1995 BSF 75 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ET FORSTÆRKET KOMMUNALT OG AMTSKOMMUNALT MILJØTILSYN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00075@1996-01-30/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af folketingsåret 1995-96 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse i overensstemmelse med følgende retningslinjer, således at det offentlige miljøtilsyn forstærkes og effektiviseres:
1. Effektiviteten i det offentlige miljøtilsyn skal øges
I amtskommunerne, som fører tilsyn med de mest problematiske virksomheder, skal der som hovedregel foretages tilsynsbesøg mindst en gang årligt på alle listevirksomheder, såvel godkendte kapitel 5-virksomheder som ikkegodkendte virksomheder. På ikkelistevirksomheder, som amtskommunerne fører tilsyn med, skal der foretages tilsynsbesøg efter behov.
I kommunerne skal der som hovedregel foretages tilsynsbesøg mindst hvert år på listevirksomhederne og hvert andet år på andre gebyrpligtige virksomheder og efter behov på ikkegebyrpligtige virksomheder, som kommunerne fører tilsyn med.
Miljø- og energiministeren skal snarest følge op på aftalen med kommunerne fra 1986, så der hurtigst muligt sikres mindst en tilsynsmedarbejder pr. 10.000 indbyggere.
Miljø- og energiministeren indgår ligeledes en aftale med amtskommunerne.
2. Tilsynsberetning
Kommunalbestyrelser og amtsråd offentliggør hvert år en tilsynsberetning, hvori der redegøres for tilsynsfrekvensen samt resultaterne af tilsynet. Beretningen skal tillige indeholde sådanne oplysninger, at der kan foretages en samlet kvalitativ vurdering af tilsynet og kommunens/amtskommunens indsats på miljøbeskyttelsesområdet. Beretningen tilsendes miljø- og energiministeren, der en gang årligt offentliggør en sammenfatning af kommunernes og amtskommunernes indsendte oplysninger. Denne sammenfatning ledsages af ministerens konklusioner.
3. Regler for godkendelse af ældre virksomheder
Miljø- og energiministeren fastsætter frister for, hvornår virksomheder, der er oprettet før 1974, inden for de brancher, der er anført i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, skal være godkendt. For bestemte brancher fastsættes frister for, hvornår vilkår i tidligere meddelte godkendelser skal være revideret efter otteårsreglen. Bestemmelsen om, at miljø- og energiministeren kan nedsætte fristen til fire år for særlige brancher, genindføres.
Bemærkninger til forslaget
Det er efterhånden 10 år siden, den daværende miljøminister lavede en frivillig aftale med Kommunernes Landsforening om, at der skulle være mindst en tilsynsmedarbejder pr. 10.000 indbyggere. Dette mål er beskedent. På den baggrund er det uforståeligt, at mange kommuner endnu ikke har nået målet. Erfaringerne siger, at der faktisk er behov for to tilsynsmedarbejdere pr. 10.000 indbyggere. Der er derfor brug for, at miljø- og energiministeren på ny tager kontakt til KL for at få styrket bemandingen. Samtidig er det nødvendigt, at der kommer klare regler med hensyn til tilsynshyppigheden, og at de nødvendige ressourcer er til rådighed.
Et effektivt tilsyn forudsætter efter SF's opfattelse, at tilsynsmyndigheden fører et aktivt tilsyn med virksomhederne og med forureningstilstanden i det pågældende område. Tilsynsmyndigheden kan således ikke nøjes med at modtage anmeldelser og tage klager op til behandling, men må foretage et aktivt opsøgende tilsyn.
Kvaliteten i det tilsyn, der udøves på miljøbeskyttelseslovens område, er desuden særlig afgørende for, at virksomheder kan straffes for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven.
Men for SF er det ikke kun et spørgsmål om, at der foretages formelle tilsyn. SF forudsætter naturligvis, at der ydes både vejledning og rådgivning til virksomhederne, så de er i stand til at ændre eller forebygge uacceptable miljøforhold.
Det forudsættes i øvrigt, at der er etableret et samarbejde mellem tilsynsmyndighederne og Arbejdstilsynets kredsorganisation, således at det sikres, at overtrædelser af miljølovgivningen, som konstateres af Arbejdstilsynet, meddeles til de relevante miljømyndigheder.
Ifølge Miljø- og Energiministeriets delredegørelse »Miljøtilsyn 1994« lader tilsynshyppigheden meget tilbage at ønske. I 26 kommuner er der for tiden seks år mellem besøgene og det på trods af, at mange kommuner (36) har økonomisk overskud på deres tilsynsvirksomhed. SF mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at lovgive med hensyn til den nøjagtige bemanding, da de lokale forskelle er meget store både med hensyn til miljøbelastning, virksomhedsstruktur, befolkningstørrelse og geografi m.m. SF ønsker derfor at stramme op ved hjælp af en regulering af tilsynshyppigheden, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Der bør endvidere efter SF's opfattelse fastsættes minimumskrav til de tilsynsrapporter, der udarbejdes af den tilsynsførende efter hvert egentligt tilsynsbesøg på virksomheder og landbrug. Der er behov for en mere systematisk viden om, hvilke typer miljøproblemer der findes gennem miljøtilsynet, og hvilke håndhævelsesreaktioner de har givet anledning til. Det er efter SF's opfattelse meget vigtigt, at de årlige indberetninger til Miljøstyrelsen har en sådan kvalitet, at de giver et godt grundlag for at vurdere miljøtilsynet på landsplan. Endelig skal det anføres, at indførelse af brugerbetaling for tilsyn og godkendelser nødvendiggør, at den indsats, der betales for, synliggøres. Det vil sige, at der også udføres tilsynsarbejde svarende til gebyrerne.
Det skal i øvrigt understreges, at spørgsmålet om opstramning af tilsyn og retshåndhævelse ikke skal ses som en trylleformular til løsning af Danmarks miljøproblemer. På en række vigtige områder - f.eks. drivhuseffekt, nedbrydning af ozonlaget, nitratudledning fra landbruget og sprøjtegifte i grundvandet - er det tværtimod den »lovlige« forurening og ikke overtrædelserne af reglerne, der er det store problem. Men i forhold til problematiske virksomheder inden for f.eks. kabelskrotbranchen er det meget vigtigt at føre et effektivt tilsyn for at sikre overholdelse af gældende regler og derved undgå forurening af jord og grundvand.