1996 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE, LOV OM TILSKUD TIL AFVIKLING AF STUDIEGÆLD OG OM EFTERGIVELSE AF STUDIEGÆLD OG LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF AFSKAFFELSE AF FORMUESKATTEN M.V.)

GældendeVersion 1997-01-14

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00088@1997-01-14/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres »2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves § 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk. 4 , således:

»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«

§ 5

I lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 292 af 5. maj 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, ændres i § 1, stk. 2, »formueskat, afgift og tillægsskat« til: »afgift«.

§ 6

I lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, ændres i § 3 »§ 19 a, stk. 2-4, i personskatteloven« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 7

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1119 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, ophæves § 16 .

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat)». 2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50, stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til: »Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og »formue og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«

13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster, fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:»

§ 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.«

24. I § 100 udgår »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til: ».«, og nr. 4 ophæves.

2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B, udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres »indkomst- og formueopgørelsen« til: »indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til: »Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår »og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til: »stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I afsnit II A affattes overskriften således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6« til: »Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§ 53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)». 2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes til værdien opgjort efter reglerne i disse love.

Stk. 5. Fast ejendom medregnes til den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til den i 1. pkt. opgjorte værdi med et nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af ejendomsværdien.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

4. I § 35 E, stk. 1, ændres »lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter aktieavancebeskatningsloven«.

5. I § 35 H, stk. 1, ændres »lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.« til: »ligningsloven og efter aktieavancebeskatningsloven«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«

3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Skatteministeren kan på samme måde bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb.«

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt. kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.«

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Skattepligtige, der efter stk. 1, 3. pkt., er pålagt at udarbejde en kapitalforklaring, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive kapitalforklaringen for det seneste regnskabsår til den kommunale skattemyndighed.«

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13.«

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«: »fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår »og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.«

12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk. 1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».

13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk. 2,»: »§ 6 B,».

14. § 10 affattes således:

» § 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om kursværdien af således deponerede børsnoterede aktier ved udløbet af det forudgående kalenderår, hvis deponeringen er foretaget for en person.

Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger.«

15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

16. § 13 A, stk. 3, ophæves.

17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»: »§ 6 B,».

18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.

19. § 16, stk. 4, ophæves.

20. § 18 affattes således:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

21. I § 21 udgår »eller formue«, og »indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 udgår »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og »indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår »eller formue«.

§ 20

I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971 og senest ved § 8 i lov nr. 427 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til: »Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.

§ 22

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 23

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 4. september 1995, ændres i § 2, stk. 2, litra e, »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 24

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«

2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat m.v.« til: »indkomstskat m.v.«

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2, 1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen, der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue, som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld og

6) anden gæld.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14 ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres »2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves § 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk. 4 , således:

» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.

§ 5

§ 6

§ 7

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, ophæves § 16 .

§ 9

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som senest ændret ved § 3 og § 8 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat)».

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50, stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3. pkt. og § 90 udgår: »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til: »Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I Afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I Afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.

13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans formueforhold«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster, fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.«.

24. I § 100 udgår: »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til: ».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.

2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».

2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B, udgår: »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres »indkomst- og formueopgørelsen« til: »indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til: »Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)».

2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes titlen således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til: »stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I Afsnit II A affattes titlen således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.

12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6« til:»Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§ 53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat« udgår.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring: I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»De arter af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet, skal dog selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.«.

3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :

»Efter samme regler som nævnt i 1. pkt., kan skatteministeren bestemme, at grupper af skattepligtige fysiske personer, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, årligt skal udarbejde en kapitalforklaring.«.

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3-4.«.

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :

»2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en skattepligtig vælger at benytte kapitalafkastordningen efter virksomhedsskattelovens afsnit II, eller deltager i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13.«.

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«: »fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår: »og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.«.

12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk. 2,»: »§ 6 B,».

13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.

14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

15. § 13 A, stk. 3, ophæves.

16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»: »§ 6 B,».

17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.

18. § 16, stk. 4, ophæves.

19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:

» § 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af §§ 11 A-11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13 og § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

20. I § 21 udgår: »eller formue« og »indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og § 24 udgår: »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og »indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår: »eller formue«.

§ 20

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til: »Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår: »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.

§ 22

I lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, jf. lov nr. 893 af 21. december 1991, som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993, ændres i § 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 23

§ 24

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«.

2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.«.

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2, 1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen, der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue, som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld, og

6) anden gæld.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 1078 af 20. december 1995 og § 9 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer: I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Ved lov nr. 1105 af 20. december 1995 blev det vedtaget at afvikle formueskatten således, at denne vil være afviklet fra og med indkomståret 1997.

Afviklingen af formueskatten er et led i finanslovsaftalen for 1996 mellem Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og CentrumDemokraterne, samt Det konservative Folkeparti.

Ved loven i december 1995 blev der alene gennemført de ændringer i bundfradraget og formueskatteprocenten, som var nødvendige for, at afviklingen af formueskatten kunne få virkning allerede fra 1996. Således blev bundfradraget for 1996 forhøjet til 2.400.000 kr. og formueskatteprocenten nedsat til 0,7 pct.

Med virkning fra og med 1997 er formueskatten helt afskaffet, og formueskatteprocenten således 0 pct.

Den skattepligtige formue benyttes i en række forskellige sammenhænge i skattelovgivningen. Ved nærværende lovforslag fremsættes forslag om de ændringer af redaktionel og materiel karakter, som er en konsekvens af, at der for fremtiden ikke længere skal foretages en opgørelse af den skattepligtige formue. Det medfører ændringer i skattelovgivningen, hvor der er fastsat regler i relation til opgørelsen af den skattepligtige formue.

Ændringerne foreslås at have virkning fra og med indkomståret 1997, idet der for indkomståret 1996 for sidste gang skal foretages en opgørelse af den skattepligtige formue.

Samtidig med gennemgangen af skattelovgivningen er det undersøgt, om der i andre ministeriers lovgivning er regler, der forudsætter anvendelse af formueoplysninger. Lovforslaget indeholder således også ændringer i andre ministeriers lovgivning, der er nødvendige som følge af afskaffelsen af den skattepligtige formue som beskatningsgrundlag.

Formueoplysninger i skattelovgivningen bruges imidlertid ikke kun til opgørelsen af den skattepligtige formue, men indgår som en væsentlig del af kontrolarbejdet vedrørende indkomstopgørelsen. Formueoplysninger anvendes til kontrol af, om der er en naturlig sammenhæng mellem skatteyderens indkomst og forbrug. Formueoplysninger anvendes således også for den store kreds af skatteydere, hvis formue er under den skattepligtige grænse. Formueoplysninger er et så afgørende element i kontrollen af indkomstopgørelsen, at der fortsat findes grundlag for i et vist omfang at bevare formueoplysninger til dette brug.

Dertil kommer, at formueoplysninger i vid udstrækning anvendes på det sociale område ved tildeling af sociale ydelser som f.eks. kontanthjælp.

Lovforslaget indebærer derfor ikke en afskaffelse af formueoplysningerne, men en begrænsning af selvangivelsespligten vedrørende formue. I korte træk betyder det, at de gældende indberetningspligter vedrørende formue opretholdes, hvorimod pligten til at selvangive disse formueoplysninger afskaffes, og de indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en indberetningspligt for børsnoterede aktier i depot. Lovforslaget indebærer den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal selvangive oplysninger om formue her i landet. Som modvægt til forslaget om at lempe selvangivelsespligten vedrørende formue stilles der forslag om, at skattepligtige efter behov administrativt kan pålægges at afgive en kapitalforklaring eller at oplyse om ændringer i formuen over indkomståret.

2. Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter.

En anden følge af formueskattens afskaffelse er, at der er grundlag for at afskaffe kurslisten for de ca. 80.000 unoterede aktie- og anpartsselskaber.

Aktier og anparter, som ikke er børsnoterede, medregnes efter gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige formue efter en kurs (skattekurs), der beregnes af Told- og Skattestyrelsen. Skattekurserne optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes efter regler, der er fastsat af Ligningsrådet, og er alene et stærkt formaliseret skøn over aktiernes og anparternes handelsværdi til brug ved formueopgørelsen.

Med formueskattens afskaffelse er der ikke længere brug for en årlig offentliggørelse af kursen på unoterede aktier og anparter. Kurslisten foreslås derfor afskaffet. Det indebærer administrative lettelser for TOLD-SKAT, idet udarbejdelsen af kurslisten er forholdsvis ressourcekrævende.

Afskaffelse af skattekursen vil få betydning for andre områder end formuebeskatning.

Udgangspunktet for beskatning og afgiftsberegning ved overdragelse af unoterede aktier og anparter mellem interesseforbundne parter, ved dødsbobeskatning og ved beregning af bo- og gaveafgift, er handelsværdien , jf. således cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, pkt. 17 (værdiansættelsescirkulæret). Hvis handelsværdien ikke kendes, fordi de pågældende aktier eller anparter ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omsætninger ikke er egnet til at lægge til grund som handelsværdi, kan man ifølge cirkulæret falde tilbage på skattekursen, hvilket meget ofte er sket i praksis. Normalt foretages kursberegningen på grundlag af selskabets senest afsluttede regnskabsår. I særlige tilfælde kan det aktuelle regnskabsår dog lægges til grund, navnlig hvis overdragelsen er sket kort tid før regnskabsårets udløb. I ingen af disse situationer er det muligt at bruge selve kurslisten direkte, fordi den ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor der sælges, udloddes eller gives gave, men beregningsreglerne anvendes manuelt ved anvendelse af det seneste regnskab m.v. Beregningsreglerne og skattekurserne har ofte været kritiseret for at være upræcise, og ikke udtryk for en reel værdiansættelse. Skattekurserne er typisk lave, selvom der også kan findes eksempler på det modsatte.

Det kunne overvejes at opretholde beregningsreglerne for skattekursen til brug for disse tilfælde, men man vil ofte komme ud for meget store unøjagtigheder, som har langt større betydning ved overdragelse m.v. end ved formuebeskatning. Det foreslås derfor, at der foretages en individuel konkret fastsættelse af værdien i de tilfælde, hvor denne skal lægges til grund ved skatte- og afgiftsberegning, uden at der foreligger en handelspris fra overdragelse mellem uafhængige parter. Det vil være muligt at foretage et konkret skøn. Det viser praksis omkring fastsættelsen af de såkaldte »19. maj-kurser«, jf. nedenfor.

Ved skattereformens udvidelse af aktieavancebeskatningen blev det muligt at få fastsat en handelsværdi pr. 19. maj 1993 af Ligningsrådet, som sikrer, at skattefri avancer, der er optjent før denne dato, fortsat friholdes for beskatning. For at den fremtidige skattepligtige aktieavance bliver så lille som mulig, er aktionæren interesseret i, at værdien pr. 19. maj 1993, der anvendes som anskaffelsessum ved beregning af avance, bliver høj, og dermed typisk højere end skattekursen. Siden skattereformen har Ligningsrådet i flere hundrede tilfælde givet bindende forhåndsbesked på den såkaldte 19. maj 1993 kurs, som udgør indgangsværdien for aktier og anparter ved beregning af avance ved et senere salg. Denne 19. maj-kurs har typisk afveget meget fra skattekursen.Ved fastsættelse af kursen, er der lagt vægt på en række forskellige faktorer for at kunne fastsætte handelsværdien, uden at denne er fastslået ved et egentligt salg. Kursen beregnet efter beregningsreglerne for skattekursen kan anvendes, medmindre denne kurs ikke svarer til handelsværdien for aktierne i det pågældende selskab. De sager, der er afgjort, handler dermed netop om tilfælde, hvor den beregnede skattekurs ikke svarer til den reelle handelsværdi. Problemet med hensyn til de beregnede skattekurser er, at prisdannelsen for unoterede aktier ikke kan stilles op på en simpel formel. En lang række momenter kan være med til at bestemme prisen, og de enkelte momenters vægt kan variere fra selskab til selskab. I sagerne om fastsættelse af kurserne den 19. maj 1993 er der derfor foretaget et konkret skøn.

Ved dette skøn bruges skattekursen som det kendte udgangspunkt, der justeres op og ned som følge af en række andre faktorer. Fremover kan man vælge et andet udgangspunkt, f.eks. den indre værdi i selskabet, som er let tilgængelig. Denne indgår allerede ved fastsættelse af »19. maj-kursen«. Ved værdiansættelse i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter lægges skattekursen heller ikke længere alene til grund. Der tages også her højde for andre forhold, som er bestemmende for prisfastsættelsen. Derfor bør samme principper også anvendes ved arv og gave efter boafgiftsloven. Det forekommer hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt at skulle lægge en anden værdi til grund i disse situationer end ved andre overdragelser.

Som anført indledningsvis har det altid været såvel lovens som cirkulærets krav, at overdragelse skulle ske til handelsværdien.

I arve- og gavesituationen, hvor der netop ikke foreligger en uafhængig overdragelse, har der dannet sig en praktisk hjælperegel til brug for fastsættelse af værdien. Denne hjælperegel går ud på at lægge formueskattekursen til grund.

Udviklingen har vist, at det er relevant og muligt at inddrage flere faktorer ved værdiansættelsen end de faktorer, der indgår i beregningen af skattekursen.Det bevirker, at den beregnede værdiansættelse kan blive bedre og mere realistisk. Når dette er muligt, findes det at burde gælde i alle forhold, hvor der skal foretages en værdiansættelse, der skal danne grundlag for skatte- og afgiftsberegning. Hjælpereglen bør følge den løbende udvikling for at kunne give den bedst mulige værdiansættelse.

Derfor vil kurslisten blive afskaffet.Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter skal fremover ske på grundlag af en konkret vurdering efter samme retningslinier som gælder ved fastsættelse af en »19. maj-kurs«. Det vil i de fleste tilfælde betyde en højere værdiansættelse, men i nogle tilfælde betyde også en lavere værdiansættelse.

Afskaffelse af skattekursen skal ikke ske ved lov, men foretages administrativt af Skatteministeren ved ændring af værdiansættelsescirkulæret.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told-Skat på ca. 3 mill. kr. til tilretning af edb-systemer, primært i 1997. I skønnet indgår en udgift på ca. 1,5 mill. kr. vedrørende den foreslåede nye indberetningspligt for børsnoterede aktier.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, da der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af formueskatten fra og med indkomståret 1997.

Den påtænkte administrative afskaffelse af den årlige værdiansættelse og offentliggørelse af kurserne på unoterede aktier og anparter og overgang til værdiansættelse med udgangspunkt i den praksis, der blev anvendt i forbindelse med fastsættelsen af kurserne den 19. maj 1993, vil kunne påvirke provenuet af bo- og gaveafgiften. Der er ingen holdepunkter for nærmere at skønne over denne ændring, men virkningen skønnes at være beskeden.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes hverken at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Forholdet EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestememlser

Til § 1

Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 19 a, jf. lovforslagets § 15, nr. 4. Efter denne bestemmelse nedsættes formueskatten vedrørende hovedaktionæraktier med 60 pct. Når formueskatten er afviklet, vil bestemmelsen være overflødig. Imidlertid indeholder bestemmelsen en definition af, hvad der i skattemæssig forstand forstås ved hovedaktionærer. Denne definition har betydning i en række andre regler i skattelovgivningen. Det foreslås derfor, at den skattemæssige definition af hovedaktionæraktier overføres til aktieavancebeskatningslovens § 11, som omhandler succession ved familieoverdragelser af blandt andet hovedaktionæraktier.

Selve definitionen af hovedaktionæraktier foreslås ikke ændret.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ophævelsen af § 26, stk. 3, ved lov nr. 362 af 10. juni 1987.

Til § 3

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 4

Foreninger, der er skattepligtige i medfør af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget udgør en procentdel af foreningsformuen.

Efter de gældende regler i fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, opgøres værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om opgørelsen af andelsbeskattede andelsforeningers formue i selskabsskattelovens § 14, stk. 2. Denne regel foreslås i lovforslagets § 17, nr. 2, erstattet af nye bestemmelser i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, der direkte angiver opgørelsen af formuen.

Fondsbeskatningslovens § 5, stk. 4, foreslås affattet således, at der om opgørelsen af værdien af foreningsformuen henvises til de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt., og stk. 3-7.

Til § 5

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af afskaffelsen af formueskatten. Samtidig foretages en redaktionel ændring i forhold til pensionsbeskatningsloven, idet tillægsskat er afløst af afgift.

Til § 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 7

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 8

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 9

Til nr. 1-13, 15-18, 20-21 og 24

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 14 og 19

Til nr. 22

Der henvises til bemærkningerne til § 18, nr. 15, 18 og 19.

Til nr. 23

Indkomståret 1996 er det sidste år med formueskat. Der vil ikke for senere kalenderår end kalenderåret 1996 være nogen formueskat vedrørende ejerboliger at opnå henstand i.

Til § 10

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 11

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 13

Til nr. 1-7 og 9-12

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 8

Til § 14

Til nr. 1-4 og 6-14

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af personskattelovens § 19 a og overførsel af definitionen af hovedaktionæraktier til aktieavancebeskatningslovens § 11.

Til § 15

Til nr. 1

Henvisningen til formueskat i titlen foreslås ændret i konsekvens af formueskattens afskaffelse.

Til nr. 2

Med afskaffelse af formueskatten fra 1997 bortfalder beregningsreglerne for fastsættelse af formueskatten. Bestemmelsen herom foreslås i konsekvens heraf ophævet.

Til nr. 3

De særlige regler for beregning af nedslag efter formueskatteloftet i personskattelovens § 19, stk. 2-8 kan ophæves helt i konsekvens af afskaffelse af formueskatten. Det medfører en betydelig forenkling af beregningsreglerne i personskatteloven.

Til nr. 4

Hovedaktionærdefinitionen i personskattelovens § 19 a foreslås overført til aktieavancebeskatningsloven. Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Det særlige formuenedslag for hovedaktionæraktier bortfalder tilsvarende i konsekvens af afskaffelse af formueskatten.

Til § 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, jf. forslagets § 14, nr. 12.

Til § 17

Til nr. 1 og 3

Til nr. 2

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, dvs. andelsbeskattede andelsforeninger, udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang.

Ifølge selskabsskattelovens § 14, stk. 2, foretages opgørelsen af formuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler. Der ses dog, jf. § 14, stk. 3, bort fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses endvidere bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Ved skattelovgivningens almindelige regler for opgørelse af formuen forstås reglerne i statsskattelovens §§ 12-14 (lovforslagets § 20, nr. 3) og ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21 A (lovforslagets § 13, nr. 12), der foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af formueskatten.

Statsskattelovens §§ 12-14 angiver, hvilke aktiver, der er formueskattepligtige og hvilke aktiver, der ikke skal betales formueskat af. Statsskatteloven afgrænser således det formueskattepligtige område. I § 12 angives henholdsvis hvilke genstande, der skal henregnes til den skattepligtige formue og hvilke, der ikke skal henregnes til den skattepligtige formue. § 13 bestemmer, at gæld kan fradrages ved beregning af den skattepligtige formue. § 14 anviser, hvorledes værdien af fast ejendom, værdipapirer m.v. skal fastsættes. Ligningslovens §§ 18 A-C, 19, 20, 21 og 21 A, supplerer statsskattelovens bestemmelser, idet de fastsætter, hvorledes værdiansættelsen af visse aktiver skal foretages ved formueopgørelsen.

Efter forslaget udgør foreningens formue, som danner grundlag for den særlige indkomstopgørelse, foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere angivne undtagelser. Ved den foreslåede opgørelse tilsigtes ingen ændringer i gældende praksis efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2, og statsskatteloven.

Det foreslås, at der ved opgørelsen af formuen skal ses bort fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder, suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages.

Det foreslås endvidere, at der ved opgørelsen af formuen ligeledes skal bortses fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Der ses endvidere bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Dette svarer til de gældende regler i selskabsskattelovens § 14, stk. 3.

Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver efter forslaget til handelsværdien på opgørelsesdagen, medmindre andet er fastsat.

Varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, medregnes efter forslaget til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i ligningslovens § 18 A, stk. 2, og praksis.

Fast ejendom medregnes efter forslaget til den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen. Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes dog til den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med et nedslag i ejendomsværdien på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af ejendomsværdien. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i statsskattelovens § 14, nr. 1, og ligningslovens §§ 18 B og 18 C, idet der dog ved indarbejdelse af reglerne fra statsskattelovens § 14, nr. 1, er anvendt en mere tidssvarende formulering. Der er ikke herved tilsigtet materielle ændringer i forhold til gældende regler.

Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit III medregnes ved opgørelsen af formuen til saldoværdien ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit I, medregnes til saldoværdien ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdien. Bestemmelsen svarer til gældende praksis vedrørende ligningslovens § 19.

Gæld fradrages ved opgørelsen af formuen. Gælden ansættes til kursværdi. Det svarer til de gældende regler i ligningslovens § 21 A, stk. 2.

Til nr. 4-5

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 18

Til nr. 2, 3, 5, 6, 11 og 13

Med formueskattens afskaffelse bliver det overflødigt at opretholde en almindelig pligt til at selvangive formuen. Der sker således en forenkling af selvangivelsespligten for den altovervejende del af skatteyderne, der har helt ukomplicerede forhold.

Formueoplysninger bruges imidlertid ikke kun til formuebeskatning, men også til efterprøvelse af indkomstopgørelsen. Således giver ændringerne i den skattepligtiges formue fra indkomstårets begyndelse til indkomstårets udløb et billede af størrelsen af den skattepligtiges indkomst i årets løb.

Med afskaffelsen af formueskatten har det ikke være hensigten at forringe skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er selvangivet korrekt. Der vil således også efter formueskattens afskaffelse være behov for, at der for visse grupper af skattepligtige selvangives formueoplysninger.

Endvidere anvendes de selvangivne eller indberettede formueoplysninger i et vist omfang som grundlag for andre myndigheders administration.

Skattemyndighederne modtager ikke kun formueoplysninger fra selvangivelsen, men også igennem de automatiske årlige indberetninger. Disse formueindberetninger indgår i dag som udgangspunkt altid som en del af indberetninger vedrørende formueafkast. Af hensyn til betydningen for myndighederne af fortsat at have adgang til formueoplysninger, foreslås de gældende pligter til at indberette formueoplysninger opretholdt.

Det foreslås, at der opretholdes en selvangivelsespligt vedrørende de arter af formueoplysninger, der skal indberettes automatisk, men der skal kun foretages selvangivelse, hvis formueoplysningen ikke er omfattet af indberetningsordningerne, jf. nr. 2. Det betyder i praksis, at alene oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske indberetningspligt, skal selvangives. Herved opnås en ligestilling mellem oplysning om formue her i landet og i udlandet.

Det foreslås, at der skal selvangives om værdien af fast ejendom beliggende i udlandet. Skattemyndighederne har gennem ejendomsvurderingssystemet adgang til oplysninger om fast ejendom her i landet men ikke til oplysninger om fast ejendom beliggende i udlandet, jf. nr. 2.

Det foreslås, at der indføres indberetningspligt vedrørende kursværdien af børsnoterede aktier i depot. Der gælder allerede i dag en indberetningspligt vedrørende aktier, der er deponeret i udlandet. Med den foreslåede selvangivelsespligt styrkes kontrollen med beskatningen af aktieavance, og der skabes ligestilling mellem oplysninger om børsnoterede aktier her i landet og i udlandet, jf. nr. 13.

Der er visse grupper af skattepligtige - de såkaldt tungere lønmodtagere og erhvervsdrivende uden bogførings- eller regnskabspligt - hvor der kan være et udvidet behov for at selvangive formueoplysninger. Overfor disse grupper har selv den gældende - begrænsede - pligt til at selvangive formueoplysninger i visse tilfælde vist sig at være for mangelfuld, set ud fra et kontrolmæssigt synspunkt.

Det foreslås derfor, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget, jf. nr. 3. Hermed muliggøres et umiddelbart skøn over forholdet mellem den selvangivne indkomst og årets forbrug.

For så vidt angår bogførings- eller regnskabspligtige, skal disse som hidtil vedlægge selvangivelsen et skattemæssigt årsregnskab, der opfylder visse mindstekrav, som fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, jf. § 3 i skattekontrolloven. Der er ikke planer om at ændre på disse bestemmelser som følge af formueskattens afskaffelse. Således skal bl.a. værdiansættelsen af statusposter fortsat foretages efter de hidtidige retningslinier, dvs. med udgangspunkt i handelsværdien på statustidspunktet, med mindre andet følger af de hidtidige principper.

Det foreslås, at skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, skal kunne pålægge grupper af selvangivelsespligtige at afgive en kapitalforklaring i forbindelse med selvangivelsen, jf. nr. 5 og 6. En kapitalforklaring er en redegørelse for ændringerne i den skattepligtige formue over indkomståret. Hermed muliggøres en vis kontrol af den selvangivne indkomst. Hovedaktionærer vil herunder kunne afkræves oplysning om økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået mellem hovedaktionæren og selskabet.

I de situationer, hvor en selvangivelsespligtig pålægges at afgive en kapitalforklaring efter § 3, stk. 1, vil den pågældende i relation til selvangivelsesfristen efter § 4, stk. 1, være at anse som regnskabspligtig. Det betyder, at den pågældende er omfattet af selvangivelsesfristen 1. juli. Det samme gælder en eventuel ægtefælle.

Det foreslås endelig, at skatteministeren, uden indstilling fra Ligningsrådet, skal kunne bestemme, at navngivne fysiske personer skal afgive oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget, når der er et konkret kontrolbehov derfor, jf. nr. 11. Disse oplysninger kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen eller på andre tider af året. Den skattepligtige skal naturligvis gives en rimelig frist til at efterkomme et sådant krav, vejledende en måned. Det kan endvidere pålægges den pågældende person at selvangive sådanne oplysninger for en række nærmere angivne fremtidige indkomstår.

Kompetencen til individuelt at kræve oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget er henlagt til skatteministeren, idet der er tale om et kontrolmiddel. Det er tanken, at kompetencen ved en ændring af Sagsudlægningsbekendtgørelsen henlægges til Told- og Skattestyrelsen med klageadgang til Ligningsrådet.

Manglende efterkommelse af påbud om at afgive en formueforklaring foreslås sanktioneret på samme måde som manglende selvangivelse efter § 5, bortset fra, at der ikke beregnes et skattetillæg. Det betyder, at en manglende formueforklaring kan søges fremskaffet ved pålæg af daglige bøder, eller ved at indkomstopgørelsen foretages skønsmæssigt.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelse af personskattelovens § 19 a. Den skattemæssige definition af hovedaktionæraktier og hovedaktionærer overføres til aktieavancebeskatningslovens § 11. Der er således tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 8

Personer, som benytter kapitalafkastordningen, eller som deltager i anpartsprojekter, er ikke bogførings- eller regnskabspligtige efter bogføringsloven. Selvangivelsesfristen er således formelt den 1. maj for disse personer. Dette er uhensigtsmæssigt, da eksempelvis skatteydere, som deltager i anpartsprojekter, normalt ikke vil være i stand til at aflevere selvangivelsen allerede 1. maj.

På baggrund af dette foreslås selvangivelsesfristen for personer (og deres ægtefæller), som vil benytte kapitalafkastordningen, eller som deltager i anpartsprojekter, og som ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, ændret fra 1. maj til 1. juli.

Til nr. 1, 4, 10, 12, 14, 16, 17 og 20

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 9

Forslaget præciserer, at skatteministeren kan fastsætte regler for klage over kommunernes afgørelse om skattetillæg for ikke rettidig indgivelse af selvangivelse.

Til nr. 15, 18 og 19

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvorved der i straffeloven blev indsat almindelige regler for juridiske personers strafansvar. Loven bygger på betænkning nr. 1289 fra 1995, om juridiske personers bødeansvar, afgivet af Straffelovrådet.

Ved loven er der i straffeloven indsat et 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer. Det er i forarbejderne til loven forudsat, at regler i de enkelte love om kollektive enheders strafansvar afstemmes efter denne ændring af straffeloven, således at kollektivansvaret fortsat hører hjemme i den enkelte lov, hvor denne ansvarsform ønskes, og at straffeloven alene indeholder almindelige udfyldende bestemmelser om ansvarssubjekt og ansvarsbetingelser. I lovens forarbejder er det anvist, hvorledes sådanne nye bestemmelser om kollektivansvar i de enkelte love bør udformes. Denne anvisning er fulgt i dette lovforslag. Forslagene består i, at de hidtidige bestemmelser i skattekontrollovens afsnit III og kildeskatteloven om kollektive enheders strafansvar erstattes af standardhenvisninger til de nye bestemmelser i straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer. Dette betyder for så vidt angår skattekontrolloven formelt, at også kommuner og statslige myndigheder inddrages under strafansvaret, men på grund af gerningsindholdet i strafbestemmelserne i skattekontrolloven, der vedrører skattepligtiges forhold, er det vanskeligt at forestille sig, at offentlige myndigheder kan ifalde et strafansvar efter disse bestemmelser. Der er dog ikke fundet anledning til i lovforslaget formelt at fritage disse myndigheder for strafansvaret.

Straffelovrådet foreslår i den nævnte betænkning, at bestemmelser om objektivt individualansvar ophæves. På den baggrund foreslås, at det objektive strafansvar efter § 18, 1. pkt., i skattekontrolloven, der er pålagt virksomhedsejere for deres ansattes overtrædelser af § 13 i relation til virksomhedens skatteforhold, ophæves. Dertil kommer, at bestemmelsen ikke bruges i praksis.

Til § 19

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til § 20

Til nr. 1, 2 og 4

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Med afskaffelsen af formueskatten er der ikke længere behov for statsskattelovens afgrænsning af formuegoder, der undergives formuebeskatning. Bestemmelserne kan derfor ophæves.

Til § 21

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 22

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til § 23

Til § 24

Til nr. 1

Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder reglerne for opgørelsen af indskudskontoen.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, er en konsekvens af afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne i ligningslovens §§ 18 A-C.

Forslaget til § 3, stk. 4, 1.-2. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i 1. pkt..

Forslaget til § 3, stk. 4, 3.-11. pkt., svarer til de gældende bestemmelser i 2.-5. pkt. Den foreslåede bestemmelse i 12. pkt. svarer til den gældende bestemmelse i 6. pkt., men bestemmelsen er konsekvensændret som følge af formueskattens afskaffelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 17, nr. 2, hvor det nærmere er beskrevet, med hvilken værdi aktiverne indgår i opgørelsen, idet opgørelsen af indskudskontoen sker på samme grundlag som de pågældende aktiver medregnes ved visse foreningers indkomstopgørelse.

Til nr. 2, 4 og 6

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Virksomhedsskattelovens § 8 indeholder reglerne om opgørelse af virksomhedens afkastgrundlag.

Den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 8, er en konsekvens af afskaffelsen af formueskatten, herunder ophævelsen af reglerne i ligningslovens §§ 18 A-C.

Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 2.-4. pkt., der, jf. ændringsforslaget under nr. 1, foreslås erstattet af nye bestemmelser i 3.-10. pkt.

Efter forslaget til § 8, stk. 2, 3. pkt., skal de foreslåede nye regler i § 3, stk. 4, 3.-10. pkt. finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af virksomhedens afkastgrundlag.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring under nr. 3.

Til § 25

Til nr. 1 og 2

Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af afskaffelsen af formueskatten. Formuleringen i § 2, stk. 2, foreslås ændret, da der ikke længere er tale om en ansættelse af formuen i skattemæssig forstand.

Til nr. 3 og 4

De under nr. 1 og 2 foreslåede ændringer er som nævnt alene af redaktionel karakter, og det er ikke hensigten at ændre opgørelsen af lovens årsindkomstbegreb, der ligger til grund ved beregningen af tilskud efter lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld.

Låntagers formueforhold indgår i opgørelsen af årsindkomsten og har hidtil været defineret som låntagers skattepligtige formue, opgjort efter skattelovgivningens regler. Selvom disse regler nu ophæves, er det hensigten at videreføre den hidtidige måde, hvorpå låntagers formue opgøres. Det foreslås derfor, at reglerne indføjes som et nyt stk. 4 i nærværende lov.

De formueaktiver, der indgår i den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 4, som anden formue, vedrører f.eks. pantebreve, der ikke er i depot, kontantbeholdninger, bil, campingvogn, lystbåd, andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, unoterede aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser. Som gældsposter, der indgår som anden gæld efter forslagets § 2, stk. 4, nr. 6, medregnes f.eks. kursværdi af pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter og policelån samt skyldig restskat og B-skat vedrørende tidligere år.

For så vidt angår lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld vil reglerne først få virkning fra og med tilskudsåret 1999/2000 (1. april 1999 til 31. marts 2000).

Til § 26

Ændringerne er af redaktionel karakter.

Skriftlig fremsættelse (27. november 1996)

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld og lov om kommunal indkomstskat. (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.).

(Lovforslag nr. L 88).

Lovforslaget går ud på gennemføre de ændringer i skattelovgivningen og andre ministeriers lovgivning som følger af afskaffelsen af formueskatten med virkning fra og med indkomståret 1997.

Med afskaffelsen af formueskatten skal der ikke længere foretages en opgørelse af den skattepligtige formue.

Lovforslaget indebærer den forenkling, at skatteyderne fremover ikke skal selvangive oplysninger om formue her i landet, men alene visse formuetyper i udlandet.

Formueoplysninger, der hidtil er anvendt til beregning af formueskatten, indgår tillige som en væsentlig del af kontrolarbejdet vedrørende indkomstopgørelsen. Dette er baggrunden for forslaget om, at en del formueoplysninger fortsat skal tilgå skattemyndighederne. Det gælder primært de formueoplysninger, som efter gældende regler indberettes af pengeinstitutter m.v. til skattemyndighederne. De gældende indberetningspligter vedrørende formue opretholdes således, hvorimod pligten til at selvangive disse formueoplysninger afskaffes. Det foreslås, at de indberetningspligtige formueoplysninger suppleres med en indberetningspligt vedrørende børsnoterede aktier i depot.

Som modvægt til forslaget om at lempe selvangivelsespligten stilles der forslag om, dels at grupper af skattepligtige skal kunne pålægges administrativt at afgive en kapitalforklaring, dels at den enkelte skattepligtige efter en konkret bedømmelse kan pålægges at oplyse om ændringer i formuen over indkomståret.

Lovforslagets gennemførelse vil således indebære, at afskaffelsen af formueskatten ikke vil betyde en væsentlig forringelse af skattemyndighedernes mulighed for at kontrollere, at indkomsten er korrekt selvangivet.

Ved lovforslaget foreslås endvidere en lang række ændringer af rent redaktionel karakter i forskellige skattelove, tillige med konsekvensændringer i andre ministeriers lovgivning.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres »2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 5«.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien, og overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af § 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede aktier i overdragelsen, gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk. 2-4.

- - -

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

- - -

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

- - -

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår: »og formueskat«.

§ 1. - - -

Stk. 3. Børnefamilieydelsen reguleres i overensstemmelse med reglerne i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Den årlige regulering af ydelsesbeløbene har virkning fra den 1. januar i kalenderåret til og med den 31. december i det samme kalenderår.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 14. - - -

Stk. 2. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) om reguleringstallet for 1988 finder tilsvarende anvendelse på ydelser efter denne lov.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves § 14, stk. 2 .

§ 14. - - -

Stk. 2. Det på kontoen indestående beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk. 4 , således:

» Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1.-2. pkt. og stk. 3-7.«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

§ 5

§ 1. - - -

Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende indkomstskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift.

- - -

§ 6

§ 3. Ved opgørelsen af antallet af ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, for en skattepligtig medregnes ophørte lejeforhold i et selskabs ejerlejligheder, når den skattepligtige på tidspunktet for lejeforholdets ophør i sin ejerlejlighed var hovedaktionær som følge af en aktiebesiddelse eller en indflydelse som omhandlet i § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. 1. pkt. gælder ikke i det omfang, selskabets ejerlejligheder er omfattet af § 1, stk. 6, 2. pkt.

§ 7

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår: »og formue«.

§ 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af:

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end det under nr. 1) anførte.

- - -

Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelsen i stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet:

Indkomstår pct. 1993 til 1996 ............................ 33 1/3 1997 ..................................... 32 1998 og derefter ......................... 31

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8. - - -

Stk. 12. Forskelsbeløb, som endnu ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige opføres som en særlig aktivpost. Andre skattepligtige skal give oplysning om beløbet i selvangivelsen. Beløbet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, ophæves § 16 .

§ 16. Foretagne henlæggelser til investeringsfonds kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Det på en konto for investeringsfond indestående beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med det fulde beløb.

§ 9

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (Kildeskat)».

Lov om opkrævning af

indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat)

2. I § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 4, stk. 2, § 40, § 73, stk. 1, og § 73 C ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3. danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4. danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer,

5. dødsboer, der skiftes her i landet.

- - -

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet,

b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst,

c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst,

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra den første dag,

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S.

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

g) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5,

i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4,

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet.

- - -

§ 4. - - -

Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.

- - -

§ 40. Opkrævning af indkomst- og formueskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m. v. opkræves efter reglerne i afsnit VI. Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.

§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt ham påhvilende indkomst- og formueskat til staten, folkepensionsbidrag, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat eller kirkelige afgifter, kan vedkommende skattemyndighed skriftligt pålægge skatteyderens arbejdsgiver at indeholde i skatteyderens lønning, provision eller andet arbejdsvederlag, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer. Indeholdelsespligt i henhold til sådant pålæg omfatter også enhver forskudsvis udbetaling af løn m.v. Såfremt skatteyderens arbejdsvederlag udredes direkte af beløb, som skatteyderen oppebærer på arbejdsgiverens vegne, er arbejdsgiveren pligtig at foretage de ændringer i afregningsformen, som er nødvendige for, at begæringen om lønindeholdelse kan efterkommes. Indeholdelse som nævnt kan også foretages i A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri. Som arbejdsgiver anses den, der skal indeholde foreløbig skat efter § 46, stk. 1, 1. pkt.

- - -

§ 73 C. Reglerne i § 73 B finder tilsvarende anvendelse på personers indkomst- og formueskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter. Beslutning om eftergivelse og henstand træffes efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen i skyldnerens aktuelle bopælskommune.

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt.,§ 50, stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

§ 2. - - -

Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

§ 22. - - -

Stk. 4. Den skattepligtige formue opgøres på grundlag af formuens værdi ved indkomstårets udløb.

§ 25 A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i 1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

- - -

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst eller formue, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Den foreløbige skat af formue beregnes af den forventede skattepligtige formue ved udgangen af vedkommende indkomstår.

- - -

§ 97. Når den selvstændige skattepligt for en person, der anvender et forskudt indkomstår, ophører af anden grund end den skattepligtiges død, svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra kalenderårets begyndelse til skattepligtens ophør.

Stk. 2. I det i § 96, stk. 2, omhandlede tilfælde svares der for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, et fuldt års formueskat. Endvidere svares der for det kalenderår, hvori skattepligten er ophørt, formueskat for perioden fra dette kalenderårs begyndelse til skattepligtens ophør.

Stk. 3. Formuen ansættes på grundlag af formuens værdi ved skattepligtens ophør.

§ 98. - - -

Stk. 3. Hvor der skal svares formueskat efter § 97, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 109. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, indtræder formueskattepligten fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger før dødsfaldet, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi ved dødsfaldet.

Stk. 2. For dødsboer, der anvender forskudt indkomstår, ophører formueskattepligten med udgangen af det sidste kalenderår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvor det tidspunkt, der efter § 22, stk. 4, lægges til grund for formueopgørelsen, ligger efter skæringsdagen, opgøres den skattepligtige formue på grundlag af formuens værdi på skæringsdagen.

§ 110. Ved ophør af det privat skiftede bos formueskattepligt efter § 20, stk. 4, 1. pkt., finder § 109, stk. 2, anvendelse, idet 15 måneders fristens udløb dog træder i stedet for skæringsdagen i den endelige boopgørelse.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3. pkt. og § 90 udgår: »og formue«.

§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue.

- - -

§ 5 C. - - -

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Ved skatteberegningen tages hensyn til ægtefællens samlede indkomst og formue opgjort efter danske regler, medmindre ægtefællen selv vælger beskatning efter dette afsnit. Der overføres kun underskud mellem ægtefællerne i henhold til personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, stk. 2 og 4, samt virksomhedsskattelovens § 13, såfremt begge ægtefæller, i det indkomstår underskuddet er opstået, vælger beskatning efter dette afsnit. Er begge ægtefæller skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, finder 1.-3. pkt. ikke anvendelse.

§ 21. Den skattepligtige indkomst og formue ansættes efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af nærværende lov.

- - -

§ 90. Hvor den skattepligtige anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige indkomst og formue for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. dog § 98 og § 108.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til: »Renter af beløb,» og »samt renter heraf« og »formue og« udgår.

§ 5. - - -

Stk. 2. Har barnet modtaget en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formuen og dennes afkast hos giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet. Dette gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, i hvilket barnet fylder 18 år, eller til barnet indgår ægteskab. Har barnet modtaget gaven før den 1. januar 1969, og var barnet ved modtagelsen af gaven selvstændigt skattepligtig som følge af, at det forinden havde modtaget en formue ved arv eller gave fra andre end forældrene, sker beskatningen fortsat hos barnet.

- - -

Stk. 5. Beløb, der senest den 31. december 1993 i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

§ 6. Indkomst- og formueskattepligten består med de af de nedenstående bestemmelser følgende modifikationer i den periode, i hvilken de i § 1 eller § 2 angivne betingelser for skattepligt er opfyldt.

8. I Afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

Den skattepligtige indkomst og formue

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A, ændres »kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

§ 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 A.

11. § 34 ophæves.

§ 34. Besiddere af familiefideikommisser, jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1, anses i formueskattemæssig henseende som ejere. Det samme gælder de i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 § 4 og lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 6 nævnte indtægtsnydere med hensyn til kapitaler, der forbliver båndlagt til indtægtsnydelse efter disse bestemmelser.

12. I Afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«.

Opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

13. I § 41, stk. 1, udgår: »formueskat,».

§ 41. Indkomstskat til staten, formueskat, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

- - -

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 43. - - -

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.

c) Folkepension, invalidepension og andre skattepligtige sociale ydelser samt skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om Statens Uddannelsesstøtte.

d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.

e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignende.

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 3, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen.

h) Vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.

15. I § 50, stk. 1 og § 51 udgår: »eller formue«.

- - -

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst eller formue, bestemmer vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

§ 52. Hvor der ifølge foranstående bestemmelser skal tages hensyn til den skattepligtiges forventede indkomst- og formueforhold, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af bestemmelserne i §§ 53 og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold, som senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse.

Stk. 2. Er der ikke tidligere foretaget ligning eller fastsat grundlag for foreløbig skattesvarelse for den skattepligtige, skal denne over for skattemyndighederne redegøre for sine forventede indkomst- og formueforhold. Det beror på et skøn fra vedkommende skattemyndighed, i hvilket omfang oplysningerne i redegørelsen skal lægges til grund for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om redegørelsens form og fastsætte en frist for dens indgivelse. Indgives redegørelsen ikke rettidigt, kan den søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår: »eller hans formueforhold«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

§ 53. Antager den skattepligtige, at hans indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse, kan han begære, at grundlaget for den foreløbige skattesvarelse fastsættes under hensyn til hans oplysninger om de forventede indkomst- og formueforhold. I det omfang skattemyndighederne finder den skattepligtiges oplysninger i begæringen tilstrækkelig sandsynliggjort, lægges begæringen til grund ved fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse. Skatteministeren kan give nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

Stk. 2. I øvrigt kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomst- og formueforhold, når myndighederne efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan skattemyndighederne fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af angivelserne fra de indeholdelsespligtige, jf. § 57.

- - -

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 56. - - -

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indehold-elsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

- - -

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster, fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

§ 62 A. - - -

Stk. 5. Anmodning, der indgives efter 1. juli i året efter indkomståret, om ændret fordeling mellem ægtefæller i forhold til det selvangivne af indkomster, fradrag, formue eller gæld kan uanset bestemmelserne i §§ 24 A, 25 A og 26 A kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der efter skattemyndighedernes opfattelse gør ændringen påkrævet. Imødekommes en sådan anmodning, tilkommer der ikke den skattepligtige rente som nævnt i stk. 3, 2. pkt., eller i § 62, stk. 3, 2. pkt., af skattebeløb, som hidrører fra ændringen.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

§ 62 B. Indkomst- og formueskatten af dødsboer samt restskatten som følge af afsluttende ansættelse efter § 14, stk. 2, forfalder til betaling den 1. oktober efter indkomstårets udløb med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden. De nævnte skatter samt restskat for tiden forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, forfalder dog til betaling senest den 1. i den tredje måned efter ophør af boets indkomstskattepligt med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden.

- - -

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 77. Er en af de i §§ 74, 74 A og 76 nævnte lovovertrædelser begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.«.

§ 89 A. Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension eller i henhold til lov om social pension modtager eller får forskud på pension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jf. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen.

- - -

24. I § 100 udgår: »og af formuen«.

§ 100. For det kalenderår, hvori ægteskabet er indgået, ansættes indkomsten på grundlag af det hidtil anvendte indkomstår. Hvor bestemmelsen i § 99 medfører, at en ægtefælle ophører med at anvende forskudt indkomstår, ansættes indkomsten for det indkomstår, der træder i stedet for det kalenderår, hvori ægteskabet indgås, på grundlag af en opgørelse af indkomsten i perioden fra det forskudte indkomstårs begyndelse til udgangen af kalenderåret. Reglerne i §§ 94-95 om omregning af indkomsten til et års indkomst forinden skatteberegningen finder tilsvarende anvendelse. Den af helårsindkomsterne, henholdsvis de regulerede helårsindkomster, og af formuen ved udgangen af den pågældendes indkomstår beregnede skat svares med beløbet for et år.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, ophæves § 16 .

§ 16. For formueskattepligtige omfattet af denne lov, hvis bo tages under konkursbehandling, ansættes den skattepligtige formue for alle indkomstår, der udløber under konkursen, under hensyn til, at nettoværdien af aktiver og passiver, der inddrages under konkursen, ansættes til 0 kr.

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til: ».« og »4) skattepligtig formue.« udgår.

§ 2. Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skatteansættes af ligningsrådet. Ansættelsen omfatter:

1) særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;

2) kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3;

3) anden indkomst, der er skattepligtig her til landet;

4) skattepligtig formue.

- - -

2. I § 12, stk. 1, udgår: », samt skattepligtig formue«.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning udfærdiger selvangivelsesskemaer, som skal benyttes af den skattepligtige ved selvangivelsen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, samt skattepligtig formue. Selvangivelse indgives til ligningsmyndigheden efter ligningsrådets bestemmelse, jf. § 2.

- - -

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt. dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1 eller § 4. Tilsvarende kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ikke fradrage tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en bestemmende indflydelse som omhandlet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, hvor fordringen ikke omfattes af § 3, stk. 1, eller § 4. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ved opgørelse af det ikke-fradragsberettigede tab efter 5. og 6. pkt. finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

- - -

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 6 B. - - -

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

- - -

§ 13

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)».

Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven)

2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 1. Ved påligningen af indkomst- og formueskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.

3. § 4 B ophæves.

§ 4 B. Ejendomme, der omfattes af § 14, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, efter fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 6, reguleret efter vurderingslovens § 2 A.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B, udgår: »og formue«.

§ 5. - - -

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

- - -

Stk. 6. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.

- - -

§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt. og i § 29, stk. 3, ændres »indkomst- og formueopgørelsen« til: »indkomstopgørelsen«.

§ 5. - - -

Stk. 5. Ligningsrådet kan tillade, at fradraget for de i stk. 1 nævnte renteudgifter m.v. fordeles over den periode, renteudgiften m.v. vedrører, når den skattepligtiges renteindtægter tilsvarende fordeles over den periode, renteindtægten vedrører. Er den i 1. pkt. nævnte fordeling af indtægter og udgifter anvendt ved indkomst- og formueopgørelsen, skal samme fordeling anvendes i senere indkomstår, medmindre Ligningsrådet tillader reglerne i stk. 1 anvendt. Ligningsrådet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter 1. og 2. pkt.

- - -

§ 29. - - -

Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomst- og formueopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 14 D. - - -

Stk. 3. I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

§ 14 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18 b og i lejelovens § 63 a.

§ 15 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

- - -

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til: »Renter af lån,» og »i den skattepligtige formue« ændres til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

§ 18. Lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2. Renter af sådanne lån kan kun i tilsvarende omfang bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A samt § 27 E, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 18 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal ved formueopgørelsen ansættes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit V A, ansættes til den i lovens § 34 C nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 40 pct. af saldoværdien. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

Stk. 2. Andre formueskattepligtige løsøregenstande bortset fra varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., ansættes ved formueopgørelsen efter deres værdi i handel og vandel.

§ 18 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes fast ejendom til den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, jf. § 14, nr. 1, i statsskatteloven, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Udlejning til beboelse anses i denne forbindelse ikke som erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 40 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 4. Ved anvendelsen af reglen i stk. 2 bortses fra anden anvendelse end anvendelsen til erhvervsmæssig virksomhed, hvor denne anden anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse. Reglen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor den erhvervsmæssige anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens anvendelse til andet end erhvervsmæssig virksomhed.

§ 18 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18 B med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede ejendomsværdi.

§ 19. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær, skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes med mindst 80 pct. af en til aktiens pålydende svarende andel i selskabets hele formue, opgjort på grundlag af selskabets status ved udgangen af det til grund for selskabets sidste skatteansættelse liggende regnskabsår efter de i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 12-14 indeholdte regler, medmindre særlige omstændigheder måtte begrunde en lavere værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets formue kan dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår. Ligeledes kan fradrages selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

§ 20. Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter m.v. af den i statsskattelovens § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet.

§ 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan kapitalværdien af løbende ydelser, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kun bringes til fradrag i tilfælde, hvor den årlige byrde eller ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 21 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue fradrages den skattepligtiges gæld, jf. § 13, litra a, i statsskatteloven. Gælden ansættes efter sit pålydende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende, ansættes gælden efter en tilsvarende kurs. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes kursansættelsen efter 1. punktum skal gennemføres for forskellige former for gæld. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter realkreditinstitutter skal give underretning til låntagerne om den skattemæssige kursværdi af gælden.

§ 27 E. - - -

Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3-5. Beløb, der er medregnet i indkomsten for et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst. Denne del af vederlaget kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)».

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

2. I § 16, stk. 1, udgår: »og formueskat«.

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).

- - -

3. I kapitel 2 affattes titlen således:

»Den skattepligtige indkomst«.

Den skattepligtige indkomst og formue

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår: »og formueskat«.

§ 18. - - -

Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Skatteministeren kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk.

- - -

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller sammen med de i personskattelovens § 19 a, stk. 3, nævnte personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori skattepligten ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-års-perioden). Udgangen af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder i stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører.

- - -

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 21 A. - - -

Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan betinges af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår som tilbagebetalingen vedrører.

- - -

7. § 22 ophæves.

§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 39. - - -

Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til: »stk. 3,» og § 50, stk. 6, ophæves.

§ 50. Reglerne i stk. 2-6 gælder for:

1. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3,

2. livsforsikring omfattet af § 53 A, stk. 4, og

3. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

- - -

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes statsskattelovens § 12.

10. I § 51 udgår: »at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og«.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

11. I Afsnit II A affattes titlen således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.«.

Indkomst- og formueskattepligtige forsikringsordninger m.v.

12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6« til:»Stk. 5«.

§ 53 A. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes kapitalværdien af en livsforsikring, som er omfattet af stk. 1. Formueskattepligten påhviler ejeren af forsikringen eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

- - -

Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse, såfremt livsforsikringen er oprettet, mens forsikringstageren er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§ 53 A, stk. 2,».

§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 50, stk. 3, og § 53 A, stk. 3, og 53 påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)».

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven)

2. § 18 ophæves og overskriften »Formueskat« udgår.

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1996 0,7 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Fra og med 1997 udgør formueskatten 0 pct..

Stk. 4. Bundfradraget udgør 2.400.000 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradraget for hver af ægtefællerne for indkomståret 1996 2.400.000 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

§ 19. - - -

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten.

3) Skat efter § 6 a beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.

4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.

5) Skat efter § 8 beregnet med et bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.

6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.

7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5, 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-7.

4. § 19 a ophæves.

§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 5. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.

Stk. 6. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.

§ 16

§ 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-4, og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens ! 53 A, stk. 1-4, tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse, efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

d) (ophævet ved lov nr. 218 af 10/4 1991),

e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,

f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

- - -

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af foreningens passiver. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder og suspensivt betingede rettigheder samt brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er tillagt foreningen og som ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen bortses der ligeledes fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

§ 14. - - -

Stk. 2. Opgørelsen af formuen foretages i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

- - -

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for anskaffelsessummen.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for anskaffelsessummen.

- - -

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt. , udgår: »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

3. § 1, stk. 2, 2. pkt. , affattes således:

§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst og formue, hvad enten den er positiv eller negativ. Omfatter skattepligten alene indkomst, selvangives alene indkomst.

Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde. Skatteministeren kan herunder bestemme, at skattepligtige, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal oplyse om hovedposter i privatforbruget, eller at hovedaktionærer som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, skal afgive en kapitalforklaring.

- - -

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår: »eller de ved indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

§ 2. Selvangivelsespligtigen omfatter ikke:

1) Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst eller de ved indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue.

2) Personer og dødsboer, der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, f, i eller j, sidstnævnte under forudsætning af, at den pågældende alene beskattes efter kildeskattelovens § 48 C.

3) Selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, e eller g.

4) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen m.v. ikke har indtægt, fortjeneste eller tab som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven.

5) Foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, i selskabsskatteloven ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål udelukkede er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

6) Aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1.

7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

- - -

5. I § 3, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. :

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :

§ 3. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren bestemme, at fysiske personer, der udøver erhverv, eller juridiske personer skal føre regnskab, hvis de ikke er bogførings- eller regnskabspligtige efter anden lovgivning. Bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v. og regler herom fastsat efter bogføringsloven finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Selvangivelsespligtige, der er bogførings- eller regnskabspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den kommunale skattemyndighed. Er årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den kommunale skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende årsregnskabet.

- - -

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt ., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3-4.«.

§ 3 A. Alle, der i et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet, skal senest en måned efter ejerrettens respektive råderettens indtræden underrette selskabet skriftligt om ejerens m.v. identitet. For fysiske personer opgøres ejerforholdet respektive rådeforholdet som nævnt i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

- - -

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. :

§ 4. Fysiske personer skal selvangive senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb. Selvangivelsesfristen for bogførings- eller regnskabspligtige samt hermed samlevende ægtefæller er dog først den 1. juli. Tilsvarende frister gælder for dødsboer.

- - -

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«: »fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår: »og formue«.

§ 5. Foreligger en selvangivelse ikke rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. Skatteministeren kan efter ansøgning fritage helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

- - -

Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes skønsmæssigt.

§ 8 S. Virksomheder med ejere, hvis indkomst og formue fra virksomheden opgøres fælles efter ligningslovens § 29, skal til brug for skatteligningen uden opfordring hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til de statslige told- og skattemyndigheder vedrørende det seneste indkomstår.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om de i stk. 1 nævnte ejeres andel af skattepligtig indkomst og formue fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode.

- - -

11. Efter § 6 A indsættes:

» § 6 B. Skatteministeren kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person, der ikke er bogførings- eller regnskabspligtig, indenfor en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse, hovedposter i årets privatforbrug og formuen ved indkomstårets udløb. Efterkommes et påbud efter 1. pkt. ikke, finder § 5, stk. 2 og 3, anvendelse.«.

12. I § 9, stk. 1 , indsættes efter »§ 6 A, stk. 2,»: »§ 6 B,».

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, stk. 2, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.

- - -

13. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Den, i hvis navn deponeringen er foretaget, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger.«.

§ 10. Skatteministeren kan bestemme, at indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. kun må foretages under iagttagelse af nærmere fastsatte legitimationsbestemmelser m.v. for kuponejeren.

Stk. 2. Den, der udbetaler udbyttet, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse indsende de fremkomne oplysninger om kuponindløsning til de statslige told- og skattemyndigheder med oplysning om selskabets m.v. navn og størrelsen af det udbetalte udbytte.

14. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 10 F. Den, der som udbyder eller formidler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med anskaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og hel eller delvis finansiering heraf (skattearrangement), har, når formålet hermed fortrinsvis er at nedbringe eller udskyde skattebyrden, pligt til over for skattemyndighederne at dokumentere realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og passiver m.v., der indgår heri. Udbyderen eller formidleren hæfter solidarisk med den skattepligtige for den eventuelle forhøjelse af den skattepligtiges indkomst- og formueskat, der fremkommer som følge af, at de nævnte dispositioner ikke anerkendes som reelle ved ligningen.

- - -

15. § 13 A, stk. 3, ophæves.

§ 13 A. - - -

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

16. I § 14, stk. 2 , indsættes efter »§ 6 A,»: »§ 6 B,».

§ 14. - - -

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-2, § 6 A, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 E, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med bøde.

17. I § 16, stk. 1, udgår: »eller formue«.

18. § 16, stk. 4, ophæves.

§ 16. Skattepligtige, der uden at have indgivet selvangivelse modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

- - -

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

19. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:

§ 18. Har nogen på en virksomheds vegne til brug ved afgørelse af, om virksomheden er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning for virksomheden overtrådt § 13, kan der pålægges virksomhedens ejer bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Er virksomheden et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der under tilsvarende betingelser pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Der fastsættes ikke forvandlingsstraf.

20. I § 21 udgår: »eller formue« og »indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 21. Har en person overtrådt §§ 13, 15 eller 16 eller borgerlig straffelovs § 289, og er strafansvaret forældet efter reglerne i sidstnævnte lovs §§ 93 og 94, påhviler det ham at betale en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indtægt eller formue, medmindre overtrædelsen alene består i medvirken til en andens skatteunddragelse. § 43, stk. 5, 6 og 7, i lov om indkomst- og formueskat til staten finder tilsvarende anvendelse.

§ 19

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og § 24 udgår: »og formue«.

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:

1) Skatteansættelse af indkomst og formue.

2) Godkendelse af opgørelse efter kildeskattelovens § 14, stk. 3, værdiansættelse af aktiver og passiver, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.

- - -

§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og formue, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for told- og skattekredsene.

- - -

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag om ansættelse af indkomst og formue, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

- - -

§ 23. Landsskatteretten kan påkende klager over følgende afgørelser:

1) Skatteansættelser af indkomst og formue.

2) Værdiansættelser af aktiver og passiver efter kildeskattelovens § 16, stk. 4, beregning af passivposter og bindende forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33 A i dødsboer.

3) Vurderinger af fast ejendom.

4) Værdiansættelser ved gaveafgiftsberegning og beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D.

5) Bindende forhåndsbesked.

6) Andre afgørelser, som ifølge lovgivningen kan indbringes for Landsskatteretten.

- - -

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om indkomst- og formueskat til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.

§ 17. - - -

Stk. 3. Skatteministeren kan bemyndige Ligningsrådet til at afgøre sager vedrørende efterbetaling af skat uden egentlig ændring af selve skatteansættelsen og om bødeansvar efter bestemmelserne i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten.

- - -

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og »indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår: »eller formue«.

§ 24. Skatteansættelser af indkomst og formue kan påklages, når den klageberettigede mener, at

1) den pågældende ikke er skattepligtig efter lovgivningens regler om indkomst- og formueskat til staten,

2) ansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) den skattepligtiges indkomst eller formue er ansat forkert eller

4) den skattepligtiges indkomst- eller formueskat er beregnet forkert.

§ 20

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til: »Indkomstskat«.

§ 1. Indkomst- og Formueskat til Staten udredes aarlig efter de i nærværende Lov indeholdte Regler:

3. §§ 12-14 ophæves.

§ 12. Som skattepligtig Formue betragtes, med de i § 10 og i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger, den skattepligtiges samlede rørlige og urørlige Formue. Skattepligtig er saaledes navnlig:

a. Faste Ejendomme med alt Tilbehør, Kreaturer, Redskaber og Maskiner samt i Behold værende afgrøde i Sæd, Hø, Halm osv., for saa vidt saadanne Beholdninger overstiger, hvad der til enhver Tid er fornødent for at holde Ejendommen i behørig Driftstilstand;

b. Skibe;

c. Varer, Raastoffer og andet Løsøre;

d. udestaaende Fordringer, Penge, Pengerepræsentativer, Værdipapirer, Kommandit- og andre Selskabsandele;

e. reelle Privilegier, Ret til at oppebære Tiende, Jordskyld eller Arvefæsteafgifter, samt overhovedet alle vedvarende Rettigheder og Fordringer, der har en værdi, som kan ansættes i Penge.

Til skattepligtig Formue henregnes ikke:

1. Møbler, Husgeråd, Gangklæder, Smykker og andet til husligt Indbo hørende Løsøre, samt Bog- og Kunstsamlinger eller lignende; for saa vidt derimod den skattepligtige anvender slige Genstande i sin Næring eller driver Handel med dem eller i øvrigt besidder dem i Forretningsøjemed, er de formueskatten underkastet.

2. Suspensivt betingede Formuerettigheder, saasom Retten til en endnu ikke forfalden Livsforsikringssum, Retten til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, hvoraf en anden foreløbig har Rentenydelse, o.lign. Naar den, der har Ret til den fremtidige Besiddelse af en Kapital, er Descendent af eller arveberettiget efter Rentenyderen, svarer Rentenyderen Formueskat af Kapitalen. Det samme gælder i alle Tilfælde, hvor Rentenyderen selv har fraskrevet sig Retten til Kapitalen, ligesom den, der har baandlagt en Kapital til Fordel for andre, men saaledes at Renten foreløbig skal tillægges Kapitalen, vedvarende svarer Formueskat af denne.

3. Brugsrettigheder eller Krav paa periodiske Ydelser af offentlig eller privat Natur, der er tillagt enkelte Personer for Livstid eller kortere Tid, saasom Ret til Pension, Livrente, Overlevelsesrente, Annuitet, Klosterhævning, Fribolig, Aftægtsydelse, Ydelse ifølge Forsikring for Ulykkestilfælde o.desl.

§ 13. Ved Beregningen af den skattepligtige Formue bliver at fradrage i den samlede Aktivmasse:

a. Den skattepligtiges Gæld;

b. Kapitalværdien af Pensioner, Aftægtsydelser og andre Periodiske Ydelser, som det paahviler den skattepligtige at udrede.

§ 14. Ved Værdsætningen af Formuen bliver følgende Regler at iagttage:

1. Faste Ejendomme sættes til den Værdi, hvortil de er vurderet til Ejendomsskyld med Fradrag af Arvefæsteafgifter og andre Byrder, hvortil intet Hensyn er taget ved Vurderingen til Ejendomsskyld, og med Tillæg af Værdien af Besætning, Inventar, Maskiner og andet Driftsmateriel. For saa vidt en Ejendom ikke maatte være vurderet til Ejendomsskyld paa det tidspunkt, da Ansættelse efter nærværende Lov finder sted, bliver Værdiansættelsen at foretage efter de i Loven om Ejendomsskyld foreskrevne Regler.

2. Værdipapirer ansættes, for saa vidt de noteres paa Københavns Børs, efter Kursværdien, i modsat Fald efter deres paalydende, medmindre det skønnes, at deres Værdi er forskellig derfra.

3. Udestaaende Fordringer, som ikke kan inddrives, medregnes ikke.

4. .....

5. Reelle Privilegier samt vedvarende Indkomster og Ydelser (§ 12, e) ansættes efter den Vederlagssum der kan paaregnes opnået for dem.

4. I § 42 udgår: »eller Formue«.

§ 42. Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes skyldig i et Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte Skat.

Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb, jf. herved § 40, 2 det Stykke Nr. 5, - paahviler der enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har været beskattet af sin fulde Indkomst eller Formue uden Hensyn til, om den paagældende har indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel af mindelig Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.

Beløbet kan inddrives ved Udpantning.

For de i § 2, nr. 5 nævnte skattepligtige foretages Udpantningen for Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet ansvarlig for Beløbet.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, udgår i § 1, stk. 1 ,: »og formue«.

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af:

1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller

2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller

3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

- - -

§ 22

§ 1. - - -

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat). Godtgørelsen efter denne lov og indtægtsførte henlæggelser efter virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke ved opgørelsen.

- - -

Stk. 4. Godtgørelsen medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Godtgørelsen modregnes i den skattepligtiges slutskat efter de regler, der er angivet i § 60, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), på samme måde som de i bestemmelsen nævnte beløb.

- - -

§ 23

§ 2. - - -

Stk. 2. For en virksomhed med flere ejere er anvendelse af lovens regler yderligere betinget af, at alle ejerne

a) anvender reglerne i denne lov,

b) har anvendt samme regnskabsperiode, jf. § 3,

c) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden indeholdende fælles skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,

d) vederlægges i forhold til deres andele i den personligt drevne virksomhed,

e) ved omdannelsen bliver omfattet af den kreds af personer m.v., som er angivet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4.

- - -

§ 24

1. § 3, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, jf. dog 2. pkt., med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, gives der et nedslag i den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi på 40 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af ejendomsværdien. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.«.

§ 3. - - -

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter §§ 18 B-18 C i ligningsloven og af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår med den formueskattepligtige værdi.

- - -

2. I § 6, stk. 2, udgår: »og formue«.

§ 6. - - -

Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst og formue over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 3.-10. pkt., tilsvarende anvendelse.Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Øvrige aktiver medregnes til den formueskattepligtige værdi med tillæg af eventuelt nedslag efter ligningslovens § 18 A. Aktiver, der ikke er formueskattepligtige, indgår i opgørelsen med anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld med den formueskattepligtige værdi.

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat m.v.« til: »indkomstskat m.v.«.

§ 21. Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

- - -

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2, 1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«.

§ 22 a. - - -

Stk. 5. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

- - -

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter til stk. 10.

§ 22 b. - - -

Stk. 10. Foretagne henlæggelser til konjunkturudligning kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Indestående på konto for konjunkturudliging medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

- - -

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen, der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue, som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af:

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld, og

6) anden gæld.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 2. - - -

Stk. 2. Den beregnede årsindkomst er indkomstgrundlaget, jf. § 2 a, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori tilskudsåret begynder. Ved beregningen af årsindkomsten ses der bort fra tilskud ydet i henhold til denne eller tidligere lov i det indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget, og der tillægges 75 pct. af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der overstiger 52.600 kr.

Stk. 3. Hvis den efter stk. 2 beregnede årsindkomst med fradrag af det i stk. 2, 2. pkt., nævnte formuetillæg er mindre end en årsindkomst opgjort på grundlag af det dagpengebeløb, der for samme indkomstår er fastsat i medfør af § 51, stk. 2, jf. § 54 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., anvendes dagpengeindkomsten, dog med tillæg af 75 pct. af den del af låntagers skattepligtige formue, som overstiger 52.600 kr.

Stk. 4. De i stk. 2-3 nævnte formuebeløb reguleres en gang årligt for tilskudsåret med satsreguleringsprocenten for det finansår, hvor tilskudsåret begynder, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De efter reguleringen fremkomne beløb afrundes til nærmeste 100-kronebeløb. Det er de aktuelle afrundede beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten.

§ 26

§ 1. Pligt til at svare kommunal indkomstskat påhviler enhver person, der er indkomstskattepligtig til staten efter § 1, jf. §§ 3-5, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat).

Stk. 2. Med hensyn til den kommunale skattepligts indtræden og ophør gælder reglerne om indtræden og ophør af indkomstskattepligt til staten, jf. afsnit II i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

§ 2. - - -

Stk. 4. En skattepligtig person, der er omfattet af § 1, nr. 4, i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), svarer for det eller de kalenderår, der følger efter udrejsen, i stedet for sædvanlig kommunal indkomstskat et skattebeløb, der fastsættes på grundlag af de regler, der gælder for beregningen af kommunal indkomstskat i Københavns Kommune. Hvis den pågældende er medlem af folkekirken, indgår også de regler, der gælder for beregningen af kirkelige afgifter i Københavns Kommune, i fastsættelsen af skattebeløbet, jf. dog stk. 5. Skattebeløbet tilfalder statskassen, idet der dog for det kalenderår, i hvilket tilbageflytning her til landet måtte finde sted, sker fordeling af skattebeløbet efter reglerne i nærværende lovs § 3. Såfremt tilbageflytning finder sted efter den 5. september, svares den kommunale indkomstskat for det følgende kalenderår til den kommune, hvor skatteyderen på tidspunktet for tilbageflytningen har den i § 2 nævnte tilknytning.

- - -

§ 9. Personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra a), b), d) og e) i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v., er pligtige til at svare kommunal indkomstskat af samme indkomst, hvoraf der svares indkomstskat til staten. Tilsvarende gælder for personer, der oppebærer anden indkomst omfattet af lovens § 2 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, forudsat at personen vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A. Det samme gælder for personer, der omfattes af § 2, stk. 1, litra j, i nævnte lov, i det omfang de ikke beskattes efter reglerne i lovens § 48 C. I tilfælde, hvor der i medfør af personskattelovens § 10, stk. 5, skal ske nedsættelse af de beregnede skatter under anvendelse af personfradrag, nedsættes den kommunale indkomstskat under anvendelse af samme personfradrag. Skatten svares med den gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende kalenderår nedrundet til nærmeste hele procent. Skatten tilfalder den kommune, der skal foretage slutligningen for de pågældende personer.

- - -

§ 14. For opkrævning af kommunal indkomstskat af personer samt af de kirkelige afgifter gælder de i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. indeholdte bestemmelser.

Efter 2. behandling den 17. december 1996

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds« til: »hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4«.

2. I § 11, stk. 1, 1., 3., 5. og 6. pkt., ændres »2-4« til: »5-7«.

3. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.

4. I § 11, stk. 3, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 5«.

5. I § 13 a, stk. 1, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,» til: »§ 11, stk. 2-4,».

§ 2

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, udgår »og formueskat«.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret ved § 1 i lov nr. 914 af 8. december 1993, ophæves § 14, stk. 2 .

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, affattes § 5, stk. 4 , således:

»Stk. 4 . Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.«

§ 5

§ 6

§ 7

1. I § 2, stk. 1 og 4, udgår »og formue«.

2. § 8, stk. 12, 3. pkt., ophæves.

§ 8

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, ophæves § 16 .

§ 9

1. Lovens titel affattes således:

3. § 2, stk. 8, § 22, stk. 4, § 25 A, stk. 1, 2. pkt., § 50, stk. 1, 3. pkt., § 97, § 98, stk. 3, § 109 og § 110 ophæves.

4. I § 4, stk. 1 og 2, § 5 C, stk. 2, § 21, § 25 A, stk. 1, 3. pkt., og § 90 udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 2, ændres »formuen og dennes afkast« til: »formueafkastet«.

6. I § 5, stk. 5, ændres »Beløb,» til: »Renter af beløb,» og »samt renter heraf«, og »formue og« udgår.

7. I § 6 ændres »Indkomst- og formueskattepligten« til: »Indkomstskattepligten«.

8. I afsnit III affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

9. § 24 A, 2. pkt., ophæves.

10. I § 24 A ændres »kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt« til: »kapitalindkomstskattepligtigt«.

11. § 34 ophæves.

12. I afsnit V affattes overskriften således:

»Opkrævning af indkomstskat m.v.«

13. I § 41, stk. 1, udgår »formueskat,».

14. I § 43, stk. 2, litra i, 4. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

15. I § 50, stk. 1, og § 51 udgår »eller formue«.

16. I § 52 ændres tre steder »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

17. I § 53, stk. 1 og 2, udgår »eller hans formueforhold ved indkomstårets udgang«.

18. I § 53, stk. 1 og 2, ændres »indkomst- og formueforhold« til: »indkomstforhold«.

19. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

20. I § 62 A, stk. 5, 1. pkt., ændres »indkomster, fradrag, formue eller gæld« til: »indkomster eller fradrag«.

21. I § 62 B, stk. 1, ændres »Indkomst- og formueskatten« til: »Indkomstskatten«.

22. § 77 affattes således:

» § 77. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 74, § 74 A og § 76 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

23. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Personer, som før 1. januar 1997 har fået henstand med den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, har fortsat henstand efter reglerne i stk. 2-7.«

24. I § 100 udgår »og af formuen«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, ophæves § 16 .

§ 11

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 29. september 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »;» til: ».«, og nr. 4 ophæves.

2. I § 12, stk. 1, udgår », samt skattepligtig formue«.

§ 12

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 6. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

2. I § 6 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 13

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)». 2. I § 1 ændres to steder »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

3. § 4 B ophæves.

4. I § 5, stk. 2 og stk. 6, 1. pkt., samt § 5 B, udgår »og formue«.

5. I § 5, stk. 5, 2. pkt., og § 29, stk. 3, ændres »indkomst- og formueopgørelsen« til: »indkomstopgørelsen«.

6. I § 14 D, stk. 3, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

7. § 14 I og § 15 L ophæves.

8. I § 16 B, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

9. I § 18, stk. 1, ændres »Lån,» til: »Renter af lån,», og »i den skattepligtige formue« ændres til: »ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«.

10. § 18, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

11. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Bestemmelserne« til: »Bestemmelsen«.

12. §§ 18 A-C, 19, 20, 21, 21 A og § 27 E, stk. 2, 4. pkt., ophæves.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)». 2. I § 16, stk. 1, udgår »og formueskat«.

3. I kapitel 2 affattes overskriften således:

»Den skattepligtige indkomst«.

4. I § 18, stk. 5, 2. pkt., udgår »og formueskat«.

5. I § 19 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

6. § 21 A, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 22 ophæves.

8. I § 39, stk. 4, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

9. I § 50, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4,» til: »stk. 3,», og § 50, stk. 6, ophæves.

10. I § 51 udgår »at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og«.

11. I afsnit II A affattes overskriften således:

»Indkomstskattepligtige forsikringsordninger m.v.« 12. § 53 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13. I § 53 A, stk. 7, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 6« til: »Stk. 5«.

14. I § 55 ændres »§ 53 A, stk. 3,» til: »§ 53 A, stk. 2,».

§ 15

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)». 2. § 18 med tilhørende overskrift ophæves.

3. § 19, stk. 2-8, ophæves.

4. § 19 a ophæves.

§ 16

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som ændret ved § 6 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 5 A ændres tre steder »§ 53 A, stk. 1-4« til: »§ 53 A, stk. 1-3«.

§ 17

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f, ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

2. § 14, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen medregnes foreningens aktiver og passiver til handelsværdien på opgørelsesdagen, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

3. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4«.

§ 18

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og formue«.

2. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

3. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

4. I § 2, stk. 1, nr. 1, udgår »eller de ved indkomstårets udløb ejede skattepligtig formue«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

6. I § 3, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

7. I § 3 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »personskattelovens § 19 a, stk. 2-4« til: »aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, sidste pkt., og stk. 3 og 4.«

8. I § 4, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

9. I § 5, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kan«: »fastsætte regler for klage over afgørelser efter 1. pkt., og«.

10. I § 5, stk. 3, og § 8 S, stk. 1 og 2, udgår »og formue«.

11. Efter § 6 A indsættes:

12. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 53 A, stk. 1-3,» til: »§ 53 A, stk. 1 og 2,».

13. I § 9, stk. 1, indsættes efter »§ 6 A, stk. 2,»: »§ 6 B,».

14. § 10 affattes således:

Stk. 2. Den, for hvem deponeringen er foretaget, skal oplyse det kontoførende institut om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i indberetningsåret underrette depositaren om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger.«

15. I § 10 F, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

16. § 13 A, stk. 3, ophæves.

17. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 6 A,»: »§ 6 B,».

18. I § 16, stk. 1, udgår »eller formue«.

19. § 16, stk. 4, ophæves.

20. § 18 affattes således:

21. I § 21 udgår »eller formue«, og »indkomst- og formueskat« ændres til: »indkomstskat«.

§ 19

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 14. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, § 12, stk. 1, § 16, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 udgår »og formue«.

2. § 17, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 24 ændres »indkomst- og formueskat« og »indkomst- eller formueskat« til: »indkomstskat«.

4. I § 24 udgår »eller formue«.

§ 20

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om indkomstskat til staten«.

2. I § 1 ændres »Indkomst- og Formueskat« til: »Indkomstskat«.

3. §§ 12-14 ophæves.

4. I § 42 udgår »eller Formue«.

§ 21

I lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, udgår i § 1, stk. 1, »og formue«.

§ 22

§ 23

§ 24

1. § 3, stk. 4, affattes således:

2. I § 6, stk. 2, udgår »og formue«.

3. § 8, stk. 2, affattes således:

4. I § 21, stk. 1, ændres »indkomst- og formueskat m.v.« til: »indkomstskat m.v.«

5. I § 22 a, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2, 1.-5. pkt.« til: »§ 8, stk. 2, 1.-3. pkt.«

6. § 22 b, stk. 10, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 10.

§ 25

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 29. marts 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres »af den for samme indkomstår ansatte skattepligtige formue, der« til: »af den del af formuen, der ved indkomstårets udgang«.

2. I § 2, stk. 3, ændres »skattepligtige formue, som« til: »formue, der ved indkomstårets udgang«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af

1) indestående i pengeinstitutter m.v. og kursværdien af obligationer og pantebreve i depot,

2) ejendomsværdi af danske ejendomme,

3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser,

4) anden formue,

5) gæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstituttter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld og

6) anden gæld.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 2, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-3« til: »stk. 2-4«.

§ 26

1. I § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 4, § 9, stk. 1, og § 14 ændres »indkomst- og formueskat« til: »indkomstskat«.

§ 27

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1997.

Versioner

1997-01-14