1996 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM NÆVNET FOR ETNISK LIGESTILLING
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00191@1997-06-13/da
Indhold
§ 1. Der nedsættes et nævn for etnisk ligestilling, der har til
formål at rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale
myndigheder, organisationer og institutioner samt andre dele af
samfundet om spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde
for at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk
oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse.
Stk. 2. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til regeringen og Folketinget.
§ 2. Nævnet for Etnisk Ligestilling tager ikke stilling til spørgsmål om etnisk forskelsbehandling i enkeltsager. Nævnet kan af egen drift eller efter anmodning udtale sig om generelle spørgsmål om etnisk forskelsbehandling.
§ 3. Nævnet for Etnisk Ligestilling består af 17 stemmeberettigede medlemmer, der udpeges af indenrigsministeren efter følgende regler:
1) Et medlem udpeges af indenrigsministeren som formand.
2) Fire medlemmer udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Rådet for Etniske Minoriteter.
3) Fire medlemmer udpeges af indenrigsministeren blandt personer, der har tilknytning til de etniske minoriteter.
4) Tre medlemmer udpeges af indenrigsministeren blandt personer, der er tilknyttet en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for nævnets arbejde.
5) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.
6) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Amtsrådsforeningen.
7) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
8) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
9) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Stk. 2. Indenrigsministeren udpeger endvidere to tilforordnede medlemmer fra Indenrigsministeriet, der ikke har stemmeret.
Stk. 3. Indenrigsministeren udpeger en næstformand blandt de i henhold til stk. 1, nr. 2 eller 3, udpegede nævnsmedlemmer og en næstformand blandt de i henhold til stk. 1, nr. 4-9, udpegede medlemmer.
Stk. 4. Nævnets formand og to næstformænd udgør nævnets formandskab. Nævnets formandskab varetager nævnets løbende forretninger.
Stk. 5. Udpegelserne i henhold til stk. 1 sker for 2 år ad gangen.
Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Nævnet for Etnisk Ligestilling nævnets forretningsorden.
§ 4. Til Nævnet for Etnisk Ligestilling knyttes et særskilt sekretariat, hvis ansatte antages og afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra nævnets formandskab.
§ 5. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og otte andre stemmeberettigede er til stede.
Stk. 2. Nævnet træffer beslutning ved stemmeflerhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet finder anvendelse på nævnets virksomhed.
§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 466 af 30. juni 1993 om Nævnet for Etnisk Ligestilling, således at det i henhold hertil nedsatte Nævn for Etnisk Ligestilling ophører.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1. Der nedsættes et Nævn for Etnisk Ligestilling, der har til
formål at rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale
myndigheder, organisationer og institutioner samt andre dele af
samfundet om spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde
for at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk
oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse.
Stk. 2. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til regeringen og Folketinget.
§ 2. Nævnet for Etnisk Ligestilling tager ikke stilling til spørgsmål om etnisk forskelsbehandling i enkeltsager. Nævnet kan af egen drift eller efter anmodning udtale sig om generelle spørgsmål om etnisk forskelsbehandling.
§ 3. Nævnet for Etnisk Ligestilling består af 17 stemmeberettigede medlemmer, der udpeges af indenrigsministeren efter følgende regler:
1) Et medlem udpeges af indenrigsministeren som formand.
2) Fire medlemmer udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Rådet for Etniske Minoriteter.
3) Fire medlemmer udpeges af indenrigsministeren blandt personer, der har tilknytning til de etniske minoriteter.
4) Tre medlemmer udpeges af indenrigsministeren blandt personer, der er tilknyttet en humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for nævnets arbejde.
5) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.
6) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Amtsrådsforeningen.
7) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
8) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
9) Et medlem udpeges af indenrigsministeren efter indstilling fra Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Stk. 2. Indenrigsministeren udpeger endvidere to tilforordnede medlemmer fra Indenrigsministeriet, der ikke har stemmeret.
Stk. 3. Indenrigsministeren udpeger en
næstformand blandt de i henhold til stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, udpegede nævnsmedlemmer, og en næstformand blandt de i henhold til stk. 1, nr. 4 eller nr. 5-9, udpegede medlemmer.
Stk. 4. Nævnets formand og to næstformænd udgør nævnets formandskab. Nævnets formandskab varetager nævnets løbende forretninger.
Stk. 5. Udpegelserne i henhold til stk. 1 sker for 2 år ad gangen.
Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Nævnet for Etnisk Ligestilling nævnets forretningsorden.
§ 4. Til Nævnet for Etnisk Ligestilling knyttes et særskilt sekretariat, hvis ansatte antages og afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra nævnets formandskab.
§ 5. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og otte andre stemmeberettigede er til stede.
Stk. 2. Nævnet træffer beslutning ved stemmeflerhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet finder anvendelse for nævnets virksomhed.
§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 466 af 30. juni 1993 om Nævnet for Etnisk Ligestilling, således at det i henhold hertil nedsatte Nævn for Etnisk Ligestilling ophører.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Den 1. oktober 1993 trådte lov nr. 466 af 30. juni 1993 om Nævnet for Etnisk Ligestilling i kraft.
Forud herfor vedtog Folketinget et beslutningsforslag om bedre integration og sikring af udlændinges retsstilling i Danmark den 18. juni 1992 (B 65), (Folketingstidende 1991-92, tillæg C, spalte 1425-1428).
Af beslutningsforslaget fremgår det, at regeringen med henblik på at skabe grundlag for, at de rettigheder, der tilkommer udlændinge eller personer uden dansk oprindelse, respekteres, skulle nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skulle komme med forslag til oprettelse og sammensætning af et rådgivende organ med henblik på sikring af ligebehandling af udlændinge og danskere.
Udvalgets rapport, der blev afgivet i februar 1993, indeholdt en indstilling om oprettelse af et nævn for etnisk ligestilling og udgjorde grundlaget for lov nr. 466 af 30. juni 1993.
Nævnet har siden oprettelsen i 1993 foruden årsberetninger udgivet en række publikationer samt afholdt flere konferencer om emner inden for lovens formål. Disse aktiviteter har medvirket til at belyse og synliggøre den forskelsbehandling, der udøves mellem personer af dansk oprindelse og personer af anden oprindelse.
Endvidere nedsatte Nævnet for Etnisk Ligestilling den 27. marts 1996 et ekspertudvalg, der havde til opgave at undersøge og kortlægge mulighederne for at skabe bedre klageadgange for etniske minoriteter, der føler sig diskrimineret.
På baggrund af ekspertudvalgets rapport fremsendte nævnet den 28. oktober 1996 en indstilling af 22. oktober 1996 til indenrigsministeren. I indstillingen har Nævnet for Etnisk Ligestilling rejst en lang række spørgsmål om nævnets fremtidige struktur, arbejdsopgaver, samt om hvorvidt der skal oprettes et individuelt klageorgan og lokale mæglingsinstanser. Det fremgår videre af indstillingen, at der i nævnet er varierende opfattelser af disse problemstillinger.
Imidlertid viste indstillingen, at der blandt nævnets medlemmer er enighed om, at det er en afgørende forudsætning for, at nævnet er i stand til at løfte sin opgave i relation til behandling af overordnede generelle spørgsmål samt udføre sin undersøgende, oplysende og formidlende virksomhed, at nævnets sekretariat tilføres væsentligt øgede ressourcer.
Nævnet for Etnisk Ligestilling har tidligere givet udtryk for et ønske om, at nævnet blev betjent af et sekretariat, der er uafhængigt af Indenrigsministeriet.
Indenrigsministeren har på baggrund af indstillingen af 22. oktober 1996 og nævnets tidligere tilkendegivelser fundet det hensigtsmæssigt at justere grundlaget for nævnets virksomhed.
Trods den store indsats, der er ydet af nævnets medlemmer, er der således behov for at styrke nævnets profil og skabe grundlag for en virksomhed, der i højere grad kan præge den offentlige debat vedrørende de etniske minoriteter i Danmark og modvirke etnisk forskelsbehandling. Denne vurdering deles af Nævnet for Etnisk Ligestilling, der i nævnets årsberetning fra 1995 bl.a. anfører: »Nævnets produktion af konferencer og rapporter har imidlertid ikke været nok til at tilfredsstille offentlighedens forestillinger om et aktivt nævn, parat til at deltage i debatten.«
Udviklingen har således vist, at der er behov for at foretage visse justeringer vedrørende rammerne for nævnets arbejde med henblik på at opfylde målet for nævnets oprettelse: At sørge for, at spørgsmålet om etnisk ligestilling inddrages i flest mulige sider af samfundslivet, samt at den forskelsbehandling, der udøves mellem personer med dansk oprindelse og anden etnisk oprindelse, synliggøres og modvirkes.
På denne baggrund har regeringen fremsat nærværende lovforslag, der udgør grundlaget for et nyt Nævn for Etnisk Ligestilling. Samtidig ophæves lov nr. 466 af 30. juni 1993 om Nævnet for Etnisk Ligestilling, og det i henhold til denne lov oprettede nævn ophører med sin virksomhed.
Det nye nævn adskiller sig særligt fra det nævn, der er oprettet i medfør af lov nr. 466 af 30. juni 1993, ved en anderledes sammensætning af nævnet, en styrkelse af nævnets sekretariat og nævnets formandskab samt en yderligere betoning af nævnets uafhængighed i form af et mere uafhængigt nævnssekretariat.
Endvidere indeholder lovforslaget i modsætning til lov nr. 466 af 30. juni 1993 en direkte lovhjemlet ret for nævnet til at afgive udtalelser om etnisk forskelsbehandling, en ret for indenrigsministeren til i samarbejde med nævnet at fastsætte en forretningsorden for nævnet samt en bestemmelse om afstemningsregler for nævnet.
Ved den foreslåede sammensætning af nævnets medlemmer er der lagt vægt på at sikre, at de etniske minoriteter, når der bortses fra formanden, udgør halvdelen af nævnets stemmeberettigede medlemmer.
Hvad angår sekretariatet foreslås det, at der knyttes et særskilt sekretariat til nævnet, hvis ansatte antages og afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra nævnets formandskab. Nævnets uafhængighed er hermed betonet. Det er i den sammenhæng forudsat, at der foretages en styrkelse af sekretariatet med henblik på at bistå nævnet med at opnå den overordnede profil, der må anses som en forudsætning for, at formålet med nævnets virke kan opnås. Der henvises til bemærkningerne til § 4.
Hvad angår nævnets adgang til at afgive udtalelser om etnisk forskelsbehandling, skal det bemærkes, at nævnet efter forslaget kan udtale sig på et generelt niveau i alle tilfælde, hvor der efter nævnets opfattelse foreligger etnisk forskelsbehandling.
2. Nævnets retlige statis
Lovforslaget indebærer, at Nævnet for Etnisk Ligestilling oprettes som en selvstændig myndighed.
Indenrigsministeren har efter lovforslaget adgang til at regulere visse formelle forhold vedrørende nævnets virksomhed. Ministeren kan således efter forhandling med nævnet fastsætte nævnets forretningsorden samt foretage ansættelser og afskedigelser i nævnets sekretariat efter indstilling fra nævnets formandskab, jf. lovforslagets § 3, stk. 6, og § 4. Indenrigsministeren har derimod ingen instruktionsbeføjelser i relation til nævnets egentlige virke. Indenrigsministeren kan således ikke udstede forskrifter eller lignende vedrørende det materielle indhold af nævnets arbejde eller ændre nævnets beslutninger eller udtalelser.
Efter § 7, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand, omfatter ombudsmandens virksomhed alle dele af den offentlige forvaltning. Ifølge § 7, stk. 3, i samme lov gælder dette dog ikke klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning. Domstolslignende nævn er således ikke omfattet af ombudsmandens virksomhed.
Da Nævnet for Etnisk Ligestilling efter lovforslaget ikke er et domstolslignende organ, er nævnet undergivet ombudsmandens kompetence.
Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Folketingets Ombudsmand i sin virksomhed vil kunne påse visse spørgsmål om etnisk diskrimination i forbindelse med sin behandling af sager vedrørende den offentlige forvaltning.
Forslaget om udvidelsen af Nævnet for Etnisk Ligestillings kompetence, hvorefter nævnet på baggrund af henvendelser fra enkeltpersoner eller organisationer kan optage principielle spørgsmål til drøftelse og fremkomme med udtalelser, er således et supplement til eksempelvis ombudsmandens kompetence på området.
Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer gælder offentlighedsloven for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Nævnet for Etnisk Ligestilling er dermed omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt.
Efter forvaltningslovens § 2, stk. 1, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer, gælder loven kun for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Med udtrykket »truffet afgørelse« sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.
Da Nævnet for Etnisk Ligestilling efter lovforslaget ikke kan træffe retligt bindende afgørelser, vil nævnet ikke være omfattet af loven.
Da det imidlertid forekommer hensigtsmæssigt at lade forvaltningslovens regler om inhabilitet finde anvendelse i forhold til nævnets virksomhed, er der i lovforslagets § 5, stk. 3, indført særskilt hjemmel hertil.
3. Hørte myndigheder m.v.
Indenrigsministeriet har inden lovforslagets fremsættelse sendt et udkast til lovforslag til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.: Justitsministeriet, Finansministeriet, Udlændingestyrel-sen, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter, De Etniske Minoriteters Repræsentantskab, Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Kommunernes Landsforening og Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination og Indvandrernes Fællesråd i Danmark.
4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Det foreslås, at der afsættes en bevilling til Nævnet for Etnisk Ligestilling på de årlige finanslove. Det forudsættes herved, at der under Indenrigsministeriet oprettes en ny hovedkonto for Nævnet for Etnisk Ligestilling.
Det forventes, at sekretariatet for Nævnet for Etnisk Ligestilling indtil videre vil få en størrelsesorden på omkring 6 medarbejdere, samt at sekretariatet oprettes i selvstændige lokaler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Endvidere skal der afholdes udgifter til diverse aktiviteter såsom udgivelse af publikationer, afholdelse af møder og konferencer m.v.
På årsniveau forventes udgifterne at andrage 5,6 mill. kr. fordelt med 2,2 mill. kr. til løn, 0,9 mill. kr. til løbende drift og 2,5 mill. kr. til aktiviteter.
Træder loven f.eks. i kraft den 1. maj 1997 forventes udgifterne i 1997 at andrage i alt 4,3 mill. kr. fordelt med 1,5 mill. kr. til løn, 0,6 mill. kr. til løbende drift, 0,5 mill. kr. til etablering og 1,7 mill. kr. til aktiviteter.
Udgifterne afholdes inden for Indenrigsministeriets egne økonomiske rammer.
Forslaget skønnes ikke at have kommunaløkonomiske konsekvenser.
5. Erhvervsøkonomiske, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser af lovforslaget Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Endvidere indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1 Stk. 1 angiver lovens formål. Indledningsvis angiver bestemmelsen, hvilke institutioner med indflydelse på etniske ligestillingsproblemer og -spørgsmål som nævnet har til formål at rådgive.
Der er i lovforslaget ikke lagt grænser for, hvem nævnet skal rådgive, men det er vigtigt, at nævnets virksomhed kommer til at afspejle, at ligestilling mellem etniske minoriteter og etniske danskere er et samfundsanliggende, således at der udover centrale og lokale beslutningstagere også kan gives rådgivning til andre samfundsinstitutioner og private organisationer.
Nævnet har således mulighed for at deltage aktivt i arbejdet for at fremme etnisk ligestilling, f.eks. gennem generel oplysning og udredende virksomhed.
I nævnets forretningsorden foretages en mere konkret beskrivelse af Nævnet for Etnisk Ligestillings opgaver. Der henvises til bemærkningerne til § 3.
Det fremgår videre af stk. 1, at nævnets overordnede mål er at synliggøre og modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse.
Nævnet har således til opgave at bekæmpe forskelsbehandling i alle dens aspekter samt at understøtte, at alle etniske grupper i samfundet - uanset forskelle i forudsætninger - gives mulighed for at udøve deres aktiviteter på lige fod.
Udvalget, der afgav sin rapport i februar 1993, konstaterede, at etnisk ligestilling omfatter såvel juridiske som adfærdsmæssige og kulturelle forhold samt den konkrete indsats, som udøves af mange forskellige grupper i samfundet.
Det juridiske indsatsområde omfatter en vurdering af, hvorvidt det vil være nødvendigt at foretage ændringer i den eksisterende eller kommende lovgivning med henblik på at fremme etnisk ligestilling.
Det kulturelle indsatsområde omfatter spørgsmål vedrørende værdier, normer og religiøst tilhørsforhold, herunder bl.a. hvordan man sikrer kulturelt ligeværd og muligheden for opretholdelse af kulturel forskellighed.
Det er af afgørende betydning for etnisk ligestilling at beskæftige sig med holdninger og adfærd i forhold til de etniske minoriteter. Spørgsmålet om, hvilke initiativer, der kan tages for at mindske spændinger mellem danskere og etniske minoriteter, både i samfundslivet generelt og hos myndigheder, arbejdsgivere m.v., vil ligge inden for nævnets arbejde på det holdningsmæssige indsatsområde.
Fremme af etnisk ligestilling omfatter herudover en vurdering af initiativer, der giver etniske minoriteter reelle muligheder for at medvirke på lige fod med personer af dansk oprindelse i samfundslivet. Der kan i den forbindelse være tale om at se på den indsats, som omfatter samtlige borgere, og den indsats som specielt er rettet mod etniske minoriteter for at sikre reel ligestilling i samfundet.
I stk. 2 foreslås det, at nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til regeringen og Folketinget. Udover at afgive årsberetning skal nævnet løbende orientere om status med hensyn til etnisk ligestilling og som led heri løbende vurdere og kommentere udviklingen på området.
Det bemærkes, at nævnet selv tilvejebringer grundlaget for sin virksomhed. Nævnet kan sikre sig det fornødne rådgivningsgrundlag gennem indsamling af viden. Nævnets medlemmer har desuden en pligt til at bistå med viden og fungere som kontaktled i forhold til institutioner og andre. Nævnet kan derudover holde regelmæssige kontaktmøder med forskellige parter, f.eks. beslutningstagere, myndigheder, organisationer og interessegrupper. Nævnets forretningsorden vil indeholde en nærmere beskrivelse af nævnets oplysningsgrundlag. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Til § 2 Det fastslås, at nævnet ikke har kompetence til at behandle enkeltsager. Nævnet er således ikke et klageorgan.
Det fremgår dog videre af bestemmelsen, at nævnet af egen drift eller efter anmodning kan udtale sig om generelle spørgsmål om etnisk forskelsbehandling.
Det er hermed - som noget nyt i forhold til lov nr. 466 af 30. juni 1993 - understreget, at nævnet på baggrund af henvendelser fra enkeltpersoner eller organisationer kan drøfte problemstillinger inden for lovens rammer og fremkomme med udtalelser. Nævnets udtalelser er ikke bindende, men kan f.eks. indeholde nævnets vurdering af et spørgsmål, som har været drøftet i nævnet. Nævnet kan i den forbindelse henstille til ændret praksis eller adfærd på et område eller anbefale løsninger på nærmere bestemte problemer. Nævnet kan på denne måde virke som et konfliktløsningsorgan, men er ikke at anse som et klageorgan.
At nævnet kan udtale sig såvel efter anmodning som af egen drift fører til, at nævnet kan undersøge alle forhold, der er omfattet af lovforslaget. Det bemærkes i den sammenhæng, at nævnet selv afgør om henvendelser giver anledning til undersøgelser, herunder om nævnet ønsker at sætte initiativer i gang ved at rekvirere viden og dokumentation, ved at indgå i holdingsskabende aktiviteter m.v.
Nævnets udtalelser kan vedrøre spørgsmål om forskelsbehandling i såvel offentlig som privat sammenhæng.
Til § 3 I stk. 1, der angår sammensætningen af nævnet, er det foreslået, at Nævnet for Etnisk Ligestilling skal bestå af 17 stemmeberettigede medlemmer, der udpeges af indenrigsministeren.
Det er foreslået, at otte af disse medlemmer udpeges personligt. Foruden formanden er der tale om fire personer, der har en tilknytning til de etniske minoriteter, og tre personer, der er tilknyttet en humanitær organisation, som beskæftiger sig med områder af betydning for nævnets arbejde.
Endvidere foreslås det, at fire medlemmer udpeges efter indstilling fra Rådet for Etniske Minoriteter, et medlem udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, et medlem udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, et medlem udpeges efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, et medlem udpeges efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og et medlem udpeges efter indstilling fra Det Danske Center for Menneskerettigheder.
I stk. 2 foreslås det endvidere, at indenrigsministeren udpeger to tilforordnede medlemmer fra Indenrigsministeriet, der af hensyn til nævnets uafhængighed ikke har stemmeret. Det er hermed hensigten, at såvel Indenrigsministeriets departement som Udlændingestyrelsen skal have mulighed for at deltage i nævnets arbejde.
Generelt skal det bemærkes, at indenrigsministeren vil søge nævnet sammensat således, at der så vidt muligt er en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
I stk. 3 foreslås det, at indenrigsministeren udpeger en næstformand blandt de nævnsmedlemmer, der repræsenterer de etniske minoriteter, og en næstformand blandt de øvrige medlemmer.
Af stk. 4 fremgår det, at nævnets formand og næstformænd udgør nævnets formandskab, der varetager nævnets løbende forretninger. Formandskabets kompetence beskrives nærmere i nævnets forretningsorden, jf. bestemmelsens stk. 6.
I stk. 5 foreslås det, at nævnets stemmeberettigede medlemmer beskikkes for 2 år. Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at den samme person beskikkes i flere perioder.
Stk. 6 indeholder en bemyndigelse til indenrigsministeren til efter forhandling med Nævnet for Etnisk Ligestilling at fastsætte en forretningsorden for nævnet.
Bemyndigelsen er indsat med henblik på at foretage en mere konkret beskrivelse af Nævnet for Etnisk Ligestillings opgaver samt af de opgaver, der skal varetages af nævnets sekretariat.
Forretningsordenen vil bl.a. indeholde bestemmelser om de nærmere rammer for nævnets arbejde, nævnets mødefrekvens og beslutningsprocedurer. Med henblik på at sikre, at nævnet fremover får den overordnede profil, som er en forudsætning for at nævnet kan udfylde sin rolle, vil forretningsordenen endvidere indeholde bestemmelser, der forpligter nævnet til at opbygge og udsende løbende information om nævnets arbejdsområde til nævnets medlemmer og omverdenen. Forretningsordenen forventes således at ville indeholde en forpligtelse for nævnet til at udarbejde informationsbreve, opbygge vidensbank m.v.
Til § 4 Det foreslås, at der knyttes et særskilt sekretariat til Nævnet for Etnisk Ligestilling, samt at sekretariatets ansatte antages og afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra nævnets formandskab.
Det forudsættes herved, at nævnets sekretariat oprettes i egne lokaler. Dette såvel som den tillagte indstillingsret i forbindelse med ansættelser og afskedigelser er en understregning af nævnets selvstændighed.
Foruden en generel opnormering af antallet af ansatte forudsættes det, at sekretariatets medarbejdere i faglig henseende i højere grad end under det tidligere nævn skal afspejle de problemstillinger, der har relevans for nævnets arbejde.
Det forventes, at sekretariatet indtil videre vil få en størrelsesorden på omkring 6 medarbejdere.
Til § 5 I stk. 1 foreslås det, at nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og otte andre stemmeberettigede er tilstede.
Af stk. 2 følger, at nævn og formandskab træffer beslutning ved stemmeflerhed.
Det bemærkes, at indførelsen af en afstemningsregel ikke er ensbetydende med, at nævnet generelt skal træffe afgørelse ved stemmeafgivelse. Reglen er alene indført med henblik på at sikre en regulering af den situation, hvor nævnet måtte have behov for at træffe afgørelse i en sag ved stemmeafgivelse.
I stk. 3 foreslås det, at forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet finder anvendelse for nævnets virksomhed, jf. det anføte i de almindelige bemærkninger om nævnets retlige status.
Til § 6 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2 indebærer, at lov nr. 466 af 30. juni 1993 om Nævnet for Etnisk Ligestilling samtidig ophæves. Det nuværende nævns virksomhed ophører, og indenrigsministeren foranstalter i den forbindelse beskikkelse af et nyt nævn.
Til § 7 Bestemmelsen fastlægger, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Skriftlig fremsættelse
Indenrigsministeren (Birte Weiss):
Jeg tillader mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til lov om Nævnet for Etnisk Ligestilling.
(Lovforslag nr. L 191).
Den 1. oktober 1993 trådte lov nr. 466 af 30. juni 1993 om nævnet for Etnisk Ligestilling i kraft. Målet for nævnets oprettelse var at sørge for, at spørgsmålet om etnisk ligestilling inddrages i flest mulige sider af samfundslivet, samt at den forskelsbehandling, der udøves mellem personer med dansk oprindelse og anden etnisk oprindelse, synliggøres og modvirkes.
Baggrunden for fremsættelsen af dette lovforslag er, at erfaringerne - herunder nævnets egen indstilling på baggrund af et ekspertudvalgs rapport af 28. oktober 1996 - har vist, at der er behov for at justere rammerne for nævnets arbejde.
Det nye nævn adskiller sig særligt fra det tidligere oprettede nævn ved en anden sammensætning, en styrkelse af nævnets sekretariat og nævnets formandsskab samt en yderligere betoning af nævnets uafhængighed i form af et mere uafhængigt nævnssekretariat.
Ved den foreslåede sammensætning af nævnets medlemmer er derlagt vægt på at sikre, at repræsentanter for de etniske minoriteter, når der bortses fra formanden, udgør halvdelen af nævnets stemmeberettigede medlemmer.
Det foreslås, at der knyttes et særskilt sekretariat til nævnet, hvis ansatte antages og afskediges af indenrigsministeren efter indstilling fra nævnets formandskab. Nævnets uafhængighed er hermed betonet. Det er i den sammenhæng forudsat, at der foretages en styrkelse af sekretariatet.
Lovforslaget tillægger nævnet en ret til at afgive udtalelser om etnisk forskelsbehandling.
Som ovenfor anført afgav det nuværende Nævn for Etnisk Ligestilling en indstilling den 28. oktober 1997. Nævnet medlemmer var ikke enige, og der fremkom derfor flere modeller.
På grund af behovet for en nærmere overvejelse om nævnets fremtidige struktur har det ikke været muligt på et tidligere tidspunkt i indeværende folketingssamling at fremkomme med det nu foreliggende forslag til en ny lov.