Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00031@1995-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der stopper videre udbygning af motorvejene i Vendsyssel.

Bemærkninger til forslaget

Udbygningen af Vendsysselmotorvejene blev aftalt som en del af et forlig om de faste forbindelser på Storebælt. Nogle lokalvalgte politikere i området havde forlangt »som betaling« for at stemme for Storebæltsforbindelserne, at de nordjyske motorveje blev etableret henholdsvis udvidet. Prisen for den aftale var knap 2 mia. kr., og projektet skulle bestå af syv etaper med hver sit anlægsprogram.

SF kritiserede vejbyggeriet allerede ved lovens ikrafttræden, fordi der ikke ud fra saglige trafikpolitiske kriterier var belæg for så stor en vejinvestering, og det er der stadig ikke.

I sammenligning med andre lande- og motorveje i Danmark, hvor trafiktætheden, ulykkestallene samt antallet af trafikdræbte er betydelig større, forekommer det planløst og urimeligt at anlægge disse veje i stedet for at investere i bedre sikkerhed på landets mest ulykkesramte veje.

Eksempelvis har der på A 9 mellem Odense og Svendborg med en årsdøgnstrafik på 12.900 på de mest trafikerede steder siden 1988 været 439 trafikulykker med 302 tilskadekomne personer, hvoraf 24 blev dræbt.

Et andet eksempel med høje ulykkestal: Oddenvejen fra Holbæk til Sjællands Odde. Her var årsdøgnstrafikken på de mest trafikerede strækninger i 1992 på 17.200.

Til sammenligning har etape 98, motorvejen Hjørring-S. Bjergby en årsdøgnstrafik på 4.600-6.700. Her er anlægsarbejdet næsten afsluttet.

SF mener derfor, at den videre motorvejsudbygning af de vendsysselske motorveje bør stoppes, samt at der bør foretages en nyvurdering af uheld, trafiktal m.v. på Danmarks lande- og motorveje for hermed at sikre, at det først og fremmest bliver trafiksikkerheden og ikke studehandler, der kommer til at afgøre fremtidige vejinvesteringer i Danmark.

SF mener, at der bør satses langt stærkere på investeringer i en udbygning og forbedring af den kollektive trafik i den samlede planlægning. (Der henvises i denne forbindelse til nedenstående citater fra Transportrådets »Fire baggrundsnotater til Trafik 2005«). I udvalgte områder kan det ske i form af forbedringer for DSB, privatbanerne, til nye skinneanlæg m.v.

Citatet nedenfor om vigtigheden af at skaffe kollektive trafikmuligheder for pendlere viser en vej for den bedre mobilitet af arbejdskraften, der efterlyses i arbejdsløshedsdebatten.

Et eksempel: Når en motorvej koster 500 mio. kr. og en motortrafikvej på strækningen A 9 koster 360 mio. kr., burde differencen på 140 mio. kr. bruges til modernisering af jernbanen Svendborg-Odense, f.eks. med dobbeltspor, nye tog el.lign.

Mange politikere har stadig en fast overbevisning om, at »veje giver vækst«, til trods for at det er blevet imødegået i Transportrådets »Fire baggrundsnotater til Trafik 2005« (december 93, notat nr. 93 * 09):

»Danske og udenlandske analyser af de regionaløkonomiske effekter af trafikinvesteringer peger på, at udbygning af trafikinfrastruktur ikke i sig selv medfører langsigtet økonomisk vækst.

I de situationer, hvor den økonomiske aktivitet begrænses som følge af manglende transportmulighed (f.eks. alvorlige kapacitetsproblemer på vejnettet), vil udbygning af transportinfrastrukturen kunne medvirke til langsigtet økonomisk vækst. Sådanne forhold findes primært i storbyer og i udkantsområder med meget dårlig trafikbetjening. I det omfang der i forvejen findes transportinfrastruktur, er der altså ingen regionaløkonomiske argumenter for at udbygge kapaciteten, før behovet kan dokumenteres.

Et velfungerende trafiksystem er altså en nødvendig - men ikke tilstrækkelig - forudsætning for vækst.

Flere undersøgelser påpeger, at en forbedret trafikinfrastruktur - i det omfang der er nogen mærkbar effekt - vil betyde en ændret konkurrencesituation mellem de enkelte regioner, og den vækst, der opnås via forbedret trafikinfrastruktur, vil derfor i vid udstrækning ske på bekostning af andre regioner. Eksempelvis viser analyser af højhastighedsjernbaner, at væksten centreres i de byer, hvor togene stopper, mens andre byer langs banen oplever en afmatning.

Virksomheders transportomkostninger udgør ofte en meget lille del af de samlede omkostninger, og de besparelser, der kan opnås ved forbedret transportinfrastruktur, er marginale og for de fleste virksomheder i praksis uden betydning for virksomhedens konkurrencevilkår.

Såvel danske som udenlandske undersøgelser konkluderer, at gevinsterne ved en forbedring af transportvilkårene for pendlere er større end effekterne ved at forbedre transportvilkårene for vareproducerende virksomheder. Forbedrede vilkår for pendling udvider arbejdskraftoplandet for virksomhederne og optimerer derved produktionsfaktoren arbejdskraft.

Tilsvarende har etableringen af broer til de danske øer medført en betydelig større pendling og dermed antagelig reduceret afvandringen fra øerne.

De gennemgående analyser fra ind- og udland peger ikke i retning af, at der kan forventes betydelige regionaløkonomiske effekter ved etablering af forestående motorvejs- og baneprojekter i Danmark.

Etablering af motorveje f.eks. i Nordjylland samt Midt- og Vestjylland må på denne baggrund forventes at have meget begrænset effekt på de berørte regioners økonomiske udvikling.

De nuværende veje i området kan ikke siges at være den begrænsende faktor for regionens erhvervsliv. De forbedringer i transportsituationen, der måtte komme ved etablering af motorveje, vil være så begrænsede, at disse næppe kan ændre konkurrenceevnen for områdets erhvervsliv mærkbart.

Tilsvarende forhold gør sig gældende for andre påtænkte udvidelser af det overordnede vejnet i Danmark.«

Ovenstående citater viser med al tydelighed, at kun rent saglige trafikale kriterier bør være afgørende for fremtidige trafikinvesteringer.

Bilag

Nogle af Finansudvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes besvarelse heraf

Besvarelser i Finansudvalget fra trafikministeren til spørgsmål, § 28 - bilag 42, nr. 18-20

Spørgsmål 18:

»Hvor langt er anlægsarbejderne med hensyn til de såkaldte nordjyske motorveje?»

Svar:

De såkaldte nordjyske motorveje består af strækningerne Vodskov-Frederikshavn og Nørresundby-Hirtshals og er opdelt i nedenstående 7 etaper, der følger hver sit anlægsprogram.

Status for de enkelte etaper er følgende: Etape 91, motorvejen Vodskov-Jyske Ås Længde 18 km

Ekspropriationer påbegyndt.

Anlægsarbejder ikke påbegyndt.

Etape 92, motorvejen Jyske Ås-Syvsten Længde 18 km

Ekspropriationer ikke påbegyndt.

Anlægsarbejder ikke påbegyndt.

Etape 93, motorvejen Syvsten-Frederikshavn Længde 10 km

Ekspropriationer afsluttet.

Broarbejder afsluttet.

Jord- og afvandingsarbejder næsten afsluttet.

Belægningsarbejder påbegyndes oktober 1995.

Etape 96, motorvejen Nørresundby-Brønderslev Længde 21 km

Ekspropriationer ikke påbegyndt.

Anlægsarbejder ikke påbegyndt.

Etape 97, motorvejen Brønderslev-Hjørring S Længde 21 km

Ekspropriationer ikke påbegyndt.

Anlægsarbejder ikke påbegyndt.

Etape 98, motorvejen Hjørring S-Bjergby Længde 12 km

Ekspropriationer afsluttet.

Broarbejder afsluttet.

Jord- og afvandingsarbejder næsten afsluttet.

Belægningsarbejder er udbudt.

Etape 99, motorvejen Bjergby-Hirtshals Længde 11 km

Ekspropriationer ikke påbegyndt.

Anlægsarbejder ikke påbegyndt.

Spørgsmål 19:

»Hvor mange penge er der indtil nu brugt til anlæg af disse motorveje?»

Svar:

Etape 91, motorvejen Vodskov-Jyske Ås

Anlæg 0 mio. kr. Arealerhvervelse 5 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 5 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 92, motorvejen Jyske Ås-Syvsten Anlæg 0 mio. kr. Arealerhvervelse 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 93, motorvejen Syvsten-Frederikshavn Anlæg 162 mio. kr. Arealerhvervelse 23 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 185 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 96, motorvejen Nørresundby-Brønderslev Anlæg 0 mio. kr. Arealerhvervelse 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 97, motorvejen Brønderslev-Hjørring S Anlæg 0 mio. kr. Arealerhvervelse 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 98, motorvejen Hjørring S-Bjergby Anlæg 202 mio. kr. Arealerhvervelse 27 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 229 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Etape 99, motorvejen Bjergby-Hirtshals Anlæg 0 mio. kr. Arealerhvervelse 0 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt 0 mio. kr. ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 20:

»Hvilke strækninger mangler færdiggørelse, og hvad kommer anlægget af dem til at koste?»

Svar: Udgifterne til restarbejdet udgør: Etape 91, motorvejen Vodskov-Jyske Ås 272 mio. kr. Etape 92, motorvejen Jyske Ås-Syvsten 284 mio. kr. Etape 93, motorvejen Syvsten-Frederikshavn 82 mio. kr. Etape 96, motorvejen Nørresundby-Brønderslev 381 mio. kr. Etape 97, motorvejen Brønderslev-Hjørring S 401 mio. kr. Etape 98, motorvejen Hjørring S-Bjergby 70 mio. kr. Etape 99, motorvejen Bjergby-Hirtshals 104 mio. kr.

Alle priser er eksklusive moms.

60 eksemplarer af dette brev vedlægges.

Med venlig hilsen

Jan Trøjborg

Versioner

1. 1995-10-31