1996 LSF 186 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V., LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE(BOFÆLLESSKABER)

GældendeVersion 1997-06-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00186@1997-06-13/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., som ændret ved § 1 i lov nr. 229 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3, 4 og 6, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene familieboligbofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover udlejes som almene familieboligbofællesskaber.«

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5 og 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældreboligbofællesskaber.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

6. Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3, stk. 3, fremover skal mærkes som almene familieboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene familieboliger fremover skal udlejes som almene familieboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber, indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældreboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene ældreboliger fremover skal anvises som almene ældreboligbofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5. Indrettes kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk. 3 og 4,».

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 54, 57 og 58« til: »§ 54, stk. 1 og 2, § 57 og § 58«.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

13. I § 109, stk. 1, ændres »Almene boligers« til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og 3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk. 3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,».

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter lov om social bistand.«

19. I § 131, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 1, 2 og 5,».

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

23. Efter § 142 indsættes:

»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1, § 141 og § 142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,» til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til: »,142 og 142 a«.

§ 2

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996 og § 3 i lov nr. 229 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse,

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder.«

2. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til: »stk. 8.«

3. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) Personer, der bor i et kollektivt bofællesskab etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer.«

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2 i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, nr. 5.«

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, midlertidigt er mindre end 5 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død. Tilsvarende gælder for beboere omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 5.«

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3 og 4 eller 5«.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65 m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til: »20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af § 68, § 68 b, stk. 1, og § 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. For kollektive bofællesskaber, hvor boligen er taget i brug til kollektivt bofællesskab før den 1. januar 1998, er det uanset § 24 b, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, alene en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., foretages

følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5 og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

6. Efter § 51 indsættes:

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3, stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4. Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til:»§ 54, stk. 3-4,».

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og 58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers« til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og 3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk. 3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6 :

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter lov om social bistand.«.

19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr. 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

23. Efter § 142 indsættes:

»§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,» til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til: »,142 og 142 a«.

§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1 , affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 5-6. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af disse boliger ved

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse,

2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.

3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til: »stk. 8.«.

§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3, tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65 m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til: »20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996 med senere ændringer, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.'

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund og hovedindhold

Ved lov nr. 441 af 30. juni 1993 (bofællesskabsloven) blev der i den dagældende lov om boligbyggeri i kapitel 12 a indført en 3-årig forsøgsordning om etablering af bofællesskaber. Forsøgsordningen gav mulighed for at opføre bofællesskaber til personer på 55 år og derover og til særlige grupper, herunder hjemløse, personer med psykiske lidelser m.fl.

Loven indebar især gunstige regler for beregning af boligstøtte for beboere i kollektive bofællesskaber og adgang for private organisationer til med offentlig støtte at etablere kollektive bofællesskaber ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.

Den 3-årige forsøgsordning udløb ved udgangen af 1996. Forsøgsordningen er kun blevet udnyttet i meget ringe omfang.

Boligministeren nedsatte på denne baggrund i foråret 1996 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at evaluere den hidtidige forsøgsordning, og komme med forslag til nye muligheder for at etablere bofællesskaber.

Arbejdsgruppen afgav en rapport i december 1996. Det fremgår bl.a. af rapporten, at den ringe udnyttelse af forsøgsordningen ikke skyldes, at der ikke er behov for at etablere bofællesskaber, men at forklaringen må søges i ordningens udformning.

Evalueringen af forsøgsordningen har vist, at det, der er behov for, er en mere permanent ordning, der ikke er rettet mod bestemte persongrupper.

For at skabe debat om bofællesskaber opfordrede boligministeren Ældreboligrådet til at afholde en konference om bofællesskaber. Ældreboligrådets konference om bofællesskaber blev afholdt den 20. januar 1997.

På baggrund af denne konference og Ældreboligrådets øvrige drøftelser udarbejdede Rådet et oplæg til boligministeren til brug for den kommende lovgivning om bofællesskaber.

Af Ældreboligrådets oplæg fremgik det bl.a., at den kommende lovgivning ikke bør sigte mod at ensrette behov og løsninger med henblik på at tilgodese bestemte målgrupper. Det var Ældreboligrådets opfattelse, at bofællesskaber bør være en boligform for alle. Rådets oplæg koncentrerer sig dog især om bofællesskaber for »tidligflyttere« og til dels demente.

Gruppen af potentielle bofællesskabsbeboere dækker både over personer, der ikke har økonomisk mulighed for selv at realisere deres ønsker om et bofællesskab og over personer, der har gode økonomiske muligheder for at skabe et bofællesskab på egne præmisser.

Dette lovforslag tager først og fremmest sigte på - indenfor det støttede byggeri - at skabe bedre muligheder for at etablere bofællesskaber. Den gældende lovgivning giver principielt mulighed for indretning af visse former for bofællesskaber, men der er samtidig en række hindringer for at skabe et velfungerende boligmiljø. Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor beboerne ikke har indflydelse på beboersammensætningen.

Ved at fjerne de hindringer, der er i den gældende lovgivning indenfor det støttede byggeri, for at etablere bofællesskaber sikres der med forslaget, at bofællesskaber bliver en reel valgmulighed for alle, som en del af det moderne velfærdssamfunds botilbud.

Samtidig ønsker regeringen fortsat med de kommende års boligsociale indsats en opprioritering af indsatsen for de ældre og andre særligt udsatte befolkningsgrupper. Vedrørende de særligt udsatte grupper indgår bofællesskaber som et væsentligt element i regeringens ønske om en særlig indsats for netop disse grupper.

Det er således regeringens opfattelse, at bofællesskabsformen bør indgå som et instrument i indsatsen over for de særligt udsatte grupper, idet denne boform kan medvirke til tryghed og bedre trivsel for den enkelte.

Bofællesskaber kan etableres som såvel individuelle bofællesskaber typisk med fælles opholdsarealer, men hvor hver beboer har sin egen selvstændige bolig med eget køkken, og som kollektive bofællesskaber, hvor beboerne i bofællesskabet tillige deles om et fælles køkken.

Med forslaget lægges der op til, at det bliver mu-ligt at etablere bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger m.v. - som almene familie- og ældreboliger - som indenfor det støttede private andelsboligbyggeri efter lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle persongrupper med forskellig økonomisk formåen. Det bemærkes, at de gældende regler for almene ungdomsboliger må anses for tilstrækkelig rummelige til etablering af bofællesskaber specielt for unge uddannelsessøgende m.fl.

Der er ikke i lovforslaget fastlagt en definition af begrebet bofællesskaber, idet betegnelsen i praksis dækker over en lang række forskellige boformer, hvor beboerne på en eller anden måde i det daglige lever tættere sammen end i sædvanlige kerneboliger. Et bofællesskab vil dog typisk være karakteriseret som en (mindre) gruppe af boliger beliggende geografisk samlet, hvor beboerne både har fælles bofaciliteter - noget at være sammen i - og fælles aktiviteter - noget at være sammen om. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der udfra de lokale forhold, træffer beslutning om, hvorvidt der er tale om et bofællesskab eller ej.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Udlejning/anvisning . Det forslås, at beboerne i almene familie- og ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.

2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber . Det er i dag ikke muligt at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt, såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.

3. Ommærkning af almene boliger til bofællesskaber. Under hensyn til en fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse åbner lovforslaget op for, at der i vid udstrækning kan ske ommærkning til almene familiebolig- og ældrebolig bofællesskaber efter de regler, der gælder for ommærkning til henholdsvis almene familie- og ældreboliger.

4. Kollektive bofællesskaber . Lovforslaget åbner - i lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - op for, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at almene familieboliger og støttede private andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive bofællesskaber.

5. Beboersammensætning . Almene ældreboliger skal efter de gældende regler - også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og personer med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der ikke tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i bofællesskabet.

6. Servicearealer . Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med særlig behov for støtte og omsorg.

7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive bofællesskaber. Det er hensigten med forslaget, at beboere i de bofællesskaber, der indrettes efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri skal kunne opnå individuel boligstøtte, uafhængig af om den enkelte bofællesskabsbeboer har selvstændigt køkken.

Ad. 1. Udlejning/anvisning

Med forslaget om udlejning/anvisning lægges der op til en decentral aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og bygherren - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver tilsagn til projektet eller beslutter ommærkning til bofællesskaber - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen/anvisningen skal finde sted.

Baggrunden for denne model er ønsket om, at beboerne afhængig af de lokale forhold og under hensyntagen til det enkelte bofællesskabs egenart får mulighed for indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet.

Forslaget indebærer mulighed for en væsentlig udvidelse af beboerindflydelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er væsentligt for bofællesskabets beståen, at beboerne har betydelig indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet. På den anden side er det en forudsætning, at aftalen ikke tilsidesætter boligsociale hensyn. Kommunalbestyrelsen bør som følge af kommunens såvel økonomiske som boligsociale engagement også have indflydelse på udlejningen/anvisningen. En decentral aftalemodel som foreslået, tilgodeser disse hensyn.

Den aftale, som kommunalbestyrelsen og bygherren indgår skal naturligvis overholde både internationale aftaler og konventioner om racediskrimination og menneskerettigheder, som Danmark har ratificeret, og nationale regler om forbud mod forskelsbehandling på grund af race.

Ved kommunalt eller amtskommunalt ejede almene ældreboliger, der indrettes til bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning, træffe beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. De i medfør af lov om social bistand netop etablerede ældreråd, skal i den forbindelse høres således, at ældrerådene får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Er der tale om amtskommunalt ejede almene ældreboliger, er det de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd, der skal høres. Herved vil retningslinierne for anvisningen indgå i den lokale debat.

Ad. 2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme

Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri er der ikke mulighed for at etablere almene familieboliger og støttede private andelsboliger ved ombygning af eksisterende beboelsesejendomme.

I forbindelse med udarbejdelsen af den ovenfor nævnte rapport om bofællesskaber blev det fra flere sider påpeget, at den manglende mulighed for at ombygge/indrette eksisterende beboelsesejendomme - som f.eks. stuehuset til en gård eller store villaer - til bofællesskaber, har været en direkte hindring for at etablere denne boligform efter den tidligere forsøgsordning.

Forslaget lægger på denne baggrund op til, at almene familieboliger og støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal kunne tilvejebringes ved etablering i eksisterende beboelsesejendomme, som ikke er opført med offentlig støtte. Bofællesskaberne vil således kunne tilvejebringes både ved ombygning af eksisterende beboelsesejendomme og ved erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme. Det er en forudsætning, at der sker en tilvækst af boenheder, hvilket vil sige, at det samlede antal boenheder efter ombygningen skal overstige antallet af boliger før ombygningen. Stuehuse til gårde eller store villaer vil også uden ombygning kunne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en tilvækst af boenheder.

Det bemærkes, at almene ældreboliger allerede kan etableres ved ombygning af eksisterende ejendomme, uanset om de hidtil har været anvendt til beboelse eller ej.

Ad. 3. Ommærkning af almene boliger til almene familie- og ældrebolig bofællesskaber

Efter de gældende regler kan der i vid udstrækning ske ommærkning af de forskellige boligtyper til en anden boligtype. Dette skyldes et ønske om en fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse.

Forslaget lægger på denne baggrund op til, at der vil kunne ske ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for ommærkning til almene familieboliger, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at der er behov herfor. Tilsvarende vil der kunne ske ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber efter de bestemmelser, der gælder for ommærkning til almene ældreboliger.

De forslåede ændringer vil således medføre en mere fleksibel udnyttelse af den eksisterende boligmasse. Samtidig vil det tilgodese ønsket om at kunne etablere bofællesskaber i den eksisterende støttede boligmasse, der umiddelbart er egnede hertil.

Ad. 4. Indretning af bofællesskaber uden selvstændigt køkken

Efter de gældende regler i lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri kan almene familieboliger og støttede private andelsboliger, ikke umiddelbart indrettes uden selvstændigt køkken. Ved forslaget åbnes der mulighed herfor.

Der er efter de gældende regler mulighed for, med kommunalbestyrelsens godkendelse, at indrette kollektive bofællesskaber, det vil sige med fælles køkken, i almene ældreboliger, hvor den berettigede personkreds er ældre og personer med handicap.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at skabe mulighed for, at der også i almene familieboliger og støttede private andelsboliger skal være mulighed for at etablere kollektive bofællesskaber uden selvstændigt køkken, således at også de persongrupper, som disse boligtyper er rettet imod, får mulighed for at vælge denne form for bofællesskab.

De foreslåede ændringer vil således medføre, at alle, der ønsker denne boligform, får mulighed herfor. Det er dog en forudsætning, at kommunalbestyrelsen tillader, at bofællesskabet indrettes uden selvstændigt køkken.

Det er regeringens opfattelse, at dette forslag vil gøre det muligt at opnå en fleksibilitet, der tilgodeser forskellige persongruppers individuelle behov.

Ændringen får virkning for byggeri, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997.

Ad. 5. Beboersammensætning. Udlejning af almene ældreboliger til andre end den berettigede personkreds

En almen boligorganisation kan etablere bofælles-skaber, der består af almene ældreboliger og almene familieboliger, der er integreret i en afdeling. Der vil således være mulighed for at etablere et bofællesskab bestående af såvel ældre og personer med handicap som andre grupper.

Selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner har efter de gældende regler alene mulighed for at opføre almene ældreboliger, hvor den berettigede personkreds udelukkende er ældre og personer med handicap.

Med henblik på at skabe en tilsvarende fleksibilitet lægger forslaget op til, at der ved etablering af almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, åbnes op for, at personer, der ikke tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i bofællesskabet. Der har fra pårørende, især til udviklingshæmmede, været rejst ønsker om, at kunne støtte beboerne i det daglige.

Hensigten hermed er at give selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner mulighed for at etablere bofællesskaber, hvor der også indgår andre end den berettigede personkreds, svarende til hvad almene boligorganisationer har mulighed for. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds, som almene ældreboliger etableres til.

Forslaget åbner derimod ikke op for, at personer, der har et ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller bofællesskabet som sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger. Med henblik på nødvendige omsorgs- og servicefunktioner til beboerne vil der, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., kunne ydes støtte til opførelse af servicearealer.

Ad. 6. Servicearealer i tilknytning til støttede private andelsboliger

Med henblik på at skabe yderligere fleksibilitet foreslås det, at der kan ydes tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med særlig behov for støtte og omsorg.

Tilskuddet ydes efter de regler, der gælder for tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger. Tilskuddet vil dog kun kunne ydes til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede støttede private andelsboliger.

Efter forslaget er det alene kommunen, der kan være bygherre og ejer af de servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger.

Da tilskuddet har til formål at tilvejebringe servicearealer til personer med særligt behov for omsorg og støtte, vil det være en forudsætning for udbetaling af servicearealtilskuddet, at de støttede private andelsboliger, som servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til, bebos af denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan sikre dette, ved at denne i forbindelse med tilsagnet stiller vilkår om, at andelene skal søges overdraget til personer fra ovennævnte personkreds. Overdrages andele i en andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud, til andre end den berettigede personkreds, bortfalder tilskuddet forholdsmæssigt. Andelshavernes muligheder for at overdrage andele begrænses således principielt ikke. Konsekvenserne af, at en andel ikke overdrages til en fra den berettigede personkreds, vil alene være, at tilskuddet bortfalder forholdsmæssigt.

Kommunen indberetter til Hypotekbanken, hvis en andel ikke overdrages til en fra den berettigede personkreds.

Ad. 7. Udvidelse af den personkreds, som kan opnå boligstøtte i kollektive bofællesskaber

Efter lov om individuel boligstøtte er det som udgangspunkt en forudsætning for opnåelse af boligstøtte, at støttemodtageren har selvstændigt køkken. Der vil således efter de almindelige regler kunne ydes boligstøtte til beboere i individuelle bofællesskaber.

Til beboere i kollektive bofællesskaber kan der herudover efter de særlige regler i lovens kap. 4 a, ydes boligstøtte, uanset at den pågældende ikke råder over et selvstændigt køkken. Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber kan efter den gældende lov dog alene ydes til to persongrupper, nemlig dels personer, der er fyldt 55 år, og disses nærtstående, dels personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab, samt disse personers nærtstående, og kun når de er anvist til bofællesskabet af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation eller en privat organisation som udlejer. Det er en betingelse, at samtlige beboere tilhører en af de to persongrupper.

I kollektive bofællesskaber, hvor deltagerne hverken har socialt behov, eller er fyldt 55 år, vil det imidlertid være udelukket at opnå boligstøtte til en bofællesskabsbolig uden selvstændigt køkken.

På den baggrund foreslås det, at personkredsen for støttemodtagere efter boligstøttelovens kap. 4 a, udvides til at omfatte alle beboere i de nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri.

Dette vil indebære, at den støtteberettigede personkreds vil omfatte beboere i kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger, eller almene ældreboliger eller i støttede private andelsboliger.

Herved opnås, at alle beboere i de nye bofællesskaber vil kunne få boligstøtte uanset alder, sociale behov og beboerkombination i det enkelte bofællesskab. Beboere i bofællesskaber, hvor den enkelte beboer har eget køkken, vil kunne få almindelig boligstøtte på samme måde som beboere i andre lejligheder, mens beboere i bofællesskaber uden køkken vil kunne få boligstøtte efter bofællesskabsreglerne.

De gældende særlige regler i kap. 4 a indebærer, at støtten gives til den enkelte beboer på grundlag af dennes indkomst og boligudgift, og at beregningen i princippet sker efter samme regler som almindelig boligstøtte men med et lavere maksimum for boligens, boligudgiftens og boligstøttens størrelse.

Det foreslås, at arealgrænserne forhøjes således, at der for hver person i et kollektivt bofællesskab vil kunne medregnes et boligareal på 65 m2 ved boligstøtteberegningen svarende til arealgrænsen for en person efter de almindelige boligstøtteregler. Ved at udforme arealbestemmelsen svarende til de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne i et kollektivt bofællesskab i alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund af et væsentligt større areal end et tilsvarende antal personer i en husstand efter de almindelige regler.

Hensigten med ændringen er at gøre det mere økonomisk attraktivt at flytte i bofællesskab for dermed at fremme denne boform.

Endelig foreslås en ændring af de gældende bestemmelser således, at de gældende maksimumsgrænser for boligudgiften og boligstøtten ikke kommer til at gælde for personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab. For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig, opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand.

Baggrunden for ændringen er, at det for personer, der ikke får anvist, men på eget initiativ finder en bolig i et kollektivt bofællesskab og opnår væsentlig medindflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, findes rimeligt at opretholde lovens gældende maksimumsgrænser.

Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler for ungdomsboliger. Beboere i ungdomsboliger uden eget køkken vil således fortsat ikke være berettiget til boligstøtte.

Information

Af den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber fremgår, at det manglende kendskab til den tidligere ordning i kapitel 12 a i lov om boligbyggeri antagelig også har haft betydning for ordningens manglende udbredelse. På denne baggrund er det fundet nødvendigt med en kraftigere informations- og vejledningsindsats med henblik på at gøre de støttede bofællesskaber kendt, såvel i kommunerne, i bygherrekredse som hos mulige beboere, herunder især »unge ældre«, der ønsker at flytte i tide.

Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Øvrige ændringer

Ud over de ovenstående lovændringer er det Boligministeriets hensigt at ændre støttebekendtgørelsen, jf. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 914 af 17. oktober 1996, for så vidt angår beregning af rammebeløbet for etablering af almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, således at rammebeløbet - i lighed med hvad der gælder for almene ældreboliger - opgøres pr. boligenhed og ikke pr. m2 som for de øvrige almene familieboliger.

Desuden er det Boligministeriets hensigt, at ændre støttebekendtgørelsen således, at der skal ske en reduktion af rammebeløbet på 7 pct. for de almene familieboliger, der indrettes som kollektive bofællesskaber, hvilket svarer til det, der gælder ved etablering af almene ældreboliger uden selvstændigt køkken. Tilsvarende er det hensigten at ændre Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 867 af 30. september 1996, om støttet byggeri for så vidt angår støttede private andelsboliger.

Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer i lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri.

Økonomiske konsekvenser En række enkeltelementer i forslag om etablering af individuelle og kollektive bofællesskaber kan påvirke de offentlige budgetter. Belysningen af forslagets økonomiske konsekvenser er opdelt på følgende måde:

1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i alment boligbyggeri.

2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til støttede andelsboliger.

3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber.

4. Information m.v.

Ad. 1. Aktivitetsvirkning af nyt regelsæt vedrørende bofællesskaber i alment boligbyggeri I ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen om bofællesskaber er sandsynliggjort, at der findes en potentiel efterspørgsel efter bofællesskaber, ikke mindst blandt de ældre, men også blandt særligt udsatte grupper. Det må på den baggrund forventes, at der i forhold til det aktuelle, begrænsede nybyggeri af støttede bofællesskaber på lejebasis vil blive tale om en forøgelse af det antal støttede bofællesskaber, der årligt etableres ved nybyggeri eller ombygning.

Beslutning om etablering af bofællesskaber som alment boligbyggeri vil blive truffet som led i den enkelte kommunes vurdering af forskellige befolkningsgruppers boligbehov og kommunens økonomiske formåen, således at der kan foretages en samlet prioritering af de ønsker om alment boligbyggeri, der findes i kommunen, med henblik på at afgøre, hvilke ønsker der kan imødekommes.

I den forbindelse forekommer det rimeligt at forvente, at en øget etablering af bofællesskaber vil blive modsvaret af en reduktion af det øvrige almene boligbyggeri som følge af en ændret kommunal prioritering mellem boformerne. Dette følger af, at de personer, som almene bofællesskaber bygges til, antagelig alternativt ville skulle bo i eksisterende eller nye almene boliger.

For de særlige grupper gælder således, at der formentlig vil være tale om personer, som alligevel ville få anvist en almen bolig af kommunen, herunder en bofællesskabsplads i eksisterende alment byggeri.

For ældregruppen gælder, at de ønsker om bofællesskaber for ældre, som kommunerne ved en mærkbar kommunal medfinansiering kan forventes at ville give tilsagn om at støtte, antagelig altovervejende vil rette sig mod personer, som ellers ville efterspørge en ældreegnet familiebolig eller en egentlig ældrebolig. Ønsker hos »yngre ældre« om at fraflytte en ejerbolig til fordel for et støttet bofællesskab vil kommunerne formentlig primært søge at tilgodese ved inden for andelsboligkvoten at opprioritere etablering af bofællesskaber.

På denne baggrund skønnes den foreslåede forbedring af mulighederne for at etablere bofællesskaber med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen nettoforøgelse af de samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment boligbyggeri. Der er derfor ikke foreslået nogen ændring af det gældende omdrejningspunkt på 4.800 mill. kr., hvilket indebærer, at denne del af forslaget ikke vil medføre ændrede offentlige udgifter.

Ad. 2. Tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til støttede andelsboliger

Det forudsættes, at der årligt gives tilsagn om fuldt servicearealtilskud (4.000 kr. pr. bolig årligt) i forbindelse med etablering af servicearealer i tilknytning til 25 andelsboliger.

På denne baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at statens merudgifter til servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i 1998, 0,05 mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001. Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Ad. 3. Ændring af bestemmelser vedrørende boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

Der gælder særlige regler for boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Boligstøtte efter disse regler kan alene ydes til personer, der er fyldt 55 år, og til personer, der har et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab. Der kan maximalt ydes boligstøtte til et bruttoetageareal på 40 m2 pr. person. Endvidere gælder der særlige maksimumbeløb for boligstøtteberettigende husleje og udbetalt boligstøtte.

I december 1996 var der 1.125 husstande (personer), der modtog boligstøtte (boligsikring og boligydelse) efter de særlige regler for kollektive bofællesskaber. Til sammenligning udgjorde tallene for december 1994 og 1995 henholdsvis 595 og 890. Udgiften til boligstøtte til disse husstande udgjorde 7,8 mill. kr. i 1996.

Det foreligger ikke oplyst, hvor mange af disse husstande der bor i kollektive bofællesskaber etableret med støtte efter den forsøgsordning, der eksisterede i perioden 1994-1996. Det må imidlertid skønnes at være meget få, idet der i de tre år samlet kun blev givet tilsagn til lidt over 100 boenheder, hvoraf flertallet antagelig endnu ikke er ibrugtaget.

Forslaget indebærer, at personkredsen for støttemodtagere efter boligstøttelovens kapitel 4 a ved etablering af kollektive bofællesskaber i alment boligbyggeri og andelsboligbyggeri udvides til at omfatte alle beboere.

På baggrund af erfaringerne med forsøgsordningen og de tilkendegivelser, som arbejdsgruppen om bofællesskaber har fået fra repræsentanter fra ældre- og omsorgsorganisationer, kan det forventes, at kun ganske få almene bofællesskaber vil blive etableret som kollektive bofællesskaber, hvor de enkelte boliger er uden eget køkken/køkkenniche og dermed ikke er berettiget til boligstøtte efter de almindelige regler. Det må antages, at disse kollektive bofællesskaber altovervejende vil være rettet mod personer med et socialt betinget behov for en bofællesskabsbolig. Sådanne personer er allerede berettiget til at modtage boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4 a i boligstøtteloven.

For de få personer uden for den nuværende personkreds, der kan forventes at flytte i kollektivt bofællesskab, gælder antagelig, at de i en vis udstrækning modtager boligstøtte i deres nuværende bolig.

Endvidere indebærer forslaget, at for personer, som anvises til kollektive bofællesskaber, samt for personer tilhørende nærmere bestemte grupper, jf. ovenfor, gælder der ikke noget maksimum for boligstøtteberettigende husleje og udbetalt boligstøtte. Samtidig hæves arealgrænsen fra 40 m2 til 65 m2 for alle, der modtager boligstøtte efter særreglerne i kapitel 4 a.

Det forudsættes, at halvdelen af de nuværende støttemodtagere efter kapitel 4 a tilhører den personkreds, som er omfattet af forslaget om fravigelse af maksimumsbestemmelserne. Endvidere forudsættes, at antallet af personer, der modtager boligstøtte efter kapitel 4 a vokser med i størrelsesordenen 200 personer om året.

På ovenstående baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at de offentlige udgifter til boligydelse og boligsikring forøges med 0,5 mill. kr. i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999, 0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001. Kommunernes andel heraf udgør 0,1 mill. kr. i 1998, 0,2 mill. kr. i 1999, 0,2 mill. kr. i 2000 og 0,2 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Ad. 4. Information m.v.

Som nævnt ovenfor er udbredelsen af bofællesskabsformen i langt højere grad end andre boformer afhængig af tilstedeværelsen af en omfattende information og rådgivning. Derfor foreslås det, at der med virkning fra 1998 afsættes et årligt beløb til informations- og rådgivningsaktiviteter med henblik på at understøtte etableringen af bofællesskaber. Dette beløb afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget indebærer endvidere, at der skal foretages en tilpasning af det elektroniske informations- og forvaltningssystem for støttet byggeri, BOSSINF. Det forventes, at det tilpassede BOSSINF-system kan sættes i drift i løbet af 1. kvartal 1998. Udgifterne til ekstern systemudvikling i forbindelse med tilpasningen af BOSSINF-systemet afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Administrative konsekvenser I perioden indtil lovforslagets ikrafttræden pr. 1. januar 1998 skal de eksisterende administrative forskrifter for almene boliger suppleres med bestemmelser vedrørende etablering og udlejning af bofællesskaber. Samtidig skal der udarbejdes vejledningsmateriale herom. Endvidere indebærer forslaget som nævnt, at BOSSINF-systemet skal tilpasses. I den forbindelse skal der udarbejdes en detaljeret kravspecifikation til Kommunedata.

Det skønnes, at løsningen af disse opgaver medfører et begrænset merforbrug af årsværk i Boligministeriet i 1997, som afholdes inden for de eksisterende rammer.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Med henblik på at opretholde en stabil økonomisk vækst er det af afgørende betydning at undgå, at der opstår inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. I den forbindelse tillægger regeringen det stor vægt, at den årlige aktivitet inden for det almene boligbyggeri ikke væsentligt overstiger det forventede niveau. Aktivitetsudviklingen på området vil derfor blive nøje overvåget.

Herudover skønnes forslaget ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. §1, nr. 17.

Til nr. 2

I bestemmelsen foretages en afgrænsning af, under hvilke former almene familieboliger kan indrettes som bofællesskaber.

Efter forslaget vil der kunne indrettes såvel individuelle som kollektive bofællesskaber. Vedrørende kollektive bofællesskaber henvises i øvrigt til bestemmelsen i § 1, nr. 14.

Forslaget indebærer endvidere, at almene familieboliger kan indrettes som bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efter følgende ombygning af eksisterende ejendomme, jf. bestemmelsen i § 1, nr. 17.

Derudover foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i samme omfang, som almene familieboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte, at almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber.

Endvidere foreslås, at et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder, idet det anses for værende et minimumskrav for, at der kan være tale om et sådant fællesskab, som denne ordning tilsigter.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan beslutte, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan beslutning, hvis bygningens udformning f.eks. er til hinder for, at bofællesskabet indrettes til 5 boenheder eller hvis beboersammensætningen taler for, at der skal være færre end 5 boenheder for at skabe et velfungerende bofællesskab.

Til nr. 3-4

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17.

Til nr. 5

I bestemmelsen foretages en afgrænsning af under hvilke former almene ældreboliger kan indrettes som bofællesskaber.

Det foreslås, at disse bofællesskaber kan etableres ved ommærkning i samme omfang, som almene ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., kan ommærkes. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte, at almene ungdomsboliger og almene ældreboliger fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber. Desuden vil der i et vist omfang, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om almene boliger m.v. være mulighed for at ommærke almene familieboliger til almene ældrebolig bofællesskaber.

Det bemærkes, at efter de gældende regler kan der indrettes såvel individuelle som kollektive bofællesskaber. Endvidere kan almene ældreboliger, efter reglerne i lov om almene boliger m.v., indrettes som bofællesskaber såvel ved nybyggeri som ved ombygning af eksisterende ejendomme.

Til nr. 6

Ved indretning af almene familieboliger som bofællesskaber foreslås det, at der indføres en aftalemodel, hvor kommunalbestyrelsen og boligorganisationen - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at beboerne får indflydelse på beboersammensætningen i bofællesskabet, igennem den aftale som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår, idet en sådan indflydelse er væsentlig for bofællesskabets beståen. Efter modellen vil der være mulighed for at indgå aftale om, at udlejningen inden for rammer, der iagttager boligsociale hensyn, overlades til bofællesskabets beboere.

Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene familiebolig bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene familieboliger, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.

Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og boligorganisationen er enige herom.

Kommunalbestyrelsen påser som led i det kommunale tilsyn i nødvendigt omfang, at ledige boenheder udlejes i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Dette svarer til den tilsynsforpligtelse, kommunalbestyrelsen har efter reglerne i lov om almene boliger m.v. vedrørende udlejning af ledige boliger.

Til nr. 7

Det foreslås, at almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, udover den berettigede personkreds skal kunne udlejes til familie eller personer, der har særlig tilknytning til personer i bofællesskabet.

Forslaget indebærer dog, at det er en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.

Efter forslaget vil der ikke være mulighed for, at personer, der har et ansættelsesforhold til personer i bofællesskabet eller til bofællesskabet som sådant, kan leje en af bofællesskabets boliger.

Til nr. 8

Ved indretning af almene ældreboliger som bofællesskaber foreslås det, at der indføres en aftalemodel, hvor kommunen og boligorganisationen eller den selvejende institution - senest samtidig med at kommunalbestyrelsen giver tilsagn til projektet - indgår en aftale om, hvorledes anvisningen inden for den berettigede personkreds, skal finde sted.

En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at anvisningsretten overlades til beboerne med det formål at tilgodese en harmonisk beboersammensætning og dermed sikre bofællesskabets beståen. En anden mulighed kan være, at aftalen indeholder bestemmelser om, at bofællesskaber skal forbeholdes en nærmere afgrænset personkreds, f.eks. demente.

Der skal ligeledes indgås aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted, når der sker ommærkning fra andre boligtyper til almene ældrebolig bofællesskaber. Tilsvarende gælder for de almene ældreboliger, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at de fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.

Aftalen vil til enhver tid kunne ændres, såfremt kommunalbestyrelsen og boligorganisationen/den selvejende institution er enige herom.

Ved indretning af kommunale ældreboliger til bofællesskaber forslås det, at kommunen efter at have hørt de i medfør af lov om social bistand valgte ældreråd - senest samtidig med tilsagnet eller ommærkningen skal træffe beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Tilsvarende skal amtsrådet, ved indretning af amtskommmunale almene ældreboliger til bofællesskaber, høre de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd.

Til nr. 9-13

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 7 og 8.

Til nr. 14

Efter reglerne i lov om almene boliger m.v. kan kommunalbestyrelsen beslutte, at almene ældreboliger indrettes uden selvstændigt køkken.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen også kan tillade, at almene famileboliger kan indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige, at almene familieboliger i disse tilfælde kan etableres uden selvstændigt køkken.

Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer, at såfremt disse bofællesskaber indrettes uden selvstændigt køkken, skal der foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til det der i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken.

Til nr. 15-16

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 13.

Til nr. 17

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.

Til nr. 18

Der er ligeledes efter bistandsloven mulighed for at etablere bofællesskaber. For at undgå at der til etableringen af bofællesskaber ydes støtte både efter bistandsloven og efter reglerne for støttet boligbyggeri, er det foreslået, at kommunalbestyrelsen ikke kan give tilsagn til bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter bistandsloven.

Der vil dog ikke være noget til hinder for, at der efter reglerne for støttet boligbyggeri etableres bofællesskaber for persongrupper, som er omfattet af reglerne i bistandslovens § 68 og § 68 b.

Til nr. 19-22

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 5 og 17.

Til nr. 23

Det foreslås, at der åbnes mulighed for statstilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Det foreslås endvidere, at de gældende regler om kommunalbestyrelsens tilsagn til servicearealer, beregning af tilskuddets størrelse samt kommunens godkendelse af øvrige udgifter til etablering af servicearealer, jf. § 140, stk. 1, nr. 1 samt §§ 141-142 i lov om almene boliger m.v., finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, der etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger.

Forslaget lægger alene op til, at der kan gives tilsagn om tilskud til servicearealer, der etableres i forbindelse med nybyggeri af andelsboliger og ikke i forbindelse med eksisterende andelsboliger. Det er således en betingelse for tilsagnet om tilskud til servicearealer, at det gives senest samtidig med tilsagnet til de andelsboliger, som servicearealerne skal etableres i umiddelbar tilknytning til.

Endvidere foreslås det, at tilskuddet til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, alene kan ydes til kommunen.

Der er således ikke tale om, at bygherrekredsen for servicearealer udvides til også at omfatte andelsboligforeninger. Dette skal ses i lyset af, at såfremt andelsboligforeningen skal stå som ejer af servicearealet, vil det i princippet betyde, at det er de enkelte andelshavere, der står som ejere af servicearealet, og dermed får det økonomiske ansvar for servicearealerne.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan stille vilkår om, at andele i en andelsboligforening, hvortil der er ydet servicearealtilskud, skal søges overdraget til personer fra den berettigede personkreds. Overdrages en andel til andre end den berettigede personkreds, bortfalder tilskuddet forholdsmæssigt. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ad. 6.

Til nr. 24-25

Der er tale om redaktionelle ændringer, jf. § 1, nr. 17 og 23.

Til § 2 Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. ad. 2.

Til nr. 2

Efter reglerne i lov om boligbyggeri kan støttede private andelsboliger ikke indrettes uden selvstændigt køkken.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn efter 31. december 1997, kan indrettes som kollektive bofællesskaber. Det vil sige at støttede private andelsboliger kan etableres uden selvstændigt køkken.

Det bemærkes, at den påtænkte ændring af støttebekendtgørelsen indebærer, at såfremt støttede private andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken, skal der foretages en reduktion af rammebeløbet på 7 pct., hvilket svarer til det, der i dag gælder for almene ældreboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 2, nr. 2.

Til § 3 Til nr. 1

Det foreslås, at den personkreds, der er berettiget til boligstøtte efter de særlige regler om kollektive bofællesskaber, udvides til også at omfatte personer, der bor i nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri.

Den støtteberettigede personkreds vil herefter omfatte beboere i kollektive bofællesskaber indrettet i almene familieboliger eller almene ældreboliger eller i støttede private andelsboliger. Der henvises i øvrigt til det under de almindelige bemærkninger anførte.

Til nr. 2

Det foreslås, at et kollektivt bofællesskab fremover skal bestå af mindst 5 personer for at kunne opnå boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at personkredsen udvides, som nævnt under nr. 1. Forslaget indebærer således, at det nævnte princip om, at det kollektive bofællesskab skal bestå af mindst 5 personer for at kunne opnå boligstøtte også kommer til at gælde for de nye bofællesskaber efter lov om almene boliger m.v. eller lov om boligbyggeri. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsen godkender, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af, at personkredsen udvides.

Til nr. 4

Ændringen indebærer, at bestemmelsen om, at boligstøtte fortsat kan ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere i bofællesskabet midlertidigt er mindre end 5 som følge af en beboers fraflytning eller død, også kommer til at gælde for den udvidede personkreds.

Til nr. 5

Ændringen indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde godkender, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder bestemmelsen i § 24 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring, jf. § 3, nr. 1.

Til nr. 7

Det foreslås, at de nuværende arealgrænser forhøjes fra de nuværende 40 m2, således at der for hver person i et kollektivt bofællesskab vil kunne medregnes et boligareal på 65 m2 ved boligstøtteberegningen svarende til de gældende arealgrænser for en person efter de almindelige boligstøtteregler. For personer, der er stærkt bevægelsehæmmede, forslås arealgrænsen forhøjet fra 50 m2 til 75 m2. Endelig foreslås det, at arealgrænsen for børn, der bor i bofællesskabet, forhøjes fra de nuværende 10 m2 til 20 m2. Ved at udforme arealbestemmelsen svarende til de almindelige boligstøtteregler, vil beboerne i et kollektivt bofællesskab i alt kunne få beregnet boligstøtte på baggrund af et væsentligt større areal end et tilsvarende antal personer i en husstand efter de almindelige regler.

Til nr. 8 og 9

Det foreslås, at de nuværende maksimumsgrænser for boligudgift og boligstøtte ikke skal være gældende for personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab. For personer, der ikke får anvist boligen, men selv finder deres bolig, opretholdes de gældende maksimumsbeløb, bortset fra ved beregning af boligstøtte til personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand samt demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand.

Til § 4 For de kollektive bofællesskaber, der er etableret inden lovforslagets ikrafttræden opretholdes betingelsen om, at det kollektive bofællesskab skal bestå af 3 personer, for at kunne opnå boligstøtte.

Skriftlig fremsættelse

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbyggeri og lov om individuel boligstøtte. (Bofællesskaber).

(Lovforslag nr. L 186).

Lovforslaget tager sigte på at skabe bedre muligheder for at etablere bofællesskaber inden for det støttede byggeri. Den gældende lovgivning giver principielt mulighed for indretning af visse former for bofællesskaber, men der er samtidig en række hindringer for at skabe et velfungerende boligmiljø. Især er peget på de gældende anvisningsregler, hvor beboerne ikke har indflydelse på beboersammensætningen. Med forslaget lægges der op til, at det bliver muligt at etablere bofællesskaber såvel efter lov om almene boliger m.v. - som almene familie- og ældreboliger - som indenfor det støttede private andelsboligbyggeri efter lov om boligbyggeri. Derved tilgodeses alle persongrupper med forskellige økonomisk formåen.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Udlejning/anvisning. Det forslås, at beboerne i almene familie- og ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, får mulighed for at få indflydelse på, hvem boligerne skal udlejes til, idet kommunen dog skal sikre, at boligerne tjener til løsning af boligsociale opgaver.

2. Ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme til bofællesskaber. Det er i dag ikke muligt at indrette almene familieboliger og støttede private andelsboliger ved ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme. Med lovforslaget bliver dette muligt, såfremt boligerne anvendes som bofællesskaber. Det er en forudsætning, at der sker en tilvækst af boenheder, samt at de boliger, der ombygges eller erhverves, ikke er opført med offentlig støtte.

4. Kollektive bofællesskaber. Lovforslaget åbner - i lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - op for, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at almene familieboliger og støttede private andelsboliger indrettes uden selvstændigt køkken, det vil sige som kollektive bofællesskaber.

5. Beboersammensætning. Almene ældreboliger skal efter de gældende regler - også når de indrettes som bofællesskaber - udlejes til ældre og personer med handicap. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at personer, der ikke tilhører den berettigede personkreds - men har familiemæssig eller anden tilknytning til de berettigede personer - kan leje en almen ældrebolig i bofællesskabet.

6. Servicearealer. Ved lovforslaget åbnes mulighed for, at der - i lighed med hvad der i dag gælder for almene ældreboliger - kan ydes tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber til personer med særlig behov for støtte og omsorg.

Lovforslaget indeholder herudover en række forslag af mere teknisk/præciserende karakter.

Den foreslåede forbedring af mulighederne for at etablere bofællesskaber skønnes med betydelig usikkerhed ikke at medføre nogen nettoforøgelse af de samlede årlige anskaffelsesudgifter til alment boligbyggeri. Der er derfor ikke foreslået nogen ændring af det gældende omdrejningspunkt på 4.800 mill. kr., hvilket indebærer, at denne del af forslaget ikke vil medføre ændrede offentlige udgifter.

Det skønnes, med betydelig usikkerhed, at statens merudgifter til servicearealtilskud i 1997-priser vil udgøre 0,00 mill. kr. i 1998, 0,05 mill. kr. i 1999, 0,15 mill. kr. i 2000 og 0,25 mill. kr. i 2001. Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget om boligstøtte til deltagerne i kollektive bofællesskaber skønnes med betydelig usikkerhed, at ville medføre offentlige merudgifter til boligydelse og boligsikring med 0,5 mill. kr. i 1998, 0,6 mill. kr. i 1999, 0,6 mill. kr. i 2000 og 0,7 mill. kr. i 2001. Disse merudgifter afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.

Idet jeg iøvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v., foretages følgende ændringer:

1. I § 3, nr. 3, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 6,».

2. I § 3 indsættes som stk. 2-4 :

» Stk. 2. Almene familieboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 3 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 3-4 og 6, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene familiebolig bofællesskaber. Stk. 4 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene familieboliger fremover udlejes som almene familiebolig bofællesskaber.«.

§ 3. Almene familieboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene familieboliger.

2) Boliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab bortset fra almennyttige ungdomsboliger og lette kollektivboliger etableret med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

3) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5, mærkes som familieboliger.

4) Almene ældreboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene familieboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment boligbyggeri og udlejning som familieboliger.

6) Almene ungdoms- og ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som familieboliger.

3. I § 4, nr. 4, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 5,».

§ 4. Almene ungdomsboliger er:

1) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ungdomsboliger.

2) Ungdomsboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab.

3) Ungdomsboliger, der omdannes til almene ungdomsboliger i medfør af § 2, stk. 1.

4) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 4, mærkes som almene ungdomsboliger.

5) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ungdomsboliger.

6) Almene ældreboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

4. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 115, stk. 1, nr. 5 og 6,» til: »§115, stk. 1, nr. 6 og 7,».

5. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes som individuelle eller kollektive bofællesskaber. Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder. Kommunalbestyrelsen kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7-8 og 10, finder tilsvarende anvendelse ved ommærkning til almene ældrebolig bofællesskaber.

Stk. 5 . Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger

fremover anvises som almene ældrebolig bofællesskaber.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 5. Almene ældreboliger er:

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte efter denne lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december 1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab og er etableret med støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes til almene boliger i medfør af § 2, stk. 4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse med Landsbyggefondens tilsagn om støtte til ombygning efter § 91, stk. 2, mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 5 og 6, mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme og parcelhuse, der erhverves af en almen boligorganisation med henblik på omdannelse til alment byggeri og udlejning som ældreboliger.

10) Almene ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen beslutter fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov.

Stk. 3. Servicearealer er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

6. Efter § 51 indsættes:

» § 51 a. Almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, skal udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 3, stk. 3, fremover skal mærkes som almene familiebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.

Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 3, stk. 4, at almene familieboliger fremover skal udlejes som almene familiebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.«.

7. I § 54 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan udover den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Amtsrådet kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den i stk. 1, 1. pkt., omhandlede personkreds, såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i 1. pkt. omhandlede personkreds. Amtsrådet udøver anvisningsretten. I de i 2. pkt. nævnte tilfælde udøver amtsrådet anvisningsretten efter forhandling med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen eller amtskommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.

8. I § 55 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Indrettes almene ældreboliger som bofællesskaber, indgår kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med tilsagnet efter § 115 aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 3 . Beslutter kommunalbestyrelsen, at almene boliger, jf. § 5, stk. 4, fremover skal mærkes som almene ældrebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med ommærkningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 4 . Beslutter kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 5, at almene ældreboliger fremover skal anvises som almene ældrebolig bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen senest samtidig med beslutningen indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

Stk. 5 . Indrettes kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger som bofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet senest samtidig med tilsagnet eller beslutning om ommærkning træffe beslutning om, hvorledes anvisningen skal finde sted. Forinden kommunalbestyrelsen træffer beslutning, skal de i medfør af lov om social bistand valgte ældreråd høres. Forinden amtsrådet træffer beslutning, skal de i medfør af den sociale styrelseslov nedsatte brugerråd høres.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

9. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 8, ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk. 4,».

§ 55. Kommunalbestyrelsen kan overlade til den almene boligorganisation at forestå anvisningen af de almene ældreboliger, der er omhandlet i § 54, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en sådan bemyndigelse.

Stk. 2. Den almene boligorganisation kan udleje ældreboligerne til andre boligsøgende, såfremt de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.

Stk. 3. Den almene boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje almene ældreboliger som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger. Det er en betingelse, at der ikke generelt er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 54, stk. 3, om kommunens betaling af leje og garanti for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning gælder ikke, hvor anvisningsretten er overdraget til den almene boligorganisation efter reglerne i stk. 1.

10. I § 57, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 2, 2. pkt., og § 58, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 54, stk. 3,» til: »§ 54, stk. 3-4,».

§ 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i § 54, stk. 1, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. § 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., samt i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 58. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en amtskommune, udlejes af amtskommunen til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Reglerne i § 54, stk. 2, 2.-4. pkt., og i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

11. I § 63, stk. 2, 1. pkt. , ændres » §§ 54, 57 og 58 » til: »§ 54, stk. 1 og 2 og §§ 57-58«.

§ 63. Ældre og personer med handicap, der ønsker at flytte til en anden kommune, har, når ganske særlige forhold taler for det, ret til at få anvist en bolig efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere. Retten gælder boliger, som kommunen har anvisningsret til. Retten vedrører udelukkende boliger efter denne lov og boliger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, som er særlig indrettet for den nævnte personkreds, samt boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap. Det er en forudsætning, at den pågældende person opfylder betingelserne efter §§ 54, 57 eller 58 for at få anvist en bolig med kommunal eller amtskommunal anvisningsret både i fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til §§ 54, 57 og 58 kan indbringes for henholdsvis det sociale ankenævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og Den Sociale Ankestyrelse. § 6, stk. 6, i lov om Den Sociale Ankestyrelse om, hvorvidt ankestyrelsen kan behandle sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 4 i lov om social bistand finder tilsvarende anvendelse.

12. I § 64, stk. 2, ændres »§ 55, stk. 1, 2 og 4,» til: »§ 55, stk. 1-4, 6 og 8,».

§ 64. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i §§ 51-54 og §§ 57-63. Boligministeren kan herunder fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger for husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes udlejningsreglerne kan fraviges i nødretssituationer (ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder).

Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4, § 56 og § 63 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

13. I § 109, stk. 1 , ændres »Almene boligers« til: »Almene familieboligers«.

14. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Hver familiebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at almene familieboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt familieboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 109. Almene boligers bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2, jf. dog stk. 2-5. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger.

Stk. 2. Almene ungdomsboligers bruttoetageareal må ikke overstige 50 m2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade almene familieboliger opført med et bruttoareal større end 110 m2 med henblik på udlejning til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Det er en forudsætning herfor, at boligen opfylder de krav, der er fastsat til almene ældreboliger, jf. § 110.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

15. I § 114, stk. 1, ændres »§ 109, stk. 1 og 3-5,» til: »§ 109, stk. 1 og 4-6,».

§ 114. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1 og 3-5, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

16. I § 115, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 109, stk. 3,» til: »§ 109, stk. 4,».

17. I § 115, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

18. I § 115 indsættes som stk. 6 :

» Stk. 6 . Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til indretning af almene familie- og ældrebolig bofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter lov om social bistand.«.

§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 3, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,

5) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

6) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter bistandslovens § 112.

Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

19. I § 131, stk. 1, ændres »§115, stk. 1, nr. 6,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 7,».

§ 131. Ved tilsagn om støtte til ombygning af ejendomme til almene boliger efter § 115, stk. 1, nr. 6, stk. 2, nr. 2, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, beregnes støtten efter § 118 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning.

20. I § 135 ændres »§ 115, stk. 1, nr. 1-4,» til: »§ 115, stk. 1, nr. 1-2 og 5,».

§ 135. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger, hvortil der er givet tilsagn efter § 115, stk. 1, nr. 1-4, i det omfang boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov.

21. I § 140, stk. 1, nr. 1 og 2 , ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

§ 140. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne, jf. dog stk. 2, give tilsagn om tilskud til:

1) Etablering af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer.

2) Ombygning af de i § 5, stk. 3, nævnte servicearealer, såfremt servicearealerne herved bliver væsentlig bedre egnede til at betjene beboerne.

22. I § 142, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 3,» til: »§ 5, stk. 6,».

§ 142. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der ud over det i § 141 nævnte beløb afholdes udgifter til etablering af de i § 5, stk. 3, omhandlede servicearealer.

23. Efter § 142 indsættes:

» § 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1 og §§ 141-142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kap.10 i lov om boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særlig behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

Stk. 2 . Tilskuddet efter stk. 1 kan alene ydes til kommunen.

Stk. 3 . Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsagnet stille vilkår om, at de støttede private andelsboliger, hvortil der er etableret servicearealer med tilskud, skal søges overdraget til den berettigede personkreds, jf. stk. 1. Såfremt andelene ikke overdrages til en fra den berettigede personkreds, bortfalder servicearealtilskuddet forholdsmæssigt. Kommunalbestyrelsen foretager indberetning herom til Hypotekbanken.«.

24. I § 143, stk. 1, ændres »§ 115, stk. 3-5,» til: »§ 115, stk. 3-6,».

25. I § 143, stk. 2, ændres »og 142« til: »,142 og 142 a«.

§ 143. Bestemmelserne i § 115, stk. 3-5, §§ 116-118, §§ 127-134 og §§ 140-142 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i §§ 115, 130, stk. 2, 131, 136, 137, 140 og 142 nævnte forhold.

§ 2 I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996, som ændret ved lov nr. 1047 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 63, stk. 1 , affattes således:

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse,

2. I § 63 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.«.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 8-9.

3. I § 63, stk. 6, ændres »stk. 7.« til: »stk. 8.«.

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsstøtte til opførelse af boliger som omhandlet i stk. 5-6. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af boliger som omhandlet i stk. 5 og 6 ved erhvervelse og efterfølgende ombygning til beboelse af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.200 andelsboliger i finansåret 1997. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af boligministeren.

Stk. 3. Uudnyttet bevillingskvote fra finansåret 1996 overføres til finansåret 1997.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støttte, som fremgår af § 63 a, stk. 6, og § 64.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 6. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 5, 2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, 2, 3, 5 og 6 nævnte forhold.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ mundighed.

§ 3 I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 22. februar 1996, som ændret ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige socialte behov, jf. nr. 1, der samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor i et kollektivt bofællesskab.

2. § 24 b, stk. 1, affattes således:

»Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1,

1) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3, eller

2) at det kollektive bofællesskab består af mindst 5 personer og er etableret i medfør af § 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov nr. 374 af 22. maj 1996 om almene boliger m.v. eller § 63, stk. 7, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996 med senere ændringer, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset nr. 1 og 2, i ganske særlige tilfælde godkende, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer.«.

3. I § 24 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke for de personer, der er nævnt i § 24 a, stk. 1, nr. 5.«.

4. § 24 b, stk. 3, affattes således:

5. I § 24 b indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Såfremt kommunalbestyrelsen har godkendt, at det kollektive bofællesskab består af mindst 3 personer, finder stk. 3, tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbtaling af boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, at det kollektive bofælleskab består af mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1, eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige beboere i bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 3, midletidige er mindre end 3 som følge af en eller flere beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter bistandsloven, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der har medført, at boligerne er blevet væsentligt bedre egnede til bofællesskaber for personer med særlige sociale behov.

6. I § 24 c, stk. 1, nr. 2 udgår »nr. 3 og 4« og i stedet indsættes: »nr. 3 og 4 eller 5«.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive bofælleskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat andelsboligforening, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

7. I § 24 d, stk. 1, ændres »40 m2« til: »65 m2«, »50 m2« til: »75 m2« og »10 m2« til: »20 m2«.

8. I § 24 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m2 bruttoetageareal for 40 m2. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 50 m2. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen mned et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 10 m2. Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 16.600 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 14. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Beboer en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

9. I § 24 e indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. De i stk. 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer, der er omfattet af §§ 68, 68 b, stk. 1, og 112 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.

3) Demente personer, der er omfattet af § 79 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 med senere ændringer.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a kan ikke være større end 8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofælleskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelsen af hustandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

Versioner

1997-06-13