Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00093@1996-02-08/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i folketingsåret 1995-96 at

fremsætte lovforslag om sikring af vindmølleudbygningen i Danmark.

Hovedformålet skal være at fremme omlægningen til en bæredygtig

energiforsyning gennem øget opstilling af vindmøller ud fra følgende

retningslinjer:

1. Målet for den samlede vindmølleudbygning i år 2005 fastsættes til 1.500 MW på land og 500 MW på havet. Det svarer til en gennemsnitlig udbygning på 100 MW på land og 50 MW på havet hvert år de næste 10 år.

2. Elværkerne forpligtes til at udbygge med store vindmøller, havplacerede møller samt til at »fylde op«, i det omfang målet for den samlede vindmølleudbygning ikke opfyldes af andre. Der udarbejdes en forpligtende udbygningsplan for havmøller på 500 MW, som skal være gennemført i år 2005. Elværkerne skal udbyde opførelsen af havmøller i licitation med henblik på at sikre den bedste kvalitet og billigste pris.

3. Med udgangspunkt i vindressourcerne, den eksisterende møllebestand og de kommunale og amtskommunale vindmølleplaner fordeles kvoten for vindmølleudbygningen på land på de enkelte amtskommuner. Amtskommunerne fordeler herefter i overensstemmelse med ovennævnte principper og i samarbejde med kommunerne kvoten for vindmølleudbygning på de enkelte kommuner.

4. Kommunerne pålægges at udlægge egnede arealer til vindmølleudbygningen svarende til den tildelte kvote.

5. Såfremt en kommune ikke udlægger arealer svarende til hele den tildelte kvote, skal kommunen overføre den manglende kvote til opstilling af møller på havet. Kommunen skal betale meromkostningerne ved opstilling på havet.

6. Udbygningen af vindmøller på land skal ske ved enkeltstående møller, i klynger og i vindmølleparker, så der opnås størst mulig energiproduktion pr. investeret krone.

7. Der tages initiativer til at fremme opstilling af vindmøller i tilknytning til tekniske anlæg som større veje, højspændingstraceer, transportkorridorer, trafikhavne m.v.

8. Der stilles krav om, at flertallet af andelshaverne skal være bosiddende i lokalområdet, så det lokale engagement i den private vindmølleudbygning opretholdes.

9. Vindmøller skal kunne ejes af private, en eller flere privatejede virksomheder, institutioner, kommuner eller lokale elforsyningsselskaber. Vindmøller skal endvidere kunne ejes af flere af disse parter i fællesskab.

10. En gennemsnitlig husstands forbrug af el og anden energi til opvarmning, husholdning og transport uanset den aktuelle energiform lægges til grund for det maksimale antal andele, der må ejes i en vindmølle. Skattereglerne ændres tilsvarende.

11. Der afsættes en særlig pulje til udskiftning af gamle møller til nye mere ydedygtige og støjsvage møller. Ved udskiftning af ældre møller skal det sikres, at mølleejeren kan få samme antal andele i en ny mølle.

12. Der etableres en prisgaranti for private mølleejere, som sikrer en minimumsafregning på 60 øre/kWh inkl. statstilskud.

13. Der tages initiativer til at hindre spekulation i de bedste vindmølleplaceringer. Det kan f.eks. ske gennem ekspropriation, særbeskatning af særlig store fortjenester ved salg og udlejning af møllegrunde eller gennem fastsættelse af overgrænsen for statstilskuddet for større enkeltejede møller med meget stor produktion.

14. Der tages initiativer til at gøre det økonomisk attraktivt for de lokale elselskaber at opstille vindmøller i samarbejde med private mølleejere.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

Danmark skal frem til år 2005 reducere CO2-udslippet med 20 pct. i forhold til 1988-niveauet som forudsat i »Energi 2000«. Dette mål er der lang vej til, reelt er der kun opnået en reduktion på 3-4 pct. Tidligere beslutninger i Folketinget om vindmøller er enten ikke ført ud i livet, eller det er ikke gået som planlagt.

Den aktuelle udbygningstakt for vindmøller er langtfra tilstrækkelig til, at den forudsatte vindkraftudbygning i »Energi 2000« kan realiseres. Der er i dag opført vindmøller med en installeret effekt på godt 550 MW. I »Energi 2000« forudsættes en udbygning på 1.500 MW vindkraft i år 2005.

Den private vindmølleudbygning skal ifølge »Energi 2000« være dobbelt så stor, som den har været de sidste par år. Elværkerne har ikke levet op til aftalen om, at de skal installere en effekt på 200 MW. Den samlede opstilling af vindmøller har i de seneste år kun været på 30-50 MW pr. år, hvilket er uacceptabelt lavt. Samtidig betyder den negative udvikling på hjemmemarkedet tab af danske arbejdspladser i vindmølleindustrien.

Det er nødvendigt, at der nu tages ekstraordinære initiativer for at nå en vindmølleudbygning på 1.500 MW i år 2005. Vindkraften er i dag så udviklet, at elektricitet produceret fra vindmøller placeret i de bedste vindområder i mange tilfælde kan konkurrere med el produceret på kul. Vindkraft er samtidig en af de billigste måder at reducere CO2-udledningen ved elproduktion på.

Ad 2

For at sikre størst mulig CO2-reduktion er der behov for en betydelig udbygning af vindmøller på havet, hvor der er store perspektiver i de uudnyttede vindressourcer. En udvikling af prisbillige og driftssikre vindmøller på havet kunne give Danmark en forstærket førerstilling på vindkraftområdet med hertil hørende gode eksportmuligheder. For at kunne løfte denne opgave og skabe tilstrækkelig dynamik i udbygningen kræver det imidlertid, at flere får mulighed for at deltage i udbygningen.

Elværkerne skal eje hovedparten af de kommende havplacerede møller. Byggeriet af vindmøllerne skal udbydes i licitation, så alle kan byde på byggeriet af havmøllerne. Formålet er at sikre, at der fortsat sker en udvikling af vindmølleteknologien og en billiggørelse af el produceret af havmøller. Der skal reserveres en andel af den samlede udbygning af havmøller til vindmøllelav, kommuner, amter, virksomheder og lokale elforsyningsselskaber, der kan eje andele efter de fastsatte forbrugskriterier. Elektricitet fra havmøller bør afregnes med samme elafregningstakst som for andre møller.

Ad 3

Kommunerne blev i starten af 1994 pålagt at fremlægge forslag til en vindmølleplan inden 1. juli 1995 for at skaffe flere egnede arealer til opstilling af vindmøller.

Af Miljø- og Energiministeriets statusopgørelse over kommunernes vindmølleplaner af 20. december 1995 fremgår det, at 157 kommuner har vedtagne vindmølleplaner eller har offentliggjort forslag hertil, at 52 kommuner har meddelt, at de ikke rummer planlægningsmæssigt forsvarlige vindmølleområder, samt at 66 kommuner har meddelt, at planlægningsarbejdet er forsinket.

Der er behov for, at den fremtidige vindmølleudbygning fordeles mere ligeligt imellem amtskommunerne og kommunerne under hensyntagen til vindressourcer, landskabsinteresser samt antallet af eksisterende vindmøller.

Hensigten er, at amtskommunerne med udgangspunkt i vindressourcerne, den eksisterende møllebestand og de amtskommunale mølleplaner tildeles en kvote for vindmølleudbygningen. Amtskommunerne tildeles kvoter for f.eks. 5 års udbygning. De fordeler herefter i samarbejde med kommunerne denne kvote på kommunerne efter samme objektive kriterier.

Ad 4

Kommunerne pålægges at udarbejde mølleplaner i overensstemmelse med amtskommunernes planer.

Det er nødvendigt, at der foretages en opdatering af de potentielle vindressourcer, så vindmølleplanlægningen kan foregå på et bedre grundlag. Det skal gøres klart, at kystnærhedszonen ikke er en forbudszone for vindmøller, men derimod et planlægningsområde, hvor der er gode vindpotentialer for opstilling af vindmøller. Det gælder også i forbindelse med udskiftning af eksisterende møller, hvor mange amtskommuner og kommuner ønsker, at vindmøller i kystnærhedszonen skal nedtages.

Ad 5

Såfremt en kommune ikke er i stand til at leve op til den tildelte kvote for vindmølleudbygning, skal kommunen overføre den manglende kvote til opstilling af møller på havet. Kommunen skal i så fald betale meromkostningerne pr. kW ved opstilling på havet.

Ad 6

Hvor der i henhold til vindmølleplanlægningen er plads til store møller, skal det sikres, at der ikke opstilles andre møller, som kan hindre den størst mulige energiproduktion pr. investeret krone. Mindre møller, herunder husstandsmøller, må således ikke kunne forhindre opstilling af større og mere samfundsøkonomiske vindmøller.

Ad 7

Vindmøller bør i langt højere grad opstilles i tilknytning til tekniske anlæg som større veje, transportkorridorer, trafikhavne m.v. På grund af trafikstøj og andre dominerende tekniske installationer kan det overvejes at lempe afstandskravet for vindmøller i disse områder.

Ad 8

Det er vigtigt, at det lokale folkelige engagement bevares. Det skal fortsat primært være den lokale befolkning, der kan eje vindmøllerne, det vil sige, at mindst 51 pct. af andelene skal ejes af lokalbefolkningen.

Ad 9

Med henblik på at sikre en højere udbygningstakt er det nødvendigt, at også andre kan få adgang til at købe vindmølleandele. Vindmøller skal kunne ejes i fællesskab af private og f.eks. lokale elforsyningsselskaber.

Ad 10

Alle bør kunne eje andele svarende til en gennemsnitshusstands samlede energiforbrug til opvarmning, husholdning og transport. Elvarmekunder og andre forbrugere med et stort elforbrug skal ikke favoriseres i forhold til andre private mølleejere. Desuden er det nødvendigt, at grænsen for beskatning følger med op.

Ad 12

Afregningsprisen for el fra vindmøller svinger urimelig meget mellem elselskaberne. Der skal derfor fastsættes en garanti på mindst 60 øre/kWh svarende til gennemsnittet, som eventuelt kan sikres via udligning mellem selskaberne.

Ad 13

Vindmøller skal opstilles under gode vindforhold. Det kan betyde, at ejere af vindgode grunde eller en stor vindmølle opnår en stor fortjeneste. Denne bør komme samfundet til gode gennem beskatning eller eventuelt ekspropriation som ved opstilling af elmaster. Alternativt kan der sættes et maksimalt beløb eller tid for statens eltilskud til de mest rentable enkeltmandsejede møller.

Versioner

1. 1996-02-08