Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19951BA00097@1996-02-23/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. november 1996 at fremsætte et forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. efter følgende retningslinjer:

1. Letbanesystemet etableres som et moderne sporvejssystem, der primært kører i gadeniveau og med stationer på gadeplan. Letbanen skal kunne integreres med et eventuelt kommende letbanesystem i det øvrige københavnske område.

2. Letbanesystemet linjeføres, så det primært betjener de eksisterende største boligområder og arbejdspladsområder på Amager. I bilag til folketingsbeslutningen er vist et forslag til linjeføringen.

3. Letbanesystemet etableres uafhængigt af salget af grunde i Ørestaden, men dog således, at eventuelle indtægter herfra medgår til finansieringen af letbanen. Der fastlægges et maksimum for investeringen i letbanesystemet på 2,6 milliarder kroner.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Ørestadsselskabet har besluttet, at letbanesystemet, som er fastlagt i Ørestadsloven, skal etableres i form af en minimetro, der er kendetegnet ved at være den mest fuldautomatiske løsning. Dette indebærer en tunnelføring eller anlæg af selvstændigt trace, hvorved en minimetro bliver den dyreste løsning. Efter at denne beslutning blev offentliggjort, er der fra mange sider rejst kritik heraf.

Folketinget har ved vedtagelsen af Ørestadsloven ikke forholdt sig til typen af letbanesystem og skal i henhold til Ørestadsloven heller ikke inddrages i en sådan prioritering. Imidlertid har stadig flere partier ytret sig kritisk om valget af minimetroen - bl.a. ved den seneste revision af Ørestadsloven i december 1995.

Enhedslisten, der på linje med en række andre partier er stærkt imod hele Ørestadskonstruktionen og dens sammenblanding af erhvervspolitik og kollektiv trafikpolitik, vil med dette beslutningsforslag sikre, at Folketinget i 11. time får mulighed for at påtage sig et ansvar i valget af letbanesystem og linjeføring, inden det er for sent.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte punkter

Ad 1

Den fuldautomatiske minimetro er et totalt lukket system, som overalt skal være helt afskærmet bl.a. af hensyn til hastigheden og muligheden for førerløs drift. Systemet kan ikke integreres med andre systemer, herunder et moderne sporvejssystem, som HT har foreslået indført i hovedstadsområdet, og som de senere år er indført i en lang række europæiske storbyer som modtræk over for en stigende privatbilisme. Isoleret set har minimetroen selvfølgelig nogle fordele, men på minussiden tæller prisen, kravet om helt selvstændigt trace og den manglende integration med andre systemer.

Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at det letbanesystem, som etableres i tilknytning til Ørestadsloven, som minimum består af et letbanesystem, der kan integreres med det af HT planlagte system i København. Endvidere bør letbanen overvejende køre i gadeniveau med stationer her for at give en let og tryg adgang til letbanen.

Ad 2

Der har fra starten af minimetro-projektet været rejst især lokal kritik af den valgte linjeføring, som selvfølgelig er foretaget på grundlag af Ørestadslovens bestemmelser herom. Ørestadsselskabet har ved enhver diskussion om linjeføringen henvist til lovens bestemmelser, som selskabet jo ikke kan tilsidesætte.

Uanset at projektet overordnet handler om at skabe grundlag for opbygning af et nyt byområde i København, er det i lige så høj grad et kollektiv trafikprojekt rettet mod den amagerkanske befolkning. Bortset fra betjeningen af den nordlige del af Amager har den almindelige amagerkaner imidlertid haft svært ved at se fordelen ved linjeføringer ned langs yderkanterne af de beboede områder. Behovet er tværtimod koncentreret om den centrale del af øen, dvs. i tilknytning til Amagerbrogade. Hertil kommer, at hovedparten af de lokale partiforeninger og Sundby Lokalråd entydigt har peget på behovet for en trafiksanering af Amagerbrogade. En sanering, hvor bl.a. et letbanesystem i gadeplan kan indgå.

Enhedslisten opfordrer derfor Folketinget til at tage den i Ørestadsloven fastlagte linjeføring op til overvejelse, idet der ved en ændring fra en minimetro til et moderne sporvejssystem kan fås ca. den dobbelte strækning for det halve beløb, hvis der tages udgangspunkt i HT's budget for et letbanesystem i København.

Der er i bilaget anvist et forslag til en sådan alternativ linjeføring, som i langt højere grad end minimetroen vil betjene de eksisterende største boligområder og arbejdspladsområder på Amager.

Ørestadslovens 2. fase, der vedrører strækningen fra Nørreport til Vanløse, foreslås overdraget til DSB, idet det på denne strækning primært drejer sig om at forlænge den nuværende S-togslinje fra Vanløse til Frederiksberg videre til Nørreport.

Ad 3

Ørestadslovens sammenkobling af salg af erhvervsarealer og finansiering af nye kollektive trafiktiltag var en stor misforståelse, som formentlig vil medføre, at regningen alligevel ender hos skatteyderne særlig i København.

Enhedslisten har intet imod, at en eventuel indtægt fra salg af erhvervsarealer tilfalder den kollektive trafik, men større investeringer i kollektiv trafik bør som hidtil være en statsopgave. I hele debatten under vedtagelsen af Ørestadsloven blev det forudsat, at grundsalget gik i gang i 1996. For hver dag der går fra januar 1996 uden salg af arealer, sker der derfor en stadig større gældsophobning, som ikke kan afskrives. Så sent som i 1995 fik Folketinget i forbindelse med behandlingen af Enhedslistens forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. (lovforslag nr. L 166, folketingsåret 1994-95) via en række svar bekræftet, at budgettet for hele projektet forudsatte et salg på 75.000 m2 a kr. 2.000 fra og med 1996. Dette sker ikke, og hele grundlaget for Ørestadsloven er derfor skredet, hvorfor forligspartierne bag loven - Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti - efter Enhedslistens vurdering ikke længere kan være forpligtet af forliget.

Enhedslisten opfordrer derfor Folketinget til at revurdere hele den økonomiske struktur for den kollektive trafikdel af Ørestadsloven og til at anmode regeringen om at etablere et letbanesystem uafhængigt af salget af grunde i Ørestaden, men dog således, at eventuelle indtægter herfra medgår til finansieringen af letbanen.

Med udgangspunkt i HT's plan for letbanesystem i København foreslås endvidere, at der fastlægges et maksimum for investeringen i letbanesystemet på 2,6 milliarder kroner, svarende til det halve af prisen for den nu planlagte minimetro.

Bilag

Versioner

1. 1996-02-23