1996 LSF 125 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING OG LOV OM KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER(SALG AF ELFORSYNINGSVIRKSOMHED M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00125@1997-03-13/da
Indhold
§ 1 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli
1996, som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 10 a indsættes:
» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.
Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af
1) elforsyningsvirksomhed,
2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,
3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.
Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.
Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5.
Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.«
2. § 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»: »§ 10 b, stk. 3,».
§ 2 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
2. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til: »10, stk. 5«.
3. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11. december 1996.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 10 a indsættes:
» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.
Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af:
1) elforsyningsvirksomhed,
2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,
3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.
Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v., som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.
Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg af elforsyningsvirksomhed eller kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed, jf. herved stk. 5.
Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusiv forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion, som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.«
2. § 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»: »§ 10 b, stk. 3,».
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som ændret ved lov nr. 223 af 27. marts 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7-8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år , reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
2. I § 17 indsættes som nyt stk. 6.
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7-8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
3. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til: »10, stk. 6«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11. december 1996.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål
Sigtet med lovforslaget er at mindske det særlige incitament for kommuner og amtskommuner til frasalg af ejerandele i elforsyning til virksomheder, som ikke er reguleret af elforsyningslovens prisbestemmelser.
Baggrunden for lovforslaget
Flere kommuner og amtskommuner er i dag inde i overvejelser om frasalg af ejerandele i elforsyningsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at aktiverne i den danske elforsyning i dag tillægges en markedsværdi, som langt overstiger aktivernes nedskrevne værdi og de indtjeningsmuligheder, der er ved køb af elforsyningsvirksomhed, som er underlagt elforsyningslovens prisbestemmelser. Villigheden til at betale en højere pris for køb af elforsyningsvirksomhed er for eksempel udtrykt i kursen for NESA aktier.
Årsagen er formentlig blandt andet potentielle investorers forventning om en fremtidig lempet prisregulering, der skulle muliggøre, at overskud, herunder rationaliseringsgevinster, kan udtages af selskaberne i langt større omfang end tilladt under den gældende lovgivning. Desuden kan visse investorer være interesserede i muligheden for at erhverve en strategisk fordel i forbindelse med den øgede konkurrence på det nordeuropæiske elmarked.
Kommunernes interesse for at sælge er begrundet i muligheden for at opnå gevinster, der kan indgå i den kommunale økonomi. I de ikke-kommunale forbrugerejede elforsyningsvirksomheder vil gevinsten ved frasalg af ejerandele direkte tilfalde elforbrugerne.
Elforsyningsvirksomheder har siden elforsyningslovens ikrafttræden i 1977 været underlagt prisbestemmelser, hvorefter kun nødvendige omkostninger kan indregnes i priserne.
Baggrunden for indførelsen af prisreguleringen var, at elforsyningen i al væsentlighed var baseret enten på forbrugereje eller på kommunalt ejerskab, og at elprisfastsættelsen hidtil var sket på grundlag af det såkaldte »hvile-i-sig-selv« princip. På det kommunale område indebar dette »hvile-i-sig-selv« princip, at de gevinster og tab, der kunne opstå i forbindelse med driften af forsyningsvirksomhederne, ikke måtte have betydning for den enkelte kommunes skatteopkrævning, men alene måtte reguleres over takstopkrævningen hos forsyningsområdets forbrugere.
Blandt andet på denne baggrund, og fordi de begrænsede indtjeningsmuligheder ikke gjorde det tillokkende at foretage kommercielle investeringer i elforsyningen, var der ikke nogen grund til at fastsætte regler om salg af elforsyningsvirksomheder.
Hvis kommunerne beslutter sig for frasalg med henblik på at bruge en værdistigning, der baserer sig på aktiver, som er opbygget ved forbrugerbetaling til henlæggelser og drift, til andre formål end til elforsyning, brydes der med grundlaget for »hvile-i-sig-selv« princippet i elforsyningsloven, som bygger på, at forsyningsvirksomhederne forvalter forbrugernes behov for elforsyning og derfor også de økonomiske ressourcer, som er nødvendige for at sikre elforsyningen til forbrugerne.
En udvikling, hvor enkelte kommuner eller amtskommuner får meget store engangsindtægter ved salg af ejerandele i elforsyningsvirksomheder, vil tillige kunne have kommunaløkonomiske konsekvenser. Helt generelt vil en kommune, som får en sådan stor gevinst, kunne benytte provenuet til konsolidering, herunder gældsafvikling, lavere skat eller et højere serviceniveau.
Det kommunale selvstyre - herunder den selvstændige kommunale skatteopkrævning - bygger på, at der er en forholdsvis tæt sammenhæng mellem den skatteprocent, den enkelte kommune opkræver, og det serviceniveau kommunen tilbyder sine borgere. Denne sammenhæng sikres gennem udligningssystemet, der i betydeligt omfang udjævner forskellene i kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov. Sammenhængen mellem skatteprocent og serviceniveau vil imidlertid blive brudt, hvis der i enkelte kommuner forekommer betydelige indtægter, der ikke indgår i systemet med skatteopkrævning, statstilskud og udligning.
Lovforslagets indhold
Ifølge lovforslaget skal kommuners og amtskommuners indskud i elforsyningen samt nettoprovenuet ved salg af elforsyningsvirksomhed opgøres. Opgørelsen skal indsendes til Elprisudvalget, som skal godkende denne.
Forslaget indebærer, at Indenrigsministeriet på baggrund af Elprisudvalgets afgørelse reducerer statstilskuddet for en kommune eller en amtskommune, som har opnået et nettoprovenu ved salget.
Udover salgsprovenuet reduceres for den forrentning, som en rimelig anbringelse af salgsprovenuet må forventes at give anledning til.
Lovforslagets gennemførelse vil umiddelbart indebære en besparelse for statskassen svarende til statstilskudsreduktionen, såfremt en kommune eller amtskommune vælger at sælge elforsyningsvirksomhed.
Det er regeringens hensigt, at besparelsen placeres i en fond, hvis formål er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen. Udmøntningen vil blive drøftet nærmere efter høring af de berørte parter.
Den fremtidige regulering
Nogle kommuners og amtskommuners ønske om frasalg af ejerandele i elforsyning rejser en række problemstillinger i forhold til en fremtidig situation, hvor ejerinteresserne i højere grad bliver styret af kommercielle hensyn.
Ellovgivningen er baseret på en historisk tradition og struktur, der har muliggjort, at en række offentlige hensyn er blevet løst frivilligt af elselskaberne, fordi de enten har været forbruger- eller kommunalt ejede. De offentlige hensyn i elforsyningen vedrører hensynet til forsyningssikkerhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. Disse hensyn skal blandt andet varetages i forhold til driften af elforsyningssystemet, der specielt i forhold til en række systemfunktioner og drift af ledningsnet m.v., fortsat vil udgøre et naturligt monopol, som bør være under offentlig kontrol. En række af disse opgaver har elselskaberne hidtil løst uden direkte at have været underlagt lovgivningsmæssig styring, fordi opgaverne i kraft af ejerforholdet er indgået naturligt i selskabernes drift.
Idet den nuværende lovgivning baserer sig på et særligt ejerforhold i elforsyningen, tager den ikke højde for, hvordan varetagelsen af de offentlige hensyn, som f.eks. i Norge og Sverige er varetaget gennem et direkte statsligt engagement i sektoren, skal sikres, hvis elforsyningen i højere grad overtages af kommercielle ejerinteresser. De indbyggede interessemodsætninger mellem de offentlige hensyn på området og ejerinteresser må forventes at blive større end i dag. Der kan derfor opstå behov for en mere præcis og detaljeret regulering af monopoler, som har ansvaret for de centrale systemopgaver og for nettjenesterne.
Regeringen har allerede i forbindelse med fremlæggelsen af Energi 21 igangsat lovforberedende arbejde, som skal tilpasse elsektoren til de fremtidige mere konkurrenceprægede markedsvilkår. Dette arbejde sigter på en mere sammenhængende og omfattende revision af el- og varmeforsyningslovgivningen, der tidsmæssigt er planlagt under hensyn til, at de eksisterende bevillinger til elforsyning udløber i 1998, og at det forventede EU-direktiv vil skulle implementeres i begyndelsen af 1998. I betragtning af elforsyningslovens betydning for samfundsudviklingen vil det ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre omfattende lovændringer uden grundige overvejelser og drøftelser med de forskellige interesser i elforsyningen.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslagets administration i Miljø- og Energiministeriet og Indenrigsministeriet forventes at kunne afholdes indenfor de nuværende budget- og personalerammer.
Lovforslagets gennemførelse kan indebære et vist administrativt merarbejde i Elprisudvalgets sekretariat under Konkurrencerådet. Arbejdets omfang vil især afhænge af, hvor mange kommuner og amtskommuner, der ønsker at sælge elforsyningsvirksomhed under den foreslåede regulering.
Forslaget forventes udfra en samlet betragtning at kunne gennemføres uden ansættelse af yderligere personale i Elprisudvalgets sekretariat.
De statsfinansielle konsekvenser
Gennemførelsen af lovforslaget kan som nævnt føre til en besparelse i statskassen, som følge af den foreslåede reduktion af statstilskuddene. Det er regeringens hensigt, at besparelsen placeres i en fond, hvis udmøntning vil blive nærmere drøftet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have nogen miljøeffekt.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Regeringen har igangsat lovforberedende arbejde, som blandt andet sigter mod at forberede implementeringen af EU-direktiv vedrørende fælles regler for det indre elmarked, som i lyset af den af Rådet vedtagne fælles holdning tidligst ventes at skulle være gennemført i dansk ret i begyndelsen af 1998.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved kommuners eller amtskommuners salg af elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier heri skal kommunen eller amtskommunen efter den foreslåede bestemmelse foretage en opgørelse over indskudskapitalen.
Den del af kapitalen, som er indskudt af kommunen, skal i overensstemmelse med »hvile-i-sig-selv« tankegangen i elforsyningsloven holdes ude ved beregningen af den reduktion af statstilskuddet, som efter forslaget skal finde sted efter § 10 b, stk. 7.
Efter bestemmelsen i § 9, stk. 1, i elforsyningsloven kan der med Elprisudvalgets tiltræden beregnes en forrentning af indskudskapitalen.
Hvis en kommune eller en amtskommune i stedet for løbende at trække denne godkendte forrentning ud af selskabet, har ladet denne indestå i selskabet, vil en sådan indestående kapital skulle medregnes til indskudskapitalen.
Indskudskapitalen omfatter således al kapital, som er investeret i selskabet.
Kommunen eller amtskommunen skal herudover efter forslaget til § 10 b, stk. 1, opgøre nettoprovenuet ved salget. Nettoprovenuet opgøres som salgsprisen fratrukket indskudskapitalen samt beløb, som ved salget ikke tilfalder kommunen.
Dette indebærer blandt andet, at kommunen skal tage stilling til, om en del af salgsprovenuet helt eller delvist skal tilbageføres til forsyningsområdets forbrugere.
Således har Konkurrenceankenævnet i to konkrete sager i 1996, med henvisning til lovens almindelige prisbestemmelser, fastslået, at de to omhandlede kommuner var afskåret fra frit at kunne disponere over den del af et salgsprovenu, som var oparbejdet efter elforsyningslovens ikrafttræden i 1977. Dette beløb fandt Konkurrenceankenævnet skulle tilbagebetales til forbrugerkredsen.
I overensstemmelse med elforsyningslovens i øvrigt gældende principper er det kommunen eller amtskommunen, der foretager opgørelsen og indsender denne til Elprisudvalget.
Hensigten med bestemmelserne i stk. 2 og stk. 4 er at forhindre, at kommuner og amtskommuner ved forskellige selskabskonstruktioner m.v. kan omgå lovens formål.
Stk. 2 nævner en række situationer, som sidestilles med salg. Bestemmelsen omfatter således enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse m.v. af direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed. De rettigheder, der her sigtes til, kan eksempelvis være fordringer, herunder konvertible obligationer m.m., forkøbsrettigheder, stemmerettigheder, aktionæroverenskomster eller adgang til at udnytte ledelsesret eller udpege bestyrelsesmedlemmer m.v.
Med forslaget til § 10 b, stk. 3, får Elprisudvalget mulighed for at fastsætte regler for anmeldelsen, herunder procedure- og fristbestemmelser. En sådan adgang svarer helt til princippet ved anmeldelse af priser og andre betingelser, som i dag er gældende efter elforsyningslovens § 10, stk.1.
Forslaget til bestemmelsen i § 10 b, stk. 4, tager sigte på at hindre, at en kommune eller amtskommune kan foretage det reelle frasalg af værdierne gennem et selskab eller lignende, med det formål at omgå bestemmelsen om opgørelse og senere reduktion i statstilskud.
Den opgørelse, som i en salgssituation indsendes til Elprisudvalget, skal efter forslaget godkendes af udvalget. Udvalget må således vurdere, om opgørelsen er i overensstemmelse med elforsyningsloven, således som denne foreslås ændret ved dette lovforslag. Finder udvalget, at dette ikke er tilfældet, kan udvalget foretage ændringer i opgørelsen, før denne godkendes.
Elprisudvalgets afgørelse kan påklages til Konkurrenceankenævnet i overensstemmelse med bestemmelsen i elforsyningslovens § 12, stk. 2.
Fører en klage til en ændret afgørelse, skal Elprisudvalget i overensstemmelse med bestemmelserne i § 10 b, stk. 6, indberette dette til Indenrigsministeriet.
Indenrigsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede afgørelse.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 7, indebærer, at en kommunes eller en amtskommunes statstilskud reduceres svarende til det nettoprovenu, kommunen eller amtskommunen har opnået på salget af elforsyningsvirksomheden m.v. Det er forudsat, at et eventuelt nettotab ikke medfører en regulering af statstilskud.
Der reduceres endvidere for den rentefordel, som salget giver kommunen eller amtskommunen mulighed for.
Der sker således ingen reduktion for den del af salgssummmen, som udgør den indskudte eller opsparede kapital eller for midler, som måtte tilfalde forbrugerne eller andre.
Reduktionen vil efter lovforslaget ikke kunne finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigsministeriet.
Indenrigsministeriet skal således af hensyn til tilskuds- og udligningsberegningen have modtaget meddelelse om, at der skal ske en reduktion inden 1. juni i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende år. I praksis vil forrentningen kunne beregnes, når den samlede størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal foregå, foreligger. Forrentningen skal beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen har haft rådighed over beløbet. Den periode, for hvilken renten skal beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kommunens eller amtskommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet skal reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner, der allerede har fundet sted. For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, skal der således beregnes en forrenting fra det tidspunkt, hvor amtskommunen eller kommunen har rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens rådighed over beløbet anses således for - som en gennemsnitsbetragtning - at være ophørt pr. 1. juli i året. Hvis det fulde beløb ikke kan reduceres i statstilskuddet det første år, skal der endvidere af det resterende beløb beregnes en forrentning i endnu et år osv. Der beregnes ikke »rentes-rente«.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af den ændring af straffeloven, som blev gennemført ved lov nr. 474 af 12. juni 1996. Ved denne lovændring blev der indført generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. Disse bestemmelser omfatter også lovovertrædelse, der begås af staten eller kommuner. Ved vedtagelsen af ændringen af straffeloven var det en forudsætning, at nye bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer skulle affattes som angivet i forslaget til § 15, stk. 3.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i § 15 a indeholder hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan anvende tvangsmidler i form af bøder for den, der ikke rettidigt afgiver oplysninger til Elprisudvalget. Forslaget til tilføjelse til § 15 a indebærer, at dette tvangsmiddel også kan anvenndes over for en kommune eller en amtskommune, der ikke rettidigt indsender opgørelse til Elprisudvalget i overensstemmelse med forslaget til § 10 b, stk. 3.
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen om statstilskud til kommuner og amtskommuner fremgår af henholdsvis § 10 og § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.
Statstilskuddet fordeles, jf. lovens §§ 10, stk. 5, og 17, stk. 5, efter kommunernes og amtskommunernes andel af det samlede beskatningsgrundlag blandt kommunerne og amtskommunerne. Med de forslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 6, og § 17, stk. 6, fastsættes det, at Indenrigsministeriet skal reducere det beregnede statstilskud til en kommune eller amtskommune, der har solgt en elforsyningsvirksomhed helt eller delvist, med det beløb, som Elprisudvalget har givet meddelelse om i medfør af den foreslåede bestemmelse i Elforsyningslovens § 10 b, stk. 6, samt en forrentning af beløbet, som svarer til muligheden for indtjening ved en hensigtsmæssig anbringelse af salgsprovenuet, jf. § 10 b, stk. 8.
Tilskudsreduktionen vil alene vedrøre den eller de pågældende kommuner eller amtskommuner, hvorimod de øvrige kommuners eller amtskommuners statstilskud ikke vil blive berørt. Reduktionen vil således føre til en nedsættelse af det samlede statstilskud til kommuner og amtskommuner.
Da en tilskudsreduktion eventuelt kan overstige en kommunes eller amtskommunes statstilskud for det pågældende år, vil tilskudsreduktionen eventuelt skulle ske over en årrække.
Tilskudsreduktionen udmeldes til kommunen eller amtskommunen samtidig med Indenrigsministeriets øvrige udmeldninger af tilskud og udligning. Tidsfristen herfor er normalt den 1. juli, jf. § 33 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud.
Hvis der efter tilskudsmeldingen sker ændringer i kommunens eller amtskommunens statstilskud som følge af f.eks. en generel regulering efter § 10, stk. 2, nr. 3, eller § 17, stk. 2, nr. 3, (regulering for kommunale mer/mindreudgifter ved ny lovgivning mv.) vil tilskudsreduktionen for den pågældende kommune eller amtskommune ligeledes kunne blive reguleret. Det samme gælder, hvis der sker en ændring af statstilskuddet i forbindelse med efterfølgende reguleringer.
Reguleringen tilsigter, at reduktionen ikke overstiger kommunens eller amtskommunens endelige statstilskud for det pågældende år.'
Til nr. 2
Kommunerne er i medfør af § 11 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner omfattet af den såkaldte overudligningsbestemmelse. Bestemmelsen skal sikre, at der maksimalt udlignes 90 %. ved en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag.
Ved beregningen af et eventuelt overudligningsbeløb indgår de dele af tilskuds- og udligningssystemet, hvor udskrivningsgrundlag indgår i opgørelsen af tilskud og udligning.
Da kommunernes statstilskud fordeles efter kommunernes andel af det samlede beskatningsgrundlag - hvor udskrivningsgrundlag indgår i opgørelsen - indgår en kommunes statstilskud efter § 10 dermed også i opgørelsen af et eventuelt overudligningsbeløb.
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, præciseres det, at overudligning ikke beregnes af en evt. tilskudsreduktion efter lov om elforsyning. Der vil således ikke ske en forøgelse af kommunernes overudligningsbeløb, som følge af den foretagne tilskudsreduktion.
Til § 3
Loven foreslås at have virkning for salg, der finder sted fra lovforslagets fremsættelse.
Herved undgås det, at lovforslaget får tilbagevirkende kraft på allerede endeligt indgåede aftaler samtidig med, at det ikke er muligt at omgå lovforslaget ved at gennemføre handler inden lovforslagets vedtagelse.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. (Salg af elforsyningsvirksomhed m.v.).
(Lovforslag nr. L 125).
Lovforslaget skal sikre, at der ikke vil være incitament for kommuner eller amtskommuner til at sælge deres andele eller aktier i elforsyningsvirksomheder.
Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at enkelte kommuner eller amtskommuner får meget store engangsindtægter ved salg af elforsyning.
Ifølge forslaget skal kommuner og amtskommuner opgøre deres indskudskapital i elforsyningen samt det nettoprovenu, som er opnået ved salget. Denne opgørelse indsendes til Elprisudvalget til godkendelse.
Indenrigsministeriet reducerer, på baggrund af Elprisudvalgets afgørelse, statstilskuddet til den pågældende kommune eller amtskommune med et beløb svarende til det opgjorte nettoprovenu, herunder også de renteindtægter kommunen kan opnå ved likviditetsforøgelsen.
Ved kommuners salg af elforsyningsvirksomhed vil der herefter, når lovforslaget gennemføres, være en umiddelbar besparelse for statskassen, og det er regeringens hensigt, at denne besparelse skal placeres i en fond, hvis formål er at tilgodese forbrugerne og elforsyningen.
Udmøntningen af fondet vil blive nærmere drøftet.
Lovforslaget er nødvendigt, fordi elforsyningen er inde i en forandringsperiode, hvor der opstår nye situationer, der ikke i den nuværende lovgivning er taget højde for.
Der er derfor behov for en mere præcis og detaljeret regulering af de naturlige monopoler, som findes inden for elforsyningen. Et lovforberedende arbejde, som skal tilpasse elsektoren til de fremtidige mere konkurrenceprægede markedsvilkår blev igangsat samtidig med fremlæggelsen af Energi-21.
Dette arbejde sigter mod en mere sammenhængende og omfattende revision af el- og varmeforsyningslovgivningen. Forslag hertil fremsættes i folketingssamlingen 1997/98.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales Folketingets velvillige behandling af forslaget.
Efter 2. behandling den 18. februar 1997
§ 1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996,
som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 10 a indsættes:
» § 10 b. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.
Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af
1) elforsyningsvirksomhed,
2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,
3) kapitalandele, som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.
Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Elprisudvalget efter regler fastsat af udvalget.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Elprisudvalget træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Elprisudvalget ikke godkende denne, fastsætter udvalget størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.
Stk. 6. Elprisudvalget giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5.
Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.«
2. § 15, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
3. I § 15 a indsættes efter »§ 10, stk. 1,»: »§ 10 b, stk. 3,».
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 30. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 1205 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:
1. I § 10 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
2. I § 11, stk. 1, ændres to steder »10« til: »10, stk. 5«.
3. I § 17 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Elprisudvalget i medfør af § 10 b, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 10 b, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Loven har virkning for salg, der foretages fra den 11. december 1996.