Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00157@1997-06-02/da

Indhold

1. Indledning

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag

§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3. Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse

§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 20,0 200 Under 20,0 men ikke under 18,2 400 Under 18,2 men ikke under 16,7 600 Under 16,7 men ikke under 15,4 800 Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000 Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200 Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400 Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600 Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800 Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000 Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200 Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600 Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000 Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400 Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800 Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200 Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600 Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000 Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400 Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800 Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200 Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600 Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000 Under 4,5 7.400 B. Dieseldrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 22,5 790 Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050 Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300 Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560 Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820 Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080 Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340 Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600 Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860 Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120 Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370 Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890 Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410 Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930 Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450 Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950 Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460 Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990 Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500 Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010 Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550 Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050 Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610 Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling

§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Hæftelsen

§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.

Fritagelser m.m.

§ 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser

§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4, stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997 til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.

Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997 til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1. Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen, dog tidligst fra 1. november 1997.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen af

biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren

medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72,

stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag § 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3. Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 kilometer og omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse § 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 2 og § 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under punkt A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 20,0 200 Under 20,0 men ikke under 18,2 400 Under 18,2 men ikke under 16,7 600 Under 16,7 men ikke under 15,4 800 Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000 Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200 Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400 Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600 Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800 Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000 Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200 Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600 Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000 Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400 Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800 Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200 Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600 Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000 Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400 Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800 Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200 Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600 Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000 Under 4,5 7.400 B. Dieseldrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 22,5 790 Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050 Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300 Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560 Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820 Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080 Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340 Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600 Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860 Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120 Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370 Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890 Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410 Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930 Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450 Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950 Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460 Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990 Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500 Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010 Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550 Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050 Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610 Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997 tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 liter pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kg. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler efter den i stk. 4, 1. pkt. foretagne omregning. Af biler der ikke er hverken benzindrevne, dieseldrevne, eller eldrevne betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 4, 2. pkt. foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling § 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Hæftelsen § 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.

Fritagelser m.m. § 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen/- nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser § 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk.3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4, stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser § 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden § 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for biler, der registreres første gang den 1. juli 1997 eller senere.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Indledning

Forslaget har til hensigt at skærpe bilafgifternes miljøvirkning. Med forslaget udmøntes det i lovprogrammet bebudede initiativ for personbilafgifterne. Afgiftsomlægningen indebærer hverken en skærpelse eller lempelse af bilbeskatningen. Inden for samme provenu gøres afgifterne på biler mere afhængige af miljøbelastningen. Bilafgifterne vil dermed i videre udstrækning end i dag bidrage til realisering af regeringens miljømålsætninger.

Initiativet består af:

1. Grøn ejerafgift af nye personbiler (nærværende lovforslag og Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)

Det foreslås, at vægt- og udligningsafgift af nye personbiler afskaffes. I stedet betales en ny periodisk afgift afhængig af bilernes brændstofforbrug/CO2-udledning. Der vil fortsat typisk skulle betales 2-3.000 kr. årligt i periodisk afgift, men de særligt brændstoføkonomiske personbiler vil falde i afgift og omvendt. Udligningsafgiften for nye dieseldrevne personbiler foreslås afskaffet. I stedet foreslås der et tillæg til den nye periodiske afgift for nye dieselbiler mv., som indarbejdes i afgiftsskalaen for dieselbiler. Omlægningen er provenuneutral. De ældre biler fortsætter med at betale vægt- og udligningsafgift.

2. Indeksering af vægtafgift mv. for personbiler og progressionsgrænser i registreringsafgiften (Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)

Det foreslås, at den grønne ejerafgift for nye personbiler indeksregulereres sammen med vægtafgiften på de ældre personbiler. Afgifterne forhøjes herudover med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til produktivitetsfremgange. Provenugevinsten herved foreslås anvendt til indeksregulering af progressionsgrænserne i registreringsafgiften for personbiler, der yderligere forhøjes med 1 pct. årligt. Herved fastholdes realværdien af de periodiske afgifter og registreringsafgiften for personbiler. Dette element er ligeledes provenuneutralt.

3. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Det foreslås, at fradraget i registreringsafgiften for sikkerhedspuder (airbags) fastsættes til værdien samt afgift af de to første sikkerhedspuder og til afgiften af værdien for eventuelle yderligere sikkerhedspuder. Det foreslås at indføre en ekstraafgift af personbiler med under 2 sikkerhedspuder. Det foreslås at anvende provenugevinsten til forhøjelse af progressionsknækket i registreringsafgiften.

4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (valutaudlejningsbiler) (Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.)

Det foreslås at indføre fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr i nyere brugte biler svarende til fradragene for nye biler.

B. Afgifterne på biler

Transportsektoren er nødvendig i et moderne velfærdssamfund, men giver også anledning til en belastning på blandt andet miljø- og sundhedsområdet. Det er regeringens mål at begrænse og reducere miljøbelastningen fra transportområdet i form af forurening med CO2, kulbrinter, NOx, kulilte, bly, svovl, benzen, partikler og støj m.v. Samtidig er det også et mål at reducere trafiktrængsel, behovet for at udvide vejnettet mv. og antallet og omfanget af trafikuheld.

Transportområdet er dels reguleret ved direkte regelstyring dels ved indirekte økonomiske styringsmidler i form af afgifter og subsidier.

Udover, at afgifterne påvirker forholdene på transportområdet, er afgifterne en vigtig finansieringskilde for det offentlige, og ved indretningen af afgifterne bør der også tages hensyn til en rimelig fordeling blandt de afgiftsbelastede, grænsehandel og det offentliges finansieringsbehov. Det er ikke regeringens mål at reducere bilbeskatningen, da dette alt andet lige vil øge skattebelastningen af virksomhederne eller husholdningernes indkomst fra arbejde.

Det er derimod regeringens hensigt med dette forslag at foretage sådanne ændringer i sammensætning og indretning af bilbeskatningen, at afgifterne endnu bedre end i dag vil bidrage til realisering af miljømålsætningerne uden, at det går ud over de ovennævnte hensyn.

Den samlede beskatning på bilområdet består af afgifter på brugen af biler (afgifter af benzin, autogas, smøreolier, dieselolie herunder CO2-afgift samt svovlafgift og vejbenyttelsesafgift), besiddelsen af biler (vægt- og udligningsafgift og afgift af ansvarsforsikring) og anskaffelsen af biler (registreringsafgift). Det samlede provenu af disse afgifter skønnes at udgøre henved 35 mia. kr. i 1997. Blandt afgifterne anses afgifterne på brugen (brændstofafgifterne) normalt for bedst at kunne reducere transportsektorens miljøbelastning, da de både giver incitamenter til anskaffelse af mere brændstoføkonomiske køretøjer og begrænser den eksisterende bilbestands kørsel. Hertil kommer, at brændstofafgifterne er gode til at afspejle princippet om, at forureneren skal betale.

Hensynet til grænsehandelen begrænser dog mulighederne for at øge brændstofafgifterne ud over det nuværende niveau. Ved skattereformen er afgifterne på benzin og dieselolie blevet knyttet til afgifterne i Tyskland. Forhøjelse af afgifterne ud over det tyske niveau vil give tab på grænsehandelen. Regeringen arbejder på at få EU½s minimumsafgifter forhøjet, hvilket sandsynligvis vil medføre forhøjelser af afgifterne i en række EU-lande, herunder Tyskland.

Afgifterne på anskaffelse og besiddelse af biler begrænser også miljøbelastningen ved at begrænse bestanden. Disse afgifter giver i praksis også i vidt omfang incitamenter til anskaffelse af brændstoføkonomiske køretøjer, da der normalt er en sammenhæng mellem bilernes vægt og brændstofforbrug og bilernes værdi og brændstofforbrug. Disse afgifter giver dog ikke samme incitament til begrænsning af kørslen som de egentlige brændstofafgifter givet, at bilerne er anskaffet.

C. Personbiler mv.

C.1. Miljøincitamenter ved den nye grønne ejerafgift og vægtafgiften (ad forslag 1)

Sammenhængen mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi er dog ikke helt entydig. Der er tilfælde, hvor en bilkøber kan vælge mellem en tungere eller lettere bil, hvor den tungere bil er mere brændstoføkonomisk, men alligevel belastes med højere afgift. I det omfang vægtafgiften her indgår i købers overvejelser, vil vægtafgiften i dette tilfælde give det forkerte signal til køberen. Den årlige afgift af besiddelse af køretøjer kan derfor indrettes, så den giver bedre miljøvirkninger end i dag ved direkte at lade afgiften afhænge af brændstoføkonomien. Hidtil har der imidlertid været tekniske vanskeligheder ved præcist at opgøre køretøjernes brændstoføkonomi. Fra 1997 vil der for nye personbiler imidlertid skulle oplyses brændstoføkonomi opgjort efter en ensartet metode, således at brændstoføkonomien vil være så præcis og sammenlignelig opgjort, at den vil kunne lægges til grund ved udformningen af bilbeskatningen.

Regeringen vil benytte sig af de nye muligheder ved at foreslå vægtafgiften afskaffet af nye personbiler, der i stedet skal betale afgift efter brændstoføkonomien. Dette må også anses for mere retfærdigt.

Hidtidige årlige vægt- og udligningsafgifter for benzin- og dieseldrevne personbiler

--------------------------------------------------------------------- Samlet afgift for benzin- og dieselbiler, kr. ---------------------------------------------- Vægtklasser Benzinbil Dieselbil ---------------------------------------------- Årlig vægtafgift Årlig vægt- og udligningsafgift --------------------------------------------------------------------- Egenvægt indtil 600 kg ....... 1.356,00 2.080,00 601-800 kg ................... 1.657,20 2.541,20 801-1.100 kg ................. 2.260,00 3.472,00 1.101-1.300 kg ............... 3.013,20 4.625,20 1.301-1.500 kg ............... 3.917,20 6.013,20 1.501-2.000 kg ............... 5.423,80 8.327,80 Egenvægt over 2.000 kg ....... 301,40 pr. 100 kg 457,40 pr. 100 kg ---------------------------------------------------------------------

De nuværende periodiske afgifter for personbiler er stigende med vægten og derfor også i vid udstrækning med brændstofforbruget. Afgifterne består af en vægtafgift for alle personbiler og en udligningsafgift for dieselbiler mv. og andre ikke-benzindrevne motorkøretøjer, der skal udligne forskellen i beskatningen af brændstofferne. Den typiske afgiftsbelastning for en benzindreven personbil er 2.260 kr. svarende til en vægt på 801-1.100 kg, hvor ca. 60 pct. af bilbestanden er indplaceret. Ca. 15 pct. af bilbestanden er placeret i vægtklasserne over 1.100 kg og ca. 25 pct. er placeret i vægtklasserne under 801 kg.

De nye biler vil ud fra hvor mange km de kører pr. liter blive indplaceret i ca. 25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 kr. til 800 kr. årligt.

Som nævnt er der en sammenhæng mellem bilernes vægt og brændstoføkonomi. Når sammenhængen forsøges beskrevet lineært, anvender benzinbiler for at tilbagelægge en strækning på 100 km ca. 2,5-3 liter benzin tillagt ca. 0,5 liter for hver 100 kg bilen vejer. For en bil af vægten 800 kg kan der således forventes et brændstofforbrug på ca. 6,75 liter pr. 100 km svarende til ca. 14,8 km pr. liter. For en bil på 1.100 kg kan forventes et brændstofforbrug på ca. 8,25 liter/100 km eller ca.12,1 km/liter.

Vægtafgiften udgør i gennemsnit omkring 2,5 kr. pr. kg for personbiler, men er progressivt stigende fra vægtafgiftsklasse til vægtafgiftsklasse. Fra midten af vægtafgiftsklasserne 601-800 kg (altså 700 kg) til midten af klassen 801-1.100 kg (altså 950 kg) stiger afgiften med 2,4 kr./kg. Til midten af næste klasse (1.200 kg) stiger afgiften med 3 kr./kg og yderligere med 4,5 kr./kg, hvis man går til næste afgiftsklasses midtpunkt (1.400 kg). Ved overgang til midtpunktet af afgiftsklassen 1.501-2.000 kg stiger afgiften med 6 kr./kg.

En stigning i vægten på 100 kg vil typisk medføre et ekstra brændstofforbrug på 0,5 liter/100 km og en stigning i vægtafgiften på ca. 240-600 kr./år. For de almindeligste biler (ca. 1 ton egenvægt) stiger vægtafgiften med omkring 300 kr. ved en stigning i egenvægten på 100 kg. Det skal understreges, at der er betydelig variation omkring disse gennemsnit, og at sammenhængen ændrer sig over tiden.

Den nye periodiske afgift stiger konsekvent og entydigt med brændstofforbruget. For benzindrevne køretøjer udgør afgiften (nedre ende af afgiftsklassen) 800 kr. pr. liter benzin, der skal anvendes til tilbagelæggelse af 100 km fratrukket 3.600 kr., dog mindst 400 kr. årligt.

For en bil, der anvender 5 liter pr. 100 km svarende til 20 km/liter udgør afgiften således 400 kr. årligt. Anvendes 5,5 liter pr. 100 km svarende til 18,2 km/liter udgør afgiften 800 kr. årligt. For en bil, der anvender 6 liter benzin pr. 100 km svarende til 16,7 km/liter, udgør afgiften 1.200 kr. årligt etc. Den årlige afgift stiger med 400 kr. for hver gang benzinforbruget stiger med 1/2 liter pr. 100 km indtil 10 liter benzin pr. 100 km eller 10 km/liter. Herefter stiger afgiften med 800 kr./år ved en stigning i benzinforbruget på 1 liter/100 km.

I følgende tabel er vist den nuværende vægtafgift, det gennemsnitlig forventede benzinforbrug, hvis den nuværende sammenhæng mellem vægt og benzinforbrug kan beskrives ved en lineær funktion og den til dette benzinforbrug svarende nye grønne ejerafgift:

--------------------------------------------------------------------- Vægt Nuværende Forventet Forventet ny Stigning i kg afgift benzinforbrug afgift forventet kr./år km/l kr./år afgift(* 1) kr./år --------------------------------------------------------------------- 575 1.356,0 18,5 800,0 -556,0 --------------------------------------------------------------------- 625 1.653,2 17,8 1.200,0 -453,2 675 1.653,2 17,1 1.200,0 -453,2 725 1.653,2 16,4 1.600,0 -53,2 775 1.653,2 15,8 1.600,0 -53,2 --------------------------------------------------------------------- 825 2.260,0 15,3 2.000,0 -260,0 875 2.260,0 14,8 2.000,0 -260,0 925 2.260,0 14,3 2.000,0 -260,0 975 2.260,0 13,8 2.400,0 140,0 1025 2.260,0 13,4 2.400,0 140,0 1075 2.260,0 13,0 2.800,0 540,0 --------------------------------------------------------------------- 1125 3.013,2 12,6 2.800,0 -213,2 1175 3.013,2 12,3 3.200,0 186,8 1225 3.013,2 11,9 3.200,0 186,8 1275 3.013,2 11,6 3.600,0 586,8 1325 3.917,2 11,3 3.600,0 -317,2 1375 3.917,2 11,0 4.000,0 82,8 --------------------------------------------------------------------- 1425 3.917,2 10,7 4.000,0 82,8 1475 3.917,2 10,5 4.400,0 482,8 1525 5.423,8 10,2 4.400,0 -1.023,8 1575 5.423,8 10,0 4.400,0 -1.023,8 1625 5.423,8 9,8 5.200,0 -223,8 --------------------------------------------------------------------- 1725 5.423,8 9,4 5.200,0 -223,8 1775 5.423,8 9,2 5.200,0 -223,8 1825 5.423,9 9,0 6.000,0 576,1 1875 5.423,9 8,8 6.000,0 576,1 1925 5.423,9 8,6 6.000,0 576,1 1975 5.423,9 8,4 6.000,0 576,1 2025 5.941,4 8,3 6.800,0 858,6 --------------------------------------------------------------------

1) »-» angiver forventet fald i afgiften. I forhold til i dag bliver der ikke tale om de store omfordelinger. Der vil dog være en vis tendens til, at de små biler, der oftest er mest brændstoføkonomiske, generelt får lettelser, mens de store generelt får visse afgiftsstigninger. De største spring i afgiftbelastningen opstår for de mærker, der måtte ligge lige over en af de nuværende vægtafgiftsgrænser og lige under en af de foreslåede brændstoføkonomigrænser og omvendt.

Afgiftforskellene mellem klasserne vil give ganske kraftige incitamenter til at anskaffe sig mere brændstoføkonomiske biler. Hvis bilisten f.eks. har en årlig kørsel på 15.000 km, og køber en bil, der kører 15 km pr. liter, vil benzinforbruget være på 1.000 liter årligt. Den nye ejerafgift udgør 2.000 kr. årligt for en sådan bil.

Hvis bilisten i stedet vælger en anden bil, der kører f.eks. 16,2 km pr. liter, vil benzinforbruget være på ca. 925 liter eller 75 liter mindre. Ejerafgiften af en sådan bil er på 1.600 kr. årligt. Ved at gå fra 15 til 16,2 km pr. liter spares således 400 kr. i ejerafgift årligt eller 5,30 kr. pr. liter forskel i benzinforbruget.

I gennemsnit giver den nye grønne ejerafgift samme incitamenter til anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil som en stigning i benzinprisen på mellem 5 og 6 kr. pr. liter for en billist med et givet gennemsnitligt årligt kørselsbehov på 15.000 km, der er en typisk årlig kørsel. Som nævnt virker benzinafgiften dog også begrænsende på faktisk kørsel og har derfor alt i alt bedre miljøvirkninger.

I følgende tabel er vist benzinforbrug i liter og i kr., den nye afgift og besparelsen i benzinudgifter og afgift ved at forbedre brændstoføkonomien for en bilist med et årligt kørselsbehov på 15.000 km.

--------------------------------------------------------------------- Sparet afgift pr. Årlig Benzin- Benzin- Benzin- Ejerafgift Sparet liter sparet kørsel forbrug forbrug forbrug Kr. benzin benzin ved Km Km/liter Liter Kr. ved bedre gennem- klasse snitlig Liter kørsel Kr./l --------------------------------------------------------------------- 15.000 20,0 750 4.500 400 74 5,4 15.000 18,2 824 4.945 800 74 5,4 15.000 16,7 898 5.389 1.200 76 5,3 15.000 15,4 974 5.844 1.600 75 5,3 15.000 14,3 1.049 6.294 2.000 79 5,1 15.000 13,3 1.128 6.767 2.400 72 5,5 --------------------------------------------------------------------- 15.000 12,5 1.200 7.200 2.800 71 5,6 15.000 11,8 1.271 7.627 3.200 80 5,0 15.000 11,1 1.351 8.108 3.600 77 5,2 15.000 10,5 1.429 8.571 4.000 71 5,6 15.000 10,0 1.500 9.000 4.400 148 5,4 15.000 9,1 1.648 9.890 5.200 159 5,0 --------------------------------------------------------------------- 15.000 8,3 1.807 10.843 6.000 141 5,7 15.000 7,7 1.948 11.688 6.800 165 4,9 15.000 7,1 2.113 12.676 7.600 126 6,3 15.000 6,7 2.239 13.433 8.400 142 5,6 15.000 6,3 2.381 14.286 9.200 161 5,0 15.000 5,9 2.542 15.254 10.000 136 5,9 --------------------------------------------------------------------- 15.000 5,6 2.679 16.071 10.800 152 5,3 15.000 5,3 2.830 16.981 11.600 170 4,7 15.000 5,0 3.000 18.000 12.400 125 6,4 15.000 4,8 3.125 18.750 13.200 208 3,8 15.000 4,5 3.333 20.000 14.000 155 5,2 15.000 4,3 3.488 20.930 14.800 ---------------------------------------------------------------------

Det ses af tabellen, at den nye grønne ejerafgift giver et incitament svarende til 5-6 kr. pr. liter ud over selve benzinudgiften, til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil ved en årlig kørsel på 15.000 km. Den nye grønne ejerafgift er uafhængig af kørselsomfanget. Derfor vil ejerafgiften i sig selv give et mindre incitament udtrykt i kr./liter benzin ved et større kørselsomfang og omvendt et større incitament ved et mindre kørselsomfang. Ved et større kørselsomfang giver benzinpris inklusive benzinafgift dog modsat i sig selv incitamenter til køb af brændstoføkonomisk bil.

Benzinafgiften inklusive moms heraf udgør ca. 4,20 kr./liter. Den nye grønne ejerafgift giver således i sig selv et stærkere incitament til anskaffelse af en mere brændstoføkonomisk bil end f.eks. en fordobling af benzinafgiften. Benzinafgiften giver dog også et incitament til begrænsning i kørselsomfanget givet, bilen er anskaffet, hvorfor benzinafgiften har større virkning på miljøet.

Som nævnt er der i det store og hele en god sammenhæng mellem bilernes egenvægt og brændstofforbruget. En lille bil kører i almindelighed længere på literen end en stor bil. Den nuværende vægtafgift giver således i forvejen incitamenter til køb af mindre biler og dermed oftest brændstoføkonomiske biler.

C.2. Bedre miljøincitamenter i flere situationer (ad forslag 1).

For de fleste bilkøbere står valget dog ikke mellem en stor bil og en lille bil, men mellem biler af nogenlunde samme størrelse og pris. I en given bilklasse (små biler, mindre mellemklasse, større mellemklasse, store biler) er der måske ikke afgørende forskelle i vægt, men bilerne kan have meget forskellig brændstoføkonomi. En bil af en given størrelse kan således være forsynet med en speciel brændstoføkonomisk motor. En sådan bil vil vinde markedsandele på bekostning af mærker, hvor motoren har en almindelig eller dårlig brændstoføkonomi. Den bedre brændstoføkonomi kan både skyldes en bedre teknologi, men også at motoren er mindre og bedre svarer til bilens vægt, givet et almindeligt kørselsmønster. Man kan forvente, at der i videre udstrækning end i dag vil blive markedsført de mest brændstoføkonomiske modeller inden for de forskellige bilklasser. Det er dog urealistisk at tro, at en særlig efterspørgsel fra det danske marked efter brændstoføkonomiske biler vil forårsage, at der udvikles sådanne specielt til det danske marked.

Overgang til afgift efter brændstofforbruget i stedet for efter vægten vil i almindelighed give bedre miljøincitamenter end i dag.

Den nuværende vægtafgift har været kritiseret for at bremse udbredelsen af biler med større sikkerhed. Den større sikkerhed kan f.eks. være opnået ved særlige forstærkninger af bilen, hvilket har øget vægten måske til en højere vægtafgiftsklasse. Ved den nye ejerafgift gives ikke sådanne forkerte incitamenter. Det bemærkes dog, at tungere biler som nævnt ofte har et større brændstofforbrug.

For ældre personbiler vil det ikke være muligt uden meget betydelige meromkostninger at opgøre benzinøkonomien efter de nye normer. I øvrigt ville det ikke have nogen nævneværdig miljøeffekt at gøre den periodiske afgift direkte afhængig af brændstofforbruget for de nyere årgange, hvor værdien fortsat er så høj, at skrotning ikke kommer på tale i ret mange tilfælde.

For ældre personbiler vil den periodiske afgift derfor fortsat være baseret på vægten som i dag.

Det er således kun de nye årgange, der foreslås omfattet af den nye grønne ejerafgift. Efterhånden som de nye årgange har erstattet de ældre, vil hele personbilbestanden dog blive omfattet af den nye grønne ejerafgift.

C.3. Dieselbiler (ad forslag 1).

Hovedparten af de nye personbiler er benzindrevne. Der sælges dog også et større antal dieseldrevne køretøjer. Dieseldrevne køretøjer har typisk en bedre brændstoføkonomi udtrykt i km/liter end benzindrevne, men udledningen af CO2 pr. liter er større.

Afgiften på benzin er større end afgiften af dieselolie.

Der er derfor lavet en særlig afgiftsskala for dieseldrevne køretøjer. I dag betales der via udligningsafgift også en højere vægtafgift af dieseldrevne biler. Afgiftsskalaen indebærer, at dieselbiler med samme CO2-udledning pr. km som benzinbiler skal betale det samme i afgift som benzinbiler. Hertil skal lægges et tillæg. Tillægget er fastsat således, at det svarer til forskellen i benzinafgift og dieselafgift inklusive moms heraf for en personbil, der kører 15.000 km årligt, og hvor energien i diesel udnyttes i samme omfang som i benzin. Den andel af forskellene i brændstofafgifterne, der udlignes, er uafhængig af bilernes CO2-udledning pr. km givet kørslen pr. km. Hvis bilen har et større kørselsbehov, vil udligningen dog være for lille og omvendt. For en bil, der måtte køre 25.000 km, hvilket er mere typisk for en dieselbil, svarer tillægget til ca. 60 pct. af den sparede afgift på brændstoffet.

Boks 1. Sammenhængen mellem skala for hhv. benzin og dieselbiler.

--------------------------------------------------------------------- Benzinbil: Dieselbil Årlig kørsel ........................ 15.000 km 15.000 km Brændstoføkonomi .................... 15 km/l 16,4 km/l Årligt brændstofforbrug ............. 1.000 liter 916 liter Årligt brændstofforbrug ............. 32,85 GJ 32,85 GJ CO2-udledning ....................... 2,40 ton 2,45 ton Afgift af brændstof samt moms heraf . 4,19 kr./l 2,86 kr./l Årlig afgift af brændstof samt moms heraf ..................... 4.188 kr. 2.622 kr. Årlig grøn ejerafgift ............... 2.000 kr. 3.640 kr. Årlig afgift i alt .................. 6.188 kr. 6.266 kr. ---------------------------------------------------------------------

Tillægget til dieselbiler er i gennemsnit i samme størrelsesorden som gældende i dag, dog således at tillægget er mindre for de meget brændstoføkonomiske biler med en vægt omkring eller lidt over normalen og omvendt.

1 liter dieselolie indeholder ca. 10 pct. mere energi end 1 liter benzin. Der er imidlertid ca. 2,5 pct. større CO2-udledning pr. energienhed diesel end pr. energienhed benzin. Grænserne for brændstoføkonomien i afgiftskalaen for dieselbiler udtrykt i km/liter er derfor forhøjet med 12,5 pct. afspejlende de større CO2-udledninger.

Det ses af eksemplet i boksen, at tillægget på 1.640 kr. svarer til besparelsen i brændstofafgift tillagt moms ved at anvende dieselolie i stedet for benzin forudsat, at energien i dieselolien udnyttes lige så godt som energien i benzinen, og kørselomfanget er 15.000 km årligt. Afvigelsen i eksemplet på 88 kr. skyldes, at udligningen er beregnet ved det nedre brændstofforbrug i afgiftsklasserne, men afviger når man er midt i et afgiftsinterval.

Da der ved fastsættelsen af intervalgrænserne i dieselskalaen er taget hensyn til den lidt større CO2-udledning, er intervalgrænserne hævet tilsvarende mere end forskellen i energiindhold kan forklare, hvorfor eksempler tæt på intervalgrænserne vil kunne udvise en større afvigelse.

I dag betaler en dieselbil og en benzinbil med samme vægt den samme vægtafgift. Hvis energien udnyttes lige godt i benzinudgaven og i dieseludgaven, vil de to biler også skulle betale det samme i grundafgift før tillæg. Hvis energiindholdet udnyttes bedre i dieseludgaven end i benzinudgaven, vil grundafgiften blive mindre for dieselbilen end for benzinbilen og omvendt. Ofte antages energiudnyttelsen fra dieselolie at være noget højere end fra benzin, hvorfor ændringen kan indebære et vist beskedent provenutab i forhold til uændrede regler. Det er således ikke unormalt, at man vil kunne køre 25 pct. længere pr. liter diesel end pr. liter benzin. For sådanne biler vil afgiftsbelastningen falde i forhold til i dag. Det er dog også rimeligt, eftersom bilernes miljøbelastning med CO2 er tilsvarende mindre. For ikke specielt brændstoføkonomiske biler af mindre vægt vil der modsat ske afgiftstigninger i forhold til i dag.

Grundsats plus tillæg stiger kraftigere ved dårligere brændstoføkonomi for dieselbiler end for benzinbiler. Den nye grønne ejerafgift vil give et incitament til anskaffelse af brændstoføkonomiske biler givet et kørselsbehov på ca. 15.000 km svarende til en forhøjelse af dieselprisen med 7-8 kr./liter. Prisen på dieselolie er i dag omkring 5 kr./l.En forhøjelse af dieselprisen vil dog give større miljøeffekt, da det også vil begrænse kørselsomfanget.

C. 4. Biler for hvilke brændstoføkonomien ikke er oplyst (Ad forslag 1).

For biler, der måtte bruge gas som drivmiddel, er der ikke efter de nye EU regler krav om, at brændstoføkonomien skal opgøres efter de nye normer. Der sælges i øvrigt meget få gasdrevne biler. Det skyldes blandt andet vanskeligheder ved at opfylde udstødningsnormerne. Måtte der blive indregistreret nye gasbiler, vil de blive indplaceret på skalaen for dieselbilerne ved en omregning fra bilernes vægt ud fra en i loven fastsat formel, der er udarbejdet på baggrund af dagens erfaringer for sammenhæng mellem vægt og brændstofforbrug. Afgiften af gas og dieselolie er sammenlignelig.

For elbilerne vil der tilsvarende kunne ske en omregning fra vægt til fiktivt brændstofforbrug. Der er af gode grunde ikke fastsat nye normer for opgørelse af udstødning fra eldrevne biler, da luftforureningen er indirekte fra elfremstillingen. I øjeblikket sælges der kun ganske få eldrevne biler, men der er forventninger om, at eldrevne biler fremover vil kunne få et større salg. Der er således ved at blive markedsført mere almindelige bilmodeller, der drives med el, der i det mindste ved bykørsel har omtrent samme egenskaber for bilisten som almindelige benzindrevne biler. De nye elbiler vil sandsynligvis være mere konkurrencedygtige end de hidtil fremstillede. Blandt andet har anvendelsen af nikkel-cadmium batterier i stedet for blybatterier givet nye muligheder og egenskaber.

Elbilerne giver ubetinget miljøfordele i nærmiljøet, da der i sagens natur ikke er direkte udstødning.

Der hersker dog stor usikkerhed om hvor mange elbiler og af hvilke typer, der vil blive markedsført, og på grund af forskellene er det ikke umiddelbart muligt at indplacere bilerne i de generelle afgiftsskalaer. Elbilerne er netop blevet fritaget for registreringsafgift i yderligere 3 år.

Når der er større klarhed over hvilke typer elbiler, der i praksis vil blive markedsført og deres egenskaber, brug etc., vil der kunne tages mere permanent stilling til de fremtidige afgiftsforhold. Herunder vil der blive taget hensyn til de særlige miljøfordele, elbilerne i praksis måtte have. Indtil da vil elbilerne blive indplaceret på benzinafgiftskalaen ved omregning fra vægten. Elbilerne vil hermed typisk falde i afgift i forhold til i dag, hvor der opkræves såvel vægt- som udligningsafgift, og der vil ikke blive diskrimineret mod bilerne i en overgangstid, indtil mere permanente afgiftsregler bliver fastlagt.

For at fremme elbilerne foreslås det dog, at de nuværende vægt- og udligningsafgifter og den nye grønne ejerafgift for elbilerne suspenderes indtil udgangen af år 2000, hvor også den midlertidige fritagelse for registreringsafgiften udløber. Der vil være et mindre antal benzin- og dieseldrevne køretøjer, for hvilke Færdselsstyrelsen vil dispensere fra, at der skal være opgjort et brændstofforbrug efter den nye norm. Disse få biler vil også blive indplaceret efter en omregning fra vægten.

Fritagelser mv.

I lighed med fritagelsesreglerne for vægtafgiften vil den nye ejerafgift indeholde fritagelser og lempelser. Der foreslås således fritagelse for ejerafgiften af biler, der tilhører medlemmerne af kongehuset, forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab. Endvidere foreslås fritaget biler, der er specielt indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning, og af beredskabskommissioner, såfremt de ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. Endelig fritages ambulancer, benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Det foreslås, at dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransporter, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, betaler 35% af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.

Det foreslås endvidere, at 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Derudover forslås det, at skatteministeren for at opfylde traktatmæssige forpligtigelser kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af.

Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, foreslås fritaget for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, forslås afgiften nedsat til 35% af afgiftsbeløbene for dieselbiler.

Skatteministeren forslås endvidere at få mulighed for at indrømme afgiftsfritagelser for biler, som benyttes til kørsel uden for offentlige veje og i særlige tilfælde for biler, som bruges på ubetydelige strækninger af offentlige veje.

Som nævnt er de foreslåede fritagelser og lempelser parallelle med reglerne i den nuværende vægtafgift.

Ved de nuværende periodiske afgifter for personbiler er der mulighed for kvartalvis indbetaling af vægt- og udligningsafgift for personbiler med en egenvægt fra 1.301 kg. til over 2.000 kg. I forslaget bortfalder muligheden for den kvartalvise indbetaling for de tunge personbiler, således at ejerafgift og tillægsafgift skal indbetales halvårligt på lige fod med de øvrige personbiler.

C.5. Regulering af afgift som følge af produktivitetsudvikling (ad forslag 2).

Ved forslaget tilstræbes, at de nye årgange hverken belastes med højere eller lavere afgift i gennemsnit i forhold til, at der fortsat opkræves afgift på basis af vægten. Afgiftsskala og afgiftssatsernes højde er fastsat ud fra oplysninger om vægt og brændstoføkonomi for de mest solgte bilmodeller i de første 9 måneder af 1996, således at den gennemsnitlige afgiftsbelastning bliver den samme, når man tager hensyn til den forventede udvikling i vægt og brændstoføkonomi.

Igennem de seneste 15 år er vægten af personbilerne steget. Bilbestandens gennemsnitsvægt er således steget med ca. 1/2 pct. om året igennem denne periode. Væksten er tillige stigende. Hvis man havde fortsat med vægtafgiften, ville man således forvente et fortsat stigende provenu fra vægtafgiften med måske godt 1/2 pct. om året.

Mens vægten har været stigende, har der modsat været en tendens til, at brændstoføkonomien givet vægten er blevet bedre. Den nye grønne ejerafgift vil givetvis forstærke denne tendens.

Ved en fremgang i brændstoføkonomien med f.eks. 0,75 pct., givet bilernes vægt, vil belastningen af en ny årgang som følge af afgiftsskalaens indretning automatisk gennemsnitlig falde med 1,5 pct. Da vægten fortsat vil stige med måske 1/2 pct. om året, vil afgiftsbelastningen dog alene falde med ca. 1 pct. Det skal dog sammenlignes med, at afgiftsbelastningen ellers i gennemsnit kunne forventes at stige med godt 1/2 pct.

Hvis man fastholdt de satser, der ved 1996 salgets fordeling ville give provenuneutralitet, ville den nye grønne ejerafgift medføre et mindre provenu i forhold til, at man havde fastholdt den gamle vægtafgift. Reduktionen i provenuet af de nye årgange ville blive på ca. 1 1/2 pct. for hvert år.

Det er regeringens hensigt at fastholde afgiftstrykket af de nye årgange biler. Det er derfor foreslået, at satserne forhøjes med 1,5 pct. årligt. Der knytter sig selvfølgelig stor usikkerhed til skøn over udviklingen i brændstoføkonomien. Hvis det måtte vise sig, at produktivitetsfremgangene måtte afvige væsentligt fra de antagne 0,75-1 pct., vil der senere kunne ske justeringer i overensstemmelse med erfaringerne.

Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.

Det bør gælde, at biler med samme brændstoføkonomi bør belastes med samme afgift uanset i hvilket år de er indregistreret. Forhøjelsen af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt bør derfor ikke kun ske for den nyeste årgang. Forhøjelsen af den nye grønne ejerafgift med 1,5 pct. om året bør ikke stå alene. De ældre årgange, der fortsat vil skulle betale vægtafgift, bør også belastes med den ekstra årlige stigning på 1,5 pct.

Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange vil det samlede provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct. årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten herved foreslås anvendt til årlige ekstraordinære forhøjelser af progressionsknækket i registreringsafgiften.

C.6. Regulering af afgiften med lønudviklingen (ad forslag 2).

Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag satser mv. for indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den foreslåede regulering som følge af produktivitetsfremgangene. Hvis reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt vil den samlede regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og tilsvarende i årene herefter.

I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.

Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften op vil derfor isoleret set medføre en provenugevinst.

Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke reguleres.

Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct. Herved bliver den samlede provenuvirkning af regulering af registreringsafgift og den nye grønne ejerafgift/vægtafgift neutral for personbiler, og såvel registreringsafgiften som den nye grønne ejerafgifts reale virkning fastholdes.

Skalaknækket, der i dag er på 34.400 kr. for personbiler, foreslås samtidigt i et andet lovforslag (Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv.) forhøjet til 48.800 kr., jf. punkt C.7. nedenfor. For en given personbil beskattes værdien inklusive moms under 48.800 kr. med 105 pct., mens der opkræves 180 pct. af resten af værdien. Ved en stigning i det almindelige prisniveau på 2,5 pct. vil den reale værdi af det foreslåede skalaknæk på 48.800 kr. blive reduceret med 1.200 kr. svarende til en realstigning i afgiften på 900 kr. årligt (180 pct. - 105 pct. gange 1.200 kr.)

Da omlægningen af bilafgifterne tilstræbes gennemført provenuneutralt, foreslås det også at regulere skalaknækket.

C.7. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder og forhøjelse af progressionsknæk for personbiler (Ad forslag 3).

Det foreslås at normalisere det fradrag, der gives i registreringsafgiften for sikkerhedspuder i personbiler mv., således at fradraget for de to første puder dækker såvel merafgiften af meromkostningerne ved installering af sikkerhedspuder som selve meromkostningerne, mens fradraget for tredje og fjerde pude fastsættes som tilstræbt for de andre sikkerhedsfradrag, så det dækker merafgiften af meromkostningerne. Hermed reduceres fradraget i afgiften af personbiler fra 9.000 kr. pr. pude til 7.200 kr. i alt for biler med 2 puder og 2.300 kr. for eventuel pude nr. 3 og 4. Da hovedparten af personbilerne i dag er forsynet med 2 puder, og regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt, at registreringsafgiften i almindelighed skal stige, foreslås det samtidig at forhøje progressionsknækkene i registreringsafgiften, således at afgiften og dermed priserne bliver uændrede for biler med 2 puder, hvis værdi overstiger 48.800 kr. inklusive moms eksklusive registreringsafgift.

For at sikre, at forslaget ikke reducerer incitamenterne til installering af sikkerhedsudstyr i forhold til i dag, foreslås det, at biler uden puder eller med 1 pude netto skal betale det samme som i dag gennem en ekstra afgift.

Forslaget er i sin helhed stort set provenuneutralt givet det aktuelle gennemsnitlige antal sikkerhedspuder i personbiler. mv. Hvis der ikke blev foretaget ændringer, ville provenuet fra registreringsafgiften imidlertid kunne forudses at blive eroderet yderligere ved installering af mere end 2 puder i typiske personbiler. Ved forslaget imødegås således en udhuling af provenuet på omkring 1 mia. kr. om blot få år.

Det nuværende fradrag blev indført med virkning fra 1. januar 1993 og udgør 9.000 kr. pr. sikkerhedspude, uanset antallet af puder i bilen.

Fradraget på 9.000 kr. pr. pude overstiger registreringsafgiften af kostprisen for sikkerhedspuder. Allerede på daværende tidsspunkt var det oplyst, at afgiften af kostprisen for nr. 2 pude og den mindre europæiske pude var mindre end 9.000 kr. Fradrag af denne type har ellers traditionelt været fastsat således, at det trafiksikkerhedsfremmende udstyr bliver friholdt for registreringsafgift - dvs. således, at forbrugeren alene kommer til at betale »kostprisen« for udstyret.

Ved vedtagelsen af det nuværende fradrag var det imidlertid ikke til at forudse, at en række mere almindelige bilmodeller fra modelåret 1997 ville blive lanceret med 4 sikkerhedspuder til yderligere sikring af forsædepassagererne. En enkelt bil vil i 1997 blive markedsført med sikkerhedspuder til sikring af bagsædepassagerer. Hertil kommer, at meget tyder på, at monteringsomkostningerne for sikkerhedspuder er faldet betydeligt siden 1992. I Tyskland, hvor bilkøbere kan stå i et konkret valg mellem personbiler med eller uden sikkerhedspude, er det oftest ikke muligt at få bilen uden sikkerhedspude i førersiden, mens der ved køb af en bil med sikkerhedspude i passagersiden typisk er en prisforskel på mellem 0 og 400 DM.

Antages det, at der i 1998 eller 1999 uden indgreb vil blive givet fradrag med det nuværende fradragsbeløb for måske 400.000 sikkerhedspuder i 135.000 personbiler, vil det samlede fradragsbeløb stige med 1,3 mia. kr. Da registreringsafgiften af meromkostningen ved at installere sikkerhedspuder næppe overstiger 0,3 mia. kr. af dette beløb, svarer dette til et tabt provenu af registreringsafgiften i størrelsesordenen 1 mia. kr. pr. år.

Det kan antages ud fra en sammenligning med det tyske marked, at kostprisen pr. sikkerhedspude for almindelige personbiler i gennemsnit udgør 300 DM eller knapt 1.300 kr. incl. dansk moms. Fastsættes et fradrag svarende til merprisen på det tyske marked på 7.200 kr. for de 2 første puder (2.600 kr. tillagt 180 pct.) og benyttes provenuet fra nedsættelsen af fradraget fuldt ud til nedsættelse af registreringsafgiften, vil personbiler med 2 sikkerhedspuder få fradrag svarende til såvel omkostningen ved puderne som afgiften heraf uden at stige i pris. Fastsættes fradraget for 3. og 4. sikkerhedspude til 2.300 kr. (svarende til 180 pct. af 1.300 kr.), vil bilkøberen alene skulle betale kostprisen for de ekstra puder, men ikke registreringsafgift heraf.

Det samlede fradrag i registreringsafgiften for sikkerhedspuder er steget eksplosivt, siden fradraget blev indført i 1993:

Sikkerhedspuder - personbiler 1993-1996

--------------------------------------------------------------------- År ........................ 1993 1994 1995 1/1-30/9 - 1996 --------------------------------------------------------------------- Antal sikkerhedspuder ca. 28.000 130.000 189.000 188.000 ---------------------------------------------------------------------

I september måned 1996, som er den seneste, Skatteministeriet har data for, svarede antallet af sikkerhedspuder til et årligt niveau på 260.000 stk. ved et bilsalg på 135.000 stk.

Ved forslaget om omlægning af pudefradraget vil priserne i langt de fleste tilfælde være uændrede i forhold til i dag. For de meget få biler, der i dag sælges med mere end 2 puder vil der dog komme visse prisstigninger. Der foreslås en lempelig overgangsordning for disse. Ligeledes vil der kunne ske prisstigninger i forhold til i dag for biler med under 2 puder, hvis prisen med moms uden afgift er under den foreslåede forhøjede progressionsgrænse. Sådanne biler vil ikke få fordel af, at progressionsgrænsen forhøjes ud over deres værdi.

Da reduktionen i fradraget, forhøjelsen af skalaknækket og afgiftstillæg for biler med højst 2 puder for langt de fleste biler går præcis lige op, vil der for disse være samme tilskyndelse til at have 2 sikkerhedspuder som ved de nuværende regler.

C.8. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (ad. forslag 4).

Der er ikke registreringsafgift af personbiler mv., der anvendes til udlejning til valutaudlændinge. Herved stilles danske biludlejere lige med konkurrenter fra lande, hvor der ikke er registreringsafgift.

Når sådanne biler overgår til almindelig anvendelse i Danmark, skal der betales afgift på basis af den vurderede brugtvognspris. Afgiften beregnes efter en særlig skala, hvor der tages hensyn til nedskrivning af bilernes værdi. Der ydes dog ikke særlige fradrag for sikkerhedsudstyr ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer efter vurdering.

Det foreslås, at der indføres en regel, således at også nyere brugte biler får et sammenligneligt sikkerhedsfradrag med det fradrag, der gives nye biler, således at den tilstræbte konkurrenceevneneutralitet kan fastholdes.

Konkret sker det ved, at den afgiftspligtige værdi for brugte biler reduceres med 17 pct. af sikkerhedsfradraget, der villle have været givet, hvis bilen var ny.

Det kan være svært umiddelbart at gennemskue, at dette vil sikre neutralitet mellem nye og nyere brugte biler, men det kan illustres ved et eksempel.

Installering af sikkerhedsudstyr til en værdi på 1.000 kr. uden afgift vil medføre, at bilen stiger 1.000 kr. i pris med afgift, hvis sikkerhedsfradraget udgør merafgiften af merprisen.

Hvis bilen afskrives med 15 pct. inden for det første år, vil bilen med sikkerhedsudstyr koste 850 kr. mere inklusive afgift svarende til, at værdien uden afgift vurderes til 304 kr. ekstra (303,6 kr. tillagt 180 pct. heraf udgør 850 kr.). Den afgiftspligtige værdi for den brugte bil skal således reduceres med 303,6 kr. for at skabe neutralitet. De 303,6 kr. svarer til henved 17 pct. af sikkerhedsfradraget for den nye bil på 1800 kr. (17 pct. af 1.800 kr. er lig med 306 kr.).

D. Provenumæssige konsekvenser.

I disse provenubemærkninger er de provenumæssige konsekvenser af alle delene af afgiftsinitiativet vurderet.

Ad. 1. Omlægning til grøn ejerafgift for nye personbiler.

Omlægningen til grøn ejerafgift for nye årgange af personbiler vurderes til at være provenuneutral. Der er taget udgangspunkt i fordelingen af salget i de første 8 måneder af 1996 på forskellige bilmodeller, hvor der både har foreligget oplysninger om vægt samt oplysninger om brændstofforbruget efter de nye normer. Langt hovedparten af det samlede bilsalg i denne periode har været repræsenteret. Beregningerne viser, at der af de i de første 8 måneder af 1996 solgte biler ville have været sket en stigning i den årlige afgift på ca. 4 pct. for benzinbilerne i gennemsnit, hvis de foreslåede regler havde været gældende fra 1. januar 1996.

Forslaget vil imidlertid først få virkning fra 1. juli 1997. Fra de første 8 måneder af 1996 til sidste del af 1997 kan der i lighed med tidligere forventes en vis produktivitetsfremgang i brændstoføkonomien. Ved en reduktion i brændstofforbruget pr. km med 1 pct. vil den nye afgift i gennemsnit falde 2 pct. Herudover kan det forventes, at omlægningen i sig selv vil medføre et skift henimod de bilmodeller, der har den bedste brændstoføkonomi, hvilket vil reducere provenuet af den nye afgift. Modsat kan det ikke udelukkes, at de biler, der ikke har været repræsenteret i stikprøven på grund af manglende oplysninger om brændstoføkonomi i gennemsnit vil få en lidt større afgiftsstigning. Når man tager hensyn til den trendmæssige forbedring af brændstoføkonomien, forslagets virkning herpå samt den ikke helt repræsentative stikprøve, skønnes omlægningen at være provenuneutral.

For hver ny årgang vil den nye grønne ejerafgift ved et bilsalg på omkring 140.000 biler give et provenu på ca 325 mill. kr. Vægtafgiften af personbiler ville give stort set samme provenu, men da vægten historisk er steget, mens brændstoføkonomien er blevet forbedret ville den årlige afgift af de nye årgange gradvist blive mindre i forhold til, at man var fortsat med vægtafgiften. Denne gradvisse udhuling af den årlige afgift uden modgående forslag kan skønnes at medføre et tab på 1,5 pct. af årgangens afgift i 1998, 3 pct. i 1999, 4,5 pct. i år 2000 etc. Ved forslaget om ekstraordinær forhøjelse af afgiften med 1,5 pct. for de nye årgange kan der imidlertid sikres fuldstændig provenuneutralitet.

Fastsættelsen af de 1,5 pct. bygger på en række antagelser og historiske erfaringer, der ikke nødvendigvis vil blive opfyldt i fremtiden.

Forhøjelse af afgiftssatserne med 1,5 pct. årligt vil for den til enhver tid nyeste årgang kunne skønnes provenuneutral.

Ad punkt 2. Indeksregulering af grøn ejerafgift og vægtafgift for personbiler samt progressionsknæk i registeringsafgiften.

Ved også at øge besiddelsesafgiften for de ældre årgange, vil det samlede provenu fra den nye grønne ejerafgift/vægtafgift stige med henved 1,5 pct. årligt i forhold til, at man var fortsat med vægtafgift. Provenugevinsten herved vil udgøre ca. 55 mill. kr. i 1998, ca. 110 mill. kr. i 1999 og ca. 165 mill. kr. i år 2000 etc. Provenugevinsten herved skal ses i sammenhæng med provenuvirkningerne af at forhøje progressionsgrænserne i registreringsafgiften ekstrordinært med 1 pct. årligt.

Med henblik på at fastholde den reale virkning af den nye grønne ejerafgift er denne foreslået reguleret med udviklingen i lønningerne på samme måde som de forskellige skalatrin, fradrag, satser mv. for indkomstskatten og pensioner mv. Denne regulering vil være ud over den foreslåede regulering som følge af produktivitetfremgangene. Hvis reguleringsindekset således stiger med 2,5 pct. årligt, vil den samlede regulering blive på 4 pct. pr. 1. januar 1998 (2,5 + 1,5 pct., jf. C.5.) og tilsvarende i årene herefter.

I øjebliket bliver vægtafgiften ikke reguleret med pris- og lønudviklingerne og bliver hermed gradvist realt udhulet.

Forslaget om at regulere besiddelsesafgiften (såvel den eksisterende vægtafgift som den nye grønne ejerafgift) op med udviklingen i lønningerne vil derfor isoleret set medføre en provenugevinst. Ved en årlig regulering med 2,5 pct. fra 1998 vil provenugevinsten i 1998 være på ca. 100 mill. kr., i 1999 på ca. 200 mill. kr. i år 2000 ca. 300 mill. kr. etc., jf. at de årlige afgifter af personbiler udgør ca. 4 mia. kr.

Mens vægtafgiften bliver realt mindre tyngende med udviklingen i lønninger og priser, skærpes registreringsafgiften, da skalaknækket heller ikke reguleres.

Ved stigninger i lønninger og priser er der en tendens til, at registreringsafgiften realt stiger, idet afgiften vil udgøre en stadig større del af bilernes gennemsnitlige værdi. Det foreslås derfor at regulerere skalaknækkene op med udviklingen i lønningerne tillagt 1 pct.

Provenuvirkningen af den ekstra regulering på 1 pct. vil være et provenutab på ca. 45 mill. kr. i 1998, ca. 90 mill. kr. i 1999, ca. 135 mill. kr. i år 2000 etc., idet et årligt bilsalg på 120.000 biler til værdi uden afgift på over 48.800 kr. årligt er lagt til grund.

Forslaget om inflationsregulering af skalaknækket for personbiler vil under antagelse af en årlig regulering på 2,5 pct. kunne skønnes at medføre et provenutab på 110 mill. kr. i 1998, 220 mill. kr. i 1999, 330 mill. kr. i år 2000 etc.

Den samlede effekt af de forskellige foreslåede årlige reguleringer af afgifterne vil således være neutral under forudsætning af det nuværende nyvognsalg fortsætter på samme niveau og en årlig regulering som følge af inflation med 2,5 pct. Nettoprovenuneutraliteten er forholdsvis robust i forhold til større eller mindre inflation, og et nyvognsalg på 120.000 biler til en værdi uden afgift over 48.800 er konsistent med en løbende udskiftning og vækst i bilbestanden.

Ad punkt 3. Normalisering af fradrag for sikkerhedspuder.

Med det aktuelle gennemsnitlige antal sikkerhedspuder pr. bil og med de forudsatte meromkostninger for installation af sikkerhedspuder er forslaget på personbilområdet i det store og hele provenuneutralt, men sigter på at forhindre et fremtidigt provenutab.

Der må forventes en vis provenugevinst i 1997, men faldende herefter som følge af, at der vil være et vist antal personbiler med under 2 sikkerhedspuder, og hvor værdien af bilerne er så lav, at de ikke får fuld fordel af forhøjelsen af skalaknækket. Provenugevinsten fra omlægningerne i afgiftsforholdene for sikkerhedspuder kan med stor usikkerhed skønnes til 20 mill. kr i 1997, 30 mill. kr. i 1998 og herefter faldende med omkring 10 mill. kr. årligt.

Ad punkt 4. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler.

Forslaget om fradrag for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger i nyere brugte køretøjer vil medføre et provenutab på 10 mill. kr. i 1997 og 15 mill. kr. årligt for 1998 og frem.

I følgende tabel vises en samlet oversigt over forslagenes provenuvirkninger (mill. kr.) :

--------------------------------------------------------------------- Samlet provenuoversigt 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Punkt 1. Ny grøn ejerafgift ... 75 400 725 1050 --------------------------------------------------------------------- Afskaffelse af vægt- og udligningsafgift for nye årgange personbiler ........... -75 -405 -735 -1065 --------------------------------------------------------------------- Opregulering af satser for ny årgang med 1,5 pct. årligt .... 0 5 10 15 --------------------------------------------------------------------- netto omlægning til grøn ejerafgift. .............. 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------- Punkt 2 Indeksregulering af vægt og ejerafgift samt progressionsknæk mv. --------------------------------------------------------------------- Opregulering af ejerafgift og vægtafgift af tidligere årgange 0 55 110 165 --------------------------------------------------------------------- Årlig inflationsregulering med antaget 2,5 pct. af vægtafgift/grøn ejerafgift 0 100 200 300 --------------------------------------------------------------------- Årlig inflationsregulering med antaget 2,5 pct. af knæk i registreringsafgift 0 -110 -220 -330 --------------------------------------------------------------------- Årlig ekstra reguelering af knæk i registreringsafgiften ....... 0 -45 -90 -135 --------------------------------------------------------------------- Netto Indeksregulering mv. personbiler ................... 0 0 0 0 --------------------------------------------------------------------- Punkt 3 Normalisering af pudefradrag ................... 20 30 20 10 --------------------------------------------------------------------- Punkt 4. Sikkerhedsfradrag nyere brugte køretøjer ........ -10 -15 -15 -15 --------------------------------------------------------------------- Alt i alt ..................... 10 15 5 -5 --------------------------------------------------------------------- Forslagene er således samlet provenuneutrale. Fordelt på de tre lovforslag er provenuvirkningen: ---------------------------------------------------- Forslag 1997 1998 1999 2000 ---------------------------------------------------- Dette forslag ........ 75 400 725 1050 Konsekvensændringer .. -65 -385 -720 -1055 ---------------------------------------------------- I alt ................ 10 15 5 -5 ----------------------------------------------------

E. Miljømæssige konsekvenser.

De procedurer for måling af brændstofforbruget, der foreslås som grundlag for afgiftsopkrævningen, har ikke hidtil dannet grundlag for fabrikantoplysninger om bilernes brændstoføkonomi. Det har derfor ikke været muligt at foretage beregninger af afgiftens indvirkning på CO2-udledningen.

Danmarks Miljøundersøgelser har imidlertid foretaget beregninger på grundlag af den tilsvarende svenske måleprocedure og et udvalg af biler, hvor brændstoføkonomien er angivet efter denne samt en afgiftsskala, der ligesom den foreslåede ligger så tæt op af vægtafgiftsskalaen som muligt. Disse beregninger udviste en effekt på CO2-udledningen fra bilparken i størrelsesordenen -0,6 - -0,8 pct. Den beskedne effekt skal ses i sammenhæng med, at egenvægten, som danner grundlag for vægtafgiften i dag, som nævnt har stor betydning for brændstofforbruget.

F. Opkrævningsmodel.

Under hensyn til at loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1997, sammenholdt med de edb-tekniske muligheder, foreslås at afgiften forløbig opkræves på lige fod med vægtafgiften, men med angivelse af, at der opkræves vægtafgift/brændstofforbrugsafhængig afgift. Regnskabsmæssigt vil de to afgifter optræde som et tal. Løsningen forhindrer imidlertid ikke, at der til enhver tid kan laves opgørelser over de provenumæssige konsekvenser af begge afgifter, idet de berørte køretøjer altid kan udtrækkes af motorregistret.

G. Forholdet til EU-retten.

I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal en differentiering af afgiftssatserne efter brændstoføkonomien notificeres i EU.

H. Administrative konsekvenser.

For Rigspolitiet anslås engangsudgifterne til den nødvendige edb-systemudvikling til 600.000 kr. For Færdselsstyrelsen anslås engangsudgifterne til udarbejdelse af administrative retningslinier, tilpasning af typeattester m.v. til 160.000 kr.

I. Bilag.

De fleste af forslagets bestemmelser svarer til bestemmelser i vægtafgiftsloven. Denne er derfor medtaget som bilag til forslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Det foreslås, at afgiften skal betales for biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, jf. i øvrigt bemærkningerne ovenfor under »Almindelige bemærkninger«.

Samtidig foreslås det, at eldrevne køretøjer fritages for afgift indtil udgangen af år 2000.

Til § 2 Fra 1. januar 1997 vil EU-landene kunne kræve, at alle nye personbiler skal have deres brændstoføkonomi angivet ved en fælles måleprocedure. Det er dette brændstofforbrug, der skal danne grundlag for den foreslåede afgift.

Til § 3 Det foreslås, at der betales afgift afhængig af bilens anmeldte brændstofforbrug udtrykt som antal kilometer pr. liter med de i de to skemaer anførte kronebeløb pr. halvår. Første skema angiver beløbene for benzindrevne biler. Andet skema angiver beløbene for dieseldrevne biler.

Kører 2 benzindrevne personbiler, der begge har en egenvægt på 900 kg, henholdsvis 14 og 15 km pr liter, vil den foreslåede afgift efter brændstofforbrug blive henholdsvis 2.400 kr. og 2.000 kr., hvilket er 140 kr. højere end hidtil for den mindst brændstoføkonomiske og 260 kr. lavere end hidtil for den mest brændstoføkonomiske bil. Som eksempel herpå kan nævnes VW Golf 1,4, der kører 13,7 km pr liter, og som derfor stiger fra 2.260 kr. til 2.400 kr., mens en VW Polo, der kører 14,5 km pr liter, falder i afgift fra 2.260 kr. til 2.000 kr.

For at fastholde afgiftstrykket foreslås det, at afgiftsbeløbene reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997 tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Reguleringerne foreslås for det enkelte køretøj at have virkning fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Bilernes brændstofforbrug kan i visse situationer ikke være til at fremskaffe. Efter forslaget skønnes brændstofforbruget i disse tilfælde ud fra egenvægten. Vejer en benzindrevet bil f.eks. 1.000 kg., vil brændstofforbruget blive beregnet til 8 liter/100 km svarende til 12,5 km/literen, hvilket giver en afgift på 1.400 kr. pr. halvår. Det foreslås endvidere, at afgiften for biler, der hverken er benzin- eller dieseldrevene, på samme måde fastsættes ved omregning fra vægt til fiktivt brændstofforbrug. Elbiler foreslås indplaceret på skalaen for benzindrevne biler, mens andre biler forslås indplaceret på skalaen for dieseldrevne biler, jf. i øvrigt bemærkningerne under A 7 til de almindelige bemærkninger.

Til § 4 Det foreslås, at afgiftsperioden for alle biler uanset drivkraft bliver 6 måneder. Efter vægtafgiftsloven opkræves afgiften af større dieseldrevne personbiler (med en egenvægt på 1.301 kg. og derover) kvartårligt. Bestemmelsens indhold svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 6.

Til § 5 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 10.

Til § 6 og § 7 Af dieseldrevne hyrevogne, af dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, og af dieseldrevne biler tilhørende invaliderede personer, der efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af bil, betales efter vægtafgiftsloven ikke vægtafgift, men alene den særlige udligningsafgift til kompensation for den lavere dieselafgift. Det foreslås, at der af disse biler opkræves 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler, hvilket medfører, at de afgiftsmæssigt vil være stillet som før. De samme biler vil, hvis de er benzindrevne, være fritaget for afgiften, ligesom de efter vægtafgiftsloven er fritaget for at betale vægtafgift.

Bestemmelserne svarer i øvrigt til vægtafgiftslovens § 15 og § 16 med de tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde personbiler til højst 9 personer.

Til § 8 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 17 med de tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde personbiler til højst 9 personer.

Til § 9 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 9.

Til § 10 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 11.

Til § 11 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 12.

Til § 12 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 13.

Til § 13 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 14.

Til § 14 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 22.

Til § 15 Bestemmelsen svarer til vægtafgiftslovens § 23 med de tilpasninger som skyldes, at nærværende forslag er begrænset til at gælde personbiler til højst 9 personer.

Til § 16 Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den får virkning for afgiftspligtige biler, der registreres første gang fra og med den 1. juli 1997. Loven får således virkning for nye biler, der registreres fra den 1. juli 1997 og for brugte importerede biler, der i udlandet er registreret første gang fra og med 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

(Lovforslag nr. L 157).

Med de nye EU-regler for typegodkendelse af personbiler kan medlemslandene kræve normer for alle nyregistrerede personbilers brændstofforbrug.

Dermed kan den nuværende vægtafgift fremover erstattes af en ny periodisk afgift - en »grøn ejerafgift« - baseret på normen for bilernes benzin- eller dieselforbrug. Den grønne ejerafgift giver en større miljøeffekt end den nuværende vægtafgift. Den er endvidere en mere hensigtsmæssig afgift, da den retter sig mere direkte mod brændstofforbruget.

På denne baggrund foreslår regeringen, at der for biler med første indregistrering den 1. juli 1997 eller senere i stedet for de gældende vægt- og udligningsafgifter skal betales en ny periodisk afgift, som afhænger af bilernes brændstofforbrug eller CO2-udledning. Omlægningen er i gennemsnit neutral.

Efter lovforslaget vil der fortsat typisk skulle betales 2-3000 kr. årligt i periodisk afgift. Imidlertid vil de særligt brændstoføkonomiske personbiler falde i afgift og omvendt i forhold til i dag. Særligt vedrørende dieseldrevne personbiler foreslås den gældende udligningsafgift afskaffet til fordel for et tillæg til den nye periodiske afgift, som er indarbejdet i afgiftsskalaen for dieselbiler.

Lovforslaget medfører, at de nye biler - på grundlag af hvor mange kilometer pr. liter benzin eller diesel, de kører - bliver indplaceret i ca. 25 klasser, hvor afgiftsforskellen mellem klasserne udgør fra 400 til 800 kr. årligt. Forslaget medfører i øvrigt, at afgiften indeksreguleres og herudover forhøjes med 1,5 pct. årligt for at tage hensyn til produktivitetsfremgange.

Det er regeringens vurdering, at afgiftsforskellene mellem klasserne vil give forbrugerne ganske kraftige incitamenter til at anskaffe sig mere brændstoføkonomiske biler.

Regeringen skønner, at omlægningen til den nye periodiske afgift for nye årgange af personbiler er provenuneutral.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996

Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Herved bekendtgøres lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 10. februar 1995 med de ændringer, der følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995, § 1 i lov nr. 1093 af 20. december 1995 og § 2 i lov nr. 226 af 27. marts 1996.

§ 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

§ 2. Af samtlige afgiftspligtige køretøjer svares vægtafgift, og af afgiftspligtige køretøjer omfattet af § 3, stk. 1, A-D, og § 4, stk. 1, I og II, som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj, svares tillige en udligningsafgift, jf. dog § 15.

Stk. 2. Af køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.

Stk. 3. For midlertidig eller lejlighedsvis kørsel med registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret, jf. færdselslovens § 73, stk. 1, nr. 4, samt for blokvognskørsel, jf. færdselslovens § 86, svares afgift, som fastsættes af justitsministeren efter forhandling med skatteministeren.

§ 3. Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

--------------------------------------------------------------------- Udligningsafgift Vægtafgift kr. ------------------------ Motorkøretøj Påhængsvogn kr. kr. --------------------------------------------------------------------- A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring. I. Egenvægt indtil 600 kg. Motorcykler. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 452,00 242 - Andre personmotorkøretøjer. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 678,00 362 - II. Egenvægt 601-800 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 828,60 442 - III. Egenvægt 801-1.100 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 1.130,00 606 - IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 1.506,60 806 - V. Egenvægt 1.301-1.500 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 1.958,60 - - 3 måneder 979,30 524 - VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder 2.711,90 - - 3 måneder 1.355,95 726 - VII. Egenvægt over 2.000 kg. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 3 måneder 75,35 39 19 B. Busser, turistbiler og lign. med højst 2 aksler. (Rutebiler, se § 15, stk. 1, nr. 6) I. Egenvægt indtil 1.300 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 450 800 - II. Egenvægt 1.301-1.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 585 800 - III. Egenvægt 1.501-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 810 800 - IV. Egenvægt 2.001-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 900 900 - V. Egenvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.440 1.080 - VI. Egenvægt 4.001-5.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.920 1.230 - VII. Egenvægt 5.001-6.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.400 1.380 - VIII. Egenvægt 6.001-7.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.120 1.570 - IX. Egenvægt 7.001-8.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.640 1.720 - X. Egenvægt 8.001-9.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 4.160 1.870 - XI. Egenvægt over 9.000 kg. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder 50 21 - C. Busser, turistbiler og lign. med flere end 2 aksler. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 12 måneder 36 15 - --------------------------------------------------------------------- Udligningsafgift kr. --------------------------------------------------------------------- D. Hyrevogne og sygetransportkøretøjer. (Ambulancer, se § 15, stk. 1, nr. 5) I. Egenvægt indtil 800 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.060 II. Egenvægt 801-1.100 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.325 III. Egenvægt 1.101-1.300 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.590 IV. Egenvægt 1.301-1.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.723 V. Egenvægt 1.501-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.855 VI. Egenvægt over 2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.120(* 2) ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Af motorkøretøjer registreret med gul/sort/hvide nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne for personmotorkøretøjer.

§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftpligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 2. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

--------------------------------------------------------------------- Vægtafgift Udligningsafgift --------------------------------------- Motor- Påhængs- Motor- Påhængs- køretøj køretøj køretøj køretøj kr. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- I. Motorcykler med vareside- vogn . Afgift pr. køretøj: 12 måneder 290,25 - 76(* 3) - II. Vare- og lastbiler m.v., der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vej- benyttelse, samt visse på- hængskøretøjer. A. Motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt . Totalvægt indtil 500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 387,00 - 200 - Totalvægt 501-1.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 580,50 101,25 300 - Totalvægt 1.001-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.161,00 202,50 450 - Totalvægt 2.001-2.500 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.548,00 270,00 600 - Totalvægt 2.501-3.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052,00 342,00 700 - Totalvægt 3.001-4.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052,00 414,00 800 150 B. Motor- og påhængskøretøjer m.v. over 4.000 kg tilladt totalvægt. a) Med højst 2 aksler . Totalvægt 4.001-5.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 552 800 200 Totalvægt 5.001-6.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 672 800 250 Totalvægt 6.001-7.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 825 800 300 Totalvægt 7.001-8.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 988 800 400 Totalvægt 8.001-9.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 1.161 800 450 Totalvægt 9.001-10.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.052 1.344 800 550 Totalvægt 10.001-11.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.279 1.537 800 650 Totalvægt 11.001-12.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.610 1.740 800 750 Totalvægt 12.001-13.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.087 1.953 850 850 Totalvægt 13.001-14.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.604 2.176 1.000 1.000 Totalvægt 14.001-15.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 4.161 2.628 1.100 1.100 Totalvægt over 15.000 kg. Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder 60 40 16 16 b) Med flere end 2 aksler. Totalvægt indtil 18.000 kg. Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder 32 20 12 12 Totalvægt 18.001-19.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.069 1.953 1.100 1.100 Totalvægt 19.001-20.000 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 3.332 2.156 1.200 1.200 Totalvægt over 20.000 kg. Afgift pr. 200 kg totalvægt: 12 måneder 36 24 13 13 (* 2) ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som trækkraft for en sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en 2-akslet påhængsvogn med samme totalvægt som en sådan 2-akslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.

Stk. 3. Af køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 3 tons, svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.

Stk. 4. I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, hvoraf der svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.

Stk. 5. I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4 tons, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må der ikke befordres personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 6. Med køretøjer som nævnt i stk. 3 må foruden føreren kun befordres personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

§ 4 a. Af lastbiler og vogntog m.v. , der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter nedenstående satser. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn, jf. § 2, stk. 2:

--------------------------------------------------------------------- Luft- Med anden affjedrede mv. affjedring kr. kr. --------------------------------------------------------------------- A. Lastbiler m.v. a) Med 2 aksler. Totalvægt indtil 12.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder - 226 Totalvægt 13.000-13.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 226 627 Totalvægt 14.000-14.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 627 882 Totalvægt over 15.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder 882 1.998 b) Med 3 aksler. Totalvægt indtil 16.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 226 394 Totalvægt 17.000-18.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 394 809 Totalvægt 19.000-20.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 809 1.050 Totalvægt 21.000-22.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.050 1.619 Totalvægt over 23.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.619 2.516 c) Med 4 aksler og derover. Totalvægt indtil 24.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.050 1.065 Totalvægt 25.000-25.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.065 1.662 Totalvægt 26.000-28.999 kg. Afgift pr. køretøj: 12 måneder 1.662 2.639 Totalvægt over 29.000 kg Afgift pr. køretøj: 12 måneder 2.639 3.915 B. Last- og sættevognstog m.v. a) Lastbil med 2 aksler. 1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel. Totalvægt indtil 15.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder - - Totalvægt 16.000-17.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder - 102 Totalvægt 18.000-19.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 102 233 Totalvægt 20.000-21.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 233 547 Totalvægt 22.000-22.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 547 707 Totalvægt 23.000-24.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 707 1.276 Totalvægt over 25.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.276 2.238 2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler. Totalvægt indtil 24.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 219 510 Totalvægt 25.000-25.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 510 839 Totalvægt 26.000-27.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 839 1.232 Totalvægt 28.000-28.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.232 1.487 Totalvægt 29.000-30.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.487 2.443 Totalvægt 31.000-32.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 2.443 3.391 Totalvægt over 33.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 3.391 5.148 3) Påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler. Totalvægt indtil 37.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 2.698 3.755 Totalvægt over 38.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 3.755 5.104 b) Lastbil med 3 eller flere aksler. 1) Påhængs- eller sættevogn med 1 aksel. Totalvægt indtil 24.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 219 510 Totalvægt 25.000-25.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 520 839 Totalvægt 26.000-27.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 839 1.232 Totalvægt 28.000-28.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.232 1.487 Totalvægt 29.000-30.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.487 2.443 Totalvægt 31.000-32.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 2.443 3.391 Totalvægt over 33.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 3.391 5.148 2) Påhængs- eller sættevogn med 2 aksler. Totalvægt indtil 37.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 2.384 3.310 Totalvægt 38.000-39.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 3.310 4.579 Totalvægt over 40.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 4.579 6.774 3) Påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler. Totalvægt indtil 37.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.356 1.641 Totalvægt 38.000-39.999 kg. Afgift pr. vogntog: 12 måneder 1.641 2.450 Totalvægt over 40.000 kg Afgift pr. vogntog: 12 måneder 2.450 3.901(* 1) ---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. For køretøjer som nævnt i stk. 1, der registreres 1. gang eller har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på registreringstidspunktet og betales forud for hele perioden. I øvrigt finder § 2 om afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny ejer(bruger), § 4, stk. 1 og 2, 2. pkt., om regulering af afgiftsbeløb m.v. og § 6 om renteterminer og renteberegning i lov om afgift af vejbenyttelse tilsvarende anvendelse.3)

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter stk. 1, i afgiftsperioden afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller overgår til afgiftspligt efter § 4, refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der resterer af afgiftsperioden.3)

Stk. 4. Grundlaget for regulering efter stk. 2 er de afgiftssatser i ecu, som fremgår af bilaget til Rådets direktiv 93/89/EØF af 25. oktober 1993. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtidende1).

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmereregler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny ejer(bruger).3)

§ 5. Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75, stk. 1, svares afgift efter følgende satser:

I. Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof.

Afgift pr. køretøj: Traktor Påhængsvogn kr. kr. 12 måneder ........ 61,85 41,25

II. Registreringspligtige, ikke-benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil.

1/4 af satserne i § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne).1)

Afgiftsperioden er 12 måneder.

§ 6. Afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som anført i §§ 3, 4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted.

Stk. 2. Vægtafgift og udligningsafgift for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter §§ 3, 4 og 5, afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

§ 7. Ved udregningen af de et køretøj påhvilende afgiftsbeløb forhøjes egenvægtstal, som ikke er delelige med 100, til det nærmeste højere hele antal hundrede kg og totalvægtstal, som ikke er delelige med 200, til det nærmeste højere med 200 delelige vægttal. I de beregnede afgiftsbeløb bortses fra ørebeløb.

§ 8. For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter Skatteministeriet efter forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler for konstatering af den afgiftspligtige egenvægt.

Stk. 2. Et køretøjs afgiftspligtige totalvægt er den i henhold til færdselsloven tilladte totalvægt. For sættevogne er den afgiftspligtige totalvægt den tilladte vægt på sættevognens egne hjul.

§ 9. Når et køretøj søges registreret, skal anmelderen angive, om køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft.

Stk. 2. Om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning, skal den afgiftspligtige straks afgive anmeldelse til politiet.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af køretøjet påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere (godkende).

§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 12. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct. månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betalingen sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 6, stk. 3.

§ 13. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, jf. § 14.

§ 14. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 12, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 15. Fritaget for vægtafgift og udligningsafgift er:

1. Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2. Ophævet.

3. Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.

4. Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

5. Ambulancer.

6. Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel og herudover alene anvendes til:

a) kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørselen skal udføres efter de for det pågældende område normalt gældende takstbestemmelser og i henhold til forud offentliggjort køreplan.

b) befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.

7. Trehjulede eldrevne motorcykler.

Stk. 2. Af hyrevogne samt af sygetransportkøretøjer, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, svares ikke vægtafgift.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift og udligningsafgift med 1/4 af satserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører:

1) fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

§ 16. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af et motorkøretøj, fritages for vægtafgift. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

§ 17. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for køretøjer, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Stk. 2. For køretøjer, der anvendes til kombineret transport på landevej og med jernbane, kan skatteministeren fastsætte regler om tilbagebetaling af afgiften, i det omfang det følger af De europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 18. Skatteministeren kan efter forhandling med trafik- og kommunikationsministeren indrømme afgiftsfritagelse for vejvæsnerne tilhørende køretøjer, som er indrettet som arbejdsredskaber, og som ikke kan benyttes til transport af gods. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne køretøjer er betinget af, at de ikke benyttes som trækkraft for andre køretøjer end påhængsredskaber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter 1. punktum.

§ 19. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende opkrævning af afgiften.

§ 20. (Ophævet).

§ 21. (Ophævet).

§ 22. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 23. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved:

1. afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,

2. beregning af afgiftens størrelse,

3. afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1. overtræder § 4, stk. 4, 5 og 6,

2. undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om ændringer ved et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning,

3. unddrager sig afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret,

4. benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen,

5. i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 24. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.

§ 25. Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.

§ 26. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. april 1962.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

Skatteministeriet, den 12. september 1996 Carsten Koch

/ K. Aasberg Karlsen

(* 1) Bekendtgørelse nr. 883 af 20. november 1995 (ændring af afgiftssatserne i § 4 a, stk. 1, afsnit A og B) trådte i kraft den 2. december 1995. Afgiftsnedsættelserne får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996 eller senere.

(* 2) Lov nr. 1093 af 20. december 1995 (forhøjelse af visse satser vedrørende udligningsafgift i § 3, stk. 1 A-D og i § 4, stk. 1) trådte i kraft den 1. januar 1996. Afgiftsforhøjelserne får virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 1996 eller senere.

(* 3) Lov nr. 226 af 27. marts 1996 (ændringer af § 4 a, stk. 2 og stk. 3, indsættelse af nyt stk. 5) trådte i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

Afgiftspligtige køretøjer

§ 1. Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen af biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, og som er registreringspligtige efter færdselslovens § 72, stk. 1.

Stk. 2. Indtil den 31. december 2000 omfatter afgiftspligten efter stk. 1 ikke biler, der alene anvender el som drivmiddel.

Afgiftsgrundlag

§ 2. Ved brændstofforbrug forstås fabrikantens eller dennes repræsentants oplysninger om brændstofforbrug i henhold til Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF, som ændret ved direktiv nr. 93/116/EF, udtrykt som brændstofforbruget ved gennemkørsel af prøvecyklus såvel i som uden for byområder, jf. tillæg til EF-typegodkendelsesattest punkt 1.7.2.3. Brændstofforbruget udtrykkes i liter pr. 100 km og omregnes til kilometer pr. liter og afrundes med en decimal.

Afgiftens størrelse

§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter, som anmeldt til Færdselsstyrelsen, eller som fremlagt ved syn hos Statens Bilinspektion med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under litra A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 20,0 200 Under 20,0 men ikke under 18,2 400 Under 18,2 men ikke under 16,7 600 Under 16,7 men ikke under 15,4 800 Under 15,4 men ikke under 14,3 1.000 Under 14,3 men ikke under 13,3 1.200 Under 13,3 men ikke under 12,5 1.400 Under 12,5 men ikke under 11,8 1.600 Under 11,8 men ikke under 11,1 1.800 Under 11,1 men ikke under 10,5 2.000 Under 10,5 men ikke under 10,0 2.200 Under 10,0 men ikke under 9,1 2.600 Under 9,1 men ikke under 8,3 3.000 Under 8,3 men ikke under 7,7 3.400 Under 7,7 men ikke under 7,1 3.800 Under 7,1 men ikke under 6,7 4.200 Under 6,7 men ikke under 6,3 4.600 Under 6,3 men ikke under 5,9 5.000 Under 5,9 men ikke under 5,6 5.400 Under 5,6 men ikke under 5,3 5.800 Under 5,3 men ikke under 5,0 6.200 Under 5,0 men ikke under 4,8 6.600 Under 4,8 men ikke under 4,5 7.000 Under 4,5 7.400 B. Dieseldrevne personbiler m.v. Afgift pr. halvår, kr. pr. personbil Kilometer pr. liter mindst 22,5 790 Under 22,5 men ikke under 20,5 1.050 Under 20,5 men ikke under 18,8 1.300 Under 18,8 men ikke under 17,3 1.560 Under 17,3 men ikke under 16,1 1.820 Under 16,1 men ikke under 15,0 2.080 Under 15,0 men ikke under 14,1 2.340 Under 14,1 men ikke under 13,2 2.600 Under 13,2 men ikke under 12,5 2.860 Under 12,5 men ikke under 11,9 3.120 Under 11,9 men ikke under 11,3 3.370 Under 11,3 men ikke under 10,2 3.890 Under 10,2 men ikke under 9,4 4.410 Under 9,4 men ikke under 8,7 4.930 Under 8,7 men ikke under 8,1 5.450 Under 8,1 men ikke under 7,5 5.950 Under 7,5 men ikke under 7,0 6.460 Under 7,0 men ikke under 6,6 6.990 Under 6,6 men ikke under 6,2 7.500 Under 6,2 men ikke under 5,9 8.010 Under 5,9 men ikke under 5,6 8.550 Under 5,6 men ikke under 5,4 9.050 Under 5,4 men ikke under 5,1 9.610 Under 5,1 10.130

Stk. 2. De i stk. 1 under A og B angivne beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 3. Reguleringer efter stk. 2 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 4. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter første punktum med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke.

Stk. 5. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler efter den i stk. 4, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 4, 2. pkt., foretagne omregning.

Afgiftsperioden og tilbagebetaling

§ 4. Afgiftsperioden er 6 måneder som anført i § 3. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler.

Stk. 4. Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et motorkontor i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Hæftelsen

§ 5. Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 2. Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Stk. 3. Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Stk. 5. Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Stk. 6. Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.

Fritagelser m.m.

§ 6. Fritaget for afgiften er:

1) Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.

2) Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.

3) Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.

4) Ambulancer.

5) Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Stk. 2. Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, betales 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieseldrevne biler.

Stk. 3. Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift med 1/4 af sædvanlig afgift. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering.

Stk. 4. Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører:

1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2) Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3) Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

§ 7. Invaliderede personer, som efter lov om social bistand kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, nedsættes afgiften til 35 pct. af afgiftsbeløbene for dieselbiler, jf. § 3, stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

§ 8. Skatteministeren kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter ministerens skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor.

Andre bestemmelser

§ 9. Når en bil søges registreret, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft.

Stk. 2. Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

§ 10. For betalt afgift udstedes en kvittering.

§ 11. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.

Stk. 2. Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift i medfør af § 4, stk. 3.

§ 12. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, jf. § 13.

§ 13. Afgiften med påløbne renter og omkostninger samt gebyr i henhold til § 11, stk. 3, kan inddrives ved udpantning samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om påklage af afgørelser om lønindeholdelse efter stk. 1, herunder regler om klagefrist.

§ 14. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

Straffebestemmelser

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

1) afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil,

2) beregning af afgiftens størrelse eller

3) afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) undlader i overensstemmelse med § 9, stk. 2, at give politiet oplysning om ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens beregning,

2) unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret,

3) benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller

4) i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 16. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på biler, der registreres første gang den 1. juli 1997 eller senere, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. For biler registreret første gang i perioden 1. juli 1997 til 31. oktober 1997 har loven virkning fra og med 1. november 1997.

Stk. 4. Biler registreret første gang i perioden 30. januar 1997 til 1. juli 1997 omfattes af loven, hvis det over for registreringsmyndigheden godtgøres, at bilen er omfattet af lovens § 1. Ændringen har virkning fra anmeldelsesdagen.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1997-06-02