1996 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM GENNEMFØRELSE AF EUROPOLKONVENTIONEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00179@1997-06-13/da
Indhold
§ 1. Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol-konventionen), jf. bilag 1 til denne lov,
gælder her i landet.
Stk. 2. Protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af Europolkonventionen, jf. bilag 2 til denne lov, gælder her i landet. Præjudiciel forelæggelse kan foretages af enhver retsinstans som fastsat i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b.
§ 2. Rigspolitichefen er den nationale enhed efter konventionens artikel 4.
Stk. 2. Enhver forvaltningsmyndighed kan videregive oplysninger til Rigspolitichefen til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen. Anmoder Rigspolitichefen herom, skal de pågældende oplysninger videregives.
§ 3. Registertilsynet er den nationale kontrolinstans efter konventionens artikel 23.
§ 4. For den, som har tavshedspligt efter konventionens artikel 32, stk. 2, finder reglerne i straffelovens §§ 152-152 e tilsvarende anvendelse.
§ 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de aftaler m.v., der indgås i medfør af konventionens artikel 41.
§ 6. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens § 1, stk. 2, træder i kraft på et senere tidspunkt.
§ 7. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
RÅDET
RÅDETS RETSAKT
af 26. juli 1995
om udarbejdelse af en konvention på grundlag af artikel K.3 i
traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol-konventionen)
Bilag 2
PROTOKOL
udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i Traktaten
om Den Europæiske Union, om præjudiciel fortolkning
ved de Europæiske Fællesskabers Domstol
af konventionen om oprettelse af en
europæisk politienhed
De Høje Kontraherende Parter,
er blevet enige om følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til konventionen.
Artikel 1
De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed, i det følgende benævnt »Europol-konventionen«.
Artikel 2
1. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af denne protokol eller på ethvert senere tidspunkt efter denne undertegnelse vil hver medlemsstat kunne acceptere De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af Europol-konventionen på de i stk. 2, litra a) eller litra b), nævnte betingelser.
2. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 1, kan nærmere angive:
a) at enhver retsinstans i denne medlemsstat, hvis afgørelser ikke kan ankes inden for det nationale retssystem, kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der er rejst i en for den verserende sag, og som angår fortolkningen af Europol-konventionen, når den pågældende retsinstans skønner, at en afgørelse vedrørende dette spørgsmål er nødvendig for at kunne træffe afgørelse, eller
b) at enhver retsinstans i denne medlemsstat kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der er rejst i en for den verserende sag, og som angår fortolkningen af Europol-konventionen, når den pågældende retsinstans skønner, at en afgørelse vedrørende dette spørgsmål er nødvendig for at kunne træffe afgørelse.
Artikel 3
1. Protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og dennes procesreglement finder anvendelse.
2. I overensstemmelse med statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol kan enhver medlemsstat, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold til artikel 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i sager, som er forelagt den i medfør af artikel 1.
Artikel 4
1. Denne protokol forelægges medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver depositaren notifikation om afslutning af de i henhold til deres forfatningsmæssige bestemmelser fornødne procedurer med henblik på vedtagelse af denne protokol samt om enhver erklæring, der er fremsat i medfør af artikel 2.
3. Denne protokol træder i kraft halvfems dage efter den i stk. 2 omhandlede notifikation fra den stat, der som den sidste opfylder dette formkrav, og som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om denne protokol er medlem af Den Europæiske Union. Protokollen træder dog tidligst i kraft samtidig med Europol-konventionen.
Artikel 5
1. Enhver stat, der bliver medlem af Den Europæiske Union, kan tiltræde denne protokol.
2. Tiltrædelsesdokumenterne deponeres hos depositaren.
3. Teksten til denne protokol som vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på den tiltrædende medlemsstats sprog har gyldighed.
4. Denne protokol træder for den tiltrædende medlemsstats vedkommende i kraft halvfems dage efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet, eller på datoen for denne protokols ikrafttræden, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af den nævnte periode på halvfems dage.
Artikel 6
Alle stater, der bliver medlem af Den europæiske Union, og som tiltræder Europol-konventionen i overensstemmelse med konventionens artikel 46, skal acceptere bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 7
1. Alle medlemsstater, der er Høje Kontraherende Parter, kan foreslå ændringer i denne protokol. Ethvert ændringsforslag fremsendes til depositaren, som forelægger det for Rådet.
2. Ændringerne fastlægges af Rådet, som anbefaler, at medlemsstaterne vedtager dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
3. Således vedtagne ændringer træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.
Artikel 8
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne protokol.
2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende notifikationer, dokumenter og meddelelser vedrørende denne protokol.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1.
Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol-konventionen), jf. bilag 1 til denne lov, gælder
her i landet.
Stk. 2. Protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved de Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen, jf. bilag 2 til denne lov, gælder her i landet. Præjudiciel forelæggelse kan foretages af enhver retsinstans som fastsat i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b.
§ 2.
Rigspolitichefen er den nationale enhed efter konventionens artikel 4.
Stk. 2. Enhver forvaltningsmyndighed kan videregive oplysninger til rigspolitichefen til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen. Anmoder rigspolitichefen herom, skal de pågældende oplysninger videregives.
§ 3.
Registertilsynet er den nationale kontrolinstans efter konventionens
artikel 23.
§ 4.
For den, som har tavshedspligt efter konventionens artikel 32, stk.
2, finder reglerne i straffelovens §§ 152-152 e tilsvarende
anvendelse.
§ 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af
de aftaler m.v., der indgås i medfør af konventionens artikel 41.
§ 6.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens § 1, stk. 2, træder i
kraft på et senere tidspunkt.
§ 7.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske eller færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
RÅDET
RÅDETS RETSAKT
af 26. juli 1995
om udarbejdelse af en konvention på grundlag af artikel K.3 i
traktaten om Den Europæiske Union om oprettelse af en europæisk
politienhed (Europol-konventionen)
Bilag 2
PROTOKOL
udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i Traktaten
om Den Europæiske Union, om præjudiciel fortolkning
ved de Europæiske Fællesskabers Domstol
af konventionen om oprettelse af en
europæisk politienhed
De Høje Kontraherende Parter,
er blevet enige om følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til konventionen.
Artikel 1
De Europæiske Fællesskabers Domstol har på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed, i det følgende benævnt »Europol-konventionen«.
Artikel 2
1. I en erklæring fremsat i forbindelse med undertegnelsen af denne protokol eller på ethvert senere tidspunkt efter denne undertegnelse vil hver medlemsstat kunne acceptere De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence til at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af Europol-konventionen på de i stk. 2, litra a) eller litra b), nævnte betingelser.
2. En medlemsstat, der fremsætter en erklæring i henhold til stk. 1, kan nærmere angive:
a) at enhver retsinstans i denne medlemsstat, hvis afgørelser ikke kan ankes inden for det nationale retssystem, kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der er rejst i en for den verserende sag, og som angår fortolkningen af Europol-konventionen, når den pågældende retsinstans skønner, at en afgørelse vedrørende dette spørgsmål er nødvendig for at kunne træffe afgørelse, eller
b) at enhver retsinstans i denne medlemsstat kan anmode De Europæiske Fællesskabers Domstol om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende et spørgsmål, der er rejst i en for den verserende sag, og som angår fortolkningen af Europol-konventionen, når den pågældende retsinstans skønner, at en afgørelse vedrørende dette spørgsmål er nødvendig for at kunne træffe afgørelse.
Artikel 3
1. Protokollen vedrørende statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol og dennes procesreglement finder anvendelse.
2. I overensstemmelse med statutten for De Europæiske Fællesskabers Domstol kan enhver medlemsstat, uanset om den har fremsat en erklæring i henhold til artikel 2, indgive indlæg eller andre skriftlige udtalelser til Domstolen i sager, som er forelagt den i medfør af artikel 1.
Artikel 4
1. Denne protokol forelægges medlemsstaterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
2. Medlemsstaterne giver depositaren notifikation om afslutning af de i henhold til deres forfatningsmæssige bestemmelser fornødne procedurer med henblik på vedtagelse af denne protokol samt om enhver erklæring, der er fremsat i medfør af artikel 2.
3. Denne protokol træder i kraft halvfems dage efter den i stk. 2 omhandlede notifikation fra den stat, der som den sidste opfylder dette formkrav, og som på tidspunktet for Rådets vedtagelse af retsakten om denne protokol er medlem af Den Europæiske Union. Protokollen træder dog tidligst i kraft samtidig med Europol-konventionen.
Artikel 5
1. Enhver stat, der bliver medlem af Den Europæiske Union, kan tiltræde denne protokol.
2. Tiltrædelsesdokumenterne deponeres hos depositaren.
3. Teksten til denne protokol som vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union på den tiltrædende medlemsstats sprog har gyldighed.
4. Denne protokol træder for den tiltrædende medlemsstats vedkommende i kraft halvfems dage efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet, eller på datoen for denne protokols ikrafttræden, hvis den endnu ikke er trådt i kraft ved udløbet af den nævnte periode på halvfems dage.
Artikel 6
Alle stater, der bliver medlem af Den europæiske Union, og som tiltræder Europol-konventionen i overensstemmelse med konventionens artikel 46, skal acceptere bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 7
1. Alle medlemsstater, der er Høje Kontraherende Parter, kan foreslå ændringer i denne protokol. Ethvert ændringsforslag fremsendes til depositaren, som forelægger det for Rådet.
2. Ændringerne fastlægges af Rådet, som anbefaler, at medlemsstaterne vedtager dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
3. Således vedtagne ændringer træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.
Artikel 8
1. Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne protokol.
2. Depositaren offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende notifikationer, dokumenter og meddelelser vedrørende denne protokol.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål.
Lovforslaget har til formål at gennemføre konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) i dansk ret. Konventionen er udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i Traktaten om Den Europæiske Union. Hovedformålet med konventionen er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international kriminalitet.
Lovforslaget har tillige til formål at gennemføre protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen.
Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke til, at Danmark tiltræder Europol-konventionen. Dette omfatter også erklæringen om forelæggelse for EF-domstolen af tvister mellem medlemsstaterne om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen (artikel 40, stk. 2) og de aftaler m.v., der indgås efter konventionens artikel 41. En vedtagelse af lovforslaget indebærer endvidere, at Folketinget giver samtykke til, at Danmark tiltræder den nævnte protokol om danske domstoles mulighed for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen.
2. Europol-konventionen i hovedtræk.
2.1. Konventionens formål og anvendelsesområde.
Med Europol-konventionen opretter Den Europæiske Unions medlemsstater den europæiske politienhed »Europol«.
Formålet med Europol er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international kriminalitet. Det drejer sig i første omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, menneskehandel, organiseret illegal indvandring og ulovlig handel med stjålne køretøjer. Senest to år efter konventionens ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig med strafbare handlinger, som er blevet begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter. Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder hvidvaskning af penge.
Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag til konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række formueforbrydelser som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse. Endelig nævner bilaget forskellige former for ulovlig handel og miljøkriminalitet.
Konventionen finder anvendelse, når der er konkrete indicier for, at der foreligger en kriminel struktur eller organisation, hvis aktiviteter berører mindst to medlemsstater på en måde, der på grund af de strafbare handlingers omfang, betydning og følger gør en fælles aktion fra medlemsstaternes side påkrævet, jf. i det hele konventionens artikel 2.
2.2. Europols opgaver.
Europol har navnlig til opgave at lette den politimæssige efterforskning gennem etableringen af et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelsen af grov international kriminalitet. Desuden kan Europol foretage analyser til støtte for de enkelte landes efterforskninger. Der henvises til konventionens artikel 3, stk. 1.
Europol har endvidere til opgave at uddybe den specialviden, som medlemsstaterne bruger i forbindelse med politimæssig efterforskning, at stille strategiske efterretninger til rådighed og at udarbejde generelle situationsrapporter, jf. konventionens artikel 3, stk. 2.
Endelig kan Europol støtte medlemsstaterne med rådgivning og forskning vedrørende uddannelse, metoder til kriminalitetsforebyggelse og politimæssig efterforskning samt kriminaltekniske og kriminologiske metoder, jf. konventionens artikel 3, stk. 3.
Europol har ikke kompetence til at udøve politimyndighed i de enkelte lande.
2.3. Europols registre m.v.
Til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen skal Europol føre en række registre, jf. konventionens artikel 6.
Det drejer sig for det første om et informationssystem, der vil gøre det praktisk muligt at anvende de oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysninger i informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at have begået kriminalitet, der henhører under Europols kompetence. Informationssystemet omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at de vil begå en sådan kriminalitet. Personoplysningerne må kun omfatte den registreredes navn og eventuelt kaldenavn, fødselsdato og fødested, nationalitet, køn og andre kendetegn, som kan tjene til at identificere personen. Herudover må informationssystemet indeholde oplysninger vedrørende de pågældende personers strafbare handlinger, gerningstidspunktet og gerningssted, midler, som er benyttet ved strafbare handlinger, de sagsbehandlende tjenestesteder, mistanke om medlemskab af en kriminel organisation samt om tidligere straffe, hvis de vedrører strafbare handlinger, der omfattes af Europols kompetence.
Lagring, ændring og anvendelse af oplysninger i informationssystemet er betinget af, at oplysningerne er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Hvis sagen mod den pågældende person indstilles endeligt, eller hvis vedkommende frikendes, skal de oplysninger, som denne afgørelse vedrører, slettes. Der henvises i det hele til konventionens artikel 8.
Retten til at indlæse og foretage søgninger i informationssystemet er forbeholdt de nationale enheder (i Danmark rigspolitichefen), forbindelsesofficererne samt Europols direktør, vicedirektører og sikkerhedsgodkendte ansatte. Det er tilladt at foretage søgning, hvis dette er nødvendigt for udførelsen af en konkret opgave og sker i overensstemmelse med medlemsstatens nationale lovgivning og konventionens regler, jf. nærmere konventionens artikel 9.
Europol kan endvidere oprette såkaldte analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger. Registrering må kun finde sted, hvis den er nødvendig for opfyldelse af Europols formål. Kun særlige ansatte ved Europol har beføjelse til at indlæse og søge i analysedatabaserne. Der skal udstedes nærmere regler om analysedatabaserne (generelle registerforskrifter), jf. art. 10, stk. 1, sidste led.
Efter anmodning fra Europol eller på eget initiativ videregiver de nationale enheder til Europol alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver. Medlemsstaterne skal dog kun videregive oplysningerne, såfremt de også efter national ret i vedkommende medlemsstat må behandles med henblik på forebyggelse, bekæmpelse eller analyse af strafbare handlinger.
Hvis Europol har behov for yderligere informationer, kan Europol tillige anmode EU-institutioner, tredjelande, internationale organisationer og Interpol om at meddele Europol oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af denne del af Europols opgaver.
Hvis en analyse er af generel og strategisk karakter, har samtlige medlemsstater gennem deres forbindelsesofficerer adgang til resultaterne, herunder de rapporter, som Europol udarbejder. Indeholder en database analyser vedrørende konkrete efterforskningssager, er det alene de medlemsstater, der er berørt af oplysningerne, som har adgang til oplysningerne i analysedatabasen. En medlemsstat, der får adgang til en igangværende analyse, må hverken videregive eller anvende oplysningerne uden forudgående samtykke fra de medlemsstater, der først og fremmest er berørt. Der henvises til konventionens artikel 10.
Analysedatabaserne kombineres med et indekssystem, der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet. Det er ikke muligt for medlemsstaterne at søge på indekssystemet på en sådan måde, at der kan foretages sammenkædninger eller drages konklusioner med hensyn til databasernes indhold. Der henvises til konventionens artikel 11.
Konventionen indeholder nærmere regler om behandling af oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i Europols registre og om rettelse og sletning i registrene. Efter artikel 20 skal oplysninger i Europols registre, som er ukorrekte eller i strid med konventionen, rettes eller slettes. Pligten til at rette og slette oplysninger omfatter også modtagere af de pågældende oplysninger.
Hvis det viser sig, at en sagsakt som helhed eller oplysninger i en sagsakt, som Europol ligger inde med, ikke længere er nødvendig for udførelsen af Europols opgaver, eller hvis oplysningerne som helhed er i strid med konventionen, skal sagsakterne eller oplysningerne tilintetgøres, medmindre tilintetgørelse vil skade væsentlige interesser for den registrerede, jf. konventionens artikel 22.
Europol lagrer kun oplysninger i databaser så længe, det er nødvendigt for udførelsen af Europols opgaver. Det skal senest tre år efter indlæsningen undersøges, om det er nødvendigt fortsat at opbevare de pågældende oplysninger. Personoplysninger vedrørende mistænkte og dømte må højst lagres tre år i analysedatabaserne i overensstemmelse med art. 21, stk. 3. Der henvises i det hele til konventionens artikel 21.
Europol skal herudover bl.a. overholde principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og anbefaling R (87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplysninger. Supplerende regler om datasikkerhed, databeskyttelse og klassifikation af oplysninger i Europol vil blive udstedt i medfør af konventionen.
Europol kan videregive lagrede personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer, hvis dette er nødvendigt for i de enkelte tilfælde at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, og vedkommende tredjeland eller organisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau. Hvis Europol har modtaget de pågældende oplysninger fra en medlemsstat, må Europol kun videregive oplysningerne, hvis den pågældende medlemsstat giver sit samtykke hertil. Stammer oplysningerne ikke fra en medlemsstat, skal Europol sikre sig, at videregivelse ikke forhindrer en medlemsstat i at udføre opgaver, der henhører under dens kompetence, og at videregivelsen ikke bringer medlemsstatens sikkerhed eller offentlige orden i fare eller på anden måde risikerer at skade den. Der henvises til konventionens artikel 18.
Konventionen indeholder endvidere regler om registreredes egenacces (registerindsigt) hos Europol. Retten til egenacces afgøres som udgangspunkt i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommende gør den gældende. Europol kan dog afslå udlevering af registeroplysninger, hvis det er nødvendigt, for at Europol kan udføre sine opgaver behørigt, for at beskytte medlemsstaternes sikkerhed, den offentlige orden eller for at bekæmpe strafbare handlinger, eller for at beskytte tredjemands rettigheder og friheder. Der henvises til konventionens artikel 19.
Endvidere indeholder konventionen regler om erstatning for skader, der påføres en person på grund af retligt eller faktisk ukorrekte oplysninger, som er lagret i eller behandlet af Europol, jf. konventionens artikel 38.
2.4. Europols organisation.
Europol, der vil få status som en juridisk person, skal have hjemsted i Haag. Europol ledes af en direktør, der udnævnes af Rådet, jf. konventionens artikel 29. Endvidere oprettes der som øverste myndighed for Europol et såkaldt Styrelsesråd. Styrelsesrådet, som består af en repræsentant fra hver medlemsstat, medvirker ved udformningen af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til konventionen og træffer en række overordnede beslutninger vedrørende Europols løbende organisation. Der henvises til konventionens artikel 28.
Endelig opretter Europol-konventionen en uafhængig fælles kontrolinstans, som har til opgave at overvåge Europols virksomhed for at sikre, at registrerede personers rettigheder ikke krænkes ved lagring, behandling og anvendelse af oplysninger, som Europol er i besiddelse af. Enhver kan anmode den fælles kontrolinstans om at undersøge, om de oplysninger om vedkommende, som Europol er i besiddelse af, er lagret og indsamlet samt behandles og anvendes på lovlig vis. Den fælles kontrolinstans består af højst to medlemmer fra hver medlemsstat, jf. konventionens artikel 24.
2.5. Danske politimyndigheders kontakt med Europol.
Efter konventionen skal forbindelsen mellem dansk politi og Europol ske gennem en såkaldt national enhed, jf. konventionens artikel 4.
Den nationale enhed skal navnlig videregive oplysninger til Europol med henblik på lagring i Europols registre og meddele Europol de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Endvidere skal den nationale enhed udnytte og videregive oplysninger fra Europol til brug for de nationale politimyndigheder. Endelig kan den nationale enhed anmode Europol om rådgivning, oplysninger og analyser.
Hver national enhed skal udstationere mindst en forbindelsesofficer ved Europol, jf. konventionens artikel 5. Forbindelsesofficererne bidrager til udveksling af oplysninger mellem de nationale enheder ved at videregive oplysninger fra deres respektive nationale enheder til Europol og fra Europol til deres nationale enheder. De samarbejder med Europols personale, ligesom de har adgang til søge oplysninger i Europols edb-baserede datasamlinger i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Forbindelsesofficerernes forhold reguleres - medmindre andet er fastsat i konventionen - af reglerne i det medlemsland, hvorfra de er udsendt.
Som det fremgår af lovforslagets § 2, foreslås det, at rigspolitichefen udpeges som dansk national enhed efter konventionen.
2.6. Konventionens betydning for det praktiske politiarbejde.
For dansk politi vil etableringen af Europol medføre en betydelig forbedring og lettelse af mulighederne for både forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international organiseret kriminalitet.
Som et praktisk eksempel kan nævnes, at de hollandske myndigheder i henhold til konventionen indlæser en række oplysninger i Europols informationssystem om en eller flere personer, der i Holland er dømt for international narkotikakriminalitet. Såfremt disse personer på et senere tidspunkt anholdes i Danmark mistænkt for ny narkotikakriminalitet, vil det danske politi via Europol have mulighed for en hurtig kontakt til de øvrige lande. Denne kontakt kunne f.eks. tænkes etableret mellem den danske og den hollandske forbindelsesofficer, og der vil således på et tidligt stade i efterforskningen være mulighed for et tæt samarbejde mellem de to landes myndigheder.
Et andet eksempel kunne være, at dansk politi stopper et køretøj indregistreret i en anden medlemsstat. Er der f.eks. mistanke om, at køretøjet er stjålet, vil dansk politi - via den danske forbindelsesofficer - kunne få undersøgt, om køretøjet faktisk er stjålet. Det vil endvidere kunne undersøges, om føreren tidligere er dømt for handel med stjålne køretøjer o.s.v.
I forbindelse med etableringen af Europol vil der som nævnt være mulighed for at oprette analysedatabaser. Et eksempel kunne være, at man i en række medlemsstater har konstateret et nyt euforiserende stof på markedet, eller at markedet oversvømmes af et allerede kendt stof. På den baggrund anmoder en eller flere af medlemsstaterne Europol om at iværksætte en analyse. Denne analyse kunne f.eks. føre til, at man får en nærmere kortlægning af fremstillingssted, indførselsveje, hvilke kriminelle strukturer der er indblandet m.v. Analyseresultatet vil efterfølgende kunne indgå som grundlag for, at de kompetente nationale myndigheder kan gennemføre en mere målrettet efterforskning med henblik på at bekæmpe den pågældende kriminelle aktivitet. En sådan analyse af en række oplysninger fra forskellige lande vil give mulighed for at konstatere sammenhænge mellem personer, hændelser m.v., ligesom det vil være muligt at konstatere, hvorvidt de pågældende personer er involveret i flere forskellige kriminalitetsformer. Disse muligheder findes ikke i dag efter de eksisterende internationale samarbejdsformer.
3. Forholdet til grundloven.
Justitsministeriet har overvejet, om gennemførelsen i dansk ret af Europol-konventionen indebærer overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20.
Efter konventionen skal der udstedes en række gennemførelsesbestemmelser. En stor del af gennemførelsesbestemmelserne skal alene gælde for Europol, f.eks. registerforskrifterne for Europols analysedatabaser og aftaler med tredjelande om udveksling af registeroplysninger. De gennemførelsesforanstaltninger, der tillige skal gælde for medlemsstaterne, f.eks. gennemførelsesforanstaltningerne om privilegier og immuniteter for Europols personale, tilsigter ikke at gælde direkte i medlemsstaternes interne retsorden, men fastlægger alene folkeretlige forpligtelser for medlemsstaterne. Adgangen til at udstede gennemførelsesforanstaltninger efter konventionen indebærer derfor ikke overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20.
I forbindelse med konventionen har medlemsstaterne udarbejdet en protokol af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved de Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen. Protokollen er udarbejdet på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c, i Traktaten om Den Europæiske Union. Efter protokollen kan hver medlemsstat afgive en erklæring, hvorefter domstole i den pågældende medlemsstat kan anmode EF-domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkning af Europol-konventionen.
EF-domstolens afgørelse vedrørende fortolkningen af Europol-konventionen vil være bindende, men den endelige dom i sagen skal afsiges af de danske domstole. EF-domstolens afgørelse vil således ikke indebære en umiddelbar normering af parternes retsstilling og vil derfor ikke have den virkning i det interne danske retssystem, som er en forudsætning for, at grundlovens § 20 finder anvendelse. På den baggrund finder Justitsministeriet, at den i protokollen fastsatte ordning, hvorefter EF-domstolen får kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser om fortolkningen af Europol-konventionen, ikke indebærer en overladelse af beføjelser (her dømmende myndighed) i grundlovens forstand.
Sammenfattende er det således Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan tiltræde Europol-konventionen og den dertil hørende protokol om præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
De nationale enheders udgifter til kommunikation med Europol påhviler medlemsstaterne, jf. konventionens artikel 4, stk. 6. Det samme gælder udgifter i forbindelse med udstationeringen af forbindelsesofficerer, jf. konventionens artikel 5, stk. 9.
Europols udgifter finansieres endvidere i det væsentligste gennem bidrag fra medlemsstaterne i overensstemmelse med en fordelingsnøgle, der er fastlagt i konventionens artikel 35, stk. 2.
Dansk politi betaler allerede på nuværende tidspunkt bidrag og stiller personaleressourcer til rådighed for Europols Drug Unit, der er en forløber for det egentlige Europol.
Der er endvidere igangsat et arbejde med etableringen af det kommende Europols computersystem. Opbygningen af systemet er stadig i sin indledende fase, og der pågår fortsat forhandlinger om den nærmere udformning heraf.
Det er således ikke på nuværende tidspunkt af det igangværende etableringsarbejde muligt at fremkomme med nærmere skøn over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder skøn over de fremtidige udgifter til Europols computersystem. Det skønnes dog, at der vil blive tale om ikke ubetydelige merudgifter i hvert af de kommende år.
Merudgifter i forbindelse med lovforslaget vil blive inddraget i forhandlingerne om de årlige bevillingslove.
Der er ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser forbundet med lovforslaget.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt i høring hos præsidenterne for Højesteret, Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten og retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, rigsadvokaten, rigspolitichefen, politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund, Dansk Kriminalpolitiforening, Registertilsynet, Advokatrådet og Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at Europol-konventionen gælder her i landet.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at rigspolitichefen og forbindelsesofficererne får hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til brug for Europols edb-baserede databaser (informationssystemet, analysedatabaserne og indekssystemet) i overensstemmelse med reglerne i konventionen, jf. herved navnlig konventionens art. 4. Bestemmelsen indebærer endvidere, at rigspolitichefen kan trække på Europols registre i overensstemmelse med konventionens regler, jf. herved konventionens art. 9-12.
Pligten til at videregive oplysninger til Europol gælder ikke, hvis videregivelsen vil skade væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, bringe gennemførelsen af igangværende undersøgelser eller en persons sikkerhed i fare, eller hvis oplysningerne henhører under efterretningstjenesten, jf. konventionens artikel 4, stk. 5.
Danske myndigheder skal endvidere kun videregive oplysninger til brug for Europols analysedatabaser, hvis oplysningerne efter dansk ret kan anvendes med henblik på forebyggelse eller analyse af strafbare forhold, jf. konventionens artikel 10, stk. 3.
For så vidt angår oplysningerne i informationssystemet, jf. konventionens art. 8, stk. 1-3, bemærkes, at der er tale om oplysninger, der vil kunne registreres i en dansk myndigheds register efter lov om offentlige myndigheders registre.
Databeskyttelsesansvaret for de oplysninger, som rigspolitichefen og danske forbindelsesofficerer har indlæst i Europols registre, påhviler Danmark, jf. konventionens artikel 15. De registre, som Europol fører, vil dog ikke være omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, men være reguleret af konventionens regler om registerforskrifter og datasikkerhed samt om rettelse, sletning og videregivelse af oplysninger. Dette indebærer bl.a., at retten til registerindsigt reguleres af reglerne om egenacces i konventionens artikel 19, der dog i et vist omfang henviser til de nationale regler i det land, hvor anmodning om registerindsigt fremsættes.
Rigspolitichefens adgang til at videregive fortrolige oplysninger fra Europol-registre til andre danske myndigheder vil være reguleret af dansk rets almindelige regler i forvaltningslovens § 28 og lov om offentlige myndigheders registre § 21. Efter konventionens artikel 17 må personoplysninger fra Europols databaser dog kun videregives eller anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, der henhører under Europols kompetence, samt andre former for grov kriminalitet. Benyttelse til andre formål må kun ske efter forudgående tilladelse fra den medlemsstat, der har videregivet oplysningerne.
Til stk. 2
Som anført i de almindelige bemærkninger (pkt. 3) har medlemsstaterne i forbindelse med konventionen udarbejdet en protokol om præjudiciel fortolkning ved de Europæiske Fællesskabers Domstol af Europol-konventionen. Efter protokollen kan hver medlemsstat afgive en erklæring, hvorefter domstole i den pågældende medlemsstat kan anmode EF-domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkning af Europol-konventionen.
I erklæringen til protokollen kan medlemsstaten angive, om retten til forelæggelse for EF-domstolen skal tilkomme alle nationale retsinstanser eller alene retsinstanser, hvis afgørelser ikke kan ankes inden for det nationale retssystem.
Justitsministeriet finder, at enhver dansk retsinstans bør have mulighed for at forelægge præjudicielle spørgsmål.
I overensstemmelse hermed fastsættes det i stk. 2, at protokollen gennemføres i dansk ret på en sådan måde, at alle danske retsinstanser er berettiget, men i intet tilfælde forpligtet, til at anmode EF-domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af Europol-konventionen, hvis de har behov herfor for at kunne træffe afgørelse en i sag, der verserer for dem.
Andre regler om præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen findes i EF-traktatens art. 177 og i konventionen om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager (domskonventionen). Reglerne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 447 af 10. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og ved lov nr. 325 af 6. juni 1986 om EF-domskonventionen m.v.
Til § 2 Til stk. 1
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.5.) udpeger hver medlemsstat en såkaldt national enhed, der skal udgøre »det eneste forbindelsesled mellem Europol og medlemsstaternes kompetente myndigheder«, jf. konventionens artikel 4, stk. 1-2.
Det fastsættes i bestemmelsen, at rigspolitichefen udpeges som den danske nationale enhed. Rigspolitichefen har allerede i dag en koordinerende funktion vedrørende kontakten til udenlandske politimyndigheder, ligesom rigspolitichefen er det danske kontaktorgan til Interpol.
Den omstændighed, at rigspolitichefen således foreslås som den nationale enhed efter konventionen, indebærer ikke, at rigspolitichefembedets status som myndighed under Justitsministeriet ændres. Rigspolitichefen vil derfor - under udførelsen af opgaver efter konventionen - stå i et underordnelsesforhold til justitsministeren, og der vil bl.a. kunne gives rigspolitichefen tjenestebefalinger om udførelsen af opgaver efter konventionen.
De forbindelsesofficerer, som Danmark udstationerer ved Europol, vil være en del af rigspolitichefembedet. De pågældende vil således være ansat under rigspolitichefen og være undergivet rigspolitichefens almindelige instruktionsbeføjelse.
Til stk. 2
Medlemsstaterne skal efter konventionens artikel 4, stk. 3, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de nationale enheder får adgang til relevante nationale data.
I overensstemmelse hermed fastsættes det i stk. 2, at enhver forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive oplysninger til rigspolitichefen til brug for udførelsen af opgaver efter konventionen (1. pkt.). Endvidere fastsættes det, at alle forvaltningsmyndigheder er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger på rigspolitichefens anmodning (2. pkt.).
Bestemmelsen giver alene adgang (og efter rigspolitichefens anmodning pligt) til videregivelse til brug for rigspolitichefens og forbindelsesofficerernes udførelse af opgaver efter konventionen. Rigspolitichefens adgang til at videregive oplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder og herunder til andre danske politimyndigheder reguleres fortsat af de almindelige regler i forvaltningsloven og i lov om offentlige myndigheders registre. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på adgangen for rigspolitichefen til at videregive oplysninger til og modtage oplysninger fra Europol, idet dette spørgsmål må afgøres på grundlag af konventionens regler, jf. navnlig konventionens artikler 4 og 10.
Reglerne om videregivelse af oplysninger gælder, uanset om der er tale om fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. herved forvaltningslovens § 28, stk. 1, og § 9, stk. 2, i lov om offentlige myndigheders registre. Det er uden betydning, om de pågældende oplysninger er registreret i et edb-register eller ej.
Bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., indebærer, at andre forvaltningsmyndigheder er forpligtet til at besvare spørgsmål fra rigspolitichefen, selv om dette vil forudsætte, at allerede foreliggende oplysninger skal bearbejdes, inden spørgsmålet kan besvares.
Til § 3 Det fremgår af konventionens artikel 23, at hver medlemsstat skal udpege en national kontrolinstans, der uafhængigt skal overvåge lovligheden af den pågældende medlemsstats »indlæsning, søgning samt videregivelse, uanset hvilken form den antager, af personoplysninger til Europol samt at sikre sig, at den registreredes rettigheder ikke krænkes herved.« Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger udpeges medlemmerne af den nationale kontrolinstans (højst to medlemmer) endvidere som medlemmer af den fælles kontrolinstans, der fører tilsyn med Europols virksomhed.
I bestemmelsen fastsættes det, at Registertilsynet er den nationale kontrolinstans. Registertilsynet har den fornødne sagkundskab med hensyn til registerføring, ligesom tilsynet i sin virksomhed er uafhængigt af andre forvaltningsmyndigheder.
Registertilsynet skal have til opgave at kontrollere lovligheden af rigspolitichefens og forbindelsesofficerernes indlæsning, søgning og videregivelse af personoplysninger til Europol. Også oplysninger, der indlæses manuelt i Europols registre, vil være omfattet af Registertilsynets kompetence. Registertilsynet skal navnlig påse, at registreredes rettigheder ikke krænkes. Enhver vil kunne anmode Registertilsynet om at kontrollere lovligheden af indlæsning og videregivelse til Europol af personoplysninger om vedkommende selv samt af rigspolitichefens og forbindelsesofficerernes søgning af oplysninger, jf. konventionens artikel 23, stk. 2.
Med henblik på at udføre sin kontrolvirksomhed vil Registertilsynet have adgang til de oplysninger, som rigspolitichefen (forbindelsesofficererne) har indlæst i Europols informations- og indekssystem. Registertilsynet vil endvidere have adgang til rigspolitichefens og forbindelsesofficerernes sagsakter og kontorer.
Til § 4 Europols organer, disses medlemmer, vicedirektørerne, de øvrige ansatte ved Europol og forbindelsesofficererne er pålagt tavshedspligt vedrørende forhold og oplysninger, som de får kendskab til i medfør af deres virke. Det samme gælder den, som udtrykkeligt har fået pålagt tavshedspligt. Der henvises til konventionens artikel 32, stk. 2.
Medlemsstaterne skal behandle enhver krænkelse af tavshedspligten som en krænkelse af deres nationale regler om tavshedspligt, jf. konventionens artikel 32, stk. 4.
I overensstemmelse hermed fastsættes det i bestemmelsen, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e finder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efter konventionens artikel 32, stk. 2.
Bestemmelsen finder også anvendelse på brud på tavshedspligten, der finder sted i udlandet. Om den pågældende vil kunne strafforfølges her i landet for krænkelse af tavshedspligten, der er begået i udlandet, må imidlertid afgøres efter de gældende jurisdiktionsregler i straffelovens 2. kapitel.
Medlemmer af Europols organer og ansatte i Europol vil efter konventionens 41 nyde de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter konventionen. Nærmere regler herom vil blive fastsat i en protokol, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5. Strafforfølgning her i landet af de pågældende personer må således ske med respekt af de regler, som fastsættes i protokollen.
Regler om straf for overtrædelse af bestemmelser om tavshedspligt for ansatte m.v. ved udenlandske myndigheder findes allerede i dansk lovgivning, jf. straffelovens § 152 b, stk. 2. Efter denne bestemmelse straffes ansatte m.v. ved De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) med samme straf som efter straffelovens § 152, såfremt de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger, hvortil de pågældende i forbindelse med deres virke har fået kendskab.
Til § 5 Efter konventionens artikel 41 skal Rådet vedtage en protokol om privilegier og immuniteter for Europol, medlemmerne af Europols organer samt Europols ansatte. Protokollen skal godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Endvidere skal en aftale vedrørende forbindelsesofficerernes og deres familiemedlemmers privilegier og immuniteter indgås mellem Kongeriget Nederlandene (hvor Europol er placeret) og de øvrige medlemsstater.
På denne baggrund har bestemmelsen i lovforslagets § 5 til formål at sikre, at justitsministeren ved bekendtgørelse om nødvendigt kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af de aftaler m.v., der vedtages i medfør af konventionens artikel 41. Bestemmelsen giver både hjemmel til at sætte aftalerne i kraft i dansk ret og til at udstede supplerende bestemmelser.
Til § 6 Konventionen træder efter artikel 45 i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter, at alle medlemsstaterne har givet notifikation om vedtagelsen af konventionen i de enkelte lande. Europol kan dog først begynde sit virke, når de retsakter, der skal udstedes i medfør af konventionen, er trådt i kraft.
Efter artikel 4, stk. 3, i protokollen om præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen træder protokollen i kraft halvfems dage efter, at samtlige medlemsstater har underrettet Rådets generalsekretær om, at de har gennemført protokollen. Protokollen træder dog tidligst i kraft samtidig med Europol-konventionen.
På denne baggrund fastsættes det i bestemmelsen, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren. Under hensyn til at protokollen om præjudiciel forelæggelse vil kunne træde i kraft på et senere tidspunkt end Europol-konventionen, fastsættes det endvidere i bestemmelsen, at lovens § 1, stk. 2, kan sættes i kraft på et senere tidspunkt end lovens øvrige bestemmelser.
Til § 7 I bestemmelsen fastsættes det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning vil kunne sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den danske delegation afgav i forbindelse med vedtagelsen af konventionen en erklæring, hvorefter man ved den danske tiltrædelse af konventionen agter af fastslå, at konventionen ikke gælder for Færøerne og Grønland, medmindre man fremsætter en erklæring om det modsatte. Den foreslåede bestemmelse er således i overensstemmelse med den nævnte erklæring.
Skriftlig fremsættelse
Justitsministeren (Frank Jensen):
Forslag til lov om gennemførelse af Europolkonventionen.
(Lovforslag nr. L 179).
Lovforslaget har til formål at gennemføre konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) i dansk ret.
Lovforslaget har tillige til formål at gennemføre protokollen af 23. juni 1996 om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af Europolkonventionen.
Hovedformålet med Europolkonventionen er at styrke samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes politimyndigheder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af forskellige former for grov international kriminalitet.
Det drejer sig i første omgang om ulovlig narkotikahandel, ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer, organiseret illegal indvandring (menneskesmugling), menneskehandel og ulovlig handel med stjålne køretøjer. Senest to år efter konventionens ikrafttræden skal Europol ligeledes beskæftige sig med strafbare handlinger, som begås i forbindelse med terroristiske aktiviteter. Europols kompetence omfatter også forskellige former for strafbare handlinger, der udøves i tilknytning til de nævnte kriminalitetsformer, herunder hvidvaskning af penge.
Endvidere kan Rådet med enstemmighed udvide Europolsamarbejdet til at omfatte en række andre kriminalitetsformer, der er anført i et bilag til konventionen. Det drejer sig om forskellige forbrydelser mod personers liv og legeme og mod den personlige frihed. Hertil kommer en række formueforbrydelser som f.eks. organiseret tyveri, falskmøntneri og bestikkelse. Endelig nævner bilaget forskellige former for ulovlig handel og miljøkriminalitet.
Europols hovedopgave består i at lette den politimæssige efterforskning gennem et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes politimyndigheder til brug for bekæmpelse af grov international kriminalitet. Europol har derimod ikke kompetence til at udøve politimyndighed i de enkelte lande.
Til brug for udførelsen sine opgaver skal Europol føre en række registre.
Det drejer sig for det første om et informationssystem , der vil gøre det praktisk muligt at anvende de oplysninger, som medlemsstaterne og Europol er i besiddelse af. Oplysninger i informationssystemet vedrører personer, som er dømt eller mistænkes for at have begået kriminalitet, der omfattes af Europols kompetence. Informationssystemet omfatter endvidere personer, om hvem der er en berettiget formodning om, at de vil begå en sådan kriminalitet.
Europol kan endvidere oprette analysedatabaser til brug for den politimæssige efterforskning i medlemsstaterne. Analysedatabaserne kan indeholde oplysninger om mistænkte og dømte og deres eventuelle kontakt- og ledsagepersoner samt om eventuelle vidner, ofre og personer, der kan give oplysninger om de pågældende strafbare handlinger.
Analysedatabaserne kombineres med et indekssystem , der i stikordsform angiver indholdet af analysesystemet.
Konventionen indeholder nærmere regler om behandling af oplysninger, herunder om beskyttelse og sikring af personoplysninger i Europols registre, om den registreredes egenaccess (registerindsigt) og om rettelse og sletning i registrene. Europol skal bl.a. overholde principperne i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.
Med konventionen oprettes der en fælles kontrolinstans, som bl.a. skal sikre, at de registreredes rettigheder beskyttes. Endvidere skal nationale kontrolinstanser - i Danmark Registertilsynet - påse, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser efter konventionen, herunder at de registreredes rettigheder ikke krænkes.
Regeringen finder, at det - for at forebygge og bekæmpe den stadigt mere internationaliserede organiserede kriminalitet - er nødvendigt at styrke det internationale politisamarbejde. Etableringen af Europol, herunder systemet for udveksling af personoplysninger, vil i den forbindelse efter regeringens opfattelse udgøre et effektivt redskab. Samtidig sikres det, at den internationale behandling af personoplysninger sker på et forsvarligt grundlag.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.