Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00194@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.

Stk. 2. Den del af rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.

Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold. Det ikkefradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 17. For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af

en dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer

og gæld

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikkebørsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre et institut.

Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 26. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.

Stk. 4. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.

Stk. 2. Ved refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.

§ 28. Selskaber, der er omfattet af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, skal anvende realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1 medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne anvende de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34. Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 35. Indskud af en fordring eller kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Ved skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3. §§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§ 1-8 B og §§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998, og §§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3. § 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997.

Stk. 4. § 4, stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5. § 5 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8. § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9. For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999. Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån og obligationer under et og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning fra.

Stk. 10. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 11. Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12. Selskaber m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13. Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et.

Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. § 16, 3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3. § 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 4. § 18 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5. § 19, stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6. § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7. § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 8. § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 10. Personer og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under et.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2. For finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. Tab på finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.

Stk. 4. Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i § 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.

Stk. 5. Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter:

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld, og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige

efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på

fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er

angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås:

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7-8 og § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget. Er den udenlandske kreditor sambeskattet med debitor, er det dog alene en betingelse, at kreditor efter § 4, stk. 1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.

Stk. 2. Den del af rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11. Erhverver realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond eller filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld, som følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.

Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-3.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 17. For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18. 1. pkt. omfatter ikke fordringer i fremmed valuta, der omfattes af § 16.

Tab på fordringer omfattet af

en dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering, og gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-3, og § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter, og fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.

Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis, og lånet er baseret på fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer, og kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en

samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald

eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke

i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab m.v. anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre et institut.

Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 26. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.

Stk. 4. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet, finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.

Stk. 2. Ved refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer, som nævnt i stk. 1, skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.

§ 28. Selskaber, der er omfattet af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, skal anvende realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer skal selskaber, som nævnt i stk. 1, medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne anvende de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal

medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter

og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst

og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i

kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) alle aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering.

Stk. 4. Det er alene en betingelse i stk. 1, nr. 5, at aktierne ikke er børsnoteret ved aftalens indgåelse.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7 finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 6. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 7. Kontrakter, der efter stk. 1-6 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem

værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved

indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i

indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien

ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis

kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne

i selskabskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om

anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36.

Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab

som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens

værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og

realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som

forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles

kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for

erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til

markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34. Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved

gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb

henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i

disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af

gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende

erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller

afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi

på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det

omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling.

§ 35. Indskud af en fordring eller kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Ved skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres senest 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procent-points højere eller mere end 1 procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3. §§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§ 1-8 B og §§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998, og §§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, (direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen), har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3. § 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer, der iøvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997.

Stk. 4. § 4, stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5. § 5 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8. § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9. Reglerne i § 10 finder anvendelse for lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. Realkreditinstituttet m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra indkomståret 1999 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der er omfattet af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån og obligationer under et og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning fra.

Stk. 10. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 11. Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højre end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12. Selskaber m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13. Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der var tilstede ved indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et.

Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. § 16, 3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3. § 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 4. § 18 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5. § 19, stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6. § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7. § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 8. § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 10. Personer og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under et.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2. For finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. Tab på finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.

Stk. 4. Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i § 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.

Stk. 5. Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås en generel revision af kursgevinstloven. Lovrevisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under Skatteministeriet med deltagelse af eksterne eksperter.

Kursgevinstloven er blevet ændret en hel del gange i løbet af de senere år og må betegnes som uoverskuelig og vanskelig at forstå og arbejde med, ligesom der kan rejses tvivl om sammenhængen mellem visse af lovens enkeltbestemmelser.

Kursgevinstlovens anvendelsesområde er endvidere blevet udvidet kraftigt siden lovens gennemførelse i 1985. Alle selskaber er blevet generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld, ligesom fysiske personer generelt er blevet skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Hertil kommer, at beskatningen af finansielle kontrakter er inddraget under lovens bestemmelser.

Arbejdsgruppen har efter sit kommissorium haft til opgave at foretage en teknisk gennemgang og revision af kursgevinstloven.

Formålet med arbejdsgruppens arbejde har været at opnå en bedre overskuelighed og sammenhæng i loven. Overskueligheden er især opnået ved at opdele loven i selvstændige afsnit. Det giver samtidig mere klare regler. Det har til gengæld betydet, at loven set i relation til antallet af paragraffer er blevet forøget. Der ligger ingen udvidelser af beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter i forøgelsen af antallet af bestemmelser.

Lovforslaget er således først og fremmest en lovrevision.

Lovens titel - Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) foreslås ikke ændret, men lovforslaget er en total omskrivning og redigering af den hidtidige lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996.

Lovforslaget indeholder imidlertid en række ændringer, der ud over at have betydning for, at loven bliver mere overskuelig m.v., jf. formålet med lovrevisionen, må anses for nødvendige af hensyn til lovens afgrænsning og anvendelse.

Arbejdsgruppen har her ud over stillet en række forslag til ændringer af kursgevinstlovens materielle indhold, som det af tidsmæssige hensyn anses for rigtigst at gennemføre samtidig med lovrevisionen.

Hovedelementerne i lovforslaget er følgende:

- Der gennemføres en ændret systematik i loven, således at der bliver en klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld for henholdsvis selskaber og for personer.

- Ved hjælp af en række ændringer i kursgevinstloven og ved en række præciseringer sker der en afklaring af, hvad det indebærer, at kursgevinstloven er udtømmende. Der sker samtidig en afklaring af samspillet mellem kursgevinstlovens regler og statsskattelovens §§ 4-6. Det betyder blandt andet, at det bliver præciseret i loven, at gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler, men at disse skal beskattes efter statsskattelovens regler ved opgørelsen af den skattepligtige avance ved afståelsen af den faste ejendom. Der foreslås endvidere en ændring af kontantomregningsreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven således, at der opnås en bedre afstemning mellem kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler omtales nærmere i nedennævnte følgelovforslag til dette lovforslag.

- Begrænsningen i adgangen til at fradrage tab ved indeksregulering af gæld foreslås indskrænket til kun at omfatte gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente på den fordring, der modsvarer gælden, er lig med eller over mindsterenten. Derudover foreslås, at begrænsningsreglen ud over at gælde for selskaber m.v. også skal gælde for pengenæringsdrivende.

- Det foreslås, at vederlagsnæringsbegrebet ophæves indenfor kursgevinstlovens område.

- Reglerne for opgørelse af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter justeres for at skabe mere klare og enkle regler, der herved bidrager til, at reglerne bliver lettere at praktisere.

- Reglerne om skattefrihed for debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold foreslås udvidet til også at gælde, når kreditorselskabet er udenlandsk. Det er dog efter forslaget en forudsætning for skattefriheden, at der ikke er fradragsret for kreditorselskabets tab på fordringen.

- Der foreslås endvidere, at en række konkrete kontrakter, der efter de gældende regler behandles som finansielle kontrakter, fritages fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Det gælder således alle kurssikringskontrakter, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og sædvanlige aftaler samt aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

- Der foreslås en ændring af reglerne vedrørende den skattemæssige behandling af realkreditinstitutters m.v. og Danmarks Skibskreditfonds gevinst og tab på fordringer og gæld. Det foreslås, at institutterne generelt skal følge kursgevinstlovens almindelige regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld samt finansielle kontrakter. Dog foreslås den gældende særregel for fordringer og gæld, der vedrører institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling, og som er underlagt det såkaldte strikte balanceprincip, videreført, for så vidt angår lån, der er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999.

For at undgå skattemæssig ubalance i forhold til institutternes låneformidling, foreslås det endvidere, at institutterne ved anvendelse af kursgevinstlovens almindelige regler ikke skal være omfattet af bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter der ikke er fradragsret for kurstab ved udstedelse af blåstemplede kroneobligationer.

Realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond skal fremover generelt anvende lagerprincippet ved deres indkomstopgørelse. Dog foreslås det, at Danmarks Skibskreditfond får adgang til fortsat at anvende realisationsprincippet på lån, obligationer og swapaftaler, som angår den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter, forudsat at lånet er ydet inden den 1. januar 1998.

- Tabsfradragsbegrænsningsreglerne vedrørende finansielle kontrakter foreslås endvidere afpasset til de skattepligtige, hvor tabsfradragsbegrænsningen har betydning set i forhold til de gældende regler om beskatning af det underliggende aktiv.

- Ligningsrådets dispensations- og bevillingskompetencer foreslås overflyttet til skatteministeren.

Henlæggelsen af kompetencen til skatteministeren indebærer, at den bliver omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen, og der vil derved være mulighed for at bemyndige den kommunale ligningsmyndighed, den lokale told- og skatteregion eller Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i de pågældende sager.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven), der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Dette følgelovforslag indeholder følgende elementer:

1. Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til aktieavancebeskatningsloven.

2. Ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler ændres til, at kontantomregningen af afståelsessummen sker til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet. Reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven bringes herved i større harmoni med kursgevinstlovens og afskrivningslovens regler.

3. Det foreslås, at reglen om, at der ikke sker underskudsbegrænsning hos debitorselskaber ved gældseftergivelser i det omfang, kreditor ikke har fradragsret for tabet efter reglerne om gældseftergivelser i koncernforhold, udvides til også at gælde tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk selskab.

4. Harmonisering af visse regler om fremførsel af tab efter aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven med de almindelige regler om underskudsbegrænsning.

5. Der foreslås endvidere en justering af den i aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier samt en ændring af den i ejendomsavancebeskatningsloven indeholdte dispensationskompetence vedrørende genopførelse og en ændring af den i ligningsloven indeholdte værnsregel ved overdragelse af goodwill m.m. mellem interesseforbundne parter samt ligningslovens regler vedrørende kurstabsfradrag.

6. Konsekvensændringer som følge af det nye lovforslag til lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Der henvises til den nærmere omtale af disse ændringer i følgelovforslaget.

Lovforslaget har været sendt til høring hos en lang række organisationer m.v.

2. Den gældende kursgevinstlov

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) er fra 1985. Loven er sammen med senere lovændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, optrykt som bilag 1 til lovforslaget.

Bilag 2 indeholder en henvisningsliste fra de gældende bestemmelser til lovforslaget.

De gældende regler i den nuværende kursgevinstlov kan beskrives i følgende hovedtræk:

Selskaber:

Efter den gældende kursgevinstlov er selskaber og fonde m.v. generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld. Selskaber og fonde m.v. skal som udgangspunkt medregne alle kursgevinster på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og har tilsvarende fradragsret for kurstab på fordringer og gæld. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan dog som hovedregel ikke fradrages, mens den modsvarende gevinst på debitors gæld ikke er skattepligtig. Den generelle beskatning omfatter fordringer og gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta.

For realkreditinstitutternes m.fl vedkommende er størstedelen af deres udlånsvirksomhed undtaget fra kursgevinstlovens almindelige regler.

Personer:

Efter de gældende regler skal fysiske personer medregne gevinst og tab på fordringer i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i næringstilfælde. Uden for næringstilfælde afhænger beskatningen af gevinster i første række af, om fordringens pålydende rente opfylder mindsterentekravet. Er dette tilfældet, er kursgevinsten skattefri, medmindre kursgevinsten omfattes af kursgevinstlovens § 7 A om fordringer, som erhverves for lånte midler. Er mindsterentekravet ikke opfyldt, beskattes hele kursgevinsten. Kurstab på fordringer er uanset den pålydende rentes størrelse ikke fradragsberettigede uden for næringstilfælde. Dette gælder også fordringer, som erhverves for lånte midler.

Personers gevinst og tab på gæld i danske kroner skal efter kursgevinstlovens § 5, stk. 2, som hovedregel medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Statsskattelovens §§ 4-5 indeholder hjemlen for beskatning af kursgevinst, som en debitor f. eks. opnår ved, at gælden indfries til underkurs. Hjemlen til fradrag for et kurs-tab, der f.eks. skyldes en kursstigning, findes i statsskattelovens § 6.

Udgangspunktet i disse bestemmelser er, at kursgevinst og kurstab på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis låntagningen/indfrielsen sker som led i næring. Uden for næringstilfælde anses udgifterne som et formuetab, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre kurstabet har en klar karakter af omkostning. Kurstabet kan i så fald anses som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a.

Udgangspunktet, at kursgevinst på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst, gælder også i den situation, hvor låntageren f.eks. opkøber obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet med henblik på indfrielse af en obligationsgæld (et obligationslån).

Personer omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6 af kursgevinstlovens § 5, stk. 4-8, og § 6 A. Disse særregler omfatter dels fradragsbegrænsning for tab, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs, beskatning af gevinst på gæld udstedt til overkurs, beskatning af gevinst ved knæklån, og beskatning af kursgevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån, samt gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering.

Fordringer og gæld i fremmed valuta:

De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser.

Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af administrative grunde er der imidlertid fastsat en »bagatelgrænse«, der betyder, at kun gevinster og tab af en vis størrelse (800 kr. i 1987-niveau), udløser beskatning eller fradragsret. Personer, der ikke er næringsdrivende efter kursgevinstlovens § 3, og som alene har gevinster og tab af ubetydelig størrelse, f.eks. i forbindelse med brug af kreditkort m.v., beskattes herefter ikke af sådanne gevinster og tab. Dette gælder for alle personer, der ikke er pengenæringsdrivende, uden hensyn til om gevinsten eller tabet har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør i 1997 1.100 kr. Bagatelgrænsen gælder i forhold til den skattepligtiges samlede kursgevinster og -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Der skal altså foretages en samlet opgørelse eller sammenlægning af alle den skattepligtiges gevinster og tab. I opgørelsen indgår således også gevinst og tab opnået f.eks. gennem deltagelse i kommanditselskaber og puljeinvesteringsordninger.

Som en undtagelse fra den generelle skattepligt vedrørende fordringer og gæld i fremmed valuta kan privatpersoner dog ikke fradrage tab på regresfordringer, der er erhvervet ved kautionsbetaling, tab på fordringer på selskaber, hvorover personen har bestemmende indflydelse, samt tab på fordringer på den pågældendes familie.

Beskatning ved fraflytning:

Efter kursgevinstloven beskattes visse urealiserede gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ved fraflytning m.v., hvis der har været tale om en vis længerevarende tilknytning her til landet. Hensigten med beskatningen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent i forbindelse med skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtens ophør m.v.

Finansielle kontrakter:

Den gældende kursgevinstlov indeholder særlige regler for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på finansielle kontrakter (terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter). Der er tale om en generel symmetrisk beskatning, idet gevinst og tab på finansielle kontrakter som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for alle skattepligtige og ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for alle realrenteafgiftspligtige. For personer behandles gevinst og tab som kapitalindkomst, for næringsdrivende dog som personlig indkomst.

Skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af reglerne, opgøres uafhængigt af opgørelsen af det skattemæssige resultat for det underliggende aktiv og uafhængigt af formålet med anvendelsen af de finansielle kontrakter (separationsprincippet). Opgørelsen skal som hovedregel ske efter lagerprincippet, idet Ligningsrådet dog i ganske særlige tilfælde kan tillade, at der sker beskatning efter realisationsprincippet.

Den generelle fradragsret for tab på finansielle kontrakter er begrænset i to tilfælde. Ved tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, begrænses fradragsretten for skattepligtige, der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven. For personer begrænses fradragsretten desuden for finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed.

3. Lovforslaget

Kursgevinstloven er udtømmende for så vidt angår beskatningen af gevinst og tab på fordringer og gæld samt finansielle kontrakter.

Lovforslaget indeholder en fuldstændig omskrivning af den eksisterende kursgevinstlov og erstatter således den hidtidige lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996.

Da størstedelen af lovforslaget er en videreførsel af de gældende regler, er de gældende regler, som de er beskrevet i skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, indarbejdet i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Cirkulæret er kun medtaget i uddrag i det omfang, beskrivelsen af de gældende regler stadig er gældende ved lovforslagets fremsættelse.

Lovens systematik:

Forslaget indebærer meget betydelige ændringer i kursgevinstlovens systematik i forhold til den gældende lov.

Med ændringerne bliver anvendelsen af loven nemmere, idet opbygningen er overskuelig og henvisninger er tydelige og krydshenvisninger er forsøgt undgået. Samtidig er lovens regler på en række punkter præciseret, hvor retstilstanden ikke hidtil er fremgået udtrykkelig af loven.

Forslaget til lovens systematik er følgende:

Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2: Selskaber m.v.

Kapitel 3: Personer

Kapitel 4: Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

Kapitel 5: Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld

Kapitel 6: Finansielle kontrakter

Kapitel 7: Andre bestemmelser

Kapitel 8: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

I kapitel 1 angives lovens anvendelsesområde. Lovens anvendelsesområde er som hidtil gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Loven omfatter derimod ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører under den skattepligtiges næringsvej, og loven omfatter heller ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer. I lovens følgende kapitler beskrives reglerne for henholdsvis selskaber m.v. og personer.

I kapitel 2 beskrives den generelle beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld, der gælder for selskaber m.v.

Betegnelsen selskaber m.v. anvendes om selskaber, fonde og foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

På fordringssiden gælder der særlige tabsbegrænsningsregler, for så vidt angår tab på koncerninterne fordringer og tab på fordringer, hvor beskatningsretten til renteindtægten af den samme fordring er tillagt en anden stat i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale.

For gæld gælder der en række særregler, for så vidt angår tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, tab på gæld, der kan indfries til en forud fastsat overkurs og gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber.

I kapitel 3 beskrives efter hvilke regler personer er skattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld, hvad enten der er tale om pengenæring eller andre typer af fordringer og gæld.

Personer er generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, der henhører under den pågældendes næring eller fordringer i fremmed valuta. For andre fordringer afhænger den skattemæssige behandling af, om fordringen opfylder mindsterenten, eller om fordringen erhverves for lånte midler. Personer kan heller ikke fratrække tab på fordringer, hvor beskatningsretten til renteindtægten af den pågældende fordring er tillagt en anden stat i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale.

Gevinst og tab på gæld skal alene medregnes, hvis den skattepligtige driver næringsvirksomhed ved finansiering, og gælden vedrører denne virksomhed. Personer er i øvrigt kun skattepligtige af gevinst og tab på gæld i en række nærmere konkret opregnede situationer. Det gælder eksempelvis eftergivelse af gæld udenfor akkord m.v., gæld stiftet til overkurs og ekstraordinær indfrielse af kontantlån.

Kapitel 4 indeholder den særlige bestemmelse om undtagelse af beskatning af gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering.

Reglerne er fælles for personer og selskaber m.v.

Kapitel 5 er ligeledes et kapitel, der er fælles for personer og selskaber m.v. Kapitlet indeholder reglerne om opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller tab på fordringer og gæld.

Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres som hovedregel efter realisationsprincippet. Der gives dog i et vist omfang direkte mulighed for, at selskaber og personer kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. Realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond skal dog anvende lagerprincippet, og der vil gælde særlige opgørelsesregler for realrenteafgiftspligtige på grund af de særlige forhold, der i øvrigt gælder for disse.

Kapitel 6 indeholder samtlige regler for finansielle kontrakter, herunder også reglerne om opgørelsen af gevinst og tab på finansielle kontrakter. Reglerne gælder for såvel personer som selskaber m.v. Der er tale om en symmetrisk beskatning af gevinst og tab. Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet.

Reglerne omfatter terminsforretninger samt købe- og salgsretter af en enhver art. På flere områder er kursgevinstlovens regler modificeret, således er en række kontrakter undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab efter lagerprincippet.

De specifikke undtagelser fra kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter er eksempelvis aftaler vedrørende fast ejendom, tegningsretter til aktier, kurssikringskontrakter vedrørende fast ejendom, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier og aftaler om køb og salg af virksomhed. Begrundelsen for at undtage disse kontrakter er, at kontrakterne må anses for at udgøre en så integreret del af aftalen vedrørende det underliggende aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende aktiver giver en mere hensigtsmæssig behandling af de pågældende transaktioner.

Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens § 4.

I kapitel 7 beskrives en række specialregler. Det gælder reglerne om overdragelse og erhvervelse ved arv og gave, indskud i en pensionsordning, indgangsværdier ved skattepligtens indtræden og beskatning af urealiserede gevinster og tab ved fraflytning. Reglerne gælder for såvel personer som for selskaber m.v.

Kapitel 7 indeholder endvidere reglerne om beregning af mindsterenten, og en generel bemyndigelse til skatteministeren til at delegere sin ret til at træffe afgørelser efter kursgevinstloven til de statslige eller kommunale ligningsmyndigheder.

Kapitel 8 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

De hidtil gældende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser efter kursgevinstloven videreføres under den nye kursgevinstlov i det omfang, de stadig er relevante.

De enkelte ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for henholdsvis selskaber og personer og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter fremgår af særskilte bestemmelser.

Der foreslås følgende ændringer af de gældende regler:

Foruden de ændringer som er en følge af den ændrede systematik, indeholder forslaget dels en række materielle ændringer, dels en række konsekvensændringer, præciseringer og lign.

a. Kursgevinstlovens område

Det har været fastslået helt fra kursgevinstlovens indførelse i 1985, at loven generelt erstatter statsskattelovens regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dette er gennemført ved, at loven positivt opregner de skattepligtige gevinster og de fradragsberettigede tab, i visse tilfælde dog gennem reference til statsskattelovens regler, som var gældende før kursgevinstlovens indførelse. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget til den nuværende kursgevinstlov, at det var hensigten, at loven skulle omfatte gevinster og tab på alle slags pengefordringer, og at loven stort set skulle stadfæste de hidtil gældende regler i statsskatteloven.

Da kursgevinstloven imidlertid indeholder en række henvisninger til statsskattelovens §§ 4-6, har der i flere henseender kunnet rejses spørgsmål om lovens afgrænsning og fortolkning i relation til statsskatteloven.

Statsskattelovens §§ 4-6, har ikke længere nogen selvstændig betydning for selskaber, fonde og foreninger, hverken som direkte eller som selvstændig beskatningshjemmel. Kursgevinstlovens § 4 gælder ikke for selskaber m.v., der omfattes af kursgevinstlovens § 2.

For selvstændigt erhvervsdrivende og privatpersoner betyder den hidtidige henvisning til statsskattelovens §§ 4-6, at kursgevinstloven viderefører statsskattelovens regler uændret bortset fra kursgevinstlovens indførelse af mindsterentereglen.

Det foreslås, at de nuværende henvisninger til statsskattelovens §§ 4-6 erstattes af direkte lovbestemmelser, der præciserer kursgevinstlovens område i forhold til statsskattelovens regler, og hvilke regler der i øvrigt gælder. Der er dog ikke tale om en ændring af hidtil gældende definitioner af næringsbegrebet og vederlagsnæring. Kursgevinstloven er således fortsat i overensstemmelse med statsskattelovens principper for beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, medmindre andet fremgår af kursgevinstloven.

Der er heller ikke med ændringerne tiltænkt nogen ændring af den hidtidige praksis angående næringsbegrebet.

For så vidt angår vederlagsnæring henvises til pkt. e om vederlagsnæring, der foreslås ophævet indenfor kursgevinstlovens område.

Det foreslås, at gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i næring, holdes uden for kursgevinstlovens regler.

Efter kursgevinstlovens nuværende regler skal selskaber m.v. generelt medregne gevinster og tab på fordringer og gæld. Det gælder eksempelvis også gæld vedrørende fast ejendom.

Efter statsskatteloven opgøres avancen ved afståelse af næringsejendomme på grundlag af ejendommens nominelle købs- og salgssum. Samtlige udgifter vedrørende den pågældende ejendom, der ikke er fratrukket efter særlig hjemmel i skattelovgivningen i øvrigt, kan fratrækkes i avanceopgørelsen ved afståelsen af næringsejendommen ved, at de pågældende udgifter tillægges eller fratrækkes i henholdsvis anskaffelses- eller afståelsessummen. Det indebærer således også, at gevinster og tab på fordringer og gæld, der konstateres på sådanne ejendomme ved afståelsen, indgår i avanceopgørelsen.

Da avanceopgørelsen efter statsskatteloven er en nettoopgørelse, bør det være udelukket, at de samme gevinster og tab, der allerede er medtaget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indgår i avanceopgørelsen.

Det foreslås, at den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme skal være ens for personer og selskaber. Da selskaber generelt er skattepligtige af sådanne gevinster og tab, er det nødvendigt at undtage selskabers gevinster og tab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme fra kursgevinstlovens regler. Dette gælder såvel gevinst og tab, der konstateres i forbindelse med selve afståelsen, som gevinst og tab, der er konstateret i ejertiden, forudsat at gevinsten/tabet vedrører fordringer eller gæld, som indgik i anskaffelsessummen. Det samme gør sig gældende for næringsdrivende personer. De pågældende gevinster og tab indgår i avanceopgørelsen efter statsskattelovens regler.

b. Omfattede selskaber m.v. og personer

Kursgevinstloven omfatter skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a eller fondsbeskatningsloven. Loven omfatter således alle fuldt skattepligtige selskaber, foreninger og fonde bortset fra andelsbeskattede andelsforeninger. Loven omfatter desuden udenlandske selskaber, der driver virksomhed her i landet fra et fast driftssted, når fordringen eller gælden har tilknytning til virksomheden.

Kursgevinstloven omfatter endvidere personer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 samt begrænset skattepligtige personer, der driver virksomhed her fra landet fra et fast driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvis fordringen eller gælden har tilknytning til virksomheden.

Endelig omfatter kursgevinstloven dødsboer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, samt begrænset skattepligtige dødsboer, der driver virksomhed her fra landet fra et fast driftssted, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, hvis fordringen eller gælden har tilknytning til virksomheden.

Det foreslås, at de nuværende henvisninger i kursgevinstloven til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fondsbeskatningsloven, kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra d, og dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, udgår.

Det foreslås i stedet, at der alene henvises til selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og dødsboskatteloven.

Disse love bør hver på sit område styre, hvilke selskaber m.v., personer og dødsboer, der er skattepligtige her til landet (subjektiv skattepligt), og i hvilket omfang den subjektive skattepligt omfatter alle indkomster eller kun visse indkomster.

For så vidt angår fuldt skattepligtige selskaber m.v., personer og dødsboer, medfører ændringerne ingen udvidelse i forhold til de gældende regler.

Efter selskabsskattelovens § 8 opgøres den skattepligtige indkomst for selskaber m.v. efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. Kursgevinstlovens regler gælder derfor som udgangspunkt for selskaber m.v. i det omfang, gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter er omfattet af den subjektive skattepligt. Det betyder også, at andelsforeninger, der opgør deres indkomst efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§ 14-16 A, ikke er særskilt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue.

For begrænset skattepligtige selskaber m.v. får ændringen betydning for udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, uden at denne er knyttet til et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Den begrænsede skattepligt omfatter i forvejen fordringer og gæld, der vedrører virksomhed, der udøves fra et fast driftssted her i landet, herunder gæld vedrørende en fast ejendom, der er knyttet til det faste driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Da selskaber generelt er skattepligtige af gevinst og tab på gæld, sker der en udvidelse af kursgevinstlovens beskatningsområde, når fordringen eller gælden vedrører den faste ejendom. I praksis vil den begrænsede skattepligt dog typisk omfatte gevinst og tab på gæld i den faste ejendom. Selskaber, der er begrænset skattepligtige af fast ejendom beliggende her i landet, er selvfølgelig kun skattepligtige af gevinst og tab på gæld, der vedrører den pågældende ejendom. Tilsvarende vil et udenlandsk selskab, der kun er begrænset skattepligtig her i landet af indkomst fra et fast driftssted, alene være skattepligtig af gevinst og tab på gæld, der vedrører det faste driftssted.

For begrænset skattepligtige personer og dødsboer får ændringen betydning for udenlandske personer og dødsboer, der ejer fast ejendom beliggende her i landet, uden at denne er knyttet til et fast driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e. Der kan også i et begrænset omfang være tale om en udvidelse af beskatningen af gevinst og tab på gæld for udenlandske personer og dødsboer, der ejer fast ejendom her i landet. Beskatning vil eksempelvis kunne forekomme, når en begrænset skattepligtig person indfrier et kontantlån helt eller delvis ekstraordinært.

Den begrænsede skattepligt for selskaber m.v., personer og dødsboer efter henholdsvis selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og dødsboskatteloven omfatter i øvrigt ikke efter de nuværende regler gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

c. Tab på koncerninterne fordringer

Det foreslås, at der sker en tydeliggørelse af, at fradragsretten for tab på koncerninterne fordringer (vederlagsnæring m.m.) alene gælder for fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

d. Tab på indeksreguleret gæld

Fradragsbegrænsningen for selskabers tab ved indeksregulering af gæld foreslås begrænset til gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente på fordringen, der modsvarer gælden, er lig med eller over mindsterenten - på 21/2 pct., hvis de modsvarende obligationer er udstedt af et realkreditinstitut m.v. eller lignende kreditinstitutter, jf. lovforslagets § 38, stk. 3 og ellers den almindelige mindsterente.

Fradragsbegrænsningen skyldes hensynet til symmetrien i beskatningen, således at selskabet ikke har fradragsret for tabet, når gevinsten ikke er skattepligtig hos fordringshaveren.

Da denne symmetri reelt alene har betydning i forhold til danske fordringer, der opfylder mindsterentereglen, idet kursgevinster og kurstab på fordringer i fremmed valuta altid er skatte- eller realrenteafgiftspligtige, foreslås tabsbegrænsningsreglen begrænset hertil.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indført for pengenæringsdrivende personer.

e. Vederlagsnæring

Vederlagsnæring omfatter de tilfælde, hvor en person eller et selskab modtager et skattepligtigt vederlag i form af en fordring. Det kan for eksempel være som betaling for vareleverancer.

Vederlagsnæring er en betalingsform. Ved erhvervelsen af en vederlagsfordring beskattes modtageren af fordringens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet. Personer er også skattepligtige af efterfølgende kursgevinster og -tab på sådanne fordringer.

Der er ikke i den gældende formulering af kursgevinstlovens § 4 tale om indskrænkning eller udvidelse af beskatningen i forhold til statsskattelovens vederlagsbeskatning. Ved erhvervelsen af en vederlagsfordring gælder statsskattelovens regler fortsat. Kursgevinstloven har derimod erstattet den generelle bestemmelse i statsskatteloven om beskatning af gevinst og tab vedrørende fordringer erhvervet i vederlagsnæring, der ligger efter erhvervelsestidspunktet.

Vederlagsnæringsbegrebet foreslås ophævet i kursgevinstloven. Det betyder ikke ændringer i beskatningen på erhvervelsestidspunktet, der direkte er omfattet af statsskattelovens regler.

De efterfølgende gevinster og tab vil derimod blive behandlet som gevinst og tab på andre fordringer. Beskatningen af de efterfølgende gevinster og tab vil være afhængig af, om den skattepligtige er et selskab m.v. eller en person, og om fordringen opfylder mindsterenten. Personer skal som for andre fordringer medregne gevinst og tab ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. dog nedenfor.

Ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet vil også omfatte finansielle kontrakter.

Da det ikke er hensigten at udelukke personer fra at kunne fradrage tab på vederlagsfordringer, der ligger efter erhvervelsestidspunktet, foreslås det, at sådanne tab kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens regler. Fradraget sker således ikke efter kursgevinstlovens regler. Efter statsskattelovens regler kan tab fradrages efter realisationsprincippet. Det foreslås samtidig i det til lovforslaget knyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven), at tabet skal kunne fradrages i den personlige indkomst.

f. Bagatelgrænsen for udenlandske fordringer og gæld

Ved indførelsen af den generelle skattepligt af gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, blev der indført en bagatelgrænse på 800 kr. af administrative grunde. Mindstegrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.

Da mindstegrænsen netop er fastsat af administrative og praktiske grunde foreslås det, at mindstegrænsen for gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta fastlåses til 1.000 kr.

g. Konvertible obligationer

Beskatningen af konvertible obligationer foreslås fuldt ud overført til aktieavancebeskatningsloven.

Formålet med at overføre beskatningen af gevinst og tab på konvertible obligationer, der efter de gældende regler beskattes efter kursgevinstloven, er dels forenklingshensyn, dels administrative og forståelsesmæssige årsager. Kursgevinstloven omfatter som hidtil ikke udstederens eventuelle tab på de konvertible obligationer.

h. Gældseftergivelser i koncernforhold

Reglerne om skattefrihed for debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold foreslås udvidet til også at gælde, når kreditorselskabet er udenlandsk. Det er dog efter forslaget en forudsætning for skattefriheden, at der ikke er fradragsret for kreditorselskabets tab på fordringen. Det foreslås samtidig i det til lovforslaget tilknyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven), at reglen om, at der ej heller sker underskudsbegrænsning i disse tilfælde, ligeledes udvides til at gælde, når kreditorselskabet er udenlandsk.

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler stiller danske debitorselskaber med danske koncernforbundne kreditorer bedre end danske debitorselskaber med udenlandske koncernforbundne kreditorer. Dette rettes der med forslagene op på.

i. Realisations- og lagerprincippet

Realisationsprincippet fastholdes som udgangspunkt ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld. Det foreslås imidlertid, at der i et vist omfang gives selskaber og personer adgang til at vælge at anvende lagerprincippet. Hvis lagerprincippet først en gang er valgt, kan der ikke ændres princip uden særlig tilladelse.

Af hensyn til de særlige forhold, der er gældende for realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond samt realrenteafgiftspligtige, skal realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, for Danmarks Skibskreditfond dog med en begrænset adgang til at vælge realisationsprincippet, mens realrenteafgiftspligtige som hovedregel skal anvende den matematiske kursopskrivning ved opgørelse af gevinst og tab. For så vidt angår realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond i øvrigt henvises til pkt. l. Realkreditinstitutterne m.v. nedenfor.

j. FIFO-princippet

Efter kursgevinstlovens nuværende regler anvendes FIFO-princippet ved afståelse af obligationer, der er registreret i Værdipapircentralen samt ved afståelse/indfrielse af visse fordringer og gæld i fremmed valuta. FIFO-princippet er et opgørelsesprincip, der anvendes til at fastlægge anskaffelsessummen i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab ved en afståelse eller indfrielse. Efter FIFO-princippet anses den først erhvervede fordring/gæld for den først afståede.

For danske fordringer (obligationer) har FIFO-princippet fundet anvendelse på fordringer på samme konto indenfor samme fondskode.

For udenlandske fordringer og gæld har FIFO-princippet fundet anvendelse for fordringer og gæld i fremmed valuta, der er udstedt på ens vilkår og af samme udsteder.

FIFO-princippet blev for det første indført af praktiske grunde, fordi fordringerne i Værdipapircentralen ikke kan identificeres, således at gevinst eller tab kan opgøres konkret for den enkelte fordring. Princippet blev endvidere indført for at undgå muligheden for at fremrykke et fradrag eller udskyde en beskatning ved afståelse af de nævnte fordringer og gæld.

Anvendelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum er imidlertid en bedre metode til at opfylde de nævnte hensyn. Den er lettere at anvende ved opgørelsen af gevinst og tab, og det er en sikrere metode til at forhindre en udskydelse eller fremrykning af beskatningen.

Det foreslås derfor, at FIFO-princippet ophæves og erstattes af anvendelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

k. Beskatning ved skattepligtens ophør

Reglerne om beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter er ændret således, at reglerne svarer til de regler, der er fastsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning) for fuldt skattepligtige selskaber m.v. og personer ved skattepligtens ophør.

Kursgevinstlovens regler indeholder endvidere beskatning af tilsvarende gevinster og tab, for så vidt angår ophør af begrænset skattepligtige selskabers m.v. og personers skattepligt til Danmark.

Betingelsen om, at beskatningen ved fraflytning skal være afhængig af, om den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, har strakt sig over en vis årrække, foreslås ændret. Den hidtidige betingelse om, at skattepligten skal have strakt sig over en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtens ophør eller flytning af skattemæssig hjemsted foreslås således ændret til et krav om en skattepligt på mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

l. Realkreditinstitutterne m.v.

Realkreditinstutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds gevinst og tab på fordringer og gæld, der er omfattet af »det strikte balanceprincip« behandles efter de særlige regler i den nuværende kursgevinstlovs § 8 A. Det vil sige, at institutterne ikke skal medregne de pågældende gevinster og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. »Det strikte balanceprincip« omfatter alene udlånsaktivitet i danske kroner og kun lånet (pantebrevet) og realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedt til finansiering heraf.

Gevinster og tab på øvrige fordringer og gæld samt på finansielle kontrakter behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Kursgevinstlovens § 8 A blev indsat i kursgevinstloven ved lov nr. 281 af 13. maj 1987 med virkning fra og med indkomståret 1987. Begrundelsen for bestemmelsens indførelse var, at der med virkning fra 1987 blev indført indkomstskattepligt for realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond. Indkomstskattepligten betød, at institutterne blev omfattet af kursgevinstloven og dermed næringsskattepligtige af gevinst og tab på fordringer og gæld.

For udlån (pantebreve og obligationer) omfattet af »det strikte balanceprincip« er der balance mellem låntagers betalinger på pantebrevet og instituttets betalinger til obligationsejerne. Ved obligationslån opnår instituttet en kursgevinst på pantebrevssiden som modsvares af et kurstab af samme størrelse på obligationssiden. Kursgevinsten på pantebrevssiden skyldes, at lånet udbetales med obligationer med en lavere kursværdi end det beløb, låntager skal betale tilbage. Kurstabet på obligationssiden skyldes, at obligationerne afstås til en kurs under pari, men skal indfries til pari. Ved kontantlån er der ingen kursgevinst på pantebrevssiden, men til gengæld en større rentebetaling fra låntager.

Selv om der således er symmetri i betalingerne, indebar kursgevinstloven (før indførelsen af § 8 A) imidlertid, at der ikke var skattemæssig symmetri. Årsagen er bestemmelsen i den nuværende kursgevinstlovs § 5, stk. 4, der i lovforslaget er indarbejdet som § 7, stk. 2. Efter denne bestemmelse er der ikke fradragsret for kurstab på blåstemplede kroneobligationer, når indfrielsen skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens påtagelse. Bestemmelsen er generelt nødvendig af hensyn til samspillet mellem kursgevinstlovens regler, idet privatpersoner er skattefri af gevinster på fordringer, der opfylder mindsterenten.

Ved udlån i danske kroner finansieret ved udstedelse af blåstemplede kroneobligationer, hvilket var den typiske udlånsform og funding, da § 8 A blev indført, repræsenterede den nuværende kursgevinstlovs § 8 A en administrativ hensigtsmæssig måde at løse institutternes skattemæssige problemer på, nemlig ved at tillade at såvel kurstab som kursgevinster henholdsvis de større rentebetalinger ved kontantlån holdes uden for indkomstopgørelsen.

Udviklingen på de finansielle markeder betyder imidlertid, at også andre lånekombinationer end udlån i danske kroner finansieret med kroneobligationer kan være interessant for institutterne. Det nuværende system efter kursgevinstlovens § 8 A er derfor ikke længere særlig hensigtsmæssigt, idet det virker hæmmende for produktudviklingen på realkreditområdet m.v. Produktudvikling betinger til stadighed en ændring af kursgevinstlovens regler eller en fortolkning af de snævert afgrænsede produkttyper, der er opregnet i kursgevinstlovens § 8 A. Den nuværende kursgevinstlovs § 8 A omfatter således ikke udlånsaktiviteter, hvor der indgår fremmed valuta og/eller finansielle kontrakter. Eksempelvis tager de nuværende regler ikke højde for et produkt bestående af lån i den kommende euro finansieret ved udstedelse af kroneobligationer.

På den baggrund foreslås det , at der indføres en generel beskatning af realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds gevinster og tab svarende til kursgevinstlovens generelle regler, således at også gevinst og tab på udlån omfattet af det strikte balanceprincip medregnes i den skattepligtige indkomst.

Det foreslås endvidere, at tabsfradragsbegrænsningen efter den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der overføres til lovforslagets § 7, stk. 2, ikke skal gælde for realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds kurstab på gæld. Det gælder hvadenten der er tale om kurstab på gæld, der har forbindelse med instituttets vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling eller om kurstab på anden gæld, som f.eks egne obligationer, der indgår i instituttets fondsbeholdning.

Anvendelsen af de generelle beskatningsregler i kursgevinstloven skal have virkning fra og med indkomståret 1998. For så vidt angår lån og de dertil svarende obligationer, der i dag er omfattet af kursgevinstlovens § 8 A, samt fremtidige lån under det strikte balanceprincip, der baseres på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999, foreslås det dog, at reglerne i kursgevinstlovens § 8 A, der overføres til lovforslagets § 10, fortsat skal finde anvendelse. Realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond gives dog efter lovforslaget mulighed for at overføre de pågældende lån og obligationer under den generelle beskatning.

m. Overførsel af Ligningsrådets dispensations- og bevillingskompetencer til skatteministeren

Ligningsrådet er i den gældende kursgevinstlov i en række tilfælde tillagt kompetencen til at træffe afgørelse i visse konkrete sager af bevillingsmæssig eller dispensationsmæssig karakter.

Det drejer sig om følgende bestemmelser i den nuværende kursgevinstlov:

§ 7 A, stk. 4 - beskatning imod den skattepligtiges påstand kræver Ligningsrådets accept,

§ 8, stk. 1 - tilladelse til skift af opgørelsesprincip for fordringer og gæld,

§ 8, stk. 4 - tilladelse til skift af opgørelsesprincip for visse fordringer i fremmed valuta og

§ 8 E, stk. 2 - tilladelse til skift af opgørelsesprincip for finansielle kontrakter.

Efter den nuværende kursgevinstlovs § 7 A beskattes gevinst på fordringer i det omfang, fordringen er erhvervet for lånte midler.

Efter bestemmelsen i § 7 A, stk. 4, kan skattemyndighederne mod den skattepligtiges påstand alene bringe bestemmelsen i anvendelse, såfremt Ligningsrådet som øverste ligningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde tiltræder dette.

Begrundelsen for at inddrage Ligningsrådet i disse sager var, at der var tale om en midlertidig bestemmelse, idet reglen samtidig blev indsat med henblik på at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen over hele landet.

Det foreslås, at den hidtidige bestemmelse i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 4, ophæves. Den nuværende kursgevinstlovs § 7 A, stk. 1-3, er overført til lovforslagets § 15, stk. 1-3. Ophævelsen skyldes, dels at bestemmelsen blev gjort permanent i 1993, dels at der nu foreligger en så omfattende praksis på området, at det findes mest naturligt, at den skattemæssige behandling foregår i forbindelse med det almindelige ligningsarbejde.

Efter den nuværende kursgevinstlovs § 8, stk. 1, har Ligningsrådet en generel bemyndigelse til at tillade en anden opgørelsesmåde ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen foreslås overført til lovforslagets § 25, stk. 5, men således at kompetencen til at træffe disse afgørelser tillægges skatteministeren. Der er i lovforslagets § 39 givet ministeren hjemmel til at bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelse i de pågældende sager. For så vidt angår skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller omvendt er det hensigten, at ministeren bemyndiger den kommunale skattemyndighed til at træffe afgørelse i 1. instans, idet disse afgørelser allerede nu i praksis træffes af den kommunale skattemyndighed. Den lokale told- og skatteregion bliver herved klageinstans.

Den hidtidige bestemmelse i kursgevinstlovens § 8, stk. 4, videreføres ikke i lovforslaget, idet det foreslås, at FIFO-princippet for udenlandske fordringer ophæves og erstattes af gennemsnitsmetoden.

Efter den nuværende kursgevinstlovs § 8 E, stk. 2, har Ligningsrådet en bemyndigelse til under visse betingelser at tillade en anden opgørelsesmåde ved opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Bestemmelsen foreslås overført til lovforslagets § 33, stk. 2, men således at kompetencen til at træffe disse afgørelser tillægges skatteministeren. Der er i lovforslagets § 39 givet ministeren hjemmel til at bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelse i de pågældende sager. Det er hensigten, at ministeren bemyndiger den kommunale skattemyndighed til at træffe afgørelse i 1. instans og den lokale told- og skatteregion bliver herved klageinstans.

n. Finansielle kontrakter

Ved beskatningen af finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens nuværende bestemmelser anvendes separationsprincippet. Det indebærer, at kontrakten og det underliggende aktiv beskattes hver for sig. Disse regler omfatter alle typer af finansielle kontrakter, der falder indenfor afgrænsningen af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

De gældende regler indeholder en række undtagelser fra lovens hovedregel om, at terminskontrakter og købe- og salgsretter beskattes efter separationsprincippet uanset formålet med indgåelsen, hvad enten det er riskoafdækning, investering eller arbitrage.

Loven har således fritaget følgende kontrakter:

1) aftaler om fast ejendom,

2) aktietegningsretter,

3) visse kurskontrakter,

4) konverteringsretter og

5) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Begrundelsen for at undtage disse kontrakter har været, at de repræsenterer forskellige typer af aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er så tæt knyttet op på leveringen af det underliggende aktiv, at de skattemæssigt bør behandles sammen med dette.

Praksis vedrørende anvendelse af aftaler om køb og salg af obligationer, aktier og værdipapirer samt gennemførelse eller ændring af de gældende beskatningsregler for de underliggende aktiver, der hidtil har været skattefri, taler for at undtage en række yderligere kontrakter og aftaler fra kursgevinstlovens hovedregler om beskatning af finansielle kontrakter.

Den første ændring gælder kurskontrakter . Efter de gældende regler er salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån fritaget for beskatning, medmindre sælger henholdsvis køber er skattepligtig efter den gældende kursgevinstlovs §§ 2 og 3 eller driver næring ved omsætning af fast ejendom. Det er således alene personer, der ikke er næringsdrivende efter kursgevinstlovens regler eller næringsdrivende med fast ejendom, der er fritaget for beskatning af kontrakten som et selvstændigt aktiv. Fritagelsen gælder for såvel obligationslån som kontantlån.

Det foreslås, at denne fritagelse som udgangspunkt udvides til at omfatte alle skattepligtige selskaber og personer, og at undtagelsen omfatter alle former for aftaler om køb og salg af obligationer med henblik på kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Indgåelse af kurssikringskontrakter er almindelig og naturlig forekommende i forbindelse med optagelse og indfrielse af realkreditlån for at fastlåse den fremtidige rente/ydelse.

Når et kontantlån kurssikres påvirkes kontantlånet direkte gennem rentefastsættelsen. Gevinst og tab bliver således indregnet i det lån, der optages eller i gevinst og tab på et lån, der indfries. Dette hænger sammen med kontantlånets opbygning, hvor kursen på de underliggende obligationer påvirker rentefastsættelsen eller indfrielsesbeløbets størrelse.

Da det i øvrigt er foreslået at undtage gevinster og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet som led i næring, er der heller ikke på dette punkt grundlag for at opretholde beskatning af kurssikringskontrakter for selskaber og personer, der driver næring ved omsætning af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter, hvis kontrakten er et led i instituttets skattepligtige næringsvirksomhed ved finansiering. Realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter er derimod fritaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, hvis kurssikringen sker i forbindelse med instituttets egne ejendomme.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at kontrakten eller aftalen opfyldes ved levering. Såfremt der sker differenceafregning, dokumenterer dette, at kontrakten faktisk er opfyldt på anden måde end ved levering uanset indholdet af kontraktens aftalegrundlag, og kontrakten skal derfor behandles efter kursgevinstlovens hovedregler om den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter, som disse er beskrevet i lovforslagets §§ 29, 31, 32 og 33.

For det andet foreslås aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtaget fra kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter.

Det skyldes, at der er gennemført en ensartet beskatning ved afståelse af ikke-børsnoterede aktier. Der er således ikke mulighed for at spekulere i skattefrihed af gevinsten ved et senere salg. Forslaget skal dog også ses på baggrund af, at det er meget vanskeligt og administrativt tidskrævende at værdiansætte aktieoptioner vedrørende ikke-børsnoterede aktier, og anvendelsen af aktieoptioner vedrørende ikke-børsnoterede aktier som finansielle instrumenter er så begrænset, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde kursgevinstlovens særlige regler for beskatning af finansielle kontrakter for aftaler vedrørende ikke-børsnoterede aktier. Uanset de nævnte hensyn, der taler for at undtage aftaler om ikke-børsnoterede aktier fra de skattemæssige regler om finansielle kontrakter, er undtagelsen dog betinget af, at kontrakten kun kan afvikles ved levering for at sikre, at der ikke er mulighed for at spekulere i forskellen mellem reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i kursgevinstloven og reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning, anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering uanset aftalegrundlagets formelle indhold.

Fritagelsen omfatter bl.a aktionæroverenskomster og optioner, der tildeles medarbejdere i unoterede selskaber.

Tildeling af optioner til ikke-børsnoterede aktier til medarbejdere indeholder et særligt aspekt, idet tildelingen i sig selv er et formuegode, som er skattepligtigt efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, som løntillæg.

Ved tildelingen af optionen beskattes medarbejderen af optionens værdi, der dels kan indeholde en eventuel favørkurs og dels rettens værdi, der er en forventningsværdi om markedskursen på udnyttelsestidspunktet. Beskatningen sker med hjemmel i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, og som personlig indkomst, idet der er tale om et lønaccessorium. Lovforslaget ændrer ikke på beskatningen ved tildelingen, idet denne altid og således også fremover afgøres på grundlag af ligningslovens regler. Kursgevinstlovens regler har først virkning for den skattemæssige behandling af ændringer i optionens værdi efter tildelingstidspunktet og frem til udnyttelsestidspunktet.

Optionen anses som hovedregel for erhvervet på tildelingstidspunktet.

Efter erhvervelsen af optionen sker den løbende beskatning af værdistigningen på optionen år efter år efter kursgevinstlovens regler, fordi beskatningen gennemføres efter lagerprincippet. Forslaget betyder imidlertid, at denne beskatning udskydes, hvis optionen vedrører ikke-børsnoterede aktier ved aftalens indgåelse, og aftalen afvikles ved levering af de pågældende aktier. Hvis aftalen afvikles ved differenceafregning, indikerer dette, at aftalen uanset det formelle aftalegrundlag kan afvikles på anden måde end ved levering. Af praktiske og administrative hensyn stilles det alene som en betingelse, at aktierne ikke er børsnoteret ved optionens erhvervelse.

Udnyttelsen af optionen medfører herefter ikke andre skattemæssige konsekvenser end, at aktierne anses for anskaffet på udnyttelsestidspunktet og til det beløb, som der dels er betalt ved optionens erhvervelse, dels er betalt for aktierne på udnyttelsestidspunktet. Beløb betalt ved optionens erhvervelse omfatter dels en eventuelt betalt præmie, dels den værdi, der er lagt til grund ved en eventuel beskatning efter ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Hvis optionen ikke omfattes af den foreslåede undtagelse fra kursgevinstlovens regler om beskatning af optionen uanset behandlingen af den underliggende aktie, fordi der enten er tale om børsnoterede aktier eller en option, der ikke opfylder betingelsen om aftalens afvikling, beskattes værdistigningen på optionen som hidtil indtil udnyttelsestidspunktet efter lager- og separationsprincippet.

Ved en senere afståelse af aktierne vil de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven finde anvendelse.

For det tredje foreslås valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer undtaget. Undtagelsen for valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer vil forhindre de uheldige konsekvenser, der ellers opstår ved afviklingen af aftaler om køb og salg af værdipapirer, når afviklingen tager mere end de sædvanlige 2 dage. Dette sker især i forbindelse med køb og salg af udenlandske værdipapirer.

Undtagelsen er betinget af, at aftalen kun kan opfyldes ved levering.

For det fjerde foreslås valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler angående levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug i modtagerens virksomhed eller i egen virksomhed undtaget fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter. Valutakontrakter forekommer især i forbindelse med eksport og import. Efter praksis gives der tilladelse til, at sådanne virksomheder kan benytte realisationsprincippet på sådanne kontrakter for at undgå de uheldige økonomiske konsekvenser, som lagerprincippet indebærer, når kontrakten ikke følger det underliggende aktiv. Undtagelsen vil eksempelvis også omfatte valutakontrakter vedrørende igangværende arbejder.

Det foreslås endvidere, at aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed herunder andele af en virksomhed og interessentskabsandele, der kun kan afvikles ved en overdragelse af virksomheden undtages fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

Sådanne aftaler er ofte af længere varighed og vedrører en helt konkret virksomhed, hvor der kun kan ske levering af en bestemt virksomhed, og aftalen egner sig derfor ikke som finansiel kontrakt. Det er en betingelse for undtagelsen, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering.

Der foreslås endvidere en række ændringer i reglerne om begrænsning af fradrag for tab på finansielle kontrakter.

Efter de gældende regler i kursgevinstloven indebærer tabsbegrænsningsreglerne for aktiebaserede kontrakter, at der for alle aktiebaserede salgsretter sker en begrænsning af mulighederne for at fratrække et tab for alle ikke-næringsskattepligtige selskaber og personer efter aktieavancebeskatningsloven.

For personer gælder tabsfradragsbegrænsningen for aktiebaserede kontrakter tillige personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige efter kildeskatteloven, når der er tale om aktiebaserede køberetter, såfremt disse ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Tabsfradragsbegrænsningen indebærer, at tab på aktiebaserede kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, der på samme kontrakt har været en beskattet gevinst i de 5 forudgående indkomstår set under et. Tabet kan således kun fradrages i det omfang, det svarer til en skattepligtig nettogevinst på kontrakten for de 5 forudgående år.

Yderligere tab fratrækkes i de efterfølgende 5 indkomstår, såfremt der opstår gevinster på kontrakter baseret på samme aktie. Der er endvidere mulighed for at overføre overskydende tab til modregning i en eventuel ægtefælles tilsvarende nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktie som den tabsgivende kontrakt.

Det foreslås, at de gældende tabsfradragsbegrænsningsregler for aktiebaserede kontrakter for fremtiden kun skal omfatte selskaber.

Der vil således fortsat være fuld fradragsret for selskaber, der er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven.

Som en konsekvens af, at de gældende tabsbegrænsningsregler kun skal omfatte selskaber, vil tabsfradragsbegrænsningsreglerne endvidere efter forslaget kun omfatte tab på kontrakter, der indebærer salg af aktier m.v.

Begrænsningsreglerne for tab, der ikke kan fradrages på grund af tidligere års manglende nettoindtægter på samme kontrakt for de 5 forudgående indkomstår, skal ikke alene kunne udnyttes i indkomstårets eller de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der vedrører samme aktie som den tabsgivende kontrakt, men skal også kunne udnyttes i kontrakter vedrørende andre aktier. Det er en ændring i forhold til de gældende regler, at tab kan udnyttes i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle aktiebaserede kontrakter.

Personer vil ikke længere være omfattet af de særlige tabsfradragsbegrænsningsregler for aktiebaserede kontrakter, men skal behandle tab på aktiebaserede kontrakter efter de samme regler, som gælder for ikke-aktiebaserede kontrakter. Se nedenfor.

Ændringerne for de aktiebaserede kontrakter skyldes, at der ikke længere er behov for at opretholde begrænsningen af fradragsretten for personer, idet der som udgangspunkt ikke længere er skattefrihed for minoritetsaktionærer af fortjeneste ved salg af aktier efter 3 års ejertid. Endvidere anses det for forsvarligt at lempe tabsfradragsbegrænsningsreglerne for selskabers aktiebaserede kontrakter, idet der heri ligger en betydelig administrativ lettelse for selskaberne, og der er en minimal risiko for skattearbitrage ved at udvide fradragsadgangen.

Det andet regelsæt i den nuværende kursgevinstlov om tabsfradragsbegrænsning på finansielle kontrakter begrænser tabsfradragsretten hos personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige. Reglerne begrænser fradragsretten for tab på alle finansielle kontrakter, bortset fra de aktiebaserede kontrakter, der er nævnt ovenfor.

Kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er ikke omfattet af tabsbegrænsningsreglerne for ikke-aktiebaserede kontrakter.

Tab på ikke-erhvervsmæssige og ikke-aktiebaserede kontrakter kan fradrages i det omfang, en nettoopgørelse for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige ikke-aktiebaserede kontrakter set under et udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter.

Et overskydende tab på sådanne kontrakter kan modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på øvrige kontrakter.

Et tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter forannævnte bestemmelser, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på øvrige kontrakter, herunder kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på øvrige kontrakter i de efterfølgende 5 indkomstår.

Det foreslås, at de gældende tabsfradragsbegrænsningsregler for ikke-aktiebaserede kontrakter generelt skal omfatte personers kontrakter. Tabsfradragsbegrænsningsreglerne skal dog ikke omfatte kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, når de skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 eller kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Der vil fortsat være fuld fradragsret for de sidstnævnte kontrakter.

Ophævelsen af adskillelsen mellem de aktiebaserede og de ikke-aktiebaserede kontrakter indebærer en betydelig lempelse af muligheden for at udnytte fradragsretten for tab på personers finansielle kontrakter. Dette harmonerer med de ændringer, der er gennemført af aktieavancebeskatningslovens regler, som har medført en mere symmetrisk behandling af gevinster og tab på aktier end, da reglerne for beskatning af de finansielle kontrakter blev indført i kursgevinstloven. Der er således ikke længere behov for at opretholde den nuværende adskillelse mellem tabsfradragsbegrænsningsreglerne af hensyn til mulighederne for skattearbitrage.

Der foreslås i øvrigt følgende konsekvensændringer, præciseringer og lign.:

- Det tydeliggøres i den ændrede opbygning af kursgevinstloven ved en direkte positiv angivelse i loven, at bestemmelsen i lovforslagets § 24 (den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 6 A) også gælder for personer.

- Det foreslås, at der i kursgevinstloven generelt henvises til anden lovgivning, når reglerne har en naturlig sammenhæng. Det gælder eksempelvis selskabsskattelovens og kildeskattelovens generelle regler om beskatning ved skattepligtens ophør, der har betydning i forbindelse med lovforslagets § 37 (den nuværende § 8 B), og selskabsskattelovens og kildeskattelovens særlige regler om indgangsværdier ved skattepligtens indtræden, der også finder anvendelse ved opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstlovens regler.

- Det foreslås, at det præciseres i § 33, at aktiver, der overdrages ved afvikling af en finansiel kontrakt, skal anses for overdraget på afviklingsdagen.

4. Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes for Told-Skat at medføre engangsudgifter i 1997 på 0,2 mill. kr. til edb-tilretning.

Lovforslaget skønnes lignings- og kontrolmæssigt at resultere i en ikke ubetydelig administrativ lettelse på sigt. Der er herved lagt vægt på, at:

- forslaget generelt, for så vidt angår overskuelighed og sammenhæng, medfører en forbedring i forhold til den nuværende lov,

- forslaget løser en del fortolkningsmæssige spørgsmål, der ofte opstår i forhold til den nuværende lov. Spørgsmålene opstår i forhold til anvendelsesområdet for de enkelte centrale bestemmelser i loven, og i forholdet mellem bestemmelserne,

- der i et vist omfang gives adgang til uden ansøgning at anvende lagerprincippet, og

- udvidelsen af undtagelser af forskellige typer af finansielle kontrakter, således at de ikke skattemæssigt behandles som finansielle kontrakter efter kursgevinstlovens regler.

Den foreslåede ændring i den skattemæssige behandling af fordringer erhvervet som vederlag i næring, efter hvilken selvstændigt erhvervsdrivende kun vil være skattepligtige af fordringens kurs på erhvervelsestidspunktet, kan dog ligningsmæssigt medføre et øget ressourceforbrug i forbindelse med værdiansættelserne af sådanne fordringer. Der er herved henset til, at det med den foreslåede ændring må forventes, at fordringshavere får en større interesse i selve kursansættelsen af fordringerne.

I 1998 forventes forslaget at medføre et øget ressourceforbrug på ca. 1/2 årsværk i Told- og Skattestyrelsen, bl.a. som følge af informationsformidlingen i forhold til regionerne, samt ændringerne i vejledninger, herunder især Ligningsvejledningen.

Forslaget forventes i 1998 at medføre et øget ressourceforbrug af en vis størrelse i regionerne som følge af bl.a. informationsformidlingen overfor kommunerne.

5. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget med tilhørende følgeforslag er i vidt omfang en videreførsel af gældende regler uden provenumæssig virkning. Herudover foreslås en række præciseringer og mindre justeringer af regelsættet, hvor provenuforskydningerne i en del tilfælde vedrører en meget begrænset kreds af skattepligtige dels er små og modsatrettede og i mange tilfælde symmetriske med hensyn til gevinster og tab. Disse ændringer skønnes under et at være nogenlunde provenuneutrale.

Forslaget om realkreditinstitutters m.v. og Danmarks Skibskreditfonds overgang til anvendelse af kursgevinstlovens almindelige regler for fremtidige udlån og valgfri overgang for eksisterende udlån tilsigter ikke i sig selv at have provenumæssige konsekvenser. Det hænger sammen med, at forslaget indebærer, at indtægter og udgifter, som efter gældende regler holdes uden for indkomstopgørelsen i medfør af balancereglen, og som efter lovforslaget skal medtages ved indkomstopgørelsen, modsvarer hinanden.

Forslaget om, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond fra og med 1998 skal opgøre kursgevinster og -tab på fondsbeholdninger efter lagerprincippet, har større provenumæssig rækkevidde. Forslaget indebærer, at de institutter, der hidtil har opgjort kursgevinster efter realisationsprincippet, skal indtægtsføre forskellen mellem anskaffelsessummen og markedsværdien ultimo 1998 af fondsbeholdningen ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1998.

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over anskaffelsessummen og markedsværdien af institutternes fondsbeholdninger ultimo 1998. De senest foreliggende oplysninger er for indkomståret 1995. Opgørelsen vil blandt andet afhænge af renteudviklingen i 1997 og 1998 samt af de kursgevinster, som institutterne realiserer i forbindelse med porteføljeomlægninger i årene 1996-1998.

I det følgende overslag er skønsmæssigt antaget, at markedsværdien af fondsbeholdningen for de institutter, som fra 1998 skal anvende lagerprincippet, ligger i størrelsesordenen 70 mia. kr., og at overgangen til lagerprincippet vil medføre en forøgelse af de skattepligtige indkomster svarende til ca. 4 pct. af fondsbeholdningens markedsværdi. Med disse antagelser bliver indkomstvirkningen i 1998 ca. 3 mia. kr.

Det udløser alt andet lige et skatteprovenu på skønsmæssigt ca. 1.000 mill. kr. for indkomståret 1998, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 135 mill. kr. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes at andrage ca. 900 mill. kr.

Engangsprovenuet i 1998 fra beskatningen af urealiserede kursgevinster, der ovenfor er anslået med baggrund i det nuværende renteniveau, vil afhænge af rente- og kursforholdene ultimo 1998, og selv beskedne renteændringer vil kunne ændre størrelsen af engangsprovenuet markant. Et yderligere rentefald vil forøge engangsprovenuet, mens en rentestigning frem til udgangen af 1998 vil reducere provenuet, eventuelt vende det til et provenutab.

Det nævnte skatteprovenu har karakter af en provenuforskydning mellem indkomstårene, da den del af provenuet, der skyldes den fremrykkede beskatning af urealiserede kursgevinster som følge af de senere års rentefald, modsvares af et mindreprovenu i 1999 og følgende år. Det skyldes, at der er tale om fremrykket beskatning af en engangsgevinst, der efter gældende regler ville være blevet beskattet efterhånden, som den eksisterende beholdning afstås eller udtrækkes. Derimod er der tale om en mere permanent fremrykning af beskatningstidspunktet - og dermed en mere varig rentegevinst - for urealiserede kursgevinster som følge af løbetidsforkortelse.

Endelig medfører den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler nogle modsatrettede provenuforskydninger. Det vurderes, at skærpelser vil være hyppigst forekommende med baggrund i kursstigninger på ejendommens gæld som følge af rentefaldet de senere år, således at forslaget skønnes at medføre et merprovenu. Der er ikke grundlag for at skønne nærmere over provenuet, der vedrører både skattepligtige personer og selskaber.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds overgang til kursgevinstlovens almindelige regler bortset fra lovforslagets § 7, stk. 2, som bl.a. er taget med efter ønske fra de pågældende institutter, er en fremtidssikring af de pågældende institutters muligheder for udvikling og tilpasning til den konkurrencemæssige situation, der ikke mindst påvirkes i forbindelse med en mulig anvendelse af den kommende euro. Overgangen fra realisationsprincippet til obligatorisk anvendelse af lagerprincippet for institutternes fondsbeholdning skønnes at medføre en forøget skattebetaling på ca. 1 mia. kr. i 1998 med den virkning, at der mistes en rentefordel, der kan anslås til 60 mill. kr. det første år (før skat) og gradvis aftagende de følgende år.

Lovforslagets undtagelser, for så vidt angår anvendelsen af de skattemæssige regler i kursgevinstloven for finansielle kontrakter på valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og valutakontrakter i forbindelse med sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, der har en tæt tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, fjerner en række hindringer for den erhvervsmæssige udøvelse, som hidtil har været en følge af de skattemæssige regler. De indskrænkninger, der i øvrigt gennemføres med hensyn til anvendelsen af de skattemæssige regler for finansielle kontrakter angående aktionæroverenskomster og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed reducerer også kursgevinstlovens eventuelle skattemæssige hindringer for gennemførelse af generationsskifte.

Lovforslaget anses i øvrigt ikke direkte for at have erhvervsøkonomiske konsekvenser ud over de administrative lettelser, der er en følge af lovens forenklinger og overskueligheden af de skattemæssige regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. EU-retlige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Efter § 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve og gevinst og tab ved frigørelse for gæld, samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1 svarer i hovedtræk til den nuværende kursgevinstlovs § 1, 1. pkt.

Der foreslås ændringer i lovens anvendelsesområde på to områder.

For det første foreslås det, at de hidtidige regler om beskatning af konvertible obligationer efter kursgevinstloven overføres til aktieavancebeskatningsloven. Reglerne for beskatning af konvertible obligationer bliver herved fuldt ud samlet under aktieavancebeskatningsloven. Beskatningen af konvertible obligationer bliver herved forenklet.

Der henvises i øvrigt til det til lovforslaget knyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven), der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

For det andet foreslås det i § 1, stk. 3, at kursgevinstlovens regler ikke skal omfatte gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører under den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller når fortjeneste beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Efter statsskatteloven opgøres gevinst og tab på ejendomme, der er anskaffet i næring, som forskellen mellem den nominelle afståelsessum og den nominelle anskaffelsessum. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste og tab medtages samtlige indtægter og udgifter vedrørende den solgte ejendom.

For kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende den faste ejendom gælder:

1. Hvis den næringsdrivende med hensyn til fast ejendom indfrier de offentlige lån i en ejendom med obligationer erhvervet til en lavere kurs end pari, skal den opnåede kursgevinst, det vil sige forskellen mellem køberkursen på indfrielsestidspunktet og pari, fradrages i ejendommens anskaffelsessum ved et salg af ejendommen.

2. Kurstab og kursgevinst ved ny- eller omprioritering i ejertiden får, i det omfang lånene overtages af køber som led i overdragelsesvilkårene, indflydelse på avanceopgørelsen, idet eventuelle kurstab tillægges anskaffelsessummen, og eventuelle kursgevinster fradrages i anskaffelsessummen.

3. Kurstab ved prioriteringen som led i opførelsen eller erhvervelsen kan henføres til ejendommens anskaffelsessum i det omfang, låneprovenuet svarer til den del af ejendommens anskaffelsessum, som ikke er berigtiget ved overdragelse af lån.

4. Endvidere kan kurstab på obligationer og pantebreve, der er erhvervet som led i afståelsen, fratrækkes i afståelsessummen.

Ved kursgevinstlovens indførelse i 1985 blev det antaget, at loven ikke fik nogen betydning for beskatning af kursgevinster og tab på fordringer og gæld i forbindelse med næringsejendomme, idet det var hensigten at opretholde de hidtil gældende regler.

Da selskaber m.v. i 1991 generelt blev skattepligtige af gevinster og tab på fordringer og gæld, blev der ikke direkte taget stilling til, om der herved skete en ændring for så vidt angår kursgevinster og kurstab vedrørende næringsejendomme.

I det omfang den generelle skattepligt for selskaber må antages også at omfatte kursgevinster og kurstab på næringsejendomme, bør det ikke hermed medføre, at selskaber beskattes efter begge regelsæt, idet statsskattelovens regler hviler på et nettoprincip.

Det vil imidlertid være i strid med almindelige principper, at reglerne for opgørelse af den skattepligtige fortjeneste og tab på næringsejendomme, skulle være forskellige for selskaber m.v. og personer.

Det foreslås derfor, at kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, der indgår i statsskattelovens avanceopgørelse, ikke er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld vedrørende næringsejendomme, der er erhvervet efter ejendommens anskaffelse, og som afstås igen inden ejendommens afståelse, dvs. gevinster og tab, der ikke indgår i statsskattelovens avanceopgørelse, vil som hidtil være omfattet af kursgevinstlovens regler.

Efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. opgøres og beskattes fortjenesten på samme måde som efter statsskattelovens regler. Kursgevinster og -tab på fordringer og gæld, der indgår i avanceopgørelsen efter lov om førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v., fritages derfor ligeledes.

Er eventuelle kursgevinster eller kurstab medtaget ved indkomtopgørelsen for tidligere år, vil der skulle reguleres herfor i avanceopgørelsen. Det vil sige, at der ved avanceopgørelsen skal ses bort fra kursgevinster og -tab, som nævnt i nr. 1-4 ovenfor, der allerede er beskattet henholdsvis fradraget.

Situationen vil eksempelvis kunne opstå, hvor den skattepligtige har medregnet gevinster eller tab, fordi ejendommen blev anset for en anlægsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en næringsejendom. Om gevinster eller tab er medregnet før indkomståret 1998 - virkningstidspunktet for de nye regler - eller senere er i denne sammenhæng uden betydning.

Er eventuelle kursgevinster eller kurstab, der er konstateret i løbet af ejertiden og som vedrører fordringer eller gæld, der er indgået i anskaffelsessummen, ikke medtaget i indkomstopgørelsen for de(t) pågældende år, fordi den skattepligtige har anset ejendommen for en næringsejendom, men hvor ejendommen efterfølgende skattemæssigt kvalificeres som en anlægsejendom, kan der eventuelt blive tale om genoptagelse efter undtagelsesbestemmelserne i skattestyrelseslovens § 35.

Det foreslås præciseret, at »begrebet« fordringer og gæld i fremmed valuta også omfatter fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, idet fordringer og gæld, der reguleres på denne måde, i praksis fungerer som fordringer og gæld i fremmed valuta. Modsat betragtes fordringer og gæld i fremmed valuta som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner. Af redaktionelle grunde er bestemmelsen herom indsat i lovforslagets § 1, stk. 2.

Lovens hidtidige anvendelsesområde, som videreføres, er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 4-6 (uddrag).

» 4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.

Loven omfatter såvel gevinst og tab, der opstår hos kreditor (fordringshaver, långiver) ved afståelse eller indfrielse af en pengefordring, som gevinst og tab, der opstår for en debitor (skyldner, låntager), der frigøres for en forpligtelse ifølge en fordring.

Ved afståelse af fordringer forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter. Reglerne gælder derfor også for fordringer, der overdrages ved f.eks. salg, bytte, gave, arveforskud eller kreditorforfølgning.

Ved frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, forældelse, gældssanering eller akkord.

En fordring anses dog ikke for afstået og en skattepligtig ikke for frigjort for en gældsforpligtelse, hvis fordringen eller gælden overdrages efter skattelovgivningens særlige successionsregler.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Det vil sige, at den skattemæssige behandling af gevinsten eller tabet ikke er afhængig af årsagen til gevinsten eller tabet.

Både fordringer og gæld i danske kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta er omfattet af reglerne i kursgevinstloven.

5. Kursgevinstlovens regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer er udtømmende. Spekulationsbeskatningen af fordringer er ophævet med virkning for salg foretaget fra og med indkomståret 1988. Herefter kan der alene statueres spekulation i tilfælde, der falder uden for kursgevinstloven.

Også reglerne om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld er udtømmende behandlet i kursgevinstloven, som dog henviser til reglerne i statsskattelovens §§ 4-6, for så vidt angår personers gæld i danske kroner, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 2.

Ikke omfattede værdipapirer

6. Kursgevinstloven har et meget bredt anvendelsesområde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at foretage en afgrænsning af de fordringer, der ikke omfattes af lovens regler.

Reglerne omfatter ikke præmieobligationer.

Reglerne gælder heller ikke for de værdipapirer, der omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at aktier, anparter, andelsbeviser og omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger ikke omfattes af reglerne i loven.

Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter til pengefordringer (finansielle kontrakter) er ikke omfattet af reglerne om fordringer og gæld. Sådanne kontrakter beskattes efter reglerne i §§ 8 C - 8 G.«

Til § 2 Forslaget svarer i hovedtræk til § 2 i den gældende kursgevinstlov.

Efter bestemmelsen skal selskaber m.v., der er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige her til landet efter selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningsloven medregne gevinster og tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at de skattepligtige selskaber m.v. alene afgrænses af reglerne om skattepligt i henhold til selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven uanset, om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

For selskaber m.v., som er fuldt skattepligtige, er der ikke sket nogen ændring ved denne ændrede formulering i forhold til den nuværende kursgevinstlov.

De gældende regler for fuldt skattepligtige selskaber m.v. kan beskrives således:

Den generelle skattepligt omfatter selskaber og fonde m.v., som er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, eller efter fondsbeskatningsloven.

Der er tale om alle juridiske personer, der er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskatteloven bortset fra andelsforeninger.

Akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige af den fulde indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, og omfattet af kursgevinstlovens generelle skattepligt. Udloddende investeringsforeninger er i modsætning hertil skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreninger omfattet af denne bestemmelse er alene skattepligtige af overskud fra erhvervsmæssig virksomhed. Betingelserne for, at en investeringsforening anses for udloddende, er angivet i ligningslovens § 16 C, stk. 1.

Den generelle skattepligt omfatter også fonde og foreninger.

Efter selskabsskattelovens § 8 opgøres den skattepligtige indkomst for selskaber m.v. efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger m.v. Kursgevinstlovens regler gælder derfor som udgangspunkt for selskaber m.v. i det omfang, gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter er omfattet af den subjektive skattepligt. Den ændrede affattelse af kursgevinstloven sammenholdt med selskabsskattelovens bestemmelser medfører ingen ændringer for andelsforeninger, der opgør deres indkomst efter de særlige regler i selskabsskattelovens §§ 14-16 A. Andelsforeningen er ikke særskilt skattepligtig af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ud over det, der følger af en forøgelse eller formindskelse af deres formue.

Kursgevinstlovens regler foreslås også anvendt på udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtig her til landet, og ikke alene udenlandske selskaber m.v., der driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, eller deltager i en erhvervsvirksomhed med et fast driftssted her i landet og har gevinst og tab på fordringer og gæld, der er tilknyttet en sådan virksomhed.

Afgrænsningen af den begrænsede skattepligt i selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven er afgørende for, om skattepligten omfatter eventuelle gevinster og tab på fordringer og gæld.

Efter de nuværende regler omfatter kursgevinstloven også gevinster og tab på fordringer og gæld, der forekommer i forbindelse med udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, når ejendommen er tilknyttet det faste driftssted.

Efter de foreslåede regler vil kursgevinstloven tillige omfatte gevinster og tab på fordringer og gæld, der i øvrigt forekommer i forbindelse med udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

I praksis vil udvidelsen af skattepligten fortrinsvis omfatte den gæld, der vedrører den faste ejendom.

Til § 3 Selskaber og fonde m.v. skal generelt medregne gevinst og tab på fordringer i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen svarer til § 2 i den nuværende kursgevinstlov.

§ 3 omfatter gevinster og tab på alle fordringer med de undtagelser, der positivt er opregnet i loven. Den generelle skattepligt for selskaber blev indført med virkning fra og med den 27. december 1990. For så vidt angår overgangsregler for selskaber, der ikke var skattepligtige af gevinster og tab på fordringer i danske kroner før dette tidspunkt, henvises til overgangsreglerne i lovforslagets § 41.

Til § 4 Forslaget svarer til § 6 B, stk. 1 og stk. 3-6, i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning.

Det er fastsat i bestemmelsen, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages.

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 56-64 indeholder en gennemgang af bestemmelsen herunder koncernbegrebet og de undtagelser, der fastholder selskabers generelle fradragsret.

» 56. Som en undtagelse fra hovedreglen om generel beskatning af gevinster og tab på fordringer hos selskaber er i § 6 B fastsat den begrænsning, at tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Dette gælder, uanset om der er tale om tab på fordringer på danske eller udenlandske koncernselskaber, og uanset om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller der er tale om et udenlandsk selskab, der er inddraget under dansk sambeskatning.

Som modstykke til begrænsningen af fradrag for tab på fordringer gælder, at debitorselskabet ikke skal medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditorselskabet efter denne bestemmelse ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives.

Reglen gælder for fordringer i danske kroner og i fremmed valuta, men gælder ikke valutakurstab, jf. nedenfor under pkt. 58. Reglen gælder som udgangspunkt for alle fordringer, herunder også fordringer modtaget som vederlag i næring. Undtagelse gøres dog for fordringer modtaget som vederlag i næring uden for sambeskatningstilfælde, se nedenfor under pkt. 63.

57. Formålet med reglen er toleddet, nemlig dels at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer, dels at hindre dobbeltfradrag i sambeskattede koncerner. Uden særreglen ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på anlægsinvesteringer ved at lade et selskab i koncernen foretage investeringen på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser anlægsinvesteringen sig at gå tabt, således at det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit efter tre års ejertid.

Er der tale om sambeskattede selskaber, og modsvares lånet af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der, hvis særreglen ikke fandtes, opnås fradrag for udgifterne to gange, dels via det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, dels via fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i et selskab.

58. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter ikke valutakursændringer. Ved anvendelse af bestemmelsen foretages en adskillelse mellem på den ene side eventuelle valutakursgevinster og -tab og på den anden side andre kursgevinster og -tab. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en børskursgevinst, er et positivt nettoresultat skattepligtigt og et negativt nettoresultat fradragsberettiget, idet valutakurstabet ikke er omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglen og dermed fradragsberettiget, samtidig med at børskursgevinsten er skattepligtig.

Er fordringens samlede resultat omvendt sammensat af en valutakursgevinst og et børskurstab, er valutakursgevinsten skattepligtig efter hovedreglen for generel beskatning hos selskaber, mens børskurstabet efter tabsfradragsbegrænsningsreglen ikke er fradragsberettiget og ikke kan modregnes i den skattepligtige valutakursgevinst.

Er fordringens samlede resultat sammensat af et valutakurstab og en delvis gældseftergivelse, er der fradragsret for valutakurstabet på den del af fordringen, som betales, mens der ikke kan fradrages noget tab på den del af fordringen, som eftergives.

Er fordringens samlede resultat sammensat af en valutakursgevinst og en delvis gældseftergivelse, er valutakursgevinsten på den del af fordringen, som betales, skattepligtig. Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på denne del af fordringen.

Eksempel 1: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 700 og er på indfrielsestidspunktet faldet til 650.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

700.000 kr. - 325.000 kr. = 375.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en ikke-fradragsberettiget gældseftergivelse og et fradragsberettiget valutakurstab. Den ikke-fradragsberettigede del af moderselskabets samlede tab opgøres uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det ikke-fradragsberettigede tab kan dermed opgøres til

(100.000 - 50.000)* 7,00 kr. = 350.000 kr.

Fradrag gives for den resterende del på 25.000 kr. af moderselskabets samlede tab.

Eksempel 2: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergiver moderselskabet 50.000 USD, mens resten tilbagebetales. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

650.000 kr. - 350.000 kr. = 300.000 kr.

Det samlede tab er sammensat af en valutakursgevinst på den del af fordringen, som tilbagebetales, og et kredittab ved gældseftergivelsen:

På den del af fordringen, som tilbagebetales, har moderselskabet en skattepligtig valutakursgevinst på

50.000* (7,00 - 6,50 kr.) = 25.000 kr.

Tabet som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 - 50.000)* 6,50 kr. = 325.000 kr.

Det samlede skattemæssige resultat er således en skattepligtig kursgevinst på 25.000 kr.

Eksempel 3: Et moderselskab udlåner 100.000 USD til et datterselskab. Lånet skal indfries til pålydende. På forfaldstidspunktet eftergives hele lånet. Kursen på USD er på stiftelsestidspunktet 650 og på indfrielsestidspunktet 700.

Moderselskabets tab som følge af gældseftergivelsen er ikke fradragsberettiget, og der sker ikke beskatning af nogen valutakursgevinst på grundlag af valutakursændringen i fordringens løbetid.

Moderselskabet har lidt et samlet tab på

650.000 kr. - 0 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab som følge af gældseftergivelsen opgøres som moderselskabets tab uden hensyn til valutakursændringer på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse:

(100.000 - 0) 6,50 kr. = 650.000 kr.

Det ikke-fradragsberettigede tab er således lig det samlede tab.

59. Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring, som f.eks. kan skyldes en hel eller delvis gældseftergivelse, kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Tilsvarende gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer m.v., idet tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

Koncernbegrebet

60. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Indflydelse, der overstiger 50 pct., kan f.eks. foreligge i forbindelse med aktionæroverenskomster. Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber m.v., hvori den pågældende aktionærkreds ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen. Tilsvarende forstås ved indirekte indflydelse stemmeret via andre selskaber, hvori den pågældende aktionærkreds råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier. Hvis et selskab har sikret et mellemværende med et andet selskab med pant i debitors aktier, anses selskaberne dermed ikke for koncernforbundne alene på grundlag af den stemmeret, som kreditor eventuelt har opnået i forbindelse med pantsætningen.

61. Koncernreglen gælder, når der på et tidspunkt i fordringens løbetid har eksisteret en koncernforbindelse mellem selskaberne. Selv om koncernforbindelsen er ophørt, gælder fradragsbegrænsningen fortsat.

Fradragsbegrænsningen gælder f.eks. for lån mellem moder-, datter- og søsterselskaber. Også andelsforeninger eller andre foreninger, herunder foreninger af selskaber, kan være koncernforbundne. Et andelsselskab og et aktieselskab er f.eks. koncernforbundne, hvis de ejes af samme moderselskab. En fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, anses for at være koncernforbundne selskaber.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § ..., stk. 3, anses som en og samme aktionær, når det skal fastlægges, om selskaber er koncernforbundne. Aktieavancebeskatningslovens § ..., stk. 3, fastlægger den kreds af personer og beherskede selskaber, hvis aktier skal medregnes i forbindelse med afgørelsen af, om en skattepligtig er omfattet af hovedaktionærbeskatningen.

Eksempler:

Det forudsættes i eksemplerne, at stemmefordelingen følger kapitalandelene.

1) Råder selskab A over 60 pct. af stemmerne i selskab B og 45 pct. af stemmerne i selskab C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er såvel A og B som A og C koncernforbundne.

2) Råder selskab A over 49 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C, og råder selskab B over 10 pct. af stemmerne i selskab C, er ingen af selskaberne koncernforbundne.

3) Råder en person X over 51 pct. af stemmerne i selskab A, og råder X's ægtefælle Y over 51 pct. af stemmerne i selskab B, er selskab A og selskab B koncernforbundne.

Undtagelser fra tabsfradragsbegrænsningen

62. Det fastslås i § 6 B, stk. 4, at tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer, f.eks. virksomhedscertifikater (commercial papers), på koncernforbundne selskaber kan fradrages, uanset at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber som udgangspunkt ikke kan fradrages. Baggrunden herfor er, at børsnoterede fordringer er rettet mod en bredere investorkreds, og at man derfor er uden for egentlige koncerninterne fordringer.

63. Ligeledes kan tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring fradrages. Dette gælder dog alene, når debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller hvis tabet opstår på en fordring, der er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt. Vederlag i næring foreligger, når fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for levering af varer, tjenesteydelser m.v. som led i fordringshaverens næringsvej.

Der er således fradragsret for tab på varedebitorer m.v., når der ikke er tale om sambeskattede selskaber.

Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag i næring. Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af vederlagsnæringsbegrebet. Det bemærkes i denne forbindelse specielt, at fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter m.v. mellem uafhængige parter inden for det pågældende forretningsområde.

For så vidt angår afgrænsningen af vederlagsnæring henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om vederlagsnæring for personer i pkt. 13.

64. Som en undtagelse til tabsfradragsbegrænsningen er det i § 6 B, stk. 5, fastsat, at selskaber m.v., som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering (pengenæringsdrivende), kan fradrage tab på koncernforbundne selskaber, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Formålet med undtagelsen er at give adgang til tabsfradrag i situationer, hvor tab på fordringer udgør tab i kreditors næringsvirksomhed (driftstab). Pengenæringsdrivende selskaber overtager i visse tilfælde som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed aktier i andre selskaber med henblik på at sikre indfrielse af udestående fordringer. Hvis en sådan aktieovertagelse indebærer, at kreditorselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, således at selskaberne anses for koncernforbundne, ville aktieovertagelsen uden undtagelsesbestemmelsen afskære kreditor fra at fradrage eventuelle efterfølgende tab på sine fordringer mod det overtagne selskab.

Undtagelsen er for det første begrænset til pengenæringsdrivende kreditorer. For det andet er det en betingelse, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Et pengenæringsdrivende selskabs eventuelle overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern er dermed ikke omfattet af undtagelsen.

For det tredje skal kreditors hensigt med selskabsovertagelsen være enten afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

For det fjerde må koncernforbindelse alene være etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed. Kravet om midlertidighed knytter sig ikke alene til fordringshaverens hensigt på selve etableringstidspunktet, men det vil tillige være en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades. For kreditorselskaber, som driver næring ved køb og salg af aktier, vil kravet om, at aktierne i debitorselskabet skal være overtaget med henblik på midlertidig drift, ikke være opfyldt, hvis aktieovertagelsen i relation til næringsbestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven anses for at være sket i anlægshensigt.

Tredje og fjerde af ovennævnte betingelser genfindes i lov om banker og sparekasser m.v., § 1 a. For pengeinstitutter vil disse betingelser i kursgevinstloven ikke kunne anses for at være opfyldt, hvis selskabsovertagelsen efter Finanstilsynets opfattelse ikke opfylder kravene i bank- og sparekasseloven. Der gælder i øvrigt efter bestemmelsen samme betingelser for pengeinstitutter og øvrige af bestemmelsen omfattede selskaber.«

Bestemmelsen i § 4, stk. 5 (den nuværende kursgevinstlovs § 6 B, stk. 5) omfatter tillige den situation, hvor det er et moderselskab eller et datterselskab til kreditorselskabet, der overtager driften af debitorselskabet.

Formuleringen af § 4, stk. 3, er foreslået ændret, således at bestemmelsen fortsat er i overensstemmelse med sit oprindelige udgangspunkt ved bestemmelsens indførelse, som beskrevet ovenfor i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 63, nemlig at fradrag for tab på koncernforbundne fordringer alene kan opnås, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Det vil sige, at tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, fremover omfattes af tabsfradragsbegrænsningen, dog kun for så vidt angår fremtidige fordringer, jf. overgangsreglen i lovforslagets § 41, stk. 3.

Definitionen af børsnoterede obligationer og fordringer, som nævnt i § 4, stk. 3, følger definitionen af børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningsloven.

Til § 5 Forslaget svarer til § 6 C i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen går ud på, at der ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I forhold til kursgevinstlovens øvrige bestemmelser er der tale om en generel tabsfradragsbegrænsningsregel.

Bestemmelsen kan således medføre, at der ikke gives fradrag for tab ved indfrielse af en fordring, som er erhvervet til en kurs over pari, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Denne bestemmelse blev indsat i kursgevinstloven ved lov nr. 1121 af 21. december 1994 og har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Til § 6 Forslaget svarer til § 5, stk. 1 i den nuværende kursgevinstlov.

Den generelle skattepligt for selskaber betyder, at selskaber m.v. med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-8, skal medregne gevinst og tab på gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til § 7 § 7, stk. 1, er en undtagelse på debitorsiden fra den generelle kursgevinstbeskatning, der går ud på, at selskaber m.v. ikke kan fradrage tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld. Regler om begrænsning af fradrag for tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld findes i § 5, stk. 3 i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen er nærmere omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 66.

» Gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld, § 5, stk. 3

66. Selskaber kan efter § 5, stk. 3, som udgangspunkt ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med denne regel tilsigtes en symmetri i den skattemæssige behandling af indekstillæg. Kursgevinster på indeksregulerede fordringer, der opfylder kravet til mindsterenten i § 7, stk. 5, er som hovedregel skattefri for personer. Som følge heraf er der ikke fradragsret for tilsvarende tab på selskabers gæld. Begrænsningen i fradragsretten er dog udformet som et nettoprincip. For selskaber, der har både gæld og fordringer, der indeksreguleres, gælder således, at tab ved indeksregulering af gæld kan fratrækkes i gevinst ved indeksregulering af fordringer efter samme indeks.«

Efter den gældende bestemmelse om gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld omfatter bestemmelsen om tabsfradragsbegrænsning såvel fordringer i danske kroner som fordringer i fremmed valuta.

Begrundelsen for denne fradragsbegrænsning var oprindeligt hensynet til symmetrien i beskatningen for at undgå, at selskabet har fradragsret for tabet, når gevinsten ikke er skattepligtig hos fordringshaveren.

Da symmetrien i beskatningen efter de nuværende regler alene har betydning for danske fordringer, der opfylder mindsterentekravet, idet kursgevinster og kurstab på andre danske fordringer og fordringer i fremmed valuta altid er skatte- eller realrenteafgiftspligtige, er den oprindelige begrundelse om værn mod skattearbitragemulighederne ikke længere tilstede i samme omfang.

Det foreslås derfor, at tabsfradragsbegrænsningen for gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld begrænses til gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente på fordringen, der modsvarer gælden, er lig med eller højere end mindsterenten - på 21/2 pct., hvis fordringen er udstedt af et af de i lovforslagets § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og ellers den mindsterente, der fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 1. Tabsfradragsbegrænsningen gælder således i forhold til alle indeksregulerede lån i danske kroner, hvor mindsterentekravet er opfyldt og ikke kun i forhold til indeksregulerede lån, hvor de underliggende obligationer er omfattet af lovforslagets § 38, stk. 3. Hermed omfattes såvel gæld, hvor indeksreguleringen sker efter et prisindeks, som gæld, hvor indeksreguleringen f.eks. sker efter et aktie- eller valutaindeks.

I forhold til den gældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 3, foreslås tabsfradragsbegrænsningen dermed begrænset til gæld i danske kroner, når renten på den fordring, der modsvarer gælden, er lig med eller over mindsterenten, mens tabsfradragsbegrænsningsreglen ikke længere vil omfatte indeksreguleret gæld i fremmed valuta og gæld i danske kroner, hvor den fordring, der modsvarer gælden ikke opfylder mindsterenten.

Det foreslås endvidere præciseret, at adgangen til at fradrage tab ved indeksregulering i gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks kun omfatter gevinster i samme indkomstår.

Tabsfradragsbegrænsningsreglen i § 7, stk. 2, angående gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs (indfrielse til overkurs), svarer til § 5, stk. 4 i den nuværende kursgevinstlov.

Overkursreglen er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 67.

» Indfrielse til overkurs, § 5, stk. 4

67. Selskaber kan som følge af reglen i § 5, stk. 4, ikke fradrage kurstab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt. En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Reglen gælder dog kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet. Om stiftelsestidspunktet henvises til pkt. 18-25. Bestemmelsen gælder i tilfælde af debitorskifte også den nye debitor. Hvis en gæld er omfattet af § 5, stk. 4, afskæres fradragsretten for ethvert tab på gælden uanset årsagen til tabet. Formålet med bestemmelsen er som hidtil at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos kreditor er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke et næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

Eksempel:

Det antages, at mindsterenten er 8 pct. p.a.

Et selskab udsteder et obligationslån til kurs 100 og tilsiger indfrielse til kurs 150.

Kurstabet på de 50 kurspoint er fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet efter reglerne som beskrevet i pkt. 29 er mindre end 8 pct. p.a. Den pålydende rente skal således opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum, der i dette tilfælde er 150.

Tabet er derimod ikke fradragsberettiget, hvis obligationens pålydende rente udregnet på samme måde er 8 pct. p.a. eller derover.

En overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt foreligger i forbindelse med et lån, hvis lånet skal tilbagebetales med et større beløb end låneprovenuet. Tilbagebetaling skal ikke nødvendigvis ske til en kurs over 100. Bestemmelsen omfatter bl.a. typiske obligationslån, hvor låneprovenuet, som følge af at obligationerne afhændes til en lavere kurs end 100, er mindre end det beløb, som skal tilbagebetales. Bestemmelsen gælder i øvrigt ikke kun gæld, som er stiftet ved lån. Gælden er således omfattet, uanset på hvilken måde den er opstået.

Fradraget begrænses kun, hvis fordringens pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lig med eller højere end mindsterenten. Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten. Der vil således f.eks. være fradragsret for kurstab ved udstedelse af uforrentede virksomhedscertifikater.

Begrænsningsreglen omfatter alene gæld i danske kroner. Heraf følger, at kurstab på gæld i fremmed valuta er fradragsberettiget uanset den pålydende rentes størrelse.«

Til § 8 Forslaget svarer for så vidt angår debitorselskaber med danske koncernforbundne kreditorer til § 6 B, stk. 2, i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen vedrører fordringer i koncernforhold. Der henvises til bemærkningerne til § 4.

Bestemmelsen er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 72 (uddrag).

» 72. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber skal efter § 6 B, stk. 2, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når det långivende selskab efter § 6 B, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Beskatning sker dog i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, gælden eftergives. Det vil sige, at der sker beskatning af den del af gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi og det beløb, hvortil gælden nedskrives. Gældseftergivelsen anses i så fald som et skattepligtigt tilskud. Vurderingen sker på samme måde som ved gældseftergivelse efter § 6 A. Det henvises derfor til pkt. 70 med en beskrivelse af denne regel.

En eventuel skattefrihed efter § 6 B, stk. 2, er uden betydning for adgangen til at fremføre skattemæssige underskud efter ligningslovens § 15.«

Efter de gældende regler finder bestemmelsen alene anvendelse, når kreditorselskabet er undergivet dansk skattepligt. Dette skyldes, at den nugældende :hbestemmelse kun finder anvendelse, når kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1. Kursgevinstloven finder alene anvendelse på selskaber (og personer), som er skattepligtige til Danmark. Et udenlandsk kreditorselskab, som ikke er skattepligtigt til Danmark, vil dermed ikke få afskåret sin fradragsret efter den gældende § 6 B, stk. 1, og derfor finder § 6 B, stk. 2, ikke anvendelse hos det danske debitorselskab.

Dette foreslås ændret således, at skattefritagelsen for debitorselskabet også gælder, når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark. Der stilles dog efter forslaget to krav:

For det første kræves det, at kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for tabet på fordringen efter reglerne for gældseftergivelser i koncernforhold i den foreslåede § 4, hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til § 4.

Det kræves for det andet, at kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet på fordringen. Reglen om, at debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er begrundet med, at der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, vil kunne fradrage et tab af den pågældende type. Debitorselskabet vil således blive beskattet af gældseftergivelsen, hvis de udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet, uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kan udnytte eller faktisk ikke udnytter fradragsretten, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i, eller fordi kreditorselskabet vælger ikke at fradrage tabet.

Sidstnævnte betingelse, hvorefter kreditorselskabet ikke må have fradragsret for tabet efter hjemlandets regler, kræves efter forslaget ikke opfyldt, når kreditorselskabet er sambeskattet med debitorselskabet. Ved sambeskatning skal kreditorselskabets indkomst indgå i sambeskatningsindkomsten opgjort efter danske regler. Det vil sige, at kreditorselskabet ved denne indkomstopgørelse ikke kan fradrage tabet som følge af reglen i den forslåede § 4. På den baggrund anses det ikke for rimeligt, at debitorselskabets gevinst skal indgå ved indkomstopgørelsen og dermed i sambeskatningsindkomsten, fordi kreditorselskabet måtte have fradragsret for tabet efter hjemlandets regler.

Skattefritagelsen for debitor er i lighed med de regler, som gælder, når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, begrænset dels til det ikke-fradragsberettigede tab hos kreditor og dels således, at skattefriheden ikke gælder i det omfang, gælden nedsættes til et beløb, der ligger under fordringens kursværdi.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de i det til lovforslaget tilknyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven) foreslåede ændringer af ligningslovens § 15, stk. 2 og 5, hvorefter reglerne om, at der ikke sker underskudsbegrænsning hos debitorselskaber ved gældseftergivelser m.v. i det omfang, kreditor ikke har fradragsret for tabet efter reglerne om gældseftergivelser i koncernforhold, udvides til også at gælde tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk selskab.

Til § 9 Det foreslås, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond for fremtidige udlån skal medregne gevinst og tab ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstlovens almindelige regler. Det vil sige, at de særlige regler i den nuværende kursgevinstlovs § 8 A for den skattemæssige behandling af institutternes gevinst og tab på visse udlån ophæves, for så vidt angår fremtidige udlån.

Uden indførelse af en særlig undtagelse fra tabsfradragsbegrænsningsreglen i lovforslagets § 7, stk. 2, vil ophævelsen af de særlige regler i § 8 A dog medføre, at institutterne vil blive udsat for en asymmetrisk beskatning, uanset at der er symmetri i betalingerne. At der er symmetri i betalingerne hænger sammen med, at de pågældende institutters udlånsvirksomhed er reguleret af eller de facto opfylder et såkaldt balanceprincip.

Det foreslås derfor, at tabsfradragsbegrænsningsreglen i lovforslagets § 7, stk. 2, hvorefter der ikke er fradragsret for kurstab på blåstemplede kroneobligationer, ikke skal finde anvendelse i forhold til realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond. Undtagelsen fra tabsfradragsbegrænsningsreglen er således begrundet i, at de pågældende institutter m.v. fungerer under et balanceprincip.

For de realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, er fradragsretten for tab på obligationerne betinget af, at de i deres udlånsvirksomhed opfylder det balanceprincip, der er defineret i realkreditlovens § 49. For filialer af udenlandske kreditinstitutter er der kun fradragsret for tab på obligationerne, for så vidt de i deres udlånsvirksomhed opfylder et balanceprincip, der yder nogenlunde samme sikkerhed, som balanceprincippet efter realkreditlovens § 49, jf. realkreditlovens § 3, stk. 1, nr. 2. For de øvrige institutter er det et krav, at de hver især udøver deres udlånsvirksomhed inden for de rammer (herunder det balanceprincip), der er udstukket af de respektive tilsynsmyndigheder (Dansk Landbrugs Realkreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark) eller at der de facto er og altid har været balance mellem låntagers betalinger til långiver og långivers betalinger til obligationsejerne (Danmarks Skibskreditfond).

Danmarks Skibskreditfond har efter § 5, stk. 4, 3. pkt. i den nuværende kursgevinstlov fradragsret for tab på obligationer, der er udstedt til finansiering af lån i fremmed valuta, der er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 104 af 28. februar 1996, hvorved den dels er gjort permanent, dels er gjort uafhængig af rentestøtteordningen. Rentestøtteordningen forventes at falde bort, når en ny OECD-aftale om etablering af normale konkurrencevilkår i skibsbygningsindustrien er ratificeret af alle parter. Den seneste lovændring er endnu ikke trådt i kraft, idet i-krafttrædelsen afventer en verserende notifikation i EU i medfør af EF-traktatens artikel 93, stk. 3 om statsstøtte.

Da det foreslås, at alle realkreditinstitutter mv. samt Danmarks Skibskreditfond, og dermed alle institutter, hvis udlånsvirksomhed er reguleret af eller de facto opfylder et balanceprincip, skal været undtaget fra tabsfradragsbegrænsningsreglen, er der imidlertid ikke længere behov for denne specifikke særregel for Danmarks Skibskreditfonds udlånsvirksomhed i fremmed valuta finansieret ved udstedelse af obligationer i danske kroner.

Det foreslås, at adgangen til at fradrage kurstab på gæld i danske kroner skal omfatte institutternes gæld generelt, dvs. at ikke kun gæld, der relaterer sig til udlånsvirksomheden, som f.eks obligationer udstedt til finansiering af udlån, men at også anden gæld, som f.eks egne obligationer, der indgår i fondsbeholdningen, er omfattet.

Til § 10 Bestemmelsen svarer til § 8 A i den nuværende kursgevinstlov.

Det foreslås, at reglerne i § 8 A videreføres, for så vidt angår gamle lån og de dertil svarende obligationer, dvs. lån, der er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999, jf overgangsreglen i lovforslagets § 41, stk. 9.

De særlige regler i § 8 A for realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 94-105.

» Generelle bemærkninger

94. Med virkning fra indkomståret 1987 blev der indført indkomstskattepligt for realkreditinstitutter og visse andre kreditinstitutter. Institutterne blev derved omfattet af kursgevinstlovens dagældende regler om næringsskattepligtige selskaber m.v.

Gennemførelsen af den generelle skattepligt for selskabers gevinst og tab på fordringer og gæld ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 indebærer ingen ændring af realkreditinstitutternes skattepligt, da de som nævnt allerede efter de tidligere regler var generelt skattepligtige.

Omfattede institutter

95. Reglerne i § 8 A gælder for institutter, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, samt for realkreditaktieselskaber.

Omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, er institutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, og som ikke er aktieselskaber, foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2 (foreninger, som tidligere har været realkreditinstitutter, og som i forbindelse med en omdannelse af realkreditinstituttet til aktieselskab har modtaget aktierne i dette selskab), Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond.

Realkreditinstitutternes virksomhed og kursgevinstloven

96. Institutternes virksomhed kan deles i to dele. Den ene del angår institutternes egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde etc. Denne del er uden videre omfattet af den generelle skattepligt efter kursgevinstloven.

Den anden del angår institutternes vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling. Den skattemæssige behandling af størstedelen af denne virksomhed reguleres særskilt i kursgevinstloven. De særlige regler er begrundet i, at realkreditinstitutternes obligationslån typisk udstedes i overensstemmelse med det såkaldte balanceprincip. Ifølge den tidligere gældende lov om realkreditinstitutter skulle der være nøje overensstemmelse mellem et realkreditlån og de obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Balanceprincippet indebærer for det første, at der er overensstemmelse mellem det modtagne pantebrevs hovedstol og de udstedte obligationers pålydende værdi, og for det andet at der er balance mellem låntagers betalinger til realkreditinstituttet og realkreditinstituttets betalinger til obligationsejerne. Dermed vil der være overensstemmelse mellem instituttets kursgevinst på det modtagne pantebrev og instituttets kurstab på de udstedte obligationer.

Efter kursgevinstlovens almindelige regler ville realkreditinstituttet blive beskattet af kursgevinsten på pantebrevet, men ville ikke have fradragsret for det tilsvarende kurstab på obligationerne, hvis disse er blåstemplede. Den manglende fradragsret følger af bestemmelsen i § 5, stk. 4, der afskærer debitors fradragsret i tilfælde, hvor kursgevinster vil være skattefri hos private obligationskøbere.

For at undgå denne utilsigtede beskatning af kursgevinster på pantebrevene uden samtidig fradragsret for de tilsvarende kurstab på obligationerne, som kursgevinstlovens almindelige regler ville føre til, er størstedelen af realkreditinstitutternes nuværende udlånsvirksomhed efter § 8 A fritaget for kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Fritagelsen indførtes ved lov nr. 281 af 13. maj 1987 og fik virkning fra 1987, dvs. samtidig med at institutterne blev indkomstskattepligtige.

97. Det hidtidige balanceprincip er ved lov nr. 841 af 15. december 1989 (realkreditloven) blevet afløst af et generelt balanceprincip, der ikke indebærer krav om sammenhæng mellem det enkelte lån og nogle bestemte obligationer, der er udstedt til finansiering af lånet. Kravet til balance vedrører nu forholdet mellem de samlede indbetalinger fra låntagerne og instituttets samlede pligtige udbetalinger til obligationsejerne.

Der har derfor som udgangspunkt ikke længere været grundlag for at opretholde særlige friholdelsesregler vedrørende institutternes fremtidige virksomhed. Da institutterne imidlertid antages fortsat at ville yde en del af deres lån på samme måde som hidtidige obligationslån, der opfylder det tidligere gældende balanceprincip, friholdes institutterne fra beskatning i forbindelse med sådanne obligationslån eller lån på grundlag af andre værdipapirer.

I forbindelse med ændringen af realkreditloven justeredes kursgevinstloven, idet § 8 A bl.a. kom til at omfatte udtrykkelige bestemmelser om særlige typer af lån, jf. § 8 A, stk. 1, nr. 2-4. De justerede bestemmelser fik virkning fra og med indkomståret 1990.

98. Ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev mindsterentereglen ophævet for fordringer i fremmed valuta, og § 5, stk. 4, om manglende fradragsret for kurstab ved indfrielse til overkurs blev derfor ændret således, at bestemmelsen ikke længere omfatter gæld i fremmed valuta. Dermed bortfaldt grundlaget for at opretholde den særlige regel om obligationslån i § 8 A, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår fremmed valuta. Ved lovændringen i 1991 foretoges yderligere en præcisering af § 8 A, stk. 1, nr. 1; bestemmelsen har virkning for lån og værdipapirer, der stiftes henholdsvis udstedes i indkomståret 1990 eller senere.

Udlånsvirksomhed omfattet af § 8 A

99. Bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 1, omfatter herefter alene lån, hvor balanceprincippet er opfyldt. De nævnte lån omfattes, uanset om långivningen sker på grundlag af obligationer eller andre værdipapirer.

Kriterierne for, om et udlån og finansieringen heraf er omfattet af bestemmelsen, vil være, at der er tale om et lån i danske kroner, at lånet udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og at instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår svarer til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer. I forbindelse med sidstnævnte betingelse ses dog bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og dertil hørende udtrækninger. I den praktiske afvikling af realkreditinstitutternes udlån og finansiering heraf er der i visse tilfælde tale om afvigende forfaldsterminer, eksempelvis således at udtrækning af obligationer umiddelbart efter indkomstårets afslutning modsvarer afdrag på lån inden indkomstårets afslutning. Tilsvarende kan der eksempelvis ske ekstraordinære indfrielser af lån umiddelbart inden indkomstårets afslutning, mens realkreditinstituttets opkøb eller udtrækning af de dertil hørende værdipapirer først finder sted efter indkomstårets afslutning.

Sådanne mindre tidsmæssige afvigelser, der typisk er af op til nogle måneders varighed, indebærer ikke en tilsidesættelse af den gamle realkreditlovs balanceprincip, og lånene omfattes af kursgevinstlovens § 8 A. Bestemmelsen omfatter således både lån, som er udstedt i overensstemmelse med det tidligere gældende balanceprincip, og lån og værdipapirer, hvor instituttets kursgevinst og kurstab som følge af de nævnte forhold ikke modsvarer hinanden inden for det enkelte indkomstår.

For perfekt matchende obligationslån, det vil sige lån, hvor hovedstole, rentesatser, forfaldsterminer m.v. er sammenfaldende, er kursgevinst og kurstab lige store og opgøres derfor ikke.

Fritagelsen efter § 8 A, stk. 1, nr. 1, omfatter alene obligationslån m.v. i danske kroner. Gevinst og tab på obligationslån i fremmed valuta behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Kontantlån er ikke omfattet af § 8 A, stk. 1, nr. 1.

100. § 8 A, stk. 1, nr. 2, omfatter indekslån og indeksobligationer udstedt i forbindelse hermed. Realkreditinstitutternes indekslån kan alene ydes som kontantlån. Et kontantlån er kendetegnet ved, at låntagers hovedstol ifølge pantebrevet svarer til provenuet, dvs. kursværdien af de udstedte obligationer. Derfor opnår instituttet ikke nogen kursgevinst på pantebrevet. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling svarer til den betaling, som instituttet skal betale til obligationsejerne, dels i form af rente, dels i form af en kursgevinst i forbindelse med udtrækning af obligationer til pari. Det betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt svarer til det kurstab, som instituttet lider over for obligationsejerne. Bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 2, indebærer, at gevinst og tab på indekslån og indeksobligationer holdes uden for opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst. Institutterne beskattes endvidere ikke af den del af renteindtægterne, der medgår til at amortisere kurstabet på obligationerne, jf. § 8 A, stk. 2.

101. § 8 A, stk. 1, nr. 3, indebærer, at institutterne fortsat friholdes for beskatning af kurstab og kursgevinster på lån og obligationer, der allerede er ydet henholdsvis udstedt i overensstemmelse med balanceprincippet i den tidligere lov om realkreditinstitutter. Der er tale om lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter. For allerede ydede kontantlån fritages institutterne for beskatning af den del af renteindtægterne, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, jf. § 8 A, stk. 2. Fremtidige kontantlån er derimod ikke omfattet af § 8 A.

102. I henhold til § 8 A, stk. 1, nr. 4, gælder friholdelsen fra kursgevinstlovens almindelige regler også lån til yngre jordbrugere, som Dansk Landbrugs Realkreditfond efter lov nr. 150 af 17. april 1985 har ydet som kontantlån. Det samme gælder for de lån, som er eller bliver optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond til finansiering af K-lån (kurssikrede lån), idet det allerede på tidspunktet for K-lånets optagelse er gjort til en betingelse, at refinansieringen skal ske ved optagelse af kontantlån. Den del af institutternes renteindtægt på kontantlånspantebreve, der amortiserer kurstabet på de udstedte obligationer, beskattes ikke, jf. § 8 A, stk. 2.

103. § 8 A, stk. 1, nr. 2-4, omfatter principielt lån og obligationer i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

104. Ved § 8 A, stk. 1, nr. 5, er endvidere gevinster og tab på såkaldte henstandslån, kollegielån samt lån ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri undtaget fra kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. Der er tale om udlån med lempelige rente- og afdragsvilkår, som realkreditinstitutterne i perioden sidst i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne ved særligt lovgrundlag ydede til kriseramte landbrugere og kriseramt byggeri. Lånene er ydet, før realkreditinstitutterne ved gennemførelsen af fondsbeskatningsloven blev skattepligtige fra og med indkomståret 1987.

105. Fritagelsen i § 8 A gælder ikke for gevinst og tab på pantebreve, der er nævnt i § 8 A, stk. 1, i det omfang, gevinst og tab skyldes debitors manglende betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed, jf. § 8 A, stk. 3. Realkreditinstitutterne kan derfor fradrage tab på fordringer i forbindelse med, at de overtager ejendommen på f.eks. tvangsauktion. Opgørelsen af gevinst og tab finder sted ved engagementets slutning, således at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved indkomstopgørelsen.«

Den gældende kursgevinstlovs § 8 A omfatter i princippet også Dansk Eksportfinansieringsfond, i og med at fonden er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b. Da Dansk Eksportfinansieringsfond imidlertid ikke yder lån baseret på obligationsudstedelse og dermed ikke har udlån, der kan falde ind under reglerne i § 8 A, er Dansk Eksportfinansieringsfond ikke medtaget i § 10.

Efter den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 1, nr. 6, er kontantlån i danske kroner, der er baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år undtaget fra kursgevinstlovens almindelige regler. § 8 A, stk. 1, nr. 6 har virkning for kontantlån, der udbetales den 27. juni 1993 eller senere.

Den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 1, nr. 7, omfatter kontantlån, der ikke omfattes af § 8 A, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen i § 8 A, stk. 1, nr. 7, blev indsat ved lov nr. 423 af 25. juni 1993, og har virkning for kontantlån, der er udbetalt den 27. juni 1993 eller senere, jf. lov nr. 1117 af 22. december 1993, når lånet er ydet inden 1. januar 1996. Betingelsen om at lånet skal være ydet inden 1. januar 1996 er ophævet ved lov nr. 430 af 14. juni 1995, hvorved kontantlånsordningen er blevet permanent.

Denne senere ændring af § 8 A, stk. 1, nr. 7, har betydet, at der ikke længere er behov for at opretholde et selvstændigt nr. 6. Ved lovforslaget er nr. 6 og 7 derfor slået sammen.

Realkreditinstitutterne er efter den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 2, fritaget for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at medregne den del af rentebetalingerne fra låntagere med kontantlån, som medgår til amortisation af det ikke fradragsberettigede kurstab, som institutterne får ved salg af de underliggende obligationer. Bestemmelsen omfatter kontantlån, der er omfattet af den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7. Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 100-103, der er gengivet ovenfor.

Realkreditinstitutterne kan ikke fradrage den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebreve, der er ydet på basis af obligationer til overkurs, jf. den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 3. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 430 af 14. juni 1995 i forbindelse med den permanente indførelse af kontantlån på baggrund af, at det med virkning fra den 1. juli 1995 blev muligt for realkreditinstitutterne at udstede kontantlån, der er baseret på obligationer over pari.

Ved den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 4, omfatter fritagelsen i § 8 A, stk. 1 og 2, samt fradragsbegrænsningen i § 8 A, stk. 3, også realkreditobligationer og andre værdipapirer, der er udstedt i forbindelse med indgåelse af kursaftaler, når lånet ydes i henhold til kursaftalen. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1994. Det foreslås, at bestemmelsen ikke kun skal omfatte den situation, hvor der ved kursaftalens udløb ydes et lån, men også hvor der er tale om refinansiering af lån.

Den nuværende kursgevinstlovs § 8 A, stk. 5 er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 105, der er gengivet ovenfor. Bestemmelsen gælder alene for det pågældende realkreditinstituts egne pantebreve, der er omfattet af § 8 A, stk. 1. Ved lovforslaget er bestemmelsen omformuleret, således at ordlyden er i bedre overensstemmelse med den måde, bestemmelsen har været administreret på i praksis. Der er ikke med den ændrede formulering tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Bestemmelsen gælder fortsat alene det pågældende instituts egne pantebreve, der er omfattet af § 10, stk. 1. Såfremt et realkreditinstitut f.eks i forbindelse med en tvangsauktion, overtager lån i andre realkreditinstitutter, vil lånet være omfattet af lovforslagets § 9.

Til § 11 Ved lovforslagets § 11 fastsættes, at realkreditinstitutters m.v. og Danmarks Skibskreditfonds opkøb af egne obligationer ikke skal betragtes som konfusion, dvs. bortfald af gælden som følge af sammenfald af debitor og kreditor. Det er dog en forudsætning, at obligationerne ikke annulleres efter opkøbet.

Såfremt de pågældende institutters opkøb af egne obligationer behandles som konfusion, vil et eventuelt videresalg fra instittuttet til trediemand være ensbetydende med en stiftelse af fordringen (obligationen) på ny. Heri ligger, at obligationens pålydende rente skal opfylde mindsterentekravet på videresalgstidspunktet, hvis den (fortsat) skal være blåstemplet. Er mindsterenten steget siden den oprindelige udstedelse, så den pålydende rente er under mindsterenten på videresalgstidspunktet, vil konsekvensen derfor blive, at obligationen i stedet bliver sortstemplet. Havde obligationen hele tiden været i cirkulation mellem andre end det udstedende institut, ville den derimod vedblive med at være blåstemplet.

Ved ikke at behandle institutternes opkøb af egne obligationer som konfusion opnås således en hensigtsmæssig ligestilling med den situation, hvor obligationerne er ude i cirkulation helt frem til, de bliver udtrukket.

Til § 12 Forslaget svarer i hovedtræk til § 1 i den nuværende kursgevinstlov.

Kredsen af skattepligtige personer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler, er personer, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Kredsen af skattepligtige dødsboer, der er omfattet af kursgevinstlovens regler, er dødsboer, der er omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at de skattepligtige personer og dødsboer alene afgrænses efter reglerne om skattepligt i henhold til kildeskatteloven og dødsboskatteloven uanset, om der er tale om fuld eller begrænset skattepligt.

For personer og dødsboer, der er fuldt skattepligtige her til landet, indebærer bestemmelsen ingen ændringer i forhold til den nuværende kursgevinstlov.

Kursgevinstlovens regler foreslås dog også anvendt på udenlandske personer og dødsboer, der er begrænset skattepligtige her til landet, og ikke kun udenlandske personer og dødsboer, der driver virksomhed ved fast driftssted her i landet og har gevinst og tab på fordringer og gæld, der knytter sig til sådan virksomhed.

Afgrænsningen af, om gevinst og tab på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens regler kan gøres til genstand for beskatning, afgøres således alene af kildeskattelovens og dødsboskattelovens bestemmelser.

Efter de nuværende regler for begrænset skattepligt kan gevinster og tab på fordringer og gæld også forekomme i forbindelse med udenlandske personer og dødsboer, der ejer fast ejendom her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e.

Bestemmelsen vil i praksis betyde, at begrænset skattepligtige personer og dødsboer eksempelvis vil være skattepligtige af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån med pant i fast ejendom beliggende her i landet.

Til § 13 Bestemmelsen i § 13 svarer til § 3 i den nuværende kursgevinstlov.

Der tilsigtes ingen ændringer i reglerne om næringsbeskatning af gevinst og tab på fordringer.

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 9-14 indeholder en redegørelse for afgrænsningen mellem pengenæring og vederlagsnæring.

» Næringsbeskatning

9. Reglerne om næringsbeskatning af gevinst og tab på fordringer findes i §§ 3 og 4. Der sondres mellem pengenæring (herunder handelsnæring og finansieringsvirksomhed) (§ 3) og vederlagsnæring (§ 4). Efter § 3 medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er tale om pengenæring. Efter § 4 medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis fordringen er erhvervet som vederlag i næring. Gevinst og tab medregnes i næringstilfælde ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk.3.

Pengenæring § 3

10. At være næringsskattepligtig efter § 3 af kursgevinster og kurstab på fordringer betyder, at en skattepligtig som udgangspunkt skal medtage kursgevinster og kurstab på alle sine pengefordringer, der er omfattet af § 1, ved indkomstopgørelsen.

§ 3 indeholder en videreførelse og præcisering af næringsbeskatningen, som forud for kursgevinstloven skete på grundlag af statsskattelovens §§ 4-6. I bestemmelsen opregnes den persongruppe og de dødsboer, som er skattepligtige af kursgevinster og har fradragsret for kurstab på alle fordringer, som er omfattet af § 1. Det er således en betingelse for skattepligten, at personen er vekselerer eller bankier eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

I § 3 fastslås endvidere, at der er en formodning for, at alle de pågældende personers og dødsboers fordringer et omfattet af skattepligten. Det fastslås imidlertid også, at ikke nødvendigvis alle fordringer, som den skattepligtige har erhvervet, er omfattet af skattepligten, idet der er mulighed for at godtgøre, at enkelte fordringer falder uden for næringsskattepligten. Muligheden for at godtgøre dette står åben både for den skattepligtige og for skattemyndighederne. Falder en fordring uden for næringsskattepligten, er den omfattet af mindsterentereglen i § 7, medmindre den er erhvervet for lånte midler, jf. § 7 A.

Handelsnæring

11. Hvorvidt en skattepligtig, der ikke er vekselerer eller bankier, må anses for at udøve næring ved køb eller salg af fordringer, beror på, om den skattepligtige har det som sin hele eller delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er tale om personer, der handler med værdipapirer for egen regning eller formidler sådanne handler som mægler. Det karakteristiske for sådan virksomhed er, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det karakteristiske for porteføljepleje er, at værdipapirer købes til og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker gennem f.eks. pengeinstitutter, og hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den praksis, der er udviklet på grundlag af statsskatteloven, være vejledende.

Finansieringsvirksomhed

12. Ved finansieringsvirksomhed forstås, at den skattepligtige som sin hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer i form af afbetalingskontrakter. Det gælder, hvad enten de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses over for den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for finansieringsnæring.

Vejledende for denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold:

a) Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere udformning af vilkårene.

b) Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for, at der er tale om anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle gældsbreve, afbetalingskontrakter, atypiske pantebreve og lignende kan derimod indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes af næringsbegrebet.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for skatteydere, der disponerer på markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det drejer sig på den ene side om den gruppe, det nok virker aktivt, men dog stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed, der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973, s. 472 H (Quant-Hansen) var der tale om en skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentligste del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4-10 år, der for nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1973 B, s. 309. Den anden højesteretsdom er UfR 1975, s. 552 H (Hyldahl), hvor en købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I Højesterets dom anføres: »Indstævntes . . . dispositioner over sin kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for hvilke der direkte til indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve eller andre gældsbeviser, og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter og hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det overvejende antal tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem regnskabsårene . . . har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da også været noget større end renteindtægten. Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være formueforøgelse . . ., men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, a, at være skattepligtig indkomst.« Dommen er kommenteret af A. Blom-Andersen i UfR 1976 B, s. 237.

Vederlagsnæring

13. § 4 omhandler de tilfælde, hvor fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag, dvs. fordringen er erhvervet som vederlag for varer, tjenesteydelser m.v. Den skattemæssige behandling af gevinster og tab på sådanne fordringer er ikke ændret ved kursgevinstlovens gennemførelse. Kursgevinster og tab på sådanne fordringer skal derfor som tidligere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Med hensyn til renter gælder reglerne i ligningslovens §§ 5 A-C.

Som eksempel på vederlagsnæring kan nævnes situationen, hvor en håndværksmester, der som delvist vederlag for et opført hus modtager et sælgerpantebrev. Efterfølgende kursgevinst eller kurstab skal da medregnes ved indkomstopgørelsen. En forhandler, der sælger varer på kredit, vil tilsvarende få fradrag for tab på sin fordring på købesummen, hvis køberen ikke betaler.

Det fastslås i § 4, at gevinster og tab på børsnoterede obligationer, der er modtaget som skattepligtigt vederlag, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Børsnoterede obligationer er i stedet omfattet af mindsterentereglen i § 7.

Afsmitning

14. Ved bedømmelsen af en eventuel skattepligt af kursgevinster og kurstab kan det få betydning, fra hvem den skattepligtige har erhvervet pengefordringen. Det er her tale om den såkaldte afsmitning. Afsmitning kan opstå, hvor der er tale om interessefællesskab mellem juridiske og fysiske personer eller mellem flere fysiske personer. En aktionær og dennes selskab er to selvstændige skattesubjekter, men hvis selskabet har erhvervet en fordring som vederlag i næring, vil aktionæren som udgangspunkt blive beskattet efter næringsreglerne, jf. pkt. 13, hvis fordringen overdrages fra selskab til aktionær. Aktionæren kan ligeledes blive beskattet efter næringsreglerne, hvis selskabet er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer eller ved finansiering, jf. pkt. 11 og 12. Det forhold, at kursgevinster generelt er skattepligtige hos selskaber, medfører derimod ikke, at aktionæren vil blive beskattet efter næringsreglerne ved enhver fordring, som måtte blive overdraget fra selskab til aktionær.

Afsmitningsbetragtningen er f.eks. kommet til udtryk i højesteretsdommen UfR 1985, s. 1072 H. Der er ikke med kursgevinstloven tilsigtet nogen ændring af denne praksis.'

Til § 14 Forslaget svarer til § 7 i den nuværende kursgevinstlov. Beregningen af mindsterenten, jf. § 7, stk. 3-5, i den nuværende kursgevinstlov er af redaktionelle grunde placeret i lovforslagets kapitel 7 sammen med andre generelle regler. Beregningsreglerne er indsat i lovforslagets § 38.

Mindsterenteordningens indhold og funktion er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 15-28 og 34-37.

» Mindsterenteordningen

15. Efter § 7 er det et krav, at fordringer, som er omfattet af § 1, mindst skal forrentes med en pålydende rente, som ligger tæt på markedsrenten, for at kursgevinsten på fordringen er skattefri for kreditor. Denne rentesats, som kaldes mindsterenten, udregnes på grundlag af markedsrenten efter retningslinier, som er omtalt nedenfor i pkt. 29.

Reglerne i § 7 gælder for pengefordringer i danske kroner. For pengefordringer i fremmed valuta gælder reglerne i § 6. Disse regler, der er fælles for personer og selskaber, er beskrevet i pkt. 73 ff. Reglerne om mindsterenten har ved ændringen af kursgevinstloven i juni 1991 fået et mere begrænset anvendelsesområde, idet selskaber dermed er blevet omfattet af de regler, der tidligere alene gjaldt for pengenæringsdrivende selskaber.

Mindsterenteordningen har herefter generelt set alene betydning for personer og dødsboer. Hvis renten på en fordring opfylder mindsterentekravet, er kursgevinsten på fordringen skattefri for personer, medmindre der foreligger næring, eller fordringen er omfattet af § 7 A om fordringer, som erhverves for lånte midler. Kurstab på fordringen kan ikke fradrages.

Opfylder fordringen ikke kravet til mindsterenten, skal hele kursgevinsten beskattes, mens der på den anden side ikke er fradrag for kurstab på fordringen.

Kursgevinsten beskattes, uanset om fordringen afstås eller indfries helt eller delvis.

Afgørende for, om en fordring opfylder kravet til mindsterenten, er, om fordringens pålydende rente opfylder kravet til mindsterenten på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen (stiftelsestidspunktet). Er dette tilfældet, bliver kursgevinsten skattefri efter mindsterentebestemmelsen for kreditor og for en senere erhverver af fordringen.

Beskatning efter § 7 omfatter således kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er lavere end mindsterenten.

Fordringens rente behøver dermed kun at opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet, for at en kursgevinst kan være skattefri. Det er derimod uden betydning, hvorledes renteudviklingen bliver på et senere tidspunkt.

Blåstemplede fordringer

16. Hvis kravet til mindsterenten er opfyldt på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt blåstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattefri for kreditor, medmindre der foreligger næring eller erhvervelse for lånte midler. Det er således uden betydning, om fordringens rente ikke opfylder kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en blåstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som blåstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattefri for den nye kreditor uden for næringstilfælde og lånefinansieret erhvervelse. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har opnået status som blåstemplet fordring, bevares denne status.

Sortstemplede fordringer

17. Hvis fordringen ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet, bliver fordringen en såkaldt sortstemplet fordring. Det betyder, at kursgevinsten til enhver tid er skattepligtig hos kreditor. Det er således uden betydning, om fordringens rente kommer til at opfylde kravet til mindsterenten på et senere tidspunkt. Omsættes en sortstemplet fordring på et sådant senere tidspunkt, bevarer fordringen den oprindelige status som sortstemplet, og kursgevinsten vil følgelig også være skattepligtig hos den nye kreditor. Det kan derfor fastslås, at når fordringen ved udstedelsen har fået status som sortstemplet, bevares denne status.

Stiftelsestidspunktet

18. Som nævnt ovenfor er det afgørende for pengefordringens status som blåstemplet eller som sortstemplet, hvilken pålydende rente pengefordringen bærer på stiftelsestidspunktet. Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvad stiftelsestidspunktet er for forskellige fordringstyper.

Den mest typiske pengefordring er den børsnoterede obligation. Der kan her være tale om statsobligationer, statsgældsbeviser, realkreditobligationer og andre obligationer.

Statsobligationer og statsgældsbeviser

19. Ved statsobligationer og statsgældsbeviser er stiftelsestidspunktet det tidspunkt, hvor Nationalbanken køber obligationerne af Finansministeriet.

Realkreditobligationer

20. Ved almindelige realkreditlån er der tale om to skyldforhold. Det ene skyldforhold opstår mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder et pantebrev til realkreditinstituttet for det lån, der optages i realkreditinstituttet. Det andet skyldforhold opstår mellem realkreditinstituttet og de personer, der køber de obligationer, som realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til låntager. Obligationskøberne bliver herved kreditorer. Ved afgørelsen af, om obligationerne er blå- eller sortstemplede, anses tidspunktet for skyldners (dvs. realkreditinstituttets) påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i Værdipapircentralen.

Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan fremrykkes i to situationer:

Anmodning om udbetaling

21. Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan være fremrykket til det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet modtager en underskrevet anmodning om udbetaling af et tilbudt lån. Det forudsætter dog, at realkreditinstituttet senest samtidig med modtagelsen af udbetalingsanmodningen har modtaget et tinglyst pantebrev uden betydende retsanmærkninger eller modtaget sædvanlig garanti for et sådant pantebrev. Endelig er det en forudsætning, at lånets udbetaling finder sted i umiddelbar tilknytning hertil.

Kurskontrakter

22. Tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen kan også være fremrykket, når der er indgået en kurskontrakt mellem låntager og et pengeinstitut eller lignende.

Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig over for låntager til at afregne en obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten. Herved påtager realkreditinstituttet sig at levere det aftalte antal obligationer, når betingelserne for låneudbetalingen er opfyldt.

Når der indgås en kurskontrakt, bliver tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen anset for at være det tidspunkt, hvor realkreditinstituttet bekræfter kurskontrakten. Denne fremrykkelse af tidspunktet for skyldners påtagelse af forpligtelsen ved hjælp af en kurskontrakt får betydning ved ændring af mindsterenten. Ved en forhøjelse af mindsterenten vil obligationer, der udstedes efter forhøjelsestidspunktet, blive sortstemplede, hvis obligationernes pålydende rente er mindre end mindsterenten, Men hvis der inden forhøjelsestidspunktet er indgået en kurskontrakt, vil de obligationer, der skal udstedes til opfyldelse af kurskontrakten, kunne udstedes som blåstemplede også efter en forhøjelse af mindsterenten. Til opfyldelse af allerede indgåede kurskontrakter kan realkreditinstitutterne altså også efter en forhøjelse af mindsterenten sælge obligationer som blåstemplede, selv om de pågældende obligationer ikke opfylder det nye mindsterentekrav.

Kurskontrakten mellem pengeinstituttet og låntageren kan ophæves, hvis låntageren ikke har mulighed for at gennemføre kontrakten som aftalt, eller andre forhold bevirker, at kontrakten ikke gennemføres inden for den fastsatte frist. I så fald opgøres forskellen mellem obligationernes værdi til dagskurs og den aftalte terminskurs. Hvis kursniveauet er steget fra kurskontraktens indgåelse til opgørelsestidspunktet, skal låntageren betale kursdifferencen til pengeinstituttet. Denne difference kan ikke fradrages, da låntagende, ikke-næringsdrivende personers salg og køb af obligationer på termin i forbindelse med kurssikring ved optagelse og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån ikke er en finansiel kontrakt, der er omfattet af § 8 C. Der henvises herom til pkt. 133.

Hvis en kurskontrakt forlænges, betragtes dette som indgåelse af en ny aftale. Det betyder, at mindsterenten på fornyelsestidspunktet skal være opfyldt, hvis fordringshaver skal undgå kursgevinstbeskatning.

Efter henstilling fra ressortministerierne har realkreditinstitutterne accepteret at stoppe udstedelsen af nye obligationer i en serie, som efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten.

23. Som følge af reglerne i kursgevinstloven kan der opstå vanskeligheder i forbindelse med ændringer af mindsterenten.

Vanskelighederne kan opstå, hvis der er afgivet et lånetilbud, der efter en forhøjelse af mindsterenten ikke længere opfylder kravet til mindsterenten. I et sådant tilfælde vil det være nødvendigt at afgive et nyt lånetilbud. Er et pantebrev på grundlag af et sådant lånetilbud allerede indleveret til tinglysning, vil en ændring i pantebrevets nominelle rentesats som følge af en ændring af mindsterenten føre til dobbeltekspedition ved tinglysningen. Også i forbindelse med en nedsættelse af mindsterenten kan der opstå vanskeligheder, hvis lånetilbuddet har en pålydende rente på mere end 2 procentpoint over den nye mindsterente, idet en eventuel overkurs da skal beskattes efter § 5, stk. 5, jf. pkt. 46 ff. Til imødegåelse af de vanskeligheder, der således kan opstå ved skift i mindsterenten, vil låntager ofte stå sig ved at indgå en kurskontrakt med et pengeinstitut eller lignende og lade realkreditinstituttet bekræfte aftalen. Derved er det muligt at tage hensyn til en ændring i mindsterenten, uden at de på aftaletidspunktet forudsatte betingelser bliver ændret.

Det bemærkes, at kurskontrakter for ikke-pengenæringsdrivende personer udtrykkeligt er undtaget fra beskatning efter reglerne i §§ 8 C-8 G om finansielle kontrakter, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 3. Herom henvises til pkt. 133.

Andre fordringer

24. Ved andre obligationer end realkreditobligationer er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen det tidspunkt, hvor obligationerne overføres til Værdipapircentralen.

Ved et pantebrev, som en låntager udsteder til et realkreditinstitut i forbindelse med optagelse af et obligationslån, anses tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen at være det tidspunkt, hvor instituttet udsteder obligationerne, dvs. overfører obligationerne til låntagers eller en obligationskøbers konto i Værdipapircentralen. Dette tidspunkt for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen kan dog være fremrykket dels i forbindelse med en skriftlig anmodning om udbetaling af et tilbudt lån og dels i forbindelse med en indgået kurskontrakt. Der henvises herom til pkt. 21-22.

Ved andre pantebreve, gældsbreve, købekontrakter og andre fordringer er det datoen for indgåelsen af aftalen, der er tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen. Specielt for sælgerpantebreve vil det ofte være indgåelsen af selve ejendomshandelen (slutsedlens dato), der er tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen.

Debitorskifte

25. Der indgås ofte aftaler om, at en debitor skal fritages for sin gældsforpligtelse mod, at en anden sættes i debitors sted som ny debitor. Kreditors udsigt til at få fyldestgørelse og dermed fordringens værdi er i høj grad afhængig af debitors evne og vilje til at præstere den skyldige ydelse. Hovedreglen om debitorskifte er derfor, at debitor ikke uden kreditors samtykke kan sætte en anden i sit sted som ny debitor. Kreditors samtykke forekommer i praksis på to måder, enten således at kreditor godkender, at en bestemt person i overensstemmelse med sin aftale med den hidtidige debitor nu indtræder i hans sted som debitor eller således, at kreditor i aftalen med den oprindelige debitor giver et generelt samtykke til, at debitor i fremtiden under visse betingelser overfører sine forpligtelser til en anden.

Debitorskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor, anses ikke som påtagelse af en ny forpligtelse. Det gælder f.eks. for sædvanlige realkreditlån, hvor debitorskifte sker rutinemæssigt. Ved sådant debitorskifte er det tidspunkt, hvor den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsterenten er opfyldt.

Som eksempel på, at der ved debitorskifte vil være tale om en ny forpligtelse, kan nævnes et privat pantebrev, der bestemmer, at restgælden forfalder ved ejerskifte, men hvor pantebrevet alligevel fortsætter med en ny debitor.

Mindsterentekravet, pålydende rente

26. Ved afgørelsen af, om en fordring på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet, vil det ikke altid være nok at se på fordringens pålydende rente. Fordringens rente skal gøres op i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, således at den pålydende rente svarer til den virkelige forrentning i forhold til den højeste tilsagte indfrielsessum, jf. § 7, stk. 1, sidste pkt.

Eksempel:

Det antages, at mindsterenten er 8 pct.

En fordring udstedes med et pålydende på 100 kr. og en rente på 12 pct. Det er aftalt, at debitor skal tilbagebetale 160 kr. Kravet efter § 7, stk. 1, er, at den pålydende rente på 12 pct. gøres op i forhold til den tilsagte indfrielsessum på 160 kr. Herved fås, at den pålydende rente reelt er 12/160 = 7,5 pct. Da mindsterentekravet i eksemplet er 8 pct., opfylder fordringens pålydende rente på 7,5 pct. ikke mindsterentekravet.

27. Fordringens rente skal basere sig på mindst en årlig rentetilskrivning. Hvis den månedlige rente er f.eks. 1 pct., og hvis denne rente tilskrives restgælden hver måned, vil fordringens pålydende rente i kursgevinstlovens forstand blive anset for at være 12 pct.

Hvis der er tale om en rente på f.eks. 20 pct. med tilskrivning kun hvert andet år, skal renten omregnes, så den svarer til en rente med årlig tilskrivning. Det vil i dette tilfælde svare til en pålydende rente på 9,54 pct. p.a. (helårlig, efterbetalt rente).

28. Selv om en pengefordring på udstedelsestidspunktet ikke opfylder kravet til mindsterenten, er det en forudsætning for beskatning af en kursgevinst, at der faktisk kan konstateres en kursgevinst. Det ses ofte i familieforhold, at forældre yder et rentefrit eller lavt forrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst, og der vil derfor almindeligvis ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven.

Dette udelukker dog ikke, at man i gensidigt bebyrdende kontraktforhold mellem nærtbeslægtede, f.eks. ved salg af fast ejendom, statuerer kursgevinst, hvis der som led i købesummens berigtigelse udstedes et rentefrit eller lavtforrentet gælds- eller pantebrev. Sælgeren af ejendommen vil blive beskattet af kursgevinster i forhold til fordringens kursværdi på udstedelsestidspunktet, medmindre det kan godtgøres, at den faktiske anskaffelseskurs er højere.

- - -

Variabelt forrentede fordringer

34. For variabelt forrentede fordringer finder reglerne i § 7, stk. 1-5, også anvendelse. At reglerne i § 7, stk. 1-5, gælder for variabelt forrentede fordringer, betyder, at fordringen på stiftelsestidspunktet skal have en pålydende rente, der opfylder kravet til mindsterenten. Derudover er der nogle specielle betingelser i § 7, stk. 6. På stiftelsestidspunktet skal fordringens rente opgjort i forhold til den tilsagte indfrielsessum opfylde kravet til mindsterenten, for at kursgevinsten er skattefri hos kreditor. Efter udstedelsen er skattefriheden for kursgevinsten betinget af, at vilkårene for renteændringer og opsigelse er udformet således, at kursen på fordringen ikke på grund af disse forhold kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Hvorvidt kursen på fordringen vil afvige væsentligt fra indfrielseskursen, beror på en konkret vurdering. Det vil bl.a. være afgørende, efter hvilket kriterium den pålydende rente varierer. Hvis den pålydende rente f.eks. varierer i takt med udviklingen i markedsrenten på tilsvarende fast forrentede fordringer og i øvrigt har en høj grad af sikkerhed samt en relativt begrænset forsinkelse i tilpasningen, vil kursen på fordringen gennem løbetiden være nær indfrielseskursen.

35. Betingelserne ovenfor vil som udgangspunkt gælde for alle variabelt forrentede stats- og realkreditobligationer. Disse obligationer vil uden videre kunne opfylde kravet om, at kursen ikke afviger væsentligt fra indfrielseskursen.

Et problem kan opstå med fordringer, der udstedes løbende. På udstedelsestidspunktet og indtil det tidspunkt, hvor der skal fastsættes en ny pålydende rente, og i øvrigt i hver enkelt rentetermin vil obligationerne blive udstedt med samme pålydende rente. I perioder med kraftig rentestigning kan der derfor opstå den situation, at udstedelsestidspunktets mindsterente for fast forrentede fordringer ikke er opfyldt, fordi den pålydende rente først ændres på et lidt senere tidspunkt. Dette problem vil kun kunne opstå i kortere perioder ad gangen, idet den pålydende rente ændres med en forsinkelse, der med de nuværende låntyper udgør 3 mdr.

Stats- og realkreditobligationer, der reguleres på denne måde, må anses at opfylde mindsterentekravet.

Pantebreve og gældsbreve med en tilsvarende regulering må også anses at opfylde kravet til mindsterenten.

Det skal nævnes, at en fordring, hvis kurs alene på grund af manglende sikkerhed ligger under pari, kan anses for at opfylde betingelsen om ikke at afvige væsentligt fra indfrielseskursen, hvis de nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt.

Knæklån

36. Fordringer, for hvilke der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes ofte knæklån. Ved disse fordringer skal den forud aftalte rentesats for alle perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten skattepligtig.

Udbyttegivende gældsbreve

37. Ved udbyttegivende gældsbreve opnår kreditor ret til en rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af virksomhedens indtjening. De udbyttegivende gældsbreve er også omfattet af kursgevinstloven. For at sådanne gældsbreve kan anses for at opfylde mindsterentekravet, skal den til enhver tid gældende rente opfylde mindsterentekravet på stiftelsestidspunktet.

Dette krav kan opfyldes ved i gældsbrevet at fastsætte en minimumsrente, det svarer til mindsterenten på udstedelsestidspunktet.«

Som nævnt i pkt. 25 i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 anses et debitorskifte, som kræver kreditors godkendelse, for at være stiftelse af en ny forpligtelse, mens debitorskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og debitor, ikke anses for påtagelse af en ny forpligtelse. Som et eksempel på sidstnævnte situation nævnes debitorskifte på realkreditlån. Praksis vedrørende realkreditlån har imidlertid ændret sig. Hvor hovedreglen tidligere var, at realkreditinstitutterne ikke foretog en individuel kreditvurdering af den nye debitor, er hovedreglen i dag, at realkreditinstitutterne foretager en kreditvurdering i hvert enkelt tilfælde, og at godkendelsen af debitorskiftet sker på dette grundlag.

Da det fortsat bør være sådan, at debitorskifte på realkreditlån ikke skal anses for påtagelse af en ny forpligtelse med deraf følge nye krav til opfyldelse af mindsterenten, foreslås det i § 14, stk. 3, udtrykkeligt fastsat, at overtagelse af realkreditlån ikke betragtes som påtagelse af en ny forpligtelse.

Endvidere foreslås det, at det udtrykkelig nævnes i bestemmelsen, at tab på andre fordringer end fordringer i pengenæring, ikke er fradragsberettiget. Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 15, der er gengivet ovenfor.

Til § 15 Forslaget svarer til § 7 A i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at beskatte personers kursgevinster på fordringer, som erhverves for lånte midler.

Bestemmelsen har alene virkning for blåstemplede fordringer i danske kroner hos fysiske personer, da kursgevinster i andre tilfælde er skattepligtige efter lovens øvrige bestemmelser.

Formålet med bestemmelsen er at hindre arrangementer (såvel organiserede som individuelle), som udnytter den forskellige skattemæssige behandling af renteudgifter på lån og kursgevinster på blåstemplede fordringer. Bestemmelsen tilsigter at hindre arrangementer, hvor blåstemplede fordringer erhverves for lånte midler med den virkning, at den skattepligtige opnår en fradragsberettiget nettorenteudgift og en delvis skattefri kursgevinst. Arrangementer af denne type giver typisk et negativt resultat før skat, men et positivt resultat efter skat ved beskatning efter mindsterentebestemmelsen.

Bestemmelsens indhold og praksis er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 39-40.

» 39. Afgørelsen af, om fordringer er erhvervet for lånte midler, sker efter to afgrænsningskriterier, jf. § 7 A, stk. 2. For det første anses lånefinansieret erhvervelse at foreligge, hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis et obligationskøb og låneoptagelse sker gennem samme formidler eller udbyder, og obligationerne måske lægges til sikkerhed for lånet.

Erhvervelse for lånte midler anses for det andet at foreligge i tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Om der foreligger et åbenbart misforhold, må bero på en konkret vurdering af lånets størrelse på baggrund af den skattepligtiges økonomiske forhold i øvrigt.

40. § 7 A, stk. 3, indeholder to betingelser for beskatning efter særbestemmelsen, som vil undtage en række situationer, hvor personer uden skattemæssig begrundelse eller fordel erhverver obligationer for lånte midler.

Beskatning efter § 7 A finder for det første ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at de udgifter vedrørende lånet, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kun overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne med et forholdsvis uvæsentligt beløb. De fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet vil typisk bestå af renter og provisioner samt for realkreditlåns vedkommende tillige af bidrag til realkreditinstituttet. Ved opgørelsen af skattepligtige indtægter af fordringerne medregnes ikke kursgevinster, som alene er skattepligtige efter § 7 A.

I tilfælde, hvor en skattepligtig optager et almindeligt obligationslån i et realkreditinstitut og beholder obligationerne, overstiger de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet kun de skattepligtige indtægter af obligationerne med bidraget til realkreditinstituttet. Bidraget er af uvæsentligt omfang set i forhold til den skattepligtige renteindtægt af obligationerne, og situationen vil derfor ikke være omfattet af beskatning efter særbestemmelsen.

Beskatning efter § 7 A finder for det andet ikke sted, hvis den skattepligtige godtgør, at lånet og fordringerne under et giver negativt resultat efter skat selv ved beskatning efter mindsterentereglen. Ved denne resultatopgørelse medregnes også provision, stempelafgift og andre udgifter, som ikke er fradragsberettigede.

Der sker således ikke beskatning efter særbestemmelsen, hvis en skattepligtig optager et kontantlån baseret på blåstemplede obligationer og opkøber de underliggende obligationer, hvor personens nettoudgift til rente og bidrag overstiger nettoafkastet af obligationerne, således at det samlede resultat er negativt selv efter beskatning efter mindsterentebestemmelsen. Bedømmelsen af, i hvilket omfang de fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne, og om lånet og fordringerne giver negativt resultat efter skat, foretages for den skattepligtiges samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode. Det er således f.eks. uden betydning, om renteudgift og renteindtægt falder i hvert sit indkomstår, så renteudgiften i første indkomstår overstiger renteindtægten væsentligt.«

Efter de nuværende regler kan beskatning imod den skattepligtiges påstand kun gennemføres, såfremt Ligningsrådet som den øverste ligningsmyndighed tiltræder det, jf. § 7 A, stk. 4 i den nuværende kursgevinstlov. Reglen har sin baggrund i, at § 7 A oprindeligt var midlertidig og er indsat med det formål at sikre en ensartet praktisering af bestemmelsen.

I og med at bestemmelsen har været gældende siden 1992 og dermed har haft en vis tid at fungere i, og bestemmelsen ikke længere er midlertidig - den blev gjort permanent i 1993 - er begrundelsen for Ligningsrådets inddragelse for så vidt ikke længere til stede. Det foreslås derfor, at kravet om Ligningsrådets tiltrædelse ophæves. Konsekvensen er, at spørgsmålet vil indgå i det almindelige ligningssystem. Det vil sige, at en skattepligtig, der ikke måtte være enig i den kommunale skattemyndigheds afgørelse om beskatning efter bestemmelsen, kan påklage afgørelsen i sædvanlig instansrækkefølge (skatteankenævn, Landsskatteretten, domstolene).

Til § 16 Bestemmelsen omfatter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, når fordringen ikke er pengenæring.

Forslaget svarer, for så vidt angår fordringer, til § 6 i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen indeholder reglerne om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld i fremmed valuta følger af lovforslagets § 23.

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 73-75 og 77-78 (uddrag) omtaler den nuværende bestemmelse.

» 73. Reglerne i § 6 omhandler den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Bestemmelserne er som hovedregel ens for alle skattepligtige og gælder således for alle .........., erhvervsdrivende og private personer.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som fordringer og gæld i fremmed valuta.

Fordringer, der alternativt lyder på en fremmed valuta og på danske kroner efter fordringshaverens valg, anses for fordringer i fremmed valuta.

ECU anses som fremmed valuta.

Eurokroneobligationer (obligationer, der lyder på danske kroner, men som udstedes i udlandet) er fordringer i danske kroner og omfattes ikke af § 6.

74. Der stilles ingen krav om, at fordringen eller gælden skal have en erhvervsmæssig tilknytning. Det er derfor underordnet, hvilket formål låntagningen har haft.

Fordringens pålydende rente har ingen betydning for beskatningen. Kursgevinster på fordringer er derfor skattepligtige uanset rentens størrelse, og der er fradragsret for kurstab på lån i fremmed valuta, også når indfrielsen skal ske til overkurs i forhold til værdien på udstedelsestidspunktet.

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

75. Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Af administrative grunde er der imidlertid i § 6, stk. 1, 2. pkt., indført en såkaldt »bagatelgrænse«, der betyder, at kun gevinster eller tab af en vis størrelse (800 kr. i 1987-niveau), udløser beskatning eller fradragsret.

- - -

77. Indeksfordringer i fremmed valuta beskattes på samme måde som andre fordringer i fremmed valuta. Der er således fuld beskatning af og fuld fradragsret for gevinst og tab ved indeksregulering . . .'

Det skal bemærkes, at også den kommende euro vil være at anse for fremmed valuta.

Ved indførelsen af den generelle skattepligt af gevinster og tab på fordringer og gæld for personer, blev der indført en bagatelgrænse på 800 kr. for alle fordringer og gæld, der ikke er pengenæring.

Bagatelgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20, og udgør for 1994, 1995, 1996 og 1997 henholdsvis 1.000 kr., 1.000 kr., 1.100 kr. og 1.100 kr.

Denne bagatelgrænse blev indført af administrative grunde for, at personer med minimale gevinster og tab på fremmed valuta for eksempel i forbindelse med deres kreditkort skulle være undtaget fra beskatningen efter kursgevinstloven.

Da bagatelgrænsen er fastsat af administrative og praktiske grunde, foreslås det, at mindstegrænsen for gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta fastlåses til 1.000 kr.

Til § 17 Da kursgevinstloven er udtømmende for den skattemæssige behandling af fordringer og gæld samtidig med, at det foreslås, at begrebet vederlagsnæring ophæves, vil der heller ikke være adgang til at fratrække tab på sådanne fordringer efter forslaget, medmindre der indføres særlige undtagelser.

Det foreslås for det første, at der skal være adgang til at fratrække tab på fordringer, som er erhvervet som vederlag i næring. Det gælder således fordringer, der er erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Sådanne fordringer er beskattet ved erhvervelsen efter statsskattelovens § 4.

Det er ikke hensigten ved ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet i kursgevinstloven at fjerne fradragsretten for det tab, der knytter sig til en sådan fordring, der har erhvervsmæssig karakter.

Det foreslås endvidere, at der skal være adgang til at fratrække tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden.

Dette svarer til de gældende regler i kursgevinstlovens § 4, der blev præciseret ved en ændring af kursgevinstloven ved lov nr. 440 af 1. juni 1994.

Formålet med denne præcisering var at sikre fradragsret for tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger i forbindelse med tab på fordringer, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed, men hvor der ikke er tale om vederlagsnæring. Det praktiske eksempel på en sådan fordring er kautionistens regresfordring.

Det foreslås, at fradraget skal foretages efter statsskattelovens regler. Det indebærer, at tabene kan fratrækkes efter realisationsprincippet. I det til lovforslaget knyttede lovforslag om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer i anledning af lovrevision af kursgevinstloven), foreslås, at personer skal kunne fradrage tabet i den personlige indkomst.

Til § 18 Forslaget svarer til § 6 C i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen går ud på, at der ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis den modsvarende renteindtægt eller kursgevinst på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 5.

Til § 19 Forslaget svarer til § 5, stk. 2 i den nuværende kursgevinstlov.

Denne bestemmelse er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 43 og 44.

» 43. Anvendelsesområdet for § 5 er gevinst og tab, som en debitor realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for debitor vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet, imens tab på gæld f.eks. kan opstå, ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb.

Den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på gæld er, for så vidt angår gæld i danske kroner, reguleret i § 5, stk. 2, der som hovedregel henviser til statsskattelovens §§ 4-6. Personer omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6 af kursgevinstlovens § 5, stk. 4-5, og § 6 A.

44. Statsskattelovens §§ 4-5 indeholder hjemlen for beskatning af kursgevinst som en debitor f.eks. opnår ved, at gælden indfries til underkurs. Hjemlen til fradrag for et kurstab, der f.eks. skyldes en kursstigning, findes i statsskattelovens § 6.

Udgangspunktet i disse bestemmelser er, at kursgevinst og kurstab på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis låntagningen/indfrielsen sker som led i næring, eller hvis der ved låntagningen/indfrielsen kan siges at være realiseret en spekulationsgevinst eller et spekulationstab. Uden for nærings- og spekulationstilfælde anses udgifterne som et formuetab, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre kurstabet har en klar karakter af omkostning. Kurstabet kan i så fald anses som en driftsudgift, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a.

Udgangspunktet, at kursgevinst på gæld ikke påvirker den skattepligtige indkomst, gælder også i den situation, hvor låntageren f.eks. opkøber obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, med henblik på indfrielse af en obligationsgæld.«

§ 19, stk. 2 svarer til den foreslåede affattelse af § 7, stk. 1, der gælder for selskaber. Det foreslås, at der skal ske samme begrænsning af fradragsretten for tab på indeksering af hovedstol eller restgæld på lån. Bestemmelsen skal gælde for næringsdrivende personer i samme omfang, som den gælder for selskaber.

Forslagets § 19, stk. 3 svarer til § 5, stk. 4 i den nuværende kursgevinstlov om indfrielse til overkurs.

Reglen er beskrevet i bemærkningerne til § 7, hvortil der henvises.

Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 45 indeholder i øvrigt følgende om reglen:

» Begrænsning i fradragsretten for pengenæringsdrivende, § 5, stk. 4

45. I tilfælde, hvor der efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6 kan blive tale om beskatning af kursbevægelser på gældssiden, gælder begrænsningsreglen i § 5, stk. 4, for næringsdrivende, der er omfattet af § 3. Pengenæringsdrivende kan herefter ikke fradrage tab på gæld, hvis indfrielsen skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet, og forpligtelsens pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten. Reglen gælder kun for gæld i danske kroner.«

Til § 20 Forslaget svarer til § 5, stk. 2 i den nuværende kursgevinstlov.

Der henvises til bemærkningerne til § 19.

Til § 21 Beskatning af kursgevinst ved frigørelse for gældsforpligtelser omfatter ikke alene de situationer, hvor der sker indfrielse ved betaling, men også når gælden bortfalder eller nedsættes ved en gældseftergivelse.

Bortfald af gælden kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald af debitor og kreditor.

En sådan kursgevinst ved bortfald eller eftergivelse af gæld er skattepligtig, når bortfaldet, gældsnedskrivningen eller gældseftergivelsen indebærer en fordel for debitor. Nedsættes fordringen ved gældseftergivelsen til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, har debitor opnået en økonomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig. Tilsvarende vil debitor ved bortfald af en fordring, der på tidspunktet for bortfaldet har en værdi for kreditor, have opnået en økomisk begunstigelse, der som udgangspunkt er skattepligtig for debitor.

Når gælden er stiftet som led i næring, er en sådan gældseftergivelse allerede omfattet af lovforslagets § 19.

For eftergivelse af anden gæld end gæld, som nævnt i lovforslagets § 19, overføres de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, til den foreslåede bestemmelse.

Efter den hidtil gældende kursgevinstlov har eftergivelse af gæld været reguleret med udgangspunkt i kursgevinstlovens § 5, stk. 2, der som udgangspunkt henviser til statsskattelovens §§ 4-6. Anden gæld omfattes foruden af bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4-6, af kursgevinstlovens særlige bestemmelser i § 5, stk. 4-8 og § 6. I det omfang en skyldner opnår en gevinst på gæld som følge af en tvangsakkord, en frivillig akkord eller gældssanering, indgår gevinsten dog ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst i henhold til kursgevinstlovens § 6 A, der i dette lovforslag er overført til § 24.

Det foreslås, at der heller ikke længere på dette område henvises til statsskatteloven i lovforslaget til kursgevinstloven, således at kursgevinstloven direkte indeholder reglerne om beskatning ved eftergivelse af gæld. Bestemmelsen indeholder herved den hjemmel, der hidtil har fulgt af kursgevinstlovens § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

For så vidt angår eftergivelse m.v., der ikke er omfattet af reglerne i lovforslagets § 24 om eftergivelse af gæld ved tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering, kan den hidtidige praksis efter statsskattelovens §§ 4-6 fortsat anvendes som udgangspunkt for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig gevinst.

Til § 22 Forslaget svarer til § 5, stk. 5-8, i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen i § 22, stk. 1, omfatter stiftelse til overkurs (overkursreglen).

Overkursreglen omfatter alene skattepligtige personer.

Reglen beskrives i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 46-50 (uddrag).

» Overkursreglen i § 5, stk. 5

46. Anvendelsesområdet for § 5, stk. 5, er gæld, der stiftes på sådanne vilkår, at gældens værdi på stiftelsestidspunktet overstiger det beløb, som gælden skal indfries til. Det vil typisk sige, at der optages et lån med en rente over markedsrenten, hvor låntager til gengæld skal indfri gælden med et mindre beløb end det, der er lånt. Hvis dette er tilfældet, skal der ske beskatning af den gevinst, som låntager opnår ved optagelsen af lånet. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken pålydende rente fordringen har, og uanset om den er udstedt i danske kroner eller i fremmed valuta.

Det afgørende er, om kursværdien på stiftelsestidspunktet er højere end indfrielseskursen.

Kursværdien af pantebreve, gældsbreve o.l. må tage udgangspunkt i den kurs, som fordringen kan forventes at ville indbringe ved salg på det frie marked. Kursen må således ansættes efter et skøn ud fra en vurdering af rentefod, løbetid, sikkerhed og vilkårene i øvrigt. En fordring med en rentefod tæt på markedsrenten, kort løbetid og en høj grad af sikkerhed vil have en kurs nær pari. § 5, stk. 5, vil ikke finde anvendelse, alene fordi fordringen er forrentet med en høj rente. Hvis sikkerheden er tvivlsom, vil kursen således blive påvirket i nedadgående retning.

Det må i øvrigt antages, at lån, der kan opsiges af låntageren med sædvanligt varsel (3 eller 6 mdr.) til indfrielse til pari, ikke kan have en kursværdi over pari.

Kursværdiansættelsen af sædvanlige sælgerpantebreve kan finde sted ved anvendelse af det eksisterende tabelmateriale for kontantomregning, som i forvejen anvendes ved afståelse af fast ejendom. Told- og Skattestyrelsen offentliggør dette tabelmateriale i »TOLDSKAT Nyt« hvert kvartal. Kurser på traditionelle sælgerpantebreve, der fastsættes med udgangspunkt heri, og som er under 100, vil ikke blive anfægtet af ligningsmyndighederne. Det tabelmateriale, der er offentliggjort senest 14 dage før fordringens stiftelsestidspunkt, skal anvendes.

Eventuelt kan en kursværdi beregnet af et vekselererfirma eller pengeinstitut benyttes.

- - -

47. Låntager beskattes af forskellen mellem lånebeløbet og indfrielsesbeløbet. Beskatningen sker på det tidspunkt, hvor lånet optages. Ved lån i fremmed valuta udregnes kursgevinsten efter valutakursen på det tidspunkt, hvor lånet optages. Efterfølgende ændringer i værdien bl.a. som følge af valutakurssvingninger skal medregnes efter de almindelige regler for gevinst og tab på gæld.

48. Reglen i § 5, stk. 5, gælder for ikke-næringsskattepligtige personer m.v., uanset at disse ikke i øvrigt er skattepligtige af kursgevinster på gæld.

For personer, der i øvrigt medregner gevinst og tab på gæld ved indkomstopgørelsen, betyder § 5, stk. 5, 1. pkt., alene, at beskatningen af overkursgevinsten rykkes frem i forhold til opgørelsen efter de almindelige principper i § 8.

49. Låntageren er skattepligtig af forskellen mellem det beløb, hvormed gælden skal indfries, og kursværdien på stiftelsestidspunktet. Opgørelsesreglen i § 8 finder ikke anvendelse.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor låntageren påtager sig forpligtelsen.

Ved pantebreve, gældsbreve og afbetalingskontrakter anses tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen for det tidspunkt, hvor skylderklæringen er afgivet og overgivet til långiver. Det vil kunne være datoen for låntagerens underskrift på dokumentet. Ved sælgerpantebreve vil det ofte være slutsedlens dato, fordi pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen.

Skattepligten indtræder på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, selv om gevinsten først i realiteten indtjenes i forbindelse med lånets afvikling. Den indtræder endvidere kun, såfremt gælden stiftes på sådanne vilkår, at låntageren skal tilbagebetale et mindre beløb end det beløb, der er lånt. Der indtræder derfor ikke skattepligt i de tilfælde, hvor låntageren på grund af ændringer i rente- og dermed kursniveau har kunnet opkøbe fordringen eller indfri den til en lavere kurs end ved udbetalingen.

Lån udstedt af realkreditinstitutter m.v.

50. Der er fastsat en særlig undtagelse til reglen i § 5, stk. 5, 1. pkt. Undtagelsen gælder låntagers gevinst på fordringer, der er udstedt til et realkreditinstitut m.v. med en pålydende rente, der på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procentpoint over mindsterenten.

Denne undtagelse betyder, at overkursreglen ikke finder anvendelse på kursgevinster, der skyldes, at den pålydende rente ligger i intervallet mellem mindsterenten og 2 procentpoint derover.

Undtagelsen gælder for lån udstedt af de institutter, der er nævnt i § 7, stk. 5, 1. pkt. Det er institutter omfattet af begrebet danske realkreditinstitutter, der dækker over de institutter, der efter realkreditloven er godkendt til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, BRF-Kredit, Totalkredit, Industriens Realkreditfond Erhvervsfinansiering og Industriens Realkreditfond Industrifinansiering. Særreglen gælder desuden for Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Det er forholdene på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, der er afgørende for, om undtagelsen finder anvendelse.'

Overkursreglen er senest ændret ved lov nr. 236 af 6. april 1995 om ændring af kursgevinstloven (Omgåelse af overkursreglen).

Bestemmelsen blev ændret således, at en debitors overtagelse af en forpligtelse (et overkurslån), der oprindeligt er stiftet på de vilkår, som er beskrevet ovenfor, betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse.

Ændringen skyldtes de omgåelsesmuligheder der lå i, at en debitors overtagelse ikke tidligere blev betragtet som stiftelse af en ny forpligtelse.

Virkningen er, at beskatningen af gevinst på sådanne lån blev udvidet til at omfatte lån, der videreoverdrages til en person, når lånet oprindeligt er stiftet til overkurs, uanset om stifteren eller den tidligere debitor er blevet beskattet af overkursen.

Bestemmelsen har virkning fra den 1. februar 1995. Forpligtelser, der er stiftet som overkurslån, som personer har overtaget før den 1. februar 1995, skal beskattes den 1. februar 1995 af den overkurs, der kan opgøres på det pågældende tidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis hele gevinsten er blevet beskattet ved stiftelsen efter de hidtidige regler.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 36, stk. 2, at forpligtelser stiftet til overkurs før skattepligtens indtræden, skal beskattes ved skattepligtens indtræden, som om forpligtelsen er stiftet eller overtaget på dette tidspunkt. Der henvises til bemærkningerne til § 36.

Ved brev af 20. december 1985 fra Boligministeriet til Realkreditrådet har Boligministeriet henstillet til realkreditinstitutterne, at der ikke ydes obligationslån på basis af obligationer, hvis kurs på tilbudstidspunktet (låneeffektueringstidspunktet, dersom lånet ikke er baseret på afgivet lånetilbud) overstiger pari - den såkaldte pariregel.

Det foreslås, at denne henstilling suppleret med et krav om, at lånetilbudet højst må være 6 måneder gammelt, indarbejdes i selve kursgevinstloven, som en undtagelse til hovedreglen i § 22, stk. 1, 1. pkt. Indarbejdelsen af pairreglen betyder, at der ikke længere er behov for at opretholde den nuværende »plus 2«- regel i kursgevinstlovens § 5, stk. 5, sidste pkt.

Knæklån:

Ved samme lovændring (lov nr. 236 af 6. april 1995), blev reglen i § 22, stk. 2 om beskatning af gevinst ved frigørelse for en gæld, der er stiftet på sådanne vilkår, at rentesatsen er forskellig i lånets løbetid, indført.

Bestemmelsen omfatter alene skattepligtige personer.

Bestemmelsen er indført for at undgå omgåelse af overkursreglen ved at stifte et lån med forskellige rentesatser for adskilte perioder over lånets løbetid.

Ved stiftelsen af fordringer med varierende rentesatser, hvor debitor har adgang til at frigøre sig for forpligtelser til den til enhver tid gældende markedskurs, kan debitor i realiteten opnå en kursgevinst ved frigørelsen på samme måde som ved stiftelse af gæld til overkurs.

Beskatningen af kursgevinster ved frigørelse af forpligtelsen i henhold til denne bestemmelse skal ske på realisationstidspunktet efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Bestemmelsen har virkning for knæklån, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere.

Kontantlån:

§ 22, stk. 3 og 4 vedrører beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån. Reglerne blev indført ved lov nr. 429 af 14. juli 1995.

Bestemmelsen omfatter alene skattepligtige personer.

Beskatningen omfatter alle kursgevinster, der opnås ved at indfri et kontantlån helt eller delvis før det ordinære indfrielsestidspunkt. Gevinsten beskattes som kapitalindkomst. Der er ikke fradrag for eventuelle kurstab ved sådanne indfrielser.

I forhold til de nuværende regler foreslås det dog, at beskatningen ikke omfatter indfrielser, der sker efter krav fra realkreditinstituttet. Som eksempler på situationer, hvor sådanne tvungne indfrielser kan komme på tale, kan nævnes:

- Ved et forhåndslåns overgang til endeligt lån konstateres det, at ejendommens værdi ikke er så stor, som forudsat ved forhåndslånets bevilling.

- Ejendommen har skiftet status, således at den i realkreditmæssig henseende skal henføres til en ny ejendomskategori inden 2 år efter lånets udbetaling.

- En lånsøger har afgivet urigtige oplysninger i låneansøgningen, hvilket først konstateres efter lånets udbetaling.

- Efter at et lån er udbetalt konstateres det, at det er ulovligt i henhold til realkreditlovens bestemmelser.

Beskatningen omfatter endvidere ikke indfrielser, der sker som led i ejerskifte af den pågældende ejendom. Ved ejerskifte er der adgang til for sælgeren og køberen at indfri et kontantlån fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsestidspunktet uden skattemæssige konsekvenser. Det foreslås præciceret, at sælger har adgang til en indfrielse inden for det pågældende tidsrum uden skattemæssige konsekvenser og at køber tilsvarende har adgang til en indfrielse inden for det pågældende tidsrum.

Fritaget for beskatning af gevinst ved ekstraordinær indfrielse er endvidere de tilfælde, hvor der sker en overdragelse, når den efterlevende ægtefælle i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo, indfrier et kontantlån.

Beskatning af kursgevinst ved førtidig indfrielse af kontantlån skal dog altid ske, når indfrielsen sker som led i et ejerskifte mellem ægtefæller, hvad enten de er samlevende eller ikke samlevende. Fritagelsen for beskatning af kursgevinst ved indfrielse af kontantlån ved ejerskifte omfatter dog ejerskifte mellem ægtefæller, som sker som led i separation eller skilsmisse. Beskatning af kursgevinst ved førtidig indfrielse af kontantlån skal også altid ske, når indfrielsen sker som led i en overdragelse af en ejendom fra en person til et selskab, hvori denne person og ægtefællen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

Reglen har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere.

Til § 23 Bestemmelsen omfatter personers gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, når gælden ikke er pengenæring.

Forslaget svarer, for så vidt angår gæld, til § 6 i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen vedrører gevinst og tab på gæld i fremmed valuta. Der henvises til bemærkningerne til § 16.

Bestemmelsen er sekundær i forhold til lovforslagets § 22. Det vil sige, at gevinst på gæld i fremmed valuta, der både omfattes af ordlyden i § 22 og § 23, skal behandles efter reglerne i § 22.

Til § 24 Forslaget til § 24 svarer til § 6 A i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 51 og 70.

» Gevinst på gæld ved akkord eller gældssanering, § 6 A

51. I kursgevinstlovens § 6 A er fastsat en særlig regel vedrørende gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering. Gevinst på gæld, som en skyldner opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) eller gældssanering, indgår ikke i skyldnerens skattepligtige indkomst. Ved tvangsakkord og frivillig akkord gælder skattefritagelsen dog ikke i det omfang, fordringen nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det vil sige, at skattefritagelsen kun omfatter den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Falder gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering uden for § 6 A, behandles gevinsten efter de i øvrigt gældende regler. Det vil som nævnt i pkt. 44 for fysiske personers gæld i danske kroner sige statsskattelovens §§ 4-5. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor. Den praksis for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord eller gældssanering, som er udviklet på grundlag af statsskattelovens §§ 4-5, finder for så vidt angår fysiske personers gæld i danske kroner således fortsat anvendelse, når forholdet falder uden for kursgevinstlovens § 6 A.

Det henvises i øvrigt til pkt. 70, hvor bestemmelsen i § 6 A om gevinst på gæld ved akkord og gældssanering er beskrevet mere udførligt. Det bemærkes dog, at den i pkt. 70 nævnte bestemmelse i ligningslovens § 15 om begrænsning i adgangen til i forbindelse med akkord at fremføre skattemæssige underskud alene gælder selskaber m.v., mens tilsvarende bestemmelser for fysiske personer findes i personskattelovens § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

Gevinst på gæld ved akkord, § 6 A

70. Når selskaber generelt er skattepligtige af kursgevinster på gæld efter § 5, vil gevinst ved gældseftergivelse, som et selskab opnår som led i en akkord, som udgangspunkt være skattepligtig.

For at undgå denne følge af den generelle skattepligt gælder en særlig regel i tilfælde af akkord. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) er ikke skattepligtig.

Reglen omfatter gæld i danske kroner såvel som i fremmed valuta.

Skattefritagelsen gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gældseftergivelsen, hvorved gælden eventuelt nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, anses for at være udtryk for en gave, et tilskud, en udlodning e.l. og vil være skattepligtig for debitor.

Spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer, må afgøres i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 15, stk. 3. Efter ligningslovens § 15, stk. 2 og 3, begrænses en skyldners adgang til at fremføre eventuelle skattemæssige underskud i forbindelse med tvangsakkord og aftale om en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer (frivillig akkord).

En samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, vil der derimod ikke foreligge en frivillig akkord i ligningslovens og kursgevinstlovens forstand. Der henvises i øvrigt til pkt. 29 i Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992 om visse skattemæssige forhold ved konkurs og underskudsbegrænsning ved akkord m.v.

Falder gevinst på gæld som følge af akkord uden for § 6 A, behandles gevinsten for selskabers vedkommende efter kursgevinstlovens øvrige bestemmelser ligesom f.eks. gevinst ved forældelse eller præklusion af gæld. Dette vil f.eks. være tilfældet ved en singulær gældseftergivelse fra en mindre kreditor.

Gevinst på gæld som følge af akkord, som falder uden for § 6 A, kan være omfattet af § 6 B, stk. 2, hvis der er tale om koncernintern gæld, og kreditor efter § 6 B, stk. 1, er afskåret fra at fradrage det tilsvarende tab på sin fordring. Der henvises til pkt. 72 om gevinst på koncernintern gæld. I øvrige tilfælde behandles gevinsten efter § 5 eller § 6 - afhængig af om gælden er i danske kroner eller fremmed valuta. Gevinsten vil i så fald være skattepligtig. Praksis efter statsskatteloven for behandling af gevinst på gæld som følge af akkord er i denne sammenhæng uden betydning.«

Til § 25 Forslaget til § 25, stk. 1, svarer stort set til § 8, stk. 1, i den nuværende kursgevinstlov.

§ 25 indeholder principperne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld.

Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Det foreslås i stk. 2, at der uden ansøgning gives selskaber og personer ret til med virkning fra et indkomstår at overgå fra realisationsprincippet til lagerprincippet. Adgang til at anvende lagerprincippet foreligger dog alene for børsnoterede obligationer og valutakursændringer på ikke-børsnoterede fordringer og gæld. Baggrunden for, at kun gevinst og tab på børsnoterede fordringer (i danske kroner eller fremmed valuta) og gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld (i danske kroner eller fremmed valuta), som skyldes valutakursændringer, er omfattet, er, at værdiansættelsen og kursændringerne her kan opgøres med stor nøjagtighed.

Den skattepligtiges valg af lagerprincippet skal træffes samlet for alle fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og i fremmed valuta. Der er således ikke adgang til at anvende forskellige principper for f.eks. fordringer og for gæld i fremmed valuta eller forskellige principper på de enkelte fordringer i fremmed valuta.

Hvis den skattepligtige efter at have valgt lagerprincippet ønsker at overgå fra lagerprincippet til realisationsprincippet, kræver dette dispensation.

Selv om skattepligtige har fået tilladelse til eller har valgt at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet, har de som hidtil mulighed for, jf. lovforslagets § 25, stk. 3, at anvende realisationsprincippet på særlige typer af fordringer og gæld. De skattepligtige kan således anvende realisationsprincippet på gæld, der er omfattet af § 7, stk. 1 og § 19, stk. 2 (gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld), § 7, stk. 2 samt § 19, stk. 3 (gæld, der indfries til overkurs), og fordringer omfattet af § 4 (koncerninterne fordringer). Anvendelsen af realisationsprincippet kan efter den skattepligtiges valg omfatte alle eller en del af de omhandlede fordringer og gældsposter. Derimod skal henholdsvis al gæld, der indekseres, al gæld, der kan indfries til overkurs og alle koncerninterne fordringer behandles ens.

Er realisationsprincippet en gang anvendt for en af de omhandlede fordringer eller en af de omhandlede gældsposter, kan en anden opgørelsesmåde ikke anvendes for denne fordring eller gældspost uden indhentet tilladelse.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Der er ikke mulighed for dispensation. Det foreslås dog, at Danmarks Skibskreditfond kan vælge at anvende realisationsprincippel på de lån, obligationer og swapaftaler, som har relation til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter, forudsat at lånet er ydet inden den 1. januar 1998, jf. overgangsreglerne i § 41, stk. 11 og § 43, stk. 4.

For at sikre, at der er fuld symmetri, herunder også et tidsmæssigt sammenfald mellem beskatning og fradrag, må gevinst og tab på pantebreve, obligationer samt andre fordringer og gæld opgøres efter lagerprincippet. Det er nødvendigt at fastholde lagerprincippet for finansielle kontrakter for at imødegå spekulationsmuligheder.

Det er endvidere nødvendigt, at lagerprincippet omfatter såvel udlånsvirksomheden som institutternes fondsbeholdning af obligationer m.v., for at sikre mod tidsmæssige forskydninger mellem f.eks beskatningen af gevinster i fondsbeholdningen og fradrag for tab på de af instituttet udstedte obligationer, som kan indgå i fondsbeholdningen. I modsat fald ville institutterne kunne fradrage udstedelseskurstab på de udstedte obligationer efter lagerprincippet, og dermed på et tidligere tidspunkt, end det tidspunkt, hvor den modsvarende kursgevinst på den samme eller en identisk obligation i fondsbeholdningen skulle indtægtsføres.

I kraft af den løbende beskatning af urealiserede kursgevinster og fradrag for urealiserede kurstab på obligationer i fondsbeholdningerne vil forslaget ikke alene gøre institutternes valg mellem udlåns- og fundingformer mere uafhængige af skattemæssige overvejelser og muligheder, men vil også fjerne skattebetingede indlåsningseffekter, som har kunnet hindre forretningsmæssigt velbegrundede omlægninger af fondsporteføljen.

Efter realkreditloven er der adgang til, at realkreditvirksomhed kan drives i koncernforhold. Tilsvarende har Danmarks Skibskreditfond efter fondens vedtægter adgang til helt eller delvis at formidle sin finansieringsvirksomhed gennem erhvervsdrivende selskaber, der er oprettet eller kontrolleret af fonden. Nævnte forhold indebærer bl.a. en adgang til at kunne placere fordringer og gæld, der indgår i udlånsvirksomheden, således at fordringerne ligger i et selskab inden for koncernen og gælden i et andet selskab. Denne mulighed for opdeling kan åbne op for de samme forskydningsproblemer, som nævnt ovenfor vedrørende forholdet mellem udlånsvirksomhed og fondsbeholdning. Kravet om, at også institutternes koncernforbundne selskaber m.v. skal anvende lagerprincippet på fordringer og gæld, har således samme begrundelse, som kravet om anvendelse af lagerprincippet på institutternes fondsbeholdning.

Det foreslås, at koncernforbundne selskaber m.v. defineres i overensstemmelse med reglen i realkreditlovens § 77, stk. 2, med den tilføjelse, at såfremt to eller flere institutter går sammen om at udøve virksomhed gennem et selskab m.v., så skal de i relation til koncerndefinitionen betragtes som et selskab m.v. Ved udøvelse af virksomhed skal forstås såvel egentlig erhvervsudøvelse som eksempelvis forvaltning af en portefølge af fordringer og gæld. Efter realkreditlovens § 77, stk. 2, kan et realkreditinstitut oprette eller erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Det vil sige, at kun realkreditinstituttets m.v. eller Danmarks Skibskreditfonds datterselskaber vil være omfattet af koncernreglen.

Efter forslagets § 25, stk. 5 skal skatteministeren have adgang til at tillade en anden opgørelsesmåde anvendt ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dog kan realkreditinstitutter m.v. ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesprincipper end lagerprincippet. Skatteministeren kan eksempelvis giver tilladelse til afvigelser fra realisations- og lagerprincippet, som nævnt i stk. 1 og 2, til en generel over gang fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller til anvendelse af helt andre metoder. Efter § 8 i den nuværende kursgevinstlov er dispensationskompetencen tillagt Ligningsrådet.

Det er tanken, at kompetencen til at tillade overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller omvendt ved bemyndigelse efter lovforslagets § 39 skal tillægges den kommunale skattemyndighed og at kompetencen til at tillade andre opgørelsesmetoder skal tillægges Told- og Skattestyrelsen.

Til § 26 Forslaget svarer til § 8, stk. 2 i den nuværende kursgevinstlov.

§ 26 indeholder reglerne for opgørelse af gevinst eller tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen indeholder opgørelsen af gevinst og tab, herunder hvorledes beskatningen foretages, når der sker en delvis indfrielse gennem afdrag.

Opgørelse af gevinst og tab beskrives i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 112.

» Opgørelse af gevinst og tab

112. Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem på den ene side anskaffelsessummen og på den anden side afståelsessummen eller indfrielsessummen.

Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved påtagelsen og på den anden side værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.

Ved delvis indfrielse, det vil sige afdrag, opgøres gevinst og tab som forholdet mellem:

indfrielsessum - anskaffelsessum -------------------------------- x afdrag indfrielsessum Eksempel: Det antages, at en fordring på 100.000 kr. er købt for 50.000 kr., og at der betales et årligt afdrag på 5.000 kr. 100.000 - 50.000 ----------------- x 5.000 100.000 Det vil sige, at den skattepligtige kursgevinst udgør: 50.000 -------- x 5.000 = 2.500 100.000 »

Gevinst og tab på fordringer opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien ved indkomstperiodens begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for køb i indkomstperioden og med fradrag af afståelsessummen ved salg i indkomstperioden og værdien ved indkomstperiodens udløb.

Gevinst og tab på gæld opgøres efter lagerprincippet som forskellen mellem gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi ved påtagelsen med fradrag af afdrag i indkomstperioden og gældens værdi ved indkomstperiodens udløb.

Omkostninger i forbindelse med erhvervelse af fordringer og stiftelse af gæld, f.eks gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter, kan tillægges den faktiske anskaffelsessum. I de tilfælde, hvor der anvendes indgangsværdier, f.eks. efter § 41, stk. 14-17 og § 42, stk. 12-15, kan omkostninger ved erhvervelsen henholdsvis stiftelsen ikke tillægges indgangsværdien.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Det foreslås i stk. 2 og 3, at det hidtidige FIFO-princip ophæves og erstattes af en anvendelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum for fordringer i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta.

For fordringer og gæld i fremmed valuta skal den gennemsnitlige anskaffelsessum anvendes på fordringer og gæld, der er »udstedt« på ens vilkår af samme udsteder. Kun fordringer i samme valuta kan anses for »udstedt« på ens vilkår.

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta, hvor renterne anses for erhvervet på forfaldstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Det samme vil være tilfældet, når der er tale om en valutakonto vedrørende gæld. På en valutakonto vedrørende gæld skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer, når maksimum forhøjes. Indsættes der beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor den skattepligtige indsætter beløbet på kontoen.

Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, anses fordringen eller gælden for erhvervet eller stiftet på det oprindelige tidspunkt, men anskaffelsessummen er værdien ved skattepligtens indtræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 36.

Ved ophør af skattepligten beregnes gevinst og tab på fordringer og gæld på tidspunktet for skattepligtens ophør. Afståelsessummen er værdien på det pågældende tidspunkt. Der henvises til bemærkningerne til § 37.

Til § 27 Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, er kendetegnet ved, at deres udlånsvirksomhed fungerer under et balanceprincip. Det vil sige, at der principielt er symmetri mellem instituttets indbetalinger og udbetalinger med de i realkreditloven beskrevne muligheder for afvigelser.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter skal efter kursgevinstloven ansættes til markedsværdi. Markedsværdien af institutternes gæld er obligationernes kursværdi. De finansielle kontrakter værdiansættes på tilsvarende måde. Fastlæggelsen af markedsværdien på instituttets fordringer (pantebreve) skal bl.a. ske ud fra en vurdering af kreditrisikoen på pantebrevet. Det vil sige, at værdiansættelsen af pantebrevene skal ske under hensyntagen til hver enkelt låntagers økonomiske forhold. Dette forhold, men især låntagernes solidariske hæftelse og en højere kreditvurdering af realkreditinstitutterne betyder, at anvendelse af markedsværdier typisk vil føre til højere værdier på gælden (obligationerne) end på fordringerne (pantebrevene). Resultatet vil blive en skattemæssig asymmetri, uanset den principielle symmetri på betalingssiden.

For at imødegå dette foreslås derfor en særlig regel for værdiansættelse af institutternes fordringer (pantebreve). Efter forslaget skal institutterne ved værdiansættelsen af pantebrevene i stedet for markedsværdien anvende det beløb, pantebrevene kan indfries til. Ved indfrielsesbeløbet skal forstås indfrielsesomkostninger eksklusiv kursskæring, rentebeløb på obligations- og lånesiden samt omkostninger. For de produkter, institutterne hidtil har udbudt, vil indfrielsesbeløbet typisk svare til kursværdien af obligationsrestgælden på de underliggende obligationer.

Da konverterbare lån altid kan indfries til gældens indfrielseskurs, vil indfrielsesbeløbet i forhold til disse lån ikke udtrykke den »rigtige« værdi for pantebrevsporteføljen som helhed, hvor obligationerne ligger over gældens indfrielseskurs. Det foreslås derfor udtrykkeligt fastsat, at gældens indfrielseskurs ikke kan anvendes som maximumværdi. Såfremt de af instituttet udstedte obligationer ligger over gældens indfrielseskurs, skal pantebrevet dermed følge med op i værdi.

Der foreslås ingen særregler vedrørende værdiansættelsen af institutternes gæld og finansielle kontrakter. Disse skal efter kursgevinstlovens almindelige regler ansættes til markedsværdi.

For så vidt angår fordringer, som debitor kan indfri ved levering af de underliggende obligationer, som er udstedt af instituttet, kan der i forbindelse med betaling af ordinære afdrag, ved refinansiering eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse, opstå den situation, at betalingen på pantebrevet ligger i et indkomstår, mens udtrækningen af obligationerne først finder sted i næste indkomstår. I den typiske situation vil det betyde, at instituttet skal medregne en gevinst på pantebrevet i det ene indkomstår, mens tabet på obligationerne først kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det følgende indkomstår. Den omvendte situation vil dog også kunne forekomme.

Låntager har i dag typisk mulighed for at indfri sit lån ekstraordinært på følgende måder:

- Pari-straks indfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu svarende til obligationsrestgælden. Herefter udtrækkes obligationerne ved en senere termin.

- Pari opsigelse. Pantebrevet indfries ved, at låntager betaler et kontantprovenu svarende til obligationsrestgælden. Opsigelsen sker på en kreditortermin og obligationerne udtrækkes umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.

- Obligationsindfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager leverer obligationerne bag pantebrevet til realkreditinstituttet. Realkreditinstituttet annullerer obligationerne umiddelbart efter, at pantebrevet er indfriet.

- Kontantindfrielse. Pantebrevet indfries ved, at låntager indbetaler et kontantbeløb svarende til kursværdien af obligationerne bag pantebrevet. Realkreditinstituttet opkøber og annullerer obligationerne i forbindelse med pantebrevets indfrielse.

For alle fire situationer opstår periodiseringsproblemet, hvor pantebrevet indfries i det ene indkomstår, hvorimod obligationerne først udtrækkes/annulleres i det efterfølgende indkomstår den 2. januar, den 1. april eller den 1. juli.

Fælles for såvel de ordinære afdrag, refinansieringen og den ekstraordinære indfrielse er, at der med sikkerhed vil blive udtrukket eller annulleret obligationer svarende til betalingerne. På den baggrund foreslås det i § 27, stk. 2, at gælden allerede på indfrielses-/betalingstidspunktet ansættes til gældens indfrielseskurs (udtrækning) henholdsvis gældens dagskurs (annullering eller opkøb til annullering). Derved opnås, at gevinst og tab falder i samme indkomstår. I det indkomstår, hvor obligationerne udtrækkes eller annulleres vil resultatet gå i nul, idet udtrækningen/annulleringen netop ske til gældens indfrielseskurs henholdsvis gældens dagskurs og dermed til samme værdi som obligationernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen alene er en bestemmelse om den skattemæssige værdiansættelse. Der er tale om en værdiansættelse som er uafhængig af den regnskabsmæssige værdiansættelse. Ansættes pantebreve og obligationer regnskabsmæssigt, f.eks. altid til kurs 100, vil der derfor blive tale om to forskellige værdiopgørelser.

Til § 28 Det foreslås i § 28, stk. 1, at livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af gevinst og tab efter kursgevinstloven på fastforrentede fordringer skal anvende realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper. Det vil sige realrenteafgiftslovens regler for, hvornår der indtræder skattepligt og realrenteafgiftslovens regler for hvilken metode, der skal anvendes ved opgørelsen af gevinsten eller tabet.

Reelt vil dette betyde, at livsforsikringsselskaberne ved opgørelsen af kursgevinst og -tab skal anvende den matematiske kursopskrivningsmetode på obligationer i danske kroner samt at kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg skal indgå på en særlig saldo - den såkaldte 20 pct.½s saldo. For fordringer i fremmed valuta skal lagerprincippet anvendes.

I § 28, stk. 2 foreslås det som noget nyt, at livsforsikringsselskaberne ved opgørelsen af kursgevinst og -tab på indeksregulerede obligationer tilsvarende skal anvende en værdiregulering dels på grundlag af forkortelsen af restløbetiden svarende til den matematiske kursopskrivning dels som følge af indeksreguleringen. Ved opgørelsen af denne værdiregulering anvendes de regnskabsmæssige principper, der nærmere er fastsat af Finanstilsynet.

Livforsikringsselskaberne skal anvende ovennævnte opgørelsesprincipper. De i lovforslagets § 25 nævnte opgørelsesmåder kan således ikke anvendes, ligesom der ikke vil kunne opnås tilladelse til anvendelse af andre opgørelsesmåder.

En række livsforsikringsselskaber har allerede i dag tilladelse til at bruge matematisk kursopskrivning på obligationer i danske kroner ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Der er givet tilladelser hertil både med og uden brug af den såkaldte 20 pct.'s saldo. For disse livforsikringsselskaber vil forslagets § 28, stk. 1 således ikke indebære andre ændringer end, at de fremover skal anvende den såkaldte 20 pct.½s saldo for realiserede kursgevinst og -tab, såfremt deres tilladelse ikke omfatter denne saldo.

Livsforsikringsselskabernes skattepligtige indkomst påvirker størrelsen af selskabets realrenteafgiftsgrundlag, idet afgiftsgrundlaget nedsættes med en vis nærmere opgjort procentdel af den skattepligtige indkomst, jf. realrenteafgiftslovens § 6. De foreslåede ændringer vil derfor berøre opgørelsen af selskabets realrenteafgiftsgrundlag, idet dog skal bemærkes, at ændringerne primært vil indebære en fremrykning af selskabsskatten og dermed en hurtigere påvirkning af realrenteafgiftsgrundlaget.

Baggrunden for den foreslåede § 28, stk. 2, er, at det ikke anses for hensigtsmæssigt, hvis livsforsikringsselskaber har mulighed for at anvende realisationsprincippet på de indeksregulerede obligationer. Dette vil give livsforsikringsselskaberne mulighed for at spekulere i størrelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Herved kan der spekuleres i samspillet mellem opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst og de særlige regler i realrenteafgiftslovens § 6 om fradrag for den selskabsskattepligtige indkomst ved opgørelsen af realrenteafgiftsgrundlaget.

Til § 29 § 29 er en videreførsel af den hidtidige bestemmelse i § 8 C i den nuværende kursgevinstlov.

Reglerne om beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter omfatter som udgangspunkt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Der foreslås som udgangspunkt ikke ændringer i denne hovedafgrænsning af de kontrakter, der beskattes efter kursgvinstlovens særregler. Reglerne blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre skattelove (Finansielle kontrakter samt fordringer og gæld) for at skabe klare og mere enkle regler for den skattemæssige behandling af de finansielle kontrakter.

Den hidtidige fortolkning og praksis om den skattemæssige behandling vil derfor fortsat kunne anvendes.

De nuværende generelle regler er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 116-119.

» 116. §§ 8 C-8 G indeholder reglerne for den skattemæssige behandling af terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter. Reglerne er udtømmende, og de gælder for såvel erhververe som udstedere af finansielle kontrakter.

Den skattemæssige behandling er ens uanset formålet med indgåelsen af finansielle kontrakter (risikoafdækning, investering eller arbitrage). Der skal foreligge en aftale, mens rene tilbud, hvorpå der ikke foreligger nogen accept enten fra enkeltpersoner eller efter vedtagelse på f.eks. et selskabs generalforsamling, ikke er omfattet. Det er uden betydning, om der er tale om en skriftlig eller en mundtlig aftale.

117. Fælles for de nævnte kontrakttyper er, at der er en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (evt. leveringstidspunkt).

Det aktiv eller den gældsforpligtelse, som en finansiel kontrakt er baseret på (det underliggende aktiv), kan være fysisk, f.eks. en valuta, fordring, aktie eller råvare, eller syntetisk, f. eks. et aktieindeks eller en rente.

Kontrakter, der anvendes som finansielle instrumenter, kan opfyldes ved levering af det underliggende aktiv eller ved såkaldt differenceafregning, dvs. ved betaling af forskellen mellem markedsprisen på det underliggende aktiv på afviklingsdagen (terminsdagen) eller udløbsdagen og den pris, der på aftaledagen er aftalt på det underliggende aktiv. Er det underliggende aktiv syntetisk, vil der altid ske differenceafregning, da det underliggende aktiv ikke kan leveres. Selv om det underliggende aktiv er et fysisk aktiv, opfyldes kontrakten som oftest ved differenceafregning. Differenceafregning kan ske ved kontraktens udløb eller ved løbende afregning i kontraktperioden.

118. Som hovedregel er der tale om en generel og symmetrisk beskatning af de finansielle kontrakter. Udgangspunktet er således, at alle gevinster er skattepligtige og alle tab fradragsberettigede for alle skattepligtige, dvs. selskaber og fonde m.v., erhvervsdrivende og private personer. Realrenteafgiftspligtige skal tilsvarende medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter i afgiftsgrundlaget. I en række tilfælde gælder der dog begrænsninger i retten til at foretage fradrag for tab, jf. pkt. 148 ff. nedenfor.

Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter separationsprincippet, dvs. uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Beskatningen sker som altovervejende hovedregel efter lagerprincippet. Det vil sige, at resultatet opgøres hvert år på grundlag af kontraktens værdi ved slutningen af indkomståret, selv om kontrakten først realiseres i et senere år.

119. For personer medregnes gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2.

For personer, der driver virksomhed som bankierer eller vekselerere eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, indgår gevinst og tab vedrørende denne virksomhed, herunder på finansielle kontrakter, i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt. ...............«

Terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter, der omfattes af bestemmelserne, er nærmere beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 120-129.

» 120. En terminskontrakt (forwardkontrakt) er en aftale om overdragelse af et aktiv eller en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, hvor afvikling af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet. Terminskontrakter giver således erhververen og udstederen pligt til at købe henholdsvis sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en bestemt fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten. Som terminskontrakter betragtes dog ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet nok ligger senere end aftaletidspunktet, men hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Sådanne forretninger anses således fortsat for spotforretninger og falder dermed uden for §§ 8 C-G. Futures er terminskontrakter, der er kendetegnet ved at være standardiserede med hensyn til f.eks. løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

Ved terminskontrakter er der symmetri mellem erhververens og udstederens risiko, da der er tale om en gensidig forpligtelse.

121. Afviklingsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en terminskontrakt. En afviklingsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, selv om denne begivenhed ikke kan tidsfæstes på forhånd.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

122. En option er en køberet eller en salgsret, som en udsteder indrømmer en erhverver. Optionen giver erhververen en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge en bestemt mængde af et bestemt aktiv eller passiv på eller inden en udløbsdag til en aftalt pris. Ved udløbsdagen forstås den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Udstederen har en pligt til henholdsvis at sælge eller købe. Erhververen af en option har således en valgret, mens udstederen har en tilsvarende eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv. Erhververens tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udstederens gevinstmulighed er begrænset til den modtagne præmie, hvorimod tabsrisikoen i princippet er ubegrænset. Ved optioner er der altså ikke, som ved terminskontrakter, symmetri mellem udsteders og erhververs risiko.

123. Udløbsdagen vil ofte være en fast defineret dato, f.eks. den 1. januar 1993, men dette er ikke en betingelse for, at der foreligger en option. En udløbsdag foreligger også i situationer, hvor f.eks. et køb udløses af en bestemt begivenhed, som ikke kan tidsfæstes på forhånd. Der kan eksempelvis være tale om en sådan køberet, som gensidigt indrømmes aktionærer i en aktionæroverenskomst, og hvorefter aktionærerne kan købe den aktiepost, som en udtrædende aktionær ønsker at afhænde.

Tilsvarende gælder med hensyn til den aftalte pris, at denne typisk vil kunne opgøres præcist allerede ved aftalens indgåelse. En pris kan imidlertid også anses for aftalt, selv om der ikke på forhånd foreligger en præcist fastsat overdragelsespris. Dette gælder f.eks., hvis der er fastsat nærmere regler om et beregningsgrundlag og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris.

124. Ved en aftale om en køberet forstås en aftale om, at køberettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Udstederen er forpligtet til at sælge, hvis køberetten udnyttes.

Selv om køberetter ligesom andre finansielle kontrakter typisk har en kort løbetid, kan de løbe over en flerårig periode. En køberet kan således f.eks. give erhververen ret til om 3 år at erhverve en post aktier til en på forhånd fastsat kurs.

En køberet til en aktiepost til en forud fastsat kurs er omfattet af lovens § 8 C, hvad enten køberetten er indeholdt i en aktionæroverenskomst eller et andet aftalegrundlag. Dette gælder også, selv om der ikke betales en præmie for retten, således som det kan være tilfældet for køberetter, der udstedes til et selskabs medarbejdere. I aktionæroverenskomster vil der ofte ikke være fastsat en overdragelsespris, men prisen vil afhænge af selskabets fremtidige værdi. En sådan aftale vil ikke være omfattet af § 8 C.

Køberetten kan være omfattet af § 8 C, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan herske en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

125. En aftale om en salgsret er en aftale om, at salgsrettens indehaver (erhververen) har en ret, men ikke en pligt til at afstå et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Udstederen af salgsretten er forpligtet til at købe, hvis salgsretten udnyttes.

126. Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som aktier, obligationer eller valuta.

En warrant kan således bl.a. være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier.

Indeholder warranten en ret til at købe f.eks. aktier eller obligationer, er den omfattet af § 8 C. Som et eksempel kan nævnes en covered warrant, der giver indehaveren ret til at købe aktier i et givet selskab, idet udstederen af warranten, der f.eks. kan være et pengeinstitut, indestår for leveringen af aktierne, såfremt køberetten udnyttes.

En warrant, der er en tegningsret til aktier m.v., beskattes derimod efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier m.v. er udtrykkeligt undtaget fra § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 2; se pkt. 132.

Warrants, der indeholder retten til at tegne obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af § 8 C.

Ved den skattemæssige behandling af warrants må det derfor afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes.

127. Et selskabs indløsningsret i henhold til selskabets vedtægter er omfattet af § 8 C. Også en interessentskabskontrakt vil ofte indeholde købe- og salgsretter.

§ 8 C kan også finde anvendelse på aftaler om bytteret. En bytteret indebærer en ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv og indeholder således både en afståelsesret og en erhvervelsesret.

128. Reglerne om terminskontrakter samt aftaler om købe- og salgsretter anvendes på andre aftale- og kontrakttyper end de nævnte, hvis de er sammensat af terminskontrakter samt købe- og salgsretter. Det gælder f.eks. en aftale om en køberet til en terminskontrakt. Indeholder en kontrakt derimod ikke de ovenfor nævnte elementer, beskattes den efter skattelovgivningens almindelige regler.

Man skal være opmærksom på, at finansielle kontrakter kan indgå i såkaldte puljeordninger. Der kan bl.a. være tale om valutapuljer, hvor f.eks. et pengeinstitut for en række investorer samlet foretager investering i fremmed valuta ved anvendelse af finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter, f.eks. i form af valutaterminsforretninger, kan også indgå som et element i en puljeordning, hvor der ud over i finansielle kontrakter investeres i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler, eksempelvis obligationer, aktier eller råvarer.

Det er således ikke aftalens betegnelse, der er afgørende for, om aftalen er omfattet af de særlige regler om finansielle kontrakter.

129. Som et eksempel på en kontraktart, der kan være omfattet af kursgevinstlovens regler, kan nævnes en swap. En swapaftale er en ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af rente- og eventuelt afdragsbetalinger på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer. Swapmarkedet er præget af individuelle aftaler med særdeles forskellige kontraktbestemmelser. Består swapaftalen af et antal elementer, sker beskatningen af de enkelte elementer og ikke af instrumentet som sådant. Indgår der i en swap elementer i form af terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter, sker beskatningen efter §§ 8 C-G for disse elementers vedkommende. Det gælder f.eks., hvis swappen består af en række terminsforretninger.

For swaps gælder derfor, at det ved en konkret vurdering af aftalen må afgøres, hvorvidt reglerne for finansielle kontrakter skal anvendes i forhold til swapaftalen eller enkelte elementer i denne. Det afgørende ved denne vurdering er, i hvilket omfang der foreligger en køberet, en salgsret eller en terminskontrakt i swapaftalen.«

Til § 30 Bestemmelsen indeholder en udtømmende opregning af en række konkrete kontraktstyper, der er undtaget fra kursgevinstlovens beskatningsregler.

Disse kontraktstyper er undtaget, fordi de omfatter aftaler, der nok benyttes som finansielle kontrakter, men som er karakteriseret ved, at de er tæt knyttet op på levering af det underliggende aktiv. Det er uhensigtsmæssigt, at anvende de skattemæssige regler herunder lagerprincippet for finansielle kontrakter i kursgevinstloven på normale købsaftaler. Det gælder eksempelvis dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Den skattemæssige behandling af disse kontrakter dækkes i forvejen af andre skattemæssige regler.

§ 30 omfatter dels undtagelser, der hidtil har været indeholdt i den nuværende kursgevinstlov § 8 D, og dels en række nye undtagelser fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

De hidtidige undtagelser i kursgevinstloven er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 130.

» 130. Terminskontrakter og aftaler om købe- og salgsretter omfatter en lang række aftaler, der ikke benyttes som finansielle kontrakter. Det gælder i første række dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om køb og salg af varer og tjenesteydelser. De skattemæssige regler om finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet, skal ikke anvendes på sådanne aftaler. I § 8 D opregnes en række kontraktformer, der er undtaget fra reglerne. Dette medfører, at gevinst og tab på de pågældende kontrakter ikke skal medregnes efter bestemmelserne i §§ 8 C-G. De pågældende kontrakter skal i stedet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 8 D, stk. 3.«

De enkelte kontraktstyper, der ikke omfattes af kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter, er:

Fast ejendom

Aftaler vedrørende fast ejendom er undtaget fra de skattemæssige regler for finansielle kontrakter efter de gældende regler, jf den nuværende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen foreslås uændret overført til § 30, stk. 1, nr. 1.

Den hidtidige bestemmelse er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 131.

»131. § 8 C anvendes ikke på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 1. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af fast ejendom behandles således ikke efter § 8 C, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontrakter.

Beskatningen af aftaler vedrørende fast ejendom er i stedet som hidtil reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven for så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges terminskontrakter og køberetter. For så vidt angår næringsskattepligtiges kontrakter og ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres beskatningen af statsskatteloven.«

Aktietegningsretter

Tegningsretter til aktier m.v. har hidtil været undtaget fra beskatning i henhold til den nuværende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen foreslås uændret overført til § 30, stk. 1, nr. 2.

Tegningsretter til aktier m.v. er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 132.

»132. Tegningsretter til aktier m.v. er ligeledes undtaget fra beskatning efter § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 2. Ved en tegningsret forstås en ret udstedt af et selskab, som berettiger erhververen til at tegne nyudstedte aktier m.v. eller konvertible obligationer i selskabet. Sådanne retter beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter betegnes undertiden som warrants; om dette begreb henvises i øvrigt til pkt. 126 ovenfor.«

Kurskontrakter

Efter den nuværende kursgevinstlov § 8 D, stk. 1, nr. 3, er kurskontrakter under visse betingelser fritaget for beskatning som finansiel kontrakt. De hidtidige regler er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 133.

»133. Undtaget fra beskatning efter § 8 C er efter § 8 D, stk. 1, nr. 3, endvidere kurskontrakter. Det drejer sig om låntagers salg og køb af obligationer på termin i forbindelse med kurssikring ved optagelse og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Undtagelsen gælder alene, såfremt sælger henholdsvis køber ikke er generelt skattepligtig efter kursgevinstlovens § 2 (selskaber) eller næringsskattepligtig efter § 3 (personer) eller driver næring ved omsætning af fast ejendom. For skattepligtige, der er omfattet af disse regler, er kurskontrakter omfattet af § 8 C.«

Fritagelsen for beskatning efter de nuværende regler omfatter således alene personer, der hverken er næringsdrivende efter kursgevinstloven eller næringsdrivende med fast ejendom.

Fritagelsen gælder for såvel obligationslån som for kontantlån.

Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at gevinster og tab på kurskontrakter i forbindelse med optagelse og indfrielse af realkreditlån adskilles fra den almindelige opgørelse af gevinst og tab på gæld, og fra avanceopgørelsen ved afståelse af fast ejendom, hvortil de pågældende kontrakter knytter sig, foreslås det, at fritagelsen af kurskontrakter gøres mere generel. Det indebærer en ændring for selskaber og for personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering eller næring ved omsætning med fast ejendom.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at gevinst og tab på gæld, der indgår i avanceopgørelsen for ejendomme, der er erhvervet som led i næring, er undtaget fra kursgevinstloven.

Fritagelsen gælder dog ikke for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i de pågældende institutters næringsvirksomhed ved finansiering, jf. forslagets § 30, stk. 2.

Det foreslås, at fritagelsen udvides til at omfatte alle former for kurskontrakter og ikke kun kurskontrakter i form af terminskontrakter og futures. Også kurskontrakter i form af optioner bliver dermed omfattet af fritagelsen.

Endvidere foreslås fritagelsen udvidet til også at omfatte kurskontrakter i forbindelse med refinansiering og rentetilpasning af realkreditlån og realkreditlignende lån.

Fritagelsen er betinget af, at der rent faktisk ske en udnyttelse af kontrakten, jf. forslagets § 30, stk. 3.

Fritagelsen for beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages m.v. Lånet anses for optaget m.v. på kontraktstidspunktet (terminkontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner) og den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt/fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie) anses for værdien ved lånets påtagelse henholdsvis indfrielsessummen.

Ved kontantlån påvirker kursen på de underliggende obligationer rentefastsættelsen henholdsvis indfrielsesbeløbets størrelse. Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen vil gevinst/tab på kontrakten således blive indregnet i lånet gennem rentefastsættelsen og ved kurssikring i forbindelse med indfrielse vil gevinst/tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst/tab på det lån, der indfries.

Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen vil beskatning ske gennem rentefradraget. Hvor gevinst og tab på kontrakten indgår i avanceopgørelsen på lånet, beror beskatningen på kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på gæld og på statsskattelovens regler (næringsejendomme).

Konverteringsretter

Konverteringsretter er efter den nuværende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 1, nr. 4, undtaget fra kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Ifølge Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 134 beskrives konverteringsretter således:

»134. Konverteringsretter, der er knyttet til konverterbare obligationer, gældsbreve og andre pengefordringer, omfattes ligeledes ikke af § 8 C, jf. § 8 D, stk. 1, nr. 4. Som eksempel kan nævnes den ret, som en skyldner typisk har til at indfri et sælgerpantebrev til kurs 100. Konverteringsretten er i realiteten en køberet til pantebrevet, men er undtaget fra § 8 C. En skyldners eventuelle ret til at erhverve sine udstedte fordringer med henblik på fornyet afståelse heraf er derimod ikke undtaget fra § 8 C.

De omhandlede konverteringsretter beskattes sammen med den obligation eller det pantebrev, de er en del af.«

Aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier

Det foreslås, at aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtages fra reglerne i lovforslagets § 29 om beskatning som en finansiel kontrakt.

Bestemmelsen omfatter alle aftaler. Der er således ikke begrænsninger i karakteren af den finansielle kontrakt. Eksempelvis vil også aftaler om køb eller salg af ikke-børsnoterede aktier på termin være omfattet.

Det er alene en betingelse, at de aktier aftalen vedrører er unoterede på tidspunktet for aftalens indgåelse, jf. forslagets § 30, stk. 4. En efterfølgende børsnotering vil således ikke føre aftalen ind under reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.

Bestemmelsen vedrører alene kontrakter, der kan afvikles og bliver afviklet ved levering, jf. forslagets § 30, stk. 3.

Når kontrakten afvikles ved levering er aktiernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum den aftalte kontraktspris (terminskontrakter) eller den aftalte kontraktspris, dvs. aktiernes købe- eller salgskurs, plus den betalte optionspræmie (købe- og salgsretter). Gevinst eller tab på aftalen indgår således i avanceopgørelsen for aktierne. Aktierne anses endvidere for købt eller solgt på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) eller udnyttelsestidspunktet (købe- og salgsretter).

Selskaber beskattes ved afståelse af aktier med en ejertid på mindre end 3 år efter aktieavancebeskatningslovens § 2. Fortjeneste medregnes til den skattepligtige indkomst, mens tab på aktier kan modregnes i tilsvarende aktiegevinster i det pågældende indkomstår eller fremføres i indtil det femte indkomstår herefter.

Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier efter en ejertid på tre år eller mere er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Personers aktieavancer ved salg af unoterede aktier ejet i under tre år beskattes som kapitalindkomst.

Fortjeneste ved salg af unoterede aktier med en ejertid på tre år eller mere beskattes som aktieindkomst. Tab ved afståelse af unoterede aktier kan fradrages i aktieindkomsten.

For selskaber vil den foreslåede ændring medføre en udskydelse af beskatningen til den endelige afståelse, medmindre afståelsen først sker efter tre år, idet hele gevinsten i så fald er skattefri. Er der tale om tab og er selskabet ikke næringsdrivende, medfører forslaget en begrænsning af den hidtidige fradragsret, i og med at tabet indgår i resultatet for den underliggende aktie.

For personer betyder forslaget først og fremmest en udskydelse af beskatningen til den endelige afståelse. Det betyder samtidig, at der ikke opstår et modsætningsforhold mellem reglerne i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, hvorefter der ikke er fradragsret eller begrænset muligheder for at fratrække et tab efter kursgevinstloven, mens der sker en beskatning af fortjenesten på den samme aktie efter aktieavancebeskatningsloven. I forhold til den situation, hvor aftalen hviler på en option, som ikke udnyttes, betyder forslaget, at personen ikke længere kan modregne en betalt præmie i andre gevinster.

Undtagelsen vil blandt andet omfatte aftaler i aktionæroverenskomster og optioner til ledende medarbejder, der omfatter ikke-børsnoterede aktier. Afgrænsningen af ikke- børsnoterede aktier følger den gældende definition i aktieavancebeskatningsloven.

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer

Valutaterminskontrakter benyttes især i forbindelse med køb og salg af udenlandske værdipapirer. Ved sådanne handler medgår der sædvanligvis mere end de 2 afviklingsdage, der er det sædvanlige for handel med danske værdipapirer, og som betyder, at handelsaftalen ikke anses for en finansiel kontrakt.

For at ligestille disse handler, hvad enten det er udenlandske eller danske værdipapirer, foreslås det, at valutaterminskontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, der har en løbetid, der svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutaterminskontrakten vedrører, undtages fra reglerne om beskatning af kontrakter som selvstændige finansielle instrumenter.

Undtagelsen fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter er betinget af, at de værdipapirer valutaterminskontrakten vedrører rent faktisk leveres, jf. forslagets § 30, stk. 3.

Når kontrakten afvikles ved levering er værdipapirernes skattemæssige anskaffelsessum eller afståelsessum den aftalte kontraktspris. Fortjeneste eller tab på kontrakten indgår således i avanceopgørelsen for værdipapirerne. Værdipapirerne anses endvidere for købt eller solgt på kontraktstidspunktet.

Sædvanlige aftaler

Bestemmelsen om sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, jf. den gældende kursgevinstlovs § 8 D, stk. 2, foreslås videreført uændret i § 30, stk. 1, nr. 7.

Bestemmelsen er nærmere beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 135.

» 135. Endelig finder § 8 C, jf. § 8 D, stk. 2, heller ikke anvendelse på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, og at den ikke et noteret på børs m.v. Derimod er varens eller tjenestens art eller virksomhedens karakter uden betydning for, om aftalen er omfattet af undtagelsesreglen. Såvel omsætnings- som anlægsaktiver er omfattet af undtagelsesreglen.

Sædvanlige aftaler om levering af varer som produkt af egen virksomhed kan f.eks. være landbrugeres aftaler om salg af deres høstresultat til senere levering. Sådanne aftaler er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Dagligdags aftaler, der indeholder tilbud om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i virksomhed, kan ligeledes være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 8 D, stk. 2. Disse aftaler har typisk en sådan karakter, at kontrakterne ikke kan anvendes som finansielle kontrakter. For sådanne dagligdags aftaler betales der som regel ikke vederlag, mens betaling af en præmie er karakteristisk ved aftaler om købe- og salgsretter, der anvendes som finansielle kontrakter. Som eksempel på kontrakter omfattet af § 8 D, stk. 2, kan nævnes sådanne køberetter, som ofte er indeholdt i leasingkontrakter. Her vil der i reglen være tale om levering af varer til privat brug eller til brug i en virksomhed, ligesom kontrakten kun kan opfyldes ved levering.

Hvad angår kravet om, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering, skal dette være forudsat allerede ved indgåelsen af kontrakten. Opfyldes kontrakten alligevel senere ved differenceafregning, anses dette som dokumentation for, at kontrakten kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Kontrakten omfattes dermed af § 8 C.

Kontrakten må ikke være noteret på børs m.v. . . .

Opfylder den ene kontraktpart ikke disse betingelser, beskattes denne kontraktpart efter reglerne i §§ 8 C-G. Således vil f.eks. et foderstoffirma, der indgår aftale med en landmand om at købe dennes høstresultat, skulle beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, hvis firmaet omsætter den indgåede aftale.

Alle andre kontrakter vedrørende varer og tjenester, det vil sige kontrakter, der kan anvendes som finansielle instrumenter, omfattes af § 8 C. Indgår en skattepligtig f.eks. modgående kontrakter vedrørende sin produktion, vil der være tale om finansielle kontrakter«.

Ved kontrakter noteret på børs m.v. er hidtil forstået kontrakter noteret på officielle børser samt tillige kontrakter noteret på markeder, hvor kontrakterne i praksis er lige så likvide. Det findes imidlertid mere hensigtsmæssigt, at afgrænsningen af kontrakter noteret på børs m.v. fremover i stedet følger definitionen af børsnoterede aktier i aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at undtagelsen vedrørende de sædvanlige aftaler ikke skal omfatte skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. forslagets § 30, stk. 6. For disse skattepligtige finder reglerne i lovforslagets § 29 om finansielle kontrakter anvendelse for de sædvanlige aftaler, som de pågældende måtte indgå.

Valutakontrakter i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed

Valutaterminskontrakter benyttes også i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Det sker især ved eksport og import.

Når valutaterminskontrakter skattemæssigt behandles som en selvstændig kontrakt beskattes gevinst og tab på valutaterminskontrakten efter lagerprincippet. I praksis er der givet tilladelse til at anvende realisationsprincippet under følgende betingelser:

1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.

2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.

3. Ved kurssikring af salgsindtægter for eksporterede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er leveret /faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr. ultimo).

4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.

5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation åbner op til skattearbitrage.

Det foreslås, at valutaterminskontrakter i forbindelse med sædvanlige aftaler behandles som en integreret del af kontrakten om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Det afbøder de økonomiske ulemper, der dels skyldes lagerprincippet, dels de skattemæssige regler om begrænsning af fradrag for tab, når valutaterminskontrakten behandles som en selvstændig kontrakt i forhold til den kontrakt, som den vedrører. Som for de sædvanlige aftaler er det en betingelse, at valutaterminskontrakten ikke er noteret på børs m.v. og som for de sædvanlige aftaler er skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, ikke omfattet.

Forslaget vil også give mulighed for, at virksomheder kan indgå valutaterminskontrakter i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed, uden at der skal ske beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter afdækker en valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinster og tab på valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten. Udgiften skal således opgøres som det beløb, som skal betales for den valuta, som anvendes til betalingen, og indtægten skal opgøres som det beløb, som opnås for den valuta, som modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten gøres dermed til en del af udgiften eller indtægten.

Aftaler om afståelse af virksomhed

Aftaler om hel eller delvis afståelse af en virksomhed herunder immaterielle aktiver er ikke omfattet af de gældende fritagelser for beskatning af gevinst og tab på finansielle kontrakter.

Det foreslås, at aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed herunder andele af en virksomhed og interessentskabsandele, der kun kan afvikles ved en overdragelse af virksomheden fritages for beskatning efter reglerne om finansielle kontraker, og i stedet behandles som det underliggende aktiv.

Sådanne aftaler er ofte af længere varighed, og vedrører en konkret virksomhed, hvor der kun kan ske levering, og som ikke egner sig som finansiel kontrakt.

Ikke modgående kontrakter

Det angives i § 30, stk. 5, at det i relation til aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer samt sædvanlige aftaler og valutakontrakter i forbindelse hermed er en betingelse for at fritage disse fra beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Lagerprincippet er netop valgt i forbindelse med avanceopgørelsen af gevinster og tab på finansielle kontrakter for at forhindre skattearbitrage. Uden lagerprincippet vil det være muligt at udskyde en skat ved at indgå to modgående kontrakter. En værdistigning på den ene kontrakt vil automatisk medføre et fald i værdien på den anden kontrakt. Den kontrakt, hvorpå der er et tab kan dermed realiseres umiddelbart forud for et indkomstårs udgang, mens den kontrakt, hvorpå der er en gevinst realiseres umiddelbart inde i det nye indkomstår.

For at sikre, at der ikke opstår sådanne muligheder som følge af, at de nævnte kontrakter fritages fra kursgevinstlovens beskatningsregler for finansielle kontrakter, stilles det som en yderligere betingelse for at undtage disse kontrakter fra kursgevinstlovens almindelige regler for finansielle kontrakter, at der ikke er indgået modgående kontrakter.

Modgående kontrakter er to (eller flere) kontrakter, hvor et givent aktiv købes på en (eller flere) kontrakt(er) og af samme deltager sælges på en anden eller flere kontrakter. En aktionæroverenskomst, der både indeholder køberetter og salgsretter, anses ikke for at indeholde modgående kontrakter. Det er herved lagt til grund, at den foreskrevne begivenhed i aftalen (f.eks. egen eller en medaktionærs fratræden) giver den enkelte kontraktspart ret til enten at købe eller sælge, men ikke ret til både at købe og sælge. Er sidstnævnte situationen, vil der derimod være tale om modgående kontrakter.

Under henvisning til formålet med at stille som betingelse at der ikke må være indgået modgående kontrakter, foreslås det, at modgående kontrakter defineres bredt, dvs. således at alle situationer, hvor der kan siges at foreligge et økonomisk interessefællesskab inddrages. Det foreslås således, at også modgående kontrakter indgået af den skattepligtiges ægtefælle, af et selskab, som den skattepligtige er koncernforbundet med eller af et selskab, hvor den skattepligtige er hovedaktionær eller omvendt skal betragtes som en modgående kontrakt.

Levering

Det er i forhold til kurskontrakter, aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier, valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer og aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed m.m. en udtrykkelig betingelse, at det underliggende aktiv rent faktisk leveres, jf. forslagets § 30, stk. 3. For sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og valutakontrakter i forbindelse hermed fremgår kravet om levering direkte af bestemmelsen, jf. § 30, stk. 1, nr. 7.

Hvis en kontrakt afvikles ved differenceafregning, anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Den skattepligtige skal dermed beskattes af kontrakten efter kursgevinstlovens almindelige regler for finansielle kontrakter, herunder lagerprincippet. Der vil derfor kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at det efterfølgende viser sig, at de oprindelige betingelser for erhvervelsen/forpligtelsen, nemlig at kontrakten/aftalen skal behandles som en finansiel kontrakt, giver anledning til en højere skatteansættelse, vil der endvidere, hvor differenceafregningen sker efter 3-års fristens udløb, f.eks. 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skattestyrel-seslovens § 35, stk. 2.

Til § 31 Forslaget svarer i hovedtræk til § 8 F i den nuværende kursgevinstlov, men foreslås begrænset til alene at omfatte selskaber.

Bestemmelsen er den ene af to særregler om begrænsning i adgangen til at fratrække tab på de kontrakter, der er omtalt under bemærkningerne til § 29.

Begrænsningen medfører, at tab i visse tilfælde alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere regler. Bestemmelsen er således en afvigelse i forhold til den generelle symmetriske beskatning af finansielle kontrakter.

Bestemmelsen vedrører de såkaldte aktiebaserede kontrakter. Fradragsbegrænsingen for disse kontrakter er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 149-155.

» Aktiebaserede kontrakter

149. § 8 F indebærer, at der i visse tilfælde sker begrænsninger i fradraget for tab på aktiebaserede kontrakter. Begrænsningerne medfører, at tab alene kan fradrages i gevinst på finansielle kontrakter efter nærmere regler.

Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regel om skattefrihed for minoritetsaktionærer af fortjeneste ved salg af aktier efter 3 års ejertid.

150. Aktiebaserede kontrakter er kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, Aktiebegrebet omfatter herefter - ud over aktier anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsretter, aktieretter og konvertible obligationer. En aktiebaseret kontrakt kan være en kontrakt eller aftale, der er baseret på en børsnoteret aktie, et aktieindeks, eller som i øvrigt indeholder et væsentligt aktieelement. Som eksempel kan nævnes en køberet til en terminskontrakt, der har en aktie som underliggende aktiv.

151. Reglerne om tabsfradragsbegrænsning gælder for såvel kontrakter, der kan indebære salg af aktier m.v., som kontrakter, der kan indebære køb af aktier m.v. Der er dog den forskel, at begrænsningsreglerne for kontrakter vedrørende aktiesalg omfatter en større gruppe skattepligtige end begrænsningsreglerne for kontrakter vedrørende aktiekøb.

152. Den begrænsede adgang til tabsfradrag for kontrakter, der kan indebære salg af aktier m.v., gælder for de skattepligtige, herunder selskaber og personer, der ikke er næringsskattepligtige efter aktieavancebeskatningslovens § 3, jf. kursgevinstlovens § 8 F, stk. 1. Det betyder med andre ord, at alene selskaber og personer, der driver næringsvirksomhed med aktier, har fuld fradragsret for tab på sådanne kontrakter.

Begrænsningerne vedrørende kontrakter om aktiesalg rammer f.eks. udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på terminskontrakt. De tilsvarende finansielle kontrakter, der er baseret på et aktieindeks, er ligeledes omfattet af begrænsningsreglerne.

153. Den begrænsede adgang til fradrag for tab på kontrakter, der kan indebære køb af aktier m.v., gælder for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Der er tale om kontrakter indgået af personer i tilfælde, hvor kontrakten ikke har tilknytning til den pågældende skattepligtiges erhvervsvirksomhed. Hvorvidt der foreligger en sådan tilknytning, beror på en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

For øvrige skattepligtige, herunder personer, for hvem kontrakten har tilknytning til den pågældendes erhvervsmæssige virksomhed, samt selskaber, gælder ingen begrænsninger i fradragsretten.

Begrænsningerne vedrørende kontrakter om aktiekøb rammer f.eks. udstedte salgsretter (dvs. påtagne købsforpligtelser) og erhvervede køberetter til aktier samt køb af aktier på termin. Også de tilsvarende finansielle kontrakter, der er baseret på et aktieindeks, er omfattet af reglerne.

154. Tabsfradragsbegrænsningen i § 8 F, stk. 2, indebærer, at tab på aktiebaserede kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, det på samme kontrakt har været en beskattet gevinst i de 5 forudgående indkomstår set under et. Tabet skal således kunne rummes i en skattepligtig nettogevinst på kontrakten for de 5 forudgående år. Med andre ord skal der være konstateret en gevinst på kontrakten, hvori der ikke er modregnet tab fra andre kontrakter eller eventuelt tab fra den pågældende kontrakt fra indkomstår, som ligger forud for de 5 seneste. Begrundelsen for denne fradragsadgang er, at der på grund af lagerprincippet kan være sket beskatning af en gevinst i et tidligere år, selv om denne gevinst senere udlignes af et tilsvarende tab på samme kontrakt. Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Denne fradragsadgang gælder kun samme kontrakt. Er kontrakten forlænget, anses som udgangspunkt en ny kontrakt for indgået.

Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 8 F, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på såvel aktiesalgs- som aktiekøbskontrakter på . . .

Tab, der kan modregnes i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

155. Et tab, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges nettogevinster i indkomståret efter ovenstående retningslinjer, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve . . . aktie . . .

Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve . . . aktie . . . i de efterfølgende 5 indkomstår. Det er en forudsætning, at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår.

Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.«

Hidtil har overskydende tab alene kunnet fradrages i nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktie som den tabsgivende kontrakt, jf. den nuværende kursgevinstlov § 8 F, stk. 3. Efter forslaget er det ikke længere en betingelse for modregningen, at nettogevinsten hidrører fra kontrakter vedrørende samme aktie, som den aktie den tabsgivende kontrakt omhandler. Gevinster på kontrakter, der vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a kan efter forslaget ikke indgå i opgørelsen af nettogevinsterne. Tab på aktiebaserede kontrakter, herunder kontrakter vedrørende § 2 a-aktier kan således aldrig fradrages eller modregnes i gevinster på kontrakter vedrørende § 2 a-aktier.

Til § 32 Forslaget svarer i hovedtræk til reglerne i § 8 G i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen omfatter som hidtil kun personer, men udvides til også at omfatte personers aktiebaserede kontrakter.

Bestemmelsen er den anden af to særregler om begrænsning i adgangen til at fratrække tab på de kontrakter, der er omtalt under bemærkningerne til § 29. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 31.

Tabsfradragsbegrænsningsreglen vedrører samtlige kontrakter for personer, bortset fra kontrakter der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Tabsfradragsbegrænsningsreglen finder dog heller ikke anvendelse i forhold til aktiebaserede kontrakter, såfremt den skattepligtige driver næringsvirksomhed med aktier.

Der er med forslaget tale om en mindre lempelse af tabsfradragsbegrænsningsreglerne, i og med at tabsfradragsbegræsningsreglerne for aktiebaserede og ikke-aktiebaserede kontrakter efter forslaget slås sammen til en regel. Derved vil tab på aktiebaserede kontrakter fremover kunne modregnes i nettogevinster på øvrige kontrakter og omvendt.

De gældende regler er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 157-159. Da forslaget for kontrakter indgået af personer bygger på hovedprincipperne i de hidtidige regler angående øvrige kontrakter, kan den gældende fortolkning stadig anvendes.

» Øvrige kontrakter

157. Også for så vidt angår ikke-aktiebaserede finansielle kontrakter, her benævnt øvrige kontrakter, gælder der for visse skattepligtige begrænsninger i retten til at fratrække tab.

Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter.

Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Heraf følger, at ........... de personer, for hvem kontrakten har tilknytning til personens erhvervsmæssige virksomhed, har fuld fradragsret på øvrige kontrakter.

158. Tabsfradragsbegrænsningen i § 8 G, stk. 2, indebærer, at tab på ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, en nettoopgørelse for de 5 senest forudgående indkomstår for samtlige .......... kontrakter set under et udviser gevinst, som ikke er anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre ikke-erhvervsmæssige øvrige kontrakter. Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabgivende og gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type, f.eks. en valutaterminskontrakt og en obligationsoption.

Tab fradrages i det indkomstår, tabet vedrører. Der skal således ikke ske regulering af indkomstopgørelsen for de tidligere indkomstår.

Et overskydende tab på kontrakten kan efter § 8 G, stk. 3, modregnes i det pågældende indkomstårs samt de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på . . . kontrakter.

Tab, der kan fradrages i et tidligere år, kan ikke fremføres til et senere år. Tabet skal således udnyttes i det tidligst mulige år.

159. Et tab, der ikke kan fradrages eller modregnes efter ovenstående retningslinjer, kan overføres til modregning i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på .... kontrakter, herunder kontrakter med erhvervsmæssig tilknytning.

Et eventuelt overskydende tab kan fremføres til modregning i ægtefællens nettogevinst på . . . kontrakter i de efterfølgende 5 indkomstår. Det er en forudsætning, at tabet ikke kan modregnes hos den skattepligtige i det pågældende indkomstår.

Modregning af tab i gevinst på ægtefællens kontrakter forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.«

Til § 33 Forslaget svarer til § 8 E i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen indeholder reglerne for opgørelse m.v. af gevinst og tab på finansielle kontrakter, der omfattes af § 29 i lovforslaget.

Det foreslås, at der sker visse præciseringer af opgørelsesreglerne.

Det præciseres for det første, at hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder de generelle regler om indgangsværdier i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Disse regler blev indført ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning). Der blev ved denne lejlighed gennemført regler om indgangsværdier for aktiver ved personers og selskabers flytning til Danmark og for udenlandske selskaber, der inddrages under dansk sambeskatning. Aktiver ansættes til handelsværdien på tidspunktet, hvor personen eller selskabet bliver fuldt skattepligtigt.

For det andet foreslås det præciseret i lovteksten, at aktiver, som overdrages i forbindelse med afviklingen af en finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler, anses for overdraget på afviklingsdagen til afviklingsdagens markedspris. Det er i overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 136.

Efter forslagets § 33, stk. 2 kan skatteministeren i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet. Efter § 8 E i den nuværende kursgevinstlov er dispensationskompetencen tillagt Ligningsrådet.

Det er tanken, at kompetencen til at tillade anvendelse af realisationsprincippet ved bemyndigelse efter lovforslagets § 39 skal tillægges den kommunale skattemyndighed.

Den gældende bestemmelse om opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter er i øvrigt beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 136-145.

» Opgørelse m.v.

136. Gevinst og tab på finansielle kontrakter, der er omfattet af § 8 C, opgøres efter separationsprincippet, hvorved gevinst eller tab opgøres uden hensyn til de skattemæssige regler, der gælder for det underliggende aktiv. Gevinst og tab opgøres således uafhængigt af det skattemæssige resultat for det underliggende aktiv. Opgørelsen er ligeledes uafhængig af formålet med anvendelse af de finansielle kontrakter. Separationsprincippet indebærer også, at der sker en selvstændig skattemæssig opgørelse af gevinst og tab på den finansielle kontrakt, uanset om kontrakten afvikles ved levering. Sker der levering af det underliggende aktiv, opgøres kontraktens resultat på leveringsdagen (afviklingsdagen), og det leverede aktiv anses for anskaffet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til afviklingsdagens markedspris.

Lagerprincippet

137. Efter § 8 E, stk. 1, skal gevinst eller tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet, dvs. ved udgangen af hvert indkomstår, uanset om gevinst og tab er realiseret. Lagerprincippet skal anvendes af alle skattepligtige og realrenteafgiftspligtige.

Baggrunden for indførelsen af lagerprincippet er et ønske om at hindre muligheden for risikofri skattetænkning i form af skatteudskydelse. Ved brug af realisationsprincippet ville det være muligt at foretage skatteudskydelse ved at indgå to enslydende, men modsatrettede finansielle kontrakter, f.eks. samtidig købe og sælge samme aktiv på termin og lade kontrakterne udløbe umiddelbart efter indkomstårets slutning. Dispositionen ville være risikofri, da tab på den ene kontrakt modsvares af gevinst på den anden kontrakt. Den tabgivende kontrakt kunne realiseres umiddelbart før og den gevinstgivende kontrakt umiddelbart efter indkomstårets udløb. Under et realisationsprincip kunne der herved opnås et rentefrit lån svarende til skatteværdien af det realiserede tab.

138. Gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved dets udløb.

Er kontrakten anskaffet (dvs. indgået eller overtaget) i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum (ved optioner præmien) og kontraktens værdi ved indkomstårets udløb. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er realiseret (dvs. afstået, udnyttet eller udløbet uudnyttet) i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.

For terminskontrakters vedkommende er værdien ved realiseringen værdien på afviklingsdagen.

For købe- og salgsretters vedkommende er værdien ved realiseringen enten afståelsessummen, hvis kontrakten afstås, eller værdien på udløbsdagen, dvs. den dag, kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet. Værdien på udløbsdagen beregnes som forskellen mellem markedsværdien af det underliggende aktiv på udløbsdagen og den aftalte købe- henholdsvis salgssum for aktivet.

Er kontrakten anskaffet og realiseret inden for samme indkomstår, opgøres gevinsten eller tabet som forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien ved realiseringen.

Omkostninger i forbindelse med indgåelse af finansielle kontrakter, f.eks. gebyrer og kurtage, medregnes i henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum for den pågældende kontrakt.

Eksempel på opgørelse:

En skattepligtig indgår den 1. november i år 1 en terminsaftale om køb af en post obligationer til levering den 1. marts i år 2. Den 1. marts i år 2 afvikles handlen ved levering, og obligationerne videresælges den 1. juni i år 2.

Spotkurs den 1. november ............. 94 Terminskurs den 1. november .......... 95 Terminskurs den 31. december ......... 96 Spotkurs den 1. marts ................ 98 Salgskurs ved salg af obligationer ... 99

Resultatet for terminskontrakten i år 1 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Kontraktens værdi ved indkomstårets udløb kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (kontraktkursen) (95) og terminskursen pr. 31. december (96) (kursen på en tilsvarende kontrakt med samme restløbetid som den pågældende kontrakt). Ses bort fra gebyrer m.v., er årets resultat 1.

Resultatet i år 2 opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved leveringen den 1. marts og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Kontraktens værdi ved leveringen kan opgøres som forskellen mellem den aftalte kurs (95) og spotkursen på leveringstidspunktet (98). Årets resultat kan således opgøres til 2.

Obligationerne anses for anskaffet den 1. marts 1992 til kurs 98. Ved salg af obligationerne den 1. juni i år 2 til kurs 99 udgør avancen forskellen mellem købskursen (98) og salgskursen (99), hvilket beløb beskattes efter reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld.

Værdiansættelse af urealiserede kontrakter

139. Værdien af en finansiel kontrakt ved indkomstårets udløb skal opgøres til værdien i handel og vandel (markedsværdien). Finansielle kontrakter kan være børsnoterede, og det underliggende aktiv er typisk børsnoteret. Kan der konstateres en børsnoteret værdi, vil markedsværdien være den på børsen noterede værdi ved indkomstårets udløb. Foreligger der ingen børsnotering, må værdien af finansielle kontrakter i princippet opgøres som anskaffelsessummen ved indkomstårets udløb for en tilsvarende finansiel kontrakt, der har samme restløbetid som den pågældende kontrakt.

140. For futures, som omsættes af Garantifonden for Danske Optioner og Futures ved Københavns Fondsbørs, opgøres og afregnes gevinst og tab løbende. Reguleringen medfører, at kontrakternes værdi og bogføring af gevinst og tab til stadighed er opgjort efter lagerprincippet. På sådanne kontrakter opstår der derfor kun kortvarigt og i mindre omfang urealiserede gevinster eller tab. Værdiansættelsen af kontrakten er dermed altid foretaget til markedsværdien.

For så vidt angår optioner i Garantifondens regi opgøres og afregnes gevinst og tab efter realisationsprincippet. Ved indkomstårets udløb skal der derfor foretages ultimoreguleringer i forbindelse med opgørelsen af det skattemæssige resultat.

141. For børsnoterede valutaterminskontrakter gælder, at markedsværdien for kontrakter med udløb på samme dag som den oprindelige kontrakt fremgår af børslisterne. Er der tale om en valuta, der ikke er noteret, eller er kontraktens løbetid ikke i overensstemmelse med angivelserne i børslisterne, vil markedsværdien ofte kunne oplyses af udstederen af den oprindelige kontrakt.

142. Selv om kontrakten ikke er noteret på børs, vil man i mange tilfælde med rimelig sikkerhed kunne fastsætte en markedsværdi, da kontrakterne som oftest har en relativt kort løbetid og i mange tilfælde er prisfastsat ud fra et underliggende børsnoteret aktiv. Da langt de fleste kontrakter er baseret på gængse underliggende aktiver, må det formodes, at involverede kontraktformidlere i disse tilfælde vil være i stand til at levere oplysninger om værdien af kontrakterne. For terminskontrakter gælder, at terminskursen principielt kan bestemmes ud fra kursen på spotmarkedet med fradrag af afkastet på det underliggende aktiv frem til terminstidspunktet og med tillæg af renten for et lån over det pågældende tidsrum.

143. I de tilfælde, hvor kontrakten ikke er børsnoteret, er ligningsmyndighederne berettiget til at foretage en skønsmæssig værdiansættelse.

Værdiansættelse af kontrakter uden for de organiserede markeder skal ske under hensyn til forholdene på markedet. Navnlig markederne for visse råvarer er præget af betydelig uro, og der forekommer relativt store kortvarige prissvingninger såvel på spotmarkedet som på terminsmarkedet. Da vurderingen af likviditetsgraden i sådanne tilfælde kan være særdeles vanskelig, må markedsværdien af disse kontrakter ansættes forsigtigt i årene forud for realisation af gevinst og tab på kontrakten.

144. Det må i øvrigt antages, at den værdiansættelse af finansielle kontrakter, der skal foretages med henblik på den skattemæssige opgørelse, i en række tilfælde allerede foretages i andre sammenhænge. I dansk regnskabspraksis foretages der således i en vis udstrækning, eventuelt afhængig af intentionerne med indgåelsen af finansielle kontrakter, værdiansættelse efter markedsværdien, idet urealiserede gevinster og tab resultatføres løbende.

Dispensation fra lagerprincippet

145. Anvendelse af lagerprincippet kan i ganske særlige tilfælde give betydelige problemer, og der er derfor i loven indført en dispensationsadgang. Ligningsrådet kan herefter give tilladelse til, at virksomheder i sådanne tilfælde kan anvende realisationsprincippet, jf. § 8 E, stk. 2.

Det er forudsat, at dispensation kun vil blive givet i ganske få tilfælde, og det er en betingelse for at få dispensation, at anvendelse af lagerprincippet vil være en væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden. Dette indebærer blandt andet, at der skal være betydelige omkostninger forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalinger, f.eks. ved at realisere gevinster på kontrakten og eventuelt indgå en ny kontrakt. Det indebærer endvidere, at dispensation normalt kun vil blive givet for kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en væsentlig fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne betingelse vil ikke være opfyldt, såfremt gevinst på kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den lagerbeskattede gevinst forfalder.

En betingelse for dispensation er endvidere, at virksomheden ikke har tegnet modgående kontrakter, der i store træk neutraliserer den fremtidige risiko på den oprindelige kontrakt. Det skyldes, at lagerprincippet ved modgående kontrakter ikke medfører en likviditetsmæssig belastning, da gevinst på den ene kontrakt modsvares af tab på den modgående kontrakt.

Ifølge § 8 E, stk. 2, er det ligeledes en betingelse for dispensation, at kontrakterne indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til og fra virksomheden. Der vil typisk være tale om valutaterminskontrakter og kontrakter vedrørende virksomhedens råvarer eller produkter. Kontrakter med obligationer eller aktier som underliggende aktiver vil derimod ikke kunne omfattes af en dispensation.

Det påhviler virksomheden at godtgøre over for Ligningsrådet, at betingelserne for dispensation er opfyldt. Dispensationen vil normalt forudsætte, at ansøgningen indgives, senest når kontrakten indgås.

Der bør ikke gives dispensation til virksomheden til generelt at anvende realisationsprincippet. Derimod vil det være hensigtsmæssigt, at virksomhederne får tilladelse til at fravige lagerprincippet for visse typer af kontrakter, der opfylder de betingelser, der er nævnt ovenfor. Herved undgås, at Ligningsrådet skal tage stilling til ansøgninger vedrørende den enkelte kontrakt.

Hvis der gives dispensation, betyder det, at fortjeneste eller tab på kontrakten opgøres efter realisationsprincippet. Det vil sige, at beskatning sker, når kontrakten udløber eller afstås.«

Til § 34 Forslaget svarer i princippet til § 9, stk. 1, i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen fastslår, at afståelse eller erhvervelse af en fordring, gæld eller en kontrakt ved gave eller arv anses for henholdsvis køb og salg.

Det forslås dog præciseret, at bestemmelsen ikke gælder i det omfang, erhververen succederer i overdragerens skattemæssige stilling.

De gældende regler for fordringer og gæld er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 114.

» Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud

114. Overdragelse og erhvervelse af en fordring ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse eller anskaffelse, jf. § 9, stk. 1. Der ses her bort fra de særlige regler i kildeskattelovens § 33 C om succession ved familieoverdragelse af virksomhed. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis overdragelsen ikke er gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes handelsværdien på overdragelsestidspunktet.«

For finansielle kontrakter beskrives de gældende regler i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 146.

» Overdragelse og erhvervelse ved gave eller arveforskud

146. Overdragelse og erhvervelse af en kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse eller anskaffelse, jf. § 9, stk. 1. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis overdragelsen eller erhvervelsen ikke er gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.«

Til § 35 Forslaget svarer til § 9, stk. 2, i den nuværende kursgevinstlov.

Det præciseres dog, at reglerne også gælder for selvpensioneringsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Bestemmelsen fastslår, at en skattepligtigs indskud af en fordring eller kontrakt eller udlodning af en sådan fra en kapitalpension, en ratepension eller en selvpensioneringsordning anses som afståelse henholdvis erhvervelse, selv om ejerforholdet ikke ændres.

Den nuværende bestemmelse er omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 115 og 147.

» Indskud i og udlodning fra pensionsopsparing

115. Indskud af en fordring i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse, jf. § 9, stk. 2. Som afståelsessum anvendes værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en fordring fra en rateopsparing eller en pensionsopsparing sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

147. Indskud af en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse, jf. § 9, stk. 2. Som afståelsessum anvendes værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en kontrakt fra en rateopsparing eller en pensionsopsparing sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.«

Til § 36 § 36, stk. 1, indeholder en henvisning til de generelle regler i henholdsvis selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9 om fastsættelsen af indgangsværdier, når skattepligten indtræder. Disse bestemmelser omfatter også fordringer og gæld samt finansielle kontrakter.

Reglerne går ud på, at fordringer og gæld samt kontrakter anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Efter henholdsvis selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, og kildeskattelovens § 9, stk. 6, finder reglerne også anvendelse for udenlandske selskaber og personer, der bliver begrænset skattepligtige her i landet.

Efter lovforslagets § 22, stk. 1, beskattes overkursen ved stiftelse eller overtagelse af et lån stiftet som et overkurslån ved stiftelsen eller overtagelsen. Bestemmelsen er en værnsregel mod, at personer, der ellers ikke er skattepligtige af gevinst på gæld, stifter sådanne lån og opnår en skattefri kursgevinst, mens renteudgiften er fradragsberettiget.

Det foreslås i § 36, stk. 2, at beskatning på overkurslån også skal finde sted, når skattepligten indtræder, såfremt lånet er stiftet før skattepligtens indtræden, og lånet ikke er indfriet ved skattepligtens indtræden. Overkursen opgøres som forskellen mellem fordringens værdi ved skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

Til § 37 Forslaget svarer til § 8 B i den nuværende kursgevinstlov.

Bestemmelsen omhandler beskatning af visse urealiserede gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ved fraflytning m.v. Hensigten med bestemmelsen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent i forbindelse med skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtsophør m.v.

I bemærkningerne til § 2 og § 12 omtales de ændringer, der foreslås foretaget i loven angående hvilke personer og selskaber, - den subjektive skattepligt - der beskattes efter reglerne i kursgevinstloven. Disse ændringer får ingen betydning for hvilke gevinster og tab, der beskattes ved fraflytning m.v. efter § 37, fordi udvidelsen af beskatningen alene kan få betydning for begrænset skattepligtige selskaber og personer, der ejer fast ejendom. Når beskatningen ophører efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ophører skattepligten i forbindelse med afståelse af den faste ejendom, hvorved beskatningen af eventuelle gevinster og tab på gælden sker i denne forbindelse.

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning) blev der indført generelle regler om beskatning ved skattepligtens ophør for selskaber og personer. Disse regler har ingen selvstændig betydning for beskatning af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der reguleres af kursgevinstlovens særregler i § 37.

§ 37 omfatter ikke den situation, hvor et selskabs skattepligt til Danmark ophører, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne. Denne situation er derimod omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Efter denne bestemmelse anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet og salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

De hidtidige regler om, at ophørsbeskatning efter kursgevinstloven alene finder sted, når et begrænset skattepligtigt selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og fuldt eller begrænset skattepligtige personer, har været skattepligtige her til landet i mindst 5 år ud af de seneste 10 år foreslås ændret, således at der alene stilles krav om skattepligt her til landet i mindst 7 år ud af de seneste 10 år. Udvidelsen til 7 år betyder, at personer, der har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E og som overholder de tidsmæssige begrænsninger efter bestemmelsen, ikke vil blive beskattet af urealiserede gevinster og tab ved fraflytningen.

Bestemmelsens hidtidige anvendelsesområde er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 164-178.

» Kredsen af skattepligtige omfattet af § 8 B

164. Reglerne i § 8 B omfatter personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra d (fast driftssted). Reglerne omfatter desuden selskaber m.v., der har været begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a (fast driftssted). En tilknytning til Danmark af en vis varighed er dog en betingelse for beskatningen, jf. § 8 B, stk. 3; se herom pkt. 171. Danske selskaber, fonde, foreninger m.v. omfattes ikke af reglerne i § 8 B; se pkt. 170.

Personer

165. For personer finder reglerne i § 8 B anvendelse, når en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning. Fraflytningen sidestilles med realisation af fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Hvis personen ved fraflytningen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiserede.

166. En person kan endvidere blive omfattet af bestemmelserne i § 8 B ved flytning af skattemæssigt hjemsted. En sådan situation kan foreligge, hvis en person bevarer fuld skattepligt til Danmark efter fraflytning og desuden ved tilflytning bliver fuldt skattepligtig til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (dobbeltdomicil). Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, og personen efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten bliver hjemmehørende i tilflytningsstaten, skal dette ved anvendelsen af reglerne i § 8 B ligestilles med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Dette betyder, at gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for realiseret på tidspunktet, hvor personen bliver hjemmehørende uden for Danmark.

Hvis personens fulde skattepligt til Danmark omfatter indkomst, som efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat kan henføres til erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiserede.

167. For en person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, finder reglerne anvendelse, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi personen ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark.

Ligeledes anses fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som den skattepligtige overfører fra det faste driftssted til udlandet, for realiserede.

168. Efter reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B har overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller, der begge et fuldt skattepligtige her til landet, normalt ingen skattemæssige konsekvenser. I § 8 B, stk. 5, er imidlertid fastsat en undtagelse hertil. Skattefriheden i kildeskattelovens §§ 26 A og B gælder således ikke, når der overdrages fordringer og finansielle kontrakter mellem ægtefæller, selv om de begge er fuldt skattepligtige og anses for samlevende i skattemæssig henseende efter kildeskattelovens § 4, såfremt en af ægtefællerne efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overdragelse af fordringer og finansielle kontrakter fra den ægtefælle, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, til den ægtefælle, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, sidestilles således med realisation.

Selskaber

169. For udenlandske selskaber og foreninger m.v., som er begrænset skattepligtige af virksomhed med fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder reglerne i § 8 B, hvis selskabet ophører med at have fast driftssted her, eller hvis selskabet overfører fordringer, gæld eller finansielle kontrakter fra det faste driftssted til hovedkontoret eller et andet fast driftssted i udlandet.

170. Reglerne i § 8 B gælder derimod som udgangspunkt ikke for aktieselskaber, som er registreret i Danmark, idet sådanne selskaber ikke kan få den fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne. Ved flytning af hjemstedet fra Danmark slettes selskabets registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og selskabet opløses. Ved flytning af hjemsted til Grønland slettes selskabet ikke, men flytningen sidestilles med opløsning af selskabet, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 5. Opløsning af et selskab medfører en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, hvorved der foretages en beskatning af indtægter indtil opløsningen og dermed ophøret af skattepligten. Ved den ekstraordinære ansættelse sker der beskatning af de kapitalgevinster og -tab, der anses for realiseret i forbindelse med opløsningen. Også ved overgang til skattefri virksomhed vil der ske beskatning, som om selskabet m.v. havde afhændet alle aktiver og passiver.

For selskaber, der ikke er registreringspligtige (f.eks. de selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 6), gælder, at en flytning vil indebære overgang til skattefri virksomhed. En sådan overgang sidestilles med ophør af virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4.

Længerevarende tilknytning

171. Beskatning ved fraflytning sker kun, hvis den pågældende har været skattepligtig til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år forud for ophøret af skattepligten eller flytningen af hjemstedet, jf. § 8 B, stk. 3.

Hvis den pågældende inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en anden periode begrænset skattepligtig af fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som led i erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om den pågældende har været skattepligtig til Danmark i mindst 5 år.

Har den pågældende erhvervet fordringer, gæld eller finansielle kontrakter fra sin ægtefælle, der opfylder betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning efter § 8 B uanset varigheden af fraflytterens skattepligt, jf., § 8 B, stk. 3, 2. pkt.

Der skal ligeledes ske beskatning ved fraflytning, såfremt fordringer, gæld eller finansielle kontrakter er erhvervet ved udlæg fra et dødsbo, hvor fraflytteren er indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, eller hvis fraflytteren har erhvervet fordringer, gæld eller finansielle kontrakter efter reglerne om succession ved familieoverdragelse, jf. § 8 B, stk. 3, 3. pkt. Det er i disse tilfælde uden betydning, hvor længe fraflytteren, som erhvervelsen stammer fra, har været skattepligtig til Danmark.

Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af § 8 B

172. Indholdet i § 8 B er, at fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for realiseret ved skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning eller ved flytning af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i § 8 B har derfor kun betydning i de tilfælde, hvor gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ville have medført beskatning i Danmark efter de almindelige regler i kursgevinstloven. Omfattet af reglerne er for så vidt angår fordringer og gæld:

a) Personer, der er omfattet af § 3, dvs. næringsskattepligtige for så vidt angår fordringer,

b) personer for så vidt angår fordringer, der er modtaget som vederlag i næring, jf. § 4,

c) personer for så vidt angår gæld, hvor gevinst og tab indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter bestemmelsen i § 5, stk. 5, og statsskattelovens §§ 4-6,

d) personer for så vidt angår fordringer og gæld i fremmed valuta, jf. § 6,

e) personer for så vidt angår fordringer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet (sortstemplede fordringer), jf. § 7,

f) personer, for så vidt angår fordringer i danske kroner, som opfylder mindsterentekravet, og som er erhvervet for lånte midler, jf. § 7 A,

g) udenlandske selskaber, der udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller som er berettigede til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller som har bortforpagtet en sådan virksomhed, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Reglerne gælder dog kun for så vidt angår fordringer og gæld med tilknytning til det faste driftssted.

173. Ved finansielle kontrakter er udgangspunktet i de almindelige regler, at alle gevinster og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Alle personer, der har indgået finansielle kontrakter, er derfor umiddelbart omfattet af fraflytningsbeskatningen. For selskaber gælder tilsvarende regler, som er anført ovenfor i pkt. 169 om fordringer og gæld.

Opgørelse af gevinst og tab

174. Opgørelse af gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglerne i § 8 B, foretages, som om realisationen var sket på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det betyder, at værdien af fordringer, gæld og finansielle kontrakter på dette tidspunkt træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Det er denne værdi, der danner grundlag for opgørelsen af gevinst og tab. Opgørelsen foretages i øvrigt efter reglerne i §§ 8, 8 E-G og 9, se pkt. 107 ff. (fordringer og gæld) og pkt. 136 ff. (finansielle kontrakter).

175. Hvis der på et senere tidspunkt på ny indtræder skattepligt til Danmark, betragtes den værdi, der blev brugt ved ovennævnte opgørelse af gevinst og tab, som anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab, der konstateres efter skattepligtens indtræden. Herefter vil de almindelige regler i kursgevinstloven atter være afgørende for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab.

Forfaldstidspunktet

176. Forfaldstidspunktet for den pålignede skat vil fremgå af den opkrævning, der fremsendes af Told- og Skattestyrelsen.

Der ydes normalt ikke henstand med pålignede skatter, som forfalder i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter ved skattepligtsophør eller flytning af skattemæssigt hjemsted.

Nedslag for udenlandske skatter

177. Efter § 8 B, stk. 4, gives der nedslag i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter. Nedslaget beregnes efter samme principper som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om nedslag for udenlandske indkomstskatter.

Der gives kun nedslag for den udenlandske skat på den gevinst, der beskattes i Danmark. Nedslaget kan højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat på gevinsten. Hvis den udenlandske skat er opgjort på grundlag af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark, og den del, der alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.

Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der dog højst ske nedsættelse med et beløb, der svarer til den danske skat.

Der gives kun nedslag i den danske skat af kursgevinsten, ikke i dansk skat af andre indtægter.

Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten, begrænses nedslaget efter § 8 B, stk. 4, 3. pkt., til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Dette svarer til reglen i ligningslovens § 33, stk. 2.

178. Efter § 8 B, stk. 1, skal der som nævnt i pkt. 167 og 169 også ske beskatning, hvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i udlandet, ophører med at være begrænset skattepligtig efter reglerne om fast driftssted i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fordi det faste driftssted her i landet nedlægges. Det samme gælder for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed f.eks. ved, at disse overføres til udlandet. Den udenlandske ejer af det faste driftssted her i landet er således begrænset skattepligtig af virksomhedens overskud, og den begrænsede skattepligt omfatter også fortjeneste eller tab vedrørende fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der indgår som led i virksomheden. Gevinst eller tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter vil være omfattet af dansk beskatning, hvis den udenlandske ejer af en virksomhed med fast driftssted her i landet realiserer fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der har indgået som led i denne virksomhed.

Hvis den udenlandske ejer også bliver beskattet i den stat, som ejeren er hjemmehørende i (bopælsstaten), opstår der dobbeltbeskatning.

Dobbeltbeskatningen bliver afhjulpet ved, at bopælsstaten nedsætter sin beskatning under hensyn til den danske kildestatsbeskatning.

Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ejerens bopælsstat, vil det fremgå af overenskomsten, at det er bopælsstaten og ikke Danmark, som skal lempe dobbeltbeskatningen. I disse tilfælde er det således aftalt, at beskatningsretten til fortjeneste på aktivet, der ejes som led i en virksomhed med fast driftssted, tilkommer den stat, hvor det faste driftssted er beliggende (kildestaten).

I andre tilfælde vil det fremgå af den internationale praksis, hvorefter det altid er bopælsstaten, der skal lempe for beskatning i kildestaten. I disse tilfælde fastslår reglen i § 8 B, stk. 4, 4. pkt., at Danmark ikke skal lempe for bopælsstatens beskatning, fordi fordringer, gæld eller finansielle kontrakter udgår af det danske beskatningsgrundlag. § 8 B, stk. 4, 4. pkt., er således en begrænsning af lempelsesreglerne i § 8 B, stk. 4, 1.-3. pkt.«

Efter § 37, stk. 4, gives der nedslag i den beregnede danske skat for betalte udenlandske skatter, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 177, som er gengivet ovenfor. Adgangen til lempelse af den danske skat er alene reguleret af de almindelige forældelsesregler. Kravet om lempelse vil tidligst kunne gøres gældende, når den berørte fordring, gæld eller kontrakt af afstået m.v. Forældelsesfristen begynder således først at løbe fra dette tidspunkt.

Til § 38 Forslaget svarer til § 7, stk. 3-5, i den nuværende kursgevinstlov om beregning af mindsterenten.

Reglerne beskrives i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 29-33.

» Beregning af mindsterenten

29. Mindsterenten beregnes af Københavns Fondsbørs, som udgangspunkt for halvårene januar-juni og juli-december. Mindsterenten for et kommende halvår udregnes på følgende måde: Fondsbørsen opgør dagligt den effektive rente med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Ved beregning af mindsterenten for et kommende halvår lægges en periode på 20 børsdage forud for den 15. december eller 15. juni til grund. Børsdage er alle hverdage undtagen lørdage, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Af den dagligt beregnede rente udregnes et simpelt gennemsnit for disse 20 børsdage. Denne gennemsnitsrente ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint. Den herved fremkomne rente er mindsterenten for det kommende halve år.

Hvis markedsrenten ændrer sig, kan mindsterenten ændres forud for de sædvanlige tidspunkter. Hvis den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 2 procentpoint højere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente, beregnes en ny mindsterente. Den beregnes ved, at der udregnes et simpelt gennemsnit af den effektive rente for de 10 børsdage. Gennemsnittet ganges med 7/8 og nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint.

Eksempel:

Det antages, at den gældende mindsterente er 8 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten, er 9,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær forhøjelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge over 11,40.

Ved fald i markedsrenten ændres mindsterenten på tilsvarende måde. Dog beregnes der ved fald en ny mindsterente, allerede når den dagligt beregnede effektive rente i en periode på 10 på hinanden følgende børsdage hver dag er mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der dannede grundlag for beregningen af den gældende mindsterente.

Eksempel:

Det antages, at den gældende mindsterente er 8 pct., og at det gennemsnit, der dannede grundlag for mindsterenten, er 9,40. Hvis der skal ske en ekstraordinær nedsættelse af mindsterenten, skal renten i 10 børsdage i træk hver dag ligge under 8,40. Den nye mindsterente gælder fra og med den 10. børsdag efter udløbet af 10-dages-perioden, der danner grundlag for den nye mindsterente. Hvis 10-dages-periodens sidste dag f.eks. er en torsdag, vil den nye mindsterente i de typiske tilfælde skulle træde i kraft fra og med torsdagen 2 uger senere. For at undgå for hyppige forhøjelser af mindsterenten får en beregnet forhøjelse først virkning, når der er gået mindst 20 børsdage fra den sidste ændring af mindsterenten.

En beregnet forhøjelse kan endvidere kun få virkning, hvis der er mindst 20 børsdage til udløbet af halvårsperioden, dvs. til førstkommende 1. januar eller 1. juli.

Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori den skal gælde. Offentliggørelsen finder sted i Statstidende, i TS-cirkulære, på børskurslisten og i en række fagblade.

Mindsterenten for visse fordringer

Indeksregulerede fordringer

30. Der findes en del pengefordringer, hvor det på forhånd er aftalt, at den eksisterende restgæld skal prisindeksreguleres. Det betyder, at restgælden reguleres i takt med forbrugerprisindekset, nettoprisindekset eller et andet indeks. Kursgevinster og kurstab på sådanne indeksregulerede fordringer behandles på samme måde som andre kursgevinster og kurstab.

Der gælder en særlig mindsterente på 2 1/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Realkreditinstitutter er de institutter, der efter realkreditloven er godkendt til at yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer. Det drejer sig om Kreditforeningen Danmark, Nykredit, BRF-Kredit, Totalkredit, Industriens Realkreditfond Erhvervsfinansiering og Industriens Realkreditfond Industrifinansiering.

Mindsterenten på 2 1/2 pct. gælder tilsvarende for indeksregulerede fordringer, det er udstedt af pengeinstitutter (det vil typisk være indlån).

Mindsterenten reguleres ikk. Kravet til den pålydende rente betyder, at de nævnte institutter kan udstede indeksregulerede obligationer med en pålydende rente på 2 1/2 pct. med den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er skattefri for kreditor. Der stilles ikke andre krav til disse obligationer i skattemæssig henseende.

For så vidt angår indeksregulerede obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond, er den særlige mindsterente på 2 1/2 pct. tidsbegrænset. Den gælder for obligationer, der udstedes til finansiering af skibsbygningskontrakter, der indgås senest den 31. december 1993, jf. lov nr. 190 af 23. marts 1992. Det gælder endvidere, at skibet ifølge kontrakten skal leveres senest den 31. december 1995.

31. Betingelsen for den særlige mindsterente og dermed for skattefrihed for fordringshaveren er, at indeksreguleringen fuldt ud følger udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset, som beregnes af Danmarks Statistik.

Ved kravet »reguleres fuldt ud« efter et af de angivne prisindeks forstås, at der fra debitors side ikke må være fastsat nogen grænse for indeksreguleringen. Indeksreguleringen skal ubetinget følge den fulde udvikling i et af de nævnte indeks. Det betyder, at hvis det er aftalt, at hovedstolen skal opskrives i takt med f.eks. udviklingen i forbrugerprisindekset, skal opskrivningen ubetinget følge udviklingen i forbrugerprisindekset. Hvis debitor praktiserer et loft eller en bund for indeksreguleringen, er betingelsen for skattefrihed hos kreditor ikke opfyldt. Det kan således ikke være en betingelse i aftalen, at opskrivningen højst skal kunne være på 10 pct. med den virkning, at hvis det anvendte indeks stiger 12 pct., reguleres hovedstolen alligevel kun med 10 pct.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 5, stk. 3, der sikrer, at udstederne kun kan fradrage tab ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger, jf. herom pkt. 66.

32. Som nævnt under pkt. 26-27 skal en fordrings pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum for fordringen. Ved fordringer omfattet af den særlige mindsterente på 2 1/2 pct. ses i denne forbindelse bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. Det vil afhænge af fordringens konkrete betingelser, hvilken værdi den pålydende rente skal opgøres på grundlag af. Såfremt der alene er tilsagt indfrielse til fordringens pålydende værdi reguleret i overensstemmelse med udviklingen i et af de nævnte prisindeks, vil den pålydende rente skulle opgøres på grundlag af den pålydende værdi. Er det derimod aftalt, at fordringen indfries til f.eks. kurs 120 samt indeksreguleres, skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den tilsagte indfrielse til kurs 120.

Er der tilsagt en større regulering end udviklingen i de nævnte prisindeks, herunder regulering med flere gange indekset, ses alene bort fra den del af reguleringen, som er i overensstemmelse med udviklingen i de nævnte prisindeks.

For indeksobligationer anvendes sædvanligvis ikke begreberne pålydende rente og pålydende værdi, men derimod begreberne påtrykte rente og påtrykte værdi. Dette hænger sammen med, at indeksobligationer ikke udstedes i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf, men derimod i stykstørrelser a 1000 kr. eller multipla heraf multipliceret med indeksfaktoren på udstedelsestidspunktet. Udstedes en indeksobligation i mindste stykstørrelse på et tidspunkt, hvor indeksfaktoren f.eks. er 182, forstås ved obligationens påtrykte værdi ikke 1000 kr., men 1820 kr., ligesom en påtrykt rente på 2 1/2 pct. ikke vil være 2 1/2 pct. af 1000 kr., men 2 1/2 pct. af 1820 kr.

For almindelige indeksobligationer skal den pålydende rente opgøres på grundlag af den påtrykte værdi. Den påtrykte rente beregnes som nævnt netop på grundlag af den påtrykte værdi. For almindelige indeksobligationers vedkommende kan obligationens påtrykte rente umiddelbart sammenholdes med mindsterenten ved afgørelsen af, om mindsterentekravet er opfyldt.

33. For alle typer af indeksregulerede fordringer (både for dem, hvor mindsterentekravet udregnes efter § 7, stk. 3 og 4, og for dem, hvor mindsterentekravet efter § 7, stk. 5, er 2 1/2 pct.) gælder, at såvel børskursgevinsten som hele indeksopskrivningen er skattepligtigt afkast, hvis den pågældende fordring ikke opfylder kravet til mindsterenten på stiftelsestidspunktet. Hvis der f.eks. er gevinst på børskursen og tab på indeksreguleringen (eller omvendt), vil kun nettogevinsten skulle beskattes.'

Det foreslås, at offentliggørelsen af mindsterenten ved de ordinære tidspunkter og de ekstraordinære nedsættelser eller forhøjelser af mindsterenten skal ske senest 5. sidste børsdag for ud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde. Efter de gældende regler skal renten offentliggøres den 5. sidste børsdag, jf. således Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 29, som er gengivet ovenfor. Der er imidlertid ingen begrundelse for, at mindsterenten ikke skulle offentliggøres, når der er teknisk mulighed for at offentliggøre den tidligere.

Det præciseres samtidig, at den effektive obligationsrente opgjort i henhold til § 38, stk. 1, skal være mere end 1 procent-point lavere end gennemsnittet, når der sker en nedsættelse af mindsterenten.

Endvidere foreslås, at beregningsperioden for en eventuel ekstraordinær ændring af mindsterenten indsnævres. Efter forslaget kan en ekstraordinær beregning alene påbegyndes efter ikrafttræden af en ordinær beregnet mindsterente (1. januar/1. juli) og skal være afsluttet forinden påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode, der starter henholdsvis 20 børsdage forud for henholdsvis den 15. juni og den 15. december.

Ændringen af beregningsperioden vedrørende ekstraordinære ændringer betyder, at en eventuel forhøjelse af mindsterenten i forbindelse med den ordinære termin altid vil ligge efter den 20. børsdag efter den seneste forudgående ændring af mindsterenten. Opsamlingsperioden for en ekstraordinær ændring er på 10 børsdage, ikrafttræden er den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage og opsamlingsperioden slutter 20 børsdage før den 15. december henholdsvis den 15. juni. Henvisningen i den nuværende kursgevinstlovs § 7, stk. 4, 3. pkt., til forhøjelser efter stk. 3 (ordinære forhøjelser) er derfor ikke gentaget i § 38, stk. 2.

Det foreslås endeligt, at den særlige mindsterente på 21/2 pct. for visse indeksregulerede obligationer også skal omfatte indeksregulerede obligationer udstedt af filialer af udenlandske kreditinstitutter, der udøver realkreditvirksomhed her i landet. Samtidig foreslås, at de betingelser, der er knyttet til indeksregulerede obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond medtages i selve lovteksten. Se Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 30, som er gengivet ovenfor. Den i cirkulæret nævnte afleveringsfrist er senere blevet ændret til 31. december 1996, jf. § 1 i lov nr. 209 af 28. april 1993 om forlængelse af dele af skibsværftsaftalen.

Til § 39 Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at give de statslige eller kommunale skattemyndigheder bemyndigelse til at træffe afgørelse i det omfang, loven har tillagt ministeren denne bemyndigelse. Efter lovforslaget er ministeren tillagt beføjelse til at træffe afgørelse om en anden opgørelsesmåde ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld, jf. lovforslagets § 25, stk. 5, og til at træffe afgørelse om at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter, jf. lovforslagets § 33, stk. 2.

Efter den nuværende kursgevinstlov er det Ligningsrådet, der har bemyndigelsen til at træffe afgørelsen i de pågældende tilfælde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 25 og § 33.

Til § 40 Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven, bortset fra kapitel 6 om de finansielle kontrakter skal have virkning fra og med indkomståret 1998, med de særlige overgangsregler, der er fastsat i § 41 (selskaber m.v.) og § 42 (personer).

Til stk. 3

Det foreslås, at reglerne vedrørende de finansielle kontrakter, dvs. kapitel 6, samt bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 39, skal have virkning fra den 1. januar 1997, med de særlige overgangsregler, der er fastsat i § 43.

Til stk. 4

Det foreslås, at de bestemmelser i den nuværende kursgevinstlov, der vedrører de finansielle kontrakter, dvs. §§ 8 C- 8 G ophæves med virkning fra den 1. januar 1997, mens de øvrige bestemmelser i den nuværende kursgevinstlov ophæves med virkning fra og med indkomståret 1998.

Til § 41 Bestemmelsen omfatter en række særlige overgangsregler for selskaber m.v. Der er for det første tale om en række ikrafttrædelsesregler, der er gældende efter den nuværende kursgevinstlov, der fortsat skal være gældende for visse selskaber, selv om den nuværende kursgevinstlov som udgangspunkt ophæves, jf. lovforslagets § 40. Der er endvidere tale om særlige regler om overgang fra beskatning efter den nuværende kursgevinstlov til beskatning efter denne lov.

Til stk. 1

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 16, i lov nr 394 af 6. juni 1991, som ændret ved § 2 i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

Til stk. 2

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 11, stk. 5, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

Til stk. 3

Det foreslås, at tab på koncerninterne fordringer, der iøvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, fortsat skal være omfattet af reglen i lovforslagets § 4, stk. 3, såfremt fordringen er erhvervet før den 13. marts 1997.

Til stk. 4

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9, stk. 7, i lov nr. 412 af 14. juni 1995.

Til stk. 5

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, jf. stk. 5, i lov nr. 1121 af 21. december 1994.

Til stk. 6

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 2, 5. og 6. pkt., i lov nr. 394 af 6. juni 1991 samt overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 5, sidste pkt.

Til stk. 7

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 4, i lov nr. 394 af 6. juni 1991, idet bestemmelsen vedrørende realkreditinstitutter m.fl. dog er udeladt, da bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for realkreditinstitutter m.fl., jf. lovforslagets § 9.

Der er endvidere tale om en videreførsel af overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 5, sidste pkt.

Til stk. 8

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i lov nr. 394 af 6. juni 1991, idet henvisningen til lov om realkreditinstitutter dog er udeladt, da bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for realkreditinstitutter m.fl., jf. lovforslagets § 9.

Der er endvidere tale om en videreførsel af overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 5, sidste pkt.

Til stk. 9

Efter bestemmelsen finder reglerne i lovforslagets § 10 (§ 8 A i den nuværende kursgevinstlov) anvendelse for lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999.

Det foreslås dog, at realkreditinstitutterne m.fl. fra og med indkomståret 1999 kan vælge at overføre disse gamle lån med tilhørende obligationer til beskatning efter de samme regler, som gælder for nye lån, dvs. reglerne i lovforslagets § 9. Lån omfattet af lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 5, dvs. henstandslån, kollegielån og såkaldte 4 b-lån, kan dog efter forslaget ikke overføres, men skal forblive under § 10, til de er indfriet. Baggrunden er, at der er tale om ældre lån, der blev ydet fra sidst i 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne, som afviger fra normale realkreditlån, idet lånene ikke er obligationsbaserede. Særligt sidstnævnte forhold indebærer, at det er mest hensigtsmæssigt at bevare disse lån under et regelsæt svarende til det nuværende.

En overflytning til de generelle regler er betinget af, at overflytningen omfatter hele den del af instituttets udlånsportefølje (lån og obligationer) under lovforslagets § 10, der kan overflyttes, og at det sker med virkning fra et indkomstår. Som indgangsværdier anvendes kursværdien pr. 1. januar i det første år overflytningen skal have virkning.

Til stk. 10

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier ved selskabers m.v. skift fra lagerprincip til realisationsprincip eller omvendt.

Til stk. 11

Det foreslås, at Danmarks Skibskreditfond får adgang til at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og blåstemplede kroneobligationer, der er udstedt til finansiering af lånene, forudsat at lånet er ydet under rentestøtteordningen og inden 1. januar 1998. Den 1. januar 1998 er valgt som skæringsdato, da rentestøtteordningen efter de nuværende regler udløber senest med udgangen af 1997.

Det er endvidere en betingelse, at Skibskreditfonden også anvender realisationsprincippet på de terminskontrakter, som de swapaftaler, der indgås i forbindelse med lånene, består af, jf. lovforslagets § 43, stk. 4.

Til stk. 12

Det foreslås, at selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet, bevarer denne tilladelse. Det vil sige, at der ikke skal indsendes en ny ansøgning for at fortsætte med den tidligere tilladte opgørelsesmåde.

Det foreslås dog, at realkreditinstitutter m.fl. og livforsikringsselskaber ikke bevarer en eventuelt tidligere tilladelse til at anvende en anden opgørelsemåde. Begrundelsen er, at realkreditinstitutterne m.fl efter lovforslagets § 25, stk. 4, skal anvende lagerprincippet og at livforsikringsselskaberne efter lovforslagets § 28 skal følge realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper (fastforrentede fordringer) eller den matematiske kursopskrivning m.m. (indeksobligationer).

Til stk. 13

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier ved realrenteafgiftspligtige selskabers overgang til anvendelse af realrenteafgiftlovens opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede fordringer og matematisk kursopskrivning og beskatning af realiserede gevinster og tab på indeksregulerede obligationer.

Til stk. 14

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier for begrænset skattepligtige selskaber m.v., der ejer fast ejendom i Danmark, der ikke har tilknytning til et fast driftssted.

Til stk. 15

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 2, 1., 2. og 4. pkt., i lov nr. 394 af 6. juni 1991.

Til stk. 16

Der er tale om en videreførsel af overgangsreglerne i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 8 og 9.

Til stk. 17

Der er tale om en videreførsel af overgangsreglerne i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 10 og 11.

Til § 42 Bestemmelsen omfatter en række særlige overgangsregler for personer og dødsboer. Der er for det første tale om en række ikrafttrædelsesregler, der er gældende efter den nuværende kursgevinstlov, der fortsat skal være gældende for visse personer og dødsboer, selv om den nuværende kursgevinstlov som udgangspunkt ophæves, jf. lovforslagets § 40. Der er endvidere tale om særlige regler om overgang fra beskatning efter den nuværende kursgevinstlov til beskatning efter denne lov.

Til stk. 1

Der tale om en videreførsel af de stadige relevante dele af overgangsreglerne i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 3 og 5.

Til stk. 2

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglerne i § 11, stk. 3, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

Til stk. 3

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglerne i § 2, stk. 4, i lov nr. 440 af 1. juni 1994.

Til stk. 4

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglerne i § 3, stk. 2, jf. stk. 5, i lov nr. 1121 af 21. december 1994.

Til stk. 5

Det foreslås, at den nye tabsfradragsbegrænsningsregel i § 19, stk. 2, skal have virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Til stk. 6

Der er tale om en videreførsel af overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 2, samt ikrafttrædelsesreglen i § 2, stk. 4, i lov nr. 236 af 6. april 1995.

Til stk. 7

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglerne i § 2, stk. 3 og 4, i lov nr. 236 af 6. april 1995.

Til stk. 8

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglen i § 3, stk. 2, i lov nr. 429 af 14. juni 1995.

Til stk. 9

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier ved personers og dødsboers skift fra lagerprincip til realisationsprincip eller omvendt.

Til stk. 10

Det foreslås, at personer og dødsboer, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmetode end realisationsprincippet, bevarer denne tilladelse. Det vil sige, at der ikke skal indsendes en ny ansøgning for at fortsætte med den tidligere tilladte opgørelsesmetode.

Til stk. 11

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier for begrænset skattepligtige personer og dødsboer, der ejer fast ejendom i Danmark, der ikke har tilknytning til et fast driftssted.

Til stk. 12

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglen i § 11, stk. 7, i lov nr. 491 af 24. juni 1992, som ændret ved § 18, nr. 1 og 2, i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

Til stk. 13

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglen i § 10, stk. 5, i lov nr. 394 af 6. juni 1991.

Til stk. 14

Der er tale om en videreførsel af overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 8.

Til stk. 15

Der er tale om en videreførsel af overgangsreglen i den nuværende kursgevinstlovs § 10, stk. 10 og 11.

Til § 43 Til stk. 1

Der er tale om en videreførsel af ikrafttrædelsesreglen i § 10, stk. 10, i lov nr. 394 af 6. juni 1991.

Til stk. 2

Reglen omhandler for det første opgørelse af gevinst og tab samt fastsættelse af ultimo værdier for kontrakter, der fra den 1. januar 1997 ikke længere omfattes af reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.

For det andet omhandler reglen fastsættelse af indgangsværdier for de underliggende aktiver i henhold til kontrakter, der fra den 1. januar 1997 ikke længere omfattes af reglerne for beskatning af finansielle kontrakter.

Til stk. 3

Det foreslås, at tab på finansielle kontrakter, der er konstateret før den 1. januar 1997, kan fremføres til indkomståret 1997 eller senere indkomstår, efter de regler der gælder i den nye kursgevinstlov.

Uudnyttede tab på kontrakter, der pr. 1. januar 1997 er eller ville have været omfattet af lovforslagets § 29, kan således fremføres efter reglerne i lovforslagets § 31 (selskaber m.v.) eller efter reglerne i lovforslagets § 32 (personer).

Uudnyttede på tab på kontrakter, der med virkning fra den 1. januar 1997 ikke længere skal beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, kan derimod ikke fradrages, hverken i indkomståret 1997 eller senere indkomstår. Dette hænger sammen med, at fremtidige gevinster på sådanne kontrakter heller ikke beskattes.

Til stk. 4

Det foreslås, at skattepligtige, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet, bevarer denne tilladelse. Det vil sige, at der ikke skal indsendes en ny ansøgning for at fortsætte med den tidligere tilladte opgørelsesmåde.

Det foreslås dog, at realkreditinstitutter m.fl. ikke bevarer en eventuelt tidligere tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet. Begrundelsen er, at disse institutter efter lovforslagets § 25, stk. 4, skal anvende lagerprincippet på fordringer og gæld.

Som en undtagelse fra reglen om, at realkreditinstitutterne m.fl. skal anvende lagerprincippet, foreslås det, at Danmarks Skibskreditfond kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på de terminskontrakter, som de swapaftaler, der indgås i tilknytning til lån i fremmed valuta finansieret med blåstempel kroneobligationer, består af. Den fortsatte anvendelse af realisationsprincippet er betinget af, lånet er ydet under rentestøtteordningen inden den 1. januar 1998 og at Skibskreditfonden også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. lovforslagets § 41, stk. 11.

Til stk. 5

Reglen omhandler fastsættelse af indgangsværdier ved skift fra realisationsprincip til lagerprincip.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven).

(Lovforslag nr. L 194).

Der er med forslaget til en ny kursgevinstlov tale om en generel revision af loven, som har til formål at skabe en mere overskuelig og sammenhængende lov. Revisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under Skatteministeriet, hvor også eksterne eksperter har deltaget.

Revisionen indebærer bl.a. en ændring af lovens systematik, således at der med baggrund i forskellen i regelsættet for selskaber og personer bliver en klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld for henholdsvis selskaber og personer.

Ud over den rent tekniske revision indeholder forslaget en række materielle ændringer.

For det første foreslås det, at den gældende begrænsning i adgangen til at fradrage tab ved indeksregulering af gæld, indskrænkes til kun at omfatte gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller over mindsterenten. Fradragsbegrænsningen er begrundet i hensynet til symmetrien i beskatningen. Med den foreslåede begrænsning sikres, at fradragsbegrænsningen alene indtræder, hvor denmodsvarende gevinst kan være skattefri hos fordringshaveren.

For det andet foreslås det, at vederlagsnæringsbegrebet ophæves indenfor kursgevinstlovens område. Det vil sige, at gevinst og tab, der vedrører tiden efter vederlagsfordringens erhvervelse, vil blive behandlet som gevinst og tab på andre fordringer. Ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet har ingen betydning for beskatningen på erhvervelsestidspunktet, idet denne afgøres direkte ud fra statsskattelovens regler.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, som vedrører realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds vedtægtsmæssige og lovregulerede udlånsvirksomhed. Hidtil har de pågældende institutter ikke skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, der er omfattet af det såkaldte strikte balanceprincip, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at denne særregel ophæves for fremtidige udlån, således at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond i stedet skal følge kursgevinstlovens almindelige regler for selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dog foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond får fradragsret for tab på gæld (obligationer), som er en følge af, at institutterne skal indfri udstedte kroneobligationer til en forud fastsat overkurs. Der foreslås samtidig en overgangsordning, således at institutterne får mulighed for at overføre gamle udlån og de dertil svarende obligationer under det nye regelsæt.

I tilknytning til forslaget om overgang til anvendelse af de generelle regler foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, dvs. også for fordringer og gæld, der indgår i fondsbeholdningen. For Danmarks Skibskreditfond foreslås dog en overgangsordning, således at fonden fortsat kan anvende realisationsprincippet for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som vedrører den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter.

For det fjerde foreslås det, at reglerne om skattefrihed for debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold udvides til også at omfatte gældseftergivelser, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

Endelig foreslås en række ændringer af reglerne for finansielle kontrakter.

Der foreslås en udvidelse af kredsen af de finansielle kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens hovedregel om beskatning af finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv. Det foreslås, at den hidtidige undtagelse vedrørende kurskontrakter, dels udvides til at omfatte alle former for finansielle kontrakter, dvs. ikke kun terminskontrakter, men også optioner m.m., dels udvides til at også at omfatte refinansiering og rentetilpasning. Endvidere foreslås som noget nyt, at aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtages. Endelig foreslås valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler angående levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser samt aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed ligeledes som noget nyt undtaget fra reglerne om beskatning af finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv.

Undtagelsen fra beskatning som finansielle kontrakter er betinget af, at det underliggende aktiv leveres.

Dernæst foreslås en ændring af tabsfradragsbegrænsningsreglerne, således at de tilpasses de skattepligtige, hvor tabsfradragsbegrænsningen har betydning set i forhold til de gældende regler for beskatning af det underliggende aktiv. For selskaber m.v. foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglen for aktiebaserede kontrakter videreført med den ændring, at overskydende tab kan fradrages i nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, og ikke kun i nettogevinster hidrørende fra kontrakter vedrørende samme aktie, som den aktie den tabsgivende kontrakt vedrører. For personer foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglerne for aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter slået sammen til en regel. Forslaget betyder, at tab på aktiebaserede kontrakter vil kunne modregnes i nettogevinster på øvrige kontrakter og omvendt.

I tilknytning til forslaget om en ny kursgevinstlov fremsættes et følgeforslag , der foruden almindelige konsekvensrettelser indeholder forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven m.fl. som led i lovrevisionen af kursgevinstloven samt mindre justeringer af en række andre love.

Med det formål, at skabe klare og mere enkle regler foreslås det, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til aktieavancebeskatningsloven. Der vil dermed ikke længere kunne blive tale om beskatning af gevinst og tab på konvertible obligationer efter kursgevinstlovens regler.

For det andet foreslås ejendomsavancebeskatningslovens regler om kontantomregning ændret, således at kontantomregningen af afståelsessummen skal ske til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet. Herved bringes ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler i bedre overensstemmelse med kursgevinstlovens og afskrivningslovens regler.

For det tredie foreslås det, at reglerne i ligningsloven om, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning hos debitorselskabet ved en gældseftergivelse i det omfang, kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet, udvides til også at omfatte den situation, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

For det fjerde foreslås det, at en række regler om retten til at fremføre tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de almindelige regler om underskudsfremførsel. Det drejer sig om reglerne i aktieavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester ved afståelse inden tre års ejertid, om kursgevinstlovens regler om fradrag for tab på finansielle kontrakter i gevinster på finansielle kontrakter og reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester. Forslaget indebærer, at fremførselsretten i disse særlige situationer begrænses i tilfælde af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs - svarende til hvad der gælder i forhold til retten til at fremføre underskud.

Det foreslås som udgangspunkt, at ændringerne skal have virkning fra og med indkomståret 1998. Dog foreslås det, at reglerne vedrørende de finansielle kontrakter skal have virkning fra den 1. januar 1997.

De foreslåede præciseringer og mindre justeringer af regelsættet, skønnes under et at være nogenlunde provenuneutrale.

Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler skønnes alt i alt at medføre et merprovenu, der dog ikke er grundlag for at skønne nærmere over.

Forslaget om, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond fra og med 1998 skal opgøre kursgevinster og -tab på fondsbeholdninger efter lagerprincippet indebærer, at de institutter, der hidtil har opgjort kursgevinster efter realisationsprincippet, skal indtægtsføre forskellen mellem anskaffelsessummen og markedsværdien ultimo 1998 af fondsbeholdningen ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1998.

Denne del af forslaget skønnes alt andet lige at udløse et skatteprovenu på skønsmæssigt ca. 1.000 mill. kr. for indkomståret 1998, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 135 mill. kr. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes at andrage ca. 900 mill. kr. Hvis renten falder yderligere frem til ultimo 1998, vil merprovenuet blive større og omvendt ved rentestigning.

Den del af provenuet, der skyldes fremrykket beskatning af urealiserede kursgevinster som følge af de senere års rentefald, modsvares af et mindreprovenu i 1999 og følgende år. Derimod er der tale om en mere permanent fremrykning af beskatningstidspunktet - og dermed en mere varig rentegevinst - for urealiserede kursgevinster som følge af løbetidsforkortelse.

Engangsprovenuets størrelse vil afhænge af rente- og kursforholdene ultimo 1998, og selv beskedne renteændringer vil kunne ændre størrelsen af engangsprovenuet markant. Et yderligere rentefald vil forøge engangsprovenuet, mens en rentestigning frem til udgangen af 1998 vil reducere provenuet, eventuelt vende det til et provenutab.

For de institutter, der skal overgå til lagerprincippet, vil effekten være en mistet rentefordel, der kan anslås til ca. 60 mill. kr. i 1998 (før skat) og gradvis aftagende de følgende år.

Forslaget til en ny kursgevinstlov skønnes lignings- og kontrolmæssig at resultere i en ikke ubetydelig administrativ lettelse på sigt. Samlet skønnes lovforslagene at medføre en engangsudgift for Told-Skat på 500.000 kr. til edb-tilretning.

Der er med forslaget til ny kursgevinstlov tale om forenkling af en meget kompliceret lov, hvilket bl.a. har betydet, at der har været behov for at sende lovforslaget til høring flere gange. Det har derfor ikke været muligt, at nå at få lovforslaget fremsat inden udgangen af februar måned.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg anbefale forslagene til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag 1

Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996

med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter denne lov. Loven omfatter ikke præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattes kun af § 6, stk. 2, § 6 B, stk. 1, § 7, stk. 7, § 7 A, § 8, § 8 B, § 9 og § 10.

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter fondsbeskatningsloven skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1.

§ 3. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, samt dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, eller § 1, stk. 3, for så vidt angår indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal medregne gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og på kontrakter, som omfattes af § 8 C, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens §§ 4-6, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet som vederlag i næring eller fordringen i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af børsnoterede obligationer.

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de skattepligtige, der omfattes af § 2, jf. dog § 5, stk. 3 og stk. 4.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-8 og § 6, stk. 1, samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2, ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes af §§ 2 og 3, ikke fradrage tab på gæld, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun forpligtelser i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for Danmarks Skibskreditfonds tab på obligationer i danske kroner, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af lån i fremmed valuta, såfremt lånet er ydet af Danmarks Skibskreditfond i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter.

Stk. 5. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen overstiger det beløb, som skyldneren skal indfri, skal skyldneren medregne denne gevinst ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1 og stk. 2, 4. og 5. pkt., anvendes ikke. En skyldners overtagelse af en forpligtelse, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny forpligtelse. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som skyldneren skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis fordringen ved skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procent-points over mindsterenten efter § 7, og fordringshaveren er et af de i § 7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.

Stk. 6. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 5, og som en skyldner realiserer ved frigørelse for forpligtelser ifølge en sådan fordring, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fast forrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og fordringshaveren er et af de i § 7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.

Stk. 7. Gevinst, som en skyldner opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån som nævnt i § 8 A, stk. 1, nr. 6 og 7, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder dog ikke indfrielse, som sker i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden af sælger eller køber indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1 og § 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 8. Stk. 7, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 7, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, der ikke omfattes af § 3, gælder 1. pkt. dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 800 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Uanset 1. pkt. kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ikke fradrage tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling, hvor regreskravet ikke omfattes af § 3, stk. 1 eller § 4. Tilsvarende kan skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ikke fradrage tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en bestemmende indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, hvor fordringen ikke omfattes af § 3, stk. 1, eller § 4. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ved opgørelse af det ikke-fradragsberettigede tab efter 5. og 6. pkt. finder § 6 B, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

§ 6 A. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

§ 6 B. Skattepligtige omfattet af § 2 kan ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres uden hensyn til ændringer i valutakurserne på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

Stk. 2. Skattepligtige omfattet af § 2 skal ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 3. Som koncernforbundne selskaber anses selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Tilsvarende anses en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne, for at være koncernforbundne selskaber. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelse af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er omfattet af § 4, og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab ved afståelse af børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af fordringshaverens skattepligtige indkomst og fordringshaveren ikke har været sambeskattet med skyldneren, jf. selskabsskattelovens § 31, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på fordringshaverens midlertidige drift af skyldnerens virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 6 C. Tab på fordringer kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

§ 7. Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter stk. 3-5 på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis gevinsten omfattes af §§ 2-4 og § 6. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 2. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 1 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra fordringshaveren.

Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 3, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage mere end 2 procent-points højere eller 1 procent-point lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 3, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 3, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 5. Mindsterenten er 2 1/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af stk. 1, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks.

Stk. 6. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 1-5. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Stk. 7. Stk. 1-6 omfatter konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

§ 7 A. Gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Stk. 1-4 omfatter konvertible obligationer, for så vidt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. dog § 8 B. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet. Uanset bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter 1. pkt. for så vidt angår gæld omfattet af § 5, stk. 3, og § 5, stk. 4, samt fordringer omfattet af § 6 B. Den i henhold til 4. pkt. en gang valgte opgørelsesmåde kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 2. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelses- eller indfrielsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Anskaffelsessummen for de i § 6, stk. 2, og § 7, stk. 7, omhandlede konvertible obligationer opgøres dog efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab som nævnt i § 5 opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelse af forpligtelsen og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 3. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode, betragtes de først erhvervede obligationer som de først afståede.

Stk. 4. Hvis en skattepligtig ejer fordringer omfattet af § 6, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anses den først erhvervede fordring for den først afståede. Tilsvarende anses den først påtagne gæld for den først indfriede. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter, som omfattes af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og realkreditaktieselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,

6) kontantlån i danske kroner baseret på obligationer med en løbetid på under 11 år og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6,

7) kontantlån i øvrigt i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.

Stk. 2. Den del af renteindbetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4, 6 og 7, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 6 eller 7, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.

§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 A og 8 C skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 8, 8 E-8 G og 9, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen, gælden eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat, i det omfang den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 8 C. Gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8 D, 8 F og 8 G.

§ 8 D. § 8 C anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) salg og køb af obligationer på termin eller futurekontrakt i forbindelse med kurssikring ved optagelse henholdsvis indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, medmindre sælger henholdsvis køber er skattepligtig efter §§ 2 og 3 eller driver næring ved omsætning af fast ejendom, og

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer.

Stk. 2. § 8 C anvendes heller ikke på sædvanlige aftaler om levering af varer og tjenester til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed. Det er en betingelse, at kontrakten kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten ikke er noteret på børs m.v.

Stk. 3. Kontrakter, der efter stk. 1 og 2 ikke omfattes af § 8 C, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 8 E. Gevinst eller tab efter § 8 C opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Ligningsrådet kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes i det indkomstår, hvor gevinsten eller tabet realiseres. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

§ 8 F. Tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er fradragsberettigede for de skattepligtige, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. For øvrige skattepligtige gælder stk. 2-4.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 8 C, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve samme aktie som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på den nævnte type kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på den nævnte type kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på de nævnte kontrakter i det pågældende indkomstår.

Stk. 4. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, omfatter stk. 1-3 tillige kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, når det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 8 G. For skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, kan tab på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der ikke omfattes af § 8 F. § 8 F, stk. 3, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af en fordring omfattet af § 1 eller en kontrakt omfattet af § 8 C ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Indskud af en fordring eller kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en opsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986. Reglerne i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om gevinst og tab ved salg af den skattepligtiges fordringer, finder fortsat anvendelse, hvis salget er foretaget i spekulationsøjemed inden udgangen af indkomståret 1987. Reglen i 2. pkt. gælder dog ikke salg, der er foretaget i indkomståret 1987 før den 18. december 1986.

Stk. 2. § 5, stk. 5, har virkning for forpligtelser påtaget den 11. december 1985 eller senere.

Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for udstedt før den 2. oktober 1985. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udloddet fra dødsboet.

Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af § 7. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. Mindsterenten efter § 6, stk. 2, og § 7 er 9 pct. p.a. for tiden forud for 1. januar 1986. Mindsterenten er dog 2 1/2 pct. p.a. efter § 7, stk. 5.

Stk. 6. Selskaber m.v. som for indkomstårene 1986 eller 1987 omfattes af ligningslovens § 4 uden at være omfattet af § 2, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår medregne gevinst og tab på de fordringer, som er i selskabets besiddelse ved udgangen af det seneste indkomstår, hvori selskabet er omfattet af ligningslovens § 4, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4. Dette gælder ikke gevinst og tab på fordringer, der er anskaffet i indkomståret 1987 før den 18. december 1986. Ligningslovens § 4, stk. 3 og stk. 4, har fortsat virkning for lån optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. Skattepligtige, der efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end den i § 8, stk. 1, 1. pkt., angivne, bevarer denne tilladelse. Ligningsrådet kan dog bestemme, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efter § 6, stk. 1, skal opgøres efter samme opgørelsesmåde, uanset om gevinst og tab skyldes valutakursændringer eller andre ændringer i værdien.

Stk. 8. Skattepligtige, der efter § 2 eller § 3 skal medregne gevinst og tab på fordringer, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 9. Selskaber m.v., der efter § 5, jf. § 2, skal medregne gevinst og tab på gæld, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986. Uanset 1. og 2. pkt., skal de skattepligtige, der omfattes af § 5, stk. 4, 3. pkt., anvende værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 10. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, kan ved anvendelse af § 8, stk. 2, 2. pkt., i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 11. Skattepligtige, der efter § 6, stk. 1, skal medregne gevinst og tab på gæld i udenlandsk valuta, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, kan ved anvendelsen af § 8, stk. 2, 4. pkt., i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse, benytte forpligtelsens værdi ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 12. Ved anvendelsen af § 6, stk. 1, på visse lån og kreditter gælder § 2 i lov nr. 648 af 19. december 1975 om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 246 af 8. juni 1979, fortsat.

§ 11. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985, som ændret ved lov nr. 494 af 27. november 1985, ophæves § 4 og § 8 D.

Stk. 2. Ophævelsen af ligningslovens § 4 har virkning fra og med indkomståret 1988.

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 2

Gældende bestemmelser Lovforslaget § 1 lovens anvendelsesområde ..... § 1 § 2 selskaber .................... §§ 2, 3 og 9 § 3 personer, pengenæring ........ § 13 § 4 personer, andre fordringer ... §§ 12, 14 og 17 § 5 gæld ......................... §§ 6, 7, 9, 19, 20, 21 og 22 § 6 fordringer og gæld i fremmed valuta ....................... §§ 16 og 23 § 6 A akkord m.v. .................. § 24 § 6 B koncerninterne fordringer og gæld ......................... §§ 4 og 8 § 6 C tab på fordringer omfattet af en dobbeltbeskatnings- overenskomst ................. §§ 5 og 18 § 7 mindsterentereglen ........... §§ 14 og 38 § 7 A balanceoppustningsreglen ..... § 15 § 8 opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld ........ §§ 25, 26, 27, 28 og 39 § 8 A realkreditinstitutter m.fl. .. §§ 9 og 10 § 8 B fraflytningsbeskatning ....... § 37 § 8 C finansielle kontrakter ....... § 29 § 8 D finansielle kontrakter ....... § 30 § 8 E opgørelse af gevinst og tab på finansielle kontrakter .... §§ 33 og 39 § 8 F tabsfradragsbegrænsning, aktiebaserede ................ § 31 § 8 G tabsfradragsbegrænsning, ikke-aktiebaserede ........... § 32 § 9 opgørelsesprincipper ......... §§ 34, 35, og 36 §§ 10-12 ikrafttrædelses- og overgangs- bestemmelser ................. §§ 40, 41, 42, 43 og 44

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikkefradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som en og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af 8. juni 1978,

6) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende obligationer, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6.

Stk. 2. Den del af rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3. Ved kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre obligationerne annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13. Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny forpligtelse.

Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtsskabsforhold. Det ikkefradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

§ 17. For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af

en dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, jf. realkreditlovens § 21, stk. 6, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde.

Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet for udlevering.

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer

og gæld

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikkebørsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3. Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 4. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre et institut.

Stk. 5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 26. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.

Stk. 4. Gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens indfrielseskurs.

Stk. 2. Ved refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.

§ 28. Selskaber, der er omfattet af realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, skal anvende realrenteafgiftslovens opgørelsesprincipper ved opgørelse af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1 medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne anvende de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at levering rent faktisk finder sted, samt at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

Stk. 4. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 5. Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6. Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Stk. 3. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter

§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34. Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 35. Indskud af en fordring eller kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed eller i en selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2. Ved skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om køb og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5.

Stk. 6. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3. §§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§ 1-8 B og §§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998, og §§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Stk. 2. Den definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3. § 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997.

Stk. 4. § 4, stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5. § 5 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7. § 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8. § 7, stk. 2, omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9. For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999. Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån og obligationer under et og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9 skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27, pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning fra.

Stk. 10. Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 11. Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12. Selskaber m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13. Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i § 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 1997 i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikkenæringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et.

Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.

§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2. § 16, 3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3. § 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.

Stk. 4. § 18 har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5. § 19, stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6. § 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7. § 22, stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 8. § 22, stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 10. Personer og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.

Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.

Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under et.

Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2. For finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3. Tab på finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov.

Stk. 4. Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i § 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.

Stk. 5. Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1997-06-13