1996 LSF 162 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM UDDANNELSE AF LÆRERE TIL FOLKESKOLEN(ÆNDRING AF UDDANNELSENS FAGKREDS M.V.)

GældendeVersion 1997-06-16

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00162@1997-06-16/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1) Kristendomskundskab/livsoplysning.

2) Fire af folkeskolens fag (linjefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2. Den studerende udarbejder en større selvstændig opgave i tilknytning til et af de valgte fag.

3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.

4) Praktik.

Stk. 2. Den studerende vælger de fire linjefag, således at de omfatter dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov.

Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov. Til studerende, der vælger matematik, men ikke dansk, jf. stk. 2, skal der tilbydes et kursus i skrivning og retorik. Endvidere kan der tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) De studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.

2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

3) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. § 4 affattes således:

» § 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på seminarierne.«

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer.«

4. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landskreds,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner

i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Skoledirektørforeningen,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening,

1 af Frie Grundskolers Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 795 af 3. september 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1) Skolen i samfundet.

2) Almen didaktik, psykologi og pædagogik.

3) Livsoplysning / kristendomskundskab.

4) Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik.

5) Fire af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2.

6) Praktik.

Stk. 2. Den studerende vælger de fire liniefag, således at de omfatter dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af liniefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov.

Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, på undervisning af børn med særlige behov og på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kurser i andreemner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, herunder det praktisk-musiske, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) De studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.

2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

3) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

2. § 4 affattes således:

» § 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på seminarierne.«.

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer.«.

4. I § 17, stk. 2, ændres »Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand« til: »Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren,».

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Hovedformålet med lovforslaget er at bringe læreruddannelsen i bedre overensstemmelse med de kvalifikationskrav, som folkeskolen - ikke mindst på baggrund af folkeskoleloven af 1993 - må stille til fremtidens lærere.

De foreslåede ændringer af læreruddannelsen omtales nedenfor i afsnit 5.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer af lovens bestemmelser om fastsættelse af antallet af uddannelsespladser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2, om bestyrelsens sammensætning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, og om Seminarierådet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Behovet for en ændring af læreruddannelsen understreger nødvendigheden af en fortsat og gerne styrket efteruddannelse af de lærere, der arbejder i folkeskolen.

2. Den nuværende læreruddannelse

Med læreruddannelsesloven af 1991 skete der en gennemgribende ændring af styringen af uddannelsen. Læreruddannelsesloven og uddannelsesbekendtgørelsen blev rammebestemmelser, og ansvaret for den nærmere udformning af uddannelsen blev overladt til det enkelte seminariums bestyrelse.

Trods de heraf følgende lokale forskelle i tilrettelæggelsen af uddannelsen betød loven fra 1991 imidlertid ikke en tilsvarende gennemgribende ændring af uddannelsens grundlæggende struktur. Som efter den tidligere lov har hver studerende et antal pædagogiske fag, praktik og to liniefag, suppleret med en bred vifte af andre fag.

Uddannelsen omfatter for alle studerende mindst 5 af skolens fag, nemlig fællesfagene dansk, regning/matematik og kristendomskundskab samt to praktisk-musiske fag, valgt blandt billed- og brugskunst, idræt og musik. Desuden vælger den studerende frit 2 mere omfattende liniefag. Da fællesfagene og de to praktisk-musiske fag også kan vælges som liniefag, vil den enkelte studerende være uddannet i 5 - 7 af skolens fag, afhængigt af liniefagsvalget. Hertil kommer foruden praktik en række fag på seminariet, der ikke hører til skolens fagrække, men bidrager til den studerendes kvalificering til lærerjobbet (de pædagogiske fag, historie/samfundsfag, naturfag, skrivning og retorik).

En oversigt over de enkelte fags omfang angivet i årsværk er optaget i bilag 1.

3. Folkeskoleloven af 1993

Med folkeskoleloven af 1993 er den enkelte elev kommet i centrum for undervisningen. Læreren skal sørge for, at eleven får mulighed for at arbejde med stoffet på den for eleven mest hensigtsmæssige måde. Samtidig er nye arbejdsformer som tværfaglig undervisning og projektarbejde blevet væsentlige sider af skolens hverdag ved siden af den traditionelle klasseundervisning, ligesom informationsteknologien vil være med til at ændre fremtidens undervisning.

Hermed stilles der nye krav til læreren. Han skal have stor faglig og pædagogisk viden og indsigt, og han skal ikke mindst være i stand til at tænke de to ting sammen. Han skal kunne sine fag så godt og have et sådant overblik over dem, at han kan give dem vægt i fagenes samspil og foretage begrundede valg, som er tilpasset det tværfaglige arbejde, projekterne og en undervisningsdifferentiering, der modsvarer den enkelte elevs behov. Der vil også blive stillet større krav til lærerens evne til samarbejde, både med kolleger i lærerteam og med forældrene i forbindelse med generel orientering om skolens arbejde og i forbindelse med undervisningen af den enkelte elev.

På denne baggrund slår den nuværende læreruddannelse i længden ikke til, navnlig fordi de mange små fag i uddannelsen spærrer for fordybelsen i skolefagene.

4. Lovforslagets forberedelse

Undervisningsministeren lagde i september 1995 op til en debat om en ny læreruddannelse med færre fag og større dybde. Kort tid efter fremlagde Danmarks Lærerforening et debatoplæg, som ligeledes koncentrerede uddannelsen om færre fag, idet lærerforeningen dog for at nå de opstillede mål anså det for nødvendigt med en udvidelse til 5 år mod de nuværende 4 år.

Siden er disse to udspil blevet suppleret med forskellige andre.

Undervisningsministeren bad i oktober 1995 Seminarierådet for Læreruddannelsen komme med en indstilling om en ny læreruddannelse. Rådet drøftede spørgsmålet på en række møder gennem foråret 1996 og modtog en lang række henvendelser fra forskellig side. Rådet afgav sin indstilling til Undervisningsministeren i slutningen af august 1996.

Seminarierådet har indstillet, at uddannelsen for den enkelte studerende skal omfatte

R 4 af skolens fag (dansk samt 3 valgte fag) på nogenlunde de nuværende liniefags niveau. Valgene bindes således, at den studerende skal vælge de tre fag inden for mindst to af følgende fagområder: det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske (jf. folkeskolelovens § 5),

R de pædagogiske fag (psykologi, pædagogik og almen didaktik),

R et speciale eller fordybelseselement og

R et nyt studieområde: Almene lærerkvalifikationer.

R Desuden har rådet ønsket en styrkelse af praktikken gennem indførelse af en »skoleperiode«, hvor den studerende i en periode på 2 - 3 måneder selvstændigt (dog under supervision) har ansvaret for undervisningen.

Der var i Seminarierådet ikke enighed om uddannelsens længde: 5 af rådets medlemmer foreslog en udvidelse til 41/2 år, mens 3 medlemmer fastholdt de gældende 4 år. 3 andre medlemmer ønskede ikke at tage stilling til spørgsmålet. Heller ikke hvad angår omfanget af de enkelte elementer i uddannelsen var der enighed.

5. Ændring af læreruddannelsen

Hvad der kunne kaldes »den danske model for læreruddannelse«, hvor alle uddannelsens enkelte elementer sigter mod at uddanne lærere til folkeskolen eller til anden undervisning, fastholdes. Det faglige, det pædagogiske og det praktiske er uadskillelige dele af uddannelsen, der understøtter og supplerer hinanden. Dette har fundet udtryk i læreruddannelsens formålsparagraf, som videreføres uændret fra den gældende uddannelse. Uddannelsen finder derfor også fortsat sted på lærerseminarierne.

Der vil imidlertid for fremtiden blive stillet større faglige krav til folkeskolens lærere, og dette er baggrunden for det foreliggende lovforslag, ligesom det var det for Seminarierådets indstilling.

Det foreslås derfor, at den studerende for fremtiden bliver uddannet i 4 af skolens fag, nemlig dansk og/eller matematik samt 2 eller 3 fag valgt blandt skolens øvrige obligatoriske fag og tilbudsfag, alle med et omfang og en dybde, der svarer til de nuværende liniefag.

Det bliver efter forslaget muligt at vælge natur/teknik som liniefag, hvad der ikke er muligt i den gældende uddannelse. Herved styrkes den naturvidenskabelige side af uddannelsen, jf. også bemærkningerne nedenfor til § 2, stk. 1, nr. 3, om livsoplysning/kristendomskundskab. Sigtet med linjefaget bliver undervisning i faget natur/teknik i folkeskolens 1. - 6. klasse. Det er dog hensigten fortsat også at forpligte liniefagene biologi, geografi og kemi/fysik på et samarbejde med henblik på undervisning i natur/teknik i skolen.

Herudover bør der i alle fag findes et grønt islæt.

En liste over liniefagene er optaget som bilag 2.

Til de 4 liniefag kommer følgende obligatoriske dele af uddannelsen: Tre fagområder af mindre omfang: »Skolen i samfundet«, »Livsoplysning / kristendomskundskab« og »Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik« samt de pædagogiske fag og en i forhold til i dag styrket praktik.

Uddannelsens længde er uændret 4 år. I bilag 1 er vist, hvordan de enkelte fag kan indpasses i denne ramme.

Ønsket om en koncentration om færre fag med deraf følgende mulighed for større fordybelse betyder, at den nuværende opdeling i en 1. og en 2. del bortfalder, og at nogle af de obligatoriske fag på 1. del må falde bort.

Det gælder dansk og matematik. Efter forslaget skal den studerende dog jf. ovf. vælge et af disse fag eller dem begge på liniefagsniveau.

Det gælder endvidere de to praktisk-musiske fag på den nuværende 1. del. Disse fag vil imidlertid fortsat findes som valgbare liniefag, og med indførelse af 4 liniefag i stedet for som nu 2 vil flere studerende end tidligere vælge disse fag. Dertil kommer, at den musiske dimension i overensstemmelse med den nye folkeskolelov skal inddrages i alle fag og fagområder.

Desuden bortfalder historie/samfundsfag og naturfag, der i dag også er obligatoriske 1. delsfag, men ikke giver egentlig undervisningskompetence til folkeskolen og heller ikke har direkte modsvarende liniefag. Liniefaget historie og liniefaget samfundsfag vil naturligvis fortsat kunne vælges. Der henvises endvidere til det ovf. anførte om liniefaget natur/teknik.

Endelig erstattes kristendomskundskab af fagområdet livsoplysning/kristendomskundskab, jf. bemærkningerne nedenfor til §1, nr. 1. Kristendomskundskab/religion kan fortsat vælges som liniefag.

Selv med den foreslåede smallere læreruddannelse vil det være muligt at holde fast i tanken om, at navnlig de yngste klasser får så få lærere som muligt (»fålærerordning«).

Allerede i dag er det sådan, at de fleste lærere kun underviser i 3 - 5 fag, men ikke altid i de (linie)fag, læreren er uddannet i på seminariet. Skoleledelserne bør i fremtiden prioritere højere, at den enkelte lærer kun får ansvar for undervisningen i de fag, læreren er uddannet i på seminariet eller ved senere videreuddannelse. Under denne forudsætning vil et lærerteam med den rette fagkombination kunne dække den enkelte klasses behov for lærere med solid faglig indsigt i alle klassens fag, også i de yngste klasser.

Det er i øvrigt hensigten gennem en målrettet indsats at forsøge at lette overgangen fra uddannelsen til lærerarbejdet i skolen og dermed undgå det såkaldte »realitetschok«. Det fordrer, at skolelederne medvirker til en bevidst indslusning af nye lærere, således at disse f.eks. fra starten får mulighed for at undervise i deres liniefag, og at de indgår i team med erfarne lærere. Også seminarierne skal inddrages gennem en ordning, der sikrer, at nyuddannede lærere ved faste møder, gennem fjernundervisning eller på anden måde kan drøfte fagligt-pædagogiske spørgsmål med seminariernes lærere.

Det er afgørende, at informationsteknologien inddrages overalt i læreruddannelsen, således at de nyuddannede lærere både bliver personlige brugere af og har indsigt i og erfaringer med anvendelse af denne og derfor kan forholde sig til dens rolle i samfundet og dermed i skolen. Som led i opfølgningen af regeringens informationsteknologiske målsætning for folkeskolen arbejdes på en strategiplan for den informationsteknologiske indsats på seminarierne og i forhold til efter- og videreuddannelse af folkeskolens lærere.

Den internationale dimension er en vigtig faktor i en uddannelse af lærere, der skal undervise og opdrage børn i et samfund, hvor internationale relationer spiller en stadig større rolle. Kontakter til og studieophold i udlandet skal derfor søges fremmet, ligesom internationale emner bør indgå i uddannelsen, hvor det er muligt.

6. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de givne rammer for læreruddannelsen. Med den foreslåede udvidelse af praktikken fra 0,5 årsværk til 0,6 årsværk inden for en uændret ramme på 4 år vil der dog være en meget beskeden besparelse på ca. 8 mio kr. årligt, svarende til ca. 1 pct. af det samlede budget for lærerseminarierne. Begrundelsen er, at praktiktaxameteret er lavere end det samlede taxameter for den teoretiske del af uddannelsen.

Der vil i en overgangsperiode blive brug for midler til efteruddannelse af seminariernes lærere, særlig i de fag, der efter den gældende lov er placeret både på 1. del og på 2. del, men som efter forslaget kun vil findes som liniefag.

7. Lovforslaget har ingen administrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæsige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Med fagområdet skolen i samfundet i § 2, stk. 1, nr. 1, er det hensigten at spore de studerende ind på, at de er gået i gang med en læreruddannelse og ikke en fagspecialist-uddannelse. Væsentlige dele af fagområdet placeres derfor i starten af uddannelsen. Fagområdet samarbejder tæt med de øvrige fag, herunder de pædagogiske fag. Fagområdet skal indeholde elementer om skolens forankring i samfundet og samspillet med offentlige myndigheder, med virksomheder, organisationer og institutioner. Fagområdet skal behandle centrale sider af skole-hjem-samarbejdet, og hvordan dette er betinget af forskellige livsformer, holdninger og normer i samfundet.

De pædagogiske fag i § 2, stk. 1, nr. 2, skal behandle spørgsmål om pædagogiske teorier, opdragelse og undervisning med henblik på, at læreren under skiftende vilkår kan begrunde sit valg af stof over for forældre og elever og kan planlægge og gennemføre sin undervisning under hensyntagen til såvel klassehelheden som den enkelte elev. Hermed inddrages på et generelt plan emner som undervisningsdifferentiering, udnyttelse af informationsteknologien, undervisning af børn i skolens første år med betoning af praktisk-musiske arbejdsformers betydning for netop denne aldersgruppe, undervisning af elever med særlige behov, elevvejledning og evaluering og undervisning af børn med tokulturel baggrund. Som i dag, men med øget vægt, skal klasselærerfunktionen og lærernes samarbejde med kolleger, skoleledelse og skolemyndigheder m.fl. indgå. Fagene skal endvidere medvirke til, at læreren kan løse de mange andre opgaver, der tillægges skolen.

De pædagogiske fag er tænkt som et fagområde, der strækker sig igennem hele uddannelsen, og hvor de tre fag har mulighed for at samarbejde indbyrdes og med de øvrige fag og skabe en tæt sammenhæng med praktikken. Derfor tænkes fagområdet afsluttet med en større skriftlig opgave, der normalt skal inddrage mindst et af den studerendes liniefag og erfaringer fra den studerendes praktik.

Det er samtidig hensigten at styrke det didaktiske i uddannelsen i de enkelte liniefag. Der sigtes i disse fag ikke mod en snæver »faglærer«, men mod en lærer, der med solid viden i sit fag og en sikker forståelse af dets muligheder kan bruge det i mange sammenhænge og på mange måder, afstemt efter den enkelte elevs behov og de aktuelle krav på den konkrete skole. Med udgangspunkt i det enkelte fag indgår således emner som undervisningsdifferentiering, projektarbejde og tværfagligt arbejde samt mulighederne for at inddrage praktisk-musiske aspekter og et grønt islæt i faget. Hvert fag og dermed hver lærer bidrager med sine erkendelses- og arbejdsformer, alene eller i samspil med andre fag, til den brede opdragelse af børnene, der kommer til udtryk i folkeskolens formålsparagraf. Med et sådant fagsyn sikres en stærkere forbindelse mellem uddannelsens faglige og pædagogiske sider, selvom omfanget af det pædagogiske fagområde som sådant efter forslaget reduceres.

Med den øgede brug af projektarbejdsformen og andre friere arbejdsformer, som vil være en følge af ovenstående beskrivelse, bør seminarierne kunne stille et medieværksted, et pædagogisk servicecenter, som det kendes fra folkeskolen, til rådighed for de studerende til egne studieformål, så de i praksis kan opleve, hvordan det fungerer.

I fagområdet livsoplysning/kristendomskundskab i § 2, stk. 1, nr. 3, er det hensigten, at spørgsmål om etik, moral og personlige holdninger tages op med baggrund i kristendommen og de europæiske ideers historie og under inddragelse af andre religioner og livsanskuelser, således at de studerende bliver fortrolige med det værdigrundlag, den danske skole bygger på. De studerende skal opøve evnen til selvstændig vurdering af religiøse og etiske spørgsmål, herunder spørgsmål om samspillet mellem mennesket og naturen. De studerende skal udvikle åbenhed, tolerance og repekt for mennesker med andre opfattelser i tros- og livssynsspørgsmål.

Skolen i samfundet, de pædagogiske fag og livsoplysning/kristendomskundskab er selvstændige fag og fagområder i uddannelsen, men har naturligvis meget stof tilfælles, hvorfor et tæt samarbejde mellem dem vil være vigtigt.

Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik i § 2, stk. 1, nr. 4, er et selvstændigt fagområde, der skal styrke de studerendes viden og bevidsthed om sprogets opbygning, brug og funktion samt omfatte retorik som i den gældende læreruddannelse, således at det sikres, at de studerende kan udtrykke sig klart, levende, målrettet og korrekt både mundtligt og skriftligt.

Det foreslås, jf. § 2, stk. 2, at de 4 liniefag efter § 2, stk. 1, nr. 5, skal vælges blandt folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag.

Der henvises i øvrigt til § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Liniefagene skal have samme omfang som liniefagene i den nuværende uddannelse. Med 4 fag på liniefagsniveau er det hensigten at styrke muligheden for at lade lærernes fag være styrende for fagfordelingen på den enkelte skole og dermed at styrke det faglige niveau, når lærerne i skolen således fortrinsvis underviser i deres liniefag.

Med en styrkelse af det didaktiske i liniefagene og en forståelse af fagets historie og aktuelle betydning for samfundet forbundet med et målrettet samarbejde mellem de pædagogiske fag og de øvrige fag og imellem liniefagene samt en tæt kobling til praktikken vil der ikke være behov for et særligt fag om almene lærerkvalifikationer som foreslået af Seminarierådet, jf. ovf. pkt. 4. De vil gennem alle 4 år udvikles som en selvfølgelig del af en uddannelse, som tilrettelægges efter de principper, lovforslaget bygger på. Hertil bidrager også det nye fagområde skolen i samfundet, som med sit indhold, jf. bemærkningerne ovf. til § 2, stk. 1, nr. 1, netop tager sigte på at behandle en række af de områder, der ikke uden videre tages op i skolefagene, ligesom faget livsoplysning/kristendomskundskab rummer væsentlige elementer af brede almene lærerkvalifikationer.

Faget praktik i § 2, stk. 1, nr. 6, består som i dag af praktik i kortere forløb i grupper og med tilstedeværelse af en praktiklærer. Der indføres desuden en længerevarende praktikperiode, som har til formål at give den enkelte studerende mulighed for at prøve kræfter med lærerarbejdet på egen hånd. Den studerende indgår i et lærerteam og får efterhånden i tæt kontakt med de øvrige lærere stadig mere selvstændige opgaver for at ende med selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, dog under fortsat supervision af en af teamets lærere og af skolelederen og i tæt kontakt med seminariet.

Praktikken finder i hovedsagen sted i den enkelte studerendes liniefag i tæt samarbejde med de pædagogiske fag.

For at styrke praktikken må det overvejes, hvordan praktiklærernes kvalifikationer bedst sikres.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at den studerende skal vælge dansk eller matematik eller begge disse fag, som er folkeskolens største fag.

Matematik er et grundlæggende fag for det naturvidenskabelige fagområde, og interessen for dette fagområde ønskes stimuleret, jf. også indførelsen af liniefaget natur/teknik. Det forventes, at en større del af de studerende end i dag efter dette forslag vil vælge matematik som liniefag. Dansk forventes fortsat at blive valgt af hovedparten af de studerende. Faget omfatter som hidtil kendskab til svensk og norsk samt det tidligere selvstændige fag skrivning.

Dette vil betyde, at både antallet af lærere med matematik som liniefag og antallet af lærere med dansk som liniefag vil stige i forhold til nu.

Bindingen af valget af liniefag til mindst to fagområder er foreslået af hensyn til skolens behov for lærere med en vis faglig bredde. Hvis folkeskolens behov begrunder en stærkere binding af valg af liniefag, eksempelvis til et fag inden for hvert af de tre fagområder, er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler herom.

Tilbuddet i § 2, stk. 3, om kurser med henblik på undervisning i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov er en nyskabelse. Centrale dele af disse stofområder skal som hidtil behandles inden for de pædagogiske fag, jf. bemærkningerne ovenfor til § 2, stk. 1, nr. 2, om de pædagogiske fag, men særligt interesserede studerende skal derudover tilbydes mulighed for at opnå en større indsigt i disse områder. Tilbuddet om et voksenpædagogisk kursus foreslås opretholdt som hidtil. Ligeledes foreslås det, at seminarierne også som hidtil kan tilbyde de studerende kurser som led i deres uddannelse i emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, herunder det praktisk-musiske, samt som hidtil deltagelse i korsang og sammenspil. Specielt bemærkes, at der fortsat ved alle seminarier ønskes skabt mulighed for, at de studerende kan blive uddannet til svømmelærere.

Som efter den gældende lov overlades det i § 2, stk. 4, til ministeren at fastsætte de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse. Fastsættelse af sådanne regler skal bidrage til, at der stilles krav til de studerende, således at uddannelsens kvalitet sikres. Alle de i § 2, stk. 1, nr. 1 - 5, nævnte fag tænkes afsluttet med en prøve. Målbeskrivelserne vil kunne udbygges gennem centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsområder, som det er tilfældet for folkeskolen, ligesom ministeren vil kunne fastsætte bestemmelser om samarbejde mellem fagene, om projektarbejde m.v.

En mere forpligtende arbejdsindsats og dermed et større udbytte af undervisningen ønskes fremmet i en uddannelse, der i meget høj grad må bygge på de studerendes aktive medvirken og indbyrdes samarbejde. Da der desuden under den gældende lov har været rejst tvivl om hjemlen til at foreskrive deltagelse i praktikken, er der i lovforslaget i § 2, stk. 5, nr. 1, indbygget en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om de studerendes pligt til at deltage aktivt i praktikken og (dele af) seminariets undervisning m.v. Der tænkes med det sidste bl.a. på gruppearbejder og projektarbejder med forelæggelse og drøftelse af resultaterne, på temaforløb, fælles arrangementer for en årgang eller for hele seminariet med f.eks. større elementer af praktisk-musisk art, og på discipliner inden for fagene, der kun lader sig gennemføre med et vist mindste antal studerende. Reglerne om de studerendes deltagelsespligt vil også indeholde bestemmelser om, hvordan pligten sanktioneres. I de groveste tilfælde vil en tilsidesættelse af pligten kunne medføre bortvisning fra seminariet.

Det må i øvrigt antages, at der uden udtrykkelig lovhjemmel kan fastsættes almindelige ordensregler på seminarierne, og at seminariets rektor kan træffe beslutning om at udelukke studerende, som groft har tilsidesat sådanne almindelige regler for samværet på seminariet.

Til nr. 2

Med forslaget ændres bemyndigelsen til at fastsætte antallet af uddannelsespladser således, at der kan indføres frit optag på seminarierne.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om optagelse på seminarierne udgår som overflødig, da den allerede findes i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser.

Til nr. 3

Efter den gældende ordning deltager en repræsentant for medarbejderne og en repræsentant for de studerende i bestyrelsens møder som tilforordnede, d.v.s. uden stemmeret. Bestyrelsen kan dog beslutte at tillægge repræsentanterne fuldt medlemskab, hvis de ønsker det. Ved enkelte seminarier er der to repræsentanter for medarbejderne i bestyrelsen og to for de studerende.

Med lovforslaget bliver medarbejderne og de studerende berettigede og forpligtede til at lade sig repræsentere i bestyrelsen ved hver et medlem, eventuelt to medlemmer.

Til nr. 4

På baggrund af erfaringer med den begrænsning i formandens handlemuligheder, der er en følge af sammenfaldet mellem formandsposten og stillingen som direktør for ministeriets universitetsafdeling, foreslås § 17, stk. 2, ændret således, at direktøren ikke længere er født formand for Seminarierådet, men at formanden udpeges af ministeren.

Til § 2

Til stk. 1. Ændringen af uddannelsen foreslås iværksat med starten af studieåret 1998/99, mens ændringen i § 1, nr. 2, foreslås at træde i kraft samtidig med, at en ny funktionsperiode for Seminarierådet begynder.

Skriftlig fremsættelse

Undervisningsministeren (Ole Vig Jensen):

Jeg tillader mig herved for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen. (Ændring af uddannelsens fagkreds m.v.).

(Lovforslag nr. L 162).

Selvom der er tale om en ganske markant ændring af indholdet i læreruddannelsen, fastholdes hvad der kunne kaldes »den danske model for læreruddannelse«, hvor alle uddannelsens enkelte elementer sigter mod at uddanne lærere til folkeskolen eller til anden undervisning. Det faglige, det pædagogiske og det praktiske er udadskillelige dele af uddannelsen, der understøtter og supplerer hinanden. Dette har fundet udtryk i læreruddannelsens formålsparagraf, som videreføres uændret fra den gældende uddannelse. Uddannelsen finder derfor naturligvis fortsat sted på lærerseminarierne.

Men folkeskoleloven af 1993 stiller nye krav til lærerne. I alle fag er udgangspunktet for undervisningen den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad eleven kan nå. Som den ansvarlige for undervisningens indhold drager læreren omsorg for, at den enkelte elev får mulighed for at arbejde med stoffet på den mest hensigtsmæssige måde. Folkeskolens undervisning skal give eleverne mulighed for både faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng. Læreren skal tilrettelægge undervisningen, så eleverne møder skolefagenes indhold og metoder både hver for og i samarbejde. Læreren skal være i stand til at indgå i et fagligt samarbejde med kolleger med henblik på tilrettelæggelse af tværfaglige forløb og projektarbejder.

Kernen i lovforslaget er derfor en koncentration af uddannelsen for den enkelte studerende til 4 af skolens fag, alle på niveau med de nuværende liniefag. Som en nyskabelse vil det efter forslaget være muligt også at vælge faget Natur/teknik som liniefag.

For at muliggøre denne koncentration af uddannelsen må nogle af de obligatoriske fag på den nuværende 1. del falde bort, men de tilsvarende liniefag vil naturligvis fortsat eksistere. Det gælder de tre praktisk-musiske fag, Naturfag og Historie/samfundsfag, mens Kristendomskundskab erstattes af fagområdet Livsoplysning/kristendomskundskab. Med 4 liniefagsvalg mod kun 2 i dag vil imidlertid flere studerende end tidligere blive uddannet i også disse fag på et højt niveau.

For at sikre skolens behov for lærere i alle fag, kan fagene ikke vælges helt frit. Alle studerende skal vælge Dansk og/eller Matematik, og de 4 fag skal repræsentere mindst 2 af følgende hovedområder: det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske. I folkeskolen møder eleverne de enkelte skolefags indhold og metoder, men de møder samtidig skolens indhold gennem samarbejde mellem fagene. Når hver lærer har en dyberegående uddannelse i 4 fag, vil den enkelte lærer i højere grad kunne bidrage til tilrettelæggelse af tværfaglige forløb, og et lærerteam på skolen vil være sikret en bred fagvifte. Denne lærergruppe er dermed bedre kvalificeret, end hvis den enkelte lærer skulle forsøge at spænde over »alle« fag. Skolelederne bør desuden i fremtiden prioritere højere, at den enkelte lærer kun får ansvar for undervisningen i de fag, læreren er uddannet i på seminariet eller ved senere videreuddannelse. Dette vil yderligere bidrage til at styrke kvaliteten af undervisningen.

Det har været overvejet at binde den enkelte studerendes fagvalg yderligere. Især har der været tanker fremme om at gøre valget af et praktisk-musisk fag obligatorisk. Men netop for disse fag gælder det måske, at lysten driver værket, og at eget engagement er afgørende for undervisningens kvalitet. Med 4 fag vil flere studerende end hidtil vælge disse fag. Bindingen er af de anførte grunde derfor opgivet igen. Dertil kommer, at der overalt i uddannelsen bør lægges stor vægt på at fremme det musiske, uafhængigt af, hvilke fag eller emner der er tale om, ligesom der i alle fag bør findes et grønt islæt.

Det er vigtigt at fastslå, at der ikke med forslaget lægges op til at uddanne »faglærere« i snæver forstand. I fortsættelse af den indledningsvist omtalte danske tradition for læreruddannelse skal lærerne fortsat være både fagligt og pædagogisk velfunderede. De skal - i samarbejde med elever og forældre - kunne udvælge relevante stofområder, og de skal kunne begrunde deres valg af både indhold, arbejdsformer, metoder og stofområder. Valg af relevant indhold i undervisningen sker på baggrund af faglig viden og indsigt, men også på baggrund af viden om børns udvikling og behov. De to sider af læreruddannelsen udgør en enhed. Der må derfor ikke graves grøfter mellem »fagene« og »pædagogikken«, men tværtimod bygges bro mellem uddannelsens forskellige elementer, så de for den studerende kommer til at fremtræde som eksemplariske modeller for det samarbejde mellem lærerne, der er afgørende i folkeskolen. Derfor tænkes uddannelsen også afsluttet med en større opgave, hvor den studerende kan vise sin indsigt i både fag, pædagogik og praktik. Samtidig vil en sådan selvstændig opgave kunne være en værdifuld erfaring for den lærer, der senere får brug for at sætte sig ind i områder, der ikke var omfattet af grunduddannelsen.

Praktikken ønskes styrket gennem en udvidelse, der skal give plads for en længere periode, hvor den studerende i fortsættelse af praktik i en lærergruppe får mulighed for at prøve kræfter med lærerarbejdet på egen hånd, dog under supervision af en af gruppens lærere og i tæt kontakt med seminariet.

Endvidere overvejes en form for uddannelse af praktiklærerne.

I drøftelserne op til lovforslagets fremsættelse har det været kritiseret, at det pædagogiske fagområde efter forslaget ville blive reduceret i omfang i forhold til den gældende lov. Dette er ud fra en ydre betragtning korrekt, med den modifikation, at fagområdet Skolen i samfundet indeholder elementer, der tidligere har hørt under de pædagogiske fag. Det er imidlertid vigtigt at se de pædagogiske fag i sammenhæng med, at undervisningsfagene på seminarierne i de senere år har lagt stadig større vægt på netop at være undervisningsfag og ikke blot teoretiske videnskabsfag. Dette betyder, at det didaktiske er på vej til at få en langt større plads i fagene, en udvikling, der med lovforslaget søges fremmet. Friheden hos den enkelte folkeskolelærer i tilrettelæggelsen af undervisningen bygger netop på, at læreren har erhvervet en høj grad af evne til at kunne analysere og begrunde sin virksomhed og betingelserne for at gennemføre den i forhold til den enkelte elev og den enkelte klasse i et forpligtende samarbejde med kolleger, elever og forældre.

Ud over de 4 liniefag og de pædagogiske fag får hver studerende 3 obligatoriske fagområder, der alle bidrager til at give læreren en bredere baggrund i studiet og i lærerarbejdet. Skolen i samfundet skal fra starten af uddannelsen spore den studerende ind på, at han er gået i gang med en læreruddannelse, og desuden sikre en forståelse for skolens opgaver i dagens samfund, ikke mindst hvad angår skole-hjem-samarbejdet. Livsoplysning/kristendomskundskab skal med baggrund i kristendommen og andre religioner gøre de studerende fortrolige med det værdigrundlag, skolen bygger på, og Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik skal styrke de studerendes viden og bevidsthed om sproget og dets rette brug.

Lovforslaget lægger stor vægt på, at informationsteknologien kommer til at spille en selvfølgelig og stor rolle i uddannelsen, ligesom den internationale dimension skal styrkes.

De timeløse fag i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 7, skal indgå i uddannelsen, men en dyberegående uddannelse i disse områder, f.eks. til skolevejleder, må henvises til efteruddannelse.

For at sikre den studerende et større udbytte af uddannelsen og samtidig understrege, at læreruddannelse ligesom lærerarbejde i skolen bliver til i et samarbejde, indeholder forslaget en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de studerendes pligt til at deltage aktivt i uddannelsen.

Det har under forarbejderne til lovforslaget været drøftet, hvordan overgangen fra studium til lærerarbejde i skolen kunne lettes, så det såkaldte »realitetschok« blev undgået. Lovforslaget lægger jf. ovf. op til en ændret udformning af praktikken, så den enkelte studerende i en periode får selvstændigt ansvar for undervisningen for dermed at komme tættere på den senere arbejdssituation. Men endnu vigtigere vil det være med en målrettet indsats, der skal sikre, at nyuddannede støttes i starten af deres ansættelse. Ansvaret herfor ligger hos skoleledelserne, men det er hensigten at finde en ordning, der også inddrager seminarierne med faglig og pædagogisk rådgivning.

Den større betoning af fagene i læreruddannelsen som undervisningsfag vil øge behovet for efteruddannelse af seminariernes lærere, ligesom bortfaldet af de tidligere obligatoriske fag på 1. del vil gøre det nødvendigt med en særlig indsats for at fastholde de lærere, der herigennem mister timer.

Loven er som den gældende lov en rammelov. Det er hensigten i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet, som bliver af stor betydning for at føre lovens intentioner ud i livet, at udarbejde centrale kundskabs- og færdighedsområder efter den model, der kendes fra folkeskolen. Dette vil også kunne bidrage til at nydefinere fagene, så de i endnu højere grad end hidtil får præg af undervisningsfag. Desuden vil en fastlæggelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder sikre, at der fortsat vil være tale om en dansk læreruddannelse med lokal udformning på de 18 seminarier.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag 1

Eksempel på fagenes omfang i årsværk efter lovforslaget sammenlignet med den gældende uddannelse

--------------------------------------------------------------------- Ny læreruddannelse årsværk Gældende læreruddannelse årsværk --------------------------------------------------------------------- Skolen i samfundet 0,15 - - --------------------------------------------------------------------- De pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi og pædagogik 0,60 Pædagogik og psykologi, 0,40 1. del 0,50 Alm. did. og pæd.-spec., 2. del --------------------------------------------------------------------- Praktik 0,60 Praktik 0,50 --------------------------------------------------------------------- Livsoplysning/ kristendomskundskab 0,20 Kristendomskundskab 1. del 0,18 --------------------------------------------------------------------- Dansk (med skrivning) 0,60 Dansk, 1. del 0,23 eller matematik Skrivning og retorik 0,08 --------------------------------------------------------------------- Mundtlig og skriftlig 0,05 (se ovenfor) - kommunikation med retorik --------------------------------------------------------------------- 3 liniefag a 0,6 1,80 2 liniefag a 0,6 årsværk 1,20 årsværk (valgt blandt: billed- (valgt jf. modstående søjle) kunst, bio- logi, ------------------------------------ (dansk), engelsk, fransk, Regning/matematik, 1. del 0,17 geografi, historie, ------------------------------------ hjemkund- skab, hånd- 2 praktisk-musiske fag, 0,40 arbejde, idræt, kemi/ 1. del fysik, kristendoms- ------------------------------------ kundskab/religion, musik, Historie/samfundsfag, 0,15 (matematik), natur/ 1. del teknik, samfundsfag, ------------------------------------ sløjd og tysk) Naturfag, 1. del 0,19 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- i alt 4,00 i alt 4,00 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Fortegnelse over liniefagene.

Liniefagene udbydes lokalt »efter seminariernes muligheder« (lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5) blandt folkeskolens obligatoriske fag og tilbudsfag.

Liniefagsrækken omfatter således:

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Geografi

Historie

Hjemkundskab

Håndarbejde

Idræt

Kemi/fysik med astronomi

Kristendomskundskab/religion

Musik

Matematik

Natur/teknik

Samfundsfag

Sløjd

Tysk

Bilag 3

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget.

§ 1 1. § 2 affattes således:

» § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1) Skolen i samfundet.

2) Almen didaktik, psykologi og pædagogik.

3) Livsoplysning / kristendomskundskab.

4) Mundtlig og skriftlig kommunikation med retorik.

5) Fire af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg, jf. stk. 2.

6) Praktik.

Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen, på undervisning af børn med særlige behov og på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kurser i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, herunder det praktisk-musiske, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) De studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.

2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

3) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«.

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og består af en 1. del og en 2. del, hver af to års varighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 1. del omfatter for alle studerende:

1) Pædagogik og psykologi.

2) Fagene dansk (med kendskab til svensk og norsk), skrivning, retorik, regning/matematik og kristendomskundskab samt fagområderne naturfag og historie/samfundsfag.

3) Det praktisk-musiske fagområde. Hver studerende vælger to af følgende tre fag: musik, idræt samt billed- og brugskunst. I fagområdet indgår for alle studerende drama.

4) Praktik.

5) Tilbud om faglige suppleringskurser med henblik på at sikre liniefagsundervisningen et ensartet startniveau.

Stk. 3. 2. del omfatter for alle studerende:

1) Særlig uddannelse i to af folkeskolens fag (liniefag) efter seminariernes muligheder og den studerendes valg.

2) Almen didaktik.

3) Pædagogisk speciale.

4) Praktik.

Stk. 4. Ved seminarier, hvor undervisningen i liniefag er fælles for flere årgange studerende, kan uddannelsen i det ene liniefag påbegyndes i 2. studieår og et eller flere af fagene under 1. del afsluttes i 3. studieår.

Stk. 5. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 2 og 3, skal der tilbydes de studerende et kursus, der tager sigte på undervisning af voksne. Endvidere kan der tilbydes kursus i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og om prøver og anden bedømmelse.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

2. § 4 affattes således:

» § 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på seminarierne.«.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter antallet af uddannelsespladser og regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer.«.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede læreres arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelserne i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

4. I § 17, stk. 2, ændres »Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand« til: »Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren,».

§ 17. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for universitetsafdelingen som formand samt af 11 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landskreds,

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året og fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

» § 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende følgende fag og fagområder:

1) Kristendomskundskab/livsoplysning.

3) Pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet.

4) Praktik.

Stk. 2. Den studerende vælger de fire linjefag, således at de omfatter enten dansk eller matematik, og således at fagene repræsenterer mindst to af følgende fagområder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk-musiske fagområde. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov.

Stk. 3. Ud over den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, skal der tilbydes de studerende et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og kurser, der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen og på undervisning af børn med særlige behov. Endvidere kan der tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder, samt deltagelse i korsang og sammenspil.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen, herunder om målene for de enkelte fag og kurser og om prøver og anden bedømmelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) De studerendes pligt til at deltage i seminariets undervisning og i praktikken.

2) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

3) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.«

2. § 4 affattes således:

» § 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om adgang til uddannelsen og kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på seminarierne.«

3. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Endvidere skal medarbejderne og de studerende være repræsenteret hver med et eller to medlemmer.«

4. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Seminarierådet består af en formand, der udpeges af ministeren, samt af 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af Lærerseminariernes Bestyrelsesforening,

1 af Lærerseminariernes Rektorforsamling,

1 af Dansk Magisterforening,

1 af Lærerstuderendes Landskreds,

1 af Kommunernes Landsforening,

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner

i fællesskab,

1 af Landsforeningen Skole og Samfund,

1 af Frie Grundskolers Fællesråd,

1 af Skoledirektørforeningen,

1 af Danmarks Skolelederforening,

1 af Danmarks Lærerforening,

1 af Frie Grundskolers Lærerforening og

1 af Danmarks Lærerhøjskole.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998. § 1, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1998.

Versioner

1997-06-16