Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00154@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til: »§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og § 7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4,».

4. I § 10, stk. 3, ændres »lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten« til: »lov om Arbejdsretten«.

5. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

6. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§ 152 b, stk. 1«.

7. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 15-19« til: »§ 15, § 16, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, § 19«.

8. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

9. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts

1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196

af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

§ 1 1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til: »§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3 , der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og § 7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4,».

4. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

5. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§ 152 b, stk. 1«

6. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§15-19« til: »§§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18 og 19«.

7. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

8. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som

ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27.

december 1996.

I relation til lovens vedtagelse i 1975 henvises til Folketingstidende 1973-74 (2. samling), FF sp. 7827-7830 og Tillæg A sp. 3239-3346, Folketingstidende 1974-75 (1. samling), FF sp. 1019-1021, FF sp. 2273-2296 og Tillæg A sp. 1251-1352, Folketingstidende 1974-75 (2. samling), FF sp. 78-79, FF sp. 595-610, Tillæg A sp. 993-1094 og Tillæg B sp. 1697-1866, samt Folketingstidende 1975-76, FF sp. 59-60, FF sp. 382-383, FF sp. 3033-3110, FF sp. 3261-3274, Tillæg A sp. 65-166, Tillæg B sp. 161-284 og Tillæg C sp. 85-110. Øvrige relevante henvisninger fremgår af bemærkningerne neden for til de enkelte elementer i forslaget.

Forslaget består af følgende fire elementer:

1. Organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

a. Lovforslaget åbner mulighed for, at arbejdsmiljølovens § 6 og § 7, stk. 1, om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan fraviges ved aftale under nærmere af arbejdsministeren fastsatte vilkår.

Formålet med lovforslaget er at give mulighed for en større fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, for derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.

Arbejdsmiljørådet udarbejdede i 1994 en rapport med et perspektivoplæg om udviklingen af sikkerhedsorganisationsområdet frem til år 2000. Rapporten indeholder bl.a. anbefalinger til, hvorledes der kan ske en fremtidig styrkelse og effektivisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne. Det anbefales bl.a. at give mulighed for en større fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde samt at brancheorientere og forbedre uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer. Rapportens anbefalinger er vedlagt lovforslaget som bilag (SIO-perspektivudvalgets anbefalinger).

Ved en ændring i 1971 af den tidligere lov om almindelig arbejderbeskyttelse blev principperne for den nuværende organisering af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde fastlagt. Disse principper blev uændret videreført i arbejdsmiljøloven i 1975.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovændringen i 1971, at man ikke fortsat burde stille krav om, at sikkerhedsrepræsentanterne skulle vælges blandt tillidsmændene, idet tillidsmandsordningen og sikkerhedsrepræsentantordningen ikke burde kædes så nøje sammen, at der ikke var mulighed for at vælge sikkerhedsrepræsentanter uden for tillidsmændenes kreds, jf. Folketingstidende 1970-71, Tillæg A, sp. 2158-59.

Reglerne om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er senest ændret med lov nr. 177 af 14. april 1993, der muliggjorde sikkerhedsorganisationens varetagelse af opgaver vedrørende miljøbeskyttelse i direkte tilknytning til virksomhederne, jf. Folketingstidende 1992-93 FF, sp. 4581, 5455-5464, 7428 og 7589, Tillæg A, sp. 6427-6432, Tillæg B, sp. 993-994 og tillæg C, sp. 929-930.

b. Efter arbejdsmiljøloven foreligger der ikke mulighed for ved aftale at organisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde på anden måde end angivet i lovens § 6 og § 7, stk. 1. Fravigelser kan alene ske ved dispensationer efter lovens § 8, stk. 3, (som efter forslaget bliver § 8, stk. 6).

Med lovændringen og deraf følgende detailregler åbnes der mulighed for, at der på nærmere vilkår fastsat af arbejdsministeren kan indgås aftaler om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 6 og § 7, stk. 1, skal være at styrke og effektivisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, jf. SIO-perspektivudvalgets anbefalinger, bl.a. pkt. 5 og 9.

Efter forslaget fastsætter arbejdsministeren administrative regler om, under hvilke vilkår de almindelige krav til organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som de er formuleret i lovens § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges ved aftale.

Der skal efter forslaget foreligge aftale herom på to niveauer: Både en rammeaftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, og en konkret aftale på virksomhedsniveau.

Virksomhederne får herefter bl.a. mulighed for at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedens, branchens eller sektorens struktur. Virksomhederne kan endvidere få mulighed for på det organisatoriske plan at styrke samarbejdet mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen. Der er i denne forbindelse ikke tilsigtet nogen ændring i de eksisterende principper for de ansattes ret til at vælge eller blive valgt til sikkerhedsrepræsentanter.

Der er med lovændringen ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter mod afskedigelse eller anden forringelse af deres vilkår, i reglerne om ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationens medlemmer, arbejdsledere og øvrige arbejdstagere, eller i disse parters status i en ændret sikkerhedsorganisationsstruktur. Der er endvidere ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om, at sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have den fornødne tid til funktionsvaretagelsen.

Endelig indebærer lovforslaget en konsekvensrettelse af § 8, stk. 3. Det fremgår således af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, artikel 7, stk. 2, og direktivets præambel, at det ikke er muligt at dispensere fra beskyttelsen af sikkerhedsrepræsentanter, som er indeholdt i lovens § 10, stk. 2.

2. Hjemmel til at ophæve gældende gebyrbestemmelser

Formålet med forslaget om at ændre § 74, stk. 3, er at skabe hjemmel til helt eller delvist at kunne ophæve de særlige regler om opkrævning af gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende arbejdsmiljølovs § 74, stk. 3.

Den nuværende bestemmelse har ikke været ændret siden den nugældende arbejdsmiljølovs vedtagelse i 1975, jf. henvisningerne hertil i indledningen.

3. Strafansvar for juridiske personer (ændring af arbejdsmiljølovens

§ 86)

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fastsat regler om strafansvar for juridiske personer. Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1996, bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar. Det blev ved lovens vedtagelse forudsat, at bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer generelt affattes ens i særlovgivningen efter Justitsministeriets model. Der henvises til Folketingstidende 1995-96 FF s. 3623, FF s. 3994-3998, FF s. 6630, FF s. 6745-6746, Tillæg A s. 4050, Tillæg B s. 784 og Tillæg C s. 720.

Forslaget til ændring af § 86 er således en konsekvens af de nye regler i straffeloven om juridiske personers strafansvar.

Efter straffelovens § 26, stk. 2, gælder strafansvaret for juridiske personer også for enkeltmandsejede virksomheder, der i deres størrelse og organisationsform kan sidestilles med aktieselskaber, anparts- og andelsselskaber og interessentskaber.

Indtil den foreslåede ændring af arbejdsmiljølovens § 86 træder i kraft, er der ifølge bemærkningerne til den vedtagne ændring af straffelovens kapitel 5 mulighed for at bruge straffelovens kapitel 5 som hjemmel for straffesager vedrørende overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljølovens § 86 er ændret en gang siden lovens vedtagelse i 1975, idet der ved en ændring i 1987 blev indført bødeansvar for staten og kommunerne. Der henvises her til Folketingstidende 1986-87, FF sp. 5112-5113, FF sp. 6419-6426, FF sp. 10127-10130, FF sp. 10382-10383, Tillæg A sp. 2959-2968, Tillæg B sp. 719-722 og Tillæg C sp. 397-398.

4. Ordensmæssige ændringer

Forslaget indeholder forskellige mindre ordensmæssige ændringer.

Forslaget har været til udtalelse i Arbejdsmiljørådet og i organisationer uden for Arbejdsmiljørådet, der har vist interesse for forslaget. Forslaget har endvidere været til høring i Justitsministeriet, Finansministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet og Indenrigsministeriet.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v. Forslaget skønnes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget om at ændre § 74 kan få erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis bemyndigelsen giver sig udslag i konkrete initiativer til at afskaffe gebyrer. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Bortset fra konsekvensændringen i lovforslagets § 1, nr. 3, indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i § 1, nr. 2, (den foreslåede ændring af § 8).

Til nr. 2

Efter forslagets § 8, stk. 3, kan arbejdsmiljølovens § 6 og § 7, stk. 1, - under de af arbejdsministeren efter stk. 4 fastsatte vilkår - fraviges ved aftale.

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 6 og § 7, stk. 1, skal være at styrke og effektivisere virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Der skal være indgået en aftale på to niveauer:

For det første en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem som de samme parter bemyndiger hertil.

For det andet - inden for rammerne af førstnævnte aftale - en aftale på virksomheder mellem en arbejdsgiver og dennes ansatte, herunder eventuelle ledere. Aftalen kan vedrøre hele virksomheden eller dele heraf. »En del af virksomheden« kan bl.a. være en afdeling eller et arbejdsområde, jf. lovens § 6, stk. 2. Aftalen forudsættes kun indgået mellem arbejdsgiveren og de ansatte i den del af virksomheden, som aftalen vedrører.

Eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser eller lignende for indgåelse af lokale aftaler kan danne udgangspunkt for sådanne aftaler.

Aftalen på virksomhedsniveau skal sikre, at organiseringen af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer virksomhedernes arbejde hermed. Aftalen skal være skriftlig, forefindes i og være tilgængelig for de ansatte på virksomheden. Aftalen bør som minimum sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen. Endvidere bør aftalen indeholde en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at opnå det tilsigtede, ligesom aftalen bør angive en procedure for gennemførelse og opfølgning på virksomheden. Endelig bør det også fremgå af aftalen, hvordan den ændres.

Efter forslagets § 8, stk. 4, bemyndiges arbejdsministeren til at udstede regler om, under hvilke vilkår lovens § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges ved aftale, jf. stk. 3. Vilkårene for at fravige lovens § 6 og § 7, stk. 1, vil følge anbefalingerne i Arbejdsmiljørådets SIO-perspektivrapport fra 1994, som er vedlagt forslaget som bilag.

De administrative regler vil bl.a. indeholde bestemmelser om, at uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer skal tilpasses de arbejdsmiljømæssige og strukturelle forhold inden for den enkelte branche eller sektor, og at uddannelsen skal styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdets funktion i virksomhederne.

Det vil endvidere fremgå af de administrative regler, at alle ansatte i virksomheden uden ledelsesbeføjelser fortsat skal sikres valgret ved valg af og være valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant.

Efter forslaget åbnes der også mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås. Umiddelbart forventes parterne selv - inden for de rammer, som loven lægger, og de vilkår, som ministeren fastsætter - at afklare, hvordan aftaler konkret indgås. Bemyndigelsen tænkes udnyttet, hvis der opstår behov for at fastsætte nærmere retningslinier herfor - navnlig på virksomhedsniveau, fx afstemningsregler.

Aftaler indgået i medfør af stk. 3 har karakter af kollektive aftaler. Uoverensstemmelser vedrørende de indgåede aftaler skal derfor, jf. også forslagets stk. 5, behandles efter de almindelige regler om fortolkning af og brud på kollektive aftaler. Eventuelle brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, (virksomhedsaftaler) kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men skal efter forslaget afgøres ved faglig voldgift.

De efter forslaget fastsatte regler om, hvordan uoverensstemmelser vedrørende de efter stk. 3 indgåede aftaler skal behandles, er i overensstemmelse med parternes tilkendegivelser herom i pkt. 5 i bilaget til nærværende lovforslag - SIO-perspektivudvalgets anbefalinger.

Til nr. 3

Henvisningen i den eksisterende dispensationsbestemmelse, § 8, stk. 3, til § 10, stk. 2, om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanten mod afskedigelse og anden forringelse af arbejdsforholdene udgår, da bestemmelser herom ikke kan fraviges som følge af artikel 7, stk. 2, og præamblen i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Til nr. 4

Den nuværende formulering af arbejdsmiljølovens § 74, stk. 3: »Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling . . .«, kan fortolkes som værende præceptiv, hvorefter arbejdsministeren nok kan ændre men ikke ophæve nugældende gebyrbestemmelser.

Den foreslåede ændring: »Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, . . .« har til formål at præcisere, at arbejdsministeren har valgfrihed og således også helt eller delvist kan ophæve gældende gebyrbestemmelser.

Til nr. 5

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn i lyset af den modernisering, der med lov nr. 573 af 19. december 1985 er gennemført af straffelovens regler om tavshedspligt. Straffelovens § 264 b blev i den forbindelse ophævet. Den ved samme lov indsatte § 152 b, stk. 1, viderefører til dels indholdet af § 264 b.

Til nr. 6

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn. Den eksisterende formulering omfatter således også § 17, stk. 3, som er en bemyndigelsesbestemmelse. Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 84, at straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, herunder § 17, stk. 3, fastsættes i de respektive forskrifter.

Til nr. 7

Ændringen sker af rent ordensmæssige hensyn.

Til nr. 8

Efter den nugældende affattelse af arbejdsmiljølovens § 86 kan der pålægges aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende samt staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, strafansvar.

Straffelovens § 26, stk. 1, medtager i forhold til juridiske personer også interessentskaber, foreninger, fonde og boer. Endvidere omfatter bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v., jf. § 26, stk. 1, efter § 26, stk. 2, også enkeltmandsejede virksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i § 26, stk. 1, nævnte selskaber. Det betyder bl.a., at leverandører, installatører, reparatører, planlæggere m.fl. også efter omstændighederne vil kunne straffes efter reglerne om ansvar for juridiske personer, uanset de er organiseret som et enkeltmandsejet selskab. Der er her tale om en udvidelse i forhold til den affattelse § 86 har i dag.

Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Arbejdsministeren (Jytte Andersen):

Jeg tillader mig hermed at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø.

(Lovforslag nr. L 154).

Forslaget består af følgende fire elementer:

1. Organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Lovforslaget åbner mulighed for at fravige arbejdsmiljølovens bestemmelser om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde ved aftale under nærmere af arbejdsministeren fastsatte vilkår. Formålet med lovforslaget er at give mulighed for en større fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, for derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.

En aftalemæssig fravigelse forudsætter en aftale herom på to niveauer: Både en aftale på organisationsniveau og en aftale på virksomhedsniveau.

Forslaget om en aftalemæssig fravigelse af reglerne om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde udspringer af anbefalinger afgivet af et udvalg under Arbejdsmiljørådet i en perspektivrapport fra 1994 om udviklingen af sikkerhedsorganisationsområdet frem til år 2000.

Forslaget indeholder også en mindre konsekvensrettelse i forhold til EU-reglerne, idet bemyndigelsen i loven til at dispensere fra beskyttelsen af sikkerhedsrepræsentanter foreslås ophævet.

2. Hjemmel til at ophæve gældende gebyrbestemmelser.

Arbejdsmiljølovens § 74, stk. 3, kan, som den i dag er formuleret, fortolkes således, at den giver arbejdsministeren bemyndigelse til at indføre nye gebyrregler, men ikke til helt eller delvist at ophæve gebyrreglerne.

Forslaget har til formål at præcisere, at ministeren har valgfrihed og således også helt eller delvist kan ophæve gældende regler om opkrævning af gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet.

3. Strafansvar for juridiske personer.

Med forslaget ajourføres arbejdsmiljølovens bestemmelse om juridiske personers strafansvar i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven herom. I forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen i straffeloven blev det således forudsat, at bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer generelt affattes ens i særlovgivningen efter Justitsministeriets model.

4. Ordensmæssige ændringer.

Forslaget indeholder forskellige mindre ordensmæssige ændringer.

Det er foreslået, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag

SIO-perspektivudvalgets anbefalinger

Arbejdsmiljøudvalgets SIO-perspektivudvalg udsendte i 1994 rapporten »Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde«. Rapporten indeholder følgende 14 anbefalinger:

Funktion

1. Det anbefales, at der i bestemmelserneom sikkerhedsorganisationens opgaver skabes større klarhed over opdelingen mellem og karakteren af de opgaver, der varetages i henholdsvis sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget. Det bør således tydeliggøres, at sikkerhedsudvalgets opgaver først og fremmest er af planlæggende og koordinerende karakter, hvorimod sikkerhedsgruppen har til opgave først og fremmest at varetage det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde i det område, den dækker.

2. For at sikre en optimal funktionsvaretagelse i sikkerhedsorganisationen anbefales, at virksomhedens øverste ledelse engagerer sig i sikkerheds- og sundhedsarbejdet, således at arbejdsmiljøet forbedres, og samarbejdet om sikkerhed og sundhed etableres, udvikles og vedligeholdes på tilfredsstillende måde.

3. Med henblik på at styrke funktionsvaretagelsen i sikkerhedsorganisationen skal sikkerhedsorganisationen inddrages i og samarbejde med virksomhedens ledelse om at opfylde kravet om vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomheden.

Gennemførelse af kravet om vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på virksomhederne, som det er kommet til udtryk i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, § 4, skal ske under hensyntagen til en række generelle forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelsens bilag 3, med opfordring til bl.a. løbende kortlægninger, vurdering af risici, udformning af handleplaner og iværksættelse af foranstaltninger.

4. Mange virksomheder beskæftiger sig med nye temaer såsom renere teknologi, det udviklende arbejde og individuel jobtilpasning. Håndteringen af sådanne temaer og andre tværgående spørgsmål vil på virksomhederne ofte involvere såvel samarbejdsudvalg og de lokale aftaleparter som sikkerhedsorganisationen, og det anbefales derfor, at der i virksomhederne samarbejdes om disse temaer. I det omfang, man i sikkerhedsorganisationen ønsker at drøfte de aspekter af temaerne, der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, fordres enighed mellem arbejdslederne, de øvrige ansatte og ledelsen herom.

Struktur

5. En sikkerhedsorganisation, der er tilpasset virksomhedens, branchens eller sektorens særlige forhold, kan medvirke til en bedre varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne. Det anbefales derfor, at der åbnes mulighed for større fleksibilitet, således at virksomheder fremover kan organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med virksomhedens, branchens eller sektorens struktur, forudsat at der er indgået en aftale herom.

En gensidig forståelse på branche- eller sektorniveau om fælles retningslinjer fastlagt af de forhandlingsberettigede organisationer danner udgangspunktet for en lokal aftale. Retningslinjerne skal som minimum omfatte de under a-d nævnte emner og kan alene omfatte spørgsmål af relevans for tilrettelæggelsen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhederne, men kan ikke omhandle løn eller sædvanlige overenskomsttemaer. Hvor der i forvejen er overenskomstmæssige bestemmelser eller lignende for indgåelse af lokale aftaler, danner disse udgangspunktet.

Ved aftaler forstås lokale aftaler, der er indgået på virksomheden mellem arbejdstagerne, arbejdslederne og virksomhedens ledelse. Aftalerne ændrer ikke ved Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse ifølge arbejdsmiljøloven el-ler ved allerede indgåede overenskomstaftaler, herunder bestemmelser der sikrer de berørte organisationers inddragelse i arbejdsmiljøspørgsmål.

En nedskrevet lokalaftale skal som minimum:

a) sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen

b) beskrive de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for at opnå det tilsigtede

c) angive en procedure for gennemførelse og opfølgning på virksomheden

d) angive, hvordan lokalaftalen ændres.

Uenighed om aftalens forståelse behandles i henhold til reglerne i gældende overenskomster.

Hvor sådanne regler ikke er fastsat, finder Normens regelsystem eller lignede anvendelse.

Brud på aftalen kan ikke indbringes for Arbejdsretten.

Lokalaftalen kan opsiges af parterne enten i henhold til aftalens bestemmelser herom eller i henhold til de respektive overenskomster på området. Hvor hverken aftalen eller overenskomsten indeholder regler herom, dog med et varsel på tre måneder til en måneds udgang.

Organisationerne kan opsige aftalen, såfremt aftalen er i strid med ovennævnte forudsætninger. Opsigelsesvarslet er i så fald en måned.

Herefter træder bekendtgørelsens bestemmelser i kraft.

Lokalaftalen sendes til pågældende branchesikkerhedsråd til orientering.

Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter fortsat, hvilke funktioner der skal varetages, arbejdsledernes og øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet, samt et minimumsniveau for, hvornår og hvordan sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres på en virksomhed, medmindre der om sidstnævnte er indgået en aftale i henhold til ovennævnte.

6. Det anbefales desuden, at der igangsættes målrettede forsøg med henblik på at evaluere forskellige metoder i arbejdsmiljøarbejdet og udvikle funktionen, samarbejdet og organisationsformerne, bl.a. inden for områder med særlige organiseringsregler.

Med henblik på at afprøve og udvikle hensigtsmæssige modeller for styrkelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i små virksomheder, herunder virksomheder med skiftende arbejdspladser, anbefales det, at der i en 5-årig periode iværksættes forsøgsordninger.

7. Det anbefales, at det gennem en ændring af bekendtgørelsen gøres muligt for virksomheden at aftale en forlængelse af valgperioden for sikkerhedsrepræsentanter ud over de to år.

Det anbefales desuden, at det gennem en ændring af bekendtgørelsen gøres muligt at foretage nyvalg af sikkerhedsrepræsentanten efter et år, hvis et kvalificeret flertal af medarbejdere inden for sikkerhedsgruppens område skriftligt ønsker det, fordi funktionen ikke varetages tilfredsstillende. Nyvalget kan foretages for restperioden eller eventuelt for en ny fuld valgperiode.

Endelig anbefales det, at det gennem en ændring i bekendtgørelsen gøres muligt at foretage nyvalg for resten af valgperioden ved fravær på grund af orlov, længerevarende sygdom eller andet fravær ud over 4 måneder.

Internt samarbejde

8. Løsning af visse arbejdsmiljøproblemer involverer såvel samarbejdsudvalg som de lokale aftaleparter på virksomheden og sikkerhedsorganisationen. Det anbefales derfor, at der er tæt samarbejde/dialog mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen. Samarbejdet/dialogen skal ske inden for rammerne af opgave- og kompetencefordelingen mellem på den ene side samarbejdsudvalg og de lokale aftaleparter og på den anden side sikkerhedsorganisationen, men vil, afhængig af den enkelte virksomheds, branches eller sektors ønsker, kunne udvikles efter behov.

9. Det anbefales, at reglerne på arbejdsmiljøområdet udformes således, at de ikke hindrer, at et styrket samarbejde mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerheds-organisationen kan føre til en hel eller del-vis sammensmeltning af opgavevaretagelsen, eventuelt i et organ. Hvis dette ikke er muligt efter de gældende tillidsmandsregler og/eller samarbejdsaftaler, må det overvejes på de respektive områder, om og på hvilke vilkår en sådan mulighed kan tilvejebringes.

Hvor der er indgået aftale herom, kan sikkerheds- og tillidsrepræsentantarbejdet varetages af en og samme person, når sikkerhedsrepræsentanter vælges, så tillidsmandsreglerne respekteres. Dette gælder også på mindre virksomheder, hvor der ikke er krav om, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres. Disse aftaler må dog ikke udelukke medarbejdere fra valg og/eller valgbarhed til sikkerhedsorganisationen.

Eksternt samarbejde

10. Det anbefales, at sikkerhedsorganisationen i de virksomheder, der er tilsluttet BST, udvikler et tættere samarbejde om løsning af arbejdsmiljøproblemer med bedriftssundhedstjenesten. Det er især vigtigt, at virksomheden klargør og i samarbejde med bedriftssundhedstjenesten formulerer, hvilke opgaver man ønsker BST's medvirken til at løse.

Mange virksomheder vil med fordel kunne styrke sikkerhedsorganisationens funktion ved i højere grad at bruge BST som proceskonsulent. Det kan for eksempel dreje sig om bistand til udformning af handleplaner, vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene m.v.

11. Branchesikkerhedsrådenes forskellige aktiviteter, vejledninger m.v. vil også være et godt grundlag for et bedre samarbejde om og en bedre varetagelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhederne. Det anbefales, som led i den fortsatte styrkelse af sikkerhedsorganisationens kvalifikationer, at branchesikkerhedsrådene udarbejder materialer, som bl.a. kan anvendes uddannelsesmæssigt i sikkerheds- og sundhedsarbejdet og/eller på de halvårlige møder mellem sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget.

12. Det anbefales, at små virksomheder, herunder virksomheder med skiftende arbejdspladser, opfordres til i fællesskab (i netværk) at formulere, hvilke typer opgaver man ønsker BST's, BSR's eller andre lignende fælles konsulentordningers medvirken til at løse. Desuden anbefales det at overveje, hvilke former for samarbejde der er behov for, herunder om der er behov for en mere aktiv markedsføring fra BST's og BSR's side over for de små virksomheder og virksomheder med skiftende arbejdspladser for således at gøre opmærksom på, hvilke typer ydelser de kan tilbyde den enkelte virksomhed.

Det anbefales at søge afklaret om en form for personlig rådgivningsfunktion, evt. etableret fælles for en lokal gruppe virksomheder, kunne være en hensigtsmæssig måde at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder uden sikkerhedsorganisation.

Kvalifikationer

13. De overordnede principper for uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer anbefales ændret og udviklet således, at uddannelsen i højere grad tilpasses de arbejdsmiljømæssige forhold, der er inden for de enkelte brancher og sektorer, og således at uddannelsen har som målsætning at styrke sikkerheds- og sundhedsarbejdets funktion. Det forventes, at denne omlægning kan ske, uden at den samlede økonomiske ramme vil ændres væsentligt.

Det anbefales, at der opbygges et uddannelsessystem, der er modulopbygget og fleksibelt. Uddannelsessystemet bør bygge på et grundmodul for alle sikkerhedsgruppemedlemmer inden for samtlige brancher. Grundmodulet skal sætte sikkerhedsgruppemedlemmerne bedre i stand til at samarbejde og skabe systematik i sikkerhedsarbejdet. Herudover skal der i visse brancher etableres en overbygning bestående af branche- og/eller emnemoduler, evt. med valgmuligheder, som sigter på at styrke opgavevaretagelsen.

På samme måde anbefales det, at der for alle medlemmer af sikkerhedsudvalget etableres et grundmodul, som har til formål at styrke varetagelsen af de planlæggende og koordinerende opgaver i sikkerhedsorganisationen. Der bør også her være mulighed for at etablere en emne- og/eller branchevis overbygning.

Indhold og omfang af grundmodulet samt rammerne (dvs. målbeskrivelser og omfang) for emne- og branchemodulerne fastlægges centralt af myndigheden og parterne. Emne- og branchemodulernes indhold aftales af parterne inden for de fastsatte rammer.

Det anbefales, at moderne undervisningsmetoder, som for eksempel brug af elektroniske undervisningssystemer, indgår i drøftelserne af de fremtidige uddannelser.

Det anbefales desuden at overveje, om der kan indgås aftale mellem de respektive parter om at supplere uddannelserne inden for en branche eller sektor gennem andre finansieringsformer, fx bidrag til en partsstyret uddannelsesordning.

14. Såfremt der på en virksomhed aftales, at sikkerhedsorganisationen skal beskæftige sig med nye temaer, skal det indbygges i en sådan aftale, at de ansatte har de fornødne kvalifikationer hertil.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

§ 1 1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til: »§ 8, stk. 6,».

§ 7. I virksomheder med 20 ansatte eller derover, jf. dog § 8, stk. 3, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller -gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren, fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, eller dem de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og § 7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4,».

Stk. 3. Arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6 og § 7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

4. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.

5. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§ 152 b, stk. 1«.

§ 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13-14 og kap. 11-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

6. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§15-19« til: »§§ 15 og 16, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18 og 19«.

§ 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år den, der

1) overtræder §§ 15-19, § 20, stk. 1, § 21, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 3, eller § 76, stk. 1,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77 eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

7. I § 83 ændres »§ 82 nr. 2 og 3« til: »§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

§ 83. For overtrædelse af § 15, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

8. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 86. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Efter 2. behandling den 15. maj 1997

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, som ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996 og ved lov nr. 1196 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 3,» til: »§ 8, stk. 6,».

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

1) dels er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

3. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »§ 6 og § 7, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 2,» til: »§ 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4,».

4. I § 10, stk. 3, ændres »lov nr. 317 af 13. juni 1973 om Arbejdsretten« til: »lov om Arbejdsretten«.

5. I § 74, stk. 3, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«.

6. I § 79, stk. 1, ændres »§ 264 b« til: »§ 152 b, stk. 1«.

7. I § 82, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 15-19« til: »§ 15, § 16, § 17, stk. 1 eller 2, § 18, § 19«.

8. I § 83 ændres »§ 82, nr. 2 og 3« til: »§ 82, stk. 1, nr. 2 og 3«.

9. § 86 affattes således:

» § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Versioner

1. 1997-06-13