbejdsløse uden en erhvervsuddannelse.

C. Af de arbejdsløse er 16.550 på kontanthjælp. De skønnes at fordele sig med 15.000 uden og 1.550 med en afsluttet erhvervsuddannelse. De fleste med en uddannelse vil have meldt sig ind i en a-kasse på dimittendvilkår og derfor være på dagpenge.

D. Ca. 29.000 unge får arbejdsløshedsdagpenge. Ovennævnte tal indebærer, at ca. 15.400 af dem er uden en erhvervsuddannelse (30.400 uden uddannelse, hvor 15.000 er ikkeforsikrede).

E. De 15.400 er udtryk for den gennemsnitlige arbejdsløshed. Det siger ikke direkte noget om, hvor mange der skal have et tilbud. På baggrund af oplysninger om fordelingen af unge efter ledighedsgrad m.v. skønnes det, at der første år skal afgives ekstra ca. 16.000 tilbud i kraft af garantien.

F. De 15.000 unge arbejdsløse på kontanthjælp uden uddannelse skal efterhånden også omfattes af garantien, men denne gruppe har allerede i dag ret og pligt til et hurtigt tilbud. SF lægger op til, at der lægges større vægt på uddannelse i disse tilbud, men det antages, at omkostningerne er de samme som i dag for denne gruppe. Det antages, at kommunerne ligesom i dag vælger at give et hurtigt tilbud også til de 15.000 unge arbejdsløse på kontanthjælp, når de har fået en uddannelse.

Målgruppen antages placeret som følger:

i. I det ordinære uddannelsessystem skabes 10.000 nye pladser - hvoraf ca. 1/3 på de videregående uddannelser jf. bilag B - og at 5.000 af disse besættes af målgruppen. De resterende 5.000 pladser skaber »træk i systemet« ved at frigøre job, så målgruppen reduceres med 5.000. Stykomkostningen sættes til 92.000 kr./år svarende til stykomkostningen i SF's plan for de videregående uddannelser.

ii. EGU og de utraditionelle uddannelser udbygges med 4.500 pladser, der besættes af målgruppen. Stykomkostningen sættes til 90.000 kr./år.

iii. Ca. 6.000 af målgruppen skal have et tilbud om beskæftigelse på 4/5-basis. Stykomkostningen antages at udgøre 133.000 kr. i løn (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag) og ca. 15.000 kr. i andre omkostninger.

iv. Det forudsættes herudover, at erhvervsvejledningen og ungdomsuddannelserne forbedres. Hertil afsættes 2x100 mio. kr. Det vil trække i retning af at reducere målgruppen, men af forsigtighedshensyn er der ikke indregnet en afledt besparelse.

Dagpengebesparelsen er udregnet under den forudsætning, at de unge i gennemsnit får udbetalt 90 pct. af maksimale dagpenge.

Bilag B

SF's plan for fri(ere) adgang til de videregående uddannelser:

1. Indledning

SF fremlagde i 1994 en plan for at afskaffe adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser. I forbindelse med finansloven for 1995 blev der vedtaget betydelige omprioriteringer og en beskeden kapacitetsudvidelse på området. Det har løst nogle af problemerne. Bl.a. dimensioneres folkeskolelærer-, bibliotekar- og sundhedsuddannelserne nu stort set som foreslået i SF's plan (dog med 1 års forsinkelse). Til gengæld er pladsmangelen på især humaniora forstærket.

På den baggrund fremlægger SF hermed en revideret plan. Den kræver, at der hvert år optages ca. 9.100 ekstra studerende - mod ca. 12.000 i 1994-planen. Udbygningen skal ske over 3 år. Det kræver, at beslutningen bliver taget hurtigt. Derfor ønsker SF, at der straks startes forhandlinger om en 3-årig plan for de videregående uddannelser.

SF's bud er kort fortalt, at

- optaget i 1996, 1997 og 1998 skal forøges med henholdsvis ca. 3.300, ca. 6.200 og ca. 9.100. I 1998 svarer det til en udvidelse af optaget under den koordinerede tilmelding på 20 pct.,

- i 1996-98 optages i alt ca. 18.600 ekstra studerende. I 2. halvår 1998 vil ca. 15.400 af disse stadig studere. Resten er faldet fra,

- som gennemsnit for 1998 øges antallet af studerende med ca. 11.700, hvilket brutto koster ca. 975 mio. kr. i drifts- og anlægsudgifter samt SU. Det inkluderer 182 mio. kr. til styrkelse af forskningen,

- dette modsvares af en besparelse på overførselsindkomsterne i 1998, der forsigtigt er sat til 650 mio. kr. Netto udgiften bliver dermed ca. 325 mio. kr. Besparelsen opstår, fordi det ydelsesmæssigt er langt billigere at lade de unge studere end at lade dem arbejde eller gå arbejdsløse.

Som en sidegevinst vil planen i 1998 reducere arbejdsløsheden med over 10.000.

Udviklingen det seneste år giver en historisk chance for at få afskaffet adgangsbegrænsningen. Grib den!

2. Fri adgang - som hovedprincip

2.1. Hvorfor fri adgang?

SF tillægger det stor betydning, at det enkelte menneske selv har mulighed for at vælge sin uddannelse - forudsat at de nødvendige kvalifikationer er til stede eller opnås. Økonomiske eller andre hensyn kan i særlige tilfælde betyde, at dette grundprincip må tilsidesættes.

Andre mener, at antallet af studerende skal fastsættes ud fra, »hvor mange der bliver brug for«. I praksis har det vist sig overordentlig vanskeligt at regne ud, hvor mange der bliver brug for. Desuden tyder meget på, at mennesker med en uddannelse er gode til at finde job uden for deres fagområde.

Arbejdsløsheden for personer uden en uddannelse er langt højere end arbejdsløsheden for personer med en uddannelse. Det påstås undertiden, at det er lige slemt at være arbejdsløs med og uden en uddannelse. Men det holder ikke. Det er overvejende blandt de arbejdsløse uden erhvervsuddannelse, vi finder den langvarige og tunge arbejdsløshed. Og samfundsmæssigt giver en mere ligelig fordeling af arbejdsløsheden bedre muligheder for at komme arbejdsløsheden til livs uden at løbe ind i flaskehalsproblemer.

2.2. Fri adgang - med undtagelser

2.2.1. Her er allerede fri adgang

For de tekniske uddannelser, handelsskolerne og de fleste linjer på handelshøjskolerne er der allerede i dag fri adgang eller så tæt på fri adgang, at afskaffelse af adgangsbegrænsningen på andre studier er nok til at sikre fri adgang (note 1). Det betyder blandt andet, at der ikke er de store problemer for de korterevarende videregående uddannelser.

For bibliotekar- og farmaceutuddannelsen er kapaciteten udvidet, sådan som det blev anbefalet i SF's plan fra 1994. Der vil sandsynligvis være fri adgang fra i år.

2.2.2. Her vil SF indføre fri adgang

For folkeskolelæreruddannelsen har regeringen planlagt en udvidelse af optaget på 60 pct. fra 1994 til 1998. Det svarer til det, som SF foreslog i 1994. Imidlertid er ansøgertallet steget ifølge pressen, og der er derfor behov for et antal yderligere pladser, som skønsmæssigt er sat til 500. Det vil sandsynligvis være nok til at skabe fri adgang.

Tabel 1. Oversigt over SF's plan for de videregående uddannelser

--------------------------------------------------------------------- Optag 1. priori- SF's mål Mer- Fri adgang ifølge tetsansøgere for 1988 udbygning inden for finans- i 1994 3 år loven ---------- i 95 i 98 --------------------------------------------------------------------- Humaniora .. 6.313 6.266 7.945 8.500 36 pct. i 1998 Samfunds- videnskab .. 6.263 6.261 7.971 8.800 41 pct. i 1998 Folkeskole- lærer ...... 3.800 4.990 5.069 5.500 10 pct. i 1998 Journalist . 255 255 1.295 400 57 pct. Nej Social- rådgiver ... 691 691 1.136 1.100 59 pct. i 1998 Pædagog .... 5.000 5.000 12.056 7.340 47 pct. Nej Husholdnings- økonom ..... 175 175 161 225 29 pct. i 1996 Håndarbejds- lærer ...... 565 565 841 850 50 pct. i 1996 Arkitekt ... 400 400 708 700 75 pct. i 1998 Psykolog ... 359 359 1.443 575 60 pct. Nej --------------------------------------------------------------------- I alt ......23.821 24.962 38.625 33.990 36 pct. --------------------------------------------------------------------- Ikke med i plan pga. fri adgang/udsigt til fri adgang: KVU, handel. 6.370 5.730 - KVU, teknik. 5.480 4.920 - Teknik (MVU+KVU) .. 3.406 3.126 - Bibliotekar. 275 275 276 Natur- videnskab .. 2.735 2.549 3.166 Uden for plan: Sundhed (ekskl. psyk.) ..... 2.384 2.909 6.583 Forsker- udd. m.v. .. 304 304 - --------------------------------------------------------------------- I alt ..... 44.775 44.775 53.587 20 pct. --------------------------------------------------------------------- I alt - bibliotekar 44.500 44.500 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: De 44.500 er antal pladser under den koordinerede tilmelding.

Også for humaniora, samfundsvidenskab, socialrådgiver- og arkitektuddannelserne vil SF's plan betyde, at den fri adgang kan nås i 1998. Se tabel 1 og eventuelt underbilag 1.

For husholdningsøkonom- og håndarbejdslæreruddannelsen kan der indføres fri adgang allerede fra 1996.

2.2.3. Uddannelser uden fri adgang

For journalist- og pædagoguddannelsen er der langt flere ansøgere end pladser. Her ønsker SF en kraftigere udbygning, end regeringen planlægger, men det er ikke praktisk muligt at gennemføre fri adgang i 1998.

Også på de fleste sundhedsuddannelser er der et stort overskud af ansøgere. For sundhedsuddannelserne under den koordinerede tilmelding under et er der næsten 3 gange så mange 1. prioritetsansøgninger som pladser. Regeringen har planlagt en udbygning på ca. 30 pct. fra 1994 til 1998, hvilket nogenlunde svarer til det, SF foreslog for et år siden. Selv om der kan være brug for visse justeringer af denne udbygning, er det valgt ikke at tage sundhedsområdet med i denne plan.

Uden for den koordinerede tilmelding findes andre sundhedsuddannelser, herunder uddannelserne til sygeplejerske og social-/sundhedsassistent. De er ikke med i denne plan. SF mener, at de skal behandles særskilt, fordi dimensioneringen foretages af amts- og primærkommuner.

2.2.4. Undtagelser fra fri adgang

Enkelte »små« specialiserede uddannelser på universiteterne er meget søgt. Det gælder f.eks. filmvidenskab. SF finder det urealistisk at sikre fri adgang til denne type uddannelser - men antallet af pladser skal forøges, og der skal være fri adgang til beslægtede fag, f.eks. dansk.

Der kan endvidere opstå problemer, hvis ansøgertallet til en uddannelse stiger (uventet) kraftigt fra et år til det næste. Det kan blive nødvendigt at afvise ansøgere i en konkret situation for at undgå urimelige studievilkår for dem, som optages. I så fald skal ansøgerne tilbydes et valg mellem en plads på en lavere prioritet eller et garantibevis for optagelse året efter (jf. et forslag fra Studenterrådet ved Københavns Universitet).

Med disse forbehold vil hovedreglen i 1998 være fri adgang. Adgangsbegrænsningen vil - næsten - være afskaffet.

2.2.5. Styrkelse af journalistuddannelsen

Ud over en øgning af optagelsestallet til journalistuddannelsen bør der også ske initiativer til styrkelse af den ved åbning af mulighed for at supplere uddannelsen med universitetskurser. Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at journalistelever som led i deres uddannelse kan læse et år på et universitet inden for et frit valgt fag med fuld SU- og taxameterfinansiering. Beregningsmæssigt skønnes det, at 150 journalistelever årligt vil benytte sig af muligheden.

På længere sigt bør det overvejes at integrere journalistuddannelsen i Århus Universitet for at sikre bedre sammenhæng mellem journalistuddannelsen og universitetsuddannelserne. Derved opnås også, at journalistuddannelsen bliver en forskningsbaseret uddannelse. Samtidig bør det overvejes at åbne en tilsvarende uddannelse på et af universiteterne i hovedstadsområdet.

3. Hellere for mange end for få

I 1992 indgik 7 af Folketingets partier en 4-årig aftale, der skulle føre til afskaffelse af adgangsbegrænsning på mange videregående uddannelser. SF gik med i aftalen for at sikre flest mulige pladser. Alligevel var vi skeptiske over for, om målet kunne nås, fordi aftalen »fedtede« med antallet af pladser. Desværre viste det sig, at antallet af afviste steg i stedet for at falde.

Det har ført til den tvivlsomme tradition, at man hvert år i huj og hast finder nogle ekstra pladser bl.a. ved at stuve studerende ind på holdene. Det har været berettiget i situationen, men det er en løsning af ringe kvalitet, og det var langtfra nok til at give plads til alle afviste. For at undgå gentagelser er SF's plan baseret på, at der laves et stort, velplanlagt løft i antallet af studiepladser. Filosofien er, at hvis enkelte pladser skulle stå ubesat, vil det være lettere løbende at skære disse væk end det modsatte. Omkostningerne ved »overdimensionering« er midlertidige og forholdsvis beskedne, mens de samfundsmæssige omkostninger ved »underdimensionering« er store og langvarige - bl.a. i form af flaskehalsproblemer, jf. ovenfor.

4. En ordentlig standard

Ved beregning af driftsudgifter til uddannelse er brugt de beløb - »taxametre« - der fremgår af finansloven. For at undgå at pladsudvidelsen fører til en forringelse af undervisningens kvalitet, er der herudover afsat:

- 15.600 kr. pr. ekstra studerende som en engangsudgift til bygninger, inventar etc.

- 15.600 kr. pr. ekstra studerende pr. år til aflønning m.v. af forskere. SF's plan vil gøre det muligt at ansætte ca. 425 ekstra forskere - omregnet til fuld tid. SF har ikke lagt sig fast på en bestemt fordeling af de ekstra forskningsmidler på læreanstalter eller studier.

Ved at ansætte et større antal lærere og forskere nu opnås i øvrigt et mere blidt generationsskifte på læreanstalterne. I dag er afgangen beskeden, men der forventes en betydelig afgang om ca. 10 år. Det betyder også, at det vil være lettere at foretage en nedadgående tilpasning, såfremt ansøgertallet til den tid er faldende.

5. Statens Uddannelsesstøtte

SF's plan betyder, at der i 1998 er ca. 11.700 flere studerende på de videregående uddannelser. Det skønnes at koste ca. 270 mio. kr. ekstra i SU. Det modsvares fuldt ud af besparelser på dagpenge og kontanthjælp. Materiale fra Socialkommissionen viser, at det offentliges gennemsnitsudgift pr. ung er nogenlunde lige stor, hvad enten den unge studerer eller ej (se underbilag 2).

6. Jobfrigørelse

SF's plan betyder, at der frigøres et antal job - typisk ufaglærte job. Unge under uddannelse har normalt kun lønarbejde nogle få timer om ugen, mens unge, der ikke er under uddannelse, arbejder betydelig mere. Det skønnes forsigtigt, at i 1998 vil de ekstra ca. 15.000 taxameterudløsende studerende svare til ca. 15.800 studerende (note 2), og de vil frigøre ca. 6.400 fuldtidsjob (se underbilag 3).

Det vil typisk være ufaglærte job, som let kan genbesættes med arbejdsløse. Regnes meget forsigtigt med, at det offentlige pr. frigjort job i gennemsnit sparer 75.000 kr. i dagpenge, kontanthjælp etc., vil den samlede besparelse være på ca. 360 mio. kr. i 1998.

7. Samfundsøkonomiske virkninger

Baseret på resultater (multiplikatortabeller) fra Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM kan det beregnes, at SF's plan vil:

- gøre arbejdsløsheden i 1998 ca. 10.500 lavere end ellers. Det fremkommer ved, at

- ca. 3.000 unge, der ellers ville være arbejdsløse, kommer i gang med en uddannelse,

- der frigøres ca. 6.400 job til arbejdsløse, jf. ovenfor. Den lidt mindre arbejdsstyrke vil øge lønpresset marginalt, og det vil koste ca. 400 job,

- ca. 2.400 kommer i beskæftigelse på uddannelsesstederne (lærere, bygningshåndværkere etc.), hvilket reducerer arbejdsløsheden med ca. 1.500,

- det offentlige underskud forøges med ca. 100 mio. kr. i år 1998. Det vil stige til ca. 365 mio. kr. i år 2000. Heri er ikke indregnet den gunstige effekt, som uddannelse har på strukturarbejdsløsheden. Den vil på et tidspunkt blive så stærk, at de offentlige finanser bliver forbedret.

På kort sigt er der tale om en beskeden merbelastning af de offentlige finanser. SF medvirker gerne til at finde finansieringsmuligheder.

De nærmere forudsætninger fremgår af underbilag 3.

Underbilag 1. Dimensionering af planen

Som mål for behovet for optagelsespladser ved fri adgang er brugt antallet af 1. prioritetsansøgere. Udgangspunktet er 1994-tallene. I 3 tilfælde er tallene justeret på baggrund af presseoplysninger om søgningen i 1995:

- for læreruddannelsen er behovsmålet sat 500 op;

- for humaniora er behovsmålet sat 500 op;

- for naturvidenskab er behovsmålet sat 600 ned.

Disse tal skal opfattes som en 1. approksimation af behovet. Det vil hen ad vejen formentlig falde, fordi der er en pukkel af »gamle« ansøgninger. Til gengæld vil der fortsat være nogle ansøgere, der ikke får tilgodeset deres 1. ønske - idet der stadig vil være enkelte uddannelser uden fri adgang. Disse skulle ideelt fordeles på de uddannelser, der står som 2. - evt. 3. etc. - prioritet. Endvidere kan den fri adgang lokke nye ansøgere frem, der i dag opgiver, fordi de ikke kan klare karakterkrav m.v. Det er forudsat, at disse effekter opvejer hinanden, så antallet af 1. prioritetsansøgere giver et rimeligt mål for behovet.

Behovet er sammenlignet med det planlagte optag i 1998, sådan som det fremgår af finansloven for 1995. Ved at bruge budgetoversigtstal for 1998 tages der højde for, at der på flere uddannelser i forvejen sker en kraftig udbygning - det gælder f.eks. sundhedsuddannelser og folkeskolelæreruddannelsen.

Dermed er der tal for efterspørgsel og udbud. For hver uddannelse er så vurderet, hvor hurtigt der kan gennemføres fri adgang. I nogle tilfælde kan det ske allerede fra 1996, i andre tilfælde først gradvist over 3 år. For enkelte uddannelser gennemføres ikke fri adgang inden for planens 3-årige tidshorisont. Her er i stedet for skønnet, hvor stort et løft der er realistisk og/eller behov for.

Underbilag 2. Overførselsindkomster til unge

En registersamkøring foretaget af Socialkommissionen gør det muligt at beregne den gennemsnitlige udgift til overførselsindkomster for unge. Det fremgår af tabel 2, at gennemsnitsudgiften pr. uddannelsessøgende er langt mindre end gennemsnitsudgiften for andre unge. Det skyldes dog, at de helt unge er »billigere« end de lidt ældre, og at der er størst andel af uddannelsessøgende blandt de helt unge. Man får et mere fair billede ved at dele op i aldersklasser (Socialkommissionens offentliggjorte materiale tillader ikke en mere detaljeret opdeling end den i tabel 2).

Opdelingen viser, at uddannelsessøgende er billigere op til 22-års-alderen og derefter noget dyrere. Det forekommer fair at sige, at en uddannelsessøgende i snit højst koster det samme som en jævnaldrende ikkeuddannelsessøgende. Konklusionen forstærkes af, at tabellen sammenholder skattefri og skattepligtige ydelser: En betydelig del af ydelserne til ikkeuddannelsessøgende unge er kontanthjælp, som i 1989 var skattefri, mens SU var og er skattepligtig.

Underbilag 3. Samfundsøkonomiske virkninger af SF's plan

1. Udgifter til nye studiepladser

Ud fra tabel 1 er beregnet, hvor mange flere studerende/studiepladser der vil være i 1998. Det er beregnet ud fra et skøn over studiefrafaldet, som er baseret på statistik fra Undervisningsministeriet (for de fleste uddannelser skønnes et frafald på henholdsvis 15, 10 og 5 pct. de tre første år).

Antallet af studiepladser bestemmer sammen med taxametrene (som oplyst i finansloven for 1995) driftsudgifterne til undervisning. Herudover er afsat 15.600 kr./år/plads til forskning.

Hver nyoptagen studerende antages herudover at koste 15.600 kr. i engangsudgifter til bygninger, anlæg, udstyr etc. Det er et gennemsnitsbeløb, som vil være forskelligt fra uddannelse til uddannelse.

2. Påvirkning af de samlede overførselsindkomster

Som nævnt i teksten vil det offentliges udgifter til SU blive modsvaret af besparelser på dagpenge m.v., jf. også bilag B.

Bl.a. med udgangspunkt i materiale fra Socialkommissionen skønnes, at studerende arbejder under 10 timer/uge, mens andre unge arbejder ca. 25 timer/uge (begge dele gennemsnitstal). Hver ny studerende frigør dermed ca. 15 timers arbejde pr. uge. Der vil derfor opstå en række jobmuligheder, som kan udnyttes af arbejdsløse.

For hvert job, omregnet til fuld tid (37 timer pr. uge), der frigøres, antages det offentlige i gennemsnit at spare 75.000 kr. i dagpenge, kontanthjælp etc. Det er et forsigtigt tal, som enten kan fortolkes på den måde, at ikke alle stillinger bliver genbesat, eller at det, at nogle unge (midlertidigt) delvis forlader arbejdsmarkedet, udløser et vist lønpres. Det er meget sandsynligt, at det reelle tal er større end 75.000 kr.

En ekstra studerende giver med den gjorte forudsætning det offentlige en gennemsnitlig besparelse på 15/37x75.000 kr. = 30.400 kr.

Det er ikke noget højt tal. Som yderligere underbygning af tallet kan nogle forskellige overførselsindkomster sammenlignes:

Tabel 2. Offentlige transfereringer (1989-tal)

--------------------------------------------------------------------- Udd. søgende Alle andre Forskel --------------------------------------------------------------------- ---------- kr. pr. år ---------- 15-24 år ......... 10.847 19.910 9.062 --------------------------------------------------------------------- 15-17 år ......... 6.848 7.602 755 18-19 år ......... 7.518 12.977 5.459 20-22 år ......... 18.981 20.171 1.190 23-24 år ......... 29.166 24.359 -4.807 ---------------------------------------------------------------------

Kilde: Socialkommissionen, Dokumentation 2, »Analyser vedrørende unge«, kap. II og egne beregninger.

3. Samfundsøkonomiske effekter

Herefter fremkommer en række tal, der kan lægges ind i ADAM. Konkret er beregningen foretaget med de virkningstabeller (multiplikatorer), der er offentliggjort i »ADAM. En model af dansk økonomi, oktober 1991« fra Danmarks Statistik.

Tabel 3. Udgifter og samfundsøkonomiske virkninger

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1996 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Opsummering af udgifter: Taxametre .......................... 49 180 386 Forskning .......................... 23 85 182 Drift i alt ........................ 70 263 568 Anlæg .............................. 50 94 137 SU ................................. 34 125 270 Bruttoudgift ....................... 153 481 975 Afledt besparelse .................. -80 -300 -650 Nettoudgift ........................ 73 181 325 Kr. pr. plads i snit/ekskl. anlæg Taxameter ......................... 32.828 32.929 33.014 Brutto ............................ 71.428 71.529 71.614 Netto ............................. 16.428 16.529 16.614 Som resultat for: Offentlige finanser ............... -17 -31 -100 Beskæftigelse (personer) .......... 344 1.131 2.063 ---------------------------------------------------------------------

Det bemærkes, at betydningen af, at flere optager studielån, ikke er indregnet. Effekten er positiv for de offentlige finanser. Ganske vist taber staten en bagatel på rentetilskud, men tjener betydelig mere, fordi lånene typisk omsættes i forbrug med moms, afgiftsindtægter og merbeskæftigelse til følge. I 1998 vil der formentlig blive optaget studielån for ca. 80 mio. kr. af de nye studerende. Omsættes det fulde beløb i øget privat forbrug, forbedres de offentlige finanser med skønsmæssigt halvdelen, altså ca. 40 mio. kr.

4. Teknisk kommentar: Betydning for løndannelsen.

ADAM er sådan opbygget, at stigende beskæftigelse (lærere m.v.) og faldende arbejdsstyrke (færre unge på arbejdsmarkedet - omregnet til fuldtid) betyder (lidt) større lønstigninger. Den præcise størrelse af lønstigningerne er afgørende for de resultater, der kommer ud af ADAM. På kort sigt er effekten ret beskeden, og det omfatter hele beregningsperioden 1996-98, mens den på længere sigt er større. Til gengæld vil det højere uddannelsesniveau på lang sigt gøre det lettere at undgå flaskehalsproblemer m.v. Det er svært at kvantificere, men der er næppe tvivl om, at effekten er stærk nok til, at planen på lang sigt vil være en overskudsforretning for staten. Det understøttes langt hen ad vejen af de resultater, der findes i rapporten fra udvalget om voksen- og efteruddannelse (note 3).

I beregningsperioden (den korte sigt) er indregnet effekten på løndannelsen af den stigende beskæftigelse, jf. ADAM. Endvidere er der indlagt en effekt på løndannelsen af, at et antal unge går i gang med en uddannelse og dermed delvis træder ud af arbejdsstyrken. Tallet er skønnet på baggrund af forskelligt materiale fra LO og Finansministeriet (materialet er igen baseret på ADAM).

Note 1. I dag optager f.eks. handelsskolerne nogle ansøgere, der har f.eks. samfundsfag som 1. prioritet. Indføres fri adgang til samfundsfag, frigøres et antal optagelsespladser på handelsskolerne til andre ansøgere.

Note 2. Svarende til, at 5 pct. af de studerende ikke udløser et taxameter, fordi de ikke består en eksamen. Tallet er lavt sat.

Note 3. Resultaterne er selvfølgelig ikke direkte sammenlignelige. I forkert retning trækker, at de videregående er mere langvarige end voksen- og efteruddannelse, hvilket betyder, at de positive effekter udskydes nogle år. I rigtig retning trækker, at en helårsplads på de videregående uddannelser er langt billigere end en helårsplads på voksen- og efteruddannelserne.

Versioner

1. 1995-10-11