Gelex

1996 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET

GældendeVersion 1997-06-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00152@1997-06-13/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at iværksætte en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af landbrugs- og fiskeriprodukter af særlig høj kvalitet.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter, hvilke produkter der er omfattet af mærkningsordningen.

Stk. 2. For det enkelte produkt omfattet af mærkningsordningen skal der opstilles objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 3. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af mærkningsordningen, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er produceret og tilberedt eller dyret opvokset i overensstemmelse med de i medfør af loven fastsatte regler og krav.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af mærkningsordningen, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med de under denne mærkningsordning gældende krav.

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at fremstille eller forhandle produkter omfattet af mærkningsordningen.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af mærkningsordningen.

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkningen af de af mærkningsordningen omfattede produkter. Det kan herunder bestemmes, at bestemte varebetegnelser er forbeholdt sådanne produkter.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader udarbejde et logo, som kan stilles til rådighed for mærkningsordningen. Ministeren kan fastsætte regler for brugen af logoet.

Stk. 3. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte varebetegnelser og det i stk. 2 nævnte logo på produkter, der hidrører fra virksomheder eller primærproducenter, der ikke er tilsluttet mærkningsordningen, og på produkter, der ikke opfylder de for pågældende produkter opstillede kvalitetskrav, er forbudt. Det er ligeledes forbudt at anvende omhandlede varebetegnelse og logo eller andre varebetegnelser og symboler, der kan forveksles med disse, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, forarbejdning m.v. af produktet.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler, krav, betingelser m.v. overholdes.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og de i medfør af loven fastsatte regler.

§ 6. Til at bistå ved administrationen af mærkningsordningen og ved fastsættelse af regler i henhold til loven nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et fødevarekvalitetsudvalg.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger formanden for udvalget og udnævner de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra de berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige Fødevarekvalitetsudvalget til at træffe afgørelser i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over udvalgets afgørelser, herunder regler om at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, at ministeren kan ændre afgørelser, uden at der foreligger klage.

§ 8. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet mærkningsordningen, afholder udgifterne ved ordningen.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om betaling af udgifter til dækning af de med administrationen af mærkningsordningen forbundne udgifter.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling for kontrollen og tilsynet og om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, anmeldelser og tilmeldinger.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt om betaling af renter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 2 og 3 omhandlede beløb.

Stk. 5. Der er udpantningsret for de i stk. 2-4 nævnte beløb.

§ 9. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet), kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder regler om at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder regler om at afgørelsen ikke kan indbringes for andre administrative myndigheder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om privates medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og om klage over afgørelser truffet af disse.

§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under mærkningsordningen opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra ordningen.

§ 12. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

iværksætte en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og

afsætning af landbrugs- og fiskeriprodukter af særlig høj kvalitet.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter hvilke produkter, der er omfattet af mærkningsordningen.

Stk. 2. For det enkelte produkt omfattet af mærkningsordningen skal der opstilles objektive kvalitetskriterier, der fastlægger krav til produktion, forarbejdning m.v. Disse krav skal ligge ud over de krav, som gælder i henhold til lovgivningen i øvrigt.

Stk. 3. Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af mærkningsordningen, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er produceret og tilberedt, eller dyret opvokset, i overensstemmelse med de i medfør af loven fastsatte regler og krav.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af mærkningsordningen, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med de under denne mærkningsordning gældende krav.

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om godkendelse og anmeldelse af virksomheder, der ønsker at fremstille eller forhandle produkter omfattet af mærkningsordningen.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af mærkningsordningen.

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om mærkningen af de af mærkningsordningen omfattede produkter. Det kan herunder bestemmes, at bestemte varebetegnelser er forbeholdt sådanne produkter.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri lader udarbejde et logo, som kan stilles til rådighed for mærkningsordningen. Ministeren kan fastsætte regler for brugen af logoet.

Stk. 3. Anvendelse af de i stk. 1 nævnte varebetegnelser og det i stk. 2 nævnte logo på produkter, der hidrører fra virksomheder eller primærproducenter, der ikke er tilsluttet mærkningsordningen, og på produkter, der ikke opfylder de for pågældende produkter opstillede kvalitetskrav, er forbudt. Det er ligeledes forbudt at anvende omhandlede varebetegnelse og logo eller andre varebetegnelser og symboler, der kan forveksles med disse, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, forarbejdning m.v. af produktet.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol og tilsyn med, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler, krav, betingelser m.v. overholdes.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses nødvendige for at sikre overholdelsen af loven og de i medfør af loven fastsatte regler.

§ 6. Til at bistå ved administrationen af mærkningsordningen og ved fastsættelse af regler i henhold til loven nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri et Fødevarekvalitetsudvalg.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger formanden for udvalget og udnævner de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra de berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige Fødevarekvalitetsudvalget til at træffe afgørelser i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over udvalgets afgørelser, herunder regler om at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, at ministeren kan ændre afgørelser, uden at der foreligger klage.

§ 8. De virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet mærkningsordningen, afholder udgifterne ved ordningen.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om betaling af udgifter til dækning af de med administrationen af mærkningsordningen forbundne udgifter.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling for kontrollen og tilsynet og om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder godkendelser, anmeldelser og tilmeldinger.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt om betaling af renter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 2 og 3 omhandlede beløb.

Stk. 5. Der er udpantningsret for de i stk. 2-4 nævnte beløb.

§ 9. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet), kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder regler om at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelsen af opgaver efter loven. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder regler om at afgørelsen ikke kan indbringes for andre administrative myndigheder.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om privates medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og om klage over afgørelser truffet af disse.

§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under mærkningsordningen opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra ordningen.

§ 12. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med henblik på at undersøge mulighederne for gennem etableringen af

en frivillig mærkningsordning at fremme produktion og afsætning af

fødevarer af høj kvalitet nedsatte landbrugs- og fiskeriministeren i

juli 1995 et udvalg med repræsentanter fra en bred kreds af

forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder. Dette

kvalitetsmærkningsudvalg fremlagde i »Rapport om en frivillig

mærkningsordning«, 31. oktober 1995, og »Koncept til en frivillig

kvalitetsmærkningsordning«, juli 1996, resultatet af udvalgets

drøftelser.

Regeringen finder det mest hensigtsmæssigt, at der etableres et samlet lovgivningsmæssigt grundlag for at iværksætte den kvalitetsmærkningsordning, som er beskrevet i ovennævnte »Koncept til en frivillig kvalitetsmærkningsordning«. Formålet med nærværende lovforslag er at skabe dette lovgivningsmæssige grundlag.

Lovforslaget omfatter alle fødevarer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Desuden vil andre landbrugs- og fiskeriprodukter, såsom foderstoffer, også kunne omfattes af mærkningsordningen.

Som foreslået af kvalitetsmærkningsudvalget er det hensigten med hjemmel i lovforslaget at etablere en frivillig mærkningsordning, der i første omgang omfatter svine-, okse- og kalvekød til og med hakket kød, men som gradvist udvides til at omfatte flere produktkategorier, herunder også forarbejdede produkter.

For de produkter, som omfattes af mærkningsordningen, skal der fastlægges krav til alle led i produktion og omsætning. Kravene skal ligge ud over de i henhold til den almindelige lovgivning gældende krav, og de skal fastlægges ud fra de hensyn, som forbrugerne har særlig og umiddelbar interesse i at få tilgodeset.

Som fremhævet af mærkningsudvalget tilsiger ønsket om enkelhed, gennemskuelighed og kontrollerbarhed i mærkningsordningen, at udvalgte karakteristika ved produktionsforholdene kommer til at udgøre det væsentligste grundlag for ordningen. Ved produktionsforhold forstås samtlige de forhold, som produkterne er produceret, forarbejdet og håndteret under i alle led fra jord til bord eller fra vand til mand. Disse mange forhold i form af anvendte produktionsmetoder og andre produktionsomstændigheder i både primærproduktion og forarbejdningssektor har betydning for miljøet, dyrevelfærden, arbejdsmiljøet, produkternes mikrobiologiske kvalitet og »renhed« i øvrigt, spisekvaliteten, næringsindholdet m.v.

Forbrugernes tillid til, at produkterne reelt lever op til de højere kvalitetskrav, er en af de væsentligste forudsætninger for, at der gennem mærkningsordningen skabes grundlag for afsætning af de af mærkningsordningen omfattede produkter til en højere pris. Som påpeget af mærkningsudvalget er det derfor afgørende, at der som led i ordningen bliver etableret en kontrol, der såvel her i landet som på eksportmarkederne accepteres som uafhængig, effektiv og troværdig. Da alle ekstra omkostninger forbundet med ordningen, skal dækkes af den merpris, som produkterne kan opnå, er det imidlertid også væsentligt, at kontrollen bliver tilrettelagt på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Det er derfor hensigten at basere den løbende kontrol på virksomhedernes og primærproducenternes egenkontrol eller kvalitetsstyringssystemer, medens de offentlige kontrolmyndigheder skal føre tilsyn med egenkontrollen og kvalitetsstyringen, og de vil dermed være garanter for mærkningsordningens troværdighed. Det offentlige tilsyn med ordningen skal være brugerfinansieret, og det skønnes, at det er økonomisk mest hensigtsmæssigt at lade tilsynet udføre af de myndigheder, som i henhold til anden lovgivning allerede har kontrollen med de pågældende primærproducenter og virksomheder. Dette omfatter bl.a. de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder, Plantedirektoratet, kredsdyrlægerne og veterinærkontrollen på kødvirksomheder.

For at sikre at det nødvendige indgående kendskab til forbrugernes forventninger, produktions- og afsætningsforhold og den almindelige offentlige regulering på området bliver inddraget ved etablering og administration af mærkningsordningen, agtes der nedsat et permanent udvalg, Fødevarekvalitetsudvalget, sammensat af medlemmer udpeget af fødevareministeren efter indstilling fra de relevante forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder. Det er hensigten, at udvalget i første omgang bliver nedsat med repræsentanter for de organisationer og myndigheder, som var involveret i mærkningsudvalgets arbejde. Som følge af at der forventes inddraget andre produkter under mærkningsordningen, vil der skulle ske en revurdering af Fødevarekvalitetsudvalgets sammensætning således, at det sikres repræsentation af alle relevante organisationer og myndigheder.

Den løbende administration af ordningen samt varetagelsen af sekretariatsfunktionerne for udvalget agtes henlagt til Veterinærdirektoratet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Som nævnt agtes den løbende administration og sekretariatsfunktionerne for Fødevarekvalitetsudvalget henlagt til Veterinærdirektoratet. Det vil først være muligt endeligt at vurdere omfanget af disse opgaver, når ordningen har været gennem en etableringsfase. Desuden vil der i forbindelse med etableringen af ordningen skulle udføres en række arbejdskrævende opgaver såsom fastlæggelse af retningslinier for kontrol og tilsyn til sikring af en ensartet anvendelse af ordningen i hele landet.

Udgifterne ved tilsyn med ordningen vil blive søgt dækket ved opkrævning dels af gebyrer for godkendelse, anmeldelse og tilmelding, dels af en mængderelateret afgift for de produkter, som omsættes under mærkningsordningen.

For nærværende skønnes arbejdsbelastningen ved den løbende administration af ordningen og ved varetagelsen af sekretariatsfunktionerne for Fødevarekvalitetsudvalget at svare til 2 årsværk. Derudover skønnes etableringen af ordningen at indebære en øget arbejdsbelastning på 1 årsværk.

Udover de sammenlagt 3 årsværk med dertil hørende lønsum på 0,9 mill. kr. årligt skønnes administrationen af ordningen at medføre en årlig udgift på 0,6 mill. kr. samt en engangsudgift til etablering i forbindelse med iværksættelse af ordningen på 1,0 mill. kr.

Det er hensigten, at alle udgifter forbundet med ordningen skal være brugerfinansieret, således også på længere sigt udgifterne til sekretariatsbetjening og den løbende administration. Der kan på nuværende tidspunkt ikke skønnes over gebyrernes størrelse.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for amter. Der kan ikke på indeværende tidspunkt skønnes over de økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, idet det dog bemærkes, at de kommunale levnedsmiddelkontrolenheders udgifter ved tilsyn m.v. er forudsat fuldt indtægtsdækket.

EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen efter reglerne i direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med forslaget etableres en mærkningsordning med henblik på at fremme produktion og afsætning af landbrugs- og fiskeriprodukter og fødevarer af høj kvalitet. Gennem mærkningsordningen skabes grundlag for afsætning af de af ordningen omfattede produkter til en højere pris.

Miljømæssige konsekvenser

Der er for nærværende ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere omfanget af de miljømæssige virkninger af forslaget.

Følgende organisationer m.v. er hørt over lovforslaget:

Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune

Kommunernes Landsforening

Sammenslutningen af miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder i Danmark

Dansk Standard

Kødbranchens Fællesråd

Landsforeningen Danske Svineproducenter

Danske Mejeriers Fællesorganisation

Organisationen Danske Slagterier

Dansk Industri

Forbrugerrådet

Landbrugsraadet

Dansk Familielandbrug / Husmandsforeningerne

De danske Landboforeninger

Dansk Erhvervsjordbrug

Det Danske Fjerkræråd

Det danske Handelskammer

Dansk Varefakta Nævn

Margarine Industriens Sammenslutning, MIFU

Iskremindustriens Sammenslutning

Foreningen Fiskebranchen

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere

Danmarks Fiskeriforening

Organisationen Dansk Aquakultur

Danmarks Røgeriejerforening

Dansk Dambrugerforening

Sammenslutningen af danske Ørredeksportører

Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening

Danmarks Fiskeindustri- og eksportforening

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Erhvervsfrugtavl

Danmarks Frugthandlere

Bager- og Konditormestre i Danmark

Brancheforeningen af Kage- og Biscuitfabrikker

Chokolade- og Konfektureindustriens Brancheforening

Foreningen af danske Handelsmøller

Bryggeriforeningen

Helsebranchens Leverandørforening, Sekretariatet

Kødindustriens Fabrikantforening

Danske Slagtermestres Landsforening

De Samvirkende Købmandsforeninger

Foreningen til Dyrenes beskyttelse

Den Danske Dyrlægeforening

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Landsforeningen Økologisk Jordbrug

Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug

Økologisk Landscenter

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Specialarbejderforbundet i Danmark

Det danske Gastronomiske Akademi

Eurotoques

Dansk Supermarked

FDB

NOAH's Sekretariat

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Bestemmelsen giver fødevareministeren mulighed for at etablere en frivillig kvalitetsmærkningsordning for udvalgte landbrugs- og fiskeriprodukter.

Til § 2 Til stk. 1

Det er primært hensigten at lade ordningen omfatte fødevarer, idet den i første omgang alene påtænktes at skulle finde anvendelse for svine-, okse- og kalvekød, men gradvist udvides til at omfatte flere produktkategorier, herunder forarbejdede produkter.

Til stk. 2

Som nævnt under de almindelige bemærkninger skal der for de produkter, som omfattes af mærkningsordningen, fastlægges krav til alle led i produktion og omsætning, som ligger over de i henhold til den almindelige lovgivning gældende krav. Da det er hensigten at etablere en dynamisk ordning, vil kravene inden for den enkelte produktkategori løbende kunne tilpasses ændringer i forbrugernes forventninger, produktions- og afsætningsforhold og den almindelige offentlige regulering.

Som nævnt påtænkes mærkningsordningen i etableringsfasen at omfatte svine-, okse- og kalvekød. For disse produkter er det hensigten at opstille kvalitetskriterier, der som udgangspunkt indebærer krav inden for områderne dyrevelfærd, vækstfremmere og andre fodertilsætninger, spisekvalitet, mikrobiologisk kvalitet, mærkning, emballage og arbejdsmiljø.

I takt med at ordningen udvides til at omfatte andre produktkategorier såsom konsumfisk, fjerkræ, frugt og grønt vil arten af kvalitetskriterier ligeledes skulle fastlægges for disse produktkategorier. Dette vil eksempelvis kunne omfatte krav til fangst- eller dyrkningsmetoder og for forarbejdede produkter regler for sammensætning, næringsværdi, brug af tilsætningsstoffer og forarbejdningsmetoder.

Som nævnt under bemærkningerne til § 6, er det hensigten, at Fødevarekvalitetsudvalget skal bistå ministeren ved fastlæggelsen af de omtalte krav.

Til stk. 3

I overensstemmelse med de gældende fællesskabsretlige regler vil mærkningsordningen være åben for dyr og produkter, som importeres.

For at kunne omfattes af mærkningsordningen skal de importerede dyr og produkter leve op til de krav, som er fastlagt inden for ordningen. Da kontrolsystemerne ikke er opbygget på samme måde i alle lande, vil det ikke kræves, at importerede dyr eller produkter, som ønskes omfattet af mærkningsordningen, skal være underlagt et bestemt kontrolsystem. Dette indebærer, at det i en ansøgning om at få optaget importerede dyr eller produkter i ordningen skal dokumenteres, at der er etableret en kontrol, som lever op til kravene om troværdighed, uafhængighed og effektivitet.

Importører af dyr eller produkter omfattet af mærkningsordningen vil som øvrige virksomheder skulle godkendes og er således omfattet af kravene til egenkontrol. Dette indebærer, at det skal sikres, at de importerede dyr eller produkter til stadighed opfylder samtlige krav, herunder kravene til mikrobiologisk kvalitet, og at importøren skal kunne dokumentere dette over for tilsynet.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver fødevareministeren mulighed for at godkende, at produkter omfattet af ækvivalerende ordninger i udlandet kan blive markedsført under mærkningsordningen.

Til § 3 Til stk. 1

Det er hensigten, at virksomheder, som ønsker at blive omfattet af mærkningsordningen, skal ansøge om godkendelse under ordningen. Sammen med den relevante offentlige tilsynsmyndighed skal det vurderes, om virksomheden opfylder de gældende krav under ordningen, herunder om det af virksomheden opstillede kvalitetsstyrings- eller egenkontrolprogram lever op til de fastlagte kontrolprincipper.

For virksomheder, der alene hakker, udskærer eller emballerer i detailledet, påtænkes der etableret en simplificeret godkendelsesprocedure svarende til den anmeldelse, som anvendes på økologi-området.

I forbindelse med godkendelsen skal der i samarbejde med tilsynsmyndigheden fastlægges retningslinierne for det offentlige tilsyn med virksomhedens egenkontrol inden for området.

Til stk. 2

For primærproducenter såsom landmænd og fiskere er det hensigten at etablere en tilmeldingsordning, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1.

Til § 4 Til stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, hvorledes det af mærkningen må fremgå, at et produkt er omfattet af mærkningsordningen. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at beskytte bl.a. betegnelser, som knyttes til det logo, som skal udarbejdes.

Til stk. 2

Som erfaringerne fra økologi-området viser, vil anvendelsen af et markant og entydigt logo bidrage væsentligt til at fremme afsætningen. Det er derfor hensigten at stille det logo, som fødevareministeren har under udarbejdelse, til rådighed for mærkningsordningen.

Til stk. 3

Forbudet mod misbrug og vildledende anvendelse af de reserverede betegnelser og det til ordningen knyttede logo gælder uanset om den pågældende er tilsluttet ordningen eller ej. Forbudet gælder såvel for de reserverede betegnelser og logoet som for betegnelser og mærker, som indebærer en oplagt risiko for vildledning af forbrugerne.

Til § 5 Til stk. 1

Som nævnt under almindelige bemærkninger er det hensigten at basere den løbende kontrol på virksomhedernes og primærproducenternes egenkontrol eller kvalitetsstyringssystemer, medens de offentlige kontrolmyndigheder skal føre tilsyn med kontrollen.

For primærproducenter, som ønsker at blive omfattet af mærkningsordningen, er det tanken at fastlægge en egenkontrol, således at den enkelte primærproducent ikke vil skulle ansøge om individuel godkendelse af et egenkontrolprogram, men kan nøjes med at tilmelde sig ordningen og dermed forpligte sig til at etablere den fastlagte egenkontrol. Som alternativ vil der blive åbnet mulighed for, at primærproducenter kan anvende kvalitetsstyringssystemer, der eksempelvis er etableret af en virksomhed eller en branche. Dette vil forudsætte, at det pågældende kvalitetsstyringssystem giver samme sikkerhed, som den opstillede egenkontrolmodel.

For virksomheder, som ønsker at blive omfattet af ordningen, er det alene hensigten at fastlægge principperne for egenkontrollen, og den enkelte virksomhed vil i forbindelse med ansøgning om godkendelse under ordningen skulle beskrive, hvorledes egenkontrollen vil blive udført på den pågældende virksomhed.

Den tilsynsfunktion, som de offentlige kontrolmyndigheder skal udføre, indebærer, at de skal medvirke ved godkendelsen af egenkontrollen og ved fastlæggelsen af omfanget af det efterfølgende tilsyn. Omfanget af tilsynet, herunder tilsynsfrekvensen, vil blive fastlagt ud fra en konkret behovsvurdering, hvor hensynet til ordningens troværdighed sammen med omfang og tilrettelæggelse af virksomhedernes og primærproducenternes egenkontrol samt størrelsen af produktionen hos den enkelte vil være de afgørende elementer.

Til stk. 2

Bestemmelsen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer, at et vareparti ikke lever op til de under mærkningsordningen fastsatte krav. I sådanne tilfælde vil der kunne nedlægges forbud mod markedsføring af det pågældende vareparti som omfattet af mærkningsordningen.

Til § 6 Til stk. 1

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, påtænkes der nedsat et permanent udvalg, Fødevarekvalitetsudvalget, som skal bistå fødevareministeren ved etableringen og administrationen af mærkningsordningen.

Udvalget påtænkes bl.a. at få opgaver inden for følgende områder:

a udvælgelse af nye produktkategorier, som ønskes inddraget under kvalitetsmærkningsordningen,

a indstilling til ministeren af forslag til kvalitetsparametrene for nye produktkategorier under ordningen samt justering af eksisterende kvalitetsparametre,

a indstilling til ministeren af forslag til regler for godkendelse af ansøgninger om optagelse i ordningen,

a indstilling til ministeren af forslag til retningslinier for administrationen af sanktioner og for offentliggørelse,

a udarbejdelse af forslag til retningslinier for markedsføring af ordningen,

a at følge af og løbende vurdere ordningen, dens anvendelse og succes,

a indstilling til ministeren af forslag til retningslinier for finansiering af ordningen,

a udarbejdelse af indstillinger til ministeren om sanktionsbestemmelser og

a påpegning af behov for forskningsmæssige tiltag, hvor dette er af betydning for ordningen.

Fødevarekvalitetsudvalget vil desuden kunne fungere som forum for samarbejde mellem de involverede organisationer og myndigheder samt være rådgivende for fødevareministeren i relation til andre initiativer til fremme af produktion og afsætning af landbrugs- og fiskeriprodukter af høj kvalitet.

Til stk. 2

Der påtænkes udpeget en formand for Fødevarekvalitetsudvalget, som er uafhængig af de i udvalget repræsenterede organisationer. Udvalgets øvrige medlemmer vil blive udnævnt af fødevareministeren efter indstilling fra de relevante forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, er det hensigten, at udvalget i første omgang bliver nedsat med repræsentanter for de organisationer og myndigheder, som var involveret i mærkningsudvalgets arbejde. Som følge af at der forventes inddraget andre produkter under mærkningsordningen, vil der skulle ske en revurdering af Fødevarekvalitetsudvalgets sammensætning.

Til stk. 3

Det er hensigten at fastlægge udvalgets forretningsorden således, at de forskellige interesser, som vil være repræsenteret i udvalget, sikres en balanceret indflydelse på udvalgets arbejde. Det er desuden hensigten, at der i forretningsordenen tages højde for, at eksempelvis fastlæggelse af produktspecifikke krav ikke vil have umiddelbar interesse for en del af udvalgets medlemmer.

Bestemmelsen giver desuden fødevareministeren hjemmel til at træffe afgørelse om sekretariatsbetjeningen af Fødevarekvalitetsudvalget, herunder fastsætte regler om placering og organisatorisk opbygning af sekretariatsfunktionen. Som nævnt under de almindelige bemærkninger, er det for nærværende hensigten, at Veterinærdirektoratet skal varetage sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Til § 7 Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at bemyndige Fødevarekvalitetsudvalget til at træffe afgørelser inden for lovens område samt til at fastsætte rammerne for udøvelsen af denne kompetence.

Til § 8 Til stk. 1

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal de med mærkningsordningen forbundne udgifter afholdes af de virksomheder og primærproducenter, som er tilsluttet ordningen.

Det offentlige tilsyn med ordningen skal således være brugerfinansieret.

Til stk. 2

I overensstemmelse med stk. 1 vil udgifterne ved de offentlige myndigheders tilsyn med primærproducenter og virksomheder være fuldt indtægtsdækket. Ved i videst muligt omfang at lade tilsynet under mærkningsordningen ske i tilknytning til allerede eksisterende offentlig kontrol vil det blive tilstræbt at minimere udgifterne ved dette tilsyn.

Udgifterne ved bl.a. de offentlige myndigheders behandling af ansøgninger om godkendelse samt anmeldelser og tilmeldelser vil tilsvarende blive fuldt gebyrfinansierede.

Til stk. 3

Det er hensigten at finansiere de generelle udgifter, som er forbundet med ordningen, ved at fastsætte en mængderelateret afgift for de produkter, som omsættes under mærkningsordningen.

Til § 9 Tilsvarende bestemmelser findes i kødloven, mælkeproduktloven og lov om æg og ægprodukter.

Til § 10 Under hensyn til mærkningsordningens karakter af en frivillig ordning, skønnes det tilstrækkeligt, at der er mulighed for at pålægge bødestraf for misbrug eller vildledende anvendelse af de reserverede betegnelser og logoet.

Til § 11 Bestemmelsen giver hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder eller producenter tilsluttet mærkningsordningen, som ikke overholder de fastsatte krav eller andre betingelser, kan udelukkes midlertidigt eller permanent fra ordningen. Fødevarekvalitetsudvalget forudsættes hørt, inden der træffes afgørelse i principielle sager og i sager om permanent udelukkelse.

Skriftlig fremsættelse

Fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen):

Herved har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:

Forslag til lov om fødevarekvalitet.

(Lovforslag nr. L 152).

Forslaget giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri adgang til at iværksætte en frivillig mærkningsordning til fremme af produktion og afsætning af udvalgte landbrugs- og fiskeriprodukter af særlig høj kvalitet.

Lovforslaget omfatter alle fødevarer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Desuden vil andre landbrugs- og fiskeriprodukter, såsom foderstoffer, også kunne omfattes af mærkningsordningen.

For de produkter, som omfattes af mærkningsordningen, skal der i medfør af loven fastlægges krav til alle led i produktion og omsætning. Disse krav skal ligge ud over de i henhold til den almindelige lovgivning gældende krav, og de skal fastlægges ud fra de hensyn, som forbrugerne har særlig og umiddelbar interesse i at få tilgodeset.

For at sikre at det nødvendige indgående kendskab til forbrugernes forventninger, produktions- og afsætningsforhold og den almindelige offentlige regulering på området bliver inddraget ved etablering og administration af mærkningsordningen, agtes der nedsat et permanent udvalg, Fødevarekvalitetsudvalget, sammensat af medlemmer udpeget af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter indstilling fra de relevante forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder. Fødevarekvalitetsudvalget skal bistå ministeren ved bl.a. fastlæggelsen af kvalitetskriterier og krav for produkter omfattet af mærkningsordningen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de dertil knyttede bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1997-06-13