Gelex

1996 LSF 158 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V.(OMLÆGNING AF FRADRAGET FOR SIKKERHEDSPUDER, PRISTALSREGULERING M.V.)

GældendeVersion 1997-06-02
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00158@1997-06-02/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996, § 7 i lov nr. 1204 af 27. december 1996 og § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver stk. 5 og 6.

2. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4«.

3. § 4 affattes således:

» § 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 105 pct. af 6.101-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog stk. 2 og §§ 5, 5 a og 6: 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun en sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.

Stk. 3. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.190-9.520 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.430-8.120 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.660-6.720 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 2.900-5.320 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.140-3.920 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.380-2.520 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 610-1.120 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5 a og 6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 41.500 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 35.400 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 29.300 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 23.200 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 17.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 11.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 4.900 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 4. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag i afgiften, der efter § 3, stk. 4, og med 30 pct. af de fradrag i den afgiftspligtige værdi efter § 8, stk. 5, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.«

4. I § 5 a, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

5. I § 5 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 5 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

7. I § 6, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

8. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi efter stk. 1 forhøjes med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer, jf. dog stk. 2:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, samt indtil den 31. december 2000 køretøjer, der alene anvender el som drivmiddel.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 4. Reguleringer efter stk. 3 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, jf. dog stk. 3, har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af den hidtidige registreringsafgiftslovs § 3, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, der er købt, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, og som afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven inden udgangen af december måned 1997, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven.

Stk. 4. Regulering efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sker første gang med virkning fra og med den 1. januar 1999.

Stk. 5. Regulering efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, sker første gang med virkning for kalenderåret 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr.

413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj

1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og lov nr. 1213 af 27. december

1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med 2 eller flere sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb:

--------------------------------------------------------------------- Biler med Biler med Biler med 2 puder 3 puder 4 eller flere puder --------------------------------------------------------------------- 1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 7.200 kr. 9.500 kr. 11.800 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 .. 3.800 kr. 4.020 kr. 5.240 kr. 3. Campingbiler og busser jf. § 5a, stk. 1 ............ 2.400 kr. 3.170 kr. 3.940 kr. 4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 ............. 800 kr. 1.060 kr. 1.320 kr. ». ---------------------------------------------------------------------

2. § 4 affattes således:

» § 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 105 pct. af 6.101 - 11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog stk. 2 og §§ 5, 5a og 6 : 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 10.800 kr. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun en sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 5.400 kr.

Stk. 3. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.190-9.520 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.430-8.120 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.660-6.720 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 2.900-5.320 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.140-3.920 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.380-2.520 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 610-1.120 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5a og 6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 41.500 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 35.400 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 29.300 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 23.200 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 17.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 11.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 4.900 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 4. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997, tillagt 1 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag, der efter § 3, stk. 4 - 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.«.

3. I § 5, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 5.700 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude og med 2.850 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.«.

6. I § 5a, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

7. I § 5a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 3.600 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 1.800 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 5a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

9. I § 6, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

10. I § 6 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 1.200 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 600 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

11. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

§ 2 I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer, jf. dog stk. 2:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, samt indtil den 31. december 2000 køretøjer der alene anvender el som drivmiddel.«.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997, tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.

Stk. 4. Reguleringer efter stk. 3. har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.«.

§ 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. Lovens § 1, jf. dog stk. 3, har virkning for køretøjer, der fra og med den 1. juli 1997 skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler med mere end 2 sikkerhedspuder omfattet af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse, og som afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, inden udgangen af september måned 1997, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven. Dokumentation for købet skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af juli måned 1997.

Stk. 4. Regulering efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, sker første gang med virkning fra og med den 1. januar 1998.

Stk. 5. Regulering efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, sker første gang med virkning for kalenderåret 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder en række forslag, der indgår som led i

ændring af bilbeskatningen med henblik på at skærpe

miljøincitamenterne. Der henvises til bemærkningerne til det samtidig

fremsatte forslag til Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse

personbiler.

1. Indeksering af vægtafgiften mv. for personbiler

Det foreslås, at den nuværende vægtafgift, der forsat vil gælde for biler indregistreret før 1. oktober 1997, indeksreguleres i overensstemmelse med udviklingen i lønningerne fra og med 1998. Herudover foreslås vægtafgiften reguleret med 1,5 pct. årligt svarende til den forudsatte produktivitetsudvikling i den nye grønne ejerafgift. Dermed undgås det, at den nuværende vægtafgift mister realværdi i forhold til den foreslåede grønne ejerafgift. Provenugevinsten ved indekseringen benyttes til at indeksregulere progressionsgrænsen i registreringsafgiften og er sammen med dette initiativ provenuneutral, jf. punkt 2.

For en almindelig personbil i vægtklassen 801- 1.100 kg. vil vægtafgiften ved en årlig regulering på i alt 4 pct. stige med 90 kr.

2. Indeksering af progressionsgrænsen i registreringsafgiften

Det foreslås, at der fra og med 1998 sker en regulering af progressionsgrænsen i registreringsafgiften i overensstemmelse med udviklingen i lønningerne. Herudover foreslås progressionsgrænsen yderligere forhøjet med 1 pct. årligt. Forslaget, der umiddelbart vil medføre et provenutab, modsvares af tilsvarende provenugevinster ved årlige regulereringer af satserne for den nuværende vægtafgift og den nye grønne ejerafgift af personbiler. Denne del af forslaget skal ses i snæver sammenhæng med de andre forslag om indeksregulering.

Ved en årlig regulering på i alt 3,5 pct. vil registreringsafgiften således blive lettet med ca. 1.300 kr. pr. bil.

3. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder

Det foreslås, at fradraget i registreringsafgiften for sikkerhedspuder fastsættes til værdien samt afgiften af de to første sikkerhedspuder og til afgiften af de to næste sikkerhedspuder. Endvidere forslås det, at der indføres en afgift af personbiler med ingen eller kun en sikkerhedspude.

Det nuværende fradrag for sikkerhedspuder til personbiler er 9.000 kr. pr. sikkerhedspude uanset antallet. Med dette forslag fastsættes fradraget til 7.200 kr. pr. bil for biler med to sikkerhedspuder og yderligere 2.300 kr. pr. sikkerhedspude for de næste to puder. Personbiler uden sikkerhedspuder tillægges en afgift på 10.800 kr. og personbiler med kun en sikkerhedspude tillægges en afgift på 5.400 kr.

Med dette forslag fastholdes afgiftsincitamentet til at installere 2 sikkerhedspuder i de nye personbiler.

Provenuet fra reduktionen af fradraget for sikkerhedspuderne anvendes til forhøjelse af progressionsgrænsen i registreringsafgiften for personbiler, jf. punkt 4.

4. Forhøjelse af progressionsgrænse for personbiler

Provenuet fra reduktionen af fradraget for sikkerhedspuder anvendes til forhøjelse af progressionsgrænsen for registreringsafgiften for personbiler. Dermed bliver de to nævnte elementer tilsammen provenuneutrale. Samtidig opnår man, at personbiler med fra 0 til 2 sikkerhedspuder ikke falder i pris, og at incitamenterne til at anskaffe op til 2 sikkerhedspuder ligeledes er uændret. Personbiler med 3 eller flere sikkerhedspuder vil derimod stige i pris.

Den nuværende registreringsafgift er på 105 pct. af de første 34.400 kr. af den afgiftspligtige værdi og 180 pct. af resten. Med forhøjelsen af progressionsgrænsen foreslås det, at registreringsafgiften bliver 105 pct. af de første 48.800 kr. af den afgiftspligtige værdi og 180 pct. af resten. Hertil kommer de ovennævnte fradrag og tillæg for sikkerhedspuder samt de nuværende fradrag for det øvrige sikkerhedsudstyr.

5. Sikkerhedsfradrag for nyere brugte biler (valutaudlejningsbiler)

Det foreslås at indføre sikkerhedsfradrag i den afgiftspligtige værdi af nyere brugte personbiler. Dermed skal der skabes neutralitet mellem helt nye og nyere brugte biler. Sikkerhedsfradraget sker i den afgiftspligtige værdi med 17 pct. af det sikkerhedsfradrag, der ville have været givet, hvis bilen var ny.

6. Ophævelse af betaling af vægtafgift for nye personbiler

Som konsekvens af forslaget om indførelse af en ny grøn ejerafgift på personbiler indregistreret fra og med 1. juli 1997 ophæves den nuværende vægtafgift for disse biler. Der henvises til bemærkningerne i forslag til Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

7. Normalisering af afgiftsforholdene for sikkerhedspuder

Det foreslås, at der indføres samme struktur for fradrag og tillæg for sikkerhedspuder til værdiafgiftspligtige varebiler, som beskrevet for personbiler. Det nuværende fradrag for sikkerhedspuder på 4.750 kr. pr. stk. for varebiler på 95 pct. værdiafgift foreslås reduceret til 3.800 kr. pr. varebil ved 2 sikkerhedspuder samt yderligere 1.220 kr. pr. sikkerhedspude for de næste 2 sikkerhedspuder. Desuden foreslås indført et tillæg til registreringsafgiften på 5.700 kr. for varebiler uden sikkerhedspuder og 2.850 kr. for varebiler med kun en sikkerhedspude.

Provenuet fra det ændrede fradrag for sikkerhedspuder benyttes til at forhøje progressionsgrænsen fra 6.100 kr. til 12.100 kr. Dermed holdes priserne på varebiler med op til 2 sikkerhedspuder uændrede.

Provenubemærkninger Provenuvirkningen af dette lovforslag er et tab på 65 mill. kr. i 1997, 385 mill. kr. i årene 1998, 720 mill. kr. i 1999 og 1.055 mill. kr. i år 2000 osv. Tabene neutraliseres af forslaget om indførelse ny ejerafgift.

Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne i det samtidigt fremsatte forslag til Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Miljøbemærkninger Ved forslaget imødegås udsigten til, at udviklingen i antallet af sikkerhedspuder i personbilerne vil medføre et nedsættelse af registreringsafgiftens provenu med 1 mia. kr. på bare lidt længere sigt, der svarer til ca. 6.000 kr. pr. personbil.

En nedsættelse af registreringsafgiften med ca 6.000 kr pr. bil indebærer en nedsættelse af kapitalomkostningerne ved bilhold på i størrelsesordenen 3-4 pct. årligt. En sådan nedsættelse kan skønnes at medføre en stigning i bestanden af personbiler med ca. 1,5 pct. og en i det store og hele næsten tilsvarende stigning i miljøbelastningen mv. Denne stigning i miljøbelastningen forhindres ved forslaget. Der henvises i øvrigt til miljøbemærkningerne i det samtidigt fremsatte forslag til Lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget har ikke nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forholdet til EU-retten I henhold til artikel 8.1 i Rådets direktiv af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal omlægningen af fradrag for sikkerhedspuder notificeres i EU.

Der skønnes ikke at være behov for notifikation efter artikel 3 i direktiv 94/12 af 23. marts 1994 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emmissioner fra motorkøretøjer, idet notifikationsforpligtelsen efter dette direktiv er knyttet til egentlige afgiftslettelser på grundlag af emmissionsværdier.

Administrative konsekvenser Forslaget vedrørende regulering af vægtafgiftssatserne for personbbiler skønnes at medføre en engangsudgift vedrørende EDB for Centralregisteret for Motorkøretøjer på 200.000 kr.

Forslagene vedrørende registreringsasfgiften skønnes at medføre engangsudgifter på 100.000 kr. for ToldaSkat i 1997 og fra og med 1998 50.000 kr. til EDB og information. Herudover skønnes forslagene at medføre et merforbrug på 1 årsværk i 1997 og fra og med 1998 0,5 årsværk til kontrol og administration.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Ved ændringen foreslås det, at fradraget for sikkerhedspuder begrænses til højst 11.800 kr. Det foreslås endvidere fastsat, at fradraget for 1. og 2. pude udgør 7.200 kr. pr. bil svarende til, at fradraget i gennemsnit vil dække såvel omkostningerne ved puderne som registreringsafgiften heraf. For 3. og 4. pude foreslås det, at fradraget fastsættes til 2.300 kr. pr. stk. svarende til registreringsafgiften af de anslåede gennemsnitlige omkostninger ved pudernes installation.

Endelig foreslås fradragene for sikkerhedspuder for de øvrige værdiafgiftspligtige biler nedsat forholdsmæssigt tilsvarende.

Til nr. 2

For de almindelige personbiler med 2 sikkerhedspuder foreslås, at det såkaldte skalaknæk mellem den del af personbilernes værdi, der afgiftsberigtiges med 105 pct. af værdien og den del der afgiftsberigtiges med 180 pct. af værdien, forhøjes fra 34.400 kr. til 48.800 kr. Dette svarer til en afgiftslempelse for alle biler, der i dag koster mere end 48.800 kr. før afgift, på 10.800 kr.

For at undgå, at biler uden sikkerhedspuder kan falde i pris med op til 10.800 kr. og biler med kun en sikkerhedspude kan falde med op til 5.400 kr., foreslås afgiftsberegningen for sådanne biler ændret, således at der opkræves et tillæg til afgiften af disse svarende til værdien af skalaknækforhøjelsen ved en marginal sats på 180 pct. fraregnet eventuelt fradrag, som der gives med den hidtidige affattelse af registreringsafgiftsloven.

Nedskrivningen af skalaerne for brugte biler med 15 pct. det første år og 12,5 pct. de følgende år forslås, som konsekvens af skalaændringerne for nye biler, at ske på grundlag af de foreslåede højere beløb.

Endvidere foreslås regler om pristalsregulering af skalaknækkene, samt et tillæg til reguleringen; dette tillæg er parallelt med tillægget til den samtidigt foreslåede afgift efter brændstofforbrug for almindelige personbiler.

Endelig foreslås det, at der ydes et fradrag i den afgiftspligtige værdi for trafiksikkerheds- fremmende foranstaltninger for brugte køretøjer, der er under et år gamle. Fradraget foreslås fastsat til 17 pct. af de beløb, der kan fradrages i afgiften af nye køretøjer. De 17 pct. svarer til, at det tilsvarende fradrag for nye køretøjer havde været indregnet i skalaen for de brugte køretøjer.

Til nr. 3

Det foreslås, at den afgiftsfri bundgrænse for værdiafgiftspligtige varebiler forhøjes. Forhøjelsen svarer til den afgiftspligtige værdi af den afgiftslempelse, der gives til personbiler ved en forhøjelse af skalaknækket for personbiler fra 34.400 kr. til 48.800 kr.

Til nr. 4

Med henblik på at undgå, at værdiafgiftspligtige varebiler uden sikkerhedspuder eller med kun en sikkerhedspude falder i pris, forslås det, at afgiften af disse forhøjes. Forhøjelsen svarer til, at varerbiler uden eller med kun en sikkerhedspude havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 5

Det foreslås, at afgiftsnedslaget for værdiafgiftspligtige varebiler, der skal efterberigtiges, ændres, således at det kommer til at svare til de regler, der gælder for efterberigtigelse af andre værdiafgiftspligtige biler.

Da der endnu findes ca. 35 køretøjer, der har papegøjeplader, bevares bestemmelsen i den gældende lov om 40 pct. nedslag i afgiften ved efterberigtigelse af disse efter forslaget.

Til nr. 6

Det foreslås, at den afgiftsfri bundgrænse for campingbiler og privates busser forhøjes. Forhøjelsen svarer til den afgiftspligtige værdi af den afgiftslempelse, der gives til personbiler ved en forhøjelse af skalaknækket for personbiler fra 34.400 kr. til 48.800 kr.

Til nr. 7

Med henblik på at undgå, at campingbiler og busser til privat buskørsel uden sikkerhedspuder eller med kun en sikkerhedspude falder i pris, foreslås det, at afgiften af disse forhøjes. Forhøjelsen svarer til, at campingbiler og busser uden eller med kun en sikkerhedspude havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 8

Efterberigtigelsesbestemmelsen for campingbiler og busser til privat buskørsel foreslås ændret som konsekvens af forhøjelsen af den afgiftsfri bundgrænse for disse.

Til nr. 9

Det foreslås, at den afgiftsfri bundgrænse for hyrevogne mv. forhøjes. Forhøjelsen svarer til den afgiftspligtige værdi af den afgiftslempelse, der gives til personbiler ved en forhøjelse af skalaknækket for personbiler fra 34.400 kr. til 48.800 kr.

Til nr. 10

Med henblik på at undgå, at hyrevogne uden sikkerhedspuder eller med kun en sikkerhedspude falder i pris, foreslås det, at afgiften af disse forhøjes. Forhøjelsen svarer til, at hyrevogne uden eller med kun en sikkerhedspude havde været afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 11

Efterberigtigelsesbestemmelsen for hyrevogne mv. foreslås ændret som konsekvens af forhøjelsen af den afgiftsfri bundgrænse for disse.

Til § 2 Til nr. 1

Forslaget indebærer, at personbiler, der bliver afgiftspligtige efter det samtidigt fremsatte forslag til lov om afgift efter brændstofforbrug, ikke længere vil være afgiftspligtige efter vægtafgiftsloven.

Samtidig foreslås det, at eldrevne køretøjer fritages for afgift indtil udgangen af år 2000.

Til nr. 2

Der foreslås en pristalsregulering af vægtafgiftssatserne for personbiler. Reguleringsmekanismen svarer til lignende bestemmelser i anden afgifts- og skattelovgivning. Endvidere foreslås reguleringen forhøjet med 1,5 pct. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger til det samtidigt fremsatte forslag til lov om afgift efter brændstofforbrug

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Omlægning af fradraget for sikkerhedspuder, pristalsregulering m.v.).

(Lovforslag nr. L 158).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Lovforslaget indeholder således nogle konsekvensmæssige ændringer som følge af dette forslag. Det drejer sig om ophævelse af vægt- og udligningsafgift for nye personbiler, der bliver omfattet af den nye »grønne ejerafgift«.

Samtidig er det regeringens mål fremover at fastholde realværdien af periodiske afgifter og registreringsafgift, dvs. undgå fald i de periodiske afgifter og stigning i registreringsafgiften som følge af prisudviklingen. Derforforeslås den gældende vægtafgift indeksreguleret, ligesom det er foreslået for den grønne ejerafgift. Progressionsgrænserne i registreringsafgiften foreslås ligeledes indeks-reguleret og med en yderligere forhøjelse på en pct. årligt. Disse ændringer vil samlet set være provenuneutrale.

Det er samtidig regeringens opfattelse, at der - i sammenhæng med en omlægning af fradraget i registreringsafgiften for sikkerhedspuder - er grundlag for at forhøje progressionsknækket i registreringsafgiften fra 34.400 kr. til 48.800 kr.

Udviklingen siden gennemførelsen af det særlige sikkerhedspude-fradrag i nye biler i 1993 har medført, at der gives fradrag for langt større beløb, end det koster at installere puderne. Regeringen finder det derfor hensigtsmæssigt at foreslå en omlægning af dette fradrag med henblik på, at fradraget for de to første puder i gennemsnit skal dække såvel merafgiften af meromkostningerne som selve meromkostningerne ved installering af sikkerhedspuder. Fradraget for tredje og fjerde pude fastsættes som tilstræbt for de andre sikkerhedsfradrag efter registreringsafgiftsloven, dvs. så det dækker merafgiften af meromkostningerne. Hermed reduceres fradraget fra 9.000 kr. pr. pude til 7.200 kr. i alt for biler med 2 puder og 2.300 kr. for eventuel pude nr. 3 og 4. Da hovedparten af personbilerne i dag er forsynet med 2 puder, og progressionsknækket som nævnt foreslås forhøjet til 48.800 kr., vil afgiften og dermed priserne blive uændrede for biler med 2 puder, hvis værdi overstiger de 48.800 kr. inklusive moms og eksklusive registreringsafgift.

For at sikre, at forslaget ikke reducerer incitamenterne til installering af sikkerhedsudstyr i forhold til i dag, foreslås det, at biler uden puder eller med 1 pude netto skal betale det samme som i dag gennem en ekstra afgift. Lempelsen af registreringsafgiften gennem forhøjelsen af knækket og ændringen af sikkerhedspude-fradrag er i sin helhed stort set provenuneutralt givet det aktuelle gennemsnitlige antal sikkerhedspuder i personbiler mv.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996 og lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med 2 eller flere sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb:

--------------------------------------------------------------------- Biler med Biler med Biler med 2 puder 3 puder 4 eller flere puder --------------------------------------------------------------------- 1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1 .. 7.200 kr. 9.500 kr. 11.800 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1 .... 3.800 kr. 4.020 kr. 5.240 kr. 3. Campingbiler og busser jf. § 5a, stk. 1 .............. 2.400 kr. 3.170 kr. 3.940 kr. 4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1 ................. 800 kr. 1.060 kr. 1.320 kr. ». ---------------------------------------------------------------------

§ 3. - - -

Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspude, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude:

1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1: 9.000 kr.

2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: 4.750 kr.

3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: 3.000 kr.

4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: 1.000 kr.

Stk. 7. - - -

2. § 4 affattes således:

» § 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 105 pct. af 6.101 - 11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog stk. 2 og §§ 5, 5a og 6 : 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 10.800 kr. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun en sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 5.400 kr.

Stk. 3. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.190-9.520 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.430-8.120 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.660-6.720 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 2.900-5.320 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.140-3.920 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.380-2.520 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 610-1.120 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5a og 6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 41.500 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 35.400 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 29.300 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 23.200 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 17.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 11.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 4.900 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 4. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997, tillagt 1 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag, der efter § 3, stk. 4 - 7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.«.

§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler:

120 pct. af 6.101-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5 og 6: 105 pct. af 34.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.190-9.520 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.430-8.120 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.660-6.720 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 2.900-5.320 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.140-3.920 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.380-2.520 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 610-1.120 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 29.240 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 24.940 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 20.640 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 16.340 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 12.040 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 7.740 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 3.440 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 3. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

3. I § 5, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 5.700 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude og med 2.850 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 5. For følgende køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 95 pct. af resten:

1) køretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

2) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, hvor længden af varerummet er mindre end halvdelen af køretøjets samlede længde, og

3) køretøjer med tilladt totalvægt over 2 tons, men ikke over 4 tons, såfremt køretøjer af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.l.).

Køretøjerne må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 2. - - -

5. § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.«.

§ 5. - - -

Stk. 4. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-3, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 40 pct. for de i stk. 1 omhandlede køretøjer og for køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning.

6. I § 5a, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

7. I § 5a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 3.600 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 1.800 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 5a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

§ 5 a. For følgende køretøjer udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten:

1) Køretøjer med en tilladt totalvægt over 2 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse,

2) køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer føreren indbefattet og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser).

Stk. 2. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.

9. I § 6, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

10. I § 6 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 1.200 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 600 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

11. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«.

§ 6. For følgende køretøjer udgør afgiften 0 kr. af de første 6.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten:

1) køretøjer, som i henhold til en af kommunalbestyrelsen meddelt bevilling må anvendes til hyrekørsel, og som benyttes til erhvervsmæssig personbefordring og herudover alene til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, samt til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder,

2) biler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøjer), jf. dog § 2, stk. 1, nr. 6, litra c.

Stk. 2. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 6.100 kr.

Stk. 3. Den i stk. 2 omhandlede afgift bortfalder dog, for så vidt angår hyrevogne, som omregistreres efter at have kørt mindst 3 år og mindst 210.000 km eller mindst 2 år og mindst 250.000 km som hyrevogn. Skatteministeren kan fastsætte særlige kontrolregler som betingelse for afgiftsfritagelsen.

§ 2 I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf., lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved lov nr. 1213 af 27.december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer, jf. dog stk. 2:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, samt indtil den 31. december 2000 køretøjer der alene anvender el som drivmiddel.«.

§ 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997, tillagt 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.

Stk. 4. Reguleringer efter stk. 3. har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.«.

§ 3. Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne.

--------------------------------------------------------------------- Udligningsafgift Vægtafgift Motorkøretøj Påhængsvogn kr. kr. --------------------------------------------------------------------- A. Personmotorkøretøjer bortset fra busser (rute- og turistbiler m.m.) og hyrevogne. Påhængs- og sættevogne til personbefordring I. Egenvægt indtil 600 kg. Motorcykler. Afgift pr. køretøj: 12 måneder ........... 452,00 242 - Andre personmotorkøretøjer. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 678,00 362 - II. Egenvægt 601-800 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 828,60 442 - III. Egenvægt 801-1.100 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 1.130,00 606 - IV. Egenvægt 1.101-1.300 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 1.506,60 806 - V. Egenvægt 1.301-1.500 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 1.958,60 - - 3 måneder ............ 979,30 524 - VI. Egenvægt 1.501-2.000 kg. Afgift pr. køretøj: 6 måneder ............ 2.711,90 - - 3 måneder ............ 1.355,95 726 - VII. Egenvægt over 2.000 kg. Afgift pr. 100 kg egenvægt: 3 måneder ............ 75,35 39 19 B. - - - ---------------------------------------------------------------------

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 13. juli 1994, som ændret ved lov nr. 413 af 14. juni 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 397 af 22. maj 1996, lov nr. 489 af 12. juni 1996, § 7 i lov nr. 1204 af 27. december 1996 og § 1 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. For nye biler, der er forsynet med sikkerhedspuder, nedsættes afgiften med følgende beløb pr. pude for indtil 4 puder:

1. Personbiler, jf. § 4, stk. 1: .............. 2.300 kr. 2. Varebiler, jf. § 5, stk. 1: ................ 1.210 kr. 3. Campingbiler og busser, jf. § 5 a, stk. 1: ............................ 770 kr. 4. Hyrevogne og sygetransportbiler, jf. § 6, stk. 1: .............................. 260 kr.«

2. § 4 affattes således:

» § 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og køretøjer, der har mistet deres identitet, af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykler: 105 pct. af 6.101-11.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog stk. 2 og §§ 5, 5 a og 6: 105 pct. af 48.800 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 13.400 kr. For nye biler omfattet af stk. 1, nr. 2, der er forsynet med kun en sikkerhedspude, forhøjes afgiften med 6.700 kr.

Stk. 3. Afgiften beregnes for brugte køretøjer af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter dets alder med følgende satser:

1) Motorcykler:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 5.190-9.520 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 4.430-8.120 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 3.660-6.720 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 2.900-5.320 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.140-3.920 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.380-2.520 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 610-1.120 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5, 5 a og 6:

Ikke over 1 år: 105 pct. af 41.500 kr. og 180 pct. af resten.

1-2 år: 105 pct. af 35.400 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 29.300 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 23.200 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 17.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 11.000 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 4.900 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 4. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registreringstidspunkt. Hvis et brugt køretøj ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt.

Stk. 5. De i stk. 1 og 3 fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,0 procentpoint for hvert finansår. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1999.

Stk. 6. For brugte køretøjer med en alder indtil 1 år, jf. stk. 3 og 4, nedsættes den afgiftspligtige værdi efter stk. 3 med 17 pct. af det samlede beløb af de fradrag, der efter § 3, stk. 4-7, kunne være foretaget ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt.«

3. I § 5, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 7.080 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.540 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-4, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. For de i stk. 1 omhandlede køretøjer nedsættes afgiften dog med 95 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct.«

6. I § 5 a, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

7. I § 5 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 4.460 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 2.230 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 5 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

9. I § 6, stk. 1, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

10. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 forhøjes med 1.480 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 740 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun en sikkerhedspude.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

11. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »6.100 kr.« til: »12.100 kr.«

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 1213 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af følgende køretøjer, jf. dog stk. 2:

1) De ifølge færdselslovens § 72, stk. 1, registreringspligtige motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne, sættevogne til personbefordring, påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.

2) De ifølge færdselslovens § 75, stk. 1, godkendte traktorer.

Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, samt indtil den 31. december 2000 køretøjer, der alene anvender el som drivmiddel.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. De i stk. 1 under A fastsatte beløb reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Der tillægges 1,5 procentpoint for hvert år efter 1997. Procenten beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 1998.

Stk. 4. Reguleringer efter stk. 3 har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, jf. dog stk. 3, har virkning for køretøjer, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

Stk. 3. Biler omfattet af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, der er købt, eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden den 6. maj 1997, og som afgiftsberigtiges efter reglerne i § 15 og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven, inden udgangen af december måned 1997, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftsloven.

Stk. 4. Regulering efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, sker første gang med virkning fra og med den 1. januar 1999.

Stk. 5. Regulering efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, sker første gang med virkning for kalenderåret 1998.

Versioner

  1. 1997-06-02