1996 LSF 142 FORSLAG TIL LOV OM OPDRÆT AF VISSE DYREARTER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00142@1997-06-13/da
Indhold
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, må kun finde sted efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opdræt af de i § 1 omhandlede dyr. Ministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter, herunder at forskellige arter af dyr opdrættes på den samme bedrift.
§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af de i § 1 omhandlede dyrearter.
§ 4. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelse af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter finder sted.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning og registrering af opdræt af de pågældende dyrearter, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 og 2 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at der sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at den opdrættede dyreart ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
Stk. 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at personer, som er beskæftiget med opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i sådant opdræt.
§ 7. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 8. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjortedyr, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkommet, der følger moderdyret.
§ 9. Enhver, der opdrætter de i § 1 omhandlede dyrearter, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt betaling af morarenter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 1 og 2 omhandlede beløb.
Stk. 4. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1-3.
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør af loven.
§ 11. Hvis det skønnes nødvendigt, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren har bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentligt og privat ejede arealer for at udøve de beføjelser, loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven tillægger tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 12. Opdrættere af de i § 1 omhandlede dyrearter skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 13. Dyrehaver med hjortedyr kan efter ansøgning fra ejeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra regler fastsat i medfør heraf. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 14. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, § 4, § 5, stk. 4, eller § 7, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 2, 2. pkt., § 3 eller § 10 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 12.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som kan medføre frihedsstraf.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov eller i medfør af lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 16, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter, og som ikke er registreret efter lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve, skal have anmeldt dette til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden den 1. oktober 1997.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af dyrearter, der ikke traditionelt
holdes som husdyr i Danmark, må kun finde sted efter tilladelse fra
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opdræt af de i § 1 omhandlede dyr. Ministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter, herunder at forskellige arter af dyr opdrættes på den samme bedrift.
§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af de i § 1 omhandlede dyrearter.
§ 4. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelse af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter finder sted.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkning og registrering af opdræt af de pågældende dyrearter, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 - 2 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde:
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at der sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at den opdrættede dyreart ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
Stk. 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at personer, som er beskæftiget med opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i sådant opdræt.
§ 7. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 8. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjortedyr, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkommet, der følger moderdyret.
§ 9. Enhver, der opdrætter de i § 1 omhandlede dyrearter, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt betaling af morarenter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 1 og 2 omhandlede beløb.
Stk. 4. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1-3.
§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør af loven.
§ 11. Hvis det skønnes nødvendigt, har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren har bemyndiget hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentligt og privat ejede arealer for at udøve de beføjelser, loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven tillægger tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 12. Opdrættere af de i § 1 omhandlede dyrearter skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 13. Dyrehaver med hjortedyr kan efter ansøgning fra ejeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri helt eller delvis undtages fra lovens regler eller for regler fastsat i medfør heraf. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 14. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelse, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.
§ 16. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, § 4, § 5, stk. 4 eller § 7, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 2, 2. pkt., § 3 eller § 10 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 12.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som kan medføre frihedsstraf.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2. Lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov eller i medfør af lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser, udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglerne i § 16, stk. 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af de i § 1 omhandlede dyrearter, og som ikke er registreret efter lov nr. 341 af 14. maj 1992 om vildt og ræve, skal have anmeldt dette til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden den 1. oktober 1997.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
Lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve opstiller de
grundlæggende regler for hold af vildt, når dette sker med henblik på
udsætning, kød- eller pelsproduktion eller salg af avls- eller
brugsdyr.
Alle arter af traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle, herunder også arter, der ikke findes vildtlevende her i landet, er omfattet af loven.
Formålet med loven er at sikre, at landbrugsmæssigt opdræt af vildt sker på en måde, der tilgodeser hensynet til dyrenes naturlige adfærd, sikrer den frie vildtbestand og forebygger husdyrsygdomme.
Loven giver således bl.a. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at forbyde opdræt af bestemte arter af vildt, eller fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt og ræve.
Loven har dannet grundlag for regulering af opdræt af harer, hjortedyr, ræve, fjervildt og strudsefugle, idet der i medfør af loven er udstedt følgende regler:
1. Bekendtgørelse nr. 998 af 16. december 1992 om forbud mod opdræt af harer i buranlæg,
2. Bekendtgørelse nr. 591 af 9. juli 1993 om opdræt af hjortedyr,
3. Bekendtgørelse nr. 837 af 3. november 1995 om opdræt af fjervildt,
4. Bekendtgørelse nr. 996 af 14. december 1995 om opdræt af ræve, og
5. Bekendtgørelse nr. 821 af 12. september 1996 om opdræt af strudsefugle.
Ifølge § 1 i loven skal landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle (vildt) af ejeren anmeldes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Baggrunden for denne regel er ønsket om at sikre, at der, når opdræt af nye arter af vildt påbegyndes, kan foretages en vurdering af, om opdræt af den pågældende art kan ske på forsvarlig vis i relation til dyrevelfærd, den eksisterende vildtbestand og dyresundhed.
Det har imidlertid vist sig, at mange ejere af vildt ikke får anmeldt opdrættet. Reglen forhindrer heller ikke ejeren i at etablere opdrættet, da det ofte kræver et større udredningsarbejde, før ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan beslutte, om der evt. skal nedlægges et forbud eller fastsættes nærmere regler for det pågældende vildtopdræt.
Endvidere omfatter loven kun traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle (vildt), hvilket vil sige, at f.eks. vildtlevende krybdyr ikke er omfattet af loven, ligesom heller ikke dyr, der ikke er traditionelt vildtlevende, idet de holdes som husdyr i andre lande, er omfattet.
Formålet med lovforslaget er at stramme reglerne op, således at der skal foreligge en tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, inden der etableres et opdræt af en dyreart, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark.
Hermed får ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at vurdere forholdene omkring de enkelte dyrearter i takt med, at de konkrete ansøgninger om tilladelse hertil måtte indkomme. Endvidere vil man kunne undgå at komme i den situation, at det kan vise sig nødvendigt at forbyde allerede eksisterende opdræt eller at fastsætte krav, som disse opdræt ikke umiddelbart kan opfylde.
Lov om opdræt af vildt og ræve foreslås samtidig ophævet.
Administrationen af reglerne forventes henlagt til Veterinærdirektoratet, der administrerer de eksisterende regler i lov om opdræt af vildt og ræve.
De økonomiske eller personalemæssige konsekvenser for kommuner eller staten af lovforslaget kendes ikke, da det vil afhænge af antallet af opdræt af nye dyrearter. Tilsynet med bedrifterne forventes dog dækket via brugerbetaling. Der er ikke på nuværende tidspunkt EU-regler på området, hvorfor lovforslaget ikke har EU-retlige aspekter. Lovforslaget har ikke miljø- eller erhvervsmæssige konsekvenser.
Følgende organisationer har været hørt over lovforslaget:
Landbrugsrådet, De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Landsforeningen af danske hjorteavlere, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Hareavlerforening, Foreningen af danske vildtfugleopdrættere, Brancheorganisationen for erhvervsmæssig produktion og salg af vildtfugle, Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet, Det veterinære Sundhedsråd, Den danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen af Danske Herregårdsjægere, og Danmarks Jægerforbund.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Der indføres en pligt til at indhente tilladelse hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, inden et landbrugsmæssigt opdræt af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark etableres. Der henvises iøvrigt til det under almindelige bemærkninger anførte.
Til §§ 2-15 Svarer til §§ 2-14 i lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve. I § 9, der svarer til § 8 i lov om opdræt af vildt og ræve, er dog indføjet et nyt stk. 3 om opkrævning af gebyr for erindringsskrivelser og betaling af morarenter. En tilsvarende bestemmelse findes bl.a. i lov om zoonoser. Endvidere er § 11, stk. 1, om adgang til offentligt og privat ejede arealer konkretiseret i forhold til § 10, stk. 1 i lov om opdræt af vildt og ræve. Bestemmelsen svarer nu til § 3 i lov om flyvehavre.
Til § 18 Bestemmelsen giver ejere af bedrifter med opdræt af dyrearter, som ikke er registreret efter lov nr. 341 af 14. maj 1992 om vildt og ræve, en frist på 3 måneder til at foretage anmeldelse.
Skriftlig fremsættelse
Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):
Herved har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:
Forslag til lov om opdræt af visse dyrearter.
(Lovforslag nr. L 142).
Formålet med loven er at sikre, at landbrugsmæssigt opdræt af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark, sker på en måde, der tilgodeser hensynet til dyrenes naturlige adfærd, sikrer den frie vildtbestand og forebygger husdyrsygdomme.
Etablering af et opdræt må kun ske med tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Loven giver ministeren mulighed for at forbyde opdræt af bestemte dyrearter eller fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter.
Lov om opdræt af vildt og ræve forslås samtidig ophævet, da vildt og ræve er omfattet af loven.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Tingets velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er optaget teksten fra den eksisterende lov nr. 341 af 14. maj 1992
om opdræt af vildt og ræve
Lov nr. 341 af 14. maj 1992
Lov om opdræt af vildt og ræve
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Landbrugsmæssigt opdræt af traditionelt vildtlevende pattedyr og fugle (vildt) skal af ejeren anmeldes til landbrugsministeren.
Stk. 2. Lovens regler om opdræt af vildt finder tilsvarende anvendelse for opdræt af ræve.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsen af opdræt af vildt.
§ 2. Landbrugsministeren kan forbyde opdræt af bestemte arter af vildt, herunder at forskellige arter af vildt opdrættes på den samme bedrift.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan forbyde indførsel til opdrætsformål af dyr eller avlsmateriale af bestemte arter af vildt.
§ 3. Opdrættet vildt må ikke udføres med henblik på udnyttelse til jagtformål til lande, der tillader anvendelsen af her i landet forbudte jagtformer på den pågældende vildtart.
§ 4. Opdræt af fjervildt i mørke er ikke tilladt.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift samt godkendelse af og tilsyn med bedrifter, hvor der opdrættes vildt.
Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om mærkning af dyr og registrering af opdræt af vildt, herunder om registrering og indberetning af tilgang og afgang af dyr.
Stk. 4. Ved fastsættelse af regler efter stk. 2 og 3 skal det især sikres, at bedriften indrettes og drives på en sådan måde,
1) at dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov tilgodeses i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, herunder at de sikres adgang til foder og drikke samt beskyttelse mod vejrliget,
2) at det forebygges, at der sker spredning af husdyrsygdomme til husdyr eller til den fritlevende vildtbestand, og
3) at bedriften er sådan indrettet, at det opdrættede vildt ikke kommer i kontakt med den fritlevende vildtbestand.
§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med opdræt af vildt, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus i vildtopdræt.
§ 6. Opdrættet vildt må kun udsættes, hvis det må forventes at være i stand til at overleve i naturen.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om transport og aflivning af opdrættet vildt.
§ 7. Opdrættet vildt betragtes som husdyr, så længe det er i menneskelig varetægt.
Stk. 2. Mærkede hjortedyr, som undslipper fra en bedrift med opdræt af hjorte, betragtes som vildtlevende, hvis de har været undsluppet i mere end 2 måneder. Tilsvarende gælder afkom, der følger moderdyret.
§ 8. Enhver, der opdrætter vildt, kan pålægges helt eller delvis at afholde udgifterne ved tilsyn eller kontrol, der udføres i henhold til loven. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, registreringer og undersøgelser inden for lovens område.
Stk. 3. Der er udpantningsret for de beløb, der opkræves i henhold til stk. 1 og 2.
§ 9. Landbrugsministeren kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og regler fastsat med hjemmel i loven.
§ 10. Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelse af opgaver i henhold til loven eller til regler fastsat med hjemmel heri, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v.
Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 11. Opdrættere af vildt skal vederlagsfrit stille nødvendig bistand til rådighed ved undersøgelser og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.
§ 12. Dyrehaver med hjorte kan efter ansøgning fra ejeren af landbrugsministeren helt eller delvis undtages fra lovens regler eller fra regler fastsat i medfør heraf. Landbrugsministeren kan knytte særlige vilkår til en sådan undtagelse.
§ 13. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.
§ 14. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Økonomiske Fælleskabs forordninger om forhold, som er omfatttet af denne lov.
§ 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
1) overtræder § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1,
2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 2 og 9 eller
3) undlader at stille bistand til rådighed efter § 11.
Stk. 2. Sagerne behandles som politisager. Reglerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af regler i forskrifterne.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold ophæves.
Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser i henhold til denne lov.
Stk. 4. Overtrædelser af regler, der i medfør af stk. 3 forbliver i kraft, straffes med bøde. Reglæerne i § 15, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Enhver, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt opdræt af vildt, og som ikke er registreret efter lov nr. 224 af 22. april 1987 om hjortehold, skal have anmeldt dette til landbrugsministeren inden den 1. april 1993.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1992
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Laurits Tørnæs