1996 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00167@1997-06-13/da
Indhold
§ 1. Lovens formål er at styrke den regionale og lokale indsats for
bevaringen og udviklingen af kulturmiljøet ved oprettelse af
regionale faglige kulturmiljøråd.
§ 2. Kulturmiljørådene rådgiver bl.a. om spørgsmål, der angår fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie, kulturhistoriske elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder og landskabstræk.
§ 3. Miljø- og energiministeren træffer efter anmodning fra det regionale museumsråd, jf. lov om museer m.v., beslutning om oprettelse af et regionalt fagligt kulturmiljøråd.
Stk. 2. Der kan oprettes et råd for hvert amt og et fælles råd for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 3. Rådet nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der svarer til museumsrådets funktionsperiode.
§ 4. Kulturmiljørådet består af 7-9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i kulturmiljøspørgsmål.
Stk. 2. 2 medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og 1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1 medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.
Stk. 3. Det skal ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt dækker kulturmiljøfaglige områder. De syv udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med indtil 2 medlemmer.
Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
§ 5. Kulturmiljørådet rådgiver kommunalbestyrelser, amtsrådet og statslige myndigheder i planlægningen for og administrationen af kulturmiljøet i medfør af naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven, planloven og anden arealanvendelseslovgivning. Kulturmiljørådet kan i øvrigt udtale sig i forbindelse med væsentlige beslutninger om kulturmiljøer.
Stk. 2. Kulturmiljørådet kan rådgive lokale bevaringsråd, bevaringsforeninger og lignende om kulturmiljøspørgsmål.
§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale faglige kulturmiljøråds arbejde.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.
Stk. 2. Tilskud til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilskud ydet i medfør af stk. 1, herunder vilkår om revision og om godkendelse af vedtægter for kulturmiljørådene.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Lovens formål er at styrke den regionale og lokale indsats for
bevaringen og udviklingen af kulturmiljøet ved oprettelse af
regionale, faglige kulturmiljøråd.
§ 2. Kulturmiljørådene rådgiver bl.a. om spørgsmål, der angår fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistorie, kulturhistoriske elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder og landskabstræk.
§ 3. Miljø- og energiministeren træffer efter anmodning fra det regionale museumsråd, jf. lov om museer, beslutning om oprettelse af et regionalt, fagligt kulturmiljøråd.
Stk. 2. Der kan oprettes et råd for hver amt og et fælles råd for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Stk. 3. Rådet nedsættes ved museumsrådets foranstaltning for en periode, der svarer til musemsrådets funktionsperiode.
§ 4. Kulturmiljørådet består af 7 - 9 medlemmer, der skal have faglig indsigt i kulturmiljøspørgsmål.
Stk. 2. 2 medlemmer udpeges af museumsrådet, 1 medlem af amtsrådet, 1 medlem af kommuneforeningen, 1 medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, 1 medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver og 1 medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Til et kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksbergs kommuner udpeger kommunalbestyrelserne hver 1 medlem i stedet for de amtsråds- og kommuneforeningsudpegede medlemmer.
Stk. 3. Det skal ved sammensætningen af kulturmiljørådet tilstræbes, at rådets medlemmer bredt dækker kulturmiljøfaglige områder. De syv udpegede medlemmer kan for at opnå dette supplere sig med indtil 2 medlemmer.
Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og næstformand.
§ 5. Kulturmiljørådet rådgiver kommunalbestyrelser, amtsrådet og statslige myndigheder i planlægningen for og administrationen af kulturmiljøet i medfør af naturbeskyttelsesloven, bygningsfredningsloven, planloven og anden arealanvendelseslovgivning. Kulturmiljørådet kan i øvrigt udtale sig i forbindelse med væsentlige beslutninger om kulturmiljøer.
Stk. 2. Kulturmiljørådet kan rådgive lokale bevaringsråd, bevaringsforeninger og lignende om kulturmiljøspørgsmål.
§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for de regionale, faglige kulturmiljøråds arbejde.
§ 7. Miljø- og energiministeren kan yde tilskud til kulturmiljørådenes arbejde.
Stk. 2. Tilskud til kulturmiljørådene vil blive ydet inden for rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilskud ydet i medfør af stk. 1, herunder vilkår om revision og om godkendelse af vedtægter for kulturmiljørådene.
§ 8. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 9. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en opfølgning af miljø- og energiministerens redegørelse af 22. november 1995 om kulturmiljøområdet (R 4, Folketingstidende 1995-96, spalte 1198-1206)og Folketingets forhandling den 17. januar 1996 (Folketingstidende 1995-96, spalte 2812-2837).
Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for at styrke det faglige grundlag for den lokale og regionale indsats for bevaringen og udviklingen af kulturmiljøet (de fredede bygninger, fortidsminderne og kulturlandskabet). Ved at stille en fagkyndig rådgivning til rådighed både for myndigheder og for befolkningen vil den faglige kvalitet af såvel beslutninger som debat om kulturmiljøspørgsmål kunne styrkes.
Regeringens redegørelse til Folketinget om kulturmiljøet.
Med redegørelsen om kulturmiljøet, som er en opfølgning af miljø- og energiministerens »Natur- og Miljøpolitiske redegørelse 1995«, lagde regeringen op til debat om kulturmiljøet i miljøpolitikken.
De overordnede principper for den fremtidige indsats er i redegørelsen udtrykt i 3 ledetråde:
- kulturmiljøområdet skal indgå med større vægt i den fremtidige miljøpolitik og i grundlaget for myndighedernes beslutninger,
- befolkningens indflydelse på kulturmiljøområdet skal udbygges,
- kvaliteten i kulturmiljøarbejdet skal sikres i en balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Redegørelsen indeholder ud over en status over kulturmiljøarbejdet, regeringens intentioner for den fremtidige indsats på kulturmiljøområdet.
Redegørelsen betoner vigtigheden af, at den faglige kvalitet sikres i forbindelse med myndighedernes beslutninger og i grundlaget for offentlighedens inddragelse i beslutningsprocessen.
Et forsøg med et særligt kulturmiljøråd er gennemført i Fyns amt, hvor amtsmuseumrådet i begyndelsen af 1996 har nedsat et sådant udvalg. Dette har sammen med redegørelsens intentioner været til inspiration for lovforslaget.
Lovforslaget er ligesom forslaget til ændring af bygningsfredningsloven og planloven et led i opfølgningen af kulturmiljøredegørelsen.
De regionale, faglige kulturmiljøråd skal arbejde på et bredere virkefelt, og det er derfor hensigtsmæssigt, at rådenes oprettelse sker på grundlag af en selvstændig lov herom.
Frivillighed
Oprettelse af kulturmiljøråd er frivillig. Der oprettes kun råd, hvor dette ønskes af museumsrådet, der er nedsat i medfør af museumsloven. Derved sikres, at kulturmiljørådenes virke koordineres med museumsrådenes virksomhed. Museumsrådene har dog, udover den rådgivning, de giver i museumsfaglige og visse steder også i antikvariske spørgsmål, en række andre arbejdsopgaver, og deres sammensætning er fastlagt i forhold hertil. Lovforslaget indebærer derfor en motivering til oprettelse af kulturmiljøråd med en sammensætning, der er afpasset til rådgivning om kulturmiljøet.
Faglige råd
Kulturmiljørådene skal alene virke fagligt rådgivende. Det indebærer, at der ikke skal være interesserepræsentation i rådene. De foreninger, der er tillagt ret til at udpege medlemmer, skal derfor sikre, at det er særligt fagkyndige personer, der udpeges.
Herved adskiller kulturmiljørådene sig for eksempel fra de regionale »grønne« råd, der er nedsat i medfør af naturbeskyttelsesloven. Interessevaretagelsen i forhold til afgørelser om kulturmiljøet vil således fortsat alene ske gennem de eksisterende råd og myndigheder og ved de eksisterende regler om høring og klageadgang. Hertil kommer, at kulturmiljørådene vil få en bredere rådgivningsflade end de »grønne råd«.
Medlemmerne af kulturmiljørådene skal udpeges på grundlag af deres faglige kyndighed for at rådgivningen kan styrke det faglige grundlag for myndighedernes afgørelser og den offentlige debat. Disse fagfolk skal desuden have en tilknytning til det geografiske område, som kulturmiljørådet dækker.
Rådene vil ikke få tillagt myndighedsopgaver eller få klageadgang i forhold til de lokale og regionale myndigheders afgørelser på kulturmiljøområdet.
Sammensætning
Sammensætningen af kulturmiljørådene skal dække de forskellige faglige aspekter i kulturmiljøarbejdet, og det er derfor ikke muligt at angive udtømmende, hvilke former for sagkundskab, der skal være blandt rådenes medlemmer.
Rådene skal således dække arkæologiske, vegetationshistoriske, etnologiske, arkitektoniske, historiske, bygningstekniske, bygningskulturelle, kunsthistoriske og kulturlandskabelige fagområder. Samtidig skal rådenes sammensætning afspejle, at kulturmiljøet ikke alene skal bevares, men også udvikles.
Rådgivningen skal således være fremadrettet og rettet mod samfundsplanlægningen og enkeltsagsadministrationen, samtidig med at den sikrer respekt for kulturmiljøet. Dette må afspejles i rådenes sammensætning f. eks. ved at der udpeges medlemmer med arkitektfaglig kundskab, der både dækker det planlægningsmæssige og de bygningsfaglige og bygningskulturelle aspekter. Medlemmerne skal endvidere have lokalkendskab for at rådgivningen kan få den tilsigtede konkrete karakter.
Med disse krav må det forventes at medlemmerne rekrutteres fra museer, arkiver og uddannelses- og forskningsinstitutioner i amtet. Men også sagkundskab, der ikke er knyttet til disse institutioner som f. eks. de kongelige bygningsinspektører, vil kunne udpeges, ligesom det ikke er muligt at fastsætte specifikke krav til, hvordan fagkundskaben er erhvervet. Også forskere og andre fagkyndige uden for amtet vil kunne opfylde kriterierne, hvis deres forskning eller faglige indsats i øvrigt har været knyttet til den pågældende region.
Opgaver
Kulturmiljørådenes rådgivning retter sig både mod myndigheder, lokale foreninger og befolkningen.
Rådene får et meget bredt virkefelt, der afspejler kulturmiljøet som »den tredje dimension« i miljøpolitikken, hvor kulturmiljøaspekterne skal integreres i hele miljøadministrationen.
Rådene vil således kunne bidrage til amtskommunernes regionplanlægning, hvor kulturmiljøet fremover vil få en stærkere position, sådan som der allerede er lagt op til med den statslige udmelding til regionplanrevisionen i 1997. Heri er det tilkendegivet, at regionplanlægningen skal sikre kulturhistorien i landskabet, både de værdifulde enkeltelementer og de kulturhistoriske helheder. Rådene vil også kunne følge op på denne planlægning. I denne forbindelse gennemføres et udviklingsarbejde af Skov- og Naturstyrelsen sammen med amtskommunerne og museerne om registrering og evaluering af kulturhistoriske sammenhænge og helheder i landskabet. Dette udviklingsarbejde vil kunne danne grundlag for rådenes videre arbejde med opfølgningen af regionplanlægningen og for rådenes bidrag til næste regionplanrevision.
Kulturmiljørådene vil også kunne virke rådgivende overfor kommunalbestyrelsernes arbejde med kommune- og lokalplanlægning.
På bygningsbevaringsområdet vil rådene således kunne rådgive om udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer og bevaringsplanlægningen i øvrigt. Rådene vil blive sikret mulighed for at udtale sig forud for afgørelser om nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
Rådene vil efter lovforslaget om ændring af bygningsfredningsloven og planloven også blive sikret mulighed for at udtale sig over forslag til fredning af bygninger i amtet/regionen. Der sker således i amter, hvor der oprettes kulturmiljøråd, en overførsel af opgaver fra museumsrådet, som efter gældende bygningsfredningslov har mulighed for at udtale sig over fredningsforslag.
Kulturmiljørådene kan endvidere yde råd om istandsættelses- og vedligeholdelsesprojekter på bevaringsværdige bygninger.
Rådene vil endvidere kunne rådgive i forbindelse med afgørelser efter arealanvendelseslovgivningen. Det drejer sig om naturbeskyttelsesloven, planloven og anden lovgivning, der regulerer bebyggelsen og anvendelsen af vore omgivelser. Forslag om arealfredninger til sikring af kulturmiljøer vil eksempelvis kunne bygge på rådenes indstillinger, ligesom kulturmiljøspørgsmål i forbindelse med gennemførelse af naturforvaltningsprojekter vil kunne tages op af rådene. I forbindelse med kulturhistoriske anlæg i tilknytning til vandløb, blev det således med ændringen af vandløbsloven i 1995 sikret, at kulturhistoriske hensyn inddrages. Rådene kan også rådgive om levende fortidsminder som enkelttræer eller bevoksninger, hvortil der knytter sig kulturhistoriske interesser.
Hvis der er oprettet lokale bevaringsråd eller lignende med henblik på økonomisk støtte til bevaringsværdige bygninger, vil disse kunne søge råd i kulturmiljørådet om lokal byggeskik og håndværkstraditioner.
Rådene har i øvrigt frihed til at rådgive på andre områder, som de måtte finde af betydning for kulturmiljøet.
Der er ikke foreslået regler i lovforslaget om rådenes adgang til at kræve at få tilsendt relevante planer, forslag m.v., idet sådanne regler - udover hvad der fremgår af offentlighedsloven - findes indarbejdet i den arealregulerende lovgivning. Rådene kan således ved kontakt til den pågældende myndighed anmode om løbende at få tilsendt relevant materiale.
Økonomisk administrative bemærkninger
Statslige udgifter
Der vil af miljø- og energiministeren blive stillet et beløb til
rådighed for hvert kulturmiljøråd. Rådighedsbeløbet skal helt
overvejende anvendes til faglig rådgivning og deraf afledte
aktiviteter. Herudover vil det kunne anvendes til nødvendige
sekretariatsudgifter.
Det beløb, der stilles til rådighed for kulturmiljørådene, vil fremgå af finansloven. Det forventes for 1998 at blive i størrelsesordenen 100.000 kr. for hvert råd eller i alt maksimalt 1,5 mill. kr.
Herudover vil der være merforbrug af personaleressourcer i forbindelse med Miljø- og Energiministeriets administration af ordningen, herunder til revision af rådenes regnskaber. Dette arbejdet skønnes at være maksimalt 1/2 årsværk.
De samlede statslige meromkostninger afholdes ved omprioriteringer inden for Miljø- og Energiministeriets rammer.
Amtskommunale og kommunale udgifter
Forslaget skønnes ikke at medføre amtskommunale eller kommunale
merudgifter.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil kunne medvirke til bedre beslutninger på
kulturmiljøområdet og klarere inddragelse af kulturmiljøaspekterne i
administrationen af arealanvendelseslovgivningen ved at forbedre det
faglige grundlag for såvel den offentlige debat som for
myndighedernes beslutninger.
Erhvervsmæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke erhvervsmæssige konsekvenser.
EU-retlige konsekvenser Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
Høring Lovforslaget har været sendt i høring hos de relevante ministerier og en række organisationer, foreninger og enkeltpersoner m. v..
Der har tillige været afholdt en konference, hvori også boligministeren deltog med udgangspunkt i rapporten »fredede og bevaringsværdige bygninger« fra det tværministerielle embedsmandsudvalg og et udkast til nærværende lovforslag.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Formålet med loven er at styrke indsatsen på kulturmiljøområdet ved at det faglige grundlag styrkes.
Bestemmelsen angiver rådenes dobbeltsidige formål i forhold til både myndigheder og befolkningen, herunder bevaringsforeninger og lignende.
Til § 2 Bestemmelsen indeholder en angivelse af de emneområder, der tilsammen udgør kulturmiljøet.
Opregningen er ikke udtømmende, men angiver de administrative emneområder, som rådgivningen især skal rettes imod. Rådgivningen indenfor denne afgrænsning af kulturmiljøet vil forudsætte at rådene besidder eller kan trække på fagkundskab indenfor en række fagdiscipliner, nemlig arkæologi, vegetationshistorie, middelalderarkæologi, arkitektur, kunsthistorie, etnologi, historie, kulturgeografi og kulturlandskabslære.
Til § 3 Bestemmelsen angiver princippet om frivillighed.
Rådet oprettes kun, såfremt der er regionalt ønske herom. Den udløsende faktor er her tillagt museumsrådet, oprettet i medfør af museumsloven, idet det er afgørende for kulturmiljørådets arbejde, at der er nært samarbejde med museumsrådet, der formidler samarbejdet mellem de kulturhistoriske museer i amtet.
I amter, hvor der i medfør af loven om regionale kulturforsøg er foretaget ændring af museumsrådets sammensætning eller arbejdsopgaver, er det stadig museumsrådets opgave at formidle dette samarbejde, så også i disse amter (Vestsjælland og Storstrøm) vil det være museumsrådet, der bliver udløsende faktor for oprettelse af kulturmiljørådet.
Bestemmelsen i stk. 1 skal markere, at det er miljø- og energiministeren, der efter anmodning fra det pågældende museumsråd beslutter, at kulturmiljørådet skal oprettes. Ministerens beslutning vil senere blive fulgt op af et årligt økonomisk tilskud, der kan sikre rådets virke jf. lovforslagets § 7.
Det vil være museumsrådet, der iværksætter konstitueringen af kulturmiljørådet i medfør af stk. 3. Når kulturmiljørådet er sammensat og konstitueret med formand og næstformand og miljø- og energiministeren er orienteret herom, kan det økonomiske tilskud komme til udbetaling.
Det findes hensigtsmæssigt, at rådene får samme funktionsperiode, som museumsrådene, hvilket er sikret med stk. 3. Dette stemmer i øvrigt også med lovens ikrafttrædelsestidspunkt, idet museumsrådenes funktionsperiode følger den kommunale valgperiode med nedsættelse 3 måneder efter kommunalbestyrelserne starter på en ny funktionsperiode, således at der skal nedsættes nye museumsråd pr. 1. april 1998.
Til § 4 Det er ønskeligt, at rådene ikke er større end nødvendigt samtidig med, at de bør dække de relevante fagkundskaber i det brede kulturmiljøområde. Med 7-9 medlemmer skønnes dette muligt. Det forudsættes, at de musealt udpegede medlemmer fortrinsvis vil dække det arkæologiske og det etnologiske fagfelt, og at den historisk fagkundskab vedrørende nyere tid, det arkitektoniske, kulturgeografiske og kulturlandskabelige fagfelt vil skulle dækkes ved den konkrete udpegning af de øvrige medlemmer.
Stk. 3 pålægger de udpegende institutioner at søge de væsentligste fagområder dækket ved konstitueringen. Dette forudsætter konsultationer mellem de udpegende, som det vil være naturligt, at museumsrådet formidler, ligesom det vil være naturligt at landsdækkende faglige organisationer som Danske Arkitekters Landsforening, Dansk Historisk Fællesforening, Foreningen af Danske Landskabsarkitekter konsulteres, idet der som nævnt ovenfor ved bestemmelsen om udpegende institutioner og foreninger er forudsat en fordeling af fagkompetencen som udgangspunkt for fordelingen af medlemmer mellem disse. Det forudsættes ligeledes, at der foregår konsultationer mellem Sammenslutningen af Lokalarkiver og Dansk Lokalhistorisk Forening i forbindelse med Sammenslutningens udpegning af medlemmer til kulturmiljørådene.
Der er endelig ved stk. 3's 2. pkt. sikret mulighed for, at der sker en faglig supplering, så kulturmiljørådet kan dække de nødvendige fagområder. De supplerende medlemmer vil bl. a. kunne findes udenfor de lokale og regionale institutioner, idet enkeltpersoner med særlig faglig indsigt som f. eks. de kongelige bygningsinspektører vil kunne udgøre et hensigtsmæssigt supplement til de allerede udpegede medlemmer. De supplerende medlemmer er fuldgyldige medlemmer af rådene og udpeges for hele funktionsperioden. Der må stilles de samme krav til regional tilknytning til disse medlemmer, som til de 7 direkte udpegede.
Til § 5 Bestemmelsen i stk. 1 angiver, at rådene alene har rådgivende funktion. 2. pkt. sikrer samtidig, at rådet kan inddrages af myndighederne inden væsentlige beslutninger vedrørende kulturmiljøet træffes på andet grundlag end den lovgivning, der er nævnt i 1. pkt. .
Rådet er ikke forpligtet til at udtale sig i sagerne, og bortset fra den mulighed for at udtale sig i forbindelse med sager om fredningsforslag for en bygning og forslag om nedrivning af en bevaringsværdig bygning, som fremgår af forslaget til ændring af bygningsfredningsloven og planloven, vil det ikke bevirke en retlig mangel ved myndighedernes afgørelser, hvis rådet ikke er anmodet om en udtalelse.
Stk. 2 angiver kulturmiljørådenes opgaver over for andre end de offentlige myndigheder, herunder deres mulighed for at styrke det faglige indhold af den offentlige debat om kulturmiljøspørgsmål.
Til § 6 Bestemmelsen kan anvendes til at fastlægge nærmere rammer for rådenes arbejdsform og rådgivningsflade.
Til § 7 Tilskud fra miljø- og energiministeren udløses, når kulturmiljørådet er nedsat og har konstitueret sig jf. § 4. Der vil som udgangspunkt blive ydet ensartede tilskud til alle oprettede kulturmiljøråd, men med bestemmelsen er det sikret, at tilskuddet indenfor bevillingsrammen kan varieres, så der kan ydes tilskud til dækning af særlige behov hos enkelte af rådene.
Stk. 2 henviser til, at den årlige ramme for tilskud til kulturmiljørådene vil blive reguleret på finansloven efter det behov, der måtte vise sig ved rådenes virke.
Med bestemmelsen i stk. 3 gives miljø- og energiministeren blandt andet hjemmel til at sikre, at kulturmiljørådenes vedtægter opfylder de krav, som lovgivningen stiller til selvejende institutioner, der modtager mere end 50 % af de samlede driftsudgifter i tilskud fra det offentlige.
Til § 8 Ministerens beføjelser til at foretage tildeling af tilskud samt fastsætte vilkår herfor efter § 7 påregnes delegeret til Skov- og Naturstyrelsen.
Til § 9 Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat til den 1. januar 1998. Dette passer også med, at kulturmiljørådene vil kunne etableres, så de starter samtidig med de nye museumsråds funktionsperiode, der løber fra den 1. april 1998.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal hermed tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om regionale, faglige kulturmiljøråd.
(Lovforslag nr. L 167).
Lovforslaget er sammen med det samtidig fremsatte forslag om ændring af bygningsfredningsloven og planloven en opfølgning af regeringens kulturmiljøredegørelse, som Folketinget drøftede 17. januar 1996.
Lovforslaget skal sikre, at kulturmiljøet indgår med større vægt i den fremtidige miljøpolitik og i grundlaget for myndighedernes beslutninger.
Det er hensigten med lovforslaget at sikre de faglige synspunkter større vægt i forbindelse med myndighedernes beslutninger om kulturmiljøet såvel som i offentlighedens inddragelse i beslutningsprocessen på dette område. Kulturmiljøet omfatter de menneskeskabte træk i vore omgivelser - i første række de fredede og bevaringsværdige bygninger, fortidsminder og kulturlandskabet.
Samtidig vil forslaget medvirke til at udbygge muligheden for befolkningens indflydelse på kulturmiljøområdet ved, at der stilles sagkyndig rådgivning til rådighed for lokale bevaringsforeninger og lignende på kulturmiljøområdet.
Det er frivilligt, om de regionale kulturmiljøråd skal nedsættes. Det må de regionale museumsråd bestemme.
Rådene vil skulle arbejde med de faglige aspekter over hele det brede fagfelt, som kulturmiljøområdet udgør. De skal samtidig ikke være for store - efter forslaget 7-9 medlemmer. Det betyder, at de udpegende myndigheder, institutioner, foreninger og lignende må vælge medlemmerne alene ud fra deres faglige kvalifikationer. Samtidig betyder det, at museumsrådet , som nedsættelsen er lagt i hænderne på, må formidle de nødvendige konsultationer mellem de udpegende.
Fagfolkene vil blive rekrutteret fra lokale og regionale faglige institutioner som for eksempel museer, uddannelses- og forskningsinstitutioner og lignende, men vil også kunne findes uden for regionen. Blot er der lagt vægt på, at medlemmerne ud over deres faglige kvalifikationer også har et lokalkendskab, så rådgivningen bliver så konkret som muligt.
Forslaget indebærer mulighed for ministeren kan støtte rådenes arbejde økonomisk. Der lægges op til en støtte på størrelse med den, som de regionale museumsråd får.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.