Gelex

1995 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFSKAFFELSE AF ENTRE PÅ DE STATSLIGE MUSEER

GældendeVersion 1995-11-07
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00037@1995-11-07/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at

fremsætte forslag om afskaffelse af entre til de statslige museers

faste samlinger.

Bemærkninger til forslaget

Entreordningen til statens faste samlinger har snart eksisteret i 5 år. Forslagsstillerne finder på den baggrund, at der er brug for at revurdere og ændre den beslutning, som et flertal i Folketinget har truffet.

Det blev af den daværende kulturminister oplyst til Folketinget i 1992, efter at ordningen havde fungeret i et år, at besøgstallet samlet var gået frem, men at fremgangen alene skyldtes genåbningen af Nationalmuseet. Herudover var der tale om en tilbagegang i besøgstallet for de tre øvrige samlinger, der havde indført entre til de faste samlinger: Statens Museum for Kunst, Tøjhusmuseet og Den Hirschsprungske Samling.

Der henvises til kulturministerens besvarelse af spm. nr. S 1150 stillet i henhold til Folketingets forretningsordens § 20 i folketingsåret 1991-92, jf. Folketingstidende 1991-92, forhandlingerne sp. 11574-77.

De forskellige meldinger fra de enkelte museer efterfølgende om stigninger eller fald i besøgstal er afhængige af, om der er afholdt særudstillinger og deraf følgende presseomtale. Forslagsstillerne ønsker fortsat, at museerne får mulighed for at opkræve entre ved særudstillinger. De økonomiske konsekvenser for de enkelte museer må således anses for at være minimale og kan forhåbentlig opvejes af et langt større besøgstal samt af statslige bevillinger, der kompenserer for de manglende entreindtægter for de faste samlinger. I svar til Finansudvalget oktober 1994 er entreindtægten budgetteret til 10,5 mio. kr. i 1995.

Forslagsstillerne anser det for formålsløst at opretholde en økonomisk barriere, der begrænser udbredelsen af og interessen for den kunst og kulturarv, som staten er i besiddelse af. Der bør naturligt være fri adgang for befolkningen, folkeskolerne og børne- og uddannelsesinstitutioner til at besøge vores fælles kulturarv og bese de gaver, som ofte vederlagsfrit er overdraget til statens faste samlinger.

Versioner

  1. 1995-11-07