Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00090@1997-01-14/da

Indhold

1. Indledning

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

§ 1. Denne lov finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Stk. 2. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler dødsboer, der efter § 2, stk. 1 eller 2, i lov om skifte af dødsboer helt eller delvis behandles her i landet. Dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., eller som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, er dog ikke skattepligtige.

Stk. 3. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, § 65 A og § 65 C.

Stk. 4. Pligt til at betale indkomstskat efter kulbrinteskatteloven påhviler dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Undtaget fra indkomstskattepligten efter stk. 2-4 er dødsboer efter personer, der ved dødsfaldet var omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Stk. 6. For modtagere af boudlæg eller af udlodning samt for personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, gælder skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

Afsnit II

Dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter

Kapitel 2

§ 2. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse i forbindelse med

1) dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, bortset fra dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.,

2) dødsboer, der delvis udleveres til en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt.,

3) uskiftede boer, hvor den efterlevende ægtefælle i levende live skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i det i § 71, stk. 3, angivne omfang,

4) dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige efter § 1, stk. 3 eller 4, og

5) genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., i det i §§ 81-83 angivne omfang.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i § 67, stk. 2-6, angivne omfang.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 finder reglerne i dette afsnit kun anvendelse i det i § 52 angivne omfang, hvis skifteretten efter § 69 i lov om skifte af dødsboer har besluttet, at et bo skal undergives insolvensbehandling.

Kapitel 3

Dødsboets skattemæssige forhold

§ 3. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

1) dødsboer, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2,

2) uskiftede boer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72, og

3) genoptagelsesboer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, jf. dog § 81, stk. 2 og 3.

Afgrænsning af dødsboets indkomst

§ 4. Som dødsboets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde som dødsboets indkomst.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, hvilken ægtefælle et aktiv eller passiv tilhørte ved dødsfaldet, lægges fordelingen i boopgørelsen samt den i § 76 i lov om skifte af dødsboer nævnte opgørelse af den efterlevende ægtefælles aktiver og passiver til grund.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for et bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for et bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skiftebehandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov kun for at efterlade sig et bo.

Stk. 5. Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet, i det omfang det inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anvendelsen af denne lov som fælleseje.

Indkomstskattepligtens varighed

§ 5. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet senest 4 uger fra udlodningsdagen oplyser følgende til den kommunale skattemyndighed:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvad acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 4. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Skattefritagelse

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Stk. 2. Et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, skal uanset stk. 1 altid beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer har bestemt, at skæringsdagen for boopgørelsen udskydes.

Stk. 3. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger de i stk. 1 nævnte grænser for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 4

Dødsboer, der er fritaget for beskatning

§ 7. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter § 6.

Mellemperiodens skattepligtige indkomst m.v.

§ 8. Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, jf. § 17.

Skattepligtig indkomst

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., finder ligningslovens § 5, stk. 7, dog anvendelse.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke for aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har været ejet (pro anno-afskrivninger).

Stk. 3. Indkomst, som den skattepligtige tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i mellemperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen, og hele mellemperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Virksomhedsordningen

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-90, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 11, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 10, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder. I stedet for indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsskattens endelighed

§ 12. Medmindre der foretages afsluttende skatteansættelse efter § 13, anses afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter, der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet. Eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

Afsluttende skatteansættelse

§ 13. Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden kan kræves af den kommunale skattemyndighed og af dødsboet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan hvert af boerne for sit vedkommende kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Dødsboets krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først fremsættes senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Kravet skal ledsages af selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndigheds krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dog § 87, stk. 2 og 3. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 4. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 5. Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hvis

1) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det i § 10, stk. 1, nævnte grundbeløb,

2) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsfaldet anvendte kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, og indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat overstiger det i § 11, stk. 1, nævnte grundbeløb,

3) en efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og boet efter § 44, stk. 1, kræver et beløb beskattet hos den efterlevende ægtefælle, eller

4) afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, og ægtefællen efter § 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb beskattet hos afdøde.

Stk. 6. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud eller indestående på konjunkturudligningskontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat eller den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved afgørelsen af, om der skal foretages afsluttende skatteansættelse efter stk. 5, nr. 1 eller 2.

Stk. 7. I de i stk. 5, nr. 1-3, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden inden for de frister, der er nævnt i stk. 2. I de i § 5, nr. 4, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden senest ved udløbet af den selvangivelsesfrist, der gælder for den efterlevende ægtefælle for dødsåret.

Stk. 8. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2, 3 og 7.

Mellemperiodeskat

§ 14. Af afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct.

Stk. 2. I mellemperiodeskatten gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr.

Stk. 3. Grundbeløbet i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 15. Der opgøres et samlet beløb, der udgør summen af mellemperiodeskatten som opgjort efter § 14 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., og personskattelovens § 8 a, stk. 5, samt i de i §§ 10 og 11 nævnte tilfælde den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat.

Stk. 2. Hvis differencen mellem det i stk. 1 nævnte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. dog § 16, udgør et grundbeløb på 13.000 kr. eller derover, skal dødsboet betale det manglende skattebeløb. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den skattepligtige indkomst i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. dog § 16.

Stk. 3. Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, og det i stk. 1 nævnte beløb udgør et grundbeløb på 1.500 kr. eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. dog § 16.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Aktieindkomst

§ 16. Afdødes aktieindkomst i mellemperioden, der ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Aktieindkomst, der overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, modregnes i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1.

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

CFC-indkomst

§ 17. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Ophævelse af mellemperiodebeskatning

§ 18. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-17, og konstateres det efterfølgende, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13-17.

Stk. 2. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 2, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede dødsboskat efter § 30. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 3. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 3, opkræves sammen med den beregnede dødsboskat efter § 30 og behandles som en del af denne med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Kapitel 5

Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

§ 19. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdødes bo ikke er fritaget for beskatning efter § 6.

Stk. 2. Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under et for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden). Indkomst som nævnt i 1. pkt. benævnes bobeskatningsindkomst.

Dødsboets indtræden i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling

§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overtages aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. I det omfang gevinst og tab ved udlodning af aktiver, der tilhører den efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2, indtræder dødsboet i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden

§ 21. Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Aktieindkomsten og CFC-indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.

Stk. 3. Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret.

Bobeskatningsindkomsten

§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes. Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af afdøde i dødsåret, eller betales af boet.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

8) Vederlag, som afdøde har modtaget ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens § 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes.

9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4 (straksfradrag).

Stk. 2. Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Afdødes investeringsfondshenlæggelser kan ikke hæves til forlods afskrivning på dødsboets anskaffelser.

Stk. 4. Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningslovens afsnit IV A, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.

Stk. 5. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten.

Skattemæssige afskrivninger

§ 23. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2-4 på aktiver, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, i det omfang aktiverne udloddes med succession efter § 36, stk. 1. Der kan endvidere foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2 og 3 på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, hvis udlodning uden succession ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har været ejet (pro anno-afskrivninger).

Stk. 3. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens afsnit I-III nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der dog foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger, hvis de pågældende aktiver ikke efter almindelige regler afskrives ved anvendelse af pro anno-afskrivninger.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I-III uden omregning.

Virksomhedsordningen

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-90, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 24, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Andre regler

§ 26. Renter, som en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar har tilsvaret et dødsbo som følge af en acontoudlodning, er ikke skattepligtige.

Stk. 2. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten, men behandles skattemæssigt som henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle, en arving eller en legatar udfører arbejde for dødsboet, kan der ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Dette gælder, uanset hvilket vederlag boet har betalt den pågældende.

Dødsboets salg og andre afståelser

§ 27. Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2 og 3. For udlodning gælder §§ 28 og 29.

Stk. 2. Gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejerlejlighed medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 4, skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter disse bestemmelser. I gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, gives der et fradrag efter ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1-3, hvis der ved afståelse før dødsfaldet skulle være givet et sådant fradrag.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved boets afståelse af en ejendom, der er anskaffet af afdøde eller, når dødsboet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen som led i den pågældendes næringsvej, kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller ægtefællens besiddelsestid. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

Stk. 5. Ved opgørelsen af et dødsbos gevinst eller tab ved afståelse af aktier m.v., der tidligere er blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, finder aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Udlodning

§ 28. Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 2. Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige, i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2.

§ 29. Gevinst ved udlodning af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis ejendommen helt eller delvis blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 eller § 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, i det omfang gevinsten vedrører den del af udlodningen til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier med anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt.

Stk. 3. Beløbsgrænsen i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Dødsboskat

§ 30. Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.

Stk. 2. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Stk. 3. I dødsboskatten gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles fradragene efter stk. 2 og 3 mellem de to boer efter forholdet mellem bobeskatningsindkomsten i de to boer.

Stk. 5. I de i §§ 24 og 25 nævnte tilfælde fradrages i dødsboskatten den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat.

Stk. 6. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i dødsboskatten.

Stk. 7. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. dog § 32, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 8. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), godskrives dødsboet tillige de i stk. 8 nævnte foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen efter dødsåret.

Stk. 9. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Underskud

§ 31. Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til dødsboet. Beløbet kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden. Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2. pkt. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2.

Aktieindkomst

§ 32. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten ikke i bobeskatningsindkomsten, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, modregnes i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Hvis den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst i bobeskatningsperioden, modregnes det overskydende beløb i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i bobeskatningsindkomsten.

CFC-indkomst

§ 33. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Beskatningen af udlodning hos modtageren

§ 34. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved udlodning fra boer, der omfattes af § 3.

§ 35. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Ved udlodning af rentebærende aktiver kan modtageren i det første indkomstår, hvori renteindtægter af aktivet forfalder, fradrage beregnede renteindtægter fra sidste forfaldsdag forud for ophøret af boets indkomstskattepligt efter § 5 til og med den dag, hvor boets indkomstskattepligt er ophørt. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren gælder i øvrigt skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af §§ 36-40.

Stk. 2. Medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Succession

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

Stk. 2. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer. Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse på børsnoterede aktier, hvis modtageren efter udlodningen omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Stk. 3. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal en modtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, uanset aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4.

Stk. 4. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved beregning af nedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 1, i stedet for afståelsessummen anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af en ejendom, der er erhvervet ved udlodning med succession, og som er anskaffet af afdøde eller, når boet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen som led i dennes næringsvej, kan modtageren fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i afdødes, boets eller ægtefællens besiddelse. Ved beregningen af passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

§ 37. Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske, for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om en afståelse til en arving eller legatar, der ikke omfattes af den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, overstiger vedkommendes andel af boet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

§ 38. En udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun succedere efter § 36, stk. 1, i det omfang, aktiverne efter udlodningen kan beskattes her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Erhvervsvirksomhed

§ 39. Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren eller, hvis erhvervsvirksomheden udloddes til flere, en af disse

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningslovens afsnit IV A, på de for vedkommende gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget, på de for vedkommende gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, udloddes, kan overtage den til den pågældende del af erhvervsvirksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indestående på konto for opsparet overskud. § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 3. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder udloddes, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 4. En modtager, der falder uden for den i § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet overskud efter stk. 2 eller et indestående på konjunkturudligningskonto efter stk. 3, der svarer til vedkommendes andel i boet.

Andre regler

§ 40. Renter, som modtageren har tilsvaret boet som følge af en acontoudlodning, er ikke fradragsberettigede i modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Beløb, som et bo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, er ikke skattepligtige for modtageren.

Stk. 3. Hvis en modtager af udlodning fra et bo udfører arbejde for boet, skal den pågældende i hvert enkelt indkomstår beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang udført for andre.

Stk. 4. Hvis en modtager af udlodning fra et bo under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglerne i ligningslovens §§ 15 A-15 K, skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren ved anvendelsen af ligningslovens §§ 15 A-15 K stilles som en ejer. Modtageren kan endvidere foretage fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter samme regler som en ejer af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 P. Eventuel faktisk betalt leje modregnes i den beregnede lejeværdi efter 1. pkt. Hvis den faktisk betalte leje overstiger den beregnede lejeværdi, kan det overskydende beløb ikke modregnes i anden skattepligtig indkomst.

Stk. 5. Gevinst ved afståelse af ejerlejligheder, som er udloddet fra et bo, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. Ophørte lejeforhold i sådanne ejerlejligheder medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter den nævnte lovs § 1, stk. 4.

Kapitel 7

Beskatningen af en efterlevende ægtefælle

§ 41. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde omfattes af § 3.

Stk. 2. Anvendelsen af § 43, stk. 3, og § 50 forudsætter tillige, at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.

§ 42. I dødsåret og de efterfølgende år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-50.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde. Indtil udlodningstidspunktet anses indtægter og udgifter vedrørende det udloddede som den efterlevende ægtefælles indkomst.

§ 43. Den efterlevende ægtefælle omfattes af §§ 34-40.

Stk. 2. Hvis den efterlevende ægtefælle har betalt renteudgifter m.v., der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., kan udgifterne fuldt ud fradrages af den efterlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori betalingen sker.

Stk. 3. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få opgjort lejeværdien af egen bolig i en fast ejendom efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for den efterlevende ægtefælle efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

Erhvervsvirksomhed

§ 44. Hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan boet bestemme, at den efterlevende ægtefælle til sin skattepligtige indkomst i dødsåret skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.

Stk. 2. Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle i sin skattepligtige indkomst for dødsåret fradrage et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at et tilsvarende beløb medregnes ved en selvstændig skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden efter § 13, jf. § 9, stk. 1, nr. 7, eller medregnes til bobeskatningsindkomsten efter § 22, stk. 1, nr. 7.

§ 45. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningslovens afsnit IV A, på de for afdøde gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde havde foretaget, på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anvendte afdøde kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør en af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2.-4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2. og 3. pkt. Indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret deles under hensyn til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til henholdsvis den af afdøde ejede virksomhed og den resterende virksomhed. § 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 47. Hvis afdødes virksomhed, for hvilken der i indkomståret forud for dødsåret er sket beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I, udloddes til den efterlevende ægtefælle, kan denne overtage indestående på indskudskontoen. Udloddes en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, til den efterlevende ægtefælle, kan ægtefællen overtage den til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indskudskontoen. § 45, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis den efterlevende ægtefælle i forbindelse med udlodning af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder overtager indestående på konto for opsparet overskud, jf. § 39, stk. 2, skal ægtefællen tillige overtage indestående på indskudskontoen som nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 48. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere erhvervsvirksomheder. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Underskud

§ 49. Underskud i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden kan ikke fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Skatteberegning i dødsåret

§ 50. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til det dobbelte af det personfradrag, som tilkommer ægtefællen efter personskattelovens § 10, stk. 1. Uudnyttet personfradrag hos den efterlevende ægtefælle kan ikke overføres til skatteansættelsen af bobeskatningsperioden eller til skatteansættelsen af afdødes indkomst i mellemperioden.

Stk. 2. Ved beregningen af den efterlevende ægtefælles skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til to fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Indtrædelse i henstandsordninger

§ 51. I tilfælde, hvor skatteministeren har bevilget henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan skatteministeren tillade, at den efterlevende ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, forfalder henstandsbeløbet uanset frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, ikke, såfremt ejendommen udloddes til den efterlevende ægtefælle.

Kapitel 8

Insolvente dødsboer

§ 52. Stk. 2-4 finder anvendelse, når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 5, jf. § 69 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Dødsboet omfattes af konkursskattelovens kapitel 3 A.

Stk. 3. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-16, og træffer skifteretten efterfølgende bestemmelse om insolvensbehandling efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13-16. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 16, stk. 2, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede skat af konkursindkomst. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 4. Er der foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller §§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Træffer skifteretten bestemmelse om ophævelse af insolvensbehandling, finder reglerne i denne lov anvendelse i samme omfang, som det ville have været tilfældet, hvis insolvensbehandlingen ikke var blevet iværksat. Eventuel konkursbeskatning ophæves.

Kapitel 9

Begrænset skattepligtige dødsboer

§ 53. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når et dødsbo omfattes af § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne i §§ 3-51 samt §§ 84-96 tilsvarende anvendelse, jf. dog §§ 54-57.

§ 54. Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for et bo.

Stk. 3. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal dødsboet altid beskattes, hvis den særlige boopgørelse som nævnt i § 57 ikke er indsendt senest 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet.

Skattefritagne dødsboer

§ 55. Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. De i § 13, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., angivne frister for at kræve afsluttende skatteansættelse gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Den kommunale skattemyndighed kan fremsætte krav om afsluttende skatteansættelse senest 3 måneder efter modtagelsen af den særlige boopgørelse som nævnt i § 57.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

Ikke skattefritagne dødsboer

§ 56. Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, 2. pkt., medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

Boopgørelse og selvangivelse

§ 57. Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Boopgørelsen skal indeholde:

1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.

2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.

3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.

4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig foretages en selvangivelse for mellemperioden.

Stk. 3. Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen foretage en selvangivelse, jf. § 85.

Stk. 4. Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for acontoudlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af acontoudlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.

Afsnit III

Uskiftet bo m.v.

Kapitel 10

Beskatningen af den efterlevende ægtefælle

§ 58. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når

1) ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo,

2) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer,

3) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer eller

4) den efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der sket beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden efter §§ 13-16, ophæves sådan beskatning. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 2, godskrives den efterlevende ægtefælle. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 3, opkræves sammen med den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvor overtagelsen af boet er sket, og behandles som en del af disse med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Stk. 3. Når afdøde efterlader sig såvel fælleseje, herunder skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for et bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for et bo (særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig et bo. Hvis et af boerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf. dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67-70.

Stk. 4. I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje.

Den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling

§ 59. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den efterlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens afsnit IV A.

2) Afdødes investeringsfondshenlæggelser.

3) Afdødes indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos aktiver og passiver på dødsdagen.

Stk. 4. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, indtræder den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de regler, der ville have været gældende for førstafdøde.

Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle

§ 60. Den efterlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.

Stk. 2. Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden, jf. dog § 59, stk. 4.

§ 61. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få opgjort lejeværdien af boligen efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for ægtefællen efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2. Ved den efterlevende ægtefælles overtagelse af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

Afdødes indkomst i mellemperioden

§ 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.

Stk. 2. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Skatteberegning i dødsåret m.v.

§ 63. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den efterlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, og den efterlevende ægtefælle svarer herefter skat med summen af de beregnede skattebeløb.

Stk. 2. Den beregnede indkomstskat vedrørende afdødes mellemperiode og den beregnede indkomstskat for den efterlevende ægtefælle nedsættes hver med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 3. Uudnyttede personfradrag efter stk. 2 kan overføres til den anden ægtefælles skatteansættelse.

Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 5. Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

Stk. 6. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 64. Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 4. Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.

Indtræden i henstandsordninger

§ 65. I tilfælde, hvor skatteministeren har bevilget henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan skatteministeren tillade, at den efterlevende ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, gælder frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, kun, hvis den pågældende ejendom udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle.

Udlodning

§ 66. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende indtægter og udgifter af aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. dog stk. 2 og 4. Renter, der forfalder før skæringsdagen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder §§ 28 og 29, for så vidt angår de udloddede aktiver, tilsvarende anvendelse på den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse.

Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt dog vedrørende det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra udlodningen til den kommunale skattemyndighed oplyser:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvilke aktiver og passiver acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen.

Stk. 3. Ved acontoudlodning efter stk. 2 finder stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver for indberetningspligten efter stk. 2. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 5. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer den efterlevende ægtefælles skattepligt, for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører efter stk. 1-5. §§ 35, 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder endvidere §§ 36-38 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 11

Skifte af førstafdødes særbo

§ 67. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes særbo, når dette skiftes, uden at den efterlevende ægtefælle overtager det efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3-6 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte dødsboer.

Stk. 3. Hvis boet er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 7-18 anvendelse med de ændringer, der følger af § 68.

Stk. 4. Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19-33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69.

Stk. 5. For modtagere af udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder §§ 34-40.

Stk. 6. For den efterlevende ægtefælle gælder §§ 59-65 med de ændringer, der følger af § 70. I det omfang den efterlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41-48 samt § 51.

Skattefritagne boer

§ 68. Reglerne i §§ 8-18 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 2 og 3, medregnes kun en andel af de foreløbige indkomstskattebeløb, som svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Ikke skattefritagne boer

§ 69. Reglerne i §§ 19-33 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 30, stk. 7, godskrives boet kun en andel af afdødes skatter for dødsåret, der svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Den efterlevende ægtefælle

§ 70. Den efterlevende ægtefælle er uanset § 62, stk. 1, ikke skattepligtig af afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden, i det omfang de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den efterlevende ægtefælle kun den del af afdødes forudbetalte skatter for dødsåret, der ikke skal henregnes til afdøde efter § 68, stk. 2, eller godskrives boet efter § 69, stk. 2. 1. pkt. finder dog anvendelse, selv om der ikke foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden.

Kapitel 12

Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

§ 71. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2. Ved anvendelsen af de øvrige bestemmelser i denne lov på boer omfattet af dette kapitel træder datoen for imødekommelsen af skiftebegæringen, der benævnes imødekommelsesdagen, i stedet for dødsdagen.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), finder §§ 3-6 og §§ 19-52 anvendelse, jf. dog §§ 72-75.

Stk. 4. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med en eller flere arvinger eller legatarer efter førstafdøde og boet derefter på ny overtages til uskiftet bo, eller hvis skiftet afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b, finder §§ 59-66 anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis der før den første overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, finder §§ 41-51 anvendelse, for så vidt angår den efterlevende ægtefælle, mens §§ 34-40 finder anvendelse for modtagere af udlodning.

Fuldstændigt skifte

§ 72. Som det uskiftede bos indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde end den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den efterlevende ægtefælles arv af førstafdødes særbo er indgået i det uskiftede bo.

Stk. 3. Et uskiftet bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, beskattes uanset § 19, stk. 2, alene af indkomst som nævnt i stk. 1 i boperioden. Indkomsten opgøres under et for hele boperioden.

Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 42.850 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 73. Den efterlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde.

§ 74. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder 1. og 2. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, finder 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde fradrages i den efterlevende ægtefælles slutskat m.v. vedrørende imødekommelsesåret den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende konjunkturudligningsskat. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., henholdsvis § 22 b, stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 75. Underskud, som den efterlevende ægtefælle kan fremføre til fradrag i sin skattepligtige indkomst i imødekommelsesåret og i senere indkomstår, der fuldt ud omfattes af skiftet, kan, i det omfang de ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til den efterlevende ægtefælles senere indkomstår efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, kan ikke overføres til fradrag i boets skattepligtige indkomst. Hvis skæringsdagen i boopgørelsen er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst dog fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dennes seneste afsluttede indkomstår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i boets skattepligtige indkomst dog fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dette indkomstår.

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst udviser et underskud, skal der, i det omfang underskuddet ikke kan udnyttes ved overførsel til den efterlevende ægtefælle efter stk. 3, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet. § 31, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit IV

Boudlæg

Kapitel 13

§ 76. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse, hvis boet efter en afdød person er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, jf. dog denne lovs § 58, stk. 3, 3. pkt. Hvis afdøde ved dødsfaldet var enlig, gælder § 77. Hvis afdøde ikke var enlig, gælder §§ 78 og 79. For modtagere af boudlæg gælder § 80.

Enlige

§ 77. Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke.

Ikke enlige

§ 78. Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler herom. Skattekontrollovens § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), gælder 4. pkt. for overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 2. Var afdøde ved dødsfaldet gift, ikke separeret og samlevende med den efterlevende ægtefælle, finder §§ 7-18 tilsvarende anvendelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, jf. § 13, kan dog kun kræves af den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om boet.

Den efterlevende ægtefælle

§ 79. I dødsåret og efterfølgende indkomstår er den efterlevende ægtefælle indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskat for dødsåret finder § 50, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog kun, hvis den efterlevende ægtefælle var samlevende med afdøde ved dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Udlevering af aktiver m.v.

§ 80. Indkomst af aktiver, der udleveres fra et dødsbo i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, beskattes hos modtageren af boudlægget fra og med dødsdagen. Ved beskatningen af indkomst som nævnt i 1. pkt., herunder ved modtagerens afståelse af et aktiv, der er udleveret efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved boudlæg til afdødes efterlevende ægtefælle kan denne overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Afsnit V

Genoptagelse

Kapitel 14

§ 81. Ved genoptagelse af et bo gælder reglerne i afsnit II eller III, jf. dog stk. 2-4 og §§ 82 og 83. Ved anvendelsen af beløbsgrænser efter denne lov, der reguleres efter personskattelovens § 20, anvendes de regulerede beløb, der var eller ville have været gældende for det genoptagne bo.

Stk. 2. Indkomstskattepligten for et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, omfatter indtægter og udgifter af den formue, der omfattes af genoptagelsesboet, i perioden fra dødsfaldet til skæringsdagen i boopgørelsen i genoptagelsesboet, idet § 5, stk. 2-4, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, anvendes dog på summen af genoptagelsesboet og det genoptagne bo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, påvirkes skattefritagelsen af dette bo ikke af, at genoptagelsesboet er skattepligtigt efter stk. 3.

Ikke skattefritagne genoptagelsesboer

§ 82. Hvis hverken det genoptagne bo eller genoptagelsesboet var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat kun bofradrag efter § 30, stk. 2, i det omfang der ikke er givet bofradrag eller dette ikke er udnyttet ved beregningen af skatten i det genoptagne bo. Hvis det genoptagne bo både har oppebåret bofradrag efter § 30, stk. 2, og fradrag efter § 30, stk. 3, anses fradrag efter § 30, stk. 3, for opbrugt først. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3, i genoptagelsesboets skat, og uudnyttet fradrag efter § 30, stk. 3, kan ikke overføres til genoptagelsesboet.

Stk. 2. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat bofradrag efter § 30, stk. 2. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3.

Genoptagelse af uskiftet bo m.v.

§ 83. Genoptages et bo, der er overtaget af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og sker der ikke fornyet overtagelse efter § 58, stk. 1 eller 2, foretages der i det hele beskatning efter reglerne i §§ 3-57. Beskatning efter §§ 58-66 ophæves.

Afsnit VI

Værdiansættelse

Kapitel 15

§ 84. For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12.

Afsnit VII

Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og proklama

Kapitel 16

Selvangivelse

§ 85. Et bo omfattet af § 3, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, er selvangivelsespligtigt efter § 1, jf. § 2, i skattekontrolloven. Hvis boet omfattes af kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten arvingerne, i de i denne lovs § 72, stk. 3, nævnte tilfælde dog den efterlevende ægtefælle. Hvis boet omfattes af kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten bobestyreren.

Stk. 2. Selvangivelse skal foretages senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. § 32 og § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, skal der selvangives herom senest samtidig med indsendelse af tillægsopgørelsen.

Stk. 3. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2.

Kapitel 17

Tillægsskat

§ 86. Har afdøde overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og er der ikke før dødsfaldet fastsat nogen straf for forholdet, skal der efter reglerne i § 88 ud over eventuel restskat betales en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indkomst. Tillægsskatten kan dog ikke overstige størrelsen af en eventuel bøde for det strafbare forhold.

Stk. 2. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, fastsat, men ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 1. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav om tillægsskat efter stk. 1-3.

Stk. 5. Stilles der krav om tillægsskat, finder § 20 i skattekontrolloven tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte en frist for anerkendelse af kravet.

Stk. 6. Hvis den, der efter § 88 hæfter for en eventuel restskat, ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Hvis et krav om tillægsskat efter stk. 2 eller 3 ikke kan anerkendes, afgør skifteretten spørgsmålet.

Stk. 7. Fristen i § 87, stk. 2, jf. stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på fremsættelse af krav om tillægsskat.

Efterbetaling

§ 87. Har afdøde betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.

Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 4, i skattestyrelsesloven. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal kravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke, bortfalder ansvaret for betaling af skatten.

Stk. 3. Har skattemyndighederne fremsat en anmodning om oplysninger efter § 6 B, stk. 1, i skattekontrolloven, og efterkommes anmodningen ikke inden for en i anmodningen nærmere fastsat frist, forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor oplysningerne modtages.

Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes senest 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse om, at afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto efter § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4.

Stk. 5. Skattekrav omfattes ikke af et af dødsboet udstedt proklama, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse.

Kapitel 18

Hæftelsesregler m.v.

§ 88. Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i §§ 86 og 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift og afdødes andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i §§ 86 og 87 den efterlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i §§ 86 og 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde ægtefælle efter §§ 86 og 87.

Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.

Stk. 5. Hvis skifteretten træffer bestemmelse om insolvensbehandling af afdødes bo efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, gælder stk. 1-4 ikke, i det omfang afdødes efterlevende ægtefælle og arvinger opfylder deres forpligtelser efter § 104 i lov om skifte af dødsboer.

§ 89. Skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne lov.

Afsnit VIII

Forskellige bestemmelser

Kapitel 19

§ 90. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3 og 4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign., som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 91. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 92. Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 2/5 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 1/5 den amtskommune, hvortil afdøde svarede amtskommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6, mens den amtskommunale andel af skatten tilfalder den amtskommune, hvortil den pågældende kommune hører.

Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter i mellemperioden, som bliver endelige efter § 12, stk. 1 og 2, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6.

Stk. 3. Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat efter § 31 afholdes 2/5 af den kommune og 1/5 af den amtskommune, som ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunens og amtskommunens andel af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 afregnes af staten den 1. december i året efter det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Den 1. december hvert år sker der desuden afregning af kommunernes og amtskommunernes andele af de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Afsnit IX

Straffebestemmelser

Kapitel 20

§ 93. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen eller

2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 94. I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter § 95, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 95. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit X

Definitioner

Kapitel 21

§ 96. Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle afståelser fra et bo til arveladerens efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes efterlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den efterlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved dødsåret forstås i denne lov det indkomstår, med de af afdøde valgte begyndelses- og afslutningstidspunkter, hvori dødsfaldet er sket. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås dødsåret dog som perioden fra det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 3. Ved mellemperioden forstås i denne lov perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), anses som mellemperiode den periode, som efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92 og 93 træder i stedet for mellemperioden.

Stk. 4. Ved boperioden forstås i denne lov perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen.

Afsnit XI

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 22

§ 97. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 98. Kildeskattelovens bestemmelser finder uændret anvendelse på dødsboer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlæg og begravelsesudlæg efter personer, der er afgået ved døden før denne lovs ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer, hvor anmodning om skifte er indgivet før denne lovs ikrafttræden. Tilsvarende gælder de øvrige bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der finder anvendelse på dødsboer m.v.

§ 99. Ved anvendelsen af § 15, stk. 1, fradrages resterende virksomhedsskat henholdsvis resterende konjunkturudligningsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat m.v. efter § 10, stk. 3, eller § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 30 fradrages i dødsboskatten resterende virksomhedsskat henholdsvis resterende konjunkturudligningsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat m.v. efter § 10, stk. 3, eller § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 31, 2. pkt., medregnes, for så vidt angår indkomståret 1995, beløb, som de pågældende personer har betalt i særlig indkomstskat, og, for så vidt angår indkomstårene 1995 og 1996, formueskattebeløb, som de pågældende personer har betalt.

Stk. 4. § 35 finder tilsvarende anvendelse på aktiver, der er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, der er skiftet her i landet forud for kildeskattelovens ikrafttræden. Uanset § 35, stk. 2, finder §§ 36-38 dog ikke tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved anvendelsen af § 74, stk. 4, 2. pkt., gælder, at hvis den efterlevende ægtefælle vælger først at anvende virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., som affattet ved det af Folketinget den 20. december 1996 vedtagne forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.) fra og med indkomståret 1998, fremføres virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskat m.v. for indkomståret 1997, efter reglerne i § 10, stk. 3, 4. pkt., i virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996.

Stk. 6. §§ 81-83 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor det genoptagne bo ikke var omfattet af denne lov. Var det genoptagne bo omfattet af de hidtil gældende regler i kildeskatteloven, sidestilles boer, der var omfattet af kildeskattelovens §§ 16-19, med boer, der omfattes af denne lovs § 3. Uanset § 81, stk. 1, 2. pkt., skal der anvendes de regulerede beløb, der er gældende for det kalenderår, hvori genoptagelsen sker. Uanset § 82 gives der fuldt bofradrag efter § 30, stk. 2. Tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er beskattet efter kildeskattelovens § 29, sidestilles med tilfælde, hvor det genoptagne bo er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1.

§ 100. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

§ 1. Denne lov finder anvendelse på indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Stk. 2. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler dødsboer, der efter § 2, stk. 1 eller 2, i lov om skifte af dødsboer helt eller delvis behandles her i landet. Dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., eller som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling efter kapitel 12 i lov om skifte af dødsboer, er dog ikke skattepligtige.

Stk. 3. Pligt til at betale indkomstskat efter denne lovs bestemmelser om beskatning af dødsboer påhviler endvidere dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, § 65 A og § 65 C.

Stk. 4. Pligt til at betale indkomstskat efter kulbrinteskatteloven påhviler dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer indkomst som nævnt i kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Undtaget fra indkomstskattepligten efter stk. 2-4 er dødsboer efter personer, der ved dødsfaldet var omfattet af kildeskattelovens § 3, stk. 1.

Stk. 6. For modtagere af boudlæg eller af udlodning samt for personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, gælder skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

Afsnit II

Dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter

Kapitel 2

§ 2. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse i forbindelse med:

1) dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, bortset fra dødsboer, der overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 2-4, eller stk. 2, 1. pkt.,

2) dødsboer, der delvis udleveres til en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt.,

3) uskiftede boer, hvor den efterlevende ægtefælle i levende live skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i det i § 71, stk. 3, angivne omfang,

4) dødsboer, der behandles i udlandet, og som er skattepligtige efter § 1, stk. 3 eller 4, og

5) genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., i det i §§ 81-83 angivne omfang.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, finder reglerne i dette afsnit i forbindelse med dødsboer omfattet af § 67, stk. 1, kun anvendelse i det i § 67, stk. 2-6, angivne omfang.

Kapitel 3

Dødsboets skattemæssige forhold

§ 3. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på:

1) dødsboer, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2,

2) uskiftede boer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, jf. dog § 72, og

3) genoptagelsesboer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 5, jf. dog § 81, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder dog ikke anvendelse, når skifteretten efter § 69 i lov om skifte af dødsboer har besluttet, at et bo som nævnt i stk. 1 skal undergives insolvensbehandling, jf. herved denne lovs § 52.

Afgrænsning af dødsboets indkomst

§ 4. Som dødsboets indkomst anses indtægter og udgifter vedrørende den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde som dødsboets indkomst.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, hvilken ægtefælle et aktiv eller passiv tilhørte ved dødsfaldet, lægges fordelingen i boopgørelsen samt den i § 76 i lov om skifte af dødsboer nævnte opgørelse af den efterlevende ægtefælles aktiver og passiver til grund.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for et bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for et bo (særboet). Undergives de to boer en samlet skiftebehandling, anses afdøde dog ved anvendelsen af denne lov kun for at efterlade sig et bo.

Stk. 5. Var afdøde gift ved dødsfaldet, henregnes afdødes hidtidige fuldstændige særeje til fællesboet i det omfang det inddrages under skiftet i forbindelse med opfyldelsen af et vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Fuldstændigt særeje omfattet af 1. pkt. anses ved anvendelsen af denne lov som fælleseje.

Indkomstskattepligtens varighed

§ 5. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter boperioden, jf. dog stk. 24.

Stk. 2. Ved a conto-udlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet senest 4 uger fra udlodningsdagen oplyser følgende til den kommunale skattemyndighed:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvad a conto-udlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget a conto-udlodning.

4) Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Boets indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 4. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer boets indkomstskattepligt for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Skattefritagelse

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

Stk. 2. Et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, skal uanset stk. 1 altid beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer har bestemt, at skæringsdagen for boopgørelsen udskydes.

Stk. 3. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger de i stk. 1 nævnte grænser for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 5. Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 4

Dødsboer, der er fritaget for beskatning

§ 7. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter § 6.

Mellemperiodens skattepligtige indkomst mv.

§ 8. Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst for mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. CFC-indkomsten er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, jf. § 17.

Skattepligtig indkomst

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i mellemperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen medregnes. For renteudgifter som nævnt i ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., finder ligningslovens § 5, stk. 7, dog anvendelse.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke for aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har været ejet (pro anno-afskrivninger).

Stk. 3. Indkomst, som den skattepligtige tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i mellemperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen, og hele mellemperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hørte til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Virksomhedsordningen

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 11, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 10, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder. I stedet for indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6 og 7, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang, en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Forskudsskattens endelighed

§ 12. Medmindre der foretages afsluttende skatteansættelse efter § 13, anses afdødes indkomstskatter for mellemperioden og eventuelle restskatter, der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet. Eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., anses for indregnet i de foreløbige indkomstskattebeløb.

Stk. 2. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for, (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

Afsluttende skatteansættelse

§ 13. Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden kan kræves af den kommunale skattemyndighed og af dødsboet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan hvert af boerne for sit vedkommende kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt.

Stk. 2. Dødsboets krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet. Hvis boets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal kravet dog først fremsættes senest 2 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Kravet skal ledsages af selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 3. Den kommunale skattemyndigheds krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, jf. dog § 87, stk. 2 og 3. Fremsætter skattemyndigheden krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.

Stk. 4. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E. Skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 5. Der skal foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, hvis

1) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, og indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat overstiger det i § 10, stk. 1, nævnte grundbeløb,

2) afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsfaldet anvendte kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, og indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat overstiger det i § 11, stk. 1, nævnte grundbeløb,

3) en efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, og boet efter § 44, stk. 1, kræver et beløb beskattet hos den efterlevende ægtefælle, eller

4) afdøde i mellemperioden har drevet eller i væsentligt omfang deltaget i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, og ægtefællen efter § 9, stk. 1, nr. 7, kræver et beløb beskattet hos afdøde.

Stk. 6. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der indgår i dødsboet, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud eller indestående på konjunkturudligningskontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret ved afgørelsen af, om der skal foretages afsluttende skatteansættelse efter stk. 5, nr. 1 eller 2.

Stk. 7. I de i stk. 5, nr. 1-3, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden inden for de frister, der er nævnt i stk. 2. I de i § 5, nr. 4, nævnte tilfælde skal der selvangives for mellemperioden senest ved udløbet af den selvangivelsesfrist, der gælder for den efterlevende ægtefælle for dødsåret.

Stk. 8. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2, 3 og 7.

Mellemperiodeskat

§ 14. Af afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden betales mellemperiodeskat med 50 pct.

Stk. 2. I mellemperiodeskatten gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr.

Stk. 3. I de i §§ 10 og 11 nævnte tilfælde fradrages i mellemperiodeskatten den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat.

Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 15. Der opgøres et samlet beløb, der udgør summen af mellemperiodeskatten som opgjort efter § 14 samt eventuel overført restskat mv. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., personskattelovens § 8 a, stk. 5, og virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 4. pkt., og § 22 b, stk. 5, 3. pkt.

Stk. 2. Hvis differencen mellem det i stk. 1 nævnte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. dog § 16, udgør et grundbeløb på 13.000 kr. eller derover, skal dødsboet betale det manglende skattebeløb. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den skattepligtige indkomst i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. dog § 16.

Stk. 3. Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, og det i stk. 1 nævnte beløb udgør et grundbeløb på 1.500 kr. eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. dog § 16.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Aktieindkomst

§ 16. Afdødes aktieindkomst i mellemperioden, der ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Aktieindkomst, der overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, medregnes til den skattepligtige indkomst i mellemperioden med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, modregnes i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1.

Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i mellemperiodeskatten, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1.

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.

CFC-indkomst

§ 17. Afdødes CFC-indkomst i mellemperioden beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Ophævelse af mellemperiodebeskatning

§ 18. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-17, og konstateres det efterfølgende, at dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13-17.

Stk. 2. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 2, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede dødsboskat efter § 30. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 3. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 3, opkræves sammen med den beregnede dødsboskat efter § 30 og behandles som en del af denne med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Kapitel 5

Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

§ 19. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdødes bo ikke er fritaget for beskatning efter § 6.

Stk. 2. Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under et for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden). Indkomst som nævnt i 1. pkt. benævnes bobeskatningsindkomst.

Dødsboets indtræden i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling

§ 20. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overtages aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. I det omfang gevinst og tab ved udlodning af aktiver, der tilhører den efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2, indtræder dødsboet i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden

§ 21. Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Aktieindkomsten og CFC-indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.

Stk. 3. Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret.

Bobeskatningsindkomsten

§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.

2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.

3) Henlæggelse til investeringsfond, jf. lov om investeringsfonds, kan ikke foretages.

4) Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes. Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., skal dog alene fradrages i det omfang de er betalt af afdøde i dødsåret eller betales af boet.

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

6) Hvis afdødes efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.

7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle.

8) Vederlag, som afdøde har modtaget ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens § 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes.

9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4 (straksfradrag).

Stk. 2. Indskud på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Afdødes investeringsfondshenlæggelser kan ikke hæves til forlods afskrivning på dødsboets anskaffelser.

Stk. 4. Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningslovens afsnit IV A, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.

Stk. 5. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 6. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten.

Skattemæssige afskrivninger

§ 23. Der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2-4 på aktiver, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, i det omfang aktiverne udloddes med succession efter § 36, stk. 1.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har været ejet (pro anno-afskrivninger).

Stk. 3. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens afsnit I-III nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der dog foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger, hvis de pågældende aktiver ikke efter almindelige regler afskrives ved anvendelse af pro anno-afskrivninger.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I-III uden omregning.

Virksomhedsordningen

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitalafkastordningen

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2. Anvendte en efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 24, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter en af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Andre regler

§ 26. Renter, som en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar har tilsvaret et dødsbo som følge af en a conto-udlodning, er ikke skattepligtige.

Stk. 2. Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten, men behandles skattemæssigt som henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle, en arving eller en legatar udfører arbejde for dødsboet, kan der ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Dette gælder, uanset hvilket vederlag boet har betalt den pågældende.

Dødsboets salg og andre afståelser

§ 27. Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2 og 3. For udlodning gælder §§ 28 og 29.

Stk. 2. Gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejerlejlighed medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder mv.

Stk. 3. Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 4, skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter disse bestemmelser. I gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1, gives der et fradrag efter ejendomsavancebeskatningsloven § 9, stk. 1-3, hvis der ved afståelse før dødsfaldet skulle være givet et sådant fradrag.

Stk. 4. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved boets afståelse af en ejendom, der er anskaffet af afdøde eller, når dødsboet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen, som led i den pågældendes næringsvej, kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller ægtefællens besiddelsestid. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

Stk. 5. Ved opgørelsen af et dødsbos gevinst eller tab ved afståelse af aktier mv., der tidligere er blevet beskattet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, finder aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Udlodning

§ 28. Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.

Stk. 2. Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en efterlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2.

§ 29. Gevinst ved udlodning af en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis ejendommen helt eller delvis blev anvendt i afdødes eller en efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Gevinst ved udlodning af børsnoterede aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 eller § 4 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten i det omfang fortjenesten veddrører den del af udlodningen til den enkelte modtager, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. Indgår der i en udlodning aktier med anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, der beskattes efter 1. pkt.

Stk. 3. Beløbsgrænsen i stk. 2, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Dødsboskat

§ 30. Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct.

Stk. 2. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Stk. 3. I dødsboskatten gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles fradragene efter stk. 2 og 3 mellem de to boer efter forholdet mellem bobeskatningsindkomsten i de to boer.

Stk. 5. I de i §§ 24 og 25 nævnte tilfælde fradrages i dødsboskatten den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat.

Stk. 6. Resterende virksomhedsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat efter virksomhedsskattelovens 10, stk. 3, 4. pkt., kan fradrages i dødsboskatten. Resterende konjunkturudligningsskat, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets slutskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5, 3. pkt., kan fradrages i dødsboskatten.

Stk. 7. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i dødsboskatten.

Stk. 8. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. dog § 32, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 9. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), godskrives dødsboet tillige de i stk. 8 nævnte foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen efter dødsåret.

Stk. 10. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

Underskud

§ 31. Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til dødsboet. Beløbet kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden. Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2. pkt. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2.

Aktieindkomst

§ 32. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst ikke overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten ikke i bobeskatningsindkomsten, men beskattes endeligt efter reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 1.

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte beløbsgrænse, indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65, modregnes i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Hvis den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger den i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nævnte procent af den samlede aktieindkomst i bobeskatningsperioden, modregnes det overskydende beløb i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 50 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og 75 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen, i bobeskatningsindkomsten.

CFC-indkomst

§ 33. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med 34 pct. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Beskatningen af udlodning hos modtageren

§ 34. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse ved udlodning fra boer, der omfattes af § 3, stk. 1.

§ 35. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor boets indkomstskattepligt ophører efter § 5. Ved udlodning af rentebærende aktiver kan modtageren i det første indkomstår, hvori renteindtægter af aktivet forfalder, fradrage beregnede renteindtægter fra sidste forfaldsdag forud for ophøret af boets indkomstskattepligt efter § 5 til og med den dag, hvor boets indkomstskattepligt er ophørt. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren gælder i øvrigt skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af §§ 36-40.

Stk. 2. Medmindre andet følger af §§ 36-38, anses et udloddet aktiv for anskaffet af modtageren på tidspunktet for skattepligtens overgang til denne efter stk. 1, 1. pkt., til den værdi, hvormed aktivet er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Succession

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37-38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

Stk. 2. Ved den efterfølgende beskatning af modtageren af udlodning med succession anses et udloddet aktiv for erhvervet af modtageren på det tidspunkt, til det beløb og under de omstændigheder, hvorved det i sin tid er erhvervet af afdøde, boet eller, når boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen. Er der i afdødes, boets eller ægtefællens ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs status, overtages aktivet af modtageren med hensyntagen til sådanne ændringer. Er der ved udlodningen beregnet passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende det pågældende aktiv, lægges de omstændigheder med hensyn til anskaffelsestid, anskaffelsessum og anskaffelseshensigt, som blev lagt til grund ved beregningen af passivposten, til grund for beskatningen af aktivet hos modtageren. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse på børsnoterede aktier, hvis modtageren efter udlodningen omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Stk. 3. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal en modtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, eller 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, uanset aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4.

Stk. 4. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal modtageren ved beregning af nedslag efter aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 1, i stedet for afståelsessummen anvende den værdi, hvortil aktierne er medtaget i boopgørelsen, jf. dog boafgiftslovens § 12.

Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelse af en ejendom, der er erhvervet ved udlodning med succession, og som er anskaffet af afdøde eller, når boet er indtrådt i en efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen, som led i dennes næringsvej, kan modtageren fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i afdødes, boets eller ægtefællens besiddelse. Ved beregningen af passivpost efter boafgiftslovens § 13 a vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

§ 37. Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske for så vidt angår værdier, der svarer til modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for omfattet af § 27 og § 35. Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst, for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om en afståelse til en arving eller legatar, der ikke omfattes af den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, overstiger vedkommendes andel af boet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

§ 38. En udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun succedere efter § 36, stk. 1, i det omfang, aktiverne efter udlodningen kan beskattes her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Erhvervsvirksomhed

§ 39. Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren eller, hvis erhvervsvirksomheden udloddes til flere, en af disse,

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningslovens afsnit IV A, på de for vedkommende gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget, på de for vedkommende gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, udloddes, kan overtage den til den pågældende del af erhvervsvirksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indestående på konto for opsparet overskud. § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1.-2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 3. Anvendte afdøde eller den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden udloddes, overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder udloddes, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskontoen. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1.-2. pkt. forudsætter, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II.

Stk. 4. En modtager, der falder uden for den i § 37, stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte personkreds, kan højst overtage et indestående på konto for opsparet overskud efter stk. 2 eller et indestående på konjunkturudligningskonto efter stk. 3, der svarer til vedkommendes andel i boet.

Andre regler

§ 40. Renter, som modtageren har tilsvaret boet som følge af en a conto-udlodning, er ikke fradragsberettigede i modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Beløb, som et bo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, er ikke skattepligtige for modtageren.

Stk. 3. Hvis en modtager af udlodning fra et bo udfører arbejde for boet, skal den pågældende i hvert enkelt indkomstår beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for andre.

Stk. 4. Hvis en modtager af udlodning fra et bo under skiftet bebor en ejendom, for hvilken afdøde er beskattet af lejeværdi efter reglerne i ligningslovens §§ 15 A - 15 L, skal modtageren medregne lejeværdi af ejendommen i sin skattepligtige indkomst, idet modtageren ved anvendelsen af ligningslovens §§ 15 A - 15 L stilles som en ejer. Modtageren kan endvidere foretage fradrag for vedligeholdelsesudgifter efter samme regler som en ejer af ejendommen, jf. ligningslovens § 15 P. Eventuel faktisk betalt leje modregnes i den beregnede lejeværdi efter 1. pkt. Hvis den faktisk betalte leje overstiger den beregnede lejeværdi, kan det overskydende beløb ikke modregnes i anden skattepligtig indkomst.

Stk. 5. Gevinst ved afståelse af ejerlejligheder, som er udloddet fra et bo, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder. Ophørte lejeforhold i sådanne ejerlejligheder medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter den nævnte lovs § 1, stk. 4.

Kapitel 7

Beskatningen af en efterlevende ægtefælle

§ 41. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde omfattes af § 3, stk. 1.

Stk. 2. Anvendelsen af § 43, stk. 3, og § 50 forudsætter tillige, at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.

§ 42. I dødsåret og de efterfølgende år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-50.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle beskattes ikke af gevinst og tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles formue til andre arvinger eller legatarer efter afdøde. Indtil udlodningstidspunktet anses indtægter og udgifter vedrørende det udloddede som den efterlevende ægtefælles indkomst.

§ 43. Den efterlevende ægtefælle omfattes af §§ 34-40.

Stk. 2. Hvis den efterlevende ægtefælle har betalt renteudgifter mv., der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt., kan udgifterne fuldt ud fradrages af den efterlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori betalingen sker.

Stk. 3. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få opgjort lejeværdien af egen bolig i en fast ejendom efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for den efterlevende ægtefælle efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 4. Den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

Erhvervsvirksomhed

§ 44. Hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan boet bestemme, at den efterlevende ægtefælle til sin skattepligtige indkomst i dødsåret skal medregne et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den efterlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde.

Stk. 2. Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle i sin skattepligtige indkomst for dødsåret fradrage et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den efterlevende ægtefælle. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at et tilsvarende beløb medregnes ved en selvstændig skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden efter § 13, jf. § 9, stk. 1, nr. 7, eller medregnes til bobeskatningsindkomsten efter § 22, stk. 1, nr. 7.

§ 45. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningslovens afsnit IV A, på de for afdøde gældende betingelser, og

2) overtage investeringsfondshenlæggelser, som afdøde havde foretaget, på de for afdøde gældende betingelser.

Stk. 2. Anvendte afdøde virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. I stedet for indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret medregnes en forholdsmæssig del heraf, beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anvendte afdøde kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, når den pågældende virksomhed udgør en af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2.-4. pkt. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter reglerne i § 10, stk. 3, 3. og 4. pkt. Indestående på konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig del beregnet efter forholdet mellem den del af kapitalafkastet ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den overførte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. § 10, stk. 3, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på såvel indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, som indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, gælder 2.-3. pkt. Indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret deles under hensyn til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til henholdsvis den af afdøde ejede virksomhed og den resterende virksomhed. § 11, stk. 3, 3.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 47. Hvis afdødes virksomhed, for hvilken der i indkomståret forud for dødsåret er sket beskatning efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I, udloddes til den efterlevende ægtefælle, kan denne overtage indestående på indskudskontoen. Udloddes en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, til den efterlevende ægtefælle, kan ægtefællen overtage den til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed svarende del af indskudskontoen. § 45, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis den efterlevende ægtefælle i forbindelse med udlodning af en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder overtager indestående på konto for opsparet overskud, jf. § 39, stk. 2, skal ægtefællen tillige overtage indestående på indskudskontoen som nævnt i 1. og 2. pkt.

§ 48. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, eller kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på indkomst fra en erhvervsvirksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2-3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat til det beløb, der skal beskattes efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, henholdsvis § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når udlodningen omfatter en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere erhvervsvirksomheder. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Underskud

§ 49. Underskud i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden kan ikke fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten eller i afdødes skattepligtige indkomst for mellemperioden.

Skatteberegning i dødsåret

§ 50. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til det dobbelte af det personfradrag, som tilkommer ægtefællen efter personskattelovens § 10, stk. 1. Uudnyttet personfradrag hos den efterlevende ægtefælle kan ikke overføres til skatteansættelsen af bobeskatningsperioden eller til skatteansættelsen af afdødes indkomst i mellemperioden.

Stk. 2. Ved beregningen af den efterlevende ægtefælles skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til to fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Indtrædelse i henstandsordninger

§ 51. I tilfælde, hvor skatteministeren har bevilget henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan skatteministeren tillade, at den efterlevende ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, forfalder henstandsbeløbet uanset frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, ikke, såfremt ejendommen udloddes til den efterlevende ægtefælle.

Kapitel 8

Insolvente dødsboer

§ 52. Stk. 2-6 finder anvendelse, når skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 5, jf. § 69 i lov om skifte af dødsboer.

Stk. 2. Dødsboet omfattes af konkursskattelovens kapitel 3 A.

Stk. 3. Ved anvendelsen af konkursskattelovens regler træder dødsfaldet i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.

Stk. 4. Ved anvendelsen af konkursskattelovens regler på de i § 71 nævnte boer træder imødekommelsesdagen i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse. Den efterlevende ægtefælles indkomst i perioden fra begyndelsen af det indkomstår, hvori imødekommelsesdagen ligger, og frem til imødekommelsesdagen medregnes ikke i boets konkursindkomst. Uudnyttet underskud hos den efterlevende ægtefælle ved udgangen af imødekommelsesåret, som efter lovgivningens almindelige regler ville kunne fremføres til fradrag i de følgende år, kan alene fradrages i boets konkursindkomst. Dette gælder, hvadenten underskuddet hidrører fra det indkomstår, hvor imødekommelsesdagen ligger, eller fra tidligere indkomstår.

Stk. 5. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-16, og træffer skifteretten efterfølgende bestemmelse om insolvensbehandling efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, ophæves eventuel beskatning efter §§ 13-16. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 16, stk. 2, godskrives boet ved opkrævning af den beregnede skat af konkursindkomst. I det omfang, sådan godskrivning ikke kan ske, udbetales beløbet til boet.

Stk. 6. Er der foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller §§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Træffer skifteretten bestemmelse om ophævelse af insolvensbehandling, finder reglerne i denne lov anvendelse i samme omfang, som det ville have været tilfældet, hvis insolvensbehandlingen ikke var blevet iværksat. Eventuel konkursbeskatning ophæves.

Kapitel 9

Begrænset skattepligtige dødsboer

§ 53. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når et dødsbo omfattes af § 2, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde finder reglerne i §§ 3-51 samt §§ 84-96 tilsvarende anvendelse, jf. dog §§ 54-57.

§ 54. Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 2. Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for et bo.

Stk. 3. Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal dødsboet altid beskattes, hvis den særlige boopgørelse som nævnt i § 57 ikke er indsendt senest 2 år og 3 måneder efter dødsfaldet.

Skattefritagne dødsboer

§ 55. Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13 af indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. De i § 13, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., angivne frister for at kræve afsluttende skatteansættelse gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Den kommunale skattemyndighed kan fremsætte krav om afsluttende skatteansættelse senest 3 måneder efter modtagelsen af den særlige boopgørelse som nævnt i § 57.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

Ikke skattefritagne dødsboer

§ 56. Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 5, § 48 B, § 48 C, § 65 A og § 65 C samt kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, indgår ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Skat vedrørende indkomst som nævnt i 1. pkt. bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3. Ved opgørelsen af betalte skatter efter § 31, 2. pkt., medregnes alene dansk skat. Ved opgørelsen medregnes betalte skatter som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

Boopgørelse og selvangivelse

§ 57. Senest 3 måneder efter udlodningen af det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, eller kulbrinteskatteloven skal boet indsende en særlig boopgørelse til den kommunale skattemyndighed.

Stk. 2. Boopgørelsen skal indeholde:

1) Angivelse af afdødes identitet og af dødsdagen.

2) Opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue med angivelse af værdien ved udlodningen samt en angivelse af, hvornår de enkelte aktiver er udloddet.

3) Oplysning om, til hvem aktiverne er udloddet.

4) For boer, der ifølge boopgørelsen er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, angivelse af, om der kræves afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter § 13. Kræves der afsluttende skatteansættelse, skal der samtidig foretages en selvangivelse for mellemperioden.

Stk. 3. Boer, der ifølge boopgørelsen ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, skal samtidig med boopgørelsen foretage en selvangivelse, jf. § 85.

Stk. 4. Ved anvendelsen af denne lovs bestemmelser om boopgørelser på den i stk. 1 nævnte boopgørelse træder tidspunktet for udlodningen af det sidste aktiv i stedet for skæringsdagen. Tidligere foretagne udlodninger anses for a conto-udlodninger, idet bestemmelsen om indberetning af a conto-udlodninger i § 5, stk. 2, dog ikke finder anvendelse.

Afsnit III

Uskiftet bo mv.

Kapitel 10

Beskatningen af den efterlevende ægtefælle

§ 58. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og når

1) ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo,

2) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer,

3) dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer, eller

4) den efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter førstafdøde.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder endvidere anvendelse, når et påbegyndt egentligt skifte omfattet af denne lovs afsnit II afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, eller ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der sket beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden efter §§ 13-16, ophæves sådan beskatning. Eventuelle af boet indbetalte beløb efter § 15, stk. 2, godskrives den efterlevende ægtefælle. Eventuelle til boet udbetalte beløb efter § 15, stk. 3, opkræves sammen med den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvor overtagelsen af boet er sket, og behandles som en del af disse med hensyn til hæftelse og inddrivelse.

Stk. 3. Når afdøde efterlader sig såvel fælleseje, herunder skilsmissesæreje, som fuldstændigt særeje, anses ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje for et bo (fællesboet) og afdødes hidtidige fuldstændige særeje for et bo (særboet). Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., gælder dog reglerne i dette kapitel, idet afdøde i så fald kun anses for at efterlade sig et bo. Hvis et af boerne overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens det andet sluttes ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder reglerne i dette kapitel, jf. dog § 80. Hvis fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., mens særboet skiftes, gælder reglerne i dette kapitel med de ændringer, der følger af §§ 67-70.

Stk. 4. I det omfang udlevering efter stk. 1 omfatter aktiver og passiver, der hidrører fra førstafdødes fuldstændige særeje, anses disse ved anvendelsen af reglerne i denne lov som hidrørende fra førstafdødes andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje.

Den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling

§ 59. Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling, med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde. Ved beskatningen af den efterlevende ægtefælle anses aktiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den efterlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den efterlevende ægtefælle med hensyntagen til sådanne ændringer.

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens afsnit IV A.

2) Afdødes investeringsfondshenlæggelser.

3) Afdødes indskud på etableringskonto.

Stk. 3. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes eller det uskiftede bos aktiver og passiver på dødsdagen.

Stk. 4. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, indtræder den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til virksomheden.

Stk. 5. Underskud i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.

Indkomstopgørelsen for den efterlevende ægtefælle

§ 60. Den efterlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.

Stk. 2. Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden, jf. dog § 59, stk. 4.

§ 61. Hvis afdøde opfyldte de aldersmæssige betingelser for at få opgjort lejeværdien af boligen efter ligningslovens § 15 E, stk. 2, eller betingelserne for nedsættelse af lejeværdien efter ligningslovens § 15 F, beregnes lejeværdien for ægtefællen efter disse regler, uanset om ægtefællen selv opfylder de nævnte betingelser. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, ophører retten til nedsættelse af lejeværdien efter 1. pkt. med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

Stk. 2. Ved den efterlevende ægtefælles overtagelse af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

Afdødes indkomst i mellemperioden

§ 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.

Stk. 2. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Skatteberegning i dødsåret mv.

§ 63. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den efterlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, og den efterlevende ægtefælle svarer herefter skat med summen af de beregnede skattebeløb.

Stk. 2. Den beregnede indkomstskat vedrørende afdødes mellemperiode og den beregnede indkomstskat for den efterlevende ægtefælle nedsættes hver med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 3. Uudnyttede personfradrag efter stk. 2 kan overføres til den anden ægtefælles skatteansættelse.

Stk. 4. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 5. Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

Stk. 6. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 64. Afdødes resterende virksomhedsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 10, stk. 3, i virksomhedsskatteloven. Afdødes resterende konjunkturudligningsskat kan overføres til den efterlevende ægtefælle efter § 22 b, stk. 5, i virksomhedsskatteloven.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, kan, i det omfang den ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i den efterlevende ægtefælles skat.

Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 4. Når dødsboet efter førstafdøde er udleveret til den efterlevende ægtefælle i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, jf. § 58, stk. 1, nr. 2, tilfalder overskydende skat for dødsåret og tidligere indkomstår ægtefællen uden om dødsboet.

Indtræden i henstandsordninger

§ 65. I tilfælde, hvor skatteministeren har bevilget henstand med betaling af skatter pålignet efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, kan skatteministeren tillade, at den efterlevende ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 2. Har afdøde i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 6 fået udsættelse med betaling af frigørelsesafgift, gælder frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, kun, hvis den pågældende ejendom udloddes til andre end den efterlevende ægtefælle.

Udlodning

§ 66. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende indtægter og udgifter af aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. dog stk. 2 og 4. Renter, der forfalder før skæringsdagen, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen, medregnes i den efterlevende ægtefælles indkomst. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder §§ 28 og 29 for så vidt angår de udloddede aktiver tilsvarende anvendelse på den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse.

Stk. 2. Ved a conto-udlodning ophører den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt dog vedrørende det udloddede, hvis ægtefællen inden 4 uger fra udlodningen til den kommunale skattemyndighed oplyser:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvilke aktiver og passiver a conto-udlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget a conto-udlodning.

4) Værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen.

Stk. 3. Ved a conto-udlodning efter stk. 2 finder stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse typer aktiver fra indberetningspligten efter stk. 2. Den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende sådanne aktiver ophører på udlodningsdagen.

Stk. 5. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, vedvarer den efterlevende ægtefælles skattepligt for så vidt angår indtægter og udgifter, der kan henføres til de omhandlede dele af boet, til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indkomstskattepligten af udloddede aktiver påhviler modtageren fra og med dagen efter den dag, hvor den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt ophører efter stk. 1-5. §§ 35, 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse. Hvis boets aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger de i § 6, stk. 1, nævnte grundbeløb, finder endvidere §§ 36-38 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 11

Skifte af førstafdødes særbo

§ 67. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på afdødes særbo, når dette skiftes, uden at den efterlevende ægtefælle overtager det efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3-6 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte dødsboer.

Stk. 3. Hvis boet er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 7-18 anvendelse med de ændringer, der følger af § 68.

Stk. 4. Hvis boet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, finder §§ 19-33 anvendelse med de ændringer, der følger af § 69.

Stk. 5. For modtagere af udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder §§ 34-40.

Stk. 6. For den efterlevende ægtefælle gælder §§ 59-65 med de ændringer, der følger af § 70. I det omfang den efterlevende ægtefælle modtager udlodning fra et bo, der er omfattet af stk. 1, gælder dog i stedet §§ 41-48 samt § 51.

Skattefritagne boer

§ 68. Reglerne i §§ 8-18 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 2 og 3, medregnes kun en andel af de foreløbige indkomstskattebeløb, som svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Ikke skattefritagne boer

§ 69. Reglerne i §§ 19-33 finder kun anvendelse på afdødes indtægter og udgifter i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 30, stk. 8, godskrives boet kun en andel af afdødes skatter for dødsåret, der svarer til forholdet mellem på den ene side afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje, og på den anden side afdødes samlede indtægter og udgifter i mellemperioden.

Den efterlevende ægtefælle

§ 70. Den efterlevende ægtefælle er uanset § 62, stk. 1, ikke skattepligtig af afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden i det omfang, de hidrører fra afdødes fuldstændige særeje.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 63, stk. 7, godskrives den efterlevende ægtefælle kun den del af afdødes forudbetalte skatter for dødsåret, der ikke skal henregnes til afdøde efter § 68, stk. 2, eller godskrives boet efter § 69, stk. 2. 1. pkt. finder dog anvendelse, selv om der ikke foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden.

Kapitel 12

Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

§ 71. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2. Ved anvendelsen af de øvrige bestemmelser i denne lov på boer omfattet af dette kapitel træder datoen for imødekommelsen af skiftebegæringen, der benævnes imødekommelsesdagen, i stedet for dødsdagen.

Stk. 3. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), finder §§ 3-6 og §§ 19-52 anvendelse, jf. dog §§ 72-75.

Stk. 4. Hvis den efterlevende ægtefælle skifter med en eller flere arvinger eller legatarer efter førstafdøde, og boet derefter på ny overtages til uskiftet bo, eller hvis skiftet afsluttes ved, at den efterlevende ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b, finder §§ 59-66 anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis der før den første overtagelse til uskiftet bo er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, finder §§ 41-51 anvendelse for så vidt angår den efterlevende ægtefælle, mens §§ 34-40 finder anvendelse for modtagere af udlodning.

Fuldstændigt skifte

§ 72. Som det uskiftede bos indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde end den efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Det uskiftede bo er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Hvis et særbo efter førstafdøde er skiftet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, anvendes beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, dog på summen af det uskiftede bo og afdødes særbo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder anvendelse. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke i det omfang, den efterlevende ægtefælles arv af førstafdødes særbo er indgået i det uskiftede bo.

Stk. 3. Et uskiftet bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, beskattes uanset § 19, stk. 2, alene af indkomst som nævnt i stk. 1 i boperioden. Indkomsten opgøres under et for hele boperioden.

Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 42.850 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 73. Den efterlevende ægtefælle beskattes i boperioden af indtægter og udgifter vedrørende den formue, der er inddraget under skiftet. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde.

§ 74. Anvendte den efterlevende ægtefælle ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, gælder reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I henholdsvis afsnit II med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder 1. og 2. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder, finder 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde fradrages i den efterlevende ægtefælles skatter vedrørende imødekommelsesåret den til det beskattede overskud svarende virksomhedsskat henholdsvis den til den beskattede henlæggelse svarende konjunkturudligningsskat.

Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 75. Underskud, som den efterlevende ægtefælle kan fremføre til fradrag i sin skattepligtige indkomst i imødekommelsesåret og i senere indkomstår, der fuldt ud omfattes af skiftet, kan, i det omfang de ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til den efterlevende ægtefælles senere indkomstår efter personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler, fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, kan ikke overføres til fradrag i boets skattepligtige indkomst. Hvis skæringsdagen i boopgørelsen er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst dog fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Underskud i boets skattepligtige indkomst kan fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dennes seneste afsluttede indkomstår forud for skæringsdagen i den endelige boopgørelse. Hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse er sammenfaldende med udløbet af den efterlevende ægtefælles indkomstår, kan underskud i boets skattepligtige indkomst dog fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dette indkomstår.

Stk. 4. Hvis boets skattepligtige indkomst udviser et underskud, skal der, i det omfang underskuddet ikke kan udnyttes ved overførsel til den efterlevende ægtefælle efter stk. 3, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af underskuddet. § 31, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Afsnit IV

Boudlæg

Kapitel 13

§ 76. Reglerne i dette afsnit finder anvendelse, hvis boet efter en afdød person er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, jf. dog denne lovs § 58, stk. 3, 3. pkt. Hvis afdøde ved dødsfaldet var enlig, gælder § 77. Hvis afdøde ikke var enlig, gælder §§ 78-79. For modtagere af boudlæg gælder § 80.

Enlige

§ 77. Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke.

Ikke enlige

§ 78. Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler herom. Skattekontrollovens § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), gælder 4. pkt. for overskydende skat vedrørende kalenderåret forud for det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 2. Var afdøde ved dødsfaldet gift, ikke separereret og samlevende med den efterlevende ægtefælle, finder §§ 7-18 tilsvarende anvendelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, jf. § 13, kan dog kun kræves af den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om boet.

Den efterlevende ægtefælle

§ 79. I dødsåret og efterfølgende indkomstår er den efterlevende ægtefælle indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskat for dødsåret finder § 50, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog kun, hvis den efterlevende ægtefælle var samlevende med afdøde ved dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Udlevering af aktiver mv.

§ 80. Indkomst af aktiver, der udleveres fra et dødsbo i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer, beskattes hos modtageren af boudlægget fra og med dødsdagen. Ved beskatningen af indkomst som nævnt i 1. pkt., herunder ved modtagerens afståelse af et aktiv, der er udleveret efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, gælder skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved boudlæg til afdødes efterlevende ægtefælle kan denne overtage afdødes indskud på etableringskonto på de for afdøde gældende betingelser.

Afsnit V

Genoptagelse

Kapitel 14

§ 81. Ved genoptagelse af et bo gælder reglerne i afsnit II eller III, jf. dog stk. 2-4 og §§ 82-83. Ved anvendelsen af beløbsgrænser efter denne lov, der reguleres efter personskattelovens § 20, anvendes de regulerede beløb, der var eller ville have været gældende for det genoptagne bo.

Stk. 2. Indkomstskattepligten for et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, stk. 1, omfatter indtægter og udgifter af den formue, der omfattes af genoptagelsesboet, i perioden fra dødsfaldet til skæringsdagen i boopgørelsen i genoptagelsesboet, idet § 5, stk. 2-4, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Et genoptagelsesbo, der er omfattet af § 3, stk. 1, er fritaget for beskatning, hvis det opfylder betingelserne herfor, jf. § 6. Beløbsgrænserne i § 6, stk. 1, anvendes dog på summen af genoptagelsesboet og det genoptagne bo. Der regnes med aktivernes og nettoformuernes værdi på skæringsdagen i boopgørelserne, idet § 6, stk. 3, dog finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, påvirkes skattefritagelsen af dette bo ikke af, at genoptagelsesboet er skattepligtigt efter stk. 3.

Ikke skattefritagne genoptagelsesboer

§ 82. Hvis hverken det genoptagne bo eller genoptagelsesboet var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat kun bofradrag efter § 30, stk. 2, i det omfang der ikke er givet bofradrag, eller dette ikke er udnyttet ved beregningen af skatten i det genoptagne bo. Hvis det genoptagne bo både har oppebåret bofradrag efter § 30, stk. 2, og fradrag efter § 30, stk. 3, anses fradrag efter § 30, stk. 3, for opbrugt først. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3, i genoptagelsesboets skat, og uudnyttet fradrag efter § 30, stk. 3, kan ikke overføres til genoptagelsesboet.

Stk. 2. Hvis det genoptagne bo var fritaget for beskatning efter § 6, gives der i genoptagelsesboets skat bofradrag efter § 30, stk. 2. Der gives ikke fradrag efter § 30, stk. 3.

Genoptagelse af uskiftet bo mv.

§ 83. Genoptages et bo, der er overtaget af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., og sker der ikke fornyet overtagelse efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, foretages der i det hele beskatning efter reglerne i §§ 3-57. Beskatning efter §§ 58-66 ophæves.

Afsnit VI

Værdiansættelse

Kapitel 15

§ 84. For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12.

Afsnit VII

Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og proklama

Kapitel 16

Selvangivelse

§ 85. Et bo omfattet af § 3, stk. 1, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, er selvangivelsespligtigt efter § 1, jf. § 2, i skattekontrolloven. Hvis boet omfattes af kapitel 15 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten arvingerne, i de i denne lovs § 72, stk. 3, nævnte tilfælde dog den efterlevende ægtefælle. Hvis boet omfattes af kapitel 16 i lov om skifte af dødsboer, påhviler selvangivelsespligten bobestyreren.

Stk. 2. Selvangivelse skal foretages senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. § 32 og § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer. Hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, skal der selvangives herom senest samtidig med indsendelse af tillægsopgørelsen.

Stk. 3. Skattekontrollovens § 4, stk. 4, om henstand med selvangivelsesfristen og § 5 om sanktioner ved ikke rettidig eller manglende selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på selvangivelsesfristerne efter stk. 2.

Kapitel 17

Tillægsskat

§ 86. Har afdøde overtrådt straffelovens § 289 eller skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, og er der ikke før dødsfaldet fastsat nogen straf for forholdet, skal der efter reglerne i § 88 ud over eventuel restskat betales en tillægsskat svarende til skatten af den udeholdte indkomst. Tillægsskatten kan dog ikke overstige størrelsen af en eventuel bøde for det strafbare forhold.

Stk. 2. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, fastsat, men ikke fuldbyrdet ved den pågældendes død, fastsættes der i stedet for straffen en tillægsskat efter reglerne i stk. 1. Er der alene tale om bødestraf, kan tillægsskatten ikke overstige det fastsatte bødebeløb.

Stk. 3. Er en straf for et af de forhold, der er nævnt i stk. 1, delvis fuldbyrdet ved den pågældendes død, nedsættes tillægsskatten forholdsmæssigt. Er der alene tale om bødestraf, må tillægsskatten sammenlagt med det af afdøde betalte bødebeløb ikke overstige hverken skatten af den udeholdte indtægt eller den fastsatte bøde.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at der ikke skal stilles krav om tillægsskat efter stk. 1-3.

Stk. 5. Stilles der krav om tillægsskat, finder § 20 i skattekontrolloven tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte en frist for anerkendelse af kravet.

Stk. 6. Hvis den, der efter § 88 hæfter for en eventuel restskat, ikke kan anerkende et krav om tillægsskat efter stk. 1, afgøres spørgsmålet under en sag i strafferetsplejens former. Hvis et krav om tillægsskat efter stk. 2 eller 3 ikke kan anerkendes, afgør skifteretten spørgsmålet.

Stk. 7. Fristen i § 87, stk. 2, jf. stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på fremsættelse af krav om tillægsskat.

Efterbetaling

§ 87. Har afdøde betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for dødsåret, hæftes der for den skyldige skat efter reglerne i § 88.

Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes eller et uskiftet bos aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 4, i skattestyrelsesloven. I de i § 58, stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal kravet dog fremsættes over for den efterlevende ægtefælle senest 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen om, at boet er udleveret i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i § 35, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Overholdes fristen ikke, bortfalder ansvaret for betaling af skatten.

Stk. 3. Har skattemyndighederne fremsat en anmodning om oplysninger efter § 6 B, stk. 1, i skattekontrolloven, og efterkommes anmodningen ikke inden for en i anmodningen nærmere fastsat frist, forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor oplysningerne modtages.

Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, skal uanset fristen i stk. 1 fremsættes senest 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget meddelelse om, at afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto efter § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4.

Stk. 5. Skattekrav omfattes ikke af et af dødsboet udstedt proklama, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for proklamaets udstedelse.

Kapitel 18

Hæftelsesregler mv.

§ 88. Betaling af dødsboskat, mellemperiodeskat samt skat som nævnt i §§ 86 og 87 påhviler i de i § 2 nævnte tilfælde boet, jf. dog stk. 4 og 5 samt kildeskattelovens § 70. Hvis afdøde var gift, og afdødes andel af fællesboet skiftes adskilt fra afdødes særbo, hæfter de to boer solidarisk. Er boet udleveret til privat skifte, herunder til forenklet privat skifte i medfør af § 33 i lov om skifte af dødsboer, finder § 27 i lov om skifte af dødsboer tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. I de i § 58, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., nævnte tilfælde påhviler betalingen af skat som nævnt i §§ 86 og 87 den efterlevende ægtefælle, jf. dog stk. 4 og 5. Hvis afdødes særbo skiftes, mens fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt., hæfter ægtefællen og særboet solidarisk for skat som nævnt i §§ 86 og 87, mens særboet alene hæfter for dødsboskat eller mellemperiodeskat efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3, hæfter boet, jf. dog stk. 1, 3. pkt., og den efterlevende ægtefælle solidarisk for betalingen af dødsboskatten og for eventuelle skattekrav mod den førstafdøde ægtefælle efter §§ 86 og 87.

Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser eller indskud på etableringskonto, som i forbindelse med udlodningen er overtaget af en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, og § 43, stk. 4, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.

Stk. 5. Hvis skifteretten træffer bestemmelse om insolvensbehandling af afdødes bo efter § 69 i lov om skifte af dødsboer, gælder stk. 1-4 ikke i det omfang afdødes efterlevende ægtefælle og arvinger opfylder deres forpligtelser efter § 104 i lov om skifte af dødsboer.

§ 89. Skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter finder tilsvarende anvendelse på de skatter, der omhandles i denne lov.

Afsnit VIII

Forskellige bestemmelser

Kapitel 19

§ 90. Hvis et aktiv er erhvervet ved arv, men ikke hidrører fra et dødsbo, der helt eller delvis er behandlet her i landet eller har været skattepligtigt her til landet efter denne lovs § 1, stk. 3-4, kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, skal modtageren benytte den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af udenlandske boafgifter, arveafgifter el.lign., som anskaffelsessum ved foretagelsen af skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger og ved beregningen af gevinst eller tab ved senere afståelse af aktivet. Hvis erhvervelsen ikke var afgiftspligtig, anvendes aktivets handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

§ 91. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 92. Af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 tilfalder 2/5 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, og 1/5 den amtskommune, hvortil afdøde svarede amtskommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6, mens den amtskommunale andel af skatten tilfalder den amtskommune, hvortil den pågældende kommune hører.

Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter i mellemperioden, som bliver endelige efter § 12, stk. 1 og 2, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat på dødsfaldstidspunktet. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder den kommunale andel af skatten den kommune, der har taget stilling til spørgsmålet om boets skattefritagelse efter § 6.

Stk. 3. Af udgifterne ved udbetaling af negativ skat efter § 31 afholdes 2/5 af den kommune og 1/5 af den amtskommune, som ville være berettiget til andel i dødsboskatten efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunens og amtskommunens andel af dødsboskatten som nævnt i § 30 og af mellemperiodeskatten som nævnt i § 14 afregnes af staten den 1. december i året efter det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Den 1. december hvert år sker der desuden afregning af kommunernes og amtskommunernes andele af de beløb af dødsboskatten og mellemperiodeskatten, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i tilgang eller til afgang siden forrige afregning.

Afsnit IX

Straffebestemmelser

Kapitel 20

§ 93. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for bedømmelsen af, hvorvidt et dødsbo er fritaget for beskatning efter § 6, eller i forbindelse hermed fortier eller nægter at give oplysninger af betydning for bedømmelsen, eller

2) undlader rettidigt at afgive den særlige boopgørelse som nævnt i § 57, stk. 1.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelserne efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 94 . I sager om overtrædelse af denne lov, der behandles administrativt efter § 95 finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 95. Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit X

Definitioner

Kapitel 21

§ 96. Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle afståelser fra et bo til arveladerens efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes efterlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den efterlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved dødsåret forstås i denne lov det indkomstår, med de af afdøde valgte begyndelses- og afslutningstidspunkter, hvori dødsfaldet er sket. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår og inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås dødsåret dog som perioden fra det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 3. Ved mellemperioden forstås i denne lov perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), anses som mellemperiode den periode, som efter reglerne i kildeskattelovens §§ 92-93 træder i stedet for mellemperioden.

Stk. 4. Ved boperioden forstås i denne lov perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen.

Afsnit XI

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 22

§ 97. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 98. Kildeskattelovens bestemmelser finder uændret anvendelse på dødsboer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlæg og begravelsesudlæg efter personer, der er afgået ved døden før denne lovs ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer, hvor anmodning om skifte er indgivet før denne lovs ikrafttræden. Tilsvarende gælder de øvrige bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der finder anvendelse på dødsboer mv.

§ 99. Ved anvendelsen af § 31, 2. pkt., medregnes for så vidt angår indkomståret 1995 beløb, som de pågældende personer har betalt i særlig indkomstskat, og for så vidt angår indkomstårene 1995 og 1996 formueskattebeløb, som de pågældende personer har betalt.

Stk. 2. § 35 finder tilsvarende anvendelse på aktiver, der er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, der er skiftet her i landet forud for kildeskattelovens ikrafttræden. Uanset § 35, stk. 2, finder §§ 36-38 dog ikke tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. §§ 81-83 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor det genoptagne bo ikke var omfattet af denne lov. Var det genoptagne bo omfattet af de hidtil gældende regler i kildeskatteloven, sidestilles boer, der var omfattet af kildeskattelovens §§ 16-19, med boer, der omfattes af denne lovs § 3, stk. 1. Uanset § 81, stk. 1, 2. pkt., skal der anvendes de regulerede beløb, der er gældende for det kalenderår, hvori genoptagelsen sker. Uanset § 82 gives der fuldt bofradrag efter § 30, stk. 2. Tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er beskattet efter kildeskattelovens § 29, sidestilles med tilfælde, hvor det genoptagne bo er udleveret til den efterlevende ægtefælle efter denne lovs § 58, stk. 1.

§ 100. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse over loven

Afsnit I. Lovens anvendelsesområde

Kapitel 1

Afsnit II. Dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter

Kapitel 2

Kapitel 3 Dødsboets skattemæssige forhold

Kapitel 4 Dødsboer, der er fritaget for beskatning

Kapitel 5 Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning

Kapitel 6 Beskatningen af udlodning hos modtageren

Kapitel 7 Beskatningen af en efterlevende ægtefælle

Kapitel 8 Insolvente dødsboer

Kapitel 9 Begrænset skattepligtige dødsboer

Afsnit III. Uskiftet bo mv.

Kapitel 10 Beskatningen af den efterlevende ægtefælle

Kapitel 11 Skifte af førstafdødes særbo

Kapitel 12 Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live

Afsnit IV. Boudlæg

Kapitel 13

Afsnit V. Genoptagelse

Kapitel 14

Afsnit VI. Værdiansættelse

Kapitel 15

Afsnit VII. Selvangivelse, tillægsskat, hæftelse og proklama

Kapitel 16 Selvangivelse

Kapitel 17 Tillægsskat og efterbetaling

Kapitel 18 Hæftelsesregler mv.

Afsnit VIII. Forskellige bestemmelser

Kapitel 19

Afsnit IX. Straffebestemmelser

Kapitel 20

Afsnit X. Definitioner

Kapitel 21

Afsnit XI. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 22

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre en revision af reglerne om indkomstbeskatning af dødsboer.

Revisionen er konkret foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer. Ved denne lov er der gennemført en gennemgribende revision af reglerne om skifte af dødsboer med det formål at forenkle og modernisere dødsbobehandlingen. Den praktiske gennemførelse af skiftereformen forudsætter, at den følges op af de fornødne tilpasninger af reglerne om dødsboskat og boafgifter.

Med nærværende lovforslag og de to samtidig hermed fremsatte lovforslag, forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) og forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.), opfyldes behovet for en revision af dødsboskatte- og boafgiftsreglerne.

Revisionen af dødsbobeskatningen går imidlertid videre end de for en gennemførelse af skiftereformen tvingende nødvendige lovændringer.

Der foreslås således en gennemgribende forenkling af skattereglerne, navnlig for de boer, der skiftes.

Forenklingen ligger derudover i naturlig forlængelse af de ved lov om skifte af dødsboer gennemførte forenklinger af dødsbobehandlingen og af de ved boafgiftsloven i 1995 gennemførte afgiftslempelser og forenklinger.

Forenklingen er foretaget ud fra den grundlæggende forudsætning, at dødsboskatteomlægningen som helhed skal være provenuneutral.

Ud over de materielle forenklinger, der omtales i punkt 3, er der også foretaget en gennemgribende omskrivning af hele regelkomplekset. Det overordnede hensyn ved denne omskrivning har været at lette overskueligheden. Dette har mest synligt givet sig udslag i fremsættelsen af nærværende lovforslag, der for første gang samler reglerne om beskatning i anledning af dødsfald, dvs. reglerne om dødsbobeskatning og om dødsfaldets indvirken på beskatningen af afdøde (i det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket, og tidligere), afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger m.fl. De nugældende regler er af historiske årsager placeret dels i kildeskatteloven, dels i en lang række andre skattelove.

Ved fastlæggelsen af lovforslagets struktur er der taget udgangspunkt i, at dødsboskattelovens regler på den ene side skal bruges i næsten samtlige de tilfælde, hvor en person afgår ved døden, dvs. for tiden omkring 60.000 gange om året, men at det på den anden side kun er et lille fåtal af boerne, der overhovedet er skattemæssigt relevante - efter de nugældende regler maksimalt 5.000 på årsbasis - og blandt disse kun en lille andel, der giver anledning til særlige opgørelsesmæssige problemer, f.eks. fordi de indeholder personligt drevne erhvervsvirksomheder. Loven bør imidlertid af retssikkerhedsmæssige grunde ubestrideligt også indeholde regler, der kan løse komplicerede problemer, selv om de kun måtte opstå i ganske få boer.

Disse to udgangspunkter er grundlæggende uforenelige. Hensynet til de mange taler for, at regelmængden begrænses, mens hensynet til de få uundgåeligt medfører, at regelmængden bliver stor. De mange, for hvem kun en lille brøkdel af reglerne er relevante, må derfor tilgodeses med en systematik, der sætter hver enkelt i stand til at orientere sig om, hvilke dele af regelsættet der er relevante for netop den situation, den pågældende befinder sig i.

I lovforslaget tilgodeses flertallet derved, at systematikken følger de skifteretlige grundbegreber, således som de er fastslået i den nye lov om skifte af dødsboer. Står man konkret som »interessent« i et dødsbo, må man for at kunne orientere sig i dødsboskatteloven vide, om boet er sluttet ved boudlæg, skiftet, udleveret til ægtefællen til uskiftet bo eller, ved barnløse ægtefæller, om boet er udleveret til ægtefællen som enearving. Denne viden har de allerfleste i forvejen, og information derom forefindes under alle omstændigheder hos skifteretten. Med denne grundlæggende viden kan man derefter relativt enkelt udpege netop de dele af dødsboskatteloven, der er relevante.

De praktisk vigtigste regler i dødsboskatteloven er så vidt muligt udformet uden henvisninger til andre bestemmelser i dødsboskatteloven. Dette indebærer en vis forøgelse af regelmængden, fordi regler, der skal gælde i flere situationer, skal gentages forskellige steder i lovteksten.

Den valgte struktur - og den overordnede beslutning om overhovedet at samle alle reglerne i en lov - vil nok i nogen grad vanskeliggøre rådgivningen af de få, der, mens de endnu er i live, har behov for detaljeret skattemæssig rådgivning om generationsskifte ved død. Spørgsmålet om, hvorvidt en efterlevende ægtefælle bør skifte eller gå i uskiftet bo, kræver f.eks., at man sammenholder reglerne i dødsboskattelovens to hovedafsnit. Reglerne for de enkelte typer aktiver, f.eks. aktier, fast ejendom, erhvervsvirksomhed osv., skal ligeledes udfindes i forskellige afsnit og kapitler i loven.

Den valgte struktur er således udtryk for en prioritering af den ikke-professionelle brugers mulighed for at sætte sig ind i de få regler i loven, som den pågældende har brug for, i nogen grad på bekostning af den professionelle rådgivers behov for overblik over hele retsområdet og løsninger på detailspørgsmål. Som ovenfor nævnt er der tale om to grundlæggende modsat rettede hensyn, og det må anses for umuligt at tilgodese begge fuldt ud på en gang.

I det følgende gennemgås i punkt 2 hovedtræk i de gældende regler, i punkt 3 hovedtræk i forslaget, og som punkt 4 er optaget en skematisk oversigt over de gældende regler og de væsentligste foreslåede ændringer. Oversigten er noget mere omfattende og detaljeret end omtalen i punkt 2 og 3.

2. De gældende regler i hovedtræk

Der dør i Danmark årligt godt 60.000 personer. Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 120 fremsat den 8. december 1995 af justitsministeren (forslag til lov om skifte af dødsboer) fremgår det, at ca. 28 pct. af de nye dødsboer, der blev behandlet i skifteretterne i 1994, er sluttet ved begravelsesudlæg, ca. 3 pct. ved udlæg til den efterlevende ægtefælle efter 150.000 kr.s-reglen i arvelovens § 7 b, stk. 2, ca. 23 pct. er udleveret til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, og ca. 46 pct. er undergivet et egentligt skifte.

Efter de gældende skatteregler skelnes der imellem begravelsesudlæg, uskiftede boer og skiftede boer. Udlæg efter 150.000 kr.s-reglen behandles skattemæssigt som uskiftet bo. Det samme gør egentligt skifte, hvis den efterlevende ægtefælle er enearving og kunne have fået boet udleveret til uskiftet bo, hvis afdøde havde haft livsarvinger. Den skifteretlige statistik viser ikke, hvor stor en del af de 46 pct. skiftede boer der af denne årsag omfattes af skattereglerne for uskiftet bo, men det ses, at alle tre skattemæssige behandlingsformer finder anvendelse på en betydelig del af boerne.

2.1. Skiftede dødsboer

Dødsboerne er selvstændige skattesubjekter. Privat skiftede dødsboer (der udgør ca. 86 pct. af de skiftede boer) er dog kun selvstændige skattesubjekter i 15 måneder regnet fra dødsfaldet.

Alle dødsboer, der skiftes her i landet, er for så vidt subjektivt skattepligtige. En meget stor del af boerne er imidlertid fritaget for beskatning på grund af deres størrelse. Boerne er således kun objektivt skattepligtige, hvis en eller flere af følgende tre beløbsgrænser er overskredet:

Nettoformue i dødsboet opgjort ved dødsfaldet 639.500 kr. (1996)

Aktivmasse i dødsboet opgjort ved dødsfaldet 831.400 kr. (1996)

Nettoformue i dødsboet opgjort ved afslutning 767.400 kr. (1996).

Dødsboer opgør kun skattepligtig indkomst. Den for personer relevante opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst foretages ikke. Aktieindkomst over progressionsgrænsen omregnes til skattepligtig indkomst.

Dødsboets skattepligtige indkomst beskattes med 50 pct. I den beregnede skat gives et bofradrag på 4.500 kr. (1996) pr. påbegyndt måned fra dødsfaldet til boafslutningen - ved privat skifte dog højst i 15 måneder.

Antallet af skattepligtige dødsboer skønnes til 3-5.000 pr. år. Den relativt store usikkerhed skyldes bofradraget, som betyder, at kun ca. 1.000 af disse boer betaler dødsboskat.

Skatteansættelse af dødsboerne er en ligningsmæssig opgave, dvs. at den foretages af de kommunale skattemyndigheder, og at den kan påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven. Det er ligeledes den kommunale skattemyndighed, der afgør, om et dødsbo også er objektivt skattepligtigt, dvs. om de ovennævnte beløbsgrænser er overskredet.

Et skattepligtigt dødsbo skal benytte samme indkomstår som afdøde og behandles i relation til selvangivelsesregler, indbetaling, opkrævning mv. på samme måde som personer. Dog gælder der særregler for det indkomstår, hvori boet afsluttes.

Dødsboets selvstændige skattesubjektivitet begynder dagen efter dødsfaldet. I perioden fra udløbet af afdødes seneste (hele) indkomstår til og med dødsdagen, den såkaldte mellemperiode, skal afdøde beskattes efter de almindelige regler for personer, idet mellemperioden behandles som et delår (dvs. en periode, der ikke udgør et helt indkomstår.). Hvis afdøde var gift, tildeles afdøde dog to personfradrag.

Den praktiske hovedregel er imidlertid, at der ikke foretages en egentlig skatteansættelse af mellemperioden. Som udgangspunkt anses skatten af mellemperioden nemlig for at gå lige op med afdødes forudbetalte skatter i mellemperioden. Der foretages kun afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, hvis dette begæres af dødsboet eller af den kommunale skattemyndighed. Der sker kun udbetaling af afdødes for meget betalte skat, hvis det drejer sig om mere end 1.000 kr., og afdødes restskat opkræves kun, hvis det drejer sig om mere end 10.000 kr. Disse beløbsgrænser er således afgørende for, hvornår det har praktisk interesse at kræve afsluttende skatteansættelse af afdøde i mellemperioden. Beløbsgrænserne er senest ændret for indkomståret 1989, og der er ingen indbygget reguleringsmekanisme.

I visse tilfælde skal der foretages skatteansættelse for mellemperioden. Dette gælder således, hvis en selvstændig erhvervsdrivende har anvendt virksomhedsordningen og ved udgangen af indkomståret før dødsåret havde et indestående på konto for opsparet overskud på over 65.000 kr. Det gælder også, hvis en selvstændig erhvervsdrivende har anvendt konjunkturudligningsordningen.

Det skønnes, at der årligt foretages afsluttende skatteansættelse af 5-6.000 afdøde personer. En mindre del af disse er dog gifte personer, hvis bo er udlagt for begravelsesomkostningerne, jf. nedenfor.

Enken eller enkemanden efter en afdød person beskattes i dødsåret efter almindelige regler for personer, men tildeles ved skatteberegningen to personfradrag. Hvis ægtefællerne har haft formuefællesskab, omfatter dødsboet i skattemæssig henseende hele fællesformuen. I så fald beskattes enkens eller enkemandens formueafkast efter dødsfaldet i dødsboet. Dette gælder også negativt formueafkast som f.eks. renteudgifter.

Ved afslutningen af et dødsbo udarbejdes der en boopgørelse, der bl.a. angiver handelsværdien af de enkelte aktiver, der udlægges til afdødes arvinger, legatarer mv. Det er denne værdi, der indgår i beregningen af boafgifterne, og det er som udgangspunkt også denne værdi, en arving eller legatar skal bruge som skattemæssig anskaffelsessum, hvis vedkommende på et senere tidspunkt er skattepligtig af avance ved afståelse af aktivet. Dødsboets udlæg af aktivet sidestilles som udgangspunkt skattemæssigt med et salg, dvs. at eventuel skattepligtig avance eller tab ikke beskattes, hvis dødsboet er fritaget for beskatning, og indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis boet er skattepligtigt.

Hvis dødsboet er skattepligtigt, kan dødsboet i visse tilfælde som alternativ til ovenstående udlægge aktivet med skattemæssig succession. Hvis dette sker, indtræder arvingen eller legataren i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktivet, og der sker så ingen avancebeskatning i dødsboet. Successionens betydning viser sig bl.a., hvis arvingen senere sælger aktivet. Arvingen skal da i sin avanceopgørelse bruge afdødes anskaffelsessum i stedet for den værdi, arvingen selv har fået aktivet udlagt til, og afdødes ejertid lægges til arvingens egen ejertid. Successionens overordnede betydning er således, at avancebeskatningen udskydes indtil det tidspunkt, hvor arvingen eventuelt sælger aktivet. På udlægstidspunktet ved arvingen, at der hviler en latent skattebyrde på aktivet, men den præcise størrelse deraf kendes ikke. Arvingen får derfor et skematisk beregnet nedslag for skattebyrden ved boafgiftsberegningen (passivpost).

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har anvendt virksomhedsordningen, og dødsboet er skattepligtigt, skal indestående på konto for opsparet overskud på dødsdagen efterbeskattes i det omfang, det overstiger 65.000 kr. Efterbeskatningen sker uden om dødsboets indkomst og med en sats, der indebærer, at det opsparede overskud stort set beskattes med samme sats som personlig indkomst. Dødsboet kan dog i visse tilfælde som alternativ hertil udlægge indeståendet med skattemæssig succession. Hvis dette sker, indtræder arvingen eller legataren i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet, og der gives nedslag for den latente skattebyrde ved boafgiftsberegningen.

2.2. Udlæg for begravelsesomkostningerne

Hvis den efterladte formue udlægges for begravelsesomkostningerne, udgør den hverken i skiftemæssig eller i skattemæssig henseende noget dødsbo. Efter de skifteretlige regler hæfter ingen, heller ikke modtageren af begravelsesudlægget, for afdødes gæld.

For mellemperioden gælder ligesom ved skifte, at afdøde er skattepligtig efter de almindelige regler for personer, men at skatten anses for at gå lige op med de forudbetalte skatter. Hvis afdøde var enlig, kan der slet ikke foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden. Hvis afdøde var gift, kan den efterlevende ægtefælle forlange afsluttende skatteansættelse foretaget, og i så fald kan for meget betalt skat, der overstiger 1.000 kr., udbetales til ægtefællen. Den kommunale skattemyndighed kan ikke kræve afsluttende skatteansættelse.

2.3. Uskiftet bo

Uskiftede boer er ikke selvstændige skattesubjekter. Al beskatning foretages hos den efterlevende ægtefælle. Det gælder også beskatningen af afdødes mellemperiodeindkomst.

Beregningsteknisk foretages der i dødsåret både en skatteansættelse for den efterlevende ægtefælle og en skatteansættelse for afdøde. Sidstnævnte behandles som et delår. I begge indkomstopgørelser gives der personfradrag.

Den efterlevende ægtefælles skat i dødsåret udgøres af summen af den beregnede skat efter de to ansættelser. Den efterlevende ægtefælle får godskrevet afdødes forskudsskat.

3. Forslaget i hovedtræk

Forslaget er som nævnt i punkt 1 opbygget omkring de grundlæggende skifteretlige begreber skifte, uskiftet bo og boudlæg (der efter dødsboskifteloven udbygger begrebet begravelsesudlæg).

Efter forslaget bevares således den grundlæggende skattemæssige forskelsbehandling af skiftede og uskiftede boer, der består i, at de skiftede boer er selvstændige skattesubjekter, mens der ved uskiftet bo kun eksisterer et skattesubjekt, nemlig den efterlevende ægtefælle. Det anses fortsat for administrativt hensigtsmæssigt, at al beskatning ved uskiftet bo foregår hos den efterlevende ægtefælle, således at komplikationerne ved indføjelsen af et ekstra skattesubjekt, dødsboet, kan undgås.

Der foreslås imidlertid nogle justeringer i anvendelsesområdet for reglerne om henholdsvis skiftede og uskiftede boer. Justeringerne angår afgrænsningen af de situationer, hvor den efterlevende ægtefælle må anses for enearving og således bør beskattes efter reglen om uskiftet bo.

I det gældende regelsæt er reglerne om beskatning i skiftesituationen og ved uskiftet bo i vidt omfang sammenskrevne. I modsætning hertil foreslås dødsboskatteloven struktureret således, at de to forskellige regelsæt udskilles i hvert sit hovedafsnit i loven.

Mens der foreslås væsentlige ændringer i den skattemæssige behandling af de skiftede dødsboer, foreslås reglerne om uskiftet bo og boudlæg (begravelsesudlæg) videreført uden væsentlige ændringer.

3.1. De nye regler vedrørende skiftede boer

Det foreslås, at dødsboerne er selvstændige skattesubjekter i hele perioden fra dødsfaldet og frem til skæringsdagen i boopgørelsen.

Det foreslås, at man viderefører de nuværende regler om, at alle dødsboer er subjektivt skattepligtige, men at små dødsboer er fritaget for beskatning. Der foreslås to beløbsgrænser for skattefritagelse, som begge skal være overholdt:

Nettoformue i dødsboet opgjort ved afslutning 1,0 mill.kr. (1997)

Aktivmasse i dødsboet opgjort ved afslutning 1,3 mill.kr. (1997).

Beløbsgrænserne foreslås således forhøjet i forhold til de grænser, der gælder i dag. Efter forhøjelsen vil et aktiv som en gældfri ejerbolig, der er almindelig i dødsboerne, og som i andre sammenhænge holdes uden for beskatning, i de fleste tilfælde kunne rummes inden for grænsen.

Desuden foreslås det, at opdelingen i skattefritagne og ikke skattefritagne boer kun skal foretages på grundlag af værdierne i boopgørelsen. I det gældende system kan et bo være skattefrit på grundlag af værdierne ved dødsfaldet, men skattefritagelsen kan senere bortfalde, f.eks. pga. værdistigninger på aktiverne. Bobehandlerne kan da blive tvunget til at rekonstruere skatteregnskaber tilbage i tiden for hele boperioden. Dette system kan ikke anses for hensigtsmæssigt og foreslås derfor forladt.

Når opdelingen foreslås foretaget på grundlag af værdierne ved boets slutning fremfor værdierne på dødsdagen, skyldes det, at boafgifterne beregnes på grundlag af værdierne ved boets slutning, således at man fremover kan nøjes med en efterprøvelse af værdiansættelserne. Hertil kommer, at en efterlevende ægtefælle efter skiftereglerne bevarer rådigheden over sin del af ægtefællernes hidtidige fællesbo. Ægtefællen skal informere boet om sine aktiver og passiver på dødsdagen, men der er intet krav om værdiansættelse pr. dødsdagen, idet delingen af boet jo sker ud fra værdierne ved boets slutning. Dette betyder, at en værdiansættelse på dødsdagen, når der er en efterlevende ægtefælle, både ville være vanskelig at foretage og at efterprøve.

For de skattefritagne boers vedkommende foreslås det, at den nuværende ordning, hvorefter der som hovedregel ikke sker selvstændig skatteansættelse af den såkaldte mellemperiode, dvs. perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår frem til dødsfaldet, videreføres.

Hvis dødsboet eller den kommunale skattemyndighed ønsker det, skal der fortsat kunne foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden. Det foreslås, at der i så fald sker beskatning efter tilsvarende regler som de, der gælder for mellemperioden, når boet ikke er skattefritaget, dvs. at der betales en skat på 50 pct. I skatten gives der et fradrag på 1.300 kr. (1997-niveau) pr. påbegyndt måned i mellemperioden. Dette fradrag træder i stedet for afdødes personfradrag. I modsætning til personfradraget fordobles det imidlertid ikke, hvis afdøde var gift ved dødsfaldet.

De nuværende beløbsgrænser for, hvornår skatteansættelsen udløser henholdsvis udbetaling af overskydende skat (1.000 kr.) og restskat (10.000 kr.), foreslås afløst af beløbsgrænser på 2.000 kr. og 16.800 kr. (1997-niveau), og samtidig foreslås der årlig regulering.

Forslaget om omlægning af mellemperiodeskatten fra personskat til en 50 pct.s proportionalskat svarende til dødsboskatten vil forenkle indkomstopgørelsen og skatteansættelsen i mellemperioden, idet det ikke længere er nødvendigt at foretage omregning til helårsindkomst efter personskattelovens § 14.

Overgangen fra personbeskatning til 50 pct.s-beskatning vil isoleret set betyde, at der kommer flere tilfælde af afvigelser mellem de foreløbigt betalte skatter og den beregnede skat, idet forskudsregistreringen af afdøde jo er foregået ud fra en forudsætning om personbeskatning. Den betydelige forhøjelse af beløbsgrænserne medfører imidlertid, at regulering af mellemperiodeskatten vil blive sjældnere i fremtiden end efter de gældende regler.

For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, der har anvendt virksomhedsordningen , foreslås en a jourføring af den gældende bundgrænse for indestående på konto for opsparet overskud på 65.000 kr. Efter forslaget skal det opsparede overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat og fradrag af et grundbeløb på 107.300 kr. (1997-niveau) medregnes ved opgørelsen af afdødes indkomst for mellemperioden. Hvis dødsboet er skattefritaget, er afsluttende skatteansættelse obligatorisk, når indeståendet overstiger grundbeløbet på 107.300 kr. Ved skatteberegningen for mellemperioden eller for et ikke skattefritaget dødsbo modregnes den foreløbige virksomhedsskat i den beregnede skat.

For selvstændige erhvervsdrivende, der har anvendt kapitalafkastordningen , foreslås parallelle regler for beskatning af indestående på konjunkturudligningskonto.

For de ikke skattefritagne boers vedkommende foreslås det, at beskatningen fortsat sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet aktieindkomst over progressionsgrænsen tillægges den skattepligtige indkomst. Endvidere foreslås det, at dødsboskatten fortsat skal være en proportionalskat på 50 pct.

Dødsboskiftereformen går bl.a. ud på at nedbringe længden af boperioden. Den kan således maksimalt strække sig over 1 år ved privat skifte og som hovedregel maksimalt 2 år ved bobestyrerskifte. I lyset heraf foreslås det, at der ikke længere skal indgives selvangivelser og foretages skatteansættelse af dødsboer i hvert enkelt indkomstår i boperioden. I stedet skal der indgives en selvangivelse i forbindelse med den endelige boopgørelse. Selvangivelsen skal omfatte hele boperioden og mellemperioden. Da dødsboskatten er en proportional skat, er der intet behov for at fordele indkomsten inden for denne periode.

Som noget nyt inddrages mellemperioden under dødsbobeskatningen. Når boet ikke er skattefritaget, vil der således altid blive foretaget en skatteansættelse af mellemperioden, men den indgår som et integreret led i skatteansættelsen af dødsboet. Der skal med andre ord ikke længere foretages en selvstændig afsluttende skatteansættelse af mellemperioden.

Forslaget vil betyde en forenkling af boernes regnskabsføring og af skatteansættelsen, idet de enkelte indkomstårs selvangivelser falder væk, og det for mellemperiodens vedkommende ikke er nødvendigt at foretage omregning til helårsindkomst efter personskattelovens § 14.

Det foreslås, at boet oppebærer et bofradrag på 4.600 kr. (1997-niveau) pr. påbegyndt måned fra og med måneden efter den måned, hvori dødsfaldet skete, til og med den måned, hvori skæringsdagen ligger, dog højst i 12 måneder.

Derudover foreslås det, at boet oppebærer et fradrag på 1.300 kr. (1997-niveau) pr. påbegyndt måned fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet. Dette fradrag træder i stedet for det personfradrag, afdøde ville have oppebåret i mellemperioden efter de nugældende regler, hvorved reglen om fordoblet personfradrag, hvis afdøde var gift, bortfalder.

3.2. Nye ægtefælleregler ved skiftede boer

Det foreslås, at den efterlevende ægtefælle i dødsåret beskattes efter personbeskatningsregler, men med dobbelt personfradrag. Dette svarer til de hidtil gældende regler.

Som en væsentlig afvigelse fra de gældende regler foreslås det imidlertid, at personbeskatningen omfatter hele formuen, også den del, der frem til dødsfaldet tilhørte ægtefællen som dennes andel af fællesboet. Efter de gældende regler skal den efterlevende ægtefælles indtægter og udgifter vedrørende formuedele, der var fælleseje, fra dødsfaldet henføres til boet.

Forslaget vil f.eks. indebære, at den efterlevende ægtefælle, der ejer en fast ejendom, fremover bevarer sit rentefradrag i hele boperioden. Forslaget ligger i naturlig forlængelse af de ved lov om skifte af dødsboer præciserede regler om, at den efterlevende ægtefælle bevarer sin rådighed over sin andel af det hidtidige fællesbo.

4. Skematisk oversigt over gældende regler og de væsentligste foreslåede ændringer i dette lovforslag

Skifte, skattepligtigt dødsbo

--------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Skattepligtskrav Skattepligtskrav Skattemæssig status (1997-beløb): (1997-beløb): foretages alene ved Nettoformue ved Nettoformue ved boafslutning. dødsfald: boafslutning: Forhøjelse af 644.500 kr. 1.000.000 kr. grænserne for Aktivmasse ved Aktivmasse ved skattepligt. dødsfald: boafslutning: 837.900 kr. 1.300.000 kr. Nettoformue ved Beløbsgrænserne boafslutning: reguleres årligt. 773.400 kr. --------------------------------------------------------------------- Separat beskatning Fælles beskatning Afkortet boperiode. af dødsbo og mellem- af indkomsterne i (Tilpasning til periode mellem- og bo- ændrede dødsboskif- Dødsbo: periode. teregler). - 50 pct. proportional - 50 pct. propor- Proportional beskat- skat. tional skat. ning og ingen del- Bofradrag 4.600 kr. - Bofradrag 4.600 årsberegning for pr. md. kr. (1997) pr. mellemperioden. Mellemperiode: måned i max. Bortfald af ca. et - Som hovedregel ingen 12 måneder. (forholdsmæssigt) afsluttende ansættelse - Mellemperiode- personfradrag i mel- af mellemperioden. fradrag lemperioden for Forskudsskatten anses 1.300 kr.(1997) afdøde, der var for endelig. pr. påbegyndt gifte. Afsluttende ansættelse måned for mel- Ingen ændring for kan begæres, jf. nedenfor. lemperioden efterlevende ægte- - Afdøde ugift: (fast beløb fælle, der bevarer Delårsomregning, et svarende til to fulde person- forholdsmæssigt person- ca. 1/12 af fradrag mv. fradrag. skatteværdi af - Afdøde gift: personfradrag). Delårsomregning, to Beløbsgrænserne forholdsmæssige person- reguleres fradrag. årligt. Den efterlevende ægte- fælle har to fulde personfradrag. --------------------------------------------------------------------- Virksomheds- og kapital- Virksomheds- og Færre tilfælde med afkastordning: konjunkturopspa- afsluttende Afsluttende ansættelse ring (brutto) ansættelse. hvis konto for opsparet under 107.300 kr. overskud overstiger (1997) anses for 65.000 kr. Beskatning i endeligt beskattet. boet med 36 pct. for Opsparingsbeløb den del af indeståendet, herudover beskattes der overstiger 65.000 kr. med 50 pct., og Afsluttende ansættelse acontoskat af den og efterbeskatning af beskattede del hensættelser til kon- modregnes. junkturudligning. --------------------------------------------------------------------- Aktieindkomst: Aktieindkomst: Stort set uændrede Aktieindkomst under pro- Do. som for gæl- regler. gressionsgrænsen med- dende regler, men Mellemperiodens regnes ikke, og udbytte- omfatter aktieind- aktieindkomst over skatten anses for endelig. komst vedr. både progressionsgrænsen Aktieindkomst over pro - mellem- og bope- beskattes propor- gressionsgrænsen medregnes riode. tionalt (0,5 x 75 med 75 pct., og udbytte- pct.). skatten modregnes i slut- skatten. --------------------------------------------------------------------- Skifte, skattefrit dødsbo --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Som hovedregel ingen af- Som hovedregel Det skønnes, at der sluttende ansættelse af ingen afsluttende i færre tilfælde vil mellemperioden. ansættelse af blive krævet afslut- Forskudsskatten anses for mellemperioden. tende ansættelse for endelig. Forskudsskatten mellemperioden. Afsluttende ansættelse anses for endelig. Proportional beskat- kan begæres, og restskatten Ved afsluttende ning og ingen del- kan opkræves, hvis den er ansættelse beskat- årsomregning for større end 10.000 kr. tes mellemperiode- mellemperioden. Boet kan begære afsluttende indkomst med 50 Bortfald af ca. et ansættelse og få over- pct., og der gives (forholdsmæssigt) skydende skat udbetalt, mellemperiodefra- personfradrag i hvis den overstiger drag på 1.300 kr. mellemperioden for 1.000 kr. (1997) pr. på- afdøde, der var Hvis afdøde var gift, gives begyndt måned. gifte. to personfradrag i mellem- Grænserne for ind- Ingen ændring for perioden ved afsluttende /udbetaling af efterlevende ægte- ansættelse, der er en restskat/oversky- fælle, der bevarer delårsberegning. dende skat ved krav to fulde person- Den efterlevende ægtefælle om afsluttende an- fradrag. har to fulde personfradrag. sættelse forhøjes til 16.800 kr. (1997) henholdsvis 2.000 kr. (1997). Beløbsgrænserne re- guleres årligt. --------------------------------------------------------------------- Virksomheds- og kapital- Virksomheds- og Færre tilfælde med afkastordning: konjunkturop- afsluttende ansæt- Afsluttende ansættelse sparing: telse for mellem- hvis konto for opsparet Afsluttende ansæt- perioden. overskud overstiger 65.000 telse for mellem- kr., men ikke yderligere perioden foretages beskatning af indeståendet. altid, hvis opspa- Afsluttende ansættelse og ringen brutto over- efterbeskatning af hen- stiger 107.300 kr. sættelser til konjunktur- (1997). udligning. Beregning af skatten som ved skattepligtige boer. Beløbsgrænsen reguleres årligt. --------------------------------------------------------------------- Aktieindkomst: Aktieindkomst: Stort set uændrede Udbytteskatten anses for Udbytteskatten an- regler. endelig for mellemperioden. ses for endelig Mellemperiodens Ved begæring af afsluttende for mellemperioden. aktieindkomst over ansættelse beskattes Kræves der afslut- progressionsgrænsen aktieindkomsten efter de tende ansættelse, beskattes propor- almindelige regler. beskattes aktieind- tionalt (0,5 x 75 komsten som for pct.) ved afslut- skattepligtige tende ansættelse. boer. --------------------------------------------------------------------- Uskiftet bo, 150.000 kr.'s-reglen og skifte, hvor ægtefællen er enearving --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Der foretages altid af- Ingen ændring i Ingen ændringer. sluttende skatteansættelse forhold til gæl- af afdødes mellemperiode. dende regler. Skatten opkræves hos ægte- fællen, der samtidigt får modregnet forskudsskatten. Al indkomst efter døds- faldet beskattes hos ægte- fællen. Der gives fuldt dobbelt personfradrag og bundfra- drag mv. (ægtefællereglen). -------------------------------------------------------------------- Boudlæg / begravelsesudlæg --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Som hovedregel ingen af- Udbetaling af over- Forhøjet grænse for sluttende ansættelse af skydende skat ved udbetaling af over- mellemperioden. ægtefælles evt. skydende skat. Forskudsskatten anses for krav om afsluttende endelig. ansættelse forhøjes Ægtefællen kan begære af- til 2.000 kr. (1997). sluttende ansættelse og få Beløbsgrænsen regu- udbetalt overskydende skat, leres årligt. hvis den overstiger 1.000 kr. --------------------------------------------------------------------- Skifte af særbo og uskiftet bo med hensyn til fælleseje --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Særboet skattepligtigt: Fælles beskatning Afkortet boperiode. Særboet beskattes efter af særboet i mel- (Tilpasning til dødsfaldet som et ordinært lem- og boperiode. ændrede dødsboskif- dødsbo. - 50 pct. propor- teregler.) Indkomst i mellemperioden, tional skat. Proportional beskat- der hidrører fra særejet, - Mellemperiodefra- ning og ingen del- beskattes sammen med den drag årsberegning for øvrige mellemperiodeindkomst 1.300 kr. (1997) mellemperioden. efter ægtefællereglen. pr. påbegyndt Tildeling af ca. et Skatten opkræves hos ægte- måned. (forholdsmæssigt) fællen, der samtidigt får - Bofradrag 4.600 personfradrag i mel- modregnet forskudsskatten. kr. (1997) pr. lemperioden. Der gives dobbelt person- måned i max. 12 Efterlevende ægte- fradrag og bundfradrag mv. måneder. fælle mister afdødes Øvrig indkomst fra betalte forskudsskat afdøde beskattes vedr. særboets mel- hos ægtefællen lemperiode, men efter reglerne for bevarer to fulde uskiftet bo, jf. personfradrag. ovenfor. Den afdødes betalte forskudsskat for- deles forholds- mæssigt mellem sær- boet og ægtefællen efter forholdet mel- lem indkomsten fra særejet og den af- dødes øvrige ind- komst i mellem- perioden. --------------------------------------------------------------------- Særboet skattefrit: Ægtefællen be- Proportional beskat- Indkomst i mellemperioden, skattes ikke af ning og ingen del- der hidrører fra særejet, indkomst i mellem- årsberegning for beskattes sammen med den perioden, der hid- mellemperioden for øvrige mellemperiodeind- rører fra særejet. særboet. komst. Skatten opkræves hos Som hovedregel Tildeling af ca. et ægtefællen, der samtidigt ingen afsluttende (forholdsmæssigt) får modregnet forskuds- ansættelse af mel- personfradrag i skatten. lemperioden for mellemperioden. Der gives dobbelt person- særboet. Efterlevende ægte- fradrag og bundfradrag mv. Den efterlevende fælle mister afdødes (ægtefællereglen). ægtefælle godskri- betalte forskudsskat ves en forholdsmæs- vedr. særboets sig del af afdødes mellemperiode, men betalte forskuds- bevarer to fulde skat svarende til personfradrag. forholdet mellem ondkomsten fra sær- ejet og den afdødes øvrige indkomst i mellemperioden. Ved afsluttende an- sættelse af særboets mellemperiodeindkomst beskattes indkomsten med 50 pct., og der gives mellemperiode- fradrag på 1.300 kr. (1997) pr. påbegyndt måned. Den afdødes be- talte forskudsskat for- deles forholdsmæssigt mellem særboet og ægte- fællen efter forholdet mellem indkomsten fra særejet og den afdødes øvrige indkomst i mel- lemperioden. Grænserne for ind-/ud- betaling af restskat/ overskydende skat ved krav om afsluttende ansættelse forhøjes, jf. ovenfor. --------------------------------------------------------------------- Genoptagelse af dødsbo --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Privatskiftede boer er Behandles i over- Jf. ovenfor. ikke selvstændige skatte- ensstemmelse med subjekter. de foreslåede Offentligt skiftede boer regler for henholds- er skattepligtige uanset vis skattepligtige størrelse, men først fra og skattefrie boer. genoptagelsen. --------------------------------------------------------------------- Skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live --------------------------------------------------------------------- Behandling og beskatning Forslag Ændring efter gld. regler --------------------------------------------------------------------- Behandlingen sker efter Indkomsten i boet Det uskiftede bo har reglerne for henholdsvis beskattes med 50 efter forslaget kun skattepligtige og skattefrie pct. Der gives et engangsindtægter. boer. samlet bofradrag på Det samlede bofra- 55.200 kr. (1997) drag gives for, at svarende til 12 boet ikke alene af måneders bofradrag. skattemæssige år- Beløbsgrænsen regu- sager skal holdes leres årligt. uafsluttet i 12 måneder. --------------------------------------------------------------------- Underskud. --------------------------------------------------------------------- Ved skifte. (KL § 31) Ved skifte og ved Stort set uændrede Kræver afsluttende ansæt- boudlæg. regler. telse for mellemperioden. Kræver afsluttende ansættelse for mel- lemperioden for ikke skattepligtige boer og boudlæg. --------------------------------------------------------------------- Afdødes underskud (fra de Afdødes underskud Uændrede regler. seneste fem år) kan mod- (fra de seneste (Bortset fra adgang- regnes i mellemperiodens fem år) kan for en til modregning af indkomst og derefter i ikkeskattepligtige underskud ved bo- dødsboindkomsten. boer modregnes i udlæg). Underskud i mellemperioden mellemperiodeind- kan modregnes i dødsboind- komsten og for komsten i dødsåret og i op skattepligtige til 4 efterfølgende år. boer i bobeskat- ningsindkomsten. (Summen af indkom- sten for mellemperi- oden og boperioden). (Underskud i mellem- perioden for ikke- skattepligtige boer kan ikke fremføres eller overføres) --------------------------------------------------------------------- Underskud i dødsboets Underskud i bobe- En mindre ændring indkomst kan modregnes i skatningsindkomst består i, at et evt. dødsboindkomsten i de (summen af ind- underskud i dødsboet efterfølgende op til 5 år. komsten for mellem- efter sammenlægnin- Uudnyttet underskud i boet perioden og boperi- gen af boperioden og kan udbetales til boet med oden) kan udbetales mellemperioden for skatteværdien af underskud- til boet med skat- skattepligtige boer det beregnet med 30 pct. teværdien af under- i modsætning til Beløbet, der udbetales, må skuddet beregnet tidligere nu auto- ikke overstige boets skat- med 30 pct. Be- matisk bliver mod- ter samt afdødes og evt. løbet, der udbe- regnet i mellem- ægtefælles skatter i døds- tales, må ikke periodeindkomsten. året og to år forud for overstige afdødes dødsåret. og ægtefællens skatter i dødsåret og to år forud for dødsåret. --------------------------------------------------------------------- Afdøde var gift: Afdøde var gift: Uændrede regler. Ingen overførsel af under- Ingen overførsel skud fra dødsboet til af underskud fra ægtefælle, eller fra ægte- dødsboet til ægte- fællen til dødsboet. fælle, eller fra ægtefællen til dødsboet. --------------------------------------------------------------------- Ægtefællen i uskiftet bo. Ægtefællen i Uændrede regler. (KL § 29) uskiftet bo. Overførsel af underskud Overførsel af mellem afdøde og længst- underskud mellem levende efter personskatte- afdøde og længst- lovens almindelige regler. levende efter personskattelovens almindelige regler. --------------------------------------------------------------------- Skifte i efterlevendes Skifte i efter- Uændrede regler levende live. (KL § 32) levendes levende Boets underskud kan over- live. føres til efterlevende Boets underskud ægtefælle. kan overføres til Efterlevendes underskud efterlevende ægte- skal fortrinsvis modregnes fælle. i egen indkomst og derefter Efterlevendes i boets indkomst. underskud skal fortrinsvis modregnes i egen indkomst og derefter i boets indkomst. ---------------------------------------------------------------------

Provenumæssige konsekvenser

Gældende regler

Der foreligger kun få tilgængelige statistiske oplysninger vedrørende beskatning af dødsboer og beskatningen ved afsluttende ansættelse af mellemperioden - perioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

Kommunerne har ansvaret for dødsboers beskatning og opgørelse af den skattepligtige indkomst for boet. Hvis der bliver tale om skattebetaling, indsendes årsopgørelsen til Told- og Skattestyrelsen, der herefter forestår bogføringen. Skatten fordeles med 1/3 til primærkommunen og 2/3 til staten. Der foreligger ikke oplysninger om dødsboskatten i slutskatteregistrene.

De følgende antals- og provenumæssige skøn baserer sig på oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens registre og stikprøver fra Told- og Skattestyrelsens bogholderi. Endvidere er benyttet resultater fra Skatteministeriets Arveafgiftsundersøgelse for 1994 samt oplysninger fra Danmarks Statistik.

Der dør i Danmark årligt godt 60.000 personer. Den skønnede fordeling efter den skattemæssige behandling af indkomsten i indkomståret, hvor dødsfaldet sker, er vist i tabel 1 . Tallene er delvist baseret på stikprøver og er derfor forbundet med en vis usikkerhed.

Kommunerne skønnes årligt at modtage oplysninger vedrørende 3.000 - 5.000 skiftede boer, der er skattepligtige. Heraf skønnes antallet af dødsboer, der skal betale skat at udgøre knap 1.000 boer, mens den resterende del af de skattepligtige dødsboer ikke betaler skat på grund af bofradraget på 4.400 kr. (1995) pr. måned, der fragår i den beregnede dødsboskat.

Dødsboskatten udgjorde 98,1 mill. kr. for indkomståret 1995 fordelt på 1.766 boer eller i gennemsnit ca. 55.000 kr. Det større antal skattebetalende dødsboer end et års tilgang skyldes, at behandlingen af dødsboerne i en del tilfælde strækker sig ud over et år. 196 dødsboer fik i 1995 udbetalt et samlet beløb på 4,4 mill. kr. vedrørende underskud, der under visse betingelser kan godtgøres med 30 pct.

Tabel 1. Skattemæssig behandling af indkomster vedr. personer der døde i 1995

--------------------------------------------------------------------- Behandling i skattemæssig Ca. antal Skattetilsvar sammenhæng --------------------------------------------------------------------- 1. Skattepligtige Samlet dødsboskat i 1995 dødsboer 1) ............ 3.000-5.000 udgjorde 98,1 mill. kr. heraf årlig tilgang af vedrørende 1.766 boer, dødsboer der betaler der var under behandling. dødsboskat ............. 1.000 Der udbetaltes 4,4 mill. kr. i negativ dødsboskat til 196 boer. --------------------------------------------------------------------- 2. Skiftede skattefrie Forskudsskatten anses for dødsboer og boer udlagt endelig. Årsopgørelse til begravelsesomkost- udskrives ikke. 1/3 af ninger uden begæring af forskudsskatten tilfalder afsluttende ansættelse primærkommunen og 2/3 for mellemperioden ..... 38.000-40.000 staten. --------------------------------------------------------------------- 3. Skiftede skattefrie Der udbetaltes 45,1 mill. dødsboer og boer udlagt kr. i overskydende skat og til begravelsesomkost- opkrævedes 25,7 mill. kr. ninger med afsluttende i restskat i forbindelse ansættelse for mellem- med afsluttende ansættelse perioden ............... 5.000-6.000 for mellemperioden. --------------------------------------------------------------------- 4. Hele boet udleveres Skatten for mellemperioden til ægtefællen til beskattes og opkræves hos uskiftet bo ............ 15.000 den efterlevende ægtefæl- le. Der foreligger ikke særskilt opgørelse af afdødes skat. ---------------------------------------------------------------------

1) Typisk med afsluttende ansættelse for mellemperioden. Ca. 15.000 efterlevende ægtefæller vælger årligt at gå i uskiftet bo uden at skifte med enkelte arvinger forinden. I disse tilfælde beregnes den afdødes indkomstskatter for mellemperioden efter de almindelige personbeskatningsregler sammen med den efterlevendes skatter (to fulde personfradrag, bundfradrag m.v.) og opkræves hos den efterlevende. Den afdødes forskudsskatter godskrives ligeledes den efterlevende ægtefælle. Der udskrives kun årsopgørelse til efterlevende, og det er ikke muligt at udskille den del af skatten, der vedrører den afdødes indkomster.

Lovforslaget

Det er forbundet med meget stor usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser af en række af ændringerne, og provenuberegningerne omfatter hovedsageligt de større ændringer, der har konsekvenser for mange boer, jf. den foranstående skematiske oversigt under de almindelige bemærkninger om de foreslåede ændringer.

Lovforslaget indeholder herudover en række mindre ændringer og justeringer af gældende regler på områder, der kun omfatter få boer. Det er ikke muligt at foretage en provenumæssig kvantificering af disse ændringer. Det skønnes dog, at disse ændringer har meget beskedne provenumæssige konsekvenser, som i et vist omfang vil være modsatrettede.

Der er endvidere grund til at fremhæve, at sammenligninger af skattetilsvaret ved de nuværende og de foreslåede regler ikke har samme relevans som ved personbeskatningen. De fordelingsmæssige konsekvenser af ændringerne kan ikke anskues på traditionel vis, idet beskatning ved dødsfald i sagens natur ikke er en tilbagevendende begivenhed.

Det primære formål med lovforslaget er forenkling af dødsboskattereglerne, og det bør ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for de enkelte dødsboer haves i erindring, at der i de seneste år er gennemført betydelige lettelser i beskatningen af formue og arv, der må antages at omfatte en stor del af den samme personkreds, som omfattes af dødsboskattereglerne.

Eventuelle skatteskærpelser som følge af dette lovforslag bør derfor vurderes i lyset af disse skattelettelser, ligesom eventuelle skattelettelser og dermed større bobeholdninger som følge af forslaget i et vist omfang vil blive omfattet af boafgift i forbindelse med udlodning til arvingerne.

Dimensioneringen af det foreslåede regelsæt er udarbejdet således, at det samlede lovforslag skønnes at være provenuneutralt. De provenumæssige virkninger af de væsentligste ændringer er sammenfattet i tabel 2.

Tabel 2. Skøn over lovforslagets provenumæssige konsekvenser.

(1997-niveau)

--------------------------------------------------------------------- Foreslået ændring: Provenuændring Indkomstår --------------------------------------------------------------------- Ca. mill. kr. 1. Forhøjelse af beløbsgrænserne for om et dødsbo er skattepligtigt ........................ -10 2. Afkortning af boperioden og bofradrag i max. 12 måneder ............................... 12 3. Ændret beskatning ved afsluttende ansættelse for mellemperioden. Proportional beskatning ..... -30 Mellemperiodefradrag i stedet for dobbelt personfradrag ................................... 30 4. Ændrede beløbsgrænser for krav om afsluttende ansættelse ...................................... Provenuneutral 5. Ændret beskatning af virksomhedsopsparing og indestående på konjunkturudligningskonto ..... -2 --------------------------------------------------------------------- Samlet provenuændring: ............................ Provenuneutral --------------------------------------------------------------------- Heraf provenuændring vedr. staten .................. -15 primærkommunerne ........ Provenuneutral amtskommunerne .......... 15 ---------------------------------------------------------------------

- = provenutab Opgjort på finansårsbasis skønnes lovforslaget ligeledes at være provenuneutralt for 1997.

Forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser

Efter gældende regler fordeles skatteprovenuet fra afdøde i dødsåret mellem stat, kommuner og amter efter to regelsæt.

Primærkommunerne får 1/3 og staten 2/3 af henholdsvis beregnet dødsboskat og af betalt forskudsskat i mellemperioden, hvor der ikke foretages en afsluttende ansættelse og den betalte forskudsskat derfor anses for endelig. Amtskommunerne får ikke andel i provenuet for disse boer.

Når der foretages en afsluttende ansættelse for mellemperioden, udarbejdes samtidig en slutopgørelse, hvorefter indkomsten indgår i udskrivningsgrundlaget. I disse tilfælde får stat, kommuner og amter deres andele af indkomstskatten efter deres respektive skatteprocenter.

I lovforslaget er det intentionen så vidt muligt at fastholde den provenumæssige fordeling mellem stat, kommuner og amter.

Den foreslåede 50 pct.s proportionalbeskatning dels for mellem- og boperioden for skattepligtige boer dels for mellemperioden for ikke-skattepligtige boer, hvor der foretages afsluttende ansættelse, medfører imidlertid, at skatten ikke som efter gældende regler umiddelbart kan fordeles efter de respektive skatteprocenter.

For at undgå en større omfordeling mellem stat, kommuner og amter foreslås proportionalskatten for skattepligtige dødsboer (den samlede skat for mellem- og boperiode) og for mellemperioden for de ikke-skattepligtige dødsboer, hvor der foretages afsluttende ansættelse, fordelt med henholdsvis 2/5 til staten, 2/5 til primærkommunerne og 1/5 til amtskommunerne. København og Frederiksberg kommuner anses for såvel primær- som amtskommuner. Amtskommunernes andel skal ses i lyset af, at de efter gældende regler får indkomstskat af boer, hvor der laves en afsluttende ansættelse.

Delereglen for forskudsskatten vedrørende mellemperioden for boer, hvor der ikke foretages afsluttende ansættelse, foreslås fastholdt med 1/3 til primærkommunerne og 2/3 til staten.

Med den foreslåede fordeling skønnes forslaget i det store og hele ikke at have provenumæssige konsekvenser for primærkommunerne, mens amtskommunerne skønnes at få et merprovenu på ca. 15 mill. kr. årligt. Staten får tilsvarende et mindreprovenu på ca. 15 mill. kr. Skønnene er forbundet med stor usikkerhed.

Forslagets enkelte elementer, jf. tabel 2, kommenteres nærmere i det følgende.

Ad 1. Forhøjelse af beløbsgrænserne for om et dødsbo er skattepligtigt

Der foreslås følgende beløbsgrænser for skattepligtens indtræden:

- enten, at boets nettoformue overstiger 1.000.000 kr. (1997). Grundbeløb på 777.000 kr. (1987),

- eller, at aktiverne overstiger 1.300.000 kr. (1997). Grundbeløb på 1.010.100 kr. (1987).

De forhøjede beløbsgrænser er fastsat dels under hensyntagen til forslagets samlede provenuneutralitet dels ud fra hensynet til, at f.eks. et almindeligt aktiv som en gældfri ejerbolig, der ikke i andre sammenhænge beskattes, i de fleste tilfælde skal kunne rummes indenfor grænsen.

De foreslåede beløbsgrænser skønnes at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 10 mill. kr. årligt, og antallet af skattepligtige dødsboer skønnes at falde med ca. 1.000, hvoraf en mindre del er skattebetalende.

Ad 2. Afkortning af boperioden og bofradrag i maks. 12 måneder

I sammenhæng med den nye dødsboskiftelov, hvor der sker en forkortelse af den maksimale bobehandlingsperiode, foreslås det gældende bofradrag på 4.600 kr. (1997) pr. måned givet i højst 12 måneder i den beregnede dødsboskat. (Grundbeløb på 3.500 kr. i 1987-niveau). Fradraget beregnes pr. påbegyndt kalendermåned efter dødsfaldet og kan således maksimalt udgøre 55.200 kr. (1997) uanset bobehandlingstidens længde.

Det skønnes, at den foreslåede begrænsning i antallet af bofradrag vil medføre et merprovenu på ca. 12 mill. kr. Afkortningen af boperioden vil omfatte skønsmæssigt 500 - 700 skatteydende dødsboer årligt, hvor behandlingsperioden i dag strækker sig ud over et år.

Ad 3. Ændret beskatning ved afsluttende skatteansættelse for mellemperioden

For skattepligtige boer foreslås indkomsterne i mellemperioden og i boperioden opgjort under et og beskattet proportionalt med 50 pct. Afsluttende ansættelse for mellemperioden ved ikke-skattepligtige boer, der skiftes, foreslås ligeledes at ske med en proportional beskatning på 50 pct.

Det foreslås endvidere, at der fremover gives et fradrag i den beregnede proportionale skat på ca. 1/12 af skatteværdien af et personfradrag pr. påbegyndt måned (mellemperiodefradrag) fra indkomstårets start til dødsfaldet til erstatning af det hidtidige personfradrag til enlige og dobbelte personfradrag, hvis afdøde var gift. For skattepligtige boer gives der herudover et bofradrag, jf. ovenfor.

Mellemperiodefradraget foreslås fastsat til 1.300 kr. pr. påbegyndt måned (1997). (Grundbeløb på 1.000 kr. i 1987-niveau).

---------------------------------------------------------------------

Eks.: En person dør den 14. august, og det konstateres ved boafslutningen, at boet er skattepligtigt. Den afdødes indkomst fra indkomstårets begyndelse (1. januar) til boets afslutning den 15. februar året efter gøres herefter op under et, og der beregnes en proportional skat på 50 pct. af den samlede indkomst.

Den beregnede skat reduceres med et mellemperiodefradrag på 8 x 1.300 kr. = 10.400 kr. (januar til og med august) plus et bofradrag på 6 x 4.600 kr. = 27.600 kr. (september til og med februar) eller i alt et fradrag i den beregnede 50 pct.-skat på 38.000 kr. Herudover modregnes betalt forskudsskat mv. vedrørende mellemperioden.

--------------------------------------------------------------------- Forslaget medfører en beskæring af det dobbelte personfradrag for afdøde, der var gift, mens reglen om to fulde personfradrag til den efterlevende ægtefælle fastholdes uændret.

Proportional beskatning af mellemperioden og erstatning af dobbelt personfradrag med mellemperiodefradrag skønnes isoleret set at være provenuneutral. Proportionalbeskatningen skønnes at medføre et provenutab på knap 30 mill. kr., mens det reducerede personfradrag skønnes at medføre et merprovenu af samme størrelsesorden.

I nedenstående oversigt er vist eksempler på virkningen af proportionalbeskatningen og mellemperiodefradraget efter forslaget for forskellige indkomster ved afsluttende skatteansættelse for mellemperioden. Det er forudsat, at boerne ikke er skattepligtige, at mellemperioden er på 6 måneder, og at indkomsten i mellemperioden udgør halvdelen af de angivne indkomster på helårsbasis.

Hovedreglen for beskatningen i mellemperioden er ligesom efter gældende regler, at den betalte forskudsskat anses som endelig skat for perioden. Der foretages kun afsluttende ansættelse for mellemperioden, hvis dette kræves af dødsboet eller af den kommunale skattemyndighed. Restskat eller overskydende skat opkræves/udbetales herefter kun, hvis beløbene overstiger visse grænser, jf. næste punkt.

Eksempler på skatten efter gældende regler og efter forslaget ved afsluttende skatteansættelse for mellemperiode. Mellemperiodelængde 6 md. 1997

--------------------------------------------------------------------- Personlig Betalt Afsluttende ansættelse efter gældende regler indkomst forskuds- --------------------------------------------- (Helårs- skat i Afdøde Afvigelse i Afdøde Afvigelse i indkomst) mellem ugift, forhold til gift, forhold til perioden 1) et person- forskuds- to person- forskuds- (6 mdr.) fradrag skatten fradrag skatten --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 100.000 12.475 12.385 -90 6.005 -6.470 150.000 21.924 21.767 -157 15.387 -6.537 200.000 32.102 32.485 383 24.770 -7.332 300.000 58.216 57.525 -691 47.110 -11.106 400.000 86.743 85.490 -1.253 75.045 -11.698 500.000 114.432 113.455 -977 103.010 -11.422 --------------------------------------------------------------------- Personlig Betalt Afsluttende ansættelse efter lovforslag indkomst forskuds- --------------------------------------------- (Helårs- skat i Beregnet Afvigels i indkomst) mellem skat uanset forhold til perioden 1) afdødes forskuds- (6 mdr.) ægtestand skatten --------------------------------------------------------------------- Kr. kr. kr. kr. 100.000 12.475 14.700 2.225 150.000 21.924 25.950 4.026 200.000 32.102 37.200 5.098 300.000 58.216 59.700 1.484 400.000 86.743 82.200 -4.543 500.000 114.432 104.700 -9.732 ---------------------------------------------------------------------

- = overskydende skat i mellemperioden.

Anm.: Der er forudsat negativ kapitalindkomst på 10 pct. af indkomsten, og der er regnet med en gennemsnitlig kommuneskat på 31,7 pct. (inkl. kirkeskat) i 1997.

1) Forskudsskatten er beregnet med et personfradrag.

Efter gældende regler viser eksemplerne, at der for ugifte afdøde kun er beskedne afvigelser mellem forskudsskatten og skatten ved en afsluttende ansættelse. For afdøde, der var gift, er der på grund af det dobbelte personfradrag ved afsluttende ansættelse efter gældende regler typisk tale om overskydende skat til udbetaling ved afsluttende ansættelse.

Efter lovforslaget vil den beregnede skat ved en afsluttende skatteansættelse for mellemperioden for indkomsterne op til godt 300.000 kr. (helårsindkomst) - under de givne forudsætninger - være større end den betalte forskudsskat i perioden. Som følge af mindstegrænsen for opkrævning (16.800 kr.), bliver der dog ikke tale om, at den beregnede difference skal indbetales, og forskudsskatten bliver således endelig, både for boer efter ugifte og gifte.

I eksemplerne med indkomster på 400.000 kr. og derover (helårsindkomst) bliver den beregnede mellemperiodeskat efter forslaget mindre end forskudsskatten. Den overskydende skat udbetales i disse tilfælde til boet, hvis der er krævet afsluttende ansættelse, og hvis den overskydende skat overstiger mindstegrænsen for udbetaling (2.000 kr.). I de tilfælde, hvor afdøde var gift, bliver den beregnede overskydende skat dog mindre efter de foreslåede regler end efter gældende regler på grund af bortfaldet af det dobbelte personfradrag.

For de højeste indkomster gælder antagelig, at der i mange tilfælde er tale om, at boets værdier overstiger skattepligtsgrænserne, således at der i disse tilfælde under alle omstændigheder efter forslaget sker en proportional beskatning af mellemperiodeindkomsten sammen med indkomsten i boperioden.

Forslaget skønnes således alt i alt at medføre, at der skal foretages færre afsluttende ansættelser for mellemperioden end efter gældende regler.

Ad 4. Ændrede beløbsgrænser for afsluttende ansættelse

Krav om afsluttende ansættelse er administrativt belastende bl.a. som følge af det manuelle arbejde forbundet med udarbejdelsen af årsopgørelsen, og det foreslås derfor, at beløbsgrænserne for opkrævning af restskat og udbetaling af overskydende skat forhøjes og fremover reguleres efter personskattelovens § 20.

Efter gældende regler udgør beløbet ved opkrævning af restskat 10.000 kr. og 1.000 kr. ved tilbagebetaling af overskydende skat. Beløbene er senest fastsat med virkning fra og med indkomståret 1989. Før den tid var grænserne, der blev indsat ved kildeskattens indførelse i 1970, på henholdsvis 4.000 kr. og 500 kr.

Såfremt beløbsgrænserne på 4.000 kr. og 500 kr. var blevet reguleret ligesom en række andre beløbsgrænser i skattelovgivningen siden 1970, ville de i 1997 have udgjort henholdsvis knap 17.000 kr. og godt 2.000 kr.

Beløbsgrænserne foreslås fra og med indkomståret 1997 forhøjet fra henholdsvis 10.000 kr. til 16.800 kr. og fra 1.000 kr. til 2.000 kr. (1997-niveau). (Grundbeløbene i 1987-niveau udgør 13.000 kr. og 1.500 kr.).

Forhøjelserne af beløbsgrænserne skønnes at være provenuneutrale og medføre et fald i udbetalte overskydende skatter på ca. 2 mill. kr. årligt og en reduktion i indbetalte restskatter på ligeledes ca. 2 mill. kr. årligt.

Antallet af boer, der begærer afsluttende ansættelse, skønnes at blive reduceret med omkring 1.500 fra 5.000 - 6.000 til omkring 4.000. Heraf skønnes omkring 200 boer helt at slippe for indbetaling af restskat på op til 16.800 kr., og godt 1.000 boer får ikke udbetalt overskydende skat på op til 2.000 kr.

Ad 5. Ændret beskatning af virksomhedsopsparing og indestående på konjunkturudligningskonto

Det foreslås, at indestående på konto for opsparet overskud og på konto for konjunkturudligning ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat/konjunkturudligningsskat og med fradrag af 107.300 kr. (1997) skal medregnes ved opgørelsen af mellemperiodens/dødsboets indkomst. (Grundbeløbet i 1987-niveau udgør 83.300 kr.).

Den del af virksomhedsopsparingen med tillæg af virksomhedsskatten eller henlæggelse til konjunkturudligning med tillæg af konjunkturudligningsskatten, der ikke overstiger 107.300 kr., anses således i forbindelse med dødsfald for endeligt beskattet.

Det gældende bundbeløb i virksomhedsskatteloven på 65.000 kr. er ikke reguleret siden 1987 og fratrækkes i beløbet på opsparingskontoen - altså i nettobeløbet efter fradrag af virksomhedsskat. Med den gældende virksomhedsskattesats på 34 pct. svarer de 65.000 kr. således til et fradrag på 98.485 kr. i bruttoopsparingen - opsparingen før fradrag af virksomhedsskatten. Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen til 107.300 kr. svarer således reelt til en forhøjelse af de 65.000 kr. med 5.818 kr. (107.300 kr.- 98.485 kr.= 8.815 kr. x (1-0,34) = 5.818 kr.).

Den foreslåede beløbsgrænse svarer endvidere til beløbsgrænsen for skattefritagelse for aktieavancer i aktieavancebeskatningslovens § 4 m.fl. på 107.300 kr. (1997), hvor avancer af porteføljer under beløbsgrænsen ikke beskattes.

Kun ganske få dødsboer (10 - 20 årligt) bliver efterbeskattet af indestående på konto for opsparet overskud, og der foreligger ikke oplysninger om, i hvor mange tilfælde der medregnes indestående på konjunkturudligning i den afsluttende ansættelse af mellemperiodeindkomsten.

Det skønnes med meget stor usikkerhed, at de foreslåede nye efterbeskatningsregler for virksomhedsopsparing og henlæggelser til konjunkturudligning vil medføre et beskedent provenutab på ikke over et par mill. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslagets indhold har et generelt sigte mod tilpasning og forenkling af beskatningen ved dødsfald, og det er ikke specifikt rettet mod de erhvervsdrivende.

Det bør dog fremhæves, at sammenskrivningen og forenklingen af dødsboskattereglerne, herunder bl.a. vedrørende behandlingen af virksomheder, der beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, skønnes at medføre en administrativ lettelse for erhvervsdrivende og deres rådgivere bl.a. i forbindelse med planlægningen af generationsskifte.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser mv.

Nærværende forslag samt de samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) og forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) skønnes at medføre engangsudgifter i ToldaSkat på ialt 2,5 mill. kr., hovedsagelig til edb-udvikling. Udgifterne skønnes fordelt med 0,5 mill. kr. i 1996, 1,6 mill. kr. i 1997 og 0,4 mill. kr. i 1998.

Forslagene skønnes på længere sigt at ville indebære en mindre administrativ lettelse for kommunerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til afsnit I, kapitel 1

I lovens indledning afgrænses lovens anvendelsesområde over for den øvrige skattelovgivning. Dernæst fastlægges de stedlige og internationale kompetenceregler vedrørende dødsboerne.

Indledningsvis fastlægges det, at lovens emne er de særlige indkomstbeskatningsregler, der finder anvendelse i forbindelse med dødsfald. Det betyder, at f.eks. regler om ejendomsbeskatning og arbejdsmarkedsbidrag ikke findes i loven.

Selv om lovens titel er »dødsboskatteloven«, indeholder loven ikke alene regler om beskatningen af dødsboer. Den indeholder tillige regler om beskatningen af de personer mv., der modtager udlodning fra et dødsbo, af personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden og af perioden fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet (mellemperioden).

Loven har imidlertid en mere vidtgående betydning for beskatningen af dødsboerne end for beskatningen af de øvrige nævnte.

For så vidt angår dødsboerne indeholder loven således i § 1, stk. 2-4, egentlige skattepligtsbestemmelser.

For så vidt angår de øvrige nævnte berøres de fundamentale spørgsmål om deres skattepligt til Danmark ikke af loven. De pågældendes skattepligt beror således på de almindelige regler herom, navnlig kildeskattelovens §§ 1 og 2 og selskabsskattelovens §§ 1 og 2, og dødsboskatteloven indeholder alene nogle særregler for indkomstopgørelsen, skatteberegningen mv.

Til § 1

Bestemmelsens stk. 1 præciserer, at lovens emne er de særlige regler for indkomstbeskatning, der finder anvendelse i forbindelse med dødsfald.

Stk. 2 er en skattepligtsbestemmelse for de fuldt skattepligtige dødsboer og indeholder samtidig de stedlige og internationale kompetenceregler vedrørende dødsboer. Reglerne er for så vidt uændret i forhold til gældende ret, men er tilpasset den nye lov om skifte af dødsboer.

Omfattet af de danske dødsboskatteregler er således efter stk. 2 dødsboer, der helt eller delvis skiftes her i Danmark efter dødsboskiftelovens § 2. Dødsboer, der behandles efter dødsboskiftelovens § 2, men som afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling eller ved udlevering til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo el.lign., omfattes dog ikke af dødsboskattereglerne, jf. nærmere om afgrænsningen af de selvstændige skattesubjekter i § 2 nedenfor.

Et dødsbo behandles efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting efter retsplejelovens §§ 235 og 236. Skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live behandles dog ved den efterlevendes hjemting. Skiftet omfatter alle afdødes aktiver og passiver, hvorimod en eventuel efterlevende ægtefælles formue som udgangspunkt ikke omfattes, jf. nærmere dødsboskiftelovens kapitel 17.

Selv om afdøde ikke havde hjemting her i landet, kan justitsministeren på anmodning af arvinger m.fl. henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skifteret, jf. dødsboskiftelovens § 2, stk. 2. Sker dette, omfatter den fulde skattepligt den bomasse, der henvises til skifte her i landet.

Efter stk. 3 omfatter de danske dødsboskatteregler også udenlandske boer, der hverken helt eller delvis skiftes her i landet, men som oppebærer en eller flere indtægter som nævnt i kildeskattelovens § 2 (begrænset skattepligtige dødsboer), som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst, der undergives en særskilt og endelig bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 65 A (royalties) og § 65 C (udbytter).

For så vidt angår renter bemærkes, at udenlandske dødsboer efter de gældende regler ikke er begrænset skattepligtige af renteindtægter. Det bemærkes, at der ikke foreslås ændringer heri.

Hvis boet som sådant ikke har indkomster som nævnt i kildeskattelovens § 2, og som ikke er udtrykkelig undtaget, beskattes afdødes indkomst i mellemperioden, og eventuel indkomst hos dødsboet, efter de almindelige regler i personskatteloven og kildeskatteloven.

Det foreslås, at det ikke skal være en forudsætning for at tale om et begrænset skattepligtigt dødsbo, at skiftet i udlandet behandles som en selvstændig juridisk person og således undergivet beskatning som selvstændigt skattesubjekt. Herved sikres, at udenlandske boer behandles ens uanset karakteren af den skiftemæssige behandling i udlandet.

Endelig er efter stk. 4 udenlandske boer skattepligtige (begrænset skattepligtige), hvis de oppebærer indtægter som nævnt i kulbrinteskatteloven.

Det foreslås i stk. 5, at dødsboer efter personer, der var undtaget fra skattepligt efter kildeskattelovens § 3, er skattefrie. Det drejer sig om boer efter regenten og dennes ægtefælle samt visse slægtninge til de nævnte, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.

Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet i forbindelse med reglens overflytning til dødsboskatteloven.

Skattefriheden omfatter selve dødsboet, ligesom der ikke bliver tale om skatteansættelse af mellemperioden, når afdøde var omfattet af kildeskattelovens § 3. Personer, der selv er skattepligtige, og som modtager udlodning fra et dødsbo, der er omfattet af bestemmelsen, stilles derimod skattemæssigt på samme måde som personer, der modtager udlodning fra et skattefritaget dødsbo.

I stk. 6 præciseres lovens betydning for andre end dødsboet. Det drejer sig dels om afdødes efterladte ægtefælle og dels om modtagere af udlodning fra et dødsbo og modtagere af boudlæg. Udlodning og boudlæg kan tilfalde såvel fysiske personer som selskaber, fonde mv. Udlodning og boudlæg kan også tilfalde offentlige myndigheder mv., som ikke er indkomstskattepligtige.

For alle de nævnte gælder, at loven ikke påvirker deres eventuelle skattepligt til Danmark. Der er alene tale om særregler, der skal anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten og CFC-indkomsten.

Til afsnit II

Afsnittet omhandler situationen, når der foreligger et dødsbo, der er et selvstændigt skattesubjekt, det vil som udgangspunkt sige et dødsbo, der skiftes.

Afsnittet indledes med et kapitel (kapitel 2), der fastlægger afsnittets anvendelsesområde. Dernæst følger et generelt kapitel om de fuldt skattepligtige, solvente dødsboers skattemæssige forhold (kapitel 3), to kapitler om henholdsvis skattefritagne og ikke skattefritagne dødsboer (kapitel 4 og 5), et kapitel om beskatning af udlodning hos modtageren (kapitel 6), et særligt kapitel om beskatningen af en efterlevende ægtefælle (kapitel 7), et kapitel om insolvente dødsboer (kapitel 8) og et kapitel om begrænset skattepligtige dødsboer (kapitel 9).

Til kapitel 2

Afsnit II indledes med en bestemmelse, § 2, der fastlægger afsnittets anvendelsesområde, navnlig i forhold til anvendelsesområdet for afsnit III (uskiftet bo o.lign.).

Opdelingen i gennemgangen af dødsboskattereglerne i afsnit II (skifte), afsnit III (uskiftet bo) og afsnit IV (boudlæg) er bygget op omkring de grundlæggende sondringer i dødsboskifteloven. Som det fremgår af bemærkningerne til § 2 og § 58, forekommer der imidlertid tilfælde, hvor der i skifteretlig henseende er tale om et skifte, men hvor boet alligevel ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Til § 2

Bestemmelsen afgrænser anvendelsesområdet for hele afsnit II. Den indeholder således en oversigt over, hvilke boer der betragtes som selvstændige skattesubjekter. Dog er begrænset skattepligtige dødsboer, der alene oppebærer indkomst efter kulbrinteskatteloven, jf. § 1, stk. 4, ikke nævnt.

Efter stk. 1, nr. 1, er hovedområdet for afsnit II tilfælde, hvor der foreligger et dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der får udleveret boet efter førstafdøde til uskiftet bo, skal beskatning i anledning af dødsfaldet derimod ske efter reglerne i afsnit III, jf. § 58, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde foreligger der ikke et selvstændigt skattesubjekt, og beskatningen sker hos den efterlevende ægtefælle.

Beskatning efter afsnit III finder ikke kun sted, når boet umiddelbart udleveres til den efterlevende ægtefælle, men også når skifte har været indledt, men er afsluttet med, at den efterlevende ægtefælle har overtaget boet, jf. henvisningen til § 58, stk. 2, 1. pkt.

Beskatning efter afsnit III finder også sted i nogle tilfælde, hvor der skifteretligt er tale om et skifte, men hvor den efterlevende ægtefælle er afdødes eneste arving eller dog indtager en sådan særstilling, at boet i skattemæssig henseende ikke betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, jf. henvisningen til § 58, stk. 1, nr. 2-4.

Nr. 2 omhandler tilfælde, hvor et boet udleveres til uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde. Er der foretaget et sådant partielt skifte, således at kun »restboet« er udleveret til hensidden i uskiftet bo, skal situationen i skattemæssig henseende behandles som et skifte.

En tilsvarende bestemmelse findes i det gældende regelsæt, jf. kildeskattelovens § 20 C, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 2. pkt.

Om afgrænsningen af, hvornår et partielt skiftet uskiftet bo skal behandles efter henholdsvis afsnit II og afsnit III, henvises i øvrigt til § 58, stk. 2 og 3.

Nr. 3 omhandler tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle indleder et skifte af uskiftet bo i levende live og herunder skifter med alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte). Særregler om denne situation er samlet i kapitel 12.

Nr. 4 omhandler begrænset skattepligtige dødsboer. Som nævnt i bemærkningerne til § 1, stk. 3, er det for disse boers vedkommende udenlandske regler, der afgør, om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt. Er dette tilfældet, er det uden betydning, om der er skiftet umiddelbart ved dødsfaldet eller senere.

Nr. 5 omhandler genoptagelsesboer. Særregler om disse er samlet i afsnit V.

For genoptagelsesboernes vedkommende afhænger deres selvstændige skattesubjektivitet ikke af, hvad det er for et bo, der genoptages, men af, hvordan genoptagelsesboet sluttes. Sker det ved boudlæg eller ved, at en efterlevende ægtefælle overtager boet efter en af reglerne i § 57, er der ikke tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Ved stk. 2 præciseres det, at reglerne i afsnit II ikke finder anvendelse i fuldt omfang i de tilfælde, hvor en afdød gift person både efterlader sig et fuldstændigt særeje, der skiftes, og et fælleseje og/eller skilsmissesæreje, der udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo. Særboet er da omfattet af stk. 1, nr. 1, men beskatningen er påvirket af, at der ved siden af særboet findes et uskiftet bo. Særreglerne er samlet i kapitel 11.

Til kapitel 3

Kapitel 3 indeholder de generelle regler for solvente, fuldt skattepligtige dødsboers indkomstskattemæssige forhold. Kapitlet indledes med en bestemmelse, § 3, der præciserer anvendelsesområdet.

De to næste bestemmelser, § 4 og § 5, afgrænser, hvad der skal anses som dødsboets indkomst, mens § 6 indeholder reglerne om skattefritagelse for mindre dødsboer.

Til § 3

Bestemmelsen afgrænser kapitlets anvendelsesområde. Dette sker ved hjælp af henvisninger til § 2, der afgrænser afsnittets anvendelsesområde. Det foreslås, at kapitlets regler finder anvendelse på de fuldt skattepligtige, solvente dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter efter § 2.

For så vidt angår de insolvente dødsboer gælder konkursskatteloven, jf. henvisningsreglen i § 52. For så vidt angår de begrænset skattepligtige dødsboer gælder kapitel 9.

Til § 4

Bestemmelsen afgrænser dødsboets skattepligt over for omverdenen, herunder navnlig over for en eventuel efterlevende ægtefælles skattepligt. En tilsvarende samlet bestemmelse findes ikke i det gældende regelsæt i kildeskatteloven.

Efter stk. 1 omfatter boets indkomstskattepligt indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet.

Ved indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldende udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås ved formue, der er inddraget under skiftet, - i forlængelse af dødsboskiftelovens § 74 - kun afdødes aktiver og passiver. Den efterlevende ægtefælle beskattes som hovedregel i boperioden af egne indtægter og udgifter uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og udgifter, der vedrører den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles skilsmissesæreje.

Bestemmelsen fraviger de gældende regler, hvorefter den efterlevende ægtefælle i boperioden beskattes af indtægter og udgifter vedrørende sit eget fuldstændige særeje og erhvervelser efter dødsfaldet samt ikke formuerelaterede indtægter og udgifter, mens indtægter og udgifter vedrørende den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles skilsmissesæreje henføres til boet efter afdøde. Bestemmelsen fordrer, at der foretages en fuld adskillelse af ægtefællernes formuer, jf. herom nedenfor i stk. 3.

Stk. 2. indeholder en modifikation til den i stk. 1 og § 42, stk. 1, foreslåede hovedregel om, at den efterlevende ægtefælle i boperioden beskattes vedrørende egen formue.

Selv om den efterlevende ægtefælles formue ikke inddrages under de almindelige regler i dødsboskifteloven, jf. dennes § 74, er det som hidtil forudsat i arvelovgivningen, at der, når ægtefællerne havde fælleseje og/eller skilsmissesæreje, skal finde en boslodsudveksling sted. Endvidere kan den efterlevende ægtefælle som hidtil vælge i forbindelse med boslodsudvekslingen at afstå egne aktiver (hidrørende fra bodel eller skilsmissesæreje) til de øvrige arvinger og legatarer efter førstafdøde.

Det foreslås, at når den efterlevende ægtefælles aktiver således udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal indtægter og udgifter, der vedrører selve udlodningen, henregnes til dødsboets indkomst og, jf. § 42, stk. 2, ikke til den efterlevende ægtefælles indkomst. Det er uden betydning, om gevinst eller tab ved udlodningen konkret er skattepligtig, eller om der ikke sker beskatning, fordi dødsboet som sådant er fritaget for beskatning efter § 6, eller fordi udlodningen sker med succession efter § 36.

Opdelingen af ægtefællernes formuer efter stk. 1 og 2 forudsætter som nævnt, at det kan fastslås, til hvilken ægtefælles formuesfære et konkret aktiv eller passiv hører. Konkrete tvivlsspørgsmål afgøres efter stk. 3 .

Det foreslås, at den skattemæssige opdeling skal følge den opdeling, som dødsboet og den efterlevende ægtefælle foretager i henhold til dødsboskifteloven, og som forudsætningsvis følger de familieformueretlige ejerforhold. Kildeskattelovens § 15 C, hvorefter dødsboet og den efterlevende ægtefælle i visse tilfælde skal afgive en særskilt tilkendegivelse om, hvordan de skattemæssigt ønsker aktiver og passiver fordelt imellem sig, foreslås således ikke overført til dødsboskatteloven.

Forslaget stemmer overens med hovedprincipperne i kildeskattelovens § 24 A, hvorefter positive og negative kapitalindkomstposter i ægtefællernes levende live skal fordeles efter, hvem aktivet eller passivet skal henregnes til efter ægteskabslovgivningen.

Hvis den kommunale skattemyndighed konstaterer, at formuefordelingen i en boopgørelse afviger fra den, man måtte forvente ud fra ægtefællernes selvangivelser, har skattemyndigheden mulighed for at gøre skifteretten opmærksom herpå. Skifteretten kan da som opfølgning herpå afkræve dødsboet og den efterlevende ægtefælle dokumentation for, at opdelingen er foretaget korrekt, jf. herved bl.a. dødsboskiftelovens § 76, stk. 2. Dokumenteres det, at opdelingen er foretaget korrekt, vil den kommunale skattemyndighed efter omstændighederne kunne drage konsekvensen af, at skatteansættelserne af ægtefællerne i de forudgående indkomstår er foretaget på ukorrekt grundlag.

Stk. 4 omhandler den situation, hvor afdøde var gift og efterlod sig såvel fælleseje og/eller skilsmissesæreje som fuldstændigt særeje.

Det fastslås i 1. pkt., at der ved disse blandede formueordninger som udgangspunkt opstår to adskilte dødsboer, hvoraf det ene (særboet) omfatter afdødes fuldstændige særeje og det andet (fællesboet) afdødes fælleseje samt afdødes hidtidige skilsmissesæreje, der i kraft af reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger bliver fælleseje ved død.

Havde ægtefællerne etableret den særlige formueordning »kombinationssæreje«, vil det, der tilhørte den nu afdøde ægtefælles kombinationssæreje, indgå i fællesboet, mens det, der tilhørte den efterlevende ægtefælles kombinationssæreje, bliver dennes fuldstændige særeje ved dødsfaldet.

I 2. pkt. fastslås det dog, at afdøde kun anses for at efterlade sig et bo, hvis hele afdødes formue undergives en fælles skiftebehandling, hvilket er almindeligt forekommende i praksis i de tilfælde, hvor begge boer skal skiftes.

Om tilfælde, hvor særboet skiftes, mens fællesboet overtages til uskiftet bo el.lign., henvises til kapitel 11.

Stk. 5 omhandler tilfælde, hvor afdødes fuldstændige særeje helt eller delvis indddrages under fællesboet. Dette kan i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde vederlagskrav efter § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger (som ændret i forbindelse med dødsboskiftereformen ved lov nr. 385 af 22. maj 1996). I det omfang, dette sker, bestemmes det, at det fuldstændige særeje medregnes til fællesboet. Bestemmelsen er således en omfordelingsregel mellem særboet og fællesboet.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når opfyldelsen af et vederlagskrav nødvendiggør inddragelse af den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje under den efterlevende ægtefælles bodel, jf. herved § 96, stk. 1, 3. pkt.

Reglerne svarer med de omtalte afvigelser til de nugældende regler i kildeskattelovens § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., for så vidt angår de offentligt skiftede boer samt henvisningsbestemmelsen i § 20, stk. 1, for så vidt angår de privat skiftede boer. Om baggrunden for, at 15 månedersfristen vedrørende de privat skiftede boer ikke er medtaget, henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Til § 5

Bestemmelsen fastlægger de tidsmæssige rammer for boets selvstændige indkomstskattepligt.

Efter de gældende regler begynder dødsboets skattepligt undtagelsesfrit ved dødsfaldet og ophører som hovedregel på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. kildeskattelovens § 17, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Efter forslagets stk. 1 omfatter dødsboets indkomstskattepligt boperioden, dvs. at begyndelsestidspunkt for dødsboets selvstændige skattepligt som hidtil er dagen efter dødsfaldet, jf. definitionen i § 96, stk. 4. Bestemmelsen skal imidlertid for de ikke skattefritagne boers vedkommende ses i sammenhæng med § 19, stk. 2, der betyder, at også afdødes indkomst i mellemperioden inddrages under dødsbobeskatningen.

Hvis dødsboet derimod er fritaget for indkomstbeskatning mv. efter § 6, skal mellemperiodeindkomsten beskattes separat efter reglerne i kapitel 4.

Med hensyn til ophør af dødsboets skattepligt skal hovedreglen efter forslaget som hidtil være, at skattepligten ophører på skæringsdagen i boopgørelsen, jf. herved definitionen i § 96, stk. 4. Om særreglen for tilfælde, hvor der sker a conto-udlodning, henvises til bemærkningerne nedenfor til stk. 2. Om baggrunden for, at 15 månedersfristen vedrørende de privat skiftede boer ikke er medtaget, henvises til bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Stk. 2-3 vedrører a conto-udlodninger, dvs. udlodninger, der foretages før skæringsdagen i boopgørelsen.

Om den skattemæssige definition på udlodninger henvises til § 96, stk. 1. Som det fremgår af bemærkningerne dertil, er den skatteretlige definition af udlodningsbegrebet bredere end den skifteretlige definition, idet salg til en arving (såkaldt »arvingskøb«) i skattemæssig henseende betragtes som udlodning.

Det foreslås, at dødsboets skattepligt vedrørende indtægter og udgifter af et a conto-udloddet aktiv ophører ved udlodningen, forudsat at dødsboet inden 4 uger fra udlodningstidspunktet giver den kommunale skattemyndighed underretning om, hvad a conto-udlodningen omfatter, hvem der har modtaget a conto-udlodningen samt værdien af det udloddede på udlodningsdagen.

Bestemmelsen om underretning svarer til de gældende regler i kildeskattelovens § 17, stk. 2, 2. og 4. pkt., idet forskrifterne i forslagets stk. 2, nr. 1-3, anses for indeholdt i det i kildeskattelovens § 17, stk. 2, 2. pkt., indeholdte krav om, at der skal gives »meddelelse om udlægget«. Forslaget om, at manglende underretning skal have konsekvenser for tidspunktet for skattepligtens overgang fra boet til modtageren, er derimod ny. Efter de gældende regler overgår skattepligten til modtageren ved a conto-udlodningen, uanset om denne indberettes eller ej.

Stk. 3, der giver skatteministeren mulighed for at fritage effekter fra indberetningspligten efter stk. 2, svarer til kildeskattelovens § 17, stk. 2, 5. pkt. Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte tilsvarende regler som § 18, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 80 af 14. februar 1991. Fritaget vil således være f.eks. udlodning af kontante beløb og bankindeståender.

Stk. 4 er en modifikation til hovedreglen i stk. 1 om, at dødsboets skattepligt ophører på skæringsdagen i boopgørelsen. Stk. 4 vedrører en situation, hvor boopgørelsen ikke er fuldstændig, fordi man med skifterettens tilladelse har udskudt afviklingen af nærmere afgrænsede dele af boet. Sådan tilladelse kan (i modsætning til udskydelse af skæringsdagen) opnås såvel i privat skiftede boer som i bobestyrerboer, jf. henholdsvis dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, og § 66, stk. 3.

Det gældende regelsæt i kildeskatteloven hviler på en forudsætning om, at skattemæssigt relevante tillægsopgørelser kun forekommer undtagelsesvis, f.eks. som følge af, at man har overset - eller af undskyldelige årsager manglet kendskab til - et aktiv eller passiv ved udarbejdelsen af den endelige boopgørelse. Sådanne tillægsopgørelser bevirker efter de gældende regler, at der opstår et skattemæssigt genoptagelsesbo. For genoptagelsesboer gælder særlige skatteregler, jf. kildeskattelovens § 20 A, der omtales nærmere i bemærkningerne til afsnit V.

Dødsboskifteloven må antages at medføre en markant stigning i antallet af tillægsopgørelser, idet lovens § 31, stk. 2, og § 66, stk. 3, må antages i vidt omfang at blive brugt til at nedbringe dødsboernes behandlingstid.

Det foreslås derfor, at dødsboskatteloven forsynes med en regel, der gør det muligt på en enkel måde at drage skattemæssige konsekvenser af fremkomsten af en tillægsopgørelse. Det foreslås således, at skattepligten vedrørende disse aktiver og passiver vedvarer frem til skæringsdagen i tillægsopgørelsen, hvorimod skattepligten vedrørende resten af boet ophører allerede på skæringsdagen i boopgørelsen.

Reglen omfatter efter ordlyden kun de tilfælde, hvor skifteretten har givet tilladelse til, at der indleveres tillægsopgørelse. Den hidtidige praksis, hvorefter tillægsopgørelser anvendes til at korrigere tidligere indsendte endelige boopgørelser, må imidlertid forventes fortsat at eksistere.

Til § 6

Bestemmelsen indeholder regler om skattefritagelse for de solvente, fuldt skattepligtige dødsboer, jf. § 3.

Stk. 1 er en delvis videreførelse af den centrale bestemmelse om skattefritagelse i kildeskattelovens § 16, stk. 1.

Efter gældende ret er fuldt skattepligtige dødsboer fritaget for at betale skat, når de ikke overstiger en vis størrelse, der fastsættes ved lov, jf. kildeskattelovens § 16, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, samt personskattelovens § 16, der indeholder beløbsgrænserne.

Efter disse regler afhænger skattepligt eller skattefritagelse af, om boets aktiver ved dødsfaldet ligger over eller under 650.000 kr. (1987-niveau; ville i 1997 være 836.600 kr.) og om boets nettoformue ved dødsfaldet ligger over eller under 500.000 kr. (1987-niveau; ville i 1997 være 643.500 kr.). Selv om boet ifølge sin åbningsstatus (»§ 14-opgørelse«) er skattefritaget, genindtræder skattepligten dog, hvis boets nettoformue ifølge den endelige boopgørelse overstiger 600.000 kr. (1987-niveau; ville i 1997 være 772.200 kr.).

Efter forslaget bevares grundprincippet om skattefritagelse for mindre dødsboer. Rent redaktionelt foreslås betingelserne og beløbsgrænserne, der i dag findes i to lovbestemmelser (henholdsvis kildeskattelovens § 16 og personskattelovens § 16) skrevet sammen i en lovbestemmelse.

Det foreslås, at boets størrelse ved dødsfaldet fremover ikke længere skal være afgørende for, om et dødsbo er skattefritaget. I stedet skal der som udgangspunkt alene lægges vægt på størrelsen af boets aktiver og nettoformue på den skæringsdag, der er anvendt i boopgørelsen. Om baggrunden for, at skæringsdagen i boopgørelsen er valgt fremfor dødsdagen, henvises til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger. Beløbsgrænserne foreslås som hidtil reguleret. For det enkelte bo er det beløbsgrænsen for det år, hvori skæringsdagen i boopgørelsen er placeret, der er afgørende.

Hvis afdøde ved dødsfaldet var gift, og der var fælleseje og/eller skilsmissesæreje i ægteskabet, omfatter boopgørelsen såvel afdødes som den efterlevende ægtefælles formue, og beløbsgrænserne anvendes således på den samlede formue, uanset at dødsbobeskatningen i øvrigt som udgangspunkt kun omfatter afdødes formue, jf. § 4, stk. 1. Også efter de gældende regler anvendes beløbsgrænserne på hele fællesboet.

Beløbsgrænserne foreslås forhøjet. Den nye beløbsgrænse for nettoformuen foreslås lagt ved 1 mill.kr. i 1997-niveau (grundbeløb i 1987-niveau 777.000 kr.). Den nye beløbsgrænse for aktivmassen foreslås lagt ved 1,3 mill.kr. i 1997-niveau (grundbeløb i 1987-niveau 1.010.100 kr.).

Efter forslaget skal skattefritagelsen omfatte såvel dødsboskatten, der betales af skattepligtig indkomst, som skat af aktieindkomst og eventuel CFC-indkomst. Dog skal indeholdt udbytteskat af aktieindkomst ikke tilbagebetales til boet, jf. stk. 1, 2. pkt.

For så vidt angår aktieindkomsten er forslaget i overensstemmelse med de gældende regler i personskattelovens § 15, stk. 2, 2. pkt., og § 15, stk. 6.

Det foreslås i stk. 2 , at skattefritagelsesbestemmelsen ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor et dødsbo ikke afvikles inden for den længste normale frist i dødsboskifteloven, dvs. bobestyrerboernes to-årsfrist i § 66, stk. 1. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne om beskatning af afdødes indkomst i mellemperioden. Bestemmelsen medvirker til at sikre, at en eventuel skatteansættelse af mellemperioden vil kunne iværksættes senest i løbet af det andet indkomstår efter dødsfaldet.

Forslaget kan kun antages at få selvstændig praktisk betydning for ganske få dødsboer. Det skyldes, at de boer, hvori der opnås tilladelse fra skifteretten til at udskyde skæringsdagen, typisk vil være karakteriseret ved, at de indeholder en større virksomhed i drift, eller ved, at formueforholdene er omfattende eller komplicerede, jf. bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 66. Boer med disse karakteristika må imidlertid også antages som altovervejende hovedregel at have en størrelse, der bevirker, at de er skattepligtige allerede som følge af reglen i stk. 1.

Forslaget i stk. 1 bevirker, at dødsboer, der en gang er blevet konstateret skattefritagne, ikke kan blive skattepligtige på ny. Der foreslås dog i stk. 3 en undtagelse for den situation, hvor boopgørelsen følges op af en tillægsopgørelse, som skifteretten har givet tilladelse til.

Det foreslås således, at skattefritagelsen skal bortfalde, hvis summen af bobeholdningen ifølge den endelige boopgørelse og tillægsopgørelsen vedrørende de dele af boet, hvis afslutning er udskudt, overstiger grænserne i stk. 1. I sidste led af stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at det er beløbsgrænserne i det år, hvor boopgørelsens skæringsdag ligger, der skal finde anvendelse. Det skyldes, at beløbsgrænserne reguleres årligt, jf. stk. 5, og at der ikke gælder nogen fast frist for, hvornår tillægsopgørelsen skal indleveres. Reglerne om udskudt afslutning af dele af boet kan herefter ikke anvendes til at opnå skattefritagelse i tilfælde, hvor boet ellers ville ligge lige over grænsen for skattefritagelse på skæringsdagen i boopgørelsen.

Det nugældende regelsæt i kildeskatteloven indeholder ingen udtrykkelige regler om tillægsopgørelsens retsvirkninger. Det er imidlertid forudsat også i de gældende regler, at tillægsopgørelsen skal tages med i betragtning ved opgørelsen af, om et bo er skattefrit, jf. herved Skatteministeriets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, 1989, s. 131.

I tilfælde, hvor boet efter boopgørelsen var skattefritaget, men efter tillægsopgørelsen på ny bliver skattepligtigt, kan der være foretaget skatteansættelse af mellemperioden efter reglerne i kapitel 4. Sådan beskatning foreslås efter stk. 3, 2. pkt., ophævet.

Efter kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 2, bliver et skattefrit bo på ny skattepligtigt, hvis der ved afsluttende skatteansættelse af afdødes mellemperiode eller af den efterlevende ægtefælle i dødsåret foretages større af- eller nedskrivninger på boets aktiver end de af- eller nedskrivninger, der er foretaget i boets skattemæssige åbningsstatus (»§ 14-opgørelsen«).

Denne regel foreslås ikke overført til dødsboskatteloven og vil således efter forslaget bortfalde.

Efter kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 1, ophører en allerede indrømmet skattefritagelse endvidere, hvis skæringsdagen i et privat skiftet bo ligger mere end 15 måneder efter dødsfaldet, eller hvis den endelige boopgørelse først indsendes efter dette tidspunkt.

Denne regel foreslås ikke overført til dødsboskatteloven og heller ikke erstattet af tilsvarende fristbestemmelser. En regel om, at skattefritagelsen ophører på et vist tidspunkt, findes overflødig ved siden af dødsboskiftelovens frister for afvikling af bobehandlingen.

Stk. 4 omhandler tilfælde, hvor afdøde var gift og havde en blandet formueordning, hvori der indgår fuldstændigt særeje. I disse tilfælde opstår der som udgangspunkt to boer, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt. Skiftes de to boer hver for sig, skal beløbsgrænserne i stk. 1 anvendes på summen af de to boer.

Hvis kun særboet skiftes, mens den efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til uskiftet bo el.lign., anvendes beløbsgrænserne derimod kun på særboet, jf. § 67, stk. 2. Hvis det uskiftede bo efterfølgende skiftes i den efterlevende ægtefælles levende live, skal beløbsgrænserne dog på tilsvarende måde anvendes på summen af de to boer, jf. nærmere § 72, stk. 2. Hvis det uskiftede bo først skiftes ved den efterlevende ægtefælles død, sker der derimod ingen sammenlægning.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i kildeskattelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., jf. § 18, stk. 1, 2. pkt.

I stk. 5 foreslås det, at beløbsgrænserne i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20. Grundbeløbene er på den baggrund fastsat i 1987-niveau. Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbene reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør 128,7 i 1997. Derved bliver beløbene henholdsvis 1,3 mill.kr. og 1 mill.kr. i 1997-niveau.

Forslaget svarer til den gældende § 16, stk. 3, i personskatteloven.

Til kapitel 4

Kapitel 4 omhandler tilfælde, hvor dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, det vil skønsmæssigt anslået sige over 90 pct. af alle skiftede dødsboer.

Når dødsboet er fritaget for beskatning, er der ikke behov for regler om opgørelse af dødsboets indkomst mv. Derimod er der behov for regler om beskatning af mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af afdødes seneste hele indkomstår og frem til dødsdagen, jf. definitionen i § 96, stk. 3. Disse regler er samlet i kapitel 4.

De gældende regler om mellemperioden findes i kildeskattelovens § 14, der er fælles for alle tilfælde, hvor dødsboet skiftes, uanset om boet er skattepligtigt eller skattefrit. Det grundlæggende princip er, at afdøde er skattepligtig og beskattes af sin indkomst i mellemperioden efter samme regler som for personer, der er i live i hele indkomståret. Men udgangspunktet er også, at skatten af mellemperioden går lige op med afdødes forudbetalte skatter i mellemperioden.

Det foreslås, at man for så vidt angår de skattefritagne boer bevarer to af hovedprincipperne i kildeskattelovens § 14, nemlig at afdøde er skattepligtig af mellemperiodeindtægten, men at der ikke sker nogen skatteansættelse af mellemperioden, medmindre enten dødsboet eller skattemyndighederne tager et konkret initiativ hertil.

Det foreslås imidlertid som en nyskabelse, at mellemperiodeskatten fremover skal være en 50 pct.s proportionalskat svarende til dødsboskatten. Herved opnås, at den beskatning, der i givet fald skal finde sted af mellemperioden, svarer til den beskatning, mellemperioden undergives i de ikke skattefritagne boer.

Til § 7

Bestemmelsen afgrænser anvendelsesområdet for regelsættet i kapitel 4. Dette udgøres af de tilfælde, hvor dødsboet er omfattet af kapitel 3 og fritaget for beskatning efter § 6.

Reglerne finder i kraft af henvisningsbestemmelsen i § 78, stk. 2, i et vist omfang anvendelse i tilfælde, hvor dødsboet efter en gift person sluttes ved boudlæg.

Til § 8

Bestemmelsen indeholder hovedreglerne om opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten og CFC-indkomsten i mellemperioden. De grundlæggende regler om opgørelsen af skattepligtig indkomst hos personer findes i statsskattelovens §§ 4-6 og i personskatteloven. På grund af forslaget i § 14 om proportionalbeskatning af den skattepligtige indkomst skal denne imidlertid ikke opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det betyder, at en stor del af personskatteloven er uden relevans.

Efter de gældende regler sker mellemperiodebeskatningen efter almindelige personbeskatningsregler, men således, at reglerne i personskattelovens § 14 om omregning til helårsindkomst finder anvendelse. Reglerne om omregning af mellemperiodeindtægten medfører en række periodiseringsproblemeri dødsåret med hensyn til f.eks. fordeling af engangsindtægter, afskrivninger o.lign. Disse omregnings- og periodiseringsproblemer undgås ved forslaget om overgang til proportionalbeskatning af mellemperioden.

For så vidt angår aktieindkomst i mellemperioden foreslås det, at den som hidtil skal opgøres efter de almindelige regler, hvorimod beskatningen omlægges, således at den foregår efter tilsvarende regler som beskatningen af aktieindkomst i dødsboer, jf. § 16 nedenfor.

Også en eventuel CFC-indkomst skal opgøres efter almindelige personbeskatningsregler, men beskattes separat, jf. § 17 nedenfor.

Til § 9

Bestemmelsen indeholder en række særregler for opgørelsen af mellemperiodeindkomsten. Bestemmelsen er i vidt omfang parallel med § 22, der angår bobeskatningsindkomsten i de ikke skattefritagne boer.

Stk. 1 opregner en række særregler for indkomstopgørelsen i mellemperioden under hensyn dels til proportionalbeskatningen, dels til princippet om, at mellemperioden bør beskattes efter samme regler, hvadenten dødsboet er skattefritaget eller ej.

Efter nr. 1 kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen i henhold til virksomhedsskatteloven således ikke anvendes.

Efter nr. 2 kan der ikke efter dødsfaldet foretages indskud på etableringskonto med virkning for mellemperioden, og efter nr. 3 kan der endvidere ikke foretage henlæggelser til investeringsfonds.

Efter nr. 4 skal renteindtægter indtægtsføres og renteudgifter fradrages, hvis de forfalder i mellemperioden. Herudover medregnes beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen, uanset om forfaldsdagen ligger før mellemperiodens begyndelse.

Ved bestemmelsen lovfæstes de gældende regler for periodisering af renter i mellemperioden, som for tiden fremgår af SD-cirkulære nr. 14 af 8. maj 1987 og Skatteministeriets vejledning om dødsbobeskatning (1989).

Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse, der sikrer, at ligningslovens § 5, stk. 7, som hidtil også finder anvendelse i dødsåret.

Efter nr. 5 skal indtægter som nævnt i ligningslovens § 7 O og § 7 P opgøres uden det deri nævnte nedslag på henholdsvis 85 og 90 pct.

Nr. 6 omhandler tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle enten har drevet en erhvervsvirksomhed tilhørende afdøde eller har deltaget i væsentligt omfang i driften af afdødes erhvervsvirksomhed. Det foreslås i § 44, stk. 1, at boet i disse tilfælde kan bestemme, at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af et almindeligt arbejdsvederlag for den indsats, der er ydet i mellemperioden. Sker dette, kan et tilsvarende beløb fradrages ved opgørelsen af mellemperiodeindkomsten.

Nr. 7 omhandler den modsatte situation af nr. 6, dvs. tilfælde, hvor afdøde enten har drevet en erhvervsvirksomhed tilhørende den efterlevende ægtefælle eller har deltaget i væsentligt omfang i driften af afdødes erhvervsvirksomhed. Det foreslås, at den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde kan bestemme, at der til afdødes indkomst i mellemperioden skal medregnes et almindeligt arbejdsvederlag for arbejde i mellemperioden. Den efterlevende ægtefælle kan i så fald fradrage et tilsvarende beløb i sin indkomst fra virksomheden, jf. § 44, stk. 3.

De foreslåede regler udgør en fravigelse af de gældende regler i kildeskattelovens § 25 A. Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, beskattes indkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der ejes af en ægtefælle, men drives af den anden ægtefælle, som udgangspunkt hos den ægtefælle, der driver virksomheden. I det indkomstår, hvor en af ægtefællerne dør, gælder efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 6, det samme frem til dødsfaldet, hvorimod indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden efter dødsfaldet beskattes hos den, der ejer virksomheden. Det vil sige, at indkomsten henregnes til dødsboet, hvis virksomheden tilhørte afdøde, eller hvis virksomheden tilhører den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes fællesbo eller skilsmissesæreje, hvorimod indkomsten beskattes hos den efterlevende ægtefælle, hvis virksomheden er dennes fuldstændige særeje.

I tilfælde, hvor den ene ægtefælle driver en erhvervsvirksomhed, og den anden ægtefælle deltager i driften i væsentligt omfang, kan indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, dog højst 151.000 kr. (1997) overføres til den medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5. Disse regler gælder ikke i det indkomstår, hvor en af ægtefællerne dør, jf. § 25 A, stk. 6, sidste pkt.

Forslaget om, at den efterlevende ægtefælle fremover skal beskattes af egne indtægter i hele dødsåret og boperioden, jf. § 42, er ikke foreneligt med de gældende regler i kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. Det foreslås derfor i § 17, nr. 7, i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.), at § 25 A, stk. 6, ikke skal finde anvendelse i dødsåret. Det vil sige, at indkomst af erhvervsvirksomhed i dødsåret beskattes hos ejeren af virksomheden.

I de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle har drevet afdødes virksomhed, medfører ovenstående forslag en omfordeling af indkomst mellem afdøde og den efterlevende ægtefælle. Det foreslås i nr. 6, at en sådan omfordeling kan undgås eller udjævnes ved, at den efterlevende ægtefælle, der i begges levende live skulle have været beskattet af virksomhedsoverskud, i stedet beskattes af et almindeligt arbejdsvederlag svarende til den i mellemperioden ydede indsats. I så fald er der adgang til et tilsvarende fradrag i mellemperiodeindkomsten. Det foreslås i § 44, stk. 1, at beslutning om arbejdsvederlag træffes af boet.

I de tilfælde, hvor afdøde har drevet den efterlevende ægtefælles virksomhed, kan ovenstående forslag medføre en betydelig restskat hos ægtefællen, der ikke har været forskudsregistreret af virksomhedsoverskuddet. Det foreslås derfor, jf. nr. 7, at den efterlevende ægtefælle kan bestemme, at et beløb svarende til almindeligt arbejdsvederlag skal henføres til afdødes mellemperiode. Dette giver den efterlevende ægtefælle adgang til et modsvarende fradrag i indkomsten i dødsåret, jf. § 44, stk. 2.

Tilsvarende problemer kan både efter de nugældende og efter de foreslåede regler opstå, hvor afdøde har været medarbejdende i den efterlevende ægtefælles virksomhed, eller omvendt. Problemerne opstår, fordi overførselsreglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ikke gælder i dødsåret. Disse problemer foreslås løst på samme måde som ovenfor. I modsætning til, hvad der gælder efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, foreslås der ikke i dødsåret nogen overgrænse for overførslens størrelse. Havde ægtefællerne indgået en lønaftale som nævnt i kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, vedbliver denne at gælde i mellemperioden, idet en sådan lønaftale anses for at være udtryk for et rimeligt arbejdsvederlag.

Dispositioner efter nr. 6 og 7 er undergivet almindelig ligningsmæssig kontrol, enten i forbindelse med skatteansættelsen af den efterlevende ægtefælle i dødsåret eller i forbindelse med en selvstændig skatteansættelse af afdødes mellemperiode.

Stk. 2 omhandler skattemæssige afskrivninger i mellemperioden. Som udgangspunkt bevirker § 8, at der kan foretages afskrivninger efter de almindelige regler på de aktiver, som kunne være gjort til genstand for skattemæssig afskrivning, hvis dødsfaldet ikke var sket.

Afskrivningen på et aktiv tilsigter i princippet at afspejle den værdiforringelse, aktivet undergår i vedkommende periode.

I 1. pkt. foreslås, at de skattemæssige afskrivninger opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Det således omregnede beløb udgør de skattemæssige afskrivninger for mellemperioden.

I henhold til 2. pkt. gælder dette dog ikke aktiver, hvor der i anskaffelses- og afståelsesåret foretages skattemæssige afskrivninger i forhold til den del af indkomståret, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende aktiver, dvs. hvor aktiverne afskrives ved anvendelse af pro anno-afskrivninger. I disse tilfælde er der allerede som følge af afskrivningsmetoden sket en omregning af de helårlige afskrivninger.

Forslaget omhandler ikke nedskrivninger på varelagre og landbrugets besætninger af husdyr. Sådanne nedskrivninger tilsigter ikke som afskrivninger at afspejle en værdiforringelse. Nedskrivninger skal typisk dække en risiko eller kan betragtes som incitamentnedskrivninger, som ikke har nogen sammenhæng med længden af den forudgående indkomstperiode. Der kan således med hjemmel i § 8 foretages nedskrivninger i mellemperioden uden hensyntagen til dennes længde.

Bestemmelsen svarer for så vidt angår afskrivningerne til kildeskattelovens § 14, stk. 8, men er omformuleret til en mere koncentreret form.

Det foreslås i stk. 3 , at indtægter, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst for mellemperioden. Indkomsten er dog skattepligtig uanset dødsfaldet.

Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 30, stk. 8.

Stk. 4 fastsætter særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden i de tilfælde, hvor afdøde havde bagudforskudt indkomstår. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis afdødes indkomstår udløb efter udgangen af det indkomstår, der trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår).

Hvis afdøde havde forskudt indkomstår, falder tidsrummet for betaling af foreløbige skatter ikke sammen med mellemperioden. I tilfælde af bagudforskudt indkomstår begynder indkomståret før det kalenderår, som det træder i stedet for, mens betalingen af foreløbige skatter vedrørende indkomståret først begynder den 1. januar. Det vil sige, at hvis den skattepligtige havde sommerregnskabsår, der begyndte den 1. juli, vil den foreløbige skattebetaling først være begyndt 6 måneder efter, at optjeningen begyndte.

I henhold til de gældende regler foretages i disse tilfælde en omregning til helårsindkomst og delårsindkomst, hvor delåret er prioden fra og med 1. januar i kalenderåret, hvori dødsfaldet er sket, til og med dødsdagen. Indkomsten i mellemperioden omregnes derved i forhold til den periode, hvor der er betalt foreløbige skatter. Omregningen til helårsindkomst (og helårsskat) foretages af hensyn til progressionen i beskatningen. Det foreslås imidlertid, at indkomsten i mellemperioden fremover beskattes proportionalt med 50 pct., jf. forslaget til § 14, stk. 1, hvilket medfører, at omregningen til helårsindkomst er unødvendig.

Det foreslås, at den normale løbende indkomst i mellemperioden omregnes efter forholdet mellem perioden fra og med 1. januar i dødsåret til og med dødsdagen (delperioden) og hele mellemperioden. Engangsindtægter og -udgifter i mellemperioden omregnes ikke, men medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst i mellemperioden, medmindre der er tale om aktieindkomst eller CFC-indkomst, jf. forslagets §§ 16 og 17.

Opdelingen mellem engangsindtægter og -udgifter på den ene side og løbende indtægter og udgifter på den anden side foretages som efter gældende praksis.

Som engangsindtægter og -udgifter betragtes indtægter og udgifter, der ikke påvirkes af indkomstårets længde. Almindelige eksempler på engangsindtægter og -udgifter vil være feriepenge for året før dødsåret, udbytte af aktier, skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af formuegoder uden for næring og underskud fremført fra tidligere indkomstår.

Løbende indtægter og udgifter vil almindeligvis være løn, afskrivninger, renteindtægter og renteudgifter, og indtægter og udgifter ved næringssalg og -køb.

Eksempel: En person med regnskabår 1. juli - 30. juni dør den 1. februar 1997. Mellemperioden omfatter således 216 dage. Perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med dødsdagen omfatter 32 dage. Der foreligger følgende oplysninger om afdødes indkomstforhold i mellemperioden:

Løn incl. feriepenge vedr. 1997 ................... 140.000 Feriepenge vedr. 1996 ............................. 9.000 Renteudgifter ..................................... 25.000 Fortjeneste ved salg af aktier (ejertid mindre end 3 år) .................................. 10.000 Udbytte af aktier ................................. 50.000 Løbende indtægter og udgifter: (140.000 -25.000)x32/216 .......................... 17.037 Engangsindtægter og -udgifter: Feriepenge vedr. 1996 ............................. 9.000 75 pct. af aktieindkomst over beløbsgrænsen på 34.000 kr. (1997), jf. § 16, stk. 1 og 2 ....... 12.000 Fortjeneste ved salg af aktier .................... 10.000 ------- Mellemperiodens skattepligtige indkomst ........... 49.962 -------

Til § 10

Bestemmelsen indeholder regler om den skattemæssige behandling af en virksomhed, med hensyn til hvilken afdøde eller dennes efterlevende ægtefælle hidtil har anvendt reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I (virksomhedsordningen).

De gældende regler om beskatning i forbindelse med dødsfald findes i virksomhedsskattelovens kapitel 6. Reglerne er nærmere omtalt i cirkulære nr. 21 af 9. december 1986, pkt. 156-181.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 20, der vedrører afdødes sidste indkomstår, når der skiftes, skal der foretages afsluttende ansættelse, hvis indestående på konto for opsparet overskud (det vil sige det opsparede overskud efter fradrag af den foreløbige virksomhedsskat) udgjorde mere end 65.000 kr. ved udgangen af året forud for dødsåret. Begrundelsen herfor er, at de gældende regler om udlæg med succession eller beskatning af indestående på konto for opsparet overskud, jf. nedenfor, tager udgangspunkt i indeståendet på dødsdagen. Hvis der ikke foretages afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, vil konto for opsparet overskud kunne tømmes i mellemperioden uden anden beskatning end den foreløbige virksomhedsskat.

Anvendes virksomhedsordningen ikke ved opgørelsen af mellemperiodeindkomsten, anses afdøde for ophørt med at anvende virksomhedsordningen. Det vil sige, at indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat medregnes til mellemperiodeindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 15 b.

Anvendes virksomhedsordningen ved opgørelsen af mellemperiodeindkomsten, opgøres denne efter virksomhedsskattelovens regler. Det vil sige, at den del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret før dødsåret, der er hævet i mellemperioden, med tillæg af den dertil svarende virksomhedskat medregnes til mellemperiodeindkomsten.

Har afdøde i indkomståret forud for dødsåret afstået sin virksomhed, men valgt først at lade det opsparede overskud beskatte i det efterfølgende år, eller har afdøde i dødsåret afstået sin virksomhed, medregnes det opsparede overskud ved opgørelsen af mellemperiodeindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 15.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 19 indgår opsparet overskud på dødsdagen ikke i boets indkomst. Hvis virksomheden ikke indgår i uskiftet bo, og en udlægsmodtager ikke overtager det opsparede overskud, bliver den foreløbige virksomhedsskat endelig, når boet er skattefritaget. Er boet ikke skattefritaget, skal indeståendet på konto for opsparet overskud efterbeskattes i det omfang, det overstiger 65.000 kr. For overskud, der er opsparet i indkomstårene 1987-1990, er satsen på 25 pct., for indkomståret 1991 40 pct., for indkomstårene 1992-1995 43 pct. og fra og med indkomståret 1996 36 pct.

Afgår virksomhedsejerens ægtefælle ved døden, finder reglerne tilsvarende anvendelse i det omfang virksomheden var fælleseje eller skilsmissesæreje.

Der er ingen frist for hævning af indestående for konto for opsparet overskud. Der kan derfor være indestående helt tilbage til indkomståret 1987. 65.000 kr.'s-fradraget går fra i ældre indestående forud for nyere indestående.

Bundgrænsen på 65.000 kr. har været uændret siden virksomhedsordningens start i indkomståret 1987. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var reglerne om beskatning af indestående over 65.000 kr. søgt udformet under hensyntagen til princippet i den dagældende § 4, stk. 2, 3. pkt., i aktieavancebeskatningsloven, dvs. de dagældende hovedaktionærregler.

Forslaget om, at virksomhedsordningen ikke finder anvendelse ved opgørelsen af indkomsten i mellemperioden og boperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og § 22, stk. 1, nr. 1, indebærer, at udgangspunktet for beskatningen af indestående på konto for opsparet overskud bliver indeståendet på kontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden skal (som udgangspunkt) medregnes dels afdødes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat, dels - i det omfang boet omfatter en virksomhed, der har været omfattet af den efterlevende ægtefælles virksomhedsordning - den efterlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat.

Det foreslås i stk.1 , at indestående på afdødes konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et reguleret grundbeløb på 83.300 kr. (i 1997 107.300 kr.) skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for mellemperioden. Det hidtidige grundbeløb på 65.000 kr. er som nævnt ikke reguleret siden 1987 og fratrækkes i indestående på konto for opsparet overskud. Med den gældende virksomhedsskattesats på 34 pct. svarer de 65.000 kr. således til et fradrag på ca. 98.500 kr. i indeståendet på opsparingskontoen med tillæg af virksomhedsskatten. Den foreslåede beløbsgrænse svarer endvidere til beløbsgrænsen for skattefritagelse for aktieavancer i aktieavancebeskatningslovens § 4 m.fl.

Der gives kun et fradrag for grundbeløbet. I de tilfælde, hvor der opgøres skattepligtig indkomst for mellemperioden såvel for et bo bestående af afdødes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje som for afdødes særbo, fordeles grundbeløbet. Fordelingen sker forholdsmæssigt under hensyn til det indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og/eller det indestående på konjunkturudligningskonto med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen for henholdsvis fællesejet og det fuldstændige særeje.

107.300 kr.'s-fradraget skal som efter gældende regler gå fra i ældre opsparet overskud forud for nyere. Efter forslaget modregnes den foreløbige virksomhedsskat vedrørende den del af det opsparede overskud, der beskattes, i skatten af mellemperioden.

Eksempel på beskatning ved dødsfald af virksomhedsopsparing

------------------------------------------------------------------ Opsparingen Opsparingen beskattet med beskattet med 50 pct.'s 34 pct.'s virksomheds- virksomheds- skat skat --------------------------------------------------------------------- Kr. Kr. Gældende regler: Virksomhedsopsparing primo indkomståret (med tillæg af acontoskat) 1) .......... 250.000 250.000 Opsparing hævet i mellemperioden ....... 30.000 30.000 Skat af hævet opsparing efter modregning af aconto skat .............. 270 5.070 Virksomhedsopsparing ved dødsfald ...... 220.000 220.000 Betalt aconto skat ..................... 110.000 74.800 Indestående på opsparingskonto ......... 110.000 145.200 Bundfradrag (kun virksomhedsopsparing).. -65.000 -65.000 Grundlag for efterbeskatning ........... 45.000 80.200 --------------------------------------------------------------------- Skat 25 pct. / 36 pct. ................. 11.250 28.872 Indkomstskat af hævet opsparing (netto) 270 5.070 --------------------------------------------------------------------- Samlet (efter) beskatning af afdødes virksomhedsopsparing ................... 11.520 33.942 --------------------------------------------------------------------- Forslag: Virksomhedsopsparing primo indkomståret (med tillæg af acontoskat) 1) .......... 250.000 250.000 Bundfradrag (1997-niveau) .............. -107.300 -107.300 Grundlag for beskatning i mellemperioden 142.700 142.700 Skat 50 pct ............................ 71.500 71.500 Betalt aconto skat ..................... 71.500 48.518 --------------------------------------------------------------------- Mellemperiodebeskatning af afdødes opsparing .............................. 0 23.232 --------------------------------------------------------------------- Ændring i skat ifht. afsluttende ansættelse efter gældende regler ....... -11.520 -10.710 ---------------------------------------------------------------------

Den del af virksomhedsopsparingen med tillæg af virksomhedsskatten, der ikke overstiger 107.300 kr. (1997), anses således i forbindelse med dødsfald for endeligt beskattet.

Den mindre efterbeskatning efter forslaget i forhold til gældende regler, som fremkommer i eksemplet, kan hovedsageligt henføres til forslaget om proportional beskatning med 50 pct., mens der efter gældende regler har været tale om en progressiv efterbeskatning i såvel mellemperiode som dødsbo.

Stk. 2 angår tilfælde, hvor afdødes efterlevende ægtefælle anvendte virksomhedsordningen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret på en virksomhed, der indgår i boet (eller et af boerne) efter afdøde. I så fald skal den efterlevende ægtefælles opsparede overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret medregnes ved opgørelsen af det beløb, der beskattes efter stk. 1. Uanset om begge ægtefæller anvendte virksomhedsordningen gives der kun et fradrag for grundbeløbet på 107.300 kr. (1997), og bestemmelsen om, at fradraget foretages først i overskud foretaget i indkomstårene 1987-90, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår, gælder for ægtefællernes opsparede overskud under et.

Hvis afdøde anvendte kapitalafkastordningen og den efterlevende ægtefælle virksomhedsordningen, sker opgørelsen af mellemperiodeindkomsten som udgangspunkt efter § 11, stk. 1. I disse tilfælde sammenlægges den efterlevende ægtefælles opsparede overskud i virksomhedsordningen med afdødes henlæggelse til konjunkturudligning, og der gives også her kun et fradrag for grundbeløbet. Herved ligestilles ægtefæller, der anvendte hver sin ordning, med ægtefæller, der begge anvendte virksomhedsordningen eller begge anvendte kapitalafkastordningen.

Anvendte den efterlevende ægtefælle virksomhedsordningen på indkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv, gælder de almindelige regler i virksomhedsskattelovens afsnit I i dødsåret og de efterfølgende indkomstår, jf. hovedreglen i forslaget til § 48.

Der gælder dog, jf. § 48, stk. 2, en undtagelse for det tilfælde, hvor en virksomhed tilhørende den efterlevende ægtefælle udloddes til andre arvinger eller legatarer. I disse tilfælde skal den del af ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der vedrører virksomheden, med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller - hvis afdøde anvendte kapitalafkastordningen - § 11, stk. 1.

Stk. 3 indeholder særlige regler for det tilfælde, hvor boet kun omfatter en/nogle af flere virksomheder, der ved anvendelsen af virksomhedsordningen er blevet behandlet som en virksomhed. Det vil sige den situation, hvor boet efter afdøde omfatter en eller flere virksomheder, der tilhørte afdøde, og som har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med en eller flere virksomheder tilhørende den efterlevende ægtefælle. Det vil også sige den situation, hvor afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter en eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den efterlevende ægtefælle sammen med en eller flere virksomheder tilhørende afdødes andel af det hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje.

Det foreslås, at der i sådanne tilfælde skal ske beskatning i boet efter reglerne i stk. 1 og 2 af en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat. Beregningen af den forholdsmæssige del af indestående på konto for opsparet overskud sker på samme måde, som når den skattepligtige ophører med at drive en af flere virksomheder, uden at virksomheden afstås, jf. virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 3.

Der skal oprettes separate konti for opsparet overskud for indkomstårene til og med 1990, for indkomståret 1991 og for indkomstårene fra og med 1992. Det foreslås, at hvis der foreligger flere konti for opsparet overskud, skal der medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det foreslås i stk. 4 , at der ikke skal ske beskatning i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages af den, til hvem virksomheden udloddes, jf. bemærkningerne til forslagets § 39, stk. 2-3. Som noget nyt foreslås, at det også i skattefritagne boer skal være muligt at overtage indestående på konto for opsparet overskud. Der skal heller ikke ske beskatning i det tilfælde, hvor en efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret vælger at indtræde i afdødes virksomhedsordning med hensyn til en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv, jf. § 45, stk. 1-2.

Det foreslås i stk. 5, at beløbsgrænsen for fradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20. Grundbeløbet er på den baggrund fastsat i 1987-niveau. Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbet reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør 128,7 i 1997. Derved bliver fradraget 107.300 kr. i 1997.

Til § 11

Bestemmelsen indeholder regler om den skattemæssige behandling af en virksomhed, med hensyn til hvilken afdøde eller den efterlevende ægtefælle hidtil har anvendt reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit II (kapitalafkastordningen), når der er foretaget henlæggelse til konjunkturudligning.

Virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 7, indeholder bestemmelser om ophør med at anvende kapitalafkastordningen, herunder om ophør ved dødsfald.

Efter den generelle bestemmelse i § 22 b, stk. 7, 1. pkt., gælder, at hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen.

Bestemmelsen i § 22 b, stk. 7, 7. pkt., om dødsfald går ud på, at hvis konjunkturudligningsordningen er anvendt ved udgangen af indkomståret forud for den skattepligtiges død, skal der foretages afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for dødsåret.

Hvis boet skiftes, og hvis kapitalafkastordningen anvendes ved indkomstopgørelsen for mellemperioden, skal foretagne henlæggelser til konjunkturudligning således indtægtsføres i mellemperioden.

Hvis kapitalafkastordningen ikke anvendes ved indkomstopgørelsen for mellemperioden, medfører den generelle regel, at foretagne henlæggelser til konjunkturudligning skal indtægtsføres i indkomståret forud for dødsåret.

Efter de gældende regler er der ikke mulighed for, at en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar kan overtage nogen del af indestående på konjunkturudligningskontoen.

Forslaget om, at kapitalafkastordningen ikke finder anvendelse ved indkomstopgørelsen for mellemprioden og boperioden, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og § 22, stk. 1, nr. 1, indebærer, at udgangspunktet for beskatningen af indestående på konjunkturudligningskontoen bliver indestående på kontoen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for mellemperioden skal (som udgangspunkt) medregnes dels afdødes indestående på konjunkturudligningskontoen med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat, dels - i det omfang boet omfatter en virksomhed, der har været omfattet af den efterlevende ægtefælles kapitalafkastordning - den efterlevende ægtefælles indestående på konjunkturudligningskontoen med tillæg af den dertil svarende konjunkturudligningsskat.

Efter stk. 1 skal afdødes indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af 107.300 kr. (1997-niveau) medregnes ved opgørelsen afmellemperiodeindkomsten. Ved skatteberegningen modregnes den foreløbige konjunkturudligningsskat vedrørende den del af henlæggelsen, der beskattes, i mellemperioden.

Forslaget vedrørende beskatning af indestående på konjunkturudligningskontoen svarer således ganske til forslaget vedrørende beskatning af indestående på konto for opsparet overskud.

Stk. 2 angår tilfælde, hvor afdødes efterlevende ægtefælle anvendte kapitalafkastordningen ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret på en virksomhed, der indgår i boet (eller et af boerne) efter afdøde. I så fald skal den efterlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret medregnes ved opgørelsen af det beløb, der beskattes efter stk. 1. Uanset om begge ægtefæller anvendte kapitalafkastordningen gives der kun et fradrag for grundbeløbet på 107.300 kr. (1997). Også på dette punkt svarer forslaget om beskatning af indestående på konjunkturudligningskontoen således til forslaget om beskatning af indeståendet på konto for opsparet overskud.

Hvis afdøde anvendte virksomhedsordningen og den efterlevende ægtefælle kapitalafkastordningen, sker opgørelsen af indkomsten i mellemperioden som udgangspunkt efter § 10, stk. 1. I disse tilfælde sammenlægges den efterlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning i kapitalafkastordningen med afdødes opsparede overskud i virksomhedsordningen, og der gives også her kun et fradrag for grundbeløbet. Herved ligestilles ægtefæller, der anvendte hver sin ordning, med ægtefæller, der begge anvendte virksomhedsordningen eller begge anvendte kapitalafkastordningen.

Anvendte den efterlevende ægtefælle kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle selv, gælder de almindelige regler i virksomhedsskattelovens afsnit II i dødsåret og de efterfølgende indkomstår, jf. hovedreglen i forslaget til § 48.

Der gælder dog, jf. § 48, stk. 3, en undtagelse for det tilfælde, hvor en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, udloddes til andre arvinger eller legatarer. I disse tilfælde skal den del af ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der vedrører virksomheden, med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller - hvis afdøde anvendte virksomhedsordningen - § 10, stk. 1.

Stk. 3 indeholder særlige regler for tilfælde, hvor boet kun omfatter en/nogle af flere virksomheder, der ved anvendelsen af kapitalafkastordningen er blevet behandlet som en virksomhed. Bestemmelsen er parallel med det foreslåede i § 10, stk. 3, vedrørende virksomhedsordningen.

Det foreslås således, at der i sådanne tilfælde skal ske beskatning i mellemperioden efter reglerne i stk. 1 og 2 af en forholdsmæssig del af indestående på konjunkturudligningskonto. Den forholdsmæssige del beregnes efter forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af dette indkomstår. Kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved udløbet af dette indkomstår. Ved opgørelsen af kapitalafkastet i kapitalafkastordningen gælder nogle undtagelser fra hovedreglen om, at der alene medregnes værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6 og 7. Efter forslaget skal disse undtagelser også gælde ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget for den virksomhed, der indgår i boet, og hele kapitalafkastgrundlaget.

Det foreslås i stk. 4 som noget nyt, at der ikke skal ske beskatning i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages af den, til hvem virksomheden udloddes, jf. forslagets § 39, stk. 4-5. Der skal heller ikke ske beskatning i boet i det tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret indtræder i afdødes kapitalafkastordning med hensyn til en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv. Der henvises til bemærkningerne til § 45, stk. 3-4. Bestemmelsen er parallel med det foreslåede i § 10, stk. 4, vedrørende virksomhedsordningen.

Det foreslås i stk. 5, at beløbsgrænsen for fradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbsgrænsen er sammenfaldende med beløbsgrænsen i § 10, stk. 1.

Til § 12

Bestemmelsen indeholder hovedreglen for den skattemæssige afslutning af mellemperioden, nemlig at der ikke foretages yderligere.

Efter stk. 1 skal afdødes indkomstskatter for mellemperioden således anses for endeligt afgjort med betalingen af foreløbige skatter for mellemperioden. Det samme gælder restskat, der er overført til opkrævning sammen med dødsårets foreløbige skatter, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3. Overskydende skat fra tidligere indkomstår, der efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, er overført til dødsåret, fordi beløbet er for lille til at begrunde selvstændig udbetaling, anses tilsvarende for tilbagebetalt qua en nedsættelse af de foreløbige skatter.

Bestemmelsen, der svarer til den gældende § 14, stk. 1, i kildeskatteloven, finder ikke anvendelse, hvis nogen berettiget anmoder om, at der iværksættes en selvstændig skatteansættelse af mellemperioden, jf. § 13.

Stk. 2 indeholder regler om opgørelsen af de foreløbige skatter for mellemperioden i tilfælde, hvor afdøde havde forskudt regnskabsår. Om forskudt regnskabsår henvises generelt til bemærkningerne til § 96, stk. 3.

Opgørelsesreglerne er nødvendige, fordi den foreløbige skattebetaling altid starter 1. januar, uanset om indkomståret er forskudt. Som hovedregel er den foreløbige skattebetaling for mellemperioden begyndt den 1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, jf. bestemmelsens 1. og 2. pkt. Dette gælder således i alle tilfælde med bagudforskudt indkomstår og i de tilfælde med fremadforskudt regnskabsår, hvor dødsfaldet er indtruffet inden for det kalenderår, som det fremadforskudte regnskabsår træder i stedet for. Et eksempel fra kalenderåret 1997: hvis indkomståret er fremadforskudt, så det dækker perioden 1. marts 1997-28. februar 1998, og hvis dødsfaldet er indtruffet den 31. december 1997, så er mellemperioden på 10 måneder (1. marts-31. december 1997), og den foreløbige skattebetaling for mellemperioden er påbegyndt den 1. januar 1997.

Hvis derimod dødsfaldet i ovenstående eksempel er sket den 31. januar 1998, er mellemperioden på 11 måneder (1. marts 1997-31. januar 1998) - og den foreløbige skattebetaling for denne mellemperiode er påbegyndt den 1. januar 1997, dvs. i kalenderåret forud for dødsåret.

Ved 3. pkt. i bestemmelsen sikres det, at man i ovenstående eksempel får medregnet foreløbige skatter, der er betalt eller forfaldet i løbet af 1997, ved opgørelsen af mellemperiodens foreløbige skatter.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i kildeskattelovens § 102, der foreslås ophævet i forbindelse med reglernes overflytning.

Til § 13

Bestemmelsen rummer reglerne om, hvornår der skal laves selvstændig afsluttende skatteansættelse af mellemperioden med den virkning, at formodningsreglen i § 12 ikke gælder.

For så vidt angår reglerne om, hvem der kan begære afsluttende skatteansættelse foretaget, er der tale om videreførelse af nugældende regler, mens reglerne om obligatorisk afsluttende skatteansættelse på grund af afdødes anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen er ændret på enkelte punkter.

De tidsmæssige rammer for fremsættelse af krav om afsluttende skatteansættelse foreslås tilpasset dødsboskattelovens og dødsboskiftelovens nye regler.

Efter stk. 1 foreslås det, at såvel den kommunale skattemyndighed som boet skal kunne kræve afsluttende skatteansættelse. I tilfælde, hvor afdøde efterlader sig et fællesbo og et særbo, der skiftes hver for sig, kan hvert af boerne uafhængigt af hinanden kræve afsluttende skatteansættelse for sit vedkommende. Afsluttende skatteansættelse kan derimod ikke kræves af afdødes efterlevende ægtefælle på egen hånd. Der er tale om en disposition af en sådan betydning for dødsboets økonomiske forhold, at det må anses for rimeligt, at boet træffer beslutningen.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i kildeskattelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

Den gældende regel i kildeskattelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., sidste led, hvorefter afsluttende ansættelse også omfatter en efterlevende ægtefælle, der var samlevende med afdøde ved dødsfaldet, foreslås ikke overført. Som følge af forslaget om proportional beskatning af mellemperioden, jf. § 14, er det ikke længere nødvendigt for at kunne foretage en korrekt skatteansættelse af mellemperioden, at der foreligger en selvangivelse for ægtefællen.

Stk. 2 omhandler fristen for dødsboets fremsættelse af krav om afsluttende skatteansættelse. Det foreslås, at kravet skal fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet og ledsages af en selvangivelse for mellemperioden for afdøde. Hvis boet først bliver udleveret fra skifteretten mere end 4 måneder efter dødsfaldet, har boet dog altid en frist på 2 måneder til at fremsætte kravet.

Forslaget indebærer, at krav efter denne bestemmelse skal fremsættes på et tidspunkt, hvor det ikke vides med sikkerhed, om dødsboet vil være skattefritaget efter § 6. I langt de fleste boer er 6 måneder fra dødsfaldet imidlertid en tilstrækkelig frist til at vurdere skattefritagelsesspørgsmålet med stor sikkerhed, og her er det af stor betydning, at der skattemæssigt kan være gjort op med mellemperioden, inden boet skal være afsluttet efter dødsboskiftelovens regler, således at det ikke er nødvendigt at udskyde spørgsmålet om mellemperiodebeskatning til efter boets afslutning.

Det foreslås derfor, at den gældende 6-månedersfrist i kildeskattelovens § 14, stk. 3, videreføres, og at den suppleres med regler om, at en eventuel mellemperiodebeskatning ophæves, hvis boet efterfølgende skulle vise sig ikke at være skattefritaget, jf. § 18, overgår til insolvensbehandling, jf. § 52, stk. 5, eller overtages af den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo el.lign., jf. § 58, stk. 2.

Stk. 3 omhandler fristen for den kommunale skattemyndigheds krav om afsluttende skatteansættelse. Det foreslås, at skattemyndigheden får en frist på 3 måneder fra modtagelsen af opgørelsen over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Det foreslås dog, at der ikke skal gælde nogen frist, hvis der foreligger et forhold som nævnt i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, vedrørende mellemperioden, dvs. et forhold, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette indebærer, at forholdet i disse tilfælde fristmæssigt reguleres af reglerne i forældelsesloven af 1908 om forældelse af skattekrav.

Der foreslås endvidere den undtagelse fra 3-månedersfristen, at hvis boet ikke har opfyldt en anmodning fra skattemyndighederne om oplysninger efter § 6 B, stk. 1, i skattekontrolloven senest 2 måneder før udløbet af 3-månedersfristen, udskydes 3-månedersfristen således, at fristen først udløber 2 måneder efter, at skattemyndighederne har modtaget oplysningerne.

Endelig foreslås det, at boet i tilfælde, hvor skattemyndigheden har krævet afsluttende skatteansættelse, har en frist på 3 måneder til at selvangive for mellemperioden for afdøde.

Efter stk. 4 kan der ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, og at skat vedrørende sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død.

Om baggrunden for forslagene henvises til bemærkningerne til § 30, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 5-7 omhandler nogle tilfælde, hvor afsluttende skatteansættelse for mellemperioden er obligatorisk. Fælles herfor er, at der har været tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Det drejer sig dels om tilfælde, hvor afdøde og/eller afdødes efterlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en virksomhed, der tilhørte afdøde, og dels om tilfælde, hvor der efter § 9, stk. 1, nr. 6 eller 7, skal overføres beløb mellem ægtefællerne, fordi den ene ægtefælle i mellemperioden har drevet den andens virksomhed eller i væsentligt omfang deltaget i driften heraf.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 20 skal der foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, hvis indestående på konto for opsparet overskud (dvs. det opsparede overskud efter fradrag af virksomhedsskat) udgjorde mere end 65.000 kr. ved udgangen af året forud dødsåret.

Bestemmelsen er begrundet i, at hvis der ikke blev foretaget afsluttende skatteansættelse, ville konto for opsparet overskud kunne tømmes i mellemperioden uden anden beskatning end den foreløbige virksomhedsskat.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1 , at der skal foretages afsluttende skatteansættelse, hvis indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret overstiger et grundbeløb på 83.300 kr. Grundbeløbet er i 1987-niveau og udgør for 1997 107.300 kr. Det hidtidige grundbeløb på 65.000 kr. er ikke reguleret siden 1987 og fratrækkes i indestående på konto for opsparet overskud. Med den gældende virksomhedsskattesats på 34 pct. svarer de 65.000 kr. således til et fradrag på ca. 98.500 kr. i det opsparede overskud. Den foreslåede beløbsgrænse svarer endvidere til beløbsgrænsen for skattefritagelse for aktieavancer i aktieavancebeskatningsloven. Beløbsgrænsen er i øvrigt sammenfaldende med beløbsgrænsen i § 10, stk. 1.

Virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 7, indeholder bestemmelser om ophør med at anvende kapitalafkastordningen, herunder om ophør ved dødsfald.

Efter § 22 b, stk. 7, 7. pkt., skal der foretages afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst i mellemperioden, hvis konjunkturudligningsordningen er anvendt ved udgangen af indkomståret forud for den skattepligtiges død. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 20 vedrørende virksomhedsordningen, idet der dog ikke er fastsat noget grundbeløb.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2 , at der indføres en tilsvarende beløbsgrænse for konjunkturudligningskontoen som for kontoen for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Det vil sige, at der kun skal foretages afsluttende skatteansættelse, hvis konjunkturudligningskontoen med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret overstiger 107.300 kr (1997).

Det foreslås i stk. 5, nr. 3 og 4, at der skal foretages afsluttende skatteansættelse, når boet bestemmer, at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af et vederlag for arbejde ydet i afdødes virksomhed i mellemperioden, eller når den efterlevende omvendt bestemmer, at der i afdødes mellemperiodeindkomst skal medtages et vederlag for arbejde ydet i den efterlevende ægtefælles virksomhed i mellemperioden.

Det foreslås i stk. 6 , der er et tillæg til stk. 5, nr. 1 og 2, at hvis den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret før dødsåret anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en erhvervsvirksomhed, der indgår i boet efter afdøde, skal ægtefællens opsparede overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning medregnes ved afgørelsen af, om der skal foretages afsluttende skatteansættelse efter stk. 5. Der skal således foretages afsluttende skatteansættelse, hvis ægtefællerne hver for sig eller sammen når op over beløbsgrænsen i stk. 5 på 107.300 kr. (1997).

Beløbsgrænsen gælder også, hvis den ene ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen og den anden kapitalafkastordningen. I denne situation anvendes beløbsgrænsen således på summen af den ene ægtefælles opsparede overskud og den anden ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning. Hermed ligestilles ægtefæller, der har anvendt hver sin ordning, med ægtefæller, der begge har anvendt virksomhedsordningen eller begge har anvendt kapitalafkastordningen.

Efter stk. 7 har boet en selvangivelsesfrist på 6 måneder fra dødsdagen, dog altid 2 måneder fra udleveringen, i de tilfælde, hvor afsluttende skatteansættelse er obligatorisk efter stk. 5, nr. 1-3. I de i stk. 5, nr. 4, nævnte tilfælde, træffes afgørelsen om, hvorvidt afdøde skal beskattes af et beløb, af den efterlevende ægtefælle, jf. § 9, stk. 1, nr. 7. Denne afgørelse vil skulle træffes i forbindelse med den efterlevende ægtefælles selvangivelse for dødsåret, idet afgørelsen er en forudsætning for, at ægtefællen kan foretage et tilsvarende fradrag i sin indkomst, jf. § 44, stk. 2. Det foreslås derfor, at fristen for selvangivelse for mellemperioden i disse tilfælde udskydes, så den er sammenfaldende med fristen for den efterlevende ægtefælles indgivelse af selvangivelse for dødsåret.

Efter stk. 8 finder de almindelige regler i skattekontrolloven om adgangen til efter anmodning at give henstand med indgivelse af en selvangivelse, om beregning af skattetillæg for ikke rettidig selvangivelse, om adgangen til at søge en selvangivelse fremtvunget ved pålæg af daglige bøder og om adgangen til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke foreligger på ansættelsestidspunktet, tilsvarende anvendelse på de særlige selvangivelsesfrister efter stk. 2, 3 og 7.

Til § 14

Bestemmelsen indeholder regler om beskatning af mellemperiodens skattepligtige indkomst. Som nævnt i bemærkningerne til kapitel 4 foreslås det, at beskatningen sker på samme måde som beskatningen af hele bobeskatningsindkomsten i de ikke skattefritagne boer, jf. herved § 30.

Det foreslås således i stk. 1 , at den skattepligtige indkomst beskattes med 50 pct., og i stk. 2 , at der i skatten gives fradrag svarende til det fradrag, der gives for mellemperioden i dødsboskatten, jf. § 30, stk. 3. Eventuel CFC-indkomst beskattes særskilt, jf. § 17.

Stk. 3 angår skatteberegningen i tilfælde, hvor afdøde eller den efterlevende ægtefælle har anvendt enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Efter bestemmelserne i §§ 10 og 11 sker der alene beskatning i det omfang, det opsparede overskud eller henlæggelserne til konjunkturudligning overstiger et grundbeløb på 83.300 kr. (1987-niveau).

Det foreslås, at der ved beskatning i mellemperioden kan ske modregning i mellemperiodeskatten af den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat eller den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat. Der sker således ikke modregning af den til grundbeløbet svarende virksomhedsskat eller konjunkturudligningsskat.

Eksempel vedrørende virksomhedsskat:

Indestående på konto for opsparet overskud med

tillæg af hertil svarende virksomhedsskat

(opsparingen beskattet med 34 pct.) .......... 250.000 kr. Bundfradrag (1997-niveau) .................... 107.300 kr. Til beskatning i mellemperioden .............. 142.700 kr.

Den til det beskatttede opsparede overskud svarende virksomhedsskat udgør 34 pct. af 142.700 kr. eller 48.518 kr.

I stk. 4 foreslås grundbeløbet i stk. 2 reguleret efter personskattelovens § 20. Det vil sige, at mellemperiodefradraget, som er angivet i 1987-niveau, udgør 1.300 kr. pr. måned i 1997.

Til § 15

Det foreslås, at det ikke er enhver afvigelse mellem den beregnede mellemperiodeskat og de foreløbige skatter, der skal udløse henholdsvis efterbeskatning og udbetaling af for meget betalt skat. Det foreslås således, at dødsboet kun skal indbetale manglende skattebeløb, hvis beløbet overstiger et grundbeløb på 13.000 kr., og at boet kun skal have for meget betalt skat tilbage, hvis beløbet overstiger et grundbeløb på 1.500 kr. Hvis afdødes fællesbo og særbo skiftes hver for sig, jf. § 4, stk. 4, fordeles tilbagebetalingen forholdsmæssigt imellem dem efter forholdet mellem nettoformuerne i de to boer på dødsdagen. For indbetaling hæfter boerne solidarisk, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt.

Grundbeløbene er i 1987-niveau og foreslås i stk. 4 reguleret efter personskattelovens § 20. I 1997-niveau udgør grundbeløbene henholdsvis 16.800 kr. og 2.000 kr. Grundbeløbene afløser de nuværende, ikke regulerede beløbsgrænser på henholdsvis 10.000 kr. og 1.000 kr., jf. kildeskattelovens § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Strukturelt svarer bestemmelsen til de nuværende regler i kildeskattelovens § 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 103, 2. pkt. Den foretagne omredigering tilsigter at lette forståelsen.

Bestemmelsen kræver en sammenligning mellem beregnet og foreløbigt betalt skat. I stk. 1 angives det, hvordan man når frem til den beregnede skat, mens den foreløbige skat optræder i stk. 2 og 3 .

Henvisningen til forslagets § 16 skal sikre, at der ikke i de foreløbige indkomstskattebeløb efter stk. 2 og 3 medregnes indeholdt udbytteskat af aktieindkomst.

Indeholdt udbytteskat af aktieindkomst er endelig, hvis aktieindkomsten ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. § 16, stk. 1. Hvis den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 overstiger 25 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes i henhold til § 16, stk. 3, det overskydende beløb, før der foretages opgørelse efter § 15, stk. 1. Det samme gælder indeholdt udbytteskat af aktieindkomst over den nævnte beløbsgrænse, jf. § 16, stk. 2. Den indeholdte udbytteskat er således modregnet i mellemperiodeskatten og skal derfor ikke medregnes i afdødes foreløbige indkomstskattebeløb i stk. 2 og 3.

Tilsvarende medregnes skat af indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, ikke til afdødes foreløbige indkomstskattebeløb. Den indeholdte skat vedrørende sådan indkomst er endelig, og der kan ikke kræves afsluttende ansættelse vedrørende denne indkomst, jf. § 13, stk. 4.

Afgrænsningen er parallel med afgrænsningen af, hvilke skatter der efter hovedreglen i § 12 anses for dækket af hvilken forudbetaling.

Til § 16

Det foreslås, at der for beskatningen af aktieindkomst i mellemperioden skal gælde tilsvarende regler, som efter § 32 gælder for aktieindkomst i bobeskatningsperioden i de ikke skattefritagne dødsboer.

Stk. 1 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten for mellemperioden ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. (34.000 kr. i 1997-niveau), jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2. Efter forslaget skal sådan aktieindkomst ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, dvs. med 25 pct.

Bestemmelsen svarer til princippet i den gældende regel i personskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten for mellemperioden overstiger den nævnte beløbsgrænse. 75 pct. af sådan aktieindkomst medregnes til mellemperiodeindkomsten.

Bestemmelsen svarer til princippet i personskattelovens § 15, stk. 3.

Stk. 3 omhandler tilfælde, hvor den indeholdte udbytteskat konkret overstiger den samlede skatteprocent af aktieindkomst. Denne situation kan forekomme, hvor der er konstateret tab, der er fradragsberettigede i aktieindkomst. Efter bestemmelsen skal det overskydende negative beløb så vidt muligt modregnes i mellemperiodeskatten. Er aktieindkomsten negativ, skal hele den indeholdte udbytteskat modregnes i mellemperiodeskatten.

Bestemmelsen svarer til princippet i personskattelovens § 15, stk. 4.

Det foreslås, at den indeholdte udbytteskat i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde modregnes i den beregnede skat for mellemperioden, før mellemperiodeskatten sammenholdes med afdødes øvrige forudbetalte skatter i mellemperioden efter § 15.

Stk. 4 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten er negativ. Det foreslås, at der i disse tilfælde gives et fradrag i mellemperiodeindkomsten. Fradraget udgør 50 pct. af negativ aktieindkomst, der ikke overstiger beløbsgrænsen, og 75 pct. af negativ aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen.

Bestemmelsen svarer til princippet i personskattelovens § 15, stk. 5.

Til § 17

Det foreslås, at beskatningen af CFC-indkomst i mellemperioden sker på samme måde som beskatningen af CFC-indkomst hos personer, der er i live i hele indkomståret, og i bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er fritaget for beskatning, jf. bemærkningerne til § 33. Bestemmelsen sikrer endvidere via henvisningen til § 92, stk. 1 og 2, kommunerne og amtskommunerne en tilsvarende andel af CFC-indkomsten, som de ville have oppebåret, hvis personen ville have været i live i hele indkomståret.

Til § 18

Bestemmelsen vedrører den situation, hvor der er foretaget afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter de forestående regler i urigtig formodning om, at dødsboet er skattefritaget efter § 6, og hvor det efterfølgende viser sig, at boets formue bevirker, at det alligevel er skattepligtigt.

Når dødsboet ikke er skattefritaget, indgår mellemperiodeindkomsten som en integreret del af bobeskatningsindkomsten, jf. § 19, stk. 2. I stk. 1 , foreslås det i konsekvens heraf, at en eventuel mellemperiodebeskatning skal ophæves. Bestemmelsen er ny i forhold til det gældende regelsæt.

Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, kan denne, jf. § 15, efter omstændighederne have medført enten, at boet er blevet afkrævet yderligere skat vedrørende mellemperioden, eller at boet har fået udbetalt for meget betalt skat.

Det foreslås ved stk. 2 , at eventuelle indbetalte beløb ikke straks udbetales til dødsboet, men i stedet godskrives boet ved opkrævningen af dødsboskatten. Hvis modregning ikke fuldt ud kan ske i dødsboskatten, skal boet dog have krav på udbetaling af restbeløbet.

Ved stk. 3 foreslås det, at eventuelle udbetalinger til dødsboet genopkræves i forbindelse med opkrævningen af dødsboskatten og behandles som en del af denne med hensyn til inddrivelse og hæftelse.

Til kapitel 5

Kapitlet indeholder reglerne om beskatning af dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, og i tilknytning hertil regler om beskatning af mellemperioden.

Efter de gældende regler omfatter dødsboets første indkomstår perioden fra dødsfaldet og frem til indkomstårets udløb, mens mellemperioden beskattes hos afdøde efter almindelige personbeskatningsregler, men således, at reglerne i personskattelovens § 14 om omregning til helårsindkomst finder anvendelse.

For hvert enkelt indkomstår i boperioden skal dødsboets skattepligtige indkomst selvangives og skatteansættes separat efter tilsvarende regler som for personer. Modregning af overskud i et indkomstår og underskud i et andet indkomstår kan foretages i overensstemmelse med de almindelige regler herom i ligningslovens § 15, jf. forudsætningsvis kildeskattelovens § 31, stk. 3, 1. pkt., det vil sige, at underskud kan fremføres til senere indkomstår, men ikke tilbageføres til tidligere indkomstår.

De gældende regler medfører for det første problemer med fordeling mellem afdøde og boet af indkomst i dødsåret. Derudover medfører reglerne om omregning af mellemperiodeindtægten en række periodiseringsproblemer i dødsåret med hensyn til f.eks. fordeling af engangsindtægter, afskrivninger o.lign. Dertil kommer, at underskudsreglerne bevirker, at realisation af boets aktiver må tilrettelægges således, at tab ved nogle realisationer kan modregnes i gevinst ved andre realisationer. Bobehandleren må samtidig have for øje, at et eventuelt underskud, der ikke kan modregnes, i stedet kan kræves udbetalt efter reglen i kildeskattelovens § 31, stk. 3. Disse forhold kan tillige spille ind ved overvejelser af, om udlodning af et aktiv bør foregå med eller uden succession.

Samlet medfører disse regler for det første, at rådgivningsfunktionen i forhold til arvinger m.fl. i boer, der indeholder f.eks. erhvervsvirksomheder eller aktier, bliver yderst kompliceret. For det andet kan skattemæssige overvejelser føre til realisation af boets aktiver på et tidspunkt og til en værdi, der efter almindelige forretningsmæssige principper ikke ville være det optimale. Endelig er den årlige udarbejdelse af selvangivelser en ikke ubetydelig administrativ belastning.

Disse komplikationer er ikke vel forenelige med det grundlæggende formål med bobehandlingen, som går ud på på den hurtigste og enkleste måde at få betalt afdødes gæld og realiseret aktiverne i et omfang, så bobeholdningen kan fordeles mellem arvinger m.fl.

For at lette dødsbobehandlingen og sikre, at reglerne om opgørelse af skattepligtig indkomst i mindst muligt omfang styrer bobehandlingen, foreslås det, at kravet om opdeling i indkomstår opgives, således at hele boperioden og mellemperioden beskattes under et i sammenhæng med indsendelsen af den endelige boopgørelse.

Til § 19

Stk. 1 afgrænser anvendelsesområdet for regelsættet i kapitel 5. Dette udgøres af de tilfælde, hvor dødsboet er omfattet af kapitel 3 og ikke fritaget for beskatning efter § 6.

Reglerne finder i kraft af henvisningsbestemmelserne i § 53, stk. 2, og § 71, stk. 3, i vidt omfang tilsvarende anvendelse på begrænset skattepligtige boer og fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live.

Stk. 2 indeholder den centrale regel om, at dødsboet ikke kun beskattes af egen indkomst, men tillige af afdødes mellemperiodeindkomst, jf. bemærkningerne ovenfor til kapitel 5. I lovbestemmelsen defineres først en periode, bobeskatningsperioden, der strækker sig fra begyndelsen af mellemperioden til slutningen af boperioden, således som disse er fastlagt ved § 96, stk. 3 og 4. I modsætning til begreberne mellemperiode og boperiode anvendes begrebet bobeskatningsperiode kun i nærværende kapitel.

Det fremgår videre af bestemmelsen, at den skattepligtige indkomst opgøres under et for hele bobeskatningsperioden og betegnes bobeskatningsindkomsten. Som udgangspunkt er reglerne i §§ 22-26 om opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fælles for hele bobeskatningsperioden, idet det dog er angivet, at visse af reglerne kun finder anvendelse vedrørende forhold og dispositioner i boperioden. Også bestemmelserne i §§ 27-29 om salg og udlodning anvendes kun på dispositioner i boperioden. Beskatningsreglerne i §§ 30-33 er fælles for hele bobeskatningsperioden.

Til § 20

I denne bestemmelse findes de centrale regler om dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige stilling (skattemæssig succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver og stk. 3 afdødes underskud fra tidligere indkomstår. I tilknytning til stk. 1 findes der i stk. 2 regler om dødsboets indtræden i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Det foreslås i stk. 1 , at dødsboet i enhver henseende indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) med hensyn til afdødes aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. Ud over denne successionsregel findes der to andre regelsæt om succession af tilsvarende karakter i dødsboskatteloven.

Af disse er § 59, der omhandler den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling i tilfælde af uskiftet bo el.lign., ganske parallel med den her foreslåede bestemmelse.

Det andet regelsæt, der omhandler udlodningsmodtagerens succession i dødsboets skattemæssige stilling, adskiller sig derimod væsentligt fra de to ovennævnte. Når dødsboet er succederet i et aktiv efter § 20, stk. 1, vil denne succession, medmindre aktivet afhændes af boet til en udenforstående, blive efterfulgt af udlodning af aktivet til en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar. Ved en sådan udlodning kan modtageren enten indtræde i boets skattemæssige stilling (succedere), eller udlodningen kan skattemæssigt sidestilles med en afhændelse af aktivet til udenforstående, jf. nærmere § 28 m.fl.

Den her omhandlede bestemmelse om dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling har ingen parallel i det gældende regelsæt, idet dødsboets succession hidtil har været en unedfældet forudsætning for bl.a. de gældende regler om succession i forbindelse med udlodning. Som følge af, at den nedskrevne regel har manglet, har der hersket en vis tvivl om rækkevidden af denne successionsregel.

Det ligger efter det gældende regelsæt fast, at boet indtræder i afdødes stilling med hensyn til af- og nedskrivningsgrundlag for afdødes aktiver og med hensyn til et aktivs status af spekulations- eller næringsaktiv, jf. kildeskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., og § 30, stk. 3. Det ligger endvidere fast, at successionen er obligatorisk, det vil sige, at boet ikke har andre valgmuligheder.

Derudover findes der i andre skattelove enkelte særregler om dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige stilling. Det gælder:

1) Ejendomsavancebeskatningslovens § 14 A, stk. 1, om dødsboets overtagelse af retten til at fradrage overskydende tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4 og 6. Denne bestemmelse må ses som et udslag af den tvivl, der har hersket om rækkevidden af den hidtil unedskrevne successionsregel.

2) Ligningslovens § 5, stk. 8, om dødsboets overtagelse af retten til at fradrage renteudgifter.

Ligningslovens § 5 omhandler den tidsmæssige placering af fradragsretten for renteudgifter vedrørende gæld. Efter hovedreglen i ligningslovens § 5, stk. 1, er fradragsretten placeret i det indkomstår, hvori renteudgiften forfalder, uanset om den er betalt i det pågældende indkomstår.

Efter ligningslovens § 5, stk. 7, omlægges fradragsretten derimod til betalingstidspunktet, når debitor f.eks. som følge af insolvens ikke har kunnet betale renten til tiden. Reglen er omtalt i afsnit 8.1.5. og 8.1.6. i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.

Af ligningslovens § 5, stk. 8, følger, at hvis afdøde efterlader sig en ikke afholdt renteudgift, som afdøde ikke har haft fradragsret for som følge af bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 7, og hvis boet afholder renteudgiften, har boet fradragsret for denne udgift.

Der hersker i praksis en vis tvivl om rækkevidden af § 5, stk. 8, herunder bl.a. om, hvorvidt den finder analog anvendelse på afdødes skyldige underholdsbidrag.

Det foreslås, at de nævnte led i kildeskattelovens § 30 som de nævnte særlovsbestemmelser afløses af det nye stk. 1, der ligeledes overflødiggør ejendomsavancebeskatningslovens § 14 A, stk. 1, og ligningslovens § 5, stk. 8.

Omvendt kan der i anden lovgivning være regler, som indebærer, at dødsboet ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling. I den kommunale ejendomsskattelovs § 29 A er der regler om, at der ydes delvis godtgørelse for betalte grundskatter til ejere af ejendomme, der tilbageføres fra byzone til landzone. Størrelsen af denne godtgørelse afhænger af, hvor lang tid ejeren af ejendommen på tilbageførselstidspunktet har været ejer af ejendommen. I relation til disse regler anses der at indtræde et ejerskifte, når en ejendom efter et dødsfald overtages af et dødsbo, jf. Højesterets dom af 15. januar 1996 (Ugeskrift for Retsvæsen 1996 s. 492 ff.).

Retsstillingen på dette område berøres ikke af forslaget.

Indholdet af stk. 1 er, at dødsboet stilles på samme måde, som afdøde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet. Har afdøde således f.eks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver, kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag, uden afbrydelser. På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående, som om de var anskaffet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaffet af afdøde, og i øvrigt på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gælder, hvadenten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt.

Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaffelsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaffet et aktiv, gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

Ved den brede formulering af stk. 1 løses en række praktiske tvivlsspørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbestemmelse.

I modsætning til de hidtidige regler indeholder stk. 1 udtrykkelig hjemmel til succession i afdødes passiver. Dette har bl.a. relevans i de særlige tilfælde, hvor personers passivposter er skatterelevante efter kursgevinstloven, nemlig dels spekulations- eller næringstilfælde, jf. den i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, indeholdte henvisning til statsskattelovens §§ 4-6 og dels ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 7.

Den brede formulering af stk. 1 indebærer i forhold til de gældende regler den udvidelse, at dødsboet fremover vil kunne succedere i afdødes adgang til at fremføre overskydende tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 30, stk. 1, skal boets indkomstopgørelse bygge på de skattemæssige slutværdier, der er lagt til grund for skatteansættelsen af afdødes mellemperiode eller - i tilfælde af, at denne ikke er selvstændigt skatteansat - i boets åbningsstatus efter kildeskattelovens § 14. Omfatter boet også aktiver, der tilhører en efterlevende ægtefælle, gælder efter kildeskattelovens § 15 B særregler om, hvilke af- og nedskrivninger ægtefællen kan foretage på sådanne aktiver. Sådanne regler vil efter nærværende lovforslag blive overflødige som følge af, at mellem- og boperioden foreslås beskattet under et, jf. § 19, stk. 2.

I stk. 2 foreslås en særregel for de tilfælde, hvor gevinst og tab ved udlodning af en efterlevende ægtefælles aktiver til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde skal henregnes til bobeskatningsindkomsten, jf. herved § 4, stk. 2.

Efter de gældende regler anses dødsboet foruden afdødes formue tillige i skattemæssig henseende for at indeholde den efterlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles hidtidige skilsmissesæreje. Disse regler fraviges ved forslaget i § 42, hvorefter den efterlevende ægtefælle i boperioden skal beskattes af hele sin indkomst inklusive eget formueafkast uanset formueordning. Imidlertid skal eventuel gevinst eller tab ved udlodning af den efterlevende ægtefælles aktiver til andre arvinger eller legatarer ikke henregnes til ægtefællens, men til dødsboets indkomst, jf. § 4, stk. 2, og § 42, stk. 2. Det er ligegyldigt, om gevinst konkret beskattes, eller om den ikke beskattes, fordi modtageren succederer efter § 36.

Det foreslås i tilknytning til stk. 1, at boet i disse tilfælde indtræder i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling på samme måde som boet efter stk. 1 indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Det foreslås i stk. 3, at beløb, som afdøde kunne have fremført til fradrag i dødsårets skattepligtige indkomst, i stedet skal kunne fradrages i bobeskatningsindkomsten. Dødsåret er defineret ved § 96, stk. 2.

Bestemmelsen svarer til den nuværende regel i kildeskattelovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., idet den dog er tilpasset forslaget om samlet beskatning af indkomsten i hele bobeskatningsperioden. Bestemmelsen indebærer, at underskud i afdødes skattepligtige indkomst for de sidste fem indkomstår forud for dødsfaldet kan fradrages i bobeskatningsindkomsten, og at ligningslovens § 15 ikke som efter de gældende regler sætter yderligere tidsmæssige begrænsninger for fradragsretten.

Forslaget om samlet beskatning af hele bobeskatningsperioden medfører, at der udover reglen i stk. 3 ikke bliver behov for underskudsfremførselsregler.

Til § 21

Bestemmelsens stk. 1 og 2 indeholder hovedreglerne for opgørelsen af bobeskatningsindkomsten (skattepligtig indkomst i bobeskatningsperioden), samt bobeskatningsperiodens aktieindkomst og CFC-indkomst. Opgørelserne sker efter samme grundprincipper som for personer. De efterfølgende bestemmelser indeholder en række særregler, der fraviger dette.

For så vidt angår den skattepligtige indkomst i boperioden er stk. 1 en videreførelse af kildeskattelovens § 21.

De grundlæggende regler om opgørelsen af skattepligtig indkomst hos personer findes i statsskattelovens §§ 4-6 og i personskatteloven. For dødsboernes vedkommende skal den skattepligtige indkomst ikke opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det betyder, at en stor del af personskatteloven er uden relevans.

For så vidt angår aktieindkomst fremgår det forudsætningsvis af personskattelovens § 15, stk. 2-6, at aktieindkomst også efter de gældende regler grundlæggende set opgøres på samme måde for dødsboer som for personer. Derimod beskattes aktieindkomst ikke på samme måde i dødsboerne som hos personer, jf. personskattelovens § 15 og dette lovforslags § 32.

Også en eventuel CFC-indkomst skal opgøres på samme måde for dødsboerne som for personer, dvs. efter ligningslovens § 16 H, mens der gælder en særregel for beskatningen, jf. § 33 i dette lovforslag.

I stk. 3 foreslås det, at indkomstopgørelsen for hele boperioden skal foretages efter de regler, der gælder for dødsåret. Dette er foranlediget af forslaget i § 30 om samlet proportional beskatning af hele bobeskatningsperioden. Reglens anvendelsesområde er de mangfoldige beløbsgrænser, procentsatser o.lign., der er fastsat ved eller i henhold til lov, og som ændres eller kan blive ændret i boperioden.

Valget af dødsåret skyldes, at der herved opnås kontinuitet i forhold til indkomstopgørelsen for mellemperioden, når boet er skattefritaget. Mellemperiodens indkomstopgørelse skal - som en selvfølge - foregå efter dødsårets regler. Endvidere opnås, at reglen ikke giver skattemæssigt incitament til at vælge en senere skæringsdag end dødsdagen.

Til § 22

Bestemmelsen opregner en række særregler for indkomstopgørelsen i bobeskatningsperioden.

Efter stk. 1, nr. 1, kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen i henhold til virksomhedsskatteloven således ikke anvendes.

En tilsvarende lovregel findes ikke i gældende ret, men for så vidt angår boperioden fremgår reglen forudsætningsvis af virksomhedsskattelovens § 1 og § 22 a, jf. tillige Skatteministeriets cirkulære nr. 21 af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven.

Efter nr. 2 kan der ikke foretages indskud på etableringskonto efter dødsfaldet. Indskud, som afdøde har foretaget før dødsfaldet, tillægges derimod virkning.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende ret. I dag fremkommer resultatet på baggrund af en læsning af etableringskontoloven.

Efter nr. 3 kan dødsboet endvidere ikke foretage henlæggelser til investeringsfond.

Bestemmelsen er for så vidt angår boperioden i overensstemmelse med investeringsfondslovens § 2, stk. 2, som foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen.

Baggrunden for, at dødsboer ikke kan foretage investeringsfondshenlæggelser, hverken efter gældende ret eller efter forslaget, skal søges i dødsbobehandlingens natur i sammenhæng med den relativt korte tid, den omfatter.

Efter nr. 4 , 1. pkt., skal renteindtægter indtægtsføres og renteudgifter fradrages, hvis de forfalder i bobeskatningsperioden. Herudover medregnes beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med dødsdagen, uanset om forfaldsdagen ligger før mellemperiodens begyndelse.

Ved bestemmelsen lovfæstes de gældende regler for periodisering af renter, samtidig med at reglerne tilpasses den samlede indkomstopgørelse for hele bobeskatningsperioden. For så vidt angår periodiseringen ved boafslutningen er der tale om en videreførelse af princippet i Ligningsdirektoratets cirkulære nr. 321 af 7. marts 1972.

Bestemmelsens 2. pkt. indeholder en undtagelse for så vidt angår renteudgifter, som pga. afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt. Sådanne renteudgifter kan kun fradrages i bobeskatningsindkomsten i det omfang de er betalt enten af afdøde i mellemperioden eller af boet.

Bestemmelsen svarer til dele af ligningslovens § 5, stk. 8, der foreslås ophævet.

Efter nr. 5 gives der ikke procentnedslag ved opgørelsen af skattepligtig indkomst som nævnt i ligningslovens §§ 7 O og 7 P. Baggrunden herfor er, at der er tale om indkomst, der frem til indkomståret 1996 var særlig indkomst, men som fra og med indkomståret 1996 er overgået til personlig indkomst. Procentnedslaget tilsigter at kompensere personer for den typisk højere beskatning, der følger heraf.

Dødsboer, der har betalt samme proportionale skat af særlig indkomst som af skattepligtig indkomst i øvrigt, tildeles efter de gældende regler ikke procentnedslag. Det foreslås, at dette videreføres. Det foreslås endvidere, at reglen udvides til også at omfatte mellemperioden, idet denne ligesom boperioden er underlagt proportional beskatning, jf. herved § 9, stk. 1, nr. 5.

Som noget nyt indebærer nærværende forslag i sammenhæng med § 21, stk. 1, derimod, at der fremover gives nedslag i indkomst som nævnt i ligningslovens § 7 O med et grundbeløb, jf. § 7 O, stk. 3, uanset om de i § 7 O, stk. 1 og 2, nævnte indtægter er kommet til udbetaling før eller efter dødsfaldet.

Nr. 6 og 7 omhandler situationer, hvor den ene af to ægtefæller enten har drevet eller været medarbejdende i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed i mellemperioden. Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 1, nr. 6 og 7. Med hensyn til tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i boperioden driver afdødes virksomhed, henvises endvidere til § 26, stk. 3.

I nr. 8 foreslås en særregel for vederlag som nævnt i ligningslovens § 27 E. Efter § 27 E, stk. 1, kan personer vælge, at vederlag, som vedkommende modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, ikke skal beskattes i afhændelsesåret, men fordeles efter personens eget valg over en 10-årsperiode, der starter med afhændelsesåret. Reglerne i ligningslovens § 27 E er nærmere omtalt i afsnit 6.2. i Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.

Det foreslås, at hvis personen dør inden for den nævnte 10-årsperiode, således at en del af vederlaget henstår som ubeskattet ved dødsfaldet, skal denne del af vederlaget beskattes i dødsboet.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med ligningslovens § 27 E, stk. 4, 1. pkt., der foreslås ophævet.

Nr. 9 omhandler udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger. Sådanne udgifter kan efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, i det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af et beregningsgrundlag, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes (det såkaldte straksfradrag).

Straksfradrag efter afskrivningslovens § 21, stk. 2-4, omfattes ikke af bestemmelserne om skattemæssige afskrivninger i henholdsvis § 9, stk. 2, og § 23 i lovforslaget.

Det medfører, at straksfradrag kan foretages med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden og for bobeskatningsindkomsten, i det omfang de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Straksfradraget skal ikke omregnes i forhold til mellemperiodens eller bobeskatningsperiodens længde.

Såfremt et bo er skattefritaget efter forslagets § 6, vil der således kunne foretages straksfradrag for mellemperioden, såfremt betingelserne for straksfradrag er opfyldt senest ved dødsfaldet.

Boer, der ikke er fritaget for beskatning, vil imidlertid ikke - uden særskilt lovhjemmel herfor - kunne foretage straksfradrag. Det skyldes, at der i henhold til afskrivningslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., ikke kan foretages straksfradrag i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen afhændes mv. Da den skattepligtige indkomst i mellemperioden og boperioden (tilsammen bobeskatningsperioden) skal opgøres under et, jf. forslagets § 19, stk. 2, kan denne betingelse ikke opfyldes i boer, der ikke er fritaget for beskatning.

På den baggrund foreslås det, at boer, der ikke er fritaget for beskatning, skal have adgang til at foretage straksfradrag efter reglerne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4. Adgangen til det foreslåede straksfradrag gælder såvel udgifter til ombygning eller forbedring afholdt af afdøde i mellemperioden som udgifter afholdt af boet i boperioden.

Adgangen til det foreslåede straksfradrag for de skattepligtige boer gælder for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen. Boet kan således ikke foretage straksfradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af en bygning, der a conto-udloddes.

I tilknytning til stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det i stk. 2-4, at dødsboer ejheller skal kunne hæve indskud på afdødes etableringskonto eller afdødes investeringsfondshenlæggelser til finansiering af egne anskaffelser eller foretage forskudsafskrivninger vedrørende egne anskaffelser. I ordlyden ligger, at boet kan anvende afdødes indskud på etableringskonto eller investeringsfondshenlæggelser til finansiering af afdødes anskaffelser i mellemperioden, og at boet tillige kan foretage forskudsafskrivninger vedrørende afdødes planlagte eller kontraherede anskaffelser i mellemperioden. Et dødsbo, der ønsker at benytte sig af disse muligheder, må på forlangende dokumentere, at anskaffelsen er foretaget af afdøde før dødsfaldet.

Reglerne er i overensstemmelse med gældende ret. Reglerne følger i dag af etableringskontolovens § 11 og investeringsfondslovens § 10, hvorefter dødsfaldet som udgangspunkt medfører, at der skal ske efterbeskatning af de indskud og henlæggelser, afdøde ikke havde udnyttet. Efterbeskatningen af uudnyttede investeringsfondshenlæggelser sker ved genoptagelse af afdødes tidligere afsluttede indkomstår og berører således ikke beskatningen af dødsboet. Tilsvarende gælder for uudnyttede indskud på etableringskonto, der er indskudt før den 16. februar 1987. For så vidt angår forskudsafskrivninger er der ingen tilsvarende regel i gældende ret, men reglen fremgår indirekte af afskrivningslovens § 29 R, stk. 1, hvorefter dødsfaldet som udgangspunkt medfører, at der skal ske regulering efter afskrivningslovens § 29 P. En sådan regulering indebærer, at dødsboet ikke vil kunne gøre brug af afdødes forskudsafskrivninger for så vidt angår anskaffelser, der er foretaget efter dødsfaldet.

Det foreslås i stk. 5 , at indtægter, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, ikke skal indgå i opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. Indkomsten er dog skattepligtig uanset dødsfaldet.

Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til § 30, stk. 8.

Bestemmelsen i stk. 6 er parallel til bestemmelsen i § 9, stk. 4, vedrørende boer, der er fritaget for beskatning. Der henvises til bemærkningerne hertil vedrørende baggrunden for bestemmelsen.

For boer, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, opgøres indkomsten under et for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen, jf. § 19, stk. 2. For at undgå en opgørelse af indkomsten pr. dødsdagen i disse tilfælde foreslås det, at omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra 1. januar i dødsåret (kalenderåret) til skæringsdagen i boopgørelsen og bobeskatningsperioden.

Eksempel: En person med regnskabsår 1. juli - 30. juni dør den 1. februar 1997. Boet, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, afsluttes med skæringsdag den 1. februar 1998. Perioden fra og med 1. januar i dødsåret (1997) til og med skæringsdagen i boopgørelsen omfatter 397 dage. Perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår før dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen omfatter 581 dage. Det medfører, at 397/581 af de løbende indtægter og udgifter i bobeskatningsperioden skal medregnes til bobeskatningsindkomsten.

Det er kun løbende indtægter og udgifter, der omregnes. Engangsindtægter og -udgifter medregnes fuldt ud til bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om aktieindkomst eller CFC-indkomst, jf. forslaget til §§ 32 og 33. Der henvises til bemærkningerne og eksemplet vedrørende § 9, stk. 4.

Til § 23

Bestemmelsen angår bobeskatningsperiodens skattemæssige afskrivninger og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 19, stk. 2, hvorefter bobeskatningsperioden ikke foreslås opdelt i indkomstår. Da skattemæssige afskrivninger efter de almindelige regler i afskrivningsloven relaterer sig til de enkelte indkomstår, er enkelte særregler nødvendige.

Afskrivning på et aktiv tilsigter i princippet at afspejle den værdiforringelse, aktivet forventes at undergå i den pågældende periode. Den foreslåede bestemmelse regulerer størrelsen af de skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsperioden, alt efter om den er kortere eller længere end et år.

Det foreslås, at stk. 1 indeholder en bestemmelse om særlige betingelser for at foretage afskrivninger i bobeskatningsperioden.

For det første skal de pågældende aktiver tilhøre dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen eller en tillægsopgørelse. Dette svarer til afskrivningsreglernes almindelige betingelse om, at aktivet ikke må være solgt i indkomståret.

For det andet skal det være en betingelse, at modtageren succederer i dødsboets skattemæssige stilling. I modsat fald skulle afskrivningerne genbeskattes i samme periode, som de var foretaget, hvilket ikke giver mening.

Begge betingelser skal være opfyldt. Det har bl.a. den konsekvens, at der ikke kan afskrives i bobeskatningsperioden på aktiver, der a conto-udloddes med succession. I disse tilfælde succederer modtageren i den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret før dødsåret.

Hvis det er en efterlevende ægtefælles aktiver, der udloddes med succession, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger i bobeskatningsindkomsten, idet indtægter og udgifter vedrørende de pågældende aktiver indtil udlodningstidspunktet medregnes i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst, jf. forslaget til § 41, stk. 2, 2. pkt.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at de skattemæssige afskrivninger, når bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. Det således omregnede beløb udgør boets skattemæssige afskrivninger for bobeskatningsperioden.

I henhold til 2. pkt. gælder dette dog ikke aktiver, hvor der efter de gældende regler i anskaffelses- og afståelsesåret foretages skattemæssige afskrivninger i forhold til den del af indkomståret, hvor den skattepligtige har ejet de pågældende aktiver, dvs. hvor aktiverne afskrives ved anvendelse af pro anno-afskrivninger. I disse tilfælde er der som følge af afskrivningsmetoden allerede sket en omregning af de helårlige afskrivninger.

Ved stk. 3, 1. pkt., foreslås, at skattemæssige afskrivninger, når bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvor det pågældende aktiv har tilhørt afdøde og/eller dødsboet. Bestemmelsen omfatter andre skattemæssige afskrivninger end saldoafskrivninger på driftsmidler og skibe som omhandlet i afskrivningslovens afsnit I-III.

Eksempel: Dødsfaldet sker den 1. september 1997. Boet undergives bobestyrerskifte, og der vælges skæringsdag den 31. december 1998. Bobeskatningsperioden omfatter 1. januar 1997-31. december 1998. Afdøde har erhvervet en fabriksejendom den 1. juli 1997. Afskrivningerne udgør 18/12 x 6 pct. = 9 pct. (I eksemplet er der for enkelhedens skyld regnet med antal måneder, men efter pro anno-princippet skal der egentlig regnes med dage.)

Hvis afskrivningerne blev beregnet ud fra bobeskatningsperiodens længde og ikke ud fra perioden, hvori aktivet har tilhørt afdøde/dødsboet, ville afskrivningerne blive uforholdsmæssigt store, hvis eksempelvis en bygning blev erhvervet af boet i slutningen af bobeskatningsperioden.

Den foreslåede bestemmelse indfører således som udgangspunkt pro anno-afskrivninger i de tilfælde, hvor bobeskatningsperioden er længere end et år. For nogle aktiver, som omfattes af bestemmelsen, kan der efter gældende regler foretages et helt års afskrivninger, uanset hvornår i indkomstperioden aktivet er anskaffet (skatteårsafskrivninger). Det gælder eksempelvis ved afskrivning på bygninger efter afskrivningslovens afsnit IV og ved afskrivning af fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse el.lign.

For disse afskrivninger anses en fuldstændig overgang til afskrivning i forhold til besiddelsestidens længde ikke for rimelig. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at der på sådanne aktiver skal kunne foretages et helt års afskrivninger, selv om aktiverne ikke har været ejet et helt år.

Uden stk. 3, 2. pkt., kunne den foreslåede beregningsmetode medføre, at eksempelvis bygningsafskrivningerne ville være større, når bobeskatningsperioden var under et år, og afskrivningerne skulle beregnes efter stk. 2.

Det ville eksempelvis være tilfældet, hvor en industribygning erhverves den 1. november 1997, og bobeskatningsperioden er startet den 1. januar 1997: (for enkelhedens skyld regnes med hele antal måneder.)

Hvis boet afsluttes den 1. december 1997, udgør bobeskatningsperioden 11 måneder, og afskrivningen kan efter stk. 2 beregnes til 11/12 x 6 pct. = 5,5 pct.

Hvis boet i stedet afsluttes den 1. februar 1998, udgør bobeskatningsperioden 13 måneder, og afskrivningen kan efter stk. 3, 1. pkt., beregnes til 3/12 x 6 pct. = 1,5 pct.

Med det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan der i sidstnævnte tilfælde foretages et helt års afskrivninger svarende til 6 pct.

Stk. 4 omhandler skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og skibe som omhandlet i afskrivningslovens afsnit I-III. Disse afskrivninger foretages som saldoafskrivninger. Det foreslås, at der i disse tilfælde kun kan foretages et års skattemæssige afskrivninger, uanset hvor lang bobeskatningsperioden er.

Det skyldes, at alle driftsmidler føres på samme konto, efterhånden som de anskaffes. Hvis man fastsatte en højere maksimal saldoafskrivningssats, når bobeskatningsperioden var over et år, ville også driftsmidler anskaffet af boet kort før skæringsdagen blive afskrevet med denne sats.

Med hensyn til blandet benyttede driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit II, må spørgsmålet om, i hvilket omfang et sådant driftsmiddel er benyttet erhvervsmæssigt/privat, afgøres efter en helhedsvurdering omfattende hele bobeskatningsperioden.

Forslaget omhandler ikke nedskrivninger, f.eks. på landbrugets besætninger af husdyr. Sådanne nedskrivninger tilsigter ikke som afskrivninger at afspejle en værdiforringelse. Nedskrivninger skal typisk dække en risiko eller kan betragtes som incitamentnedskrivninger, som ikke har nogen sammenhæng med længden af den forudgående indkomstperiode.

Der kan således foretages nedskrivninger uden hensyntagen til bobeskatningsperiodens længde, men der kan kun nedskrives med de gældende satser en gang, nemlig ved udgangen af bobeskatningsperioden.

Til § 24

Bestemmelsen omhandler medregning af afdødes og en eventuel efterlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud til bobeskatningsindkomsten. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 10 om medregning af afdødes og en eventuel efterlevende ægtefælles indestående på konto for opsparet overskud ved opgørelsen af mellemperiodens skattepligtige indkomst, når boet er fritaget for beskatning efter § 6. Der henvises til bemærkningerne til § 10.

Til § 25

Bestemmelsen omhandler medregning af afdødes og en eventuel efterlevende ægtefælles indestående på konjunkturudligningskonto til bobeskatningsindkomsten. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 11 om medregning af afdødes og en eventuel efterlevende ægtefælles indestående på konjunkturudligningskonto ved opgørelsen af mellemperiodens skattepligtige indkomst, når boet er fritaget for beskatning efter § 6. Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Til § 26

Det foreslås i stk. 1 , at beløb, som en person, der modtager a conto-udlodning fra et dødsbo, tilsvarer dødsboet i den forbindelse, ikke er skattepligtige for boet.

Der er tale om de såkaldte mellemrenter, som efter en udbredt skifteretlig praksis anvendes ved a conto-udlodning af aktiver, der er karakteriseret ved, at de ville have givet boet et afkast, hvis boet havde beholdt aktiverne indtil skæringsdagen. Hovedeksemplerne er kontanter og værdipapirer. Efter praksis beregnes mellemrenten ud fra, hvad boet kunne have tjent, med fradrag af, hvad boet i så fald skulle have betalt i skat. I konsekvens heraf anses mellemrenten efter praksis ikke for at have indvirkning på hverken boets eller arvingernes skattetilsvar.

Bestemmelsen er et led i den lovfæstelse af praksis vedrørende mellemrente, som er påbegyndt ved dødsboskiftelovens § 64, 2. pkt. Den modsvarende regel, hvorefter modtageren af a conto-udlodning ikke har fradragsret for erlagt mellemrente, foreslås placeret i § 40, stk. 1.

Det foreslås i stk. 2 , at beløb, som et dødsbo udbetaler som rente eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, ikke er fradragsberettigede, som renteudgifter el.lign. ville have været, men skal behandles, som om der var tale om henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Bestemmelsen svarer delvis til den gældende § 28 i kildeskatteloven. Den del af kildeskattelovens § 28, der angår den modsvarende skattefrihed på modtagersiden, foreslås placeret i § 40, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3 , at i tilfælde, hvor afdødes efterlevende ægtefælle eller en arving eller legatar i boet efter afdøde har udført arbejde for boet, har boet fradragsret for et arbejdsvederlag, der svarer til, hvad boet skulle have betalt for at få den pågældende arbejdsopgave udført af andre. Dette gælder, uanset hvilket arbejdsvederlag boet rent faktisk måtte have ydet den pågældende. Efter den modsvarende bestemmelse i § 40, stk. 3, skal den, der udfører arbejdet, i sin indkomstopgørelse medregne det således beregnede vederlag.

Bestemmelsen svarer - med en præcisering for så vidt angår det faktisk ydede vederlag - til den nuværende bestemmelse i kildeskattelovens § 28, 2. pkt. Reglerne tilsigter at forhindre indkomstforvridninger mellem boet og de, der har interesse i boet. Reglerne medfører, at f.eks. en efterlevende ægtefælle ikke kan arbejde gratis for boet og derved opnå, at arbejdsvederlag konverteres fra en skattepligtig lønindkomst til en forøget bos- eller arvelod. Har den efterlevende ægtefælle før dødsfaldet været aflønnet i henhold til en lønaftale med afdøde som nævnt i kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er konsekvensen af nærværende bestemmelse, at lønaftalen kan fortsætte.

Et skattepligtigt vederlag vil som hovedregel være A-skattepligtigt for modtageren. Det vil sige, at dødsboet skal registereres som indeholdelsespligtig, hvis dette ikke allerede er sket som følge af, at dødsboet beskæftiger andre.

Efter gældende praksis skal den arbejdsindsats, der ydes af den pågældende person, have et ikke ubetydeligt omfang, før der bliver tale om beskatning af et beregnet arbejdsvederlag, og det har derudover betydning, om der er tale om en »bospecifik« arbejdsydelse. Hvis afdødes pårørende f.eks. har arrangeret begravelsen, ryddeliggjort afdødes bolig og bortskaffet værdiløst indbo el.lign., skal de ikke beskattes af et beregnet arbejdsvederlag herfor. Dette gælder, selv om boet, hvis den pågældende ikke havde påtaget sig opgaven, måtte have betalt andre derfor.

Det er ikke ved omformuleringen af lovbestemmelserne tilsigtet, at denne praksis skal ændres.

Til § 27

Bestemmelsen fastlægger sammen med de efterfølgende §§ 28 og 29 reglerne om avancebeskatningen af dødsboet ved afståelse af boets aktiver. § 27 omhandler umiddelbart alle afståelser, der ikke klassificeres som udlodning, mens §§ 28 og 29 kun omhandler udlodning, herunder både udlodning med og uden succession.

Efter stk. 1 er det hovedreglen, at dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler. Hovedreglen er i overensstemmelse med gældende ret, men er ikke nedfældet i gældende lovtekst.

Ved 2. pkt. foreslås det præciseret, at udlodning omfattes af §§ 28 og 29. Henvisningsbestemmelsen betyder ikke, at beskatning efter reglerne i § 27 er udelukket, hvis der er tale om udlodning, men derimod at man ved udlodning må referere til §§ 28 og 29, hvis man ønsker at få fastslået, om der skal ske beskatning efter § 27 eller ej.

Det er reglerne for personers indkomstopgørelse, der finder anvendelse, jf. § 21. Det bemærkes i den forbindelse, at dødsboet er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, jf. § 20.

Efter stk. 2 er et dødsbos fortjeneste ved afståelse af en ejerlejlighed, der ville have været skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder, hvis afdøde selv havde oppebåret fortjenesten, ikke skattepligtig efter ejerlejlighedsbeskatningsloven.

Afståelse af ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, er som udgangspunkt omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Ejerlejlighedsbeskatningsloven indebærer, at der i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven under visse betingelser sker en udvidet beskatning af fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der den 11. februar 1986 helt eller delvis var udlejet til beboelse. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 40, stk. 5.

Konsekvensen af, at der ikke sker beskatning efter ejerlejlighedsbeskatningslovens regler, er således, at fortjenesten i stedet omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Bestemmelsen svarer til ejerlejlighedsbeskatningslovens § 6, stk. 1, der foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen til dødsboskatteloven.

Stk. 3 omhandler nogle særregler om fortjeneste eller tab omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9, stk. 4 (parcelhusreglen), eller § 9, stk. 1 (stuehusreglen).

Efter parcelhusreglen er fortjeneste skattefri, hvis en række betingelser er opfyldt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Blandt betingelserne er, at ejendommen skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i minimum en del af ejerperioden. Efter stuehusreglen gives med en tilsvarende bopælsbetingelse et fradrag i den opgjorte fortjeneste.

Indholdet af stk. 3 er i lyset heraf, at bopælsbetingelsen med hensyn til afdødes bolig skal anses for opfyldt, selv om afdøde var enlig, eller ejendommen i øvrigt har stået ubenyttet i boperioden, blot afdøde selv har benyttet boligen frem til dødsfaldet.

Bestemmelsen svarer til ejendomsavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, der foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen til dødsboskatteloven.

Stk. 4 omhandler frigørelsesafgift af fast ejendom, der er erhvervet som led i næring. Efter ligningslovens § 4 A, stk. 1, kan sælgeren ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved salg af ejendommen fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i vedkommendes ejertid.

Det foreslås, at dødsboet skal kunne fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt ejendommen i afdødes eller ægtefællens ejertid.

Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 4 A, stk. 2, 1. pkt., der foreslås ophævet i forbindelse med reglens overflytning til dødsboskatteloven.

Stk. 5 omhandler aktier mv., der tidligere er blevet beskattet i forbindelse med aktionærens fraflytning efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a. Det foreslås, at boet kan vælge at opgøre fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. efter de særlige regler i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 6.

Bestemmelsen ændrer ikke gældende ret.

Stk. 6 er en særregel, der definerer afståelsessummen i tilfælde, hvor udlodning efter § 28 skal sidestilles skattemæssigt med afståelse. Det særlige ved denne situation er, at der ikke nødvendigvis sker nogen udveksling af ydelser mellem dødsboet og udlodningsmodtageren.

Det foreslås, at i disse tilfælde skal det beløb, som aktivet er sat til i boopgørelsen, betragtes som afståelsessum. Hvis værdiansættelsen undergives en sagkyndig vurdering efter reglerne i boafgiftslovens § 12, er det dog det endelige vurderingsresultat, der skal betragtes som afståelsessum.

Bestemmelsen svarer til de nuværende regler i kildeskattelovens § 30, stk. 4, 2. pkt., for så vidt angår tab og § 33, stk. 5, 2. pkt., for så vidt angår fortjeneste.

Til § 28

§ 28 fastlægger de skattemæssige konsekvenser for dødsboet af, at der sker udlodning henholdsvis med succession og uden succession. Regler om de skattemæssige konsekvenser for modtageren af udlodning - med og uden succession - foreslås placeret i kapitel 6.

Selve begrebet udlodning er defineret ved § 96, stk. 1.

Bestemmelsen om udlodningens konsekvenser for dødsboet er opbygget således, at stk. 1 indeholder hovedreglen om, at dødsboet ikke er skattepligtigt af fortjeneste, der sker med succession. Stk. 2 fastslår, at tab altid sidestilles med salg, og stk. 3 indeholder grundreglen om, at dødsboet altid kan bestemme, at fortjenesten skal beskattes i boet, selv om alle øvrige betingelser for succession er opfyldt. Særregler, der begrænser adgangen til succession ved udlodning af visse aktiver (fast ejendom og børsnoterede aktier), er samlet i § 29.

Nærværende bestemmelse og § 29 er i alt væsentligt en videreførelse af kildeskattelovens § 33, men er for at lette overblikket struktureret på en anden måde.

Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at fortjeneste ved udlodning med succession ikke skal medregnes ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige indkomst.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende lovtekst i kildeskatteloven, men fremgår indirekte af kildeskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., hvorefter succession indebærer, at modtageren succederer i dødsboets skattemæssige stilling.

Stk. 2 angår tilfælde, hvor der ved udlodningen konstateres et tab. Det foreslås, at der ikke skal kunne succederes i tab, dvs. tab altid i skattemæssig henseende skal henføres til boet. Ved tab ligestilles udlodning således altid med salg. Bestemmelsen svarer til den gældende § 30, stk. 4, 1. pkt., i kildeskatteloven.

Det foreslås i 2. pkt., at den afståelsessum, der skal indgå i beregningen af, om en afståelse er sket med fortjeneste eller tab, skal være den værdi, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, eventuelt efter at der er foretaget sagkyndig vurdering efter boafgiftslovens § 12.

Stk. 3 giver dødsboet adgang til at bestemme, at avancebeskatning skal ske i boet, selv om alle betingelser for udlodning med succession i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen er formuleret således, at avancebeskatning i boet forudsætter en tilkendegivelse fra dette. Hvis boet ikke tilkendegiver, om der ønskes succession eller ej, sker der således succession.

I forhold til de gældende regler foreslås der den ændring, at boet skal kunne vælge at udlodde et aktiv delvis med og delvis uden succession. Som omtalt i bemærkningerne til § 37 findes der ikke længere at være nogen reel begrundelse for at opretholde et forbud mod udlodning delvis med og delvis uden succession.

Bestemmelsen svarer med den ovennævnte udvidelse til den nuværende regel i kildeskattelovens § 33, stk. 5, 1. og 2. pkt.

Til § 29

Bestemmelsens stk. 1 er en særregel, der begrænser adgangen til succession ved overtagelsen af fast ejendom. Reglen er formuleret således, at fortjenesten i visse tilfælde skal beskattes i boet, hvilket udelukker succession.

Det foreslås således, at der ikke kan succederes i fast ejendom, medmindre ejendommen blev anvendt til erhvervsvirksomhed. Som udgangspunkt skal fortjeneste ved udlodning af anden fast ejendom beskattes på samme måde som fortjeneste ved salg, jf. § 27, stk. 1.

Hvis ejendommen omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 (parcelhusreglen) eller § 9, stk. 4, er fortjenesten imidlertid ikke skattepligtig, og hvis ejendommen omfattes af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er fortjenesten kun delvis skattepligtig, jf. henvisningen til § 27, stk. 3. For ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og § 9, stk. 4, er succession udelukket.

Bestemmelsen svarer til de nugældende regler i kildeskattelovens § 30, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 2 er en særregel, der fastlægger de skattemæssige konsekvenser af udlodning af børsnoterede aktier. Beskatningen afhænger af størrelsen af den enkelte udlodning. En enkelt udlodning betyder i denne forbindelse en særskilt udlodning og ikke en samlet udlodning. Har samme arving modtaget såvel a conto-udlodning som udlodning ved boets slutning, betragtes dette således som to udlodninger.

Hvis den enkelte udlodning ikke overstiger et grundbeløb på 107.300 kr. (1997-niveau), skal fortjeneste ved udlodningen beskattes i boet. Det ses heraf, at hvis boets samlede beholdning af børsnoterede aktier ligger under grundbeløbet, skal fortjeneste ved udlodningen under alle omstændigheder beskattes i boet.

Hvis derimod den enkelte udlodning overstiger grundbeløbet, skal kun den del af udlodningen, der ligger under grundbeløbet, beskattes i boet. Resten af udlodningen omfattes af de almindelige regler for udlodning i dødsboskatteloven, jf. for så vidt angår muligheden for succession og den efterfølgende beskatning af modtageren reglerne i kapitel 6. Hvis modtageren succederer, afhænger det af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, om en senere afståelse af aktierne er skattefri for modtageren, jf. herved forslagets § 35, stk. 1, 3. pkt.

Hvis den aktiepost, der udloddes, er sammensat af aktier, der er anskaffet af afdøde på forskellige tidspunkter, foreslås det i sidste pkt., at det fortrinsvis er fortjeneste vedrørende de først anskaffede aktier, der beskattes i boet, dvs. at der fortrinsvis succederes i de sidst anskaffede aktier.

Efter stk. 3 skal beløbsgrænsen for den del af udlodningen, der altid skal beskattes i boet, reguleres efter personskattelovens § 20. Det betyder, at grundbeløbet på 83.300 kr. (1987-niveau) svarer til en beløbsgrænse på 107.300 kr. i 1997-niveau.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 svarer til den gældende § 10 i aktieavancebeskatningsloven, der foreslås ophævet i forbindelse med reglernes overflytning, samt til den gældende § 30, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven.

Til § 30

I stk. 1 foreslås det, at dødsboskatten som hidtil skal være en proportionalskat, og at den, jf. § 19, stk. 2, skal beregnes af hele bobeskatningsindkomsten. Skatteprocenten skal som hidtil være 50.

Bestemmelsen svarer med den udvidelse, der følger af § 19, stk. 2, til personskattelovens § 15, stk. 1.

I stk. 2 foreslås det, at der i dødsboets beregnede skat gives et bofradrag på 4.600 kr. (1997) pr. påbegyndt måned fra og med måneden efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, og til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, er placeret.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende regel i personskattelovens § 15, stk. 7, men foreslås tilpasset dødsboskiftelovens regler, hvorefter et privatskiftet bo skal være afsluttet senest på etårsdagen for dødsfaldet. Det sikres herved, at der ikke umiddelbart er skattemæssigt incitament til at vælge bobestyrerskifte fremfor privat skifte.

Når skifteretten efter dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, har tilladt, at man udskyder afviklingen af afgrænsede dele af boet, vedvarer dødsboets skattepligt mht. disse dele af boet frem til skæringsdagen i tillægsopgørelsen, jf. § 5, stk. 4. Der gives ikke yderligere bofradrag for perioden fra skæringsdagen i boopgørelsen til skæringsdagen i tillægsopgørelsen. Bofradrag og mellemperiodefradrag, der ikke har kunnet udnyttes frem til skæringsdagen i boopgørelsen, kan imidlertid udnyttes i eventuel indkomst af de afgrænsede dele af boet frem til skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Stk. 3 om mellemperiodefradrag har sammenhæng med bestemmelsen i § 19, stk. 2, om, at dødsbobeskatningen omfatter både mellem- og boperioden.

Det foreslås, at der for denne periode gives et fradrag, der erstatter det personfradrag, afdøde i levende live ville have oppebåret i henhold til de almindelige regler i personskatteloven. Fradraget gives pr. måned. Fradraget foreslås fastsat til 1.000 kr. i 1987-niveau svarende til 1.300 kr. i 1997. Fradraget er fastsat, så det tilnærmelsesvis svarer til skatteværdien af et personfradrag (30.600 kr. i 1997) beregnet med en skattesats på 50 pct.

I stk. 4 foreslås en regel om fordeling af fradragene efter stk. 2 og 3 i tilfælde, hvor der som følge af en gift persons død opstår to boer, der skiftes hver for sig, jf. herved § 4, stk. 4.

Det foreslås, at fradragene fordeles på de to boer efter forholdet mellem fællesboets skattepligtige indkomst og særboets skattepligtige indkomst. Afsluttes de to boer på to forskellige tidspunkter, foretages fordelingen alligevel på basis af den samlede skattepligtige indkomst. Det er således ikke nødvendigt at foretage en periodeopdeling af indtægter og udgifter i det bo, der har den længste boperiode. Til gengæld må bobehandlerne være opmærksom på, at endelig skatteberegning for det først afsluttede bo ikke kan foretages, før begge boerne er afsluttet.

Bestemmelsen er ny i forhold til gældende ret. Efter den nugældende regel i personskattelovens § 15, stk. 7, 2. pkt., skal hvert bo uanset indtægtsfordelingen have et halvt bofradrag, og der er ingen adgang til at overføre eventuelle uudnyttede fradrag til det andet bo.

Stk. 5 angår skatteberegningen i de tilfælde, hvor afdøde eller den efterlevende ægtefælle har anvendt enten virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 14, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 6 omhandler resterende virksomhedsskat og resterende konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskatteloven. Det foreslås, at i det omfang sådanne skatter kunne være fremført til fradrag i afdødes slutskat i dødsåret, skal de i stedet kunne fradrages i dødsboskatten.

Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt. Den er dog tilpasset forslaget om samlet beskatning af mellem- og boperiode.

Stk. 7 omhandler afdødes negative skat af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 5. Det foreslås, at i det omfang sådan negativ skat kunne være modregnet i afdødes slutskat i dødsåret, skal den i stedet kunne fradrages i dødsboskatten.

Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 31, stk. 1, 5. pkt. Særreglen i 6. pkt., hvorefter man »springer over mellemperioden« og anser mellemperioden og dødsboets første indkomstår for tilsammen at udgøre et indkomstår, foreslås ikke videreført i dødsboskatteloven, idet den er overflødiggjort af forslaget om samlet beskatning af mellem- og boperioden.

Efter stk. 8 skal afdødes forudbetalte skatter i mellemperioden som hovedregel godskrives boet. Bestemmelsen, der er ny i forhold til de gældende regler, er en umiddelbar konsekvens af forslaget i § 19, stk. 2, hvorefter mellemperioden og boperioden beskattes under et.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst omfattes ikke af stk. 8. Den indeholdte udbytteskat behandles i stedet efter reglerne i § 32. Det betyder bl.a., at hele den indeholdte udbytteskat modregnes i dødsboskatten, hvis det efterfølgende viser sig, at aktieindkomsten er negativ.

Endvidere skal 25 pct.s-skatten efter kildeskattelovens § 48 E ikke godskrives dødsboet, jf. 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan visse personer, der flytter til Danmark i forbindelse med et ansættelsesforhold af begrænset varighed, vælge at få arbejdsvederlaget beskattet med en fast skat på 25 pct. 25 pct.s-skatten er en fast skat, der i enhver henseende er beskatningen af personens øvrige indkomst uvedkommende.

Bestemmelsen om, at skatten af § 48 E-indkomst bliver endelig, er i overensstemmelse med de gældende regler, jf. kildeskattelovens § 14 A, stk. 1.

Som beskrevet i bemærkningerne til § 12, stk. 2, falder den foreløbige skattebetaling ikke sammen med optjeningsperioden, når afdøde har forskudt indkomstår. Stk. 9 skal sikre, at dødsboet også godskrives afdødes foreløbige skatter, som er indeholdt eller forfaldet i perioden fra 1. januar i det forskudte indkomstår til dødsfaldet, og som vedrører indtjeningen i det forskudte indkomstår efter dødsfaldet. Ligesom stk. 8 omfatter stk. 9 ikke indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst og skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.

Efter stk. 10 skal beløbsgrænserne for fradragene i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20. Grundbeløbene er på den baggrund fastsat i 1987-niveau. Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbene reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør 128,7 i 1996. Derved bliver bofradraget 4.600 kr. og mellemperiodefradraget 1.300 kr. pr. påbegyndt måned i 1997.

Til § 31

Bestemmelsen omfatter regler om udbetaling af negativ skat til et dødsbo, der ikke kan udnytte et underskud i bobeskatningsindkomsten.

Efter forslaget skal dødsboet have udbetalt 30 pct. af et konstateret underskud i bobeskatningsindkomst. Beløbet skal opfattes som en tilbagebetaling af for meget betalt skat, som afdøde og en eventuel ægtefælle har betalt dels i årene forud for dødsfaldet og dels i boperioden.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i kildeskattelovens § 31, stk. 3, idet der dog foreslås den proceduremæssige ændring, at den kommunale skattemyndighed skal foretage udbetalingen ad egen drift, uden at afvente en anmodning derom fra boet.

Baggrunden for, at en sådan bestemmelse eksisterer og foreslås bevaret, er, at boet i mange tilfælde ikke vil kunne udnytte konstaterede fradragsberettigede tab. Det skyldes bl.a., at udlodning med succession kun kan ske, når der ved en udlodning konstateres en fortjeneste. Konstateres der et tab, skal dette tab derimod altid fradrages i bobeskatningsindkomsten.

Til § 32

Bestemmelsen omhandler den skattemæssige behandling af aktieindkomst i et dødsbo. Bestemmelsen svarer til de gældende regler, der er indeholdt i personskattelovens § 15.

Efter den foreslåede § 21, stk. 1, opgøres aktieindkomsten i bobeskatningsperioden som udgangspunkt på samme måde som aktieindkomst for personer. Aktieindkomsten opgøres således ligesom for personer separat.

Stk. 1 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten for bobeskatningsperioden ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr. (34.000 kr. i 1997-niveau), jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2. Efter forslaget skal sådan aktieindkomst ikke medregnes til bobeskatningsindkomsten (skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 2), men beskattes endeligt efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, dvs. med 25 pct.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i personskattelovens § 15, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten for bobeskatningsperioden overstiger den nævnte beløbsgrænse. 75 pct. af sådan aktieindkomst medregnes til bobeskatningsindkomsten. Det betyder, at sådan indkomst effektivt beskattes med 371/2 pct., hvilket tilnærmelsesvis svarer til beskatningen hos personer, hvor der efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, betales 40 pct.

Det foreslås videre, at indeholdt udbytteskat i hele bobeskatningsperioden modregnes i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i personskattelovens § 15, stk. 3.

Stk. 3 omhandler tilfælde, hvor den indeholdte udbytteskat konkret overstiger den samlede skatteprocent af aktieindkomst. Denne situation kan forekomme, hvor der er konstateret tab, der er fradragsberettigede i aktieindkomst. Efter bestemmelsen skal det overskydende negative beløb så vidt muligt modregnes i dødsboskatten efter reglerne i kildeskattelovens § 67. Er aktieindkomsten negativ, skal hele den indeholdte udbytteskat modregnes i dødsboskatten.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i personskattelovens § 15, stk. 4.

Stk. 4 omhandler tilfælde, hvor aktieindkomsten er negativ. Det foreslås, at der i disse tilfælde gives et fradrag i bobeskatningsindkomsten. Fradraget udgør 50 pct. af negativ aktieindkomst, der ikke overstiger beløbsgrænsen, og 75 pct. af negativ aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i personskattelovens § 15, stk. 5.

Til § 33

Det foreslås, at eventuel CFC-indkomst, der, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., ikke indgår i bobeskatningsindkomsten, ikke beskattes efter § 30, men i stedet beskattes særskilt med 34 pct. CFC-indkomsten opgøres samlet for hele bobeskatningsperioden, jf. forudsætningsvis § 21, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen sikrer, at dødsboet beskattes på samme måde af CFC-indkomst, som personen i levende live ville være blevet, jf. personskattelovens § 8 b. Bestemmelsen sikrer endvidere via henvisningen til § 92, stk. 1, 2 og 4, kommunerne og amtskommunerne en tilsvarende andel af CFC-indkomsten, som de ville have oppebåret i personens levende live.

Til kapitel 6

De gældende dødsboskatteregler, herunder såvel kildeskattelovens regelsæt som enkeltstående bestemmelser i andre skattelove, indeholder i vidt omfang regler, der regulerer den efterfølgende beskatning af efterlevende ægtefæller, arvinger og legatarer, der modtager udlodning fra et dødsbo mv. Hovedparten af disse regler vedrører avanceopgørelsen ved modtagerens efterfølgende afståelse af aktiver, der er erhvervet ved udlodning.

Det foreslås, at reglerne om beskatningen af udlodningsmodtagerne udskilles fra reglerne om beskatning af selve boet. Af de nuværende regler gælder nogle både for den efterlevende ægtefælle og for (andre) arvinger og legatarer, mens andre er særregler, der kun gælder for den efterlevende ægtefælle. De regler, der er fælles, foreslås samlet i nærværende kapitel, mens de regler, der kun gælder for ægtefællen, placeres i kapitel 7, der tillige indeholder særlige beregningsregler vedrørende den efterlevende ægtefælles beskatning i dødsåret mv.

Som udgangspunkt finder kapitlets regler anvendelse, uanset om dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6. En del af reglerne finder dog ikke anvendelse, hvis boet er skattefritaget; det gælder bl.a. reglerne om skattemæssig succession i §§ 36-38.

Til § 34

Bestemmelsen fastlægger anvendelsesområdet for kapitlet. Det er udlodning fra dødsboer, der omfattes af § 3, stk. 1, dvs. de solvente, fuldt skattepligtige dødsboer. Reglerne finder tilsvarende anvendelse ved begrænset skattepligtige boer, jf. § 53, stk. 2, og ved fuldstændigt skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, jf. § 71, stk. 3.

Begrebet udlodning er defineret ved § 96, stk. 1.

Til § 35

Bestemmelsen indeholder grundreglerne for beskatning af udlodningsmodtagere.

Stk. 1, 1. pkt., fastslår, hvornår modtagerens skattepligt vedrørende de udloddede aktiver begynder. Det gør den, når boets skattepligt ophører efter § 5. Det er uden betydning, om det pågældende bo konkret er fritaget for beskatning efter reglerne i § 6.

Det afgørende for skattepligtens overgang er skæringsdagen i den pågældende boopgørelse og således ikke, hvornår aktivet rent faktisk overgives til modtageren. Såvel efter de gældende regler som efter dødsboskifteloven vil der ofte være en vis tidsforskydning, således at aktiver af væsentlig værdi først overgives, når boopgørelsen er blevet endelig. Dette har ingen skattemæssige konsekvenser.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til de gældende regler i kildeskattelovens § 17, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Det foreslås i 2. pkt. , at renteindtægter periodiseres således, at modtageren kan modregne påløbne renter i tiden fra sidste forfaldsdag i boperioden/mellemperioden og frem til skæringsdagen i de første forfaldne renter efter skæringsdagen.

Herved lovfæstes de gældende regler i SD-cirkulære nr. 14 af 8. maj 1987, punkt 3. Det bemærkes, at dette cirkulære efter sin ordlyd kun finder anvendelse på ikke skattefritagne boer, men at reglerne gælder tilsvarende for skattefritagne boer, jf. herved Statens Ligningsdirektorats cirkulære nr. 321 af 7. marts 1972.

Bestemmelsen angår efter sin ordlyd kun renteindtægter. Løbende indtægter og udgifter af lignende art, f.eks. husleje, forpagtningsafgift, renteudgifter og ejendomsskat, skal imidlertid, i det omfang der er tale om fordeling mellem boet/mellemperioden og en udlodningsmodtager, periodiseres på tilsvarende måde, jf. herved Statens Ligningsdirektorats cirkulære nr. 321 af 7. marts 1972.

Efter 3. pkt. gælder skattelovgivningens almindelige regler som udgangspunkt for den efterfølgende beskatning af udlodningsmodtageren. §§ 36-40 indeholder en række særregler, der fraviger dette.

Det nugældende regelsæt indeholder ingen bestemmelse svarende til 3. pkt.

Efter stk. 2 skal modtageren som anskaffelsessum for aktivet som hovedregel regne med den værdi, som aktivet er sat til ved udlodningen. Dette gælder imidlertid ikke, når udlodningen sker med succession, jf. §§ 36-38.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den nuværende regel i kildeskattelovens § 33, stk. 5, 3. pkt., og for så vidt angår tilfælde af a conto-udlodning til kildeskattelovens § 17, stk. 2, 4. pkt.

Bestemmelsen medfører i øvrigt, at ejendomsavancebeskatningslovens § 14, stk. 3, kan ophæves som overflødig.

Til § 36

Bestemmelsen indeholder de centrale regler om succession ved udlodning fra et dødsbo mv. I modsætning til den succession, der omhandles af § 20, stk. 1, (dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling), er succession i forbindelse med udlodning ikke obligatorisk, men afhænger af en række forhold med hensyn til boet, de pågældende aktiver og udlodningsmodtagerne. Endvidere kan der ikke succederes i passiver alene, hvilket har sammenhæng med, at dødsbobehandlingen har til formål at få afviklet afdødes gældsposter.

Af stk. 1, 1. pkt., fremgår en del af reglerne om, hvornår succession kan ske, nemlig følgende:

1) Der kan kun ske succession i forbindelse med udlodning.

2) Dødsboet må ikke være skattefritaget efter § 6.

3) Der kan (efter lovteksten) kun succederes med hensyn til aktiver.

Opregningen er ikke udtømmende. Der gælder således nogle objektive regler gående ud på, at der ikke kan succederes i visse aktivtyper. Regler herom er placeret i § 29. (Disse regler er formuleret således, at beskatning altid skal ske i boet. Dette indebærer, at succession er udelukket.)

Endvidere er det, som det også fremgår af formuleringen af stk. 1, 1. pkt., en betingelse, at der ved udlodningen konstateres en fortjeneste. Konstateres der et tab, behandles udlodningen som et salg, det vil sige, at tabet er fradragsberettiget i boet, jf. herved § 28, stk. 2.

I tilknytning til de objektive regler gælder endvidere, at boet i ethvert tilfælde kan beslutte, at der skal ske beskatning i boet, selv om alle øvrige betingelser for succession er opfyldt, jf. § 28, stk. 3. Også denne regel indebærer, at der ikke kan succederes.

Endelig gælder der nogle subjektive regler om, at visse udlodningsmodtagere ikke kan succedere. Reglerne herom er samlet i §§ 37 og 38.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder de ovenfor nævnte generelle afgrænsninger af de tilfælde, hvor der kan ske sucession. Bestemmelsen svarer til de gældende regler i kildeskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 (forudsætningsvis), stk. 3 og 4.

Ad betingelse 1: Udlodning er ved § 96, stk. 1, defineret således, at der også er tale om udlodning, hvis arvingen m.fl. køber aktivet af dødsboet, såkaldt »arvingskøb«. Definitionen gælder også, hvis den pågældende modtager køber værdier, der overstiger vedkommendes lod i boet.

Salg eller anden afståelse til nogen, der ikke er arveladerens efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, er derimod ikke udlodning, og der kan ikke ske succession ved sådanne afståelser. Salg eller anden afståelse, der er sket i mellemperioden, er heller ikke udlodning, uanset om afståelsen er sket til ægtefællen eller en person, der senere konstateres at være arving eller legatar.

Ad betingelse 2: Efter kildeskattelovens § 33, stk. 2, skal personer, der modtager udlodning fra et skattefritaget bo, benytte de værdier, der er angivet i den endelige boopgørelse, som skattemæssig anskaffelsessum. Dette indebærer, at der ikke er adgang til succession, når boet er skattefritaget. Det foreslås, at denne regel bevares, og at den tydeliggøres ved, at der i successionsbestemmelsen udtrykkelig henvises til skattefritagelsesbestemmelsen.

Ad betingelse 3: Det foreslås, at lovteksten, i lighed med den gældende lovtekst i kildeskattelovens §§ 33, stk. 1, og 33 A, stk. 1, kun omtaler succession med hensyn til aktiver.

Udlodning af passiver forekommer i praksis i forbindelse med udlodning af et aktiv, således f.eks. når der udloddes en fast ejendom med indestående prioritetsgæld, eller efter omstændighederne når der udloddes en erhvervsvirksomhed i drift. Hvis udlodningen af det pågældende aktiv sker med succession, og hvis modtageren over for kreditor overtager gældshæftelsen vedrørende de vedhængende passiver, er det anerkendt i praksis, at udlodningsmodtageren tillige har succederet skattemæssigt med hensyn til de vedhængende passiver, uanset at den gældende lovtekst ikke omtaler sådan succession.

Derimod kendes der i praksis ikke succession med hensyn til passiver, der ikke kan anses for accessoriske i forhold til et udloddet aktiv.

Lovforslaget tilsigter ingen ændring i praksis med hensyn til succession i passiver.

Stk. 2 beskriver retsvirkningerne af successionen.

Det foreslås i 1. og 2. pkt. , at en udlodningsmodtager, der succederer, skattemæssigt stilles på samme måde som den, der anskaffede aktivet, selv ville have været. Ligestillingen gælder såvel for den løbende beskatning af modtageren i dennes ejertid, f.eks. mht. afskrivninger og nedskrivninger, som for en eventuel avancebeskatning ved modtagerens senere afståelse af aktivet. Der succederes også i den oprindelige erhververs spekulationshensigt eller status som næringsdrivende.

For skatterelevante aktiver skal der ved beregningen af boafgifter beregnes en passivpost, der modsvarer den latente skattebyrde, som modtageren påtager sig ved udlodningen, jf. nærmere det samtidig hermed fremsatte forslag til § 13 a i boafgiftsloven. Efter 3. pkt. i nærværende bestemmelse skal de forhold ved anskaffelsen, der er lagt til grund ved beregning af sådanne passivposter, også gælde i relation til den efterfølgende beskatning af modtageren. Det betyder eksempelvis, at hvis et udloddet aktiv ved passivpostberegningen er anset for at være erhvervet som led i næring, vil aktivet ved modtagerens efterfølgende salg skulle beskattes som et næringsaktiv, uanset hvor længe modtageren har ejet aktivet og uanset modtagerens forhold i øvrigt.

Der foreslås i 4. pkt. en undtagelse til 3. pkt. for så vidt angår anskaffelsessummen på børsnoterede aktier. Her opretholdes anskaffelsessummen kun så længe modtageren selv er skattepligtig af fortjeneste på børsnoterede aktier. Det vil sige, at hvis modtagerens beholdning af børsnoterede aktier på et tidspunkt efter udlodningen ikke har oversteget beløbsgrænsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, i de tre forudgående år, skal afdødes anskaffelsessum ikke længere lægges til grund ved beskatningen af modtageren. Hvis beløbsgrænsen for modtagerens aktiebesiddelse senere overskrides, ansættes anskaffelsessummen for aktierne til kursværdien på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen overskrides, jf. aktieavancebeskatningslovens § 7, stk. 1.

Det nugældende regelkompleks indeholder ingen bestemmelse svarende til stk. 2, 1. og 2. pkt. Indholdet kan i stedet udledes dels af kildeskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., (der fastslår, at modtageren succederer i afdødes skattemæssige stilling på samme måde, som den efterlevende ægtefælle succederer i afdødes skattemæssige stilling ved uskiftet bo), og dels af § 30, stk. 1 og 2, der omhandler dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige stilling, når beskatning skal finde sted i boet.

Det foreslås, at successionsbestemmelsen ændres i forhold til kildeskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., således at det nu fremgår, at det er dødsboets skattemæssige stilling, udlodningsmodtageren succederer i. Forud for denne succession ligger som altovervejende hovedregel dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling efter § 20, stk. 1, eventuelt i en ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2. Imidlertid opnås som noget nyt en udtrykkelig lovhjemmel for de skattemæssige konsekvenser af succession i aktiver, der undtagelsesvis måtte være anskaffet af dødsboet.

Bestemmelsens 3. pkt. er en videreførelse af den gældende regel i kildeskattelovens § 33 A, stk. 3, mens 4. pkt. er en videreførelse af den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3 er en særregel for juridiske personer, der omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a eller 3a-5b, eller af fondsbeskatningsloven. Bestemmelsen begrænser ikke adgangen til udlodning med succession. Særreglen angår den efterfølgende beskatning, når disse juridiske personer har erhvervet aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ved udlodning med succesion.

For sådanne juridiske personer gælder efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., en særregel, der gør fortjeneste ved afståelse af aktier mv. efter mere end tre års besiddelsestid skattefri. Det foreslås dog, at den ovennævnte særregel ikke skal finde anvendelse, når aktierne mv. er erhvervet ved udlodning med succession fra et bo.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 2. pkt. Denne foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen til dødsboskatteloven.

Stk. 4 er ligeledes en særregel om den efterfølgende beskatning af aktionærer, der har erhvervet aktier mv. ved udlodning med succession fra et bo.

Aktionærer, der havde hovedaktionærstatus den 18. maj 1993, og som afstår aktier erhvervet før den 19. maj 1993 med fortjeneste, er efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 1, berettiget til et nedslag i den skattepligtige fortjeneste. Det foreslås, at udlodningsmodtagere, der afstår hovedaktionæraktier, som de har fået udloddet med skattemæssig succession, ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for dette nedslag skal anvende udlodningsværdien i stedet for afståelsessummen.

Bestemmelsen svarer delvis til den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 7 a, stk. 3, 3. pkt., der foreslås omformuleret.

Stk. 5 er en særregel om den efterfølgende beskatning af personer, der har erhvervet visse faste ejendomme ved udlodning med succession. Det drejer sig om faste ejendomme, der er erhvervet som led i næring, og som er pålagt frigørelsesafgift. Sælgeren af en sådan ejendom kan efter ligningslovens § 4 A, stk. 1, ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved salget fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i vedkommendes ejertid.

Det foreslås, at hvis udlodningsmodtageren efterfølgende sælger en sådan fast ejendom, kan modtageren fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i afdødes, en efterlevende ægtefælles eller dødsboets ejertid, medmindre frigørelsesafgiften forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet. Det foreslås endvidere, at der ved beregning af passivpost efter boafgiftslovens § 13 a skal tages hensyn til, at frigørelsesafgiften er fradragsberettiget.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i ligningslovens § 4 A, stk. 2, 2. og 3. pkt., der foreslås omformuleret.

Til § 37 Bestemmelsen indeholder nogle subjektive begrænsninger i

adgangen til succession som følge af arvingernes forhold.

Som det fremgår af § 96, stk. 1, er der efter de ved dette lovforslag fastlagte definitioner tale om udlodning, selv om den pågældende (ved at yde boet helt eller delvist vederlag) modtager aktiver, hvis værdi overstiger vedkommendes andel i boet. Det foreslås imidlertid i stk. 1, 1. pkt. , at kun en begrænset kreds af modtagere kan succedere fuldt ud i forbindelse med en udlodning, der overstiger deres andel i boet. Hertil kræves således, at modtageren er afdødes efterlevende ægtefælle, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles efter bestemmelsens 2. pkt. med naturligt slægtskabsforhold, hvilket for så vidt angår adoptivforhold stiftet den 1. januar 1957 eller senere allerede fremgår af adoptionslovens § 16.

Afgrænsningen af personkredsen er den samme som afgrænsningen i den gældende § 33, stk. 1, 2. pkt., i kildeskatteloven.

Bestemmelsens 3. og 4. pkt. angiver, hvordan der skal forholdes, hvis en udlodningsmodtager, der ikke er omfattet af den ovennævnte personkreds, har modtaget værdier, der overstiger vedkommendes andel af boet. Det foreslås, at der i disse tilfælde skal kunne ske udlodning med succession i værdier, der svarer til andelen af boet, og udlodning uden succession med deraf følgende retsvirkninger for boet og modtageren med hensyn til overskydende værdier.

Forslaget er en fravigelse af de hidtil gældende regler, hvorefter et enkelt aktiv ikke kan udloddes delvis med og delvis uden succession. Der ses ikke i dag at være nogen praktisk begrundelse for at opretholde et forbud mod delvis succession.

Bestemmelsens 5. pkt. fastlægger ligesom 3. pkt. i kildeskattelovens § 33, stk. 1, prioriteringen mellem aktiver med forskelligt anskaffelsestidspunkt, når disse indgår i en samlet udlodning. Det foreslås, at gevinst vedrørende de først anskaffede aktiver skal beskattes i boet, mens der kan succederes i de yngste aktiver. Dette udgør en afvigelse i forhold til den gældende bestemmelse.

Afvigelsen er begrundet i, at bestemmelsen herved bliver parallel med bestemmelsen i § 29, stk. 2, sidste pkt., der omhandler børsnoterede aktier, og som svarer til det gældende § 10, stk. 1, sidste pkt., i aktieavancebeskatningslovens § 10.

Selv om nærværende bestemmelse efter sin ordlyd finder anvendelse på alle aktiver, kan bestemmelsen kun anses at have betydning, når udlodningen består af aktiver, hvor individualisering er vanskelig, såsom aktier, obligationer el.lign.

På grund af de nugældende regler om beskatning af avancer på aktier, obligationer o.lign. i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven har anskaffelsestidspunktet i dag reelt alene betydning i tilfælde, hvor udlodningen består af en post børsnoterede aktier ejet under tre år.

Da anvendelsesområdet for nærværende bestemmelse og bestemmelsen i § 29, stk. 2, sidste pkt., således reelt er sammenfaldende, foreslås det, at de to bestemmelser også skal indeholde samme prioriteringsregel.

Herved opnås, at en person, der f.eks. er indsat ved testamente til at arve 107.300 kr. af en post børsnoterede aktier, som afdøde og boet tilsammen har ejet i mindre end 3 år, og som ønsker at købe yderligere aktier af boet, således at den samlede udlodning udgør 200.000 kr., fremover vil kunne succedere med hensyn til de 82.700 kr., som afdøde har erhvervet sidst, mens gevinsten vedrørende de først erhvervede 107.300 kr. skal beskattes i boet.

Efter de gældende regler kan personen i det beskrevne eksempel derimod ikke succedere, idet succession i de først erhvervede aktier er udelukket efter aktieavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt., mens succession i de sidst erhvervede aktier er udelukket efter kildeskattelovens § 33, stk. 1, sidste pkt.

Stk. 2 indeholder en særregel for, hvordan det afgøres, om en afståelse overstiger den pågældende arvings eller legatars andel i boet.

Som nævnt ovenfor ad § 36, stk. 1, betingelse 3, er succession i passiver i visse tilfælde mulig, hvis passivet er knyttet til et aktiv. Succession i passiver er imidlertid ikke hjemlet i lovteksten. Selv om en udlodningsmodtager overtager et passiv, er det således aktivets bruttoværdi før fradrag for det medfølgende passiv, der skal sammenlignes med andelen i boet. Dog foreslås det ved stk. 2, at der skal tages hensyn til en eventuel passivpost beregnet efter boafgiftslovens § 13 a. Baggrunden for, at der foreslås en afvigende regel for så vidt angår disse passivposter i forhold til passiver, der udgøres af udækkede gældsposter, er, at passivposter efter boafgiftslovens § 13 a er begrænset til tilfælde, hvor der til overtagelsen er knyttet et latent skattetilsvar, og at passivposten er maksimeret ved lov, således at dødsboet og modtageren ikke frit kan regulere størrelsen i opadgående retning. Det findes derfor rimeligt, at disse passivposter kan fragå ved opgørelsen af aktivets værdi, mens det modsatte skal gælde for passiver, med hensyn til hvilke det står dødsboet og modtageren frit for at vælge, om passivet skal følge aktivet eller dækkes af boet forud for udlodningen.

Til § 38

Der foreslås indført regler om, at en udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark, kun kan succedere i aktiver, hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes her.

Bestemmelsen omfatter udlodningsmodtagere, der forud for udlodningen slet ikke var skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige modtagere samt modtagere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet.

Bestemmelsen sikrer, at aktiver, hvorpå der hviler latente skatter som følge af genvundne afskrivninger eller kapitalgevinster, kun kan udloddes med succession til udenlandske personer, selskaber, fonde mv., hvis aktivet efter udlodningen fortsat kan beskattes i Danmark. Det er således en betingelse, at hverken de interne danske skattepligtsregler eller en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at en fortjeneste ved afståelse af aktivet efter udlodningen ikke kan beskattes her i landet.

I praksis vil en udenlandsk udlodningsmodtager herefter kunne succedere i aktiver knyttet til et fast driftssted eller i en fast ejendom beliggende her i landet. Ved et videresalg, ophør af det faste driftssted osv. vil fortjenesten blive beskattet i Danmark efter de almindelige regler herom.

Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 33 C, stk. 7-9, om succession ved familieoverdragelse. Ved forslaget opnås således på dette punkt parallellitet mellem de to regelsæt om succession.

Den gældende § 13 c i aktieavancebeskatningsloven begrænser udenlandske arvingers adgang til succession i visse aktier, nemlig aktier ejet i mere end tre år og aktier ejet i mindre end tre år, der er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse. Da den her foreslåede begrænsning vil omfatte alle aktier, herunder aktier ejet i mindre end tre år, selv om de ikke er erhvervet i forbindelse med virksomhedsomdannelse, bliver §13 c i aktieavancebeskatningsloven overflødig som særregel. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet. I forbindelse hermed ophæves samtidig henstandsreglen i § 13 c, stk. 3.

Til § 39

Bestemmelsen omfatter en række særregler, der kun gælder til fordel for den eller dem, der har modtaget afdødes erhvervsvirksomhed ved udlodning.

Det foreslås i stk. 1 , at modtageren af en erhvervsvirksomhed kan overtage forskudsafskrivninger og investeringsfondshenlæggelser på de for afdøde gældende betingelser (- i tilfælde af, at den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed udloddes, sker overtagelsen på de for denne gældende betingelser). Reglerne gælder kun til fordel for en person. Hvis virksomheden udloddes til flere i forening, kan kun en af disse således udnytte hver enkelt regel. Baggrunden herfor skal søges i reglerne om efterbeskatning. Skal forskudsafskrivningerne eller investeringsfondshenlæggelserne efterbeskattes, skal efterbeskatningen nemlig gennemføres ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser, jf. herved § 87, stk. 4. Hvis overtagelsen skulle kunne fordeles på flere udlodningsmodtagere, ville det være nødvendigt at fastsætte særdeles komplicerede regler for efterbeskatningen i de tilfælde, hvor kun nogle af modtagerne udnyttede deres andel af forskudsafskrivningerne eller investeringsfondshenlæggelserne, eller hvis en af udlodningsmodtagerne anmodede om efterbeskatning før tiden efter de almindelige regler herom i henholdsvis afskrivningsloven og investeringsfondsloven.

For så vidt angår forskudsafskrivningerne svarer bestemmelsen i nr. 1 til dele af afskrivningslovens § 29 R, stk. 2.

For så vidt angår investeringsfondshenlæggelserne svarer bestemmelsen i nr. 2 til investeringsfondslovens § 10, stk. 4.

Stk. 2-4 angår virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen.

Efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 18 kan en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, der får udlagt virksomheden fra et ikke skattefritaget bo, overtage indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Ægtefællen kan også overtage indskudskontoen.

Overtagelsen kan ske, selv om virksomhedens værdi overstiger modtagerens andel i boet. En testamentsarving eller legatar, der ikke er arveberettiget som følge af sit slægtskabsforhold til afdøde, kan dog højst overtage et indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til arvens størrelse.

Udlægsmodtageren skal overtage virksomheden eller en del af den med henblik på at føre den videre. Den pågældende behøver ikke at overtage virksomheden med det omfang, den havde før dødsfaldet eller under bobehandlingen. Hvis virksomheden er helt ophørt under bobehandlingen, kan kontoen ikke overtages.

Konto for opsparet overskud overtages med den størrelse, den havde med dødsdagen som skæringsdag. Udlægsmodtageren kan dog vælge kun at overtage en del af kontoen.

Hvis udlægsmodtageren efter at have overtaget konto for opsparet overskud ikke anvender virksomhedsordningen, gælder de almindelige regler om beskatning af opsparet overskud ved ophør, jf. virksomhedsskattelovens § 15 b.

Hvis virksomheden udlægges til flere, bestemmer boet, hvordan konto for opsparet overskud skal fordeles mellem dem. Dette gælder, hvadenten udlægsmodtagerne overtager virksomheden i sameje, eller afdødes virksomhedsaktiviteter deles mellem dem. Det er dog en forudsætning, at udlægsmodtagerne fortsætter en del af afdødes virksomhed.

En udlægsmodtager kan modsætte sig at overtage konto for opsparet overskud, selv om vedkommende overtager virksomheden eller en del af denne.

Konto for opsparet overskud kan overtages uafhængigt af, om udlægsmodtageren succederer i virksomhedens enkelte aktiver efter reglerne i kildeskatteloven.

Når udlægsmodtageren, efter at have overtaget konto for opsparet overskud, hæver af kontoen, medregnes det hævede beløb tillige med den til det hævede beløb svarende foreløbige virksomhedsskat til udlægsmodtagerens personlige indkomst. Den forløbige virksomhedsskat modregnes i udlægsmodtagerens og en eventuel ægtefælles skat for det pågældende år og de nærmest efterfølgende 5 år, men kan ikke udbetales kontant, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

For så vidt angår kapitalafkastordningen kan indestående på konjunkturudligningskontoen ikke overtages. Der er ikke hjemmel hertil i de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 22 b.

De gældende regler for virksomhedsordningen foreslås i store træk videreført, men tilpasset dødsboskattelovens øvrige elementer. Endvidere foreslås der indført parallelle regler for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen.

Det foreslås således i stk. 2 , at den, der overtager en virksomhed, med hensyn til hvilken afdøde eller dennes ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen i indkomståret forud for dødsåret, kan overtage indestående på konto for opsparet overskud. Konto for opsparet overskud kan overtages med den størrelse, den har ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Det foreslås, at den, der overtager en del af en erhvervsvirksomhed, kun kan overtage en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud. Det vil sige, at overtager flere udlodningsmodtagere virksomheden i sameje, kan de overtage indestående på konto for opsparet overskud i samme forhold, som de overtager virksomheden. Overtages en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, fordeles det opsparede overskud mellem virksomhederne efter reglerne i § 10, stk. 3. Det vil sige, at boet - i modsætning til efter de gældende regler - ikke kan bestemme, hvem af modtagerne, der skal overtage indestående på konto for opsparet overskud eller en del deraf.

Modtagerne kan ligesom efter de gældende regler afslå helt eller delvist at overtage indestående på konto for opsparet overskud, selv om de overtager virksomheden eller en del af den.

Det foreslås, at det som hidtil skal være en forudsætning for at overtage konto for opsparet overskud, at modtageren overtager virksomheden eller en del deraf for at føre den videre.

Det er en forudsætning for overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, af den virksomhed, hvortil det opsparede overskud knytter sig. En udenlandsk udlodningsmodtager vil således kun kunne overtage indestående på konto for opsparet overskud knyttet til et fast driftssted beliggende her i landet.

I stk. 3 foreslås parallelle regler for konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen.

I stk. 4 foreslås en afgrænsning af den kreds af modtagere, der kan overtage et indestående på konto for opsparet overskud, der er større end vedkommendes andel i boet. Det foreslås, at den hidtidige afgrænsning forlades til fordel for en afgrænsning, der følger afgrænsningen i § 37.

De gældende regler i virksomhedsskattelovens § 18 foreslås ophævet. Reglerne i stk. 3 om beregning af passivpost foreslås dog indsat som § 13 a, stk. 4 og 5, i boafgiftsloven.

Det foreslås, at det - i modsætning til de gældende regler - skal være muligt at overtage indestående på konto for opsparet overskud (og konjunkturudligningskonto), selv om boet er fritaget for beskatning efter § 6. Forslaget skal ses på baggrund af, at der med de foreslåede regler i § 10 kan blive tale om efterbeskatning af indestående på konto for opsparet overskud. Det kan der ikke efter de gældende regler. Endvidere er det, som nævnt ovenfor ad stk. 2-4, allerede med de gældende regler ikke en betingelse for overtagelse af indestående på konto for opsparet overskud, at virksomheden, hvortil det opsparede overskud knytter sig, overtages med succession.

Til § 40

Bestemmelsen omfatter en række særregler, der gælder for beskatningen af udlodningsmodtagere i indkomstårene under og efter skiftet.

Det foreslås i stk. 1 , at beløb, som udlodningsmodtageren har tilsvaret boet i forbindelse med en a conto-udlodning, ikke er fradragsberettigede for udlodningsmodtageren. Bestemmelsen modsvarer forslaget i § 26, stk. 1, hvorefter sådanne beløb ikke er skattepligtige for boet.

Det foreslås i stk. 2 , at beløb, som et bo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, ikke er skattepligtige for modtageren. Bestemmelsen modsvarer forslaget i § 26, stk. 2, hvorefter sådanne udgifter i boet skal behandles, som om der var tale om boslod, arvelod eller legat. Det betyder, at de ikke er fradragsberettigede i bobeskatningsindkomsten.

Det samlede indhold af de to bestemmelser svarer til indholdet af den nugældende § 28, 1. pkt., i kildeskatteloven.

Det foreslås i stk. 3, at en udlodningsmodtager, der udfører arbejde for boet, skal beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til, hvad boet skulle have betalt andre for at udføre opgaverne. Dette gælder, uanset hvilket arbejdsvederlag der måtte være aftalt mellem boet og den pågældende.

Bestemmelsen modsvarer forslaget i § 26, stk. 3, hvorefter boet har fradragsret for et sådant arbejdsvederlag.

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 20 E i kildeskatteloven.

Stk. 4 indeholder regler om lejeværdi.

Efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., og ligningslovens § 15 A, stk. 1, skal personer, der har bolig til rådighed i egen ejendom, medregne lejeværdi af bolig i egen ejendom ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis afdøde ved dødsfaldet var skattepligtig af lejeværdien af en ejendom efter de ovennævnte regler, foreslås det, at en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar, der i boperioden bebor (eller, hvis det er en fritidsbolig, benytter) ejendommen, selv skal beskattes af lejeværdien. Lejeværdien og et eventuelt fradrag for vedligeholdelsesudgifter opgøres efter reglerne i ligningslovens §§ 15 A - 15 P. Modtageren betragtes herved som ejer af ejendommen, dvs. at opgørelsen sker på grundlag af vedkommendes egne forhold og ikke på grundlag af afdødes forhold, jf. dog for den efterlevende ægtefælles vedkommende særreglen i § 43, stk. 3.

I tilknytning hertil foreslås det, at eventuel faktisk betalt leje til dødsboet skal nedsætte lejeværdien. Hvis den faktisk betalte leje overstiger lejeværdien, kan et overskydende negativt beløb dog ikke nedsætte anden skattepligtig indkomst. Den faktisk betalte leje vil være skattepligtig for dødsboet efter almindelige regler.

Reglen gælder kun i boperioden. Det er ligegyldigt, om ejendommen efterfølgende udloddes til den pågældende, men efter udlodningen gælder ligningslovens almindelige regler om lejeværdi fuldtud.

Forslaget udgør en afvigelse i forhold til den hidtil gældende praksis for beskatning af lejeværdi i forbindelse med dødsfald. Det gældende regelsæt indeholder ingen bestemmelser derom, men efter praksis beskattes dødsboet i boperioden af lejeværdien (beregnet efter de regler, der ville have været gældende for modtageren), medmindre den pågældende har fået tillagt boligretten ved testamente.

Det foreslås i stk. 5 , at udlodningsmodtagerens fortjeneste ved en efterfølgende afståelse af en ejerlejlighed, der er udlejet, ikke skal beskattes efter ejerlejlighedsbeskatningsloven.

Som udgangspunkt er fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Ejerlejlighedsbeskatningsloven indebærer, at der i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven under visse betingelser sker en skærpet beskatning af fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der den 11. februar 1986 helt eller delvis var udlejet til beboelse.

Den udvidede beskatning berører skattepligtige, der afhænder en ejerlejlighed efter, at lejeforholdet er ophørt, når der i en periode på indtil 5 år forud for lejeforholdets ophør er sket ophør af lejeforhold i 5 andre af den skattepligtiges ejerlejligheder. 5 års perioden begynder 5 år forud for tidspunktet for lejeforholdets ophør i den lejlighed, der afstås. 5 års perioden begynder dog ikke før den 12. februar 1986. Fortjeneste ved afståelse af de 5 første ejerlejligheder beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Konsekvensen af, at modtageren er fritaget for beskatning efter ejerlejlighedsbeskatningsloven, er således, at beskatning i stedet sker efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fritagelsen for beskatning efter ejerlejlighedsbeskatningslovens regler gælder efter forslaget uafhængigt af, om boet var skattepligtigt eller skattefritaget efter § 6, og i tilfælde af skattepligt er det ligegyldigt, om modtageren har succederet i boets og dermed afdødes (eventuelt ægtefællens) skattemæssige stilling eller ej.

Det foreslås videre, at ophørte lejeforhold i ejerlejligheder erhvervet ved udlodning ikke skal medregnes ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4.

Bestemmelsen svarer til ejerlejlighedsbeskatningslovens § 6, stk. 2, der foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen til dødsboskatteloven.

Til kapitel 7

Kapitlet indeholder særregler om beskatning af afdødes efterlevende ægtefælle. Reglerne gælder kun, når boet efter afdøde skiftes og omfattes af § 2. Ved uskiftet bo o.lign. gælder i stedet reglerne i kapitel 10.

Kapitlet indeholder regler om den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse, skatteberegningen og indtræden i afdødes skatte- og afgiftsmæssige henstandsordninger.

Til § 41

Bestemmelsen fastlægger anvendelsesområdet for kapitlet. Efter stk. 1 skal afdøde for det første have været gift (og ikke separeret) ved dødsfaldet. For det andet skal der være tale om et bo, der omfattes af § 3, stk. 1, dvs. et solvent, fuldt skattepligtigt dødsbo mv., der skiftes, og som anses som et selvstændigt skattesubjekt, cfr. kapitel 10, der omhandler beskatningen af den efterlevende ægtefælle, når der ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Hvis afdøde var separeret ved dødsfaldet, og den efterlevende fraseparerede ægtefælle modtager arv, er ægtefællen med hensyn til udlodning stillet som alle andre udlodningsmodtagere, dvs. at reglerne i kapitel 6 finder anvendelse. De særlige regler i dette kapitel finder derimod ikke anvendelse.

Efter stk. 2 finder nogle af reglerne i kapitlet kun anvendelse, hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet. Det drejer sig om tilfælde, hvor der også efter gældende ret stilles krav om bestående samliv. Samliv kræves således i lejeværdireglen i § 43, stk. 3, og skatteberegningsreglerne i § 50.

Til § 42

I stk. 1 fastslås det, at den efterlevende ægtefælle i dødsåret og de efterfølgende indkomstår beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af kapitlets øvrige bestemmelser.

Der er tale om nedfældelse af et hovedprincip, der også eksisterer som forudsætning for det nugældende regelsæt.

Stk. 2 afgrænser den efterlevende ægtefælles skattefritagelse som følge af, at visse indtægter og udgifter undergives dødsbobeskatning.

Efter de gældende regler påhviler skattepligten vedrørende den efterlevende ægtefælles fællesejeaktiver i boperioden dødsboet og ikke ægtefællen selv, jf. forudsætningsvis kildeskattelovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Pga. bestemmelserne om skattefritagelse for mindre boer og proportionalbeskatningen i de større boer (som bl.a. pga. bofradraget er mere fordelagtig end personbeskatning) medfører de gældende regler typisk en forringelse af den skattemæssige stilling for efterlevende ægtefæller med negativ kapitalindkomst, f.eks. i form af renteudgifter vedrørende fast ejendom, idet rentefradrag o.lign. mistes.

Det foreslås, at de gældende regler forlades til fordel for en model, hvorefter den efterlevende ægtefælle fremover skal beskattes efter personbeskatningsregler i dødsåret og i de øvrige indkomstår under boperioden, som udgangspunkt uden hensyn til formueordningen. Forslaget anses for rimeligt på baggrund af de skiftemæssige regler, hvorefter den efterlevende ægtefælle under skiftet bevarer sin fulde rådighed over sin del af ægtefællernes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje, jf. dødsboskiftelovens § 74. Forslaget vil endvidere løse det ovenfor beskrevne problem med negativ kapitalindkomst, ligesom forslaget baner vejen for den fælles dødsbobeskatning på afdødes side af mellem- og boperioden, jf. § 19, stk. 2.

Forslaget forudsætter, at der foretages en fuldstændig opdeling af ægtefællernes respektive formuer på dødsdagen, jf. herved § 4, stk. 3, og bemærkningerne dertil.

Forslaget om fuld personbeskatning af den efterlevende ægtefælle foreslås fraveget i de tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælles aktiver som led i en materiel boslodsudveksling overdrages til boet med henblik på udlodning til andre arvinger og legatarer efter førstafdøde. Det foreslås, jf. § 4, stk. 2, og § 20, stk. 2, at skattepligten vedrørende gevinst og tab ved udlodningen påhviler dødsboet, og at dødsboet i disse tilfælde succederer i den efterlevende ægtefælles stilling. Skattepligten ligger hos dødsboet, hvadenten dette konkret er skattefritaget eller ej. Er dødsboet ikke skattefritaget, kan modtageren endvidere succedere, dvs. at modtagerens adgang til udlodning med succession ikke påvirkes af, at aktivet hidrører fra den efterlevende ægtefælles del af formuen.

I sammenhæng hermed foreslås det, at den efterlevende ægtefælle ikke er skattepligtig af gevinst og tab i forbindelse med udlodning til andre af den efterlevende ægtefælles formue.

Til § 43

Bestemmelsen indeholder en række særregler om opgørelsen af den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst. Indledningsvis fastslås det i stk. 1 , at den efterlevende ægtefælle som modtager af udlodning er omfattet af bestemmelserne i kapitel 6. Der er tale om en henvisningsbestemmelse uden selvstændigt indhold, der er indsat af hensyn til overskueligheden.

Det foreslås i stk. 2 , at den efterlevende ægtefælle kan fradrage sine udgifter til betaling af afdødes renteudgifter, der pga. afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 7, 1. pkt. Dette gælder, hvadenten betalingen sker i dødsåret, i efterfølgende indkomstår under skiftet eller i indkomstår, der ligger efter skiftets afslutning.

Bestemmelsen svarer delvis til den gældende regel i ligningslovens § 5, stk. 8, som foreslås ophævet i forbindelse med overflytningen til dødsboskatteloven.

Stk. 3 omhandler lejeværdi af egen bolig. Der er tale om en særregel, der stiller den efterlevende ægtefælle gunstigere end den almindelige regel for udlodningsmodtagere i § 40, stk. 4.

Efter det gældende regelsæt om beregning af lejeværdi af egen bolig, jf. ligningslovens §§ 15 A ff, gælder der forskellige særligt lempelige beregningsregler, hvis beboeren er fyldt 67 år, er fyldt 60 år og førtidspensionist, eller er efterlønsmodtager. Hvis ejendommen er beboet af et ægtepar, er det uden betydning, om det er ejerægtefællen eller den anden ægtefælle, der opfylder en af de særlige betingelser.

Det foreslås, at en efterlevende ægtefælle, der forbliver boende i ejendommen efter dødsfaldet, og som derfor efter § 40, stk. 4, selv skal beskattes af lejeværdien, skal bevare retten til at få beregnet lejeværdi efter en af de lempelige regler, hvis afdøde ved dødsfaldet opfyldte betingelsen herfor. Det er således uden betydning, om den efterlevende ægtefælle selv opfylder betingelsen.

Stk. 3 finder uafbrudt anvendelse fra dødsfaldet, dog under forudsætning af, at den efterlevende ægtefælle fortsat selv bebor eller benytter ejendommen, og, jf. 3. pkt., at den efterlevende ægtefælle ikke indgår nyt ægteskab. Sker dette, ophører adgangen til at få beregnet lejeværdien efter de lempelige regler fra og med indkomståret efter det indkomstår, hvori det nye ægteskab indgås, medmindre den pågældende selv eller den nye ægtefælle opfylder betingelserne.

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i ligningslovens § 15 E, stk. 2, nr. 2, og § 15 F, stk. 2. Disse bestemmelser foreslås ophævet i forbindelse med reglernes overflytning til dødsboskatteloven.

I stk. 4 foreslås det, at den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes etableringskontohensættelser, men således, at overtagelsen sker på de for afdøde gældende betingelser.

Bestemmelsen om den efterlevende ægtefælles overtagelse svarer indholdsmæssigt delvis til den gældende regel i etableringskontolovens § 11, stk. 4.

Stk. 5 rummer en henvisning til kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

Kursgevinstlovens § 5, stk. 7, indeholder regler om beskatningen af gevinst, som en skyldner opnår ved ekstraordinær indfrielse af visse kontantlån. Kursgevinstlovens § 5, stk. 8, indeholder regler om, i hvilket omfang reglerne i stk. 7 skal finde anvendelse ved ejerskifte, der skyldes den tidligere ejers død.

Til § 44

Bestemmelsen angår ligesom de efterfølgende §§ 45-48 tilfælde, hvor afdøde eller den efterlevende ægtefælle har drevet erhvervsvirksomhed.

Stk. 1 omhandler tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle enten har drevet en erhvervsvirksomhed tilhørende afdøde eller har deltaget i væsentligt omfang i driften af afdødes erhvervsvirksomhed. Det foreslås, at boet i disse tilfælde kan bestemme, at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af et almindeligt arbejdsvederlag for den indsats, der er ydet i mellemperioden.

Stk. 2 omhandler den modsatte situation af stk. 1, dvs. tilfælde, hvor afdøde enten har drevet en erhvervsvirksomhed tilhørende den efterlevende ægtefælle eller har deltaget i væsentligt omfang i driften af afdødes erhvervsvirksomhed. Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 7, og § 22, stk. 1, nr. 7, at den efterlevende ægtefælle i disse tilfælde kan bestemme, at der til bobeskatningsindkomsten eller til afdødes indkomst i mellemperioden skal medregnes et almindeligt arbejdsvederlag for arbejde i mellemperioden. Den efterlevende ægtefælle kan i så fald fradrage et tilsvarende beløb i sin indkomst i virksomheden.

De to bestemmelser foreslås indsat som erstatning for dele af kildeskattelovens § 25 A. Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 1, nr. 6 og 7.

For så vidt angår situationen i stk. 2 bemærkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse på en arbejdsindsats, der er ydet i mellemperioden. Hvis den efterlevende ægtefælle arbejder videre efter dødsfaldet, gælder i stedet § 40, stk. 3. For så vidt angår vederlagsfastsættelsen er de to bestemmelser parallelle, men efter § 40, stk. 3, er beskatning af vederlaget efter dødsfaldet obligatorisk.

Til § 45

Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor afdøde har drevet en virksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle. Det foreslås, at den efterlevende ægtefælle i visse relationer skal have adgang til at succedere i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til en sådan virksomhed.

Forslaget har sammenhæng med reglerne i kildeskattelovens § 25 A. Ifølge dennes stk. 1, der gælder for indkomstår, hvor begge ægtefællerne er i live og samlevende ved indkomstårets udløb, skal indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den ægtefælle, der driver virksomheden, selv om den anden ægtefælle ejer virksomheden. Anvendes virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er det også den, der driver virksomheden, der kan foretage opsparing af virksomhedens overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning.

Virksomhedsskatteloven indeholder ikke bestemmelser om de tilfælde, hvor driften af en virksomhed overgår fra den ene ægtefælle til den anden. Det antages dog i praksis vedrørende virksomhedsordningen, at anvendelse af de generelle bestemmelser i kildeskattelovens § 25 A ikke indebærer, at virksomhedsordningen anses for ophørt. Det vil sige, at der sker succession mellem ægtefællerne.

Da kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, imidlertid ikke finder anvendelse i dødsåret, jf. bemærkningerne til § 9, stk. 1, nr. 7-8, beskattes indtægter og udgifter af virksomheden i hele dødsåret hos den efterlevende ægtefælle. De særlige successionsregler skal ses i sammenhæng hermed.

Det foreslås i stk. 1 , at den efterlevende ægtefælle kan overtage afdødes forskudsafskrivninger og investeringsfondshenlæggelser på de for afdøde gældende betingelser. Overtagelsen sker med virkning fra dødsårets begyndelse.

Stk. 2 og 3 omhandler virksomhedsordningen, mens stk. 4 og 5 omhandler kapitalafkastordningen.

Hvis afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen, foreslås det som udgangspunkt, at der skal ske efterbeskatning af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, idet sådant indestående medregnes til afdødes mellemperiodeindkomst eller bobeskatningsindkomsten, jf. § 10, stk. 1, og § 24, stk. 1. Dette gælder, hvadenten den pågældende virksomhed tilhørte afdøde eller den efterlevende ægtefælle. Parallelle regler for kapitalafkastordningen er foreslået i § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1.

Nærværende bestemmelses stk. 2 og 3 har sammenhæng med § 10, stk. 4, og § 24, stk. 4, mens stk. 4 og 5 har sammenhæng med § 11, stk. 4, og § 25, stk. 4. I de nævnte bestemmelser foreslås det, at der i de tilfælde, hvor virksomheden tilhørte den efterlevende ægtefælle, ikke skal ske beskatning, hvis den efterlevende ægtefælle vælger at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til konto for opsparet overskud, henholdsvis konjunkturudligningskonto.

Ifølge stk. 2 kan den efterlevende ægtefælle vælge med virkning fra begyndelsen af dødsåret at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret. Hvis virksomheden udgør en af flere virksomheder, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i afdødes skattemæssige stilling for så vidt angår en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, jf. stk. 3 . Reglerne for beregningen af den forholdsmæssige del svarer til reglerne i § 10, stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 vedrører kapitalafkastordningen og foreslås udformet, så de er parallelle med de regler, der gælder for virksomhedsordningen efter stk. 2 og 3.

Til § 46

Bestemmelsen omhandler tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen, jf. stk. 1, eller kapitalafkastordningen, jf. stk. 2, både omfattende en virksomhed, der indgår i boet (et af boerne) efter afdøde, og en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle selv. For virksomhedsordningens vedkommende omhandles denne situation i § 10, stk. 2, jf. stk. 3, og § 24, stk. 2, jf. stk. 3. For kapitalafkastordningens vedkommende omhandles situationen i § 11, stk. 2, jf. stk. 3, og § 25, stk. 2, jf. stk. 3.

I § 10 og § 24 foreslås det, at hvis ægtefællen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen på en virksomhed, der indgår i boet, skal der ske efterbeskatning af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, idet sådant indestående medregnes til afdødes mellemperiodeindkomst eller bobeskatningsindkomsten. Hvis virksomheden udgør en af flere virksomheder, skal der medregnes en forholdsmæssig del af indeståendet. Det gælder dog ikke i det omfang, det opsparede overskud overtages med succession efter reglerne i § 39, stk. 2-3.

Nærværende bestemmelses stk. 1 indeholder regler om regulering af den efterlevende ægtefælles kapitalafkastkonto, konto for opsparet overskud og indskudskonto i det tilfælde, hvor en af flere virksomheder indgår i boet efter afdøde, mens en eller flere andre virksomheder fortsat indgår i den efterlevende ægtefælles virksomhedsordning.

Det foreslås, at kapitalafkastgrundlaget, konto for opsparet overskud og indskudskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret nedsættes med en forholdsmæssig andel.

Regulering af indskudskonto og konto for opsparet overskud i forbindelse med, at en af flere virksomheder overføres fra den efterlevende ægtefælles virksomhedsordning til boet efter afdøde, sker uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5.

I § 11 og § 25 foreslås det parallelt med ovenstående, at hvis ægtefællen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret anvendte kapitalafkastordningen på en virksomhed, der indgår i boet, skal der ske efterbeskatning af indestående på konjunkturudligningskontoen ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, idet sådant indestående skal medregnes til afdødes mellemperiodeindkomst eller til bobeskatningsindkomsten. Hvis virksomheden udgør en af flere virksomheder, skal der medregnes en forholdsmæssig del af indeståendet. Det gælder dog ikke i det omfang, henlæggelsen til konjunkturudligning overtages med succession efter reglerne i § 39, stk. 3.

Nærværende bestemmelses stk. 2 indeholder regler om forholdsmæssig deling af den efterlevende ægtefælles konjunkturudligningskonto i tilfælde, hvor en af flere virksomheder indgår i boet efter afdøde, mens en eller flere andre virksomheder fortsat indgår i den efterlevende ægtefælles kapitalafkastordning.

Til § 47

Bestemmelsen indeholder særregler for den efterfølgende beskatning af en efterlevende ægtefælle, der har modtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed, en del heraf eller en af flere virksomheder, der før dødsfaldet var ejet af afdøde, og hvor virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, tidligere har været anvendt. Det er ligegyldigt, hvem der forud for dødsfaldet drev virksomheden og anvendte virksomhedsordningen på den.

Hovedreglen går ud på, at den efterlevende ægtefælle kan overtage indestående på indskudskontoen. Bestemmelsen svarer for så vidt til den gældende regel i virksomhedsskattelovens § 18, stk. 1, 4. pkt., men finder i modsætning hertil også anvendelse, når boet er fritaget for beskatning efter § 6.

Som noget nyt foreslås det desuden i 4. pkt., at hvis den efterlevende ægtefælle i forbindelse med udlodning overtager indestående på konto for opsparet overskud efter § 39, stk. 2, skal ægtefællen samtidig overtage indestående på indskudskontoen.

Forslaget tilsigter at skabe sammenhæng mellem afdødes virksomhedsskatteregnskab og den efterlevende ægtefælles virksomhedsskatteregnskab.

Forslaget tilsigter endvidere, i de tilfælde, hvor den erhvervsmæssige virksomhed før dødsfaldet blev drevet af den efterlevende ægtefælle, at skabe sammenhæng mellem den efterlevende ægtefælles virksomhedsskatteregnskab før og efter skiftet.

Til § 48

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, med hensyn til hvilken ægtefællen har anvendt virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, udloddes til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde som led i boslodsudvekslingen.

Efter hovedreglen i § 42, stk. 1, finder skattelovgivningens almindelige regler for personer, anvendelse på den efterlevende ægtefælle i dødsåret og de efterfølgende indkomstår. I modsætning til de gældende regler foreslås det, at den efterlevende ægtefælle fremover selv beskattes af indtægter og udgifter vedrørende sin andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og sit skilsmissesæreje foruden sit fuldstændige særeje.

Bestemmelsens stk. 1 er for så vidt en gentagelse af princippet i § 42, stk. 1, for så vidt angår virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, idet der samtidig henvises til særreglerne om udlodning i stk. 2 og 3.

Det bestemmes i stk. 2 , at udloddes en erhvervsvirksomhed, en del af en erhvervsvirksomhed eller en af flere virksomheder tilhørende den efterlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, skal indestående på konto for opsparet overskud, eventuelt en forholdsmæssig del heraf, ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af dertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes i mellemperioden efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 1, eller i bobeskatningsperioden efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1. Der skal dog ikke ske beskatning i det omfang indeståendet overtages af den, til hvem virksomheden udloddes, jf. § 39.

Reglen gælder kun ved udlodning, dvs. når andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde skal overtage virksomheden, jf. definitionen af udlodning i § 96, stk. 1. Skal den efterlevende ægtefælle beholde virksomheden, men vælger ægtefællen ikke at fortsætte i egen virksomhedsordning, skal der ske beskatning af indestående på konto for opsparet overskud hos ægtefællen efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 b.

I stk. 3 foreslås der parallelle regler vedrørende kapitalafkastordningen.

Til § 49

Det foreslås, at der ikke skal være adgang til at overføre underskud mellem den efterlevende ægtefælle og dødsboet og ej heller mellem den efterlevende ægtefælle og afdødes mellemperiodeindkomst.

Underskudsoverførsel er heller ikke hjemlet i det gældende regelsæt. Dette kan udledes af ordlyden af personskattelovens § 13, stk. 2, og virksomhedsskattelovens § 13, stk. 3, der begge betinger overførselsretten af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Reglen udgør således en præcisering, men ingen ændring i forhold til de nugældende regler.

Til § 50

Bestemmelsen indeholder særregler for skatteberegningen i dødsåret. Det foreslås i stk. 1 , at den efterlevende ægtefælle har ret til dobbelt personfradrag. Uudnyttet personfradrag kan hverken overføres til dødsboet eller til en eventuel selvstændig skatteansættelse af mellemperiodeindkomsten.

Det foreslås endvidere i stk. 2 , at den efterlevende ægtefælle er berettiget til dobbelt bundfradrag ved beregningen af mellemskatten efter personskattelovens § 6 a.

Dobbelt personfradrag og dobbelt bundfradrag i mellemskatten forudsætter, jf. § 41, stk. 2, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet. Efter stk. 3 må den efterlevende ægtefælle derudover ikke være samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Reglerne vedrørende personfradraget svarer til de gældende regler i personskattelovens § 10, stk. 7, 2. pkt., og tildels til stk. 9, 2. pkt. Reglerne vedrørende bundfradrag i mellemskatten svarer til de gældende regler i personskattelovens § 6 a, stk. 4, jf. § 8, stk. 4. Det findes dog ufornødent at fastslå, at uudnyttet bundfradrag ikke kan overføres til en eventuel selvstændig skatteansættelse af mellemperioden, idet der som følge af overgangen til proportionalbeskatning ikke længere beregnes mellemskat for mellemperioden, jf. herved § 14.

Til § 51

Ved udredningen af en afdød persons forhold konstateres det lejlighedsvis, at skattemyndighederne har givet afdøde henstand med betaling af visse skatter og afgifter efter regler herom. Som altovervejende hovedregel forfalder sådan betaling ved dødsfaldet. I visse tilfælde har en efterlevende dog mulighed for at indtræde i sådanne henstandsordninger. Det foreslås, at disse regler videreføres uændret.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1-4, skal der ved skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning - under visse betingelser - ske beskatning af urealiserede fortjenester, der er optjent på visse aktier indtil tidspunktet for fraflytningen. Efter § 13 a, stk. 5, kan aktionæren mod sikkerhed og betaling af tillæg få henstand med betaling af den pålignede skat af de urealiserede fortjenester.

Beskatningen og dermed henstanden bortfalder, hvis aktionæren igen bliver skattepligtig til Danmark. Dør aktionæren, uden at beskatning og henstand er bortfaldet, dvs. at aktionæren dør i udlandet, forfalder henstandsbeløbet og tillægget til betaling. Den efterlevende ægtefælle kan dog få tilladelse til at indtræde i henstandsordningen. Indtrædelsen sker på de for afdøde gældende betingelser og er uafhængig af, om boet skiftes eller overtages af den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo.

Det foreslås i stk. 1 , at den efterlevende ægtefælles adgang til indtræden i henstandsordningen bevares i det hidtidige omfang.

Tilladelse til indtræden i henstandsordningen gives efter bestemmelsens ordlyd af skatteministeren. Det er hensigten, at skatteministerens kompetence som hidtil skal være uddelegeret til told- og skatteregionerne, jf. herved hovedreglen i § 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996 om sagsudlægning.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5, 10. pkt., foreslås ophævet i forbindelse med reglens overflytning til dødsboskatteloven.

Frigørelsesafgift forfalder efter § 5 i frigørelsesafgiftsloven til betaling månedsdagen efter, at den afgiftspligtige har modtaget meddelelse om afgiftens beregning. Betaling senest månedsdagen efter forfaldsdagen anses for rettidig. Efter frigørelsesafgiftslovens § 6 kan der på visse betingelser gives henstand med betaling af frigørelsesafgift. Henstandsbeløbet forfalder i så fald efter frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 1, ved ejerskifte.

Det foreslås i stk. 2 , at henstandsbeløbet ikke skal forfalde, hvis ejerskiftet sker som følge af ejerens død, og ejendommen udloddes til den efterlevende ægtefælle.

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i frigørelsesafgiftslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., der foreslås ophævet i forbindelse med reglens overflytning til dødsboskatteloven.

Udover de to omtalte indtrædelsesregler findes der en indtrædelsesregel vedrørende henstand med formueskat i kildeskattelovens § 89 A, stk. 6. Da formueskatten og dermed behovet for en henstandsordning er afskaffet med virkning fra 1997, og henstandsordningen således er under afvikling, foreslås det, at den dertil hørende indtrædelsesregel for den efterlevende ægtefælle ikke overflyttes til dødsboskatteloven.

Til kapitel 8

Kapitlet omhandler insolvente dødsboer, dvs. dødsboer, med hensyn til hvilke skifteretten har truffet bestemmelse om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69.

Efter de gældende regler omfattes insolvente dødsboer, der ikke er erklæret konkurs, af de almindelige skatteregler for dødsboer, dvs. at boet er fritaget for beskatning, hvis aktivmassen ved dødsfaldet ikke overstiger den i personskattelovens § 16 nævnte grænse (der i 1997 ville være 836.600 kr.), og at det i givet fald er undergivet dødsbobeskatning.

I dødsboskiftelovens § 70 foreslås det, at de insolvente dødsboer skal undergives en modificeret konkursbehandling. I forlængelse heraf foreslås det, at de insolvente dødsboer også i skattemæssig henseende skal behandles som konkursboer, dvs. være omfattet af konkursskatteloven. I § 19 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) foreslås de nødvendige ændringer i konkursskatteloven.

I kapitel 8 findes enkelte særregler om samspillet mellem dødsboskattelovens og konkursskattelovens regler for så vidt angår de insolvente dødsboer.

Til § 51

Bestemmelsens anvendelsesområde fastslås ved stk. 1. Bestemmelsen anvendes ved insolvente fuldt skattepligtige boer. Det foreslås, at der ikke skal foretages nogen særskilt skattemæssig vurdering af, hvorvidt et dødsbo skal anses for insolvent, idet man i stedet følger dødsboskiftelovens regler, således at dødsboet anses for insolvent, når (og kun når) skifteretten har truffet beslutning om insolvensbehandling efter dødsboskiftelovens § 69.

Det foreslås i stk. 2 , at de insolvente dødsboer omfattes af konkursskattelovens regler.

Var afdøde gift ved dødsfaldet, og var kun afdøde insolvent, omfatter insolvensbehandlingen kun afdødes formue. Den anden ægtefælles formue opgøres i overensstemmelse med de almindelige regler i dødsboskiftelovens kapitel 16 separat med henblik på boslodsudveksling (dvs. her overførsel af halvdelen af nettoværdierne i den solvente ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje samt skilsmissesæreje uden modydelse).

Er kun den efterlevende ægtefælle insolvent, sker en eventuel beskatning af dødsboet, hvadenten den efterlevende ægtefælle er under konkurs eller ej, uafhængigt heraf efter de øvrige bestemmelser i denne lov.

Forslaget i stk. 3 om, at dødsfaldet skal træde i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, udgør en afvigelse i forhold til dødsboskiftelovens § 70, stk. 1, 2. pkt., hvorefter det er datoen for skifterettens beslutning om insolvensbehandling, der træder i stedet for konkursdekretets afsigelse.

Stk. 4 omhandler skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live. Insolvensbehandling omfatter i disse tilfælde hele boet (og i givet fald også den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje), idet der ikke skelnes mellem, om de enkelte formuedele hidrører fra den førstafdøde eller den efterlevende ægtefælle.

Det foreslås, at imødekommelsesdagen, jf. § 71, stk. 2, træder i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse.

Stk. 5 angår den situation, hvor der er iværksat afsluttende skatteansættelse af afdødes indkomst ud fra den urigtige forudsætning, at dødsboet er solvent, men fritaget for beskatning efter § 6, og hvor skifteretten på et senere tidspunkt i boperioden træffer bestemmelse om insolvensbehandling. Det foreslås, at mellemperiodebeskatningen i disse tilfælde ophæves, og at eventuelle beløb, som boet har indbetalt, modregnes i skatten af konkursindkomsten. I det omfang, dette ikke kan ske, skal beløbet udbetales til boet.

Har mellemperiodeskatteansættelsen i stedet resulteret i, at boet har fået et beløb udbetalt efter § 30, stk. 3, er tilbagebetalingskravet omfattet af konkurslovens § 93, nr. 3, idet der er tale om en gældspost, der opstår som umiddelbar følge af beslutningen om insolvensbehandling.

Stk. 6 omhandler tilfælde, hvor et dødsbo i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling. Det bemærkes herved, at dette efter indførelsen af de nye dødsboskifteregler må antages at ville forekomme noget hyppigere i praksis end hidtil, jf. herved bl.a. dødsboskiftelovens § 29. Det foreslås, at en eventuel dødsbobeskatning eller mellemperiodebeskatning af afdøde her ophæves.

Stk. 6 omfatter tillige tilfælde, hvor et bo, der er udleveret til ægtefællen efter § 58, i sin helhed genoptages og undergives insolvensbehandling, jf. herved bl.a. dødsboskiftelovens § 23, § 34, jf. § 29, og arvelovens § 16, stk. 2, som affattet ved lov nr. 384 af 22. maj 1996. Det foreslås her, at beskatningen af den efterlevende ægtefælle efter §§ 58-65 ophæves. Det betyder navnlig, at den efterlevende ægtefælles skatteansættelse for dødsåret må genoptages.

Stk. 7 omhandler tilfælde, hvor et bo, der oprindelig var undergivet insolvensbehandling, konstateres at være solvent. Det foreslås, at eventuel konkursbeskatning ophæves, og at de øvrige bestemmelser i dette lovforslag skal finde anvendelse uden hensyntagen til, at der har været foretaget insolvensbehandling. Hvilket afsnit af loven der herefter skal finde anvendelse, afhænger af de almindelige regler i dødsboskifteloven og i dette lovforslags §§ 3 og 58.

Til kapitel 9

Kapitlet indeholder reglerne om begrænset skattepligtige boer. I videst muligt omfang er reglerne i kapitel 3-7 gjort tilsvarende anvendelige.

Kapitlet indledes med en bestemmelse, der fastlægger anvendelsesområdet og hovedprincipperne, jf. § 53. Kapitlet er herefter opbygget således, at § 54 indeholder modifikationer til anvendelsen af kapitel 3, § 55 til kapitel 4 mv. (skattefritagne boer) og § 56 til kapitel 5 mv. (ikke skattefritagne boer). I § 57 findes der særregler om boopgørelser, selvangivelser mv. i de begrænset skattepligtige boer.

Reglerne for de begrænset skattepligtige boer er som nævnt i videst muligt omfang udformet i overensstemmelse med de regler, der gælder for fuldt skattepligtige boer. Det forhold, at udenlandske boer ikke er omfattet af dødsboskifteloven, medfører dog, at der må foretages en række nødvendige justeringer. Tilsvarende gælder, at den skattepligtige indkomst ikke omfatter hele det udenlandske bos indkomst, men kun indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2 og kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er afskåret fra at beskatte. Endelig må der foretages visse justeringer som følge af, at en eventuel efterlevende ægtefælle typisk slet ikke er skattepligtig til Danmark.

Til § 53

Stk. 1 fastlægger kapitlets anvendelsesområde. Reglerne anvendes i forbindelse med dødsboer, der behandles i udlandet, og som oppebærer visse indtægter omfattet af kildeskattelovens § 2, jf. § 1, stk. 3 og 4.

Det foreslås, at udenlandske boer altid behandles efter regelsættet i afsnit II. Dette gælder uanset den skiftemæssige behandlingsmetode i udlandet, uanset om afdødes efterlevende ægtefælle skulle være enearving, og uanset om der i udlandet undtagelsesvis skulle være regler svarende til de danske regler om uskiftet bo. Reglerne i afsnit III er hermed uden betydning for begrænset skattepligtige boer, hvilket også svarer til gældende praksis. Også reglerne i afsnit IV om boudlæg er uden betydning, idet de forudsætter en dansk skifterets medvirken.

Insolvente fuldt skattepligtige boer behandles, jf. kapitel 8, ikke efter de øvrige regler i afsnit II, men omfattes derimod af konkursskatteloven. Om et begrænset skattepligtigt bo er insolvent, herunder eventuelt taget under konkursbehandling i udlandet, er derimod uden betydning for behandlingen efter dødsboskatteloven, da konkursskatteloven ikke omfatter udenlandske konkursboer. Dette svarer også til de gældende regler.

I stk. 2 fastslås hovedreglen om, at reglerne for fuldt skattepligtige dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, anvendes tilsvarende, når bortses fra reglerne om insolvente dødsboer, jf. herom ovenfor. Dette gælder såvel beskatningsreglerne i afsnit II som de fælles regler i §§ 84-96 om værdiansættelse, selvangivelse, hæftelse mv. Det angives endvidere, at anvendelsen af de almindelige regler modificeres af §§ 54-57.

Til § 54

I stk. 1 afgrænses indkomstskattepligten. Bestemmelsen udgør således en modifikation til § 4, stk. 1. Indkomstskattepligten omfatter herefter kun indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven. Boets udenlandske indtægter og udgifter foreslås selvsagt ikke omfattet af den danske skattepligt.

Kildeskattelovens § 2, jf. § 43, omfatter lønindkomst, anden A-indkomst, indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted eller fast sted, indkomst fra fast ejendom, udbytter, royalties og indkomst fra udøvelse af rådgivnings- eller konsulentvirksomhed for en dansk virksomhed, der hidrører her fra landet.

I praksis vil der formentlig alene blive tale om indkomst fra en fast ejendom eller et fast driftssted beliggende her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller e, samt udbytter og royalties, der imidlertid beskattes særskilt, jf. nedenfor ved bemærkningerne til §§ 55 og 56.

Indkomst, som Danmark i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsaftale vedrørende indkomst og formue er afskåret fra at beskatte, er ikke omfattet af skattepligten og vil ikke skulle indgå ved indkomstopgørelsen eller ved skatteberegningen. Som altovervejende hovedregel vil der dog være parallellitet mellem kildeskattelovens § 2 (og kulbrinteskatteloven) på den ene side og dobbeltbeskatningsaftalerne på den anden side, da den begrænsede skattepligt efter kildeskatteloven stort set kun omfatter indkomster, som Danmark som kildeland og/eller arbejdsland kan beskatte.

Stk. 2 omhandler tilfælde, hvor afdøde var gift ved dødsfaldet, og udgør en modifikation til § 4, stk. 4. Det foreslås, at afdødes aktiver og passiver altid skal behandles som et samlet bo. Det er altså uden betydning, om afdødes danske formue (efter danske eller udenlandske regler) består af både fuldstændigt særeje og fælleseje/skilsmissesæreje.

I stk. 3 fastslås det, at boets skattepligt består i perioden fra dødsdagen til den dag, hvor det sidste aktiv omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d (dansk fast driftssted/fast sted), litra e (dansk fast ejendom) eller kulbrinteskatteloven udloddes. Bestemmelsen, der udgør en modifikation til § 5, stk. 1, betyder, at den faktiske udlodningsdag for boets sidste danske aktiv her træder i stedet for skæringsdagen i boopgørelsen.

Via henvisningen i § 53, stk. 2, til skattefritagelsesreglen i § 6 foreslås det, at også begrænset skattepligtige boer skal omfattes af denne. Forslaget udgør en afvigelse i forhold til de gældende regler. Efter kildeskattelovens § 19, 2. pkt., er begrænset skattepligtige boer i dag altid skattepligtige uanset størrelsen.

For begrænset skattepligtige boer foreslås dog i stk. 4 en særregel ved anvendelsen af skattefritagelsesreglen. Ved bedømmelsen af, om boet er skattefritaget, indgår således alene aktiver og nettoformue omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d (fast ejendom) eller litra e (fast driftssted) eller kulbrinteskatteloven, som Danmark efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale, som situsstat, ikke er afskåret fra at beskatte. Afdødes øvrige danske aktiver og nettoformue (f.eks. danske aktier), samt udenlandske aktiver og nettoformue indgår ikke i bedømmelsen.

Ved den nærmere bedømmelse af, om betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, anvendes boets aktiver og nettoformue i den særlige boopgørelse, der skal indsendes efter § 57. Da den særlige boopgørelse først skal indsendes, når det sidste skattepligtige danske aktiv er udloddet, jf. § 57, stk. 1, er reglen i § 6, stk. 3, om opgørelse af visse afgrænsede dele af boet efter boets afslutning uden relevans for de begrænset skattepligtige boer.

Det følger af stk. 5 , at udenlandske boer altid er skattepligtige, hvis den særlige boopgørelse ikke er indsendt senest to år og tre måneder efter dødsfaldet. Dette svarer tilnærmelsesvis til reglen i § 6, stk. 2, om fuldt skattepligtige boer, der behandles ved bobestyrer.

Til § 55

Bestemmelsen indeholder regler om begrænset skattepligtige boer, der efter § 6, jf. § 54, stk. 4, er fritaget for beskatning, jf. stk. 1 . Virkningen heraf er, at der alene skal ske beskatning af den begrænset skattepligtige, nu afdøde persons indkomst i mellemperioden, samt af udlodningsmodtagere og afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle.

Mellemperiodebeskatningen sker efter stk. 2-3 efter reglerne i kapitel 4 med de nødvendige tilpasninger, som følger af, at der er tale om en begrænset skattepligtig person.

Mellemperioden afgrænses tidsmæssigt på samme måde, hvadenten afdøde var fuldt eller begrænset skattepligtig, jf. herved § 96, stk. 3. Grundreglen i § 12, hvorefter afdødes indkomstskatter for mellemperioden som udgangspunkt anses for afgjort med betalingen af de forfaldne foreløbige skatter, gælder ligeledes for de begrænset skattepligtige, og der kan kræves afsluttende skatteansættelse efter § 13.

Det foreslås dog i stk. 2, at der ikke kan kræves afsluttende ansættelse efter § 13 af indkomst, som efter kildeskatteloven undergives endelig beskatning af bruttobeløbet. Det drejer sig om indkomst i mellemperioden, der er undergivet bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h (renter), § 48 B (arbejdsudleje), § 48 C (søfolk på danske skibe), § 48 D (DIS-indkomst), § 65 A (royalties) og § 65 C (udbytter) eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 (kulbrintearbejdere). Skatten af sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges død. Dette er i overensstemmelse med princippet for bruttobeskattet lønindkomst efter kildeskattelovens § 48 E, jf. herved § 13, stk. 4.

Stk. 3 er en undtagelse til de almindelige fristregler for krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, jf. § 13, stk. 2 og 3. De almindelige frister regnes for boets vedkommende fra dødsdagen og for den kommunale skattemyndigheds vedkommende fra modtagelsen af en åbningsstatus for boet. For de begrænset skattepligtige boers vedkommende stilles der imidlertid ikke krav om indsendelse af en åbningsstatus. Den særlige boopgørelse, der skal indsendes efter udlodningen af boets sidste danske aktiv efter § 57, indeholder alene en afsluttende status. Det foreslås derfor, at fristerne for at kræve afsluttende skatteansættelse i stedet kædes sammen med indsendelsen af boopgørelsen, således at krav fra boets side senest skal rejses samtidig med indsendelsen, jf. herved § 57, stk. 2, nr. 4, og således at krav fra skattemyndighedens side senest skal rejses tre måneder efter indsendelsen.

I stk. 4 fastslås det, at skatteberegningsreglerne i § 50 ikke finder anvendelse ved beregningen af en (her til landet begrænset skattepligtig) efterlevende ægtefælles indkomstskatter i dødsåret. Er den efterlevende ægtefælle fuldt skattepligtig til Danmark, finder § 50 heller ikke anvendelse, idet der i så fald ikke foreligger samliv mellem ægtefællerne, jf. herved § 41, stk. 2.

Til § 56

Bestemmelsen angår de begrænset skattepligtige boer, som undtagelsesvis ikke er skattefritaget efter § 6, jf. § 54, stk. 4.

Som det fremgår af stk. 1 , finder reglerne i kapitel 5 om dødsbobeskatningen, kapitel 6 om udlodningsmodtagere og kapitel 7 om den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 indeholder regler svarende til § 55, stk. 2, hvorefter visse indkomster, der undergives en særskilt og endelig bruttobeskatning, ikke skal medregnes til bobeskatningsindkomsten. Det drejer sig om indkomst, der er undergivet bruttobeskatning efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h (renter i mellemperioden), § 48 B (arbejdsudleje), § 48 C (søfolk på danske skibe), § 48 D (DIS-indkomst), § 65 A (royalties) og § 65 C (udbytter) eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 (kulbrintearbejdere). Skatten af sådan indkomst bliver herefter endelig ved den skattepligtiges død.

Stk. 3 indeholder et supplement til § 31 om udbetaling pga. underskud i bobeskatningsindkomst. Det præciseres, at der for de begrænset skattepligtige boers vedkommende kun kan medregnes betalt dansk skat. Til betalt dansk skat medregnes skat som nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4 er en særregel for beskatningen af afdødes efterlevende ægtefælle. Der henvises til bemærkningerne til § 55, stk. 4.

Til § 57

Bestemmelsen indeholder regler om boopgørelser og selvangivelser i begrænset skattepligtige boer.

Efter stk. 1 skal der i alle begrænset skattepligtige boer - bortset fra boer omfattet af stk. 4 - indsendes en boopgørelse.

Det er uden betydning for pligten til at indsende boopgørelse, om boet konkret er skattefritaget efter § 6, jf. § 54, stk. 4. Det skyldes, at konstateringen af, om betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, forudsætter, at der foreligger en boopgørelse. I de fuldt skattepligtige boer foretages vurderingen af, om boet er skattefritaget, på grundlag af de boopgørelser, som skal indgives til skifteretten efter dødsboskiftelovens regler. Sådanne boopgørelser udarbejdes imidlertid ikke i de begrænset skattepligtige boer. Det foreslås derfor, at skattemyndighedernes grundlag for at vurdere skattepligten tilvejebringes ved, at der kræves indgivet en særlig boopgørelse, der kun omfatter oplysninger om dansk formue. Oplysningspligten kan således ikke opfyldes ved indsendelse af boopgørelse el.lign. i det udenlandske skiftede dødsbo.

Det foreslås, at boopgørelsen skal indsendes til den kommunale skattemyndighed senest tre måneder efter, at det sidste danske aktiv er udloddet. Fristen svarer herved til den frist, der efter dødsboskiftelovens § 32, stk. 1, som hovedregel gælder for udarbejdelsen af boopgørelse ved privat skifte (3 måneder fra skæringsdagen). Hvornår det udenlandske bo afsluttes, er derimod uden betydning for fristen.

Hvis den kommunale skattemyndighed ikke kan godkende værdiansættelsen i en boopgørelse, gælder § 84, dvs. reglerne i boafgiftslovens §§ 12 og 12 a, ligesom ved fuldt skattepligtige dødsboer.

I stk. 2 foreslås der regler om, hvad den særlige boopgørelse skal indeholde.

Efter nr. 1 skal der oplyses om afdødes identitet og om dødsdagen.

I henhold til nr. 2 skal boopgørelsen indeholde en opgørelse af boets skattepligtige aktiver og nettoformue, dvs. formue omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, (fast driftssted eller fast sted) eller litra e, (fast ejendom), eller kulbrinteskatteloven, samt for hvert aktiv udlodningstidspunktet og handelsværdien på dette tidspunkt.

Boet skal efter nr. 3 også oplyse om, til hvem de skattepligtige aktiver er udloddet. Hvis boet efter de oplysninger, der skal gives efter nr. 2, ikke er skattefritaget, og udlodning er sket uden succession, skal dette angives i boopgørelsen. I modsat fald gælder formodningsreglen for, at der er sket succession.

Hvis boet efter de oplysninger, der skal gives efter nr. 2, er skattefritaget, skal det efter nr. 4 oplyses, om der ønskes afsluttende skatteansættelse efter § 13, og i bekræftende fald skal selvangivelse for mellemperioden vedlægges.

Efter stk. 3 skal boopgørelsen, hvis boet efter de oplysninger, der skal gives efter stk. 2, nr. 2, ikke er skattefritaget, ledsages af en selvangivelse for bobeskatningsperioden. Denne selvangivelse skal indholdsmæssigt svare til den selvangivelse, der skal indgives i de fuldt skattepligtige boer. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 85 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 fastslår, at boopgørelsen i de begrænset skattepligtige boer er speciel derved, at boet ikke vilkårligt kan vælge en skæringsdag (inden for skiftelovgivningens rammer), men at skæringsdagen er lig den faktiske udlodningsdag for boets sidste aktiv. De øvrige aktiver anses for udloddet a conto på deres faktiske udlodningsdage. Der skal dog ikke ske indberetning til skattemyndighederne af sådanne a conto-udlodninger.

Til afsnit III

Afsnittet angår tilfælde, hvor et dødsbo udleveres til afdødes efterlevende ægtefælle. Der kan nævnes to hovedeksempler på anvendelsesområdet. Det ene er tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle går i uskiftet bo med førstafdødes livsarvinger. Det andet er tilfælde, hvor førstafdøde ikke har andre arvinger end ægtefællen.

Den grundlæggende forskel på beskatning efter afsnit II og afsnit III er, at beskatningen efter afsnit III foregår hos den efterlevende ægtefælle, mens der i afsnit II opstår et selvstændigt skattesubjekt, dødsboet.

Afsnit III omfatter tre kapitler. I kapitel 10 findes reglerne om beskatningen af den efterlevende ægtefælle både i førstafdødes dødsår og i de efterfølgende indkomstår.

Kapitel 11 omhandler tilfælde, hvor afdøde både efterlader sig fælleseje og/eller skilsmissesæreje, og fuldstændigt særeje. Denne situation resulterer ofte i, at fællesboet (bestående af det hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje) udleveres til den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, mens det fuldstændige særeje skiftes. Der opstår herved en regelkonflikt mellem afsnit II og kapitel 10. Denne regelkonflikt løses ved hjælp af særreglerne i kapitel 11.

Hvis et uskiftet bo vedvarer, indtil den længstlevende af ægtefællerne dør, behandles et sådant dødsbo skattemæssigt både efter de gældende og efter de her foreslåede regler som alle andre skiftede dødsboer. Der er ikke behov for særregler i denne lov herom.

Det uskiftede bo kan imidlertid også bringes til ophør ved skifte i den efterlevende ægtefælles levende live. I kapitel 12 findes regler om den skattemæssige behandling af denne situation.

Til kapitel 10

I dette kapitel findes reglerne om beskatning af den efterlevende ægtefælle, der overtager hele boet efter førstafdøde eller dog den altovervejende del deraf.

Kapitlet indledes med en bestemmelse i § 58, der afgrænser anvendelsesområdet over for anvendelsesområdet for afsnit II. Kapitlet omfatter derudover regler om beskatningen af den efterlevende ægtefælle i dødsåret og i de efterfølgende indkomstår, herunder regler om ægtefællens indtræden i afdødes skattemæssige stilling, skatteberegningsregler og regler om indtræden i afdødes henstandsordninger. Endelig findes der en bestemmelse om den skattemæssige behandling dels hos den efterlevende ægtefælle, dels hos modtageren, af udlodning fra et uskiftet bo.

Til § 58

Bestemmelsen afgrænser anvendelsesområdet for de efterfølgende regler i kapitel 10 over for anvendelsesområdet for afsnit II.

Som nævnt i de indledende bemærkninger til afsnittet er anvendelsesområdet grundlæggende set tvedelt. Det ene anvendelsesområde er uskiftet bo. Det andet anvendelsesområde er tilfælde, hvor den førstafdøde ægtefælle ikke havde livsarvinger. Denne opdeling af anvendelsesområdet afspejler sig bl.a. derved, at kapitel 12 kun omfatter uskiftet bo. Når den efterlevende ægtefælle er eneste arving, fortsætter beskatningsreglerne i nærværende kapitel i princippet med at gælde uden afbrydelser frem til den efterlevende ægtefælles død, dog selvfølgelig forudsat at de ikke efter deres indhold konkret er ophørt med at gælde forinden.

Såvel afgrænsningen over for de skiftede boer som den interne afgrænsning af de uskiftede boer over for »enearvings-situationen« er en videreførelse af reglerne i kildeskatteloven. Anvendelsesområdet er imidlertid tilpasset til de ændrede regler i dødsboskifteloven. Endvidere indebærer forslagene til stk. 1, nr. 3 og 4, samt stk. 2, visse udvidelser af anvendelsesområdet i forhold til den gældende retstilstand.

Stk. 1 indeholder den grundlæggende afgrænsning af kapitlets anvendelsesområde. Bestemmelsen er søgt formuleret således, at det for en person, der er vidende om, efter hvilken bestemmelse i dødsboskifteloven eller arveloven dødsboet er udleveret, normalt vil være enkelt at konstatere, hvorvidt det skattemæssigt er afsnit II eller kapitel 10, der finder anvendelse, idet boets skiftemæssige status og eventuelle arvingers identitet fremgår af skifteretsattesten.

Nr. 1 angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får boet udleveret til uskiftet bo.

Etablering af uskiftet bo forudsætter, at der forud for dødsfaldet forelå fælleseje eller skilsmissesæreje hos mindst en af ægtefællerne. Skilsmissesæreje bliver ved dødsfaldet fælleseje efter bestemmelsen i § 28, stk. 1, nr. 1, i lov om ægteskabets retsvirkninger. Skilsmissesæreje indgår derfor også i det uskiftede bo.

Den efterlevende ægtefælles fuldstændige særeje og rettigheder, der er udtaget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, indgår ikke i det uskiftede bo, men skattepligtigt afkast vil dog blive berørt af beregningsreglerne for indkomstskat i dødsåret i § 63, ligesom det er ligegyldigt for anvendelsen af underskudsfremførselsreglen i § 59, stk. 5, hvordan den efterlevende ægtefælles indkomst er sammensat.

Det er tillige en forudsætning for uskiftet bo, at den førstafdøde ægtefælle efterlader sig livsarvinger. Efterlader førstafdøde sig ikke livsarvinger, eller giver alle livsarvinger arveafkald, kan nr. 1 ikke finde anvendelse, men udlevering til den efterlevende ægtefælle som enearving har samme skattemæssige konsekvenser for ægtefællen, jf. nr. 3 og 4.

Endvidere kan boet efter arvelovens § 10 ikke udleveres til uskiftet bo, hvis den efterlevende ægtefælle personligt er under konkurs eller i øvrigt er insolvent, og efter arvelovens § 11 skal skifteretten vurdere, hvorvidt udlevering vil være bedst for ægtefællen, hvis denne er umyndig eller under værge- eller samværgemål efter værgemålslovens §§ 5 eller 7. De nævnte bestemmelser i arveloven er affattet ved lov nr. 384 af 22. maj 1996.

Udelukkes muligheden for uskiftet bo efter en af disse bestemmelser, må boet efter afdøde i stedet undergives skifte, der skattemæssigt behandles efter afsnit II.

Endelig forudsætter udlevering til uskiftet bo, at der fremsættes anmodning derom, jf. arvelovens § 12. Skifteretten foretager således ikke udleveringen automatisk.

Der findes ikke en til nr. 1 svarende bestemmelse i det nugældende regelsæt, men den er forudsat bl.a. i kildeskattelovens § 13 om beskatningen af den efterlevende ægtefælle i dødsåret.

Nr. 2 angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får udleveret boet efter førstafdøde efter reglen i dødsboskiftelovens § 22.

Dødsboskiftelovens § 22 omhandler tilfælde, hvor skifteretten skønner, at der under hensyn til de særligt begunstigende arveregler i arvelovens §§ 7 a og 7 b samt eventuelle vederlagskrav, jf. § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger som affattet ved lov nr. 385 af 22. maj 1996, ikke vil blive noget til udlodning til andre arvinger - eventuelt legatarer - efter førstafdøde. De nævnte bestemmelser i arveloven er indsat ved lov nr. 384 af 22. maj 1996. Af størst praktisk betydning er »150.000 kr.s-reglen« i arvelovens § 7 b, stk. 2.

Efter dødsboskiftelovens § 22, stk. 2, kan skifteretten i særlige tilfælde bestemme, at udlevering efter § 22, stk. 1, ikke må ske, selv om betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dødsboskiftelovens § 22 er i sin helhed en videreførelse af den gældende skiftelovs § 57, stk. 1. Forslaget om, at udlevering efter denne bestemmelse skattemæssigt skal ligestilles med uskiftet bo, er en videreførelse af de gældende regler, jf. herved bl.a. kildeskattelovens § 29, stk. 3.

Nr. 3 angår tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle som enearving får udleveret hele boet efter førstafdøde efter bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 34 om forenklet privat skifte.

Dødsboskiftelovens § 34 om forenklet privat skifte er en nyskabelse i forhold til den tidligere skiftelov. Der gælder en række betingelser for udlevering, bl.a., at der overhovedet ikke er andre arveberettigede i boet. Der må hverken være andre arvinger eller legatarer.

Endvidere er det et krav, at den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Dette krav vil i almindelighed være opfyldt med gennemførelsen af dødsboskatteloven, jf. herved forslaget til § 59. Hvis den efterlevende ægtefælle benytter adgangen til efter § 59, stk. 2 og 3, ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og etableringskontohensættelser, vil betingelserne for udlevering efter dødsboskiftelovens § 34 imidlertid ikke være opfyldt.

Udlevering efter dødsboskiftelovens § 34 kan omfatte såvel afdødes fælleseje og skilsmissesæreje som afdødes fuldstændige særeje.

Anvendelsesområdet for dødsboskiftelovens § 34 er i høj grad sammenfaldende med anvendelsesområdet for reglen i § 14 A i den indtil 1. juli 1995 gældende arveafgiftslov. Efter denne bestemmelse kunne den efterlevende ægtefælle efter en person, der ikke efterlod sig livsarvinger, få udsættelse med betalingen af arveafgiften. I skattemæssig henseende blev den efterlevende ægtefælle da ligestillet med dem, der fik boet udleveret til uskiftet bo, jf. bl.a. kildeskattelovens § 29, stk. 2, i den indtil 1. juli 1995 gældende formulering. Arveafgiftslovens § 14 A er ikke videreført ved boafgiftsloven, eftersom der i stedet er indført afgiftsfrihed med hensyn til arv mellem ægtefæller.

Det foreslås, at reglerne i afsnit III fortsat ikke kun skal omfatte efterlevende ægtefæller i uskiftet bo og ægtefæller, som får udleveret dødsboet efter førstafdøde i henhold til »150.000 kr.s-reglen« el.lign., jf. herved ovenfor ad nr. 2, men tillige skal omfatte efterlevende ægtefæller, der ved et egentligt skifte overtager dødsboet som enearving. Det foreslås således bl.a., at udlevering af dødsboet til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 34 skal medføre beskatning efter kapitel 10, og at dette skal gælde, uanset om udleveringen omfatter afdødes fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.

Nr. 4 skal ses i forlængelse af det ovenfor anførte vedrørende nr. 3. Som nævnt ovenfor ad nr. 3 forudsætter forenklet privat skifte, at den efterlevende ægtefælle er den eneste arveberettigede efter førstafdøde. Tilstedeværelsen af et legat, der skal opfyldes ved førstafdødes død, hindrer således anvendelse af § 34. Dette gælder uanset legatets størrelse.

Hvis nr. 4 var udeladt af lovforslaget, ville ægtefæller, der ønskede, at den efterlevende på en gang skulle opnå boafgiftsfrihed og dødsbobeskatning af formuen, kunne nå dette mål ved at oprette testamente, hvorefter en ganske ubetydelig del af boet skulle udloddes som arv eller legat til andre ved førstafdødes død.

Efter nr. 4 kan dødsbobeskatning ikke opnås gennem indsættelse af testamentariske arvinger eller legatarer.

Nr. 4 omfatter alle tilfælde, hvor den efterlevende ægtefælle er eneste legale arving, dvs. alle tilfælde, hvor førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger.

Det foreslås i stk. 2 , at reglerne i dette kapitel skal finde anvendelse, hvadenten et uskiftet bo etableres umiddelbart i forbindelse med dødsfaldet, eller der i første omgang påbegyndes et skifte. Hvis der forud for udleveringen af boet til den efterlevende ægtefælle er skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde, skal reglerne dog ikke finde anvendelse. Sådanne kombinationer af skifte og uskiftet bo omfattes i stedet efter forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2, af reglerne i afsnit II, således at det uskiftede bo udgør en udlodning til den efterlevende ægtefælle.

En tilsvarende regel foreslås for tilfælde, hvor et påbegyndt egentligt skifte munder ud i udlodning af hele boet til den efterlevende ægtefælle efter bestemmelserne i arvelovens §§ 7 a og 7 b (f.eks. »150.000 kr.s-reglen« i § 7 b, stk. 2,), dvs. tilfælde, hvor dødsboskiftelovens § 22 kunne have været anvendt, hvis man umiddelbart havde haft overblik over boets størrelse.

Forslaget er i hovedtræk i overensstemmelse med de gældende regler i kildeskattelovens § 20 C, stk. 1-3. Anvendelsesområdet er imidlertid udvidet. Hvor det efter de gældende regler er tilstrækkeligt for at opnå beskatning efter dødsboskattereglerne, at der skiftes med en hvilkensomhelst arving (men ikke en legatar) efter førstafdøde, kræves det efter forslaget, at der skiftes med en livsarving efter førstafdøde. Baggrunden herfor er, at dødsboskiftelovens § 13, som en nyskabelse i forhold til de gældende skifteregler, giver en arvelader mulighed for at bestemme ved testamente, om en person skal være arving eller legatar.

Det foreslås ved stk. 2, 3. pkt., at en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde skal ophæves, og der gives regler for, hvordan der skal forholdes, hvis mellemperiodeskatteansættelsen har medført henholdsvis ind- og udbetaling af skattebeløb. Har dødsboet således indbetalt beløb, skal disse efter forslaget godskrives ægtefællen. Har dødsboet modtaget beløb, som nu skal tilbagebetales, foreslås det, at disse opkræves i forbindelse med den efterlevende ægtefælles skat for det indkomstår, hvori boet sluttes.

Reglen i stk. 2, 3. pkt., svarer delvis til den nugældende regel i kildeskattelovens § 20 C, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 3 omhandler tilfælde, hvor førstafdøde efterlader sig både fælleseje og/eller skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Det foreslås, at der ved afgørelsen af, hvilke beskatningsregler der skal finde anvendelse ved sådanne blandede formueordninger, skal tages udgangspunkt i, hvad der sker med fællesboet. Hvis såvel fællesboet som særboet overtages af den efterlevende ægtefælle efter en af reglerne i stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., (- ikke nødvendigvis den samme regel for henholdsvis fællesboet og særboet), skal beskatningen af den efterlevende ægtefælle fuldt ud ske efter reglerne i dette kapitel. Det samme skal stort set være tilfældet, hvis det ene af boerne sluttes ved boudlæg, mens det andet overtages. Hvis kun fællesboet overtages af den efterlevende ægtefælle, mens særboet skiftes, skal reglerne i dette kapitel også som udgangspunkt finde anvendelse, men dog med visse særregler, der foreslås samlet i kapitel 11.

Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, finder reglerne i nærværende kapitel i visse tilfælde anvendelse på førstafdødes fuldstændige særeje. Det foreslås i stk. 4 præciseret, at i sådanne tilfælde anses førstafdødes fuldstændige særeje for ligestillet med afdødes hidtidige fælleseje og skilsmissesæreje.

Der er tale om en kodificering af en praksis, der også har været anvendt under det nuværende regelsæt.

Til § 59

I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver, stk. 2-3 nogle særregler, hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for erhvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere indkomstår.

906 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1997-01-14