Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00195@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres »kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29-33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).«

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.«

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«

2. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.«

3. § 4, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10, stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:

»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:

»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.«

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af § 3, stk. 3, nr. 5 a, der er baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«

4. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret 1998.«

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.«

§ 6

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen.«

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:

»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«

18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 237 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. februar 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

§ 11

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr. 1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 2 og 3, har virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar 1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.

august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december

1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres »kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29 - 33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).«.

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.

6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.

2. § 4, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres »Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10, stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:

»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :

»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå, og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.«.

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«.

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.«.

§ 6

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5, stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«.

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved

§ 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996,

§ 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni

1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i

lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen.«.

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober

1996, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 5, § 6, § 7, § 8, nr. 1-2, 6-12, 14-15 og 17-20, § 9 og § 10 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2 og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere, eller udloddes fra dødsboer den 1. januar 1998 eller senere, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997, og til den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 8. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af

aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven som led

i lovrevisionen af kursgevinstloven, jf. lovforslaget om den

skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og

finansielle kontrakter, der fremsættes samtidig med dette lovforslag.

Forslaget indeholder desuden en ændring til realrenteafgiftsloven

samt mindre justeringer af en række andre love. Endvidere

indeholder forslaget konsekvensændringer til en række love som

følge af forslaget til den nye kursgevinstlov.

De enkelte elementer i lovforslaget er følgende:

1. Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til aktieavancebeskatningsloven - omtales nærmere under pkt. 1.

2. Ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler ændres til, at kontantomregningen af afståelsessummen sker til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet. Reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven bringes herved i overensstemmelse med kursgevinstlovens regler og afskrivningslovens regler. Ændringerne omtales nærmere under pkt. 2.

3. Det foreslås, at reglen om, at der ikke sker underskudsbegrænsning hos debitorselskaber ved gældseftergivelser i det omfang, kreditor ikke har fradragsret for tabet efter reglerne om gældseftergivelser i koncernforhold, udvides til også at gælde tilfælde, hvor kreditorselskabet er et udenlandsk selskab. Se pkt. 3.

4. Harmonisering af visse regler om fremførsel af tab efter aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven med de almindelige regler om underskudsbegrænsning. Der redegøres nærmere for ændringerne under pkt. 4.

5. Der foreslås endvidere en justering af den i aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, en ændring af den i ejendomsavancebeskatningsloven indeholdte dispensationskompetence vedrørende genopførelse samt en ændring af den i ligningsloven indeholdte værnsregel ved overdragelse af goodwill m.m. mellem interesseforbundne parter og ligningslovens regler vedrørende kurstabsfradrag. Se pkt. 5.

6. Konsekvensændringer som følge af det nye lovforslag til lov om skattemæssig behandling af gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se pkt. 6.

1. Aktieavancebeskatningsloven - konvertible obligationer

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer samt retten til at tegne konvertible obligationer kan efter de gældende regler beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. § 8, og afståelsessummen kan beskattes efter ligningslovens § 16 B.

Fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer kan endvidere efter de gældende regler være omfattet af reglerne i kursgevinstloven, jf. § 6, stk. 2 og § 7, stk. 7.

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling. Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Tegningsretter til konvertible obligationer behandles skattemæssigt på samme måde som tegningsretter til aktier.

De gældende beskatningsregler for konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer består således af et tre leddet-regelsæt, der er indbyrdes forbundet.

For det første sker der beskatning efter ligningslovens § 16 B, når der sker kontant indfrielse af en konvertibel obligation (indfrielsessummen beskattes), og når den konvertible obligation afstås til det udstedende selskab (afståelsessummen beskattes). Bestemmelsen i ligningslovens § 16 B finder dog ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs.

Når afståelsen er omfattet af ligningslovens § 16 B, finder hverken aktieavancebeskatningslovens eller kursgevinstlovens regler anvendelse.

Forholdet mellem aktieavancebeskatningslovens og kursgevinstlovens områder fremgår af forskellen mellem afståelse inden 3 års ejertid og afståelse efter en ejertid på mindst 3 år.

Ved afståelse inden 3 års ejertid behandles fortjeneste eller tab på konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer efter aktieavancebeskatningslovens regler, dvs. aktieavancebeskatningslovens § 2, medmindre aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 finder anvendelse. Det gælder for såvel selskaber som for personer.

Fortjeneste beskattes for personer som kapitalindkomst. Tab kan for personers vedkommende fradrages i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års ejertid, og eventuelt overskydende tab kan overføres til fradrag i en ægtefælles fortjenester på aktier, der er ejet i mindre end 3 år eller fremføres i op til 5 år.

For selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2a og 3a-5b, samt efter fondsbeskatningsloven beskattes fortjeneste, og tab er fradragsberettiget i fortjenester på andre aktier, der afstås inden 3 års ejertid. Eventuelt overskydende tab kan fremføres til fradrag i op til 5 år.

Ved afståelse efter en ejertid på mindst 3 år skelnes mellem personer og selskaber.

For personers vedkommende tages først udgangspunkt i kursgevinstlovens regler og dernæst i aktieavancebeskatningslovens regler.

Beskatning efter kursgevinstloven omfatter således afståelse af sortstemplede konvertible obligationer i danske kroner og afståelse af konvertible obligationer i fremmed valuta, medmindre de pågældende obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.Ved sortstemplede konvertible obligationer forstås konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. For beskatning af fremmedmøntede konvertible obligationer efter kursgevinstloven er det en betingelse, at det pågældende indkomstårs samlede nettofortjeneste eller nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6.

Beskatning efter aktieavancebeskatningsloven foreligger, når der ikke er hjemmel til beskatning efter kursgevinstloven. Det gælder således blåstemplede konvertible obligationer i danske kroner. Endvidere kan der ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ved afståelse af fremmedmøntede konvertible obligationer, når årets samlede nettofortjeneste eller nettotab på fordringer, gæld og konvertible obligationer i fremmed valuta ikke overstiger grundbeløbet i den nuværende kursgevinstlovs § 6. Endelig kan der ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, når der er tale om sortstemplede konvertible obligationer og fremmedmøntede konvertible obligationer, hvor grundbeløbet er oversteget, og de pågældende obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.

For selskabers vedkommende er fortjenester og tab på konvertible obligationer ikke skattepligtige efter aktieavancebeskatningsloven efter en ejertid på 3 år eller mere, medmindre der er tale om konvertible obligationer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3.

Selskaber beskattes imidlertid efter den nuværende kursgevinstlovs § 7, når der er tale om konvertible obligationer i danske kroner, hvor mindsterentekravet ikke er opfyldt. Tab er ikke fradragsberettiget.

Beskatning efter kursgevinstloven omfatter for selskabers vedkommende også konvertible obligationer i fremmed valuta. Fortjeneste og tab medregnes uanset beløbets størrelse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter den nuværende kursgevinstlovs § 6.

Reglerne foreslås ændret for at skabe klare og mere enkle regler.

Det foreslås, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til aktieavancebeskatningsloven. De konvertible obligationer vil her blive behandlet efter samme regler, som gælder for aktier. Dog vil ligningslovens § 16 B fortsat finde anvendelse ved afståelse af konvertible obligationer til det udstedende selskab og ved visse former for indfrielse. Som hidtil vil ligningslovens § 16 B dog ikke finde anvendelse ved indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. I de tilfælde, hvor indfrielser ikke beskattes efter ligningslovens § 16 B, vil aktieavancebeskatningslovens regler finde anvendelse.

Forslaget om revision af kursgevinstloven indeholder således ingen regler om beskatning af konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.

Beskatningen af fortjeneste og tab på konvertible obligationer efter de regler, der gælder for aktier, forudsætter, at den konvertible obligation er udformet på en sådan måde, at konverteringsretten er reel. Er konverteringsretten illusorisk, således at der reelt er tale om, at den konvertible obligation alene fungerer som en fordring, skal den konvertible obligation også behandles som en fordring, dvs. fortjeneste og tab skal beskattes efter kursgevinstlovens regler.

Som efter de hidtil gældende regler omfatter beskatningen af konvertible obligationer alene erhververen. Det udstedende selskab er ikke omfattet af disse regler, idet udstederen af konvertible obligationer behandles på samme måde som udstederen af aktier. Udstederen skal således hverken beskattes af fortjeneste eller have fradrag for tab i forbindelse med udstedelsen, indfrielsen eller konverteringen.

Reglerne for beskatning af konvertible obligationer vil herefter være følgende:

a) Fortjenester på konvertible obligationer ejet i mindre end tre år beskattes som kapitalindkomst hos personer og som selskabsindkomst hos selskaber. Tab på sådanne konvertible obligationer kan efter samme paragraf fradrages i fortjenester på aktier og andre konvertible obligationer ejet i mindre end tre år.

b) Selskabers fortjenester på konvertible obligationer er skattefri efter en ejertid på tre år eller mere. Tab på sådanne konvertible obligationer kan ikke fradrages.

c) Personers fortjenester på børsnoterede konvertible obligationer ejet i tre år eller mere beskattes som aktieindkomst, hvis 100.000 kr½s grænsen har været overskredet indenfor de seneste tre år. Hvis grænsen ikke har været overskredet, er fortjenesterne skattefri. I det omfang en fortjeneste ville have været skattepligtig, kan tab fradrages i fortjenester på børsnoterede aktier og andre børsnoterede konvertible obligationer ejet i tre år eller mere.

d) Personers fortjenester på unoterede konvertible obligationer ejet i tre år eller mere beskattes som aktieindkomst, og tab på sådanne kan fradrages uden begrænsninger i aktieindkomsten.

e) Fortjenester og tab på konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3 beskattes efter disse bestemmelser. I disse tilfælde finder de ovenfor under litra a-d beskrevne regler ikke anvendelse. Fortjenester ved afståelse af konvertible obligationer udstedt af et udenlandsk lavt beskattet finansielt selskab eller af et selskab, som i væsentligt omfang ejer aktier i sådanne udenlandske lavt beskattede selskaber, beskattes således efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a uanset ejertiden. Dette gælder, uanset om fortjenesten er oppebåret af en person eller et selskab m.v. Tab på sådanne konvertible obligationer kan ikke fradrages. Fortjenester og tab på konvertible obligationer medregnes efter aktieavancebeskatningslovens § 3 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertiden, hvis obligationerne er erhvervet som led i næring.

f) I det omfang fortjenester og tab på aktier og konvertible obligationer skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, skal der beregnes en gennemsnitlig anskaffelsessum for såvel aktier som konvertible obligationer udstedt af samme selskab, og ved beregningen heraf indgår anskaffelsessummerne for såvel aktierne som de konvertible obligationer. Ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum fordeles den samlede anskaffelsessum for aktierne og de konvertible obligationer på grundlag af de nominelle værdier. Den nominelle værdi af en konvertibel obligation opgøres i denne forbindelse til den nominelle værdi af de(n) aktie(r), obligationen kan konverteres til.

g) Indfrielsesbeløb ved indfrielse på et andet tidspunkt end det på forhånd aftalte og ved indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt aftalte beskattes efter ligningslovens § 16 B.

Det vil sige, at de foreslåede ændringer alene indebærer en ændring af den skattemæssige behandling af konvertible obligationer, der afstås efter en ejertid på mindst 3 år, og som ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-3. For de øvrige situationer er der tale om en videreførsel af gældende regler.

For selskaber betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet, bliver skattefri. Endvidere bliver fortjeneste på konvertible obligationer i fremmed valuta skattefri, mens der ikke vil være fradragsret for tab.

For personer betyder de foreslåede ændringer, at fortjeneste på konvertible obligationer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet, beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i dag beskatning som kapitalindkomst, og der bliver fradragsret for tab - for børsnoterede konvertible obligationer dog kun i det omfang en fortjeneste ville have været skattepligtig, jf. litra c og d. Endvidere indebærer ændringerne, at fortjeneste på konvertible obligationer i fremmed valuta beskattes som aktieindkomst eller er skattefri - mod i dag beskatning som kapitalindkomst eller skattefri (f.eks nettofortjeneste under grundbeløbet), og at tab kan fradrages i aktieindkomst - for børsnoterede konvertible obligationer dog kun i tilsvarende fortjenester og kun i det omfang en fortjeneste ville have været skattepligtig - mod i dag fradrag i kapitalindkomst eller ingen fradragsret (f.eks nettotab under grundbeløbet), jf. litra c og d.

De foreslåede ændringer af den skattemæssige behandling af konvertible obligationer vedrører alene de skattemæssige konsekvenser af afståelser og indfrielser af konvertible obligationer. Ændringerne betyder ikke, at den skattemæssige behandling af renter af konvertible obligationer ændres. Disse renter vil fortsat skulle behandles efter reglerne for renter.

Den ændrede skattemæssige behandling af konvertible obligationer skal have virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne af kursgevinstloven, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1998.

Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Dette svarer til den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

2. Ejendomsavancebeskatningsloven

De gældende regler for avanceopgørelsen

Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven som forskellen mellem den kontantomregnede afståelsessum og den kontantomregnede og regulerede anskaffelsessum.

Afståelsessummen omregnes til kontantværdi ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen ansættes værdien af gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet . Hvis gælden er stiftet efter anskaffelsen ansættes værdien af gælden dog efter kursen på gældsstiftelsestidspunktet.

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

Regler om opgørelse af den skattemæssige fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven er ens for selskaber og for personer.

Principperne for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummen ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven vil indledningsvis blive vist i to eksempler.

Det vil i samtlige eksempler i dette afsnit blive lagt til grund, at ejendommen købes og sælges samme år (ingen ejertidsfradrag). Da eksemplerne endvidere alene har til formål at illustrere virkningerne af kontantomregningsreglerne, er der i eksemplerne taget udgangspunkt i, at der ikke afdrages på gælden i ejertiden, og at der ikke tages hensyn til, at der efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 gives et tillæg på 10.000 kr. til anskaffelsessummen, når ejendommen er købt og solgt samme år.

Eksempel 1:

Eksemplet skal illustrere de gældende kontantomregningsreglers hovedprincip om, at anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på anskaffelsestidspunktet, og at afståelsessummen ligeledes omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på anskaffelsestidspunktet.

Der er i eksemplet sket en kursstigning på gælden i den faste ejendom fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunktet.

--------------------------------------------------------------------- Nominel Kurs Kontant kr. Faktisk/EBL-kurs kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: Kontant .................. 100.000 100.000 Lån ...................... 900.000 90/80 720.000 --------------------------------------------------------------------- 820.000 --------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessummen: Kontant .................. 100.000 100.000 Lån ...................... 900.000 80/80 720.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste .............. 0 ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 1 viser, at kursstigningen på gælden i ejerperioden ikke har nogen økonomisk indvirkning på den skattemæssige avance ved afståelsen.

Hvis forudsætningen om kursstigningen på gælden i ejerperioden blev ændret til et kursfald i ejerperioden, ville det skattemæssige resultat være det samme. Eksemplet ville i så fald se således ud:

--------------------------------------------------------------------- Nominel Kurs Kontant kr. Faktisk/EBL-kurs kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: Kontant .................. 100.000 100.000 Lån ...................... 900.000 70/80 720.000 --------------------------------------------------------------------- 820.000 --------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessummen: Kontant .................. 100.000 100.000 Lån ...................... 900.000 80/80 720.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste .............. 0 ---------------------------------------------------------------------

Da gælden i ejendommen ikke nødvendigvis er den samme på afståelsestidspunktet, som den gæld der blev overtaget på anskaffelsestidspunktet, gælder der yderligere følgende regler for gæld, der er indfriet i ejertiden, og for kontantomregning af gæld på afståelsestidspunktet, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet.

Indgår der en gældspost i den kontantomregnede anskaffelsessum, som er helt eller delvis indfriet gennem ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen mellem den indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Forskelsbeløbet repræsenterer enten en kursgevinst eller et kurstab, der skal tillægges henholdsvis fratrækkes i afståelsessummen for at undgå, at avancen ved afståelsen påvirkes af kursgevinsten eller kurstabet i ejerperioden.

Ved kontantomregning af afståelsessummen skal gæld, der er stiftet efter anskaffelsestidspunktet, omregnes til kontantværdi på grundlag af kursen på stiftelsestidspunktet.

Disse principper for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessum ved avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven er indarbejdet i det næste eksempel, som beskriver de gældende kontantomregningsregler.

Eksempel 2:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige eksempler i dette afsnit.

--------------------------------------------------------------------- Kontant Kurs Kontant kr. Faktisk/EBL-kurs I alt kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: kontant kr. 2.325.000 Kontant .................... 465.000 Lån 2, nom. 2.000.000 ...... 1.860.000 95/93 2.325.000 --------------------------------------------------------------------- Kurstab, jf. § 4, stk. 5, der opgøres således: Gældens (lån 1) kursværdi ved stiftelse .............. 1.600.000 80/80 Gældens (lån 1) kursværdi ved indfrielse ............. 1.860.000 93/93 -260.000 (= lån 2's kursværdi ved stiftelse) Reguleret afståelsessum .... 2.065.000 --------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessummen: kontant kr. 2.000.000 Kontant .................... 400.000 Lån 1, nom. 2.000.000 ...... 1.600.000 80/80 2.000.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste ................ 65.000 ---------------------------------------------------------------------

Anskaffelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af kursen på anskaffelsestidspunktet.

Lånet, der er overtaget ved ejendommens anskaffelse, indfries til kurs 93. Det vil sige en kurs, der er højere end den kurs, som gælden blev overtaget til. Når kursen på gælden er steget fra kurs 80 til kurs 93 betyder det, at gældens værdi er steget, og at den skal indfries med et større beløb, end da gælden blev overtaget. Der realiseres således et kurstab på gælden ved indfrielsen. Kurstabet udgør 260.000 kr. i det pågældende eksempel.

Der vil senere blive vendt tilbage til de skattemæssige konsekvenser for gevinster og tab på gælden efter kursgevinstlovens regler.

I kraft af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, som omtalt ovenfor fratrækkes kurstabet i afståelsessummen og derved reduceres den skattemæssige fortjeneste.

Afståelsessummen er i eksemplet omregnet til kontantværdi på grundlag af kursen på stiftelsestidspunktet , da lån 2 er optaget efter anskaffelsestidspunktet. I eksemplet er den faktiske kurs på lån 2 fra stiftelsestidspunktet til afståelsestidspunktet steget fra kurs 93 til kurs 95.

Eksemplet viser, at de gældende kontantomregningsregler i det pågældende tilfælde medfører, at kurstabet ved den ekstraordinære indfrielse af et lån i ejertiden reducerer den skattemæssig avance, der er beregnet i forhold til den kontantomregnede afståelses- og anskaffelsessum.

Den kontante afståelsessum ............ 2.325.000 kr. Den kontante anskaffelsessum .......... -2.000.000 kr. ---------------- Fortjeneste ........................... 325.000 kr. Kurstab ved ekstraordinær indfrielse af lån ................................ -260.000 kr. ---------------- Skattemæssig fortjeneste .............. 65.000 kr. -----------------

Reglerne om kontantomregning ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom blev indført i forbindelse med ejendomsavancebeskatningsloven i 1982. Kontantomregningsmetoden baserede sig på de almindelige principper for kontantomregning, hvorefter anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet , og afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet.

Dette kontantomregningsprincip blev ændret ved lov nr. 88 af 14. marts 1984, til fordel for de gældende regler om, at afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet. Ændringen fik virkning for afståelser, der finder sted den 1. juli 1982 eller senere, og har således været anvendt under ejendomsavancebeskatningsloven, uanset at dette princip ikke anvendes i afskrivningsloven eller i andre skattemæssige sammenhænge.

Ændringen var begrundet i, at omregning til kontantværdi ved anvendelse af kursværdien på afståelsestidspunktet i perioder med kursstigninger kan medføre, at der fremkommer en fortjeneste til beskatning, selv om den nominelle ejendomspris ikke er steget.

Formålet var, at den del af den skattepligtige fortjeneste, der udelukkende kunne henføres til kursændringer, skulle holdes uden for beskatningsgrundlaget, og at fortjenesten ikke skulle omfatte hverken kursstigninger eller kursfald i ejerperioden.

De første tegn på, at ejendomsavancebeskatningslovens principper for kontantomregning ikke fungerer som de skal, begyndte så småt at vise sig efter, at selskaber m.v. i 1991 blev generelt skattepligtige efter kursgevinstloven. Med skatteomlægningen i 1993, hvor kontantlånene blev genindført og ejendomsavancebeskatningsloven ændret, idet reglerne om skattefrihed ved afståelse af fast ejendom efter 7 års ejertid blev ophævet, er det blevet tydeligere, at de nuværende kontantomregningsprincipper ikke fungerer.

De gældende regler for kontantomregning og regulering ved ekstraordinær indfrielse bygger på et neutralitetsprincip, der går ud på, at kursændringer på gælden i ejendommen, der har fundet sted i ejerperioden, ikke skal påvirke fortjenesten eller tabet, der beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette princip er imidlertid ikke opfyldt, idet resultaterne viser et andet billede, når avanceberegninger for en konkret ejendom, dels under forudsætning af en prioriteret overdragelse, dels under forudsætning af en ren kontant handel, sammenholdes.

Udgangspunktet og principperne for de gældende regler blev konkret illustreret i eksempel 1 , hvor den skattemæssige fortjeneste blev den samme, når den nominelle anskaffelses- og afståelsessum er den samme, uanset at gældens værdi i øvrigt er steget eller formindsket på grund af henholdsvis en kursstigning og et kursfald.

Resume af eksempel 1.

--------------------------------------------------------------------- 1 2 3 Nominel Kontant I Kontant II kr. (kursstigning) (kursfald) kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000 Lån .......................... 900.000 720.000 720.000 --------------------------------------------------------------------- 1.000.000 820.000 820.000 --------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessummen: Kontant ...................... 100.000 100.000 100.000 Lån .......................... 900.000 720.000 720.000 --------------------------------------------------------------------- 1.000.000 820.000 820.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste .................. 0 0 ---------------------------------------------------------------------

Årsagen til, at fortjenesten bliver 0 kr., er, at kontantomregningen af afståelsessummen sker til den historiske kurs ved ejendommens anskaffelse, når den pågældende gældspost også indgår i anskaffelsessummen.

Virkeligheden er imidlertid, at den stigende/faldende kurs på gælden netop påvirker ejendomsavancen, idet avanceberegningerne ovenfor ikke viser, at der er henholdsvis en økonomisk gevinst i kolonne 2, og et tab i kolonne 3 i tabellen.

Det kan således kritiseres, at de gældende regler kæder gældens værdi og ejendommens kontantværdi sammen, dels ved at anvende historiske kurser ved kontantomregningen af afståelsessummen, dels ved at regulere afståelsessummen for gevinster og tab på gæld. Gældens nominelle størrelse og gældens værdi og udviklingen heri i opadgående og nedadgående retning følger ikke ejendommens kontantværdi og dennes udvikling. Gældens størrelse og ejendommens kontantværdi er to uafhængige økonomiske størrelser, der påvirkes af flere og af forskellige faktorer.

Til nærmere beskrivelse af den misforståelse, der hersker omkring de gældende regler kan nævnes, at hvis kurserne stiger (rentefald) betyder det ikke, at ejendommen tilsvarende stiger i (kontant-)værdi. I eksempel 1 steg gældens værdi reelt med 90.000 kr. beregnet som:

Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 80 .......... kr. 720.000 Nominel gæld 900.000 kr. - kurs 90 .......... kr. 810.000 ------------ Stigning i gældens værdi .................... kr. 90.000 ------------

Denne stigning afspejler ikke automatisk, at ejendommens kontantværdi også er steget med 90.000 kr., men da der i det pågældende tilfælde sker en overdragelse af ejendommen med den samme gæld på afståelsestidspunktet, som på anskaffelsestidspunktet, er det udtryk for en økonomisk gevinst på ejendommen. Denne ejendomsgevinst bør beskattes, fordi den ikke adskiller sig fra andre ejendomsgevinster. Ejendomsgevinster kan ikke opsplittes i forskellige former afhængig af hvilke faktorer som f. eks. inflation, efterspørgsel eller lign., der påvirker ejendommens kontantværdi.

Modsat kan det heller ikke antages, at en ejendoms kontantværdi falder, fordi gældens værdi falder. Når en ejendom som i eksemplet alligevel afstås til den samme nominelle værdi, som den blev anskaffet til, er der reelt tale om, at ejendommen afstås til et lavere beløb, end den er anskaffet for. Dette tab bør derfor også kunne fradrages efter ejendomsavancebeskatningslovens regler i anden ejendomsgevinst, men tabet er fjernet ved, at loven anvender kursen på anskaffelsestidspunktet i det pågældende eksempel.

Imod de gældende regler kan det for det andet siges, at det ikke er korrekt, at de er neutrale i forhold til, at det skulle være underordnet for den skattemæssige avance, hvorledes ejendomshandlen bliver finansieret ved anskaffelsen og afståelsen, og om et eksisterende lån i ejendommen bliver indfriet eller videreoverdraget i forbindelse med afståelsen af ejendommen, som det har været hensigten ved reglernes udformning.

Hvis der vendes tilbage til eksempel 2, og handlen af ejendommen ved såvel dens køb som ved dens salg var gennemført som kontanthandler, og de anførte lån var optaget og indfriet i ejertiden, ville fortjenesten have været følgende:

Eksempel 3:

Afståelsessummen ........... 2.325.000 kr. Anskaffelsessummen ......... 2.000.000 kr. -------------- Skattemæssig fortjeneste efter ejendomsavance- beskatningsloven ........... 325.000 kr. --------------

I det pågældende tilfælde i eksempel 2 blev fortjenesten i stedet 65.000 kr. Det vil sige, at der ikke er neutralitet ved anvendelsen af de gældende regler, således som det har været angivet som begrundelse for reglerne. De nuværende regler virker begunstigende i eksempel 2.

Eksemplet viser netop hvilken indflydelse kursgevinster og kurstab på gælden har på avanceopgørelsen efter de gældende regler. De gældende regler er således ikke upåvirket af finansieringen af ejendommen og udviklingen af kursforholdene mellem købs- og salgstidspunktet.

Problemet med de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven er, at den reelle økonomiske virkning på ejendommen er sat ud af kraft ved at anvende den historiske kurs ved omregningen af afståelsessummen. Det betyder, som anført ovenfor, at der sker en reduktion af ejendommens gevinst fra 325.000 kr. til 65.000 kr., når der er kursstigninger på gælden.

Hvis forudsætningen for eksemplet ændres, således at der i stedet havde været et kursfald på gælden, ville der modsat have været et skattemæssigt tab på ejendommen på 65.000 kr., men tabet ville reelt have udgjort 325.000 kr. Det vil sige, at der sker en nedsættelse af tabet på ejendommen efter de gældende regler, når der er et kursfald på gælden fra anskaffelsestidspunktet til afståelsestidspunket.

Ejendomsavancebeskatningslovens nuværende regler tager således primært hensyn til den likviditetsmæssige synsvinkel i en overdragelse i modsætning til den økonomiske virkning af en overdragelse af en fast ejendom i prioriteret stand.

De gældende regler indeholder tillige en asymmetri. Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes sælgeren i eksempel 1 af en fortjeneste, der har udgangspunkt i en afståelsessum på 820.000 kr., mens køberen i eksemplet anvender kontantværdien på 910.000 kr., som sin anskaffelsessum ved en senere avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven. Der er således ikke kontinuitet mellem sælgers afståelsessum og købers anskaffelsessum efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven.

Når de skattemæssige resultater i ejendomsavancebeskatningsloven opgjort ud fra de gældende regler i øvrigt sammenholdes med reglerne i kursgevinstloven, viser det sig, at der ud fra en samlet vurdering kan blive tale om vilkårlige og usammenhængende skattemæssige resultater.

Har et selskab lidt et kurstab ved en ekstraordinær indfrielse af et kontantlån, vil selskabet ved salg af ejendommen kunne fratrække kurstabet i afståelsessummen. Som følge af selskabers generelle skattepligt vil selskabet kunne fradrage det samme tab efter kursgevinstlovens regler. Det kommer derved til at virke som om, der gives fradrag for det samme tab to gange. Det modsatte resultat kan naturligvis også forekomme for kursgevinster. Den generelle skattepligt omfatter godt nok kun gæld stiftet efter skattepligtens indførelse, men efter genindførelsen af kontantlånsordningen har langt de flest selskaber omlagt deres gamle obligationslån til nye kontantlån. Der er således tale om en problemstilling, der vil kunne få betydelig relevans i fremtiden.

For personer vil det »alene« kunne forekomme, at samme kursgevinst beskattes to gange. Personer er efter kursgevinstloven kun skattepligtige af en kursgevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.

Kursgevinstloven

Kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 532 af 13. december 1985, og der er ved senere ændringer af kursgevinstloven gennemført generel beskatning af gevinster og tab på gæld for selskaber, generel beskatning af gevinster og tab på gæld i fremmed valuta, der også gælder for personer og beskatning af gevinster ved indfrielse af kontantlån for personer. Kursgevinstlovens regler er og har også altid været uafhængig af reglerne om beskatningen ved afståelse af fast ejendom. Der er principielt tale om to uafhængige regelsæt i henholdsvis kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Selskaber beskattes generelt af gevinster og tab på gæld. Det gælder også gevinster og tab på gæld i fremmed valuta. Den generelle skattepligt for selskaber blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med virkning fra den 27. december 1990.

Gevinster og tab på gæld opstår ved afdrag, indfrielse eller overdragelse, der realiseres vedrørende gælden i den faste ejendom. Gevinster og tab på kontantlån forekommer dog ikke ved afdrag, når det er et lån, som selskabet selv har optaget, idet optagelsen og indfrielsen sker til pari. Efter kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der foreslås overført til § 7, stk. 2 i forslaget til en ny kursgevinstlov, kan selskaber dog ikke fradrage tab på gæld, som kan indfries til en forud fastsat overkurs. Bestemmelsen omfatter eksempelvis obligationslån optaget i realkreditinstitutter.

Personer er som udgangspunkt ikke skattepligtige af gevinster og tab på gæld medmindre gælden er i fremmed valuta. Personer er skattepligtige af gevinst og tab på gæld i fast ejendom, hvis gælden er i fremmed mønt, jf. kursgevinstlovens § 6, der foreslås overført til § 23 i forslaget til en ny kursgevinstlov. Personer er dog skattepligtige af gevinst på gæld ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, jf. kursgevinstlovens § 5, stk. 7. Kursgevinstlovens § 5, stk. 7 foreslås overført til § 22, stk. 3 i forslaget til en ny kursgevinstlov. Beskatning ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån er dog undtaget under visse forudsætninger i forbindelse med ejendomsoverdragelse.

De skattemæssige konsekvenser efter ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven efter de gældende regler for selskaber belyses i de følgende eksempler. Der er alene taget udgangspunkt i de skattemæssige situationer for selskaber, fordi kursgevinstloven primært har betydning for selskaber, men i de tilfælde, hvor personer er skattepligtige af gevinst og tab på gæld som f. eks. ved gæld i fremmed valuta, er de anførte eksempler også udtryk for de skattemæssige konsekvenser for personer.

Eksempel 4:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige eksempler i dette afsnit

--------------------------------------------------------------------- Ejendomsavance- Kursgevinstloven beskatningsloven ----------------------------------------------- Nominel Kurs Kontant kr. kr. Faktisk/EBL-kurs kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: Kontant ........... 200.000 100 200.000 Gæld .............. 800.000 90/80 640.000 720.000 Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000 --------------------------------------------------------------------- 1.100.000 928.000 --------------------------------------------------------------------- -Anskaffelsessummen: Kontant ........... 200.000 100 200.000 Gæld .............. 800.000 80/80 640.000 640.000 --------------------------------------------------------------------- 1.000.000 840.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste efter ejendomsavance- beskatningsloven .. 88.000 Kurstab efter kursgevinstloven .. 80.000 ---------------------------------------------------------------------

Ved beregning af kurstabet på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler anvendes de faktiske kurser på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet.

Eksempel 5:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige eksempler i dette afsnit.

--------------------------------------------------------------------- Ejendomsavance- Kursgevinstloven beskatningsloven ----------------------------------------------- Nominel Kurs Kontant kr. kr. Faktisk/EBL-kurs kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen: Kontant ........... 200.000 100 200.000 Gæld .............. 800.000 80/90 720.000 640.000 Pantebrev ......... 100.000 88/88 88.000 --------------------------------------------------------------------- 1.100.000 1.008.000 --------------------------------------------------------------------- - Anskaffelsessummen: Kontant ........... 200.000 100 200.000 Gæld .............. 800.000 90/90 720.000 720.000 --------------------------------------------------------------------- 1.000.000 920.000 ---------------------------------------------------------------------

Fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven 88.000

Skattepligtig kursgevinst på gælden efter kursgevinstloven 80.000

Ved beregning af kursgevinsten efter kursgevinstlovens regler anvendes den faktiske kurs på henholdsvis stiftelses-/påtagelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet.

Eksempel 4 og 5 viser for det første, at opgørelsen af den skattemæssige fortjeneste og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven er den samme, uanset om der i ejertiden har været en kursstigning som i eksempel 4 eller et kursfald som i eksempel 5.

Fortjenesten i eksempel 4 og 5 på 88.000 kr. skyldes alene den værdistigning, der har været på ejendommen, og som fremgår af pantebrevet. Pantebrevet er nominelt på 100.000 kr. og det værdiansættes til kurs 88.

Den økonomiske realitet er imidlertid en anden, end det som fremgår af de skattemæssige resultater.

I eksempel 4 konstateres et kurstab på gælden efter kursgevinstlovens regler som følge af en kursstigning. Kurstabet fremkommer således:

Gældens værdi ved påtagelsen ....... 640.000 kr. Gældens værdi ved frigørelsen ...... 720.000 kr. ------------- Kurstab på gælden .................. 80.000 kr. -------------

Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har en samlet værdi på 640.000 kr., som på grund af kursudviklingen stiger til 720.000 kr. I det pågældende tilfælde overtages gælden af den nye køber af ejendommen, men dette er i realiteten det samme for sælgeren /ejendommens indehaver, som hvis gælden blev indfriet.

Ved vurderingen af ejendommen og ejendommens værdi på afståelsestidspunktet er det alene afgørende, hvad ejendommen kontant er værd. Den kontante værdi, der er udgangspunktet for enhver ejendomshandel, er uafhængig af hvorledes ejendommen er finansieret. Finansieringen er alene en betalingsmåde, og som tidligere anført ikke et værdiansættelsesspørgsmål for ejendommen. En stigende gældsforpligtelse afspejler ikke en tilsvarende værdistigning. Hvis en køber er villig til at overtage den i eksempel 4 større gæld på 80.000 kr. ved overtagelse af ejendommen, skyldes det kun, at ejendommen også er det mere værd.

I eksempel 4 er den reelle værdi for ejendommen således ikke 928.000 kr., som er den værdi, der benyttes ved opgørelsen af avancen efter ejendomsavancebeskatningsloven, idet den kontante værdi på afståelsestidspunktet er 1.008.000 kr., der fremkommer således:

Kontant ....................... 200.000 kr. gæld, 800.000 kurs 90 ......... 720.000 kr. pantebrev, 100.000 kurs 88 .... 88.000 kr. ------------- Ejendommens kontantværdi ...... 1.008.000 kr. -------------

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven beskattes selskabet som vist ikke af værdistigningen på 80.000 kr. på ejendommen, på grund af anvendelsen af den historiske kurs ved kontantantomregningen af gælden på afståelsestidspunktet. Samtidig er kurstabet på gælden på 80.000 kr. fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler, medmindre kurstabet er omfattet af fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 5, stk. 4, der vil omfatte obligationslån.

I eksempel 5 konstateres en kursgevinst på gælden efter kursgevinstlovens regler som følge af et kursfald. Kursgevinsten fremkommer således:

Gældens værdi ved påtagelsen .......... 720.000 kr. Gældens værdi ved frigørelsen ......... 640.000 kr. ------------- Kursgevinst på gælden ................. 80.000 kr. -------------

Ved ejendommens overtagelse påtages der således en forpligtelse, der har en samlet værdi på 720.000 kr., som på grund af kursudviklingen er reduceret til 640.000 kr. på afståelsestidspunktet. I det pågældende tilfælde overtages gælden af den nye køber af ejendommen, men dette er i realiteten det samme for sælgeren /ejendommens indehaver, som hvis gælden var blev indfriet. Ved en sådan indfrielse ville der således også være konstateret en gevinst.

Set i relation til ejendommens værdi på afståelsestidspunktet er det som tidligere nævnt afgørende, hvad ejendommen er værd kontant.

Den reelle værdi for ejendommen i eksempel 5 er ikke 1.008.000 kr., som er den værdi, der teknisk benyttes ved opgørelsen af avancen efter ejendomsavancebeskatningsloven, fordi der benyttes historiske anskaffelseskurser. Den kontante værdi på afståelsestidspunktet er 928.000 kr., der fremkommer således:

Kontant .................... 200.000 kr. gæld, 800.000 kurs 80 ...... 640.000 kr. pantebrev, 100.000 kurs 88 . 88.000 kr. ------------ Ejendommens kontantværdi ... 928.000 kr. ------------

Efter de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven bliver selskabet som vist beskattet af en fortjeneste på 88.000 kr., men denne fortjeneste er for høj, idet avanceberegningen tager udgangspunkt i en for høj afståelsessum.

Hvis der som anført ovenfor tages udgangspunkt i den kontante afståelsessum, vil det få følgende betydning for avanceopgørelsen:

Afståelsesessum ............ 928.000 kr. Anskaffelsessummen er uændret i forhold til eksempel 5 ................. 920.000 kr. ------------ Fortjeneste ................ 8.000 kr. ------------

Forslaget

Det foreslås, at fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven ændres, for så vidt angår omregning af afståelsessummen til kontantværdi. Det foreslås, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet ud fra gældsposternes kursværdi på afståelsestidspunktet i stedet for kursværdien på anskaffelsestidspunktet.

Ændringen består således i, at gæld på afståelsestidspunktet ikke længere skal omregnes efter den »historiske« kursværdi på anskaffelsestidspunktet, men efter kursværdien på afståelsestidspunktet.

Forslaget vil for det første betyde, at avanceopgørelsen kommer til at udtrykke den reelle økonomiske gevinst vedrørende den afståede ejendom, uanset om ejeren i øvrigt er skattepligtig af kursgevinster og -tab på gæld efter kursgevinstloven. Gevinst og tab på gæld skal fortsat behandles separat efter kursgevinstlovens regler.

Forslaget vil dernæst betyde, at der vil være sammenhæng mellem reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

For selskabers vedkommende vil forslaget løse det skattemæssige dilemma, der blev synligt, da selskaber generelt blev skattepligtige af gevinst og tab på gæld ved ændringen af kursgevinstloven i 1991, fordi de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven er en sammenblanding mellem en avanceopgørelse efter kontantværdier og efter nominelle værdier. De skattemæssige konsekvenser efter de gældende regler og efter forslaget illustreres nedenfor i eksempel 6 og 7.

Det får tilsvarende betydning for personers vedkommende, for så vidt angår kontantlån, da der fra den 1. januar 1996 sker en beskatning af gevinst ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der er stiftet eller overtaget den 1. januar 1996 eller senere. For så vidt angår gæld i fremmed valuta er problemerne de samme for selskaber og personer.

Forslaget vil endvidere »løse« et forståelsesproblem, der er opstået i forbindelse med indførelsen af indgangsværdier ved skatteomlægningen i 1993. Ved ændringen af ejendomsavancebeskatningsloven ved skatteomlægningen i 1993, blev der indført særlige indgangsværdier for ejendomme, der allerede var erhvervet på tidspunktet for de nye reglers ikrafttrædelse. Som udgangspunkt benyttes ejendomsværdien den 1. januar 1993 med tillæg af 10 pct. som indgangsværdi. Ejendomsværdien er en kontantværdi, som derfor ikke skal omregnes.

Uanset dette skal gældsposterne på afståelsestidspunktet omregnes til kontantværdi efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller ved gældens stiftelse, der kan ligge før den 1. januar 1993. Der er således ikke symmetri mellem indgangsværdierne og den kontantomregnede afståelsessum i de nuværende regler ved avanceopgørelsen.

Forslaget vil endelig også betyde, at ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler vil svare til afskrivningslovens kontantomregningsregler. Efter afskrivningsloven omregnes gælden på afståelsestidspunktet til kontantværdi efter kursen på afståelsestidspunktet i forbindelse med opgørelse af genvundne afskrivninger.

Forslagets betydning vises i det følgende i eksempel 6 og 7, der tidligere er anvendt til at beskrive de gældende regler.

Eksempel 6:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige eksempler i dette afsnit.

--------------------------------------------------------------------- Ejendomsavance- Kursgevinst- beskatningsloven loven --------------------------------------------------------------------- Gældende regler Forslaget ----------------------------------------------------- kurs Kontant kurs Kontant kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen 1.100.000: Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000 Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 90 720.000 720.000 Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000 --------------------------------------------------------------------- 928.000 1.008.000 --------------------------------------------------------------------- - Anskaffelsessummen 1.000.000: Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000 Gæld, 800.000 ....... 80 640.000 80 640.000 640.000 --------------------------------------------------------------------- 840.000 840.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste på ejendommen .......... 88.000 168.000 --------------------------------------------------------------------- Tab på gælden ....... 80.000 --------------------------------------------------------------------- Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget fremkommer således: Værdiforøgelse på ejendommen: gældsværdi ved påtagelse ..... 640.000 gældsværdi ved frigørelse .... 720.000 kr. 80.000 Pantebrevet .................. kr. 88.000 ----------------------------------------------------- Fortjeneste .................. kr. 168.000 -----------------------------------------------------

Efter de gældende regler sker der således ikke en beskatning af værdiforøgelsen på ejendommen, som tilsvares af en betaling fra køberens side i form af overtagelse af en større gældsforpligtelse.

Som tidligere nævnt er der for selskaber opstået en asymmetri i den skattemæssige behandling af fortjeneste på fast ejendom og den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld efter kursgevinstloven. Efter de gældende regler betyder eksempel 6, at et selskab har en skattemæssig fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., der alene skyldes pantebrevet, mens der er et kurstab, der som udgangspunkt er fradragsberettiget efter kursgevinstlovens regler. Eksemplet viser, at forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven på 168.000 kr. og som udgangspunkt et fradragsberettiget kurstab på 80.000 kr. efter kursgevinstloven. Virkningen af de gældende regler er således, at selskabet begunstiges af en reduktion af ejendomsgevinsten efter ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, men bibeholder det fradragsberettigede kurstab omfattet af kursgevinstlovens regler på 80.000 kr.

Eksempel 7:

Angående forudsætningerne for eksemplet henvises der til bemærkningerne ovenfor om de generelle forudsætninger, der er lagt til grund for samtlige eksempler i dette afsnit.

--------------------------------------------------------------------- Ejendomsavance- Kursgevinst- beskatningsloven loven --------------------------------------------------------------------- Gældende regler Forslaget ------------------------------- kurs Kontant kurs Kontant kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Afståelsessummen 1.100.000: Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000 Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 80 640.000 640.000 Pantebrev, 100.000 .. 88 88.000 88 88.000 --------------------------------------------------------------------- 1.008.000 928.000 --------------------------------------------------------------------- - Anskaffelsessummen 1.000.000: Kontant, 200.000 .... 100 200.000 100 200.000 Gæld, 800.000 ....... 90 720.000 90 720.000 720.000 --------------------------------------------------------------------- 920.000 920.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste på ejendommen .......... 88.000 8.000 Gevinst på gælden ... 80.000 --------------------------------------------------------------------- Den skattemæssige fortjeneste på ejendommen efter forslaget fremkommer således: Nedgang i ejendommens værdi: Gældens værdi ved påtagelsen .............................. 720.000 Gældens værdi ved frigørelsen ........... 640.000 - kr. 80.000 Pantebrevet ............................. kr. 88.000 --------------------------------------------------------------------- Fortjeneste ............................. kr. 8.000 ---------------------------------------------------------------------

Eksemplerne viser, at de gældende regler for kontantomregning er en sammenblanding mellem kontantomregning og gevinst og tab på gæld. Det giver naturligvis et samspilsproblem mellem reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, der alene skulle beskatte fortjeneste og tab på ejendommen og kursgevinstloven, der alene beskatter gevinst og tab på gæld.

Efter gældende regler betyder eksempel 7, at selskabet har en skattemæssig fortjeneste på den faste ejendom på 88.000 kr., mens der er en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens regler på 80.000 kr. Eksemplet viser, at forslaget vil medføre en skattemæssig fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven på 8.000 kr. og en skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstloven på 80.000 kr. Virkningen af de gældende regler er således, at selskabet beskattes af en for stor ejendomsgevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven med 80.000 kr, samtidig med, at selskabet beskattes af en kursgevinst på 80.000 kr. efter kursgevinstlovens regler.

Problemet ved forslaget ligger i det almindelige forståelsesproblem, som eksempel 6 er udtryk for, at forskellen mellem den nominelle værdi på anskaffelses- og afståelsessummen er 100.000 kr., men den skattemæssige fortjeneste efter forslaget vil udgøre 168.000 kr. De 80.000 kr., der stammer fra værdistigning på ejendommen opfattes ikke som en fortjeneste, idet den modsvares af en værdiforøgelse af gælden. Det opfattes ikke som en »reel« fortjeneste, at den større gældsforpligtelse overdrages til en anden person, fordi det ikke har givet den skattepligtige penge i hånden. Det at blive fritaget for en gældsforpligtelse forbindes i almindelighed ikke med en økonomisk gevinst, der er skattepligtig.

Den manglende forståelse af at benytte kontantomregning ved avanceopgørelsen af den faste ejendom og at opgøre gevinst og tab på gælden hver for sig løses ikke på en rimelig og tilfredsstillende skattemæssig måde ved at ændre kontantbegrebet, som det hidtil har været antaget. Dette begreb er, som ordet siger, kontantværdien på et givent tidspunkt. De gældende regler benytter godt nok kontantomregning som princip, men anvendelsen af historiske kursværdier betyder, at der ikke er den adskillelse mellem ejendommen og gælden, som ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven forudsætter.

De foreslåede ændringer får primært og væsentligst betydning for selskaber, når ejendommen beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven. Dette skyldes, at selskaberne har nye lån, dvs. lån optaget efter indførelsen af denne generelle skattepligt efter kursgevinstloven, og at disse nye lån er kontantlån. Ændringen vil for selskabers vedkommende generelt betyde, at der opnås symmetri mellem de skattemæssige resultater efter ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

Der vil, som det også er vist i forbindelse med eksempel 6 og 7, være tale om såvel skærpelser som lempelser i forhold til de gældende regler.

Forslaget får derimod begrænset betydning for personer, idet ejere af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, når huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

Forslaget får betydning for personer, der ejer udlejningsejendomme, erhvervsejendomme, som f. eks. forretningsejendomme, landbrugs- og skovejendomme, og øvrige ejendomme, der ikke er omfattet af parcelhusreglen. Der vil ske en skærpelse for disse ejere i tilfældet af kursstigninger på gælden og modsat en lempelse ved kursfald på gælden.

Når det foreslås, at reglerne skal ændres for såvel personer som for selskaber hænger det sammen med, at det ville skabe en ny asymmetri, der skattemæssigt kunne udnyttes ved at overdrage en ejendom mellem interesseforbundne parter, hvis reglerne er forskellige for selskaber og personer.

Det foreslås, at ændringen i kontantomregningsmetoden som udgangspunkt skal have virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne i lovforslaget om revision af kursgevinstloven. Det betyder, at ændringerne generelt vil få virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere.

Da et af de væsentligste kritikpunkter imod de gældende regler er, at ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke hænger sammen med kursgevinstlovens regler og vel at mærke allerede de gældende regler i kursgevinstloven, gives der adgang til at anvende de foreslåede regler allerede fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, hvis de foreslåede regler medfører en lavere beskatning end de gældende regler.

3. Underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse

Ligningslovens § 15 indeholder reglerne for underskudsbegrænsning ved gældseftergivelser. Efter den gældende § 15 i ligningsloven nedsættes det beløb, hvormed underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditor ikke har kunnet fradrage på grund af reglerne om fordringer mellem koncernforbundne selskaber i den gældende kursgevinstlovs § 6 B. Det samme gælder ved konvertering af gæld til aktier og konvertible obligationer, som sidestilles med gældseftergivelser. I de tilfælde, hvor et kontant indskud efterfulgt af indfrielse af gælden sidestilles med gældseftergivelser, gælder tilsvarende, at underskudsbegrænsningen nedsættes med det beløb, som kreditoren (eller i visse tilfælde kautionisten) ikke ville kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 6 B, hvis fordringen (eller for kautionistens vedkommende en eventuel regresfordring) blev indfriet til kursværdien, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud.

Kursgevinstloven finder alene anvendelse på selskaber (og personer), som er skattepligtige til Danmark. Et udenlandsk kreditorselskab, som ikke er skattepligtigt til Danmark, vil dermed ikke få afskåret sin fradragsret efter den gældende § 6 B. Dermed finder de ovenfor beskrevne regler om nedsættelse af underskudsbegrænsningen alene anvendelse for danske debitorselskaber, hvis kreditorselskabet er skattepligtig til Danmark.

Reglen i kursgevinstlovens § 6 B overføres ved forslaget til revision af kursgevinstloven til kursgevinstlovens § 4. Efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2, som ved forslaget til revision af kursgevinstloven overføres til § 8, bliver et debitorselskab ikke beskattet af den gevinst på gælden, der opnås ved en gældseftergivelse, når kreditor ikke kan fradrage tabet på fordringen efter kursgevinstlovens § 6 B, (som overføres til § 4). Denne bestemmelse foreslås i forslaget til revision af kursgevinstloven udvidet således, at debitorselskaber med udenlandske koncernforbundne kreditorer også bliver skattefri af gevinsten på gælden, hvis kreditorselskabet ikke ville kunne fradrage tabet, hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og såfremt der ikke foreligger sambeskatning - hvis kreditorselskabets tab på fordringen ikke kan fradrages efter de (udenlandske) regler, som finder anvendelse.

Med henblik på at sikre, at denne lempelse ikke blot medfører, at underskuddet i debitorselskabet begrænses, foreslås reglerne om nedsættelse af underskudsbegrænsningen i ligningslovens § 15, stk. 2 og 5, udvidet, således at underskudsbegrænsningen også nedsættes med det tab, kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for efter den foreslåede kursgevinstlovs § 4 (svarende til den nugældende § 6 B), hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, og - uden for sambeskatningssituationen - dette tab ikke kan fradrages efter de (udenlandske) regler, som finder anvendelse.

I de tilfælde, hvor et kontant indskud efterfulgt af indfrielse af gælden sidestilles med gældseftergivelser, får udvidelsen det indhold, at underskudsbegrænsningen nedsættes med det beløb, som kreditoren (eller i visse tilfælde kautionisten) i tilfælde af skattepligt til Danmark ikke ville kunne fradrage efter kursgevinstlovens § 4 (svarende til den nugældende § 6 B), hvis fordringen (eller for kautionistens vedkommende en eventuel regresfordring) blev indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud. Det er - uden for sambeskatningssituationen - yderligere en forudsætning, at de omhandlede tab ikke ville kunne fradrages efter de (udenlandske) regler, som finder anvendelse.

4. Fremførsel af kildeartsbegrænset tab

Som et led i forslaget til revision af kursgevinstloven - hvortil dette forslag knytter sig - foreslås det, at en række regler om retten til at fremføre tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de almindelige regler om underskudsfremførsel.

Efter de almindelige regler i ligningsloven og personskatteloven begrænses således retten til at fremføre et underskud i tilfælde, hvor den skattepligtige har fået eftergivet gæld gennem en tvangsakkord, en gældssanering eller en frivillig akkord. Tilsvarende ophører retten til at fremføre et underskud i tilfælde, hvor den skattepligtige har været gennem en konkurs. Visse regler i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven giver imidlertid mulighed for at fremføre et tab, uanset en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs.

Det foreslås på denne baggrund, at reglerne i ligningsloven, personskatteloven og konkursskatteloven justeres, således at fremførselsretten i disse særlige tilfælde tilsvarende begrænses i tilfælde af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs.

5. Mindre justeringer

Der foreslås for det første en ændring af den i aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier, der har til formål at ophæve den utilsigtede indsnævring af definitionen, der blev gennemført i forbindelse med loven om værdipapirhandel m.v.

For det andet foreslås en ændring af ejendomsavancebeskatningslovens regler vedrørende behandlingen af fortjeneste ved modtagelse af erstatnings- eller forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, idet det foreslås, at kompetencen til at dispensere fra betingelsen om genopførelse på samme ejendom, flyttes fra Ligningsrådet til skatteministeren. Det er tanken at skatteministerens kompetence skal delegeres til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion.

For det tredie foreslås en ændring af den i ligningsloven indeholdte værnsregel ved overdragelse af goodwill og andre immaterielle aktiver mellem interesseforbundne parter, således at reglen kun kommer til at omfatte overdragelse af goodwill og således , at købers afskrivningsgrundlag alene reduceres til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum.

Endelige foreslås en ændring af ligningslovens regler vedrørende kurstabsfradrag. Det drejer sig dels om en præcisering af reglerne for beregning af nedsættelsen af kurstabsfradraget ved ekstraordinær indfrielse, dels om en ophævelse af kravet om afgivelse af lånetilbud ved genomlægning.

6. Konsekvensændringer

Forslaget indeholder en lang række ændringer, der primært består i ændring af paragrafhenvisninger, som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes for Told-Skat at medføre en engangsudgift til edb på 300.000 kr. som følge af konsekvensændringerne til aktieavancebeskatningsloven.

Provenumæssige konsekvenser Der henvises til omtalen af de provenumæssige konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Det skønnes, at lovforslaget ikke vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1

Det præciseres indledningsvis i aktieavancebeskatningsloven, at loven også omfatter konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer samt omsættelige investeringsforeningsbeviser. Investeringsforeningsbeviser omfatter beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende eller udloddende investeringsforeninger.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser i aktieavancebeskatningsloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 4

Som en følge af børsreformen var det nødvendigt at foretage en konsekvensrettelse af definitionen af børsnoterede aktier, idet definitionen byggede på en henvisning til lov om Københavns Fondsbørs, og denne lov ville blive ophævet i forbindelse med indførelsen af lov om værdipapirhandel m.v.

§ 4, stk. 2, 2. pkt. blev ændret ved § 108 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., idet der som sagt ikke var tilsigtet egentlige indholdsmæssige ændringer af definitionen af børsnoterede aktier. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at definitionen nok har fået et mere begrænset indhold end den tidligere gældende definition. Der er ikke tale om, at Finanstilsynet i henhold til § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3 i lov om værdipapirhandel godkender udenlandske fondsbørser (fondsbørser inden for EU og i lande Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, dvs. EØS-landene). Der findes således rent principielt ikke nogen godkendte udenlandske fondsbørser. Tilbage er danske fondsbørser in casu Københavns Fondsbørs A/S og fondsbørser uden for EU, der er anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4 i lov om værdipapirhandel m.v.. P.t. har Finanstilsynet dog ikke anerkendt nogen fondsbørser efter § 16, stk. 1, nr. 4.

Den tidligere definition af børsnoterede aktier omfattede aktier noteret på fondsbørser i EU-landene samt visse særligt godkendte fondsbørser, der er medlemmer eller associerede medlemmer af FIBV. Blandt EØS-landene omfatter listen over godkendte fondsbørser Oslo børs.

Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier rettes, således at denne, som det hele tiden har været hensigten, principielt kommer til at svare til definitionen før ændringen ved lov om værdipapirhandel m.v. Dog foreslås det at medtage alle børser, der er medlem eller associeret medlem af FIBV og ikke kun særligt godkendte fondsbørser. Et medlemskab af FIBV må således anses for at være en tilstrækkelig kvalifikation i sig selv, således at særskilte godkendelser er unødvendige. Ændringen indebærer en udvidelse af den kreds af børser, som kan anerkendes som børser for noterede aktier. Fremover vil eksempelvis også aktier, der er noteret på Nasdaq, børsen i Chicago, børsen i Santiago og børsen i Johannesburg, falde ind under definitionen af børsnoterede aktier.

Til nr. 5

Efter forslaget til revision af kursgevinstloven omfatter kursgevinstlovens regler ikke konvertible obligationer. Virkningen heraf er, at konvertible obligationer alene behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven for beskatning ved afståelse af aktier. Dog vil der ske beskatning efter ligningslovens § 16 B af indfrielsesbeløb ved indfrielse på et andet tidspunkt end det på forhånd aftalte og ved indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt aftalte.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-5, om beskatning af almindelige aktier ejet i tre år eller mere ikke finder anvendelse på næringsaktier eller i de tilfælde, hvor fortjenester eller tab på konvertible obligationer medregnes ved indkomstopgørelsen efter kursgevinstloven. Da kursgevinstloven efter forslaget til revision af denne ikke længere omfatter konvertible obligationer, foreslås det, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 3. pkt., indskrænkes til alene at undtage næringsaktier fra beskatning efter reglerne for almindelige aktier ejet i tre år eller mere. Det bemærkes, at reglerne for beskatning af almindelige aktier ejet i tre år eller mere i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1-5, ej heller omfatter aktier, som behandles efter særreglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 2 a-2 d.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse i aktieavancebeskatningsloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 7

Ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens § 8 er en konsekvensændring som følge af forslaget om at beskatte fortjeneste ved afståelse af konvertible obligationer efter de samme regler, som gælder for aktier. Aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, der fastsætter indgangsværdier for konvertible obligationer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981 er overført til lovens ikrafttrædelsesbestemmelser.

Til § 2 Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse i personskatteloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven. Lovrevisionen betyder en ophævelse af vederlagsnæringsbegrebet. Det vil sige, at gevinst og tab på vederlagsfordringer og -kontrakter efter erhvervelsestidspunktet skal behandles efter kursgevinstlovens regler og dermed for personer beskattes som kapitalindkomst. Da der imidlertid indføres fradragsret for tab på vederlagsfordringer efter statsskattelovens regler, jf. den foreslåede kursgevinstlovs § 17, bl.a. under henvisning til, at fordringen er blevet beskattet på erhvervelsestidpunktet, foreslås det dog, at sådanne tab fortsat skal kunne fradrages i den personlige indkomst.

Til nr. 2

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig, fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende indkomstår. Inden et sådant tab kan fremføres, kan det dog i tabsåret og i de fem efterfølgende indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende ægtefælles fortjeneste ved afståelse af aktier.

Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 32, stk. 1, kan fuldt eller begrænset skattepligtige fysiske personer fradrage tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, i den skattepligtige indkomst. Endvidere kan personer, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3, fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven i den skattepligtige indkomst. Tab på andre kontrakter kan efter det foreslåede stk. 2, alene fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter. Yderligere tab herudover kan efter det foreslåede stk. 3 efter nærmere regler fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Tab, der ikke kan fradrages efter det foreslåede stk. 2, og som ikke kan fradrages i indkomstårets nettogevinster, kan i indkomståret og de efterfølgende 5 indkomstår overføres til fradrag i en eventuel, samlevende ægtefælles nettogevinster i indkomståret på de omhandlede kontrakter.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan den skattepligtige som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan den skattepligtige efter nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår. Hvis en ægtefælles tab overstiger den pågældendes fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb i indkomståret og de fem efterfølgende indkomstår efter nærmere regler overføres til fradrag i den samlevende ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den samlevende ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår.

For personer, der opnår en tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord, indebærer forslaget, at retten til at fremføre tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, begrænses med den del af gældsnedsættelsen, der ikke begrænser den skattepligtiges ret til at fremføre underskud i den pågældendes skattepligtige indkomst.

Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.

Begrænsningen af de her omhandlede tab følger i øvrigt de almindelige regler om underskudsbegrænsning. Der skal således være tale om uudnyttede, fradragsberettigede tab, hvilket indebærer, at det alene er de tab, der kan fremføres efter modregning i indkomstårets beregnede gevinster, der begrænses. Det betyder også, at den skattepligtiges fremførselsberettigede, uudnyttede tab begrænses før et eventuelt resterende tab overføres til den pågældendes eventuelle samlevende ægtefælle.

De tilknyttede forslag om ændring af konkursskatteloven og ligningsloven fremgår af forslagets § 5 henholdsvis § 8.

Til § 3 Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der fastsættes nye regler for omregning af afståelsessummen til kontantværdi.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, sker omregningen til kontantværdi ved at lægge en kontant udbetaling ved salget sammen med en omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet senere, på gældsstiftelsestidspunktet.

Det foreslås, at omregningen af ejendommens gældsposter foretages efter kursen på afståelsestidspunktet.

Ved den foreslåede ændring af reglerne for omregning til kontantværdi er der ikke længere behov for at regulere afståelsessummen for kursændringer på gældsposter, der er indfriet ekstraordinært inden afståelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 1, skal fortjeneste, der er opnået ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer i anledning af indtruffen skade, ikke medregnes i fortjenesten, når den skattepligtige foretager genopførelse på den beskadigede ejendom. Det er en betingelse, at den skattepligtige søger den kommunale skattemyndighed om fritagelse for at medregne fortjenesten. Efter ejendomsavancebeskatningslovens §10, stk. 5, kan Ligningsrådet under visse betingelser dispensere fra kravet om, at genopførelse skal ske på den skaderamte ejendom.

Det foreslås, at kompentencen til at meddele dispensation fra kravet om samme ejendom overflyttes til skatteministeren. Det er tanken, at skatteministerens kompetence i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 14 B, skal delegeres til den kommunale skattemyndighed med klageadgang til den lokale told- og skatteregion. Forslaget indebærer således, at den skattepligtige fremover kun vil skulle henvende sig et sted og dermed kan indsende en samlet ansøgning.

Til § 4 Til nr. 1-3

Der er tale om en redaktionel tilpasning af realrenteafgiftsloven (realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2 a) til den ændrede kursgevinstlov.

Efter den gældende realrenteafgiftslov medregnes tab og gevinst på alle finansielle kontrakter i det afgiftspligtige grundlag. Det gælder dog ikke ved kontrakter, der er baseret på aktier. Her er tabet kun fradragsberettiget i samme omfang som efter kursgevinstloven, d.v.s. at det kun kan fradrages i beslægtede gevinster efter de nærmere regler i denne lov.

Den manglende fradragsret i realrenteafgiftsgrundlaget for tab på aktiebaserede kontrakter skyldes, at gevinster på aktierne selv ikke er afgiftspligtige.

Forslaget fastholder de gældende regler. Afgrænsningen af de beslægtede gevinster som tab på aktier m.v. kan fradrages i, sker på samme måde som i kursgevinstloven.

Kursgevinst på konvertible obligationer er ligesom kursgevinster på aktier fritaget for realrenteafgift. Af samme grund foreslås, at tab på finansielle kontrakter baseret på konvertible obligationer ikke kan fradrages.

Til § 5 Efter forslaget vil en konkurs indebære, at retten til at fremføre tab begrænses for personer, sådan at i øvrigt uudnyttede tab, der er fremførselsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4 fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, alene kan fradrages i gevinster, der efter konkursskattelovens regler inddrages under skyldnerens konkursindkomst. Tabet kan således ikke overføres til fradrag i fortjenester uden for konkursindkomsten og heller ikke til en eventuel samlevende ægtefælles fortjeneste.

Det er foreslået tilsvarende begrænsninger i retten til at fremføre tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3 samt ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ved en tvangsakkord, gældssanering eller frivillig akkord i lighed med de almindelige regler om underskudsbegrænsning. Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Til § 6 Der er tale om en konsekvensrettelse i dødboskatteloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til § 7 Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser i kildeskatteloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til § 8 Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 3

Efter reglerne i ligningslovens § 6, stk. 3, nedsættes det årlige fradragsbeløb, såfremt det nye lån (omlægningslånet) indfries ekstraordinært helt eller delvis. Fradragsbeløbet nedsættes med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet.

I pkt. 14.1.4. i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven er det præciseret, at nedsættelsen sker med en forholdsmæssig andel svarende til forholdet mellem på den ene side det til det ekstraordinært indbetalte beløb svarende obligationsafdrag og på den anden side det pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Denne præcisering tager imidlertid kun højde for den situation, hvor omlægningslånet er et obligationslån. Er omlægningslånet et kontantlån, bør nedsættelsen således tage udgangspunkt i pantebrevsrestgælden svarende til det princip, der gælder efter kursgevinstloven ved opgørelse af gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån.

Der foreslås på den baggrund en ændring af bestemmelsen, således at det for såvel obligationslån som kontantlån udtrykkeligt kommer til at fremgå af selve lovteksten, hvorledes nedsættelsen skal beregnes.

Til nr. 4 og 5

Det foreslåede stk. 4 svarer med en enkelt ændring til de gældende regler i ligningslovens § 6, stk. 3, 3.-7. pkt.

Efter de gældende regler er bevarelse af kurstabsfradraget ved en genomlægning betinget af, at der - hvor det gamle lån indfries før det nye lån optages - er afgivet et lånetilbud på det nye lån forinden indfrielsen.

Det foreslås, at kravet om afgivelse af lånetilbud ophæves. Det andet krav, der stilles, nemlig at der maksimalt må forløbe 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - må således anses for tilstrækkeligt til at sikre det krav om samtidighed, der ligger i betingelsen om, at indfrielse af det gamle lån sker med provenuet fra et nyt realkreditlån.

Til nr. 6

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kan tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, i tilfælde, hvor fortjenesten ville have været skattepligtig, fradrages i indkomstårets fortjeneste ved afståelse af aktier. Hvis de samlede tab overstiger de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjenester ved afståelse af aktier i de fem efterfølgende indkomstår.

Efter den foreslåede kursgevinstlovs § 31, stk. 1, kan selskaber, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3 - d.v.s. selskaber, der som led i deres næringsvej opnår fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier - fradrage tab på kontrakter, herunder sådanne, som er baseret på et aktieindeks, der indeholder ret eller pligt til afstå aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven i selskabets skattepligtige indkomst. Er selskabet ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, kan sådanne tab efter det foreslåede stk. 2 fradrages i selskabets skattepligtige indkomst i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre sådanne kontrakter. Efter det foreslåede stk. 3 kan yderligere tab efter nærmere regler herudover fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kan selskaber som udgangspunkt fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom i indkomstårets skattepligtige fortjenester ved afståelse af fast ejendom. Hvis indkomstårets tab overstiger årets fortjeneste, kan selskabet efter nærmere regler fradrage det overskydende beløb i sådanne fortjenester i de fem efterfølgende indkomstår.

Efter forslaget vil en tvangsakkord eller frivillig akkord for et selskab indebære, at retten til at fremføre tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, begrænses med den del af gældsnedsættelsen, der ikke begrænser selskabets ret til at fremføre underskud i selskabets skattepligtige indkomst.

Nedsættelsen sker sådan, at fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2 begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter kursgevinstlovens § 31, stk. 3, som igen begrænses før eventuelle fremførselsberettigede, uudnyttede tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.

Til nr. 7

Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved gældseftergivelser nedsættes med det beløb, som et debitorselskab ikke skal medregne ved indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af kursgevinstloven.

Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb svarende til det tab på fordringen, som kreditor efter den nugældende kursgevinstlovs § 6 B ikke har fradragsret for.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske nedsættelse af underskudsbegrænsningen med det tab, et udenlandsk kreditorselskab ikke ville kunne fradrage efter § 4 i forslaget til revision af kursgevinstloven (svarende til den nugældende § 6 B). Der stilles således samme krav til tilknytningen mellem debitor og kreditor og til fordringens karakter, som stilles, når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark. Hvor der ikke foreligger sambeskatning kræves herudover, at kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, vil kunne fradrage et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet, uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kan udnytte eller faktisk ikke udnytter fradragsretten, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i, eller fordi kreditorselskabet vælger ikke at fradrage tabet.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse i ligningsloven som følge af lovrevisionen af kursgevinstloven.

Til nr. 9

Det foreslås, at underskudsbegrænsningen ved kapitalindskud efterfulgt af indfrielse af gæld nedsættes med det beløb, som et debitorselskab ikke skulle medregne ved indkomstopgørelsen efter § 8 i forslaget til revision af kursgevinstloven, hvis indfrielsen af fordringen eller en eventuel regresfordring var sket til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud.

Når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark, svarer bestemmelsen til den gældende regel om, at underskudsbegrænsningen nedsættes med et beløb svarende til det tab på fordringen eller en eventuel regresfordring, som kreditoren eller kautionisten ville få ved indfrielse til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen af kursværdien ses bort fra det foretagne indskud, og som ikke ville være fradragsberettiget efter den nugældende kursgevinstlovs § 6 B.

Efter den foreslåede bestemmelse skal der dog også ske en tilsvarende nedsættelse af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditorselskabet er udenlandsk. To forudsætninger skal dog være opfyldt: 1. Hvis kreditorselskabet var skattepligtigt til Danmark, ville tabet ved indfrielse til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der ved beregningen heraf ses bort fra det foretagne indskud, ikke kunne fradrages efter § 4 i forslaget til revision af kursgevinstloven (svarende til den nugældende § 6 B). Dette medfører, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem debitor og kreditor og til fordringens karakter, som stilles, når kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark. 2. Uden for sambeskatningssituationen kræves det, at kreditorselskabet ikke ville have fradragsret for det ovennævnte tab på fordringen. Kravet om manglende fradragsret hos kreditor for tabet på fordringen er efter forslaget udformet således, at det afgørende er, om kreditor efter de regler, som finder anvendelse, ville kunne fradrage et tab af den pågældende type. Dette er ikke tilfældet, hvis de udenlandske skatteregler, som finder anvendelse, åbner mulighed for fradrag for tabet, uanset at kreditor i det konkrete tilfælde ikke kunne udnytte fradraget, f.eks. fordi kreditorselskabet ingen indtægter har at fradrage tabet i.

Til nr. 10-15

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til nr. 16

Bestemmelsen indeholder regler om nedsættelse af afskrivningsgrundlaget i tilfælde af overdragelse af goodwill mellem parter, hvor den ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Der foreslås en ændring af princippet for opgørelsen af erhververens afskrivningsgrundlag, idet erhververens afskrivningsgrundlag i stedet opgøres som anskaffelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ændringen svarer til, at erhververens afskrivningsgrundlag ikke nedsættes til et beløb, der svarer til overdragerens skattepligtige fortjeneste, men til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste + den uafskrevne del af overdragerens afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Som en konsekvens af, at det kun er i forhold til goodwill, at en ikke afskrivningsberettiget anskaffelsessum for overdrageren kan forekomme, foreslås bestemmelsen samtidig indskrænket til kun at omfatte goodwill.

Baggrunden for den foreslåede indskrænkning af anvendelsesområdet for værnsreglen er, at reglen i sin nuværende udformning er fundet for bred i forhold til sit hovedsigte, som er at imødegå muligheden for omkostningsfri konvertering af ikke afskrivningsberettiget goodwill til afskrivningsberettiget goodwill.

Til nr. 17-20

Der er tale om konsekvensrettelser i ligningsloven som følge af lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 9 Til nr. 1-5

Der er tale om konsekvensrettelser i selskabsskatteloven som følge af lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 10 Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensrettelser i skattekontrolloven som følge af lovforslaget om lovrevision af kursgevinstloven.

Til § 11 Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 5, jf. forslagets § 3, nr. 3 og de foreslåedes ændringer af ligningslovens § 6, jf. forslagets § 8, nr. 35, træder således i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven, bortset fra de ændringer, der er indeholdt i § 1, nr. 2 og 4, § 3, nr. 3, § 4 og § 8, nr. 35, 13 og 16, skal have virkning fra samme tidspunkt, som de ændringer af kursgevinstloven, der ikke vedrører finansielle kontrakter, hvilket vil sige fra og med indkomståret 1998.

Til stk. 3

Det foreslås, at de konsekvensændringer, der vedrører reglerne om finansielle kontrakter, skal have virkning fra samme tidspunkt, som ændringerne i kursgevinstloven vedrørende finansielle kontrakter, hvilket vil sige fra den 1. januar 1997.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen vedrørende den i aktieavancebeskatningsloven indeholdte definition af børsnoterede aktier skal have virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato.

Til stk. 5

Det foreslås, at ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens regler om kontantomregning skal have virkning for ejendomme, der afstås, og for ejendomme der udloddes fra dødsboer og ved skifte af uskiftet bo, den 1. januar 1998 eller senere.

I det omfang de foreslåede regler fører til en lavere beskatning end de hidtil gældende regler, kan de foreslåede regler dog anvendes allerede fra lovforslagets fremsættelsesdato.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringerne af realrenteafgiftsloven skal have virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Til stk. 7

Det foreslås, at værnsreglen ved overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter skal have virkning for aftaler om overdragelse af goodwill, der er indgået den 18. juni 1993 eller senere. Det foreslås således, at den nye værnsregel skal have samme ikrafttrædelsestidspunkt, som den hidtidige værnsregel i ligningslovens § 16 F, stk. 4. Denne værnsregel blev således indført med virkning for formuegoder, der overdrages den 18. juni 1993 eller senere. Begrundelsen for sammenfald af ikrafttrædelsestidspunktet er, at det er fundet rimeligt, at den nye og mere lempelige værnsregel helt erstatter den gældende værnsregel.

Som følge af den foreslåede lempelse af reglen med virkning tilbage fra den gældende regels virkningstidspunkt, kan der opstå behov for genoptagelse af skatteansættelser vedrørende tidligere indkomstår. Reglerne for genoptagelse findes i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Efter bestemmelsen kan skatteansættelsen genoptages af den kommunale skattemyndighed, når begæring herom indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår eller, hvor indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret, efter udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. For indkomstår, der ligger længere tilbage end denne frist, kan der indgives begæring om ekstraordinær genoptagelse efter reglen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2. Begæringen skal indgives til den lokale told- og skatteregion uden ugrundet ophold (vejledende inden 3 måneder, jf. cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter skattestyrelsesloven) efter offentliggørelse i Lovtidende af det vedtagne lovforslag.

Til stk. 8

Det foreslås, at den ændrede skattemæssige behandling af konvertible obligationer, får virkning fra det tidspunkt, hvor den reviderede kursgevinstlov får virkning. Det vil sige fra og med indkomståret 1998. Ændringen af beskatningen består i, at konvertible obligationer ikke længere behandles efter reglerne i kursgevinstloven, men alene efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B for beskatning ved afståelse af aktier.

Ved opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse af konvertible obligationer anses konvertible obligationer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og som er erhvervet før den 1. juli 1981 for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af

kursgevinstloven).

(Lovforslag nr. L 195).

Der er med forslaget til en ny kursgevinstlov tale om en generel revision af loven, som har til formål at skabe en mere overskuelig og sammenhængende lov. Revisionen er forberedt af en arbejdsgruppe under Skatteministeriet, hvor også eksterne eksperter har deltaget.

Revisionen indebærer bl.a. en ændring af lovens systematik, således at der med baggrund i forskellen i regelsættet for selskaber og personer bliver en klar adskillelse mellem den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld for henholdsvis selskaber og personer.

Ud over den rent tekniske revision indeholder forslaget en række materielle ændringer.

For det første foreslås det, at den gældende begrænsning i adgangen til at fradrage tab ved indeksregulering af gæld, indskrænkes til kun at omfatte gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller over mindsterenten. Fradragsbegrænsningen er begrundet i hensynet til symmetrien i beskatningen. Med den foreslåede begrænsning sikres, at fradragsbegrænsningen alene indtræder, hvor denmodsvarende gevinst kan være skattefri hos fordringshaveren.

For det andet foreslås det, at vederlagsnæringsbegrebet ophæves indenfor kursgevinstlovens område. Det vil sige, at gevinst og tab, der vedrører tiden efter vederlagsfordringens erhvervelse, vil blive behandlet som gevinst og tab på andre fordringer. Ophævelsen af vederlagsnæringsbegrebet har ingen betydning for beskatningen på erhvervelsestidspunktet, idet denne afgøres direkte ud fra statsskattelovens regler.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, som vedrører realkreditinstitutternes m.v. og Danmarks Skibskreditfonds vedtægtsmæssige og lovregulerede udlånsvirksomhed. Hidtil har de pågældende institutter ikke skullet medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, der er omfattet af det såkaldte strikte balanceprincip, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at denne særregel ophæves for fremtidige udlån, således at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond i stedet skal følge kursgevinstlovens almindelige regler for selskabers beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Dog foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond får fradragsret for tab på gæld (obligationer), som er en følge af, at institutterne skal indfri udstedte kroneobligationer til en forud fastsat overkurs. Der foreslås samtidig en overgangsordning, således at institutterne får mulighed for at overføre gamle udlån og de dertil svarende obligationer under det nye regelsæt.

I tilknytning til forslaget om overgang til anvendelse af de generelle regler foreslås det, at realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, dvs. også for fordringer og gæld, der indgår i fondsbeholdningen. For Danmarks Skibskreditfond foreslås dog en overgangsordning, således at fonden fortsat kan anvende realisationsprincippet for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som vedrører den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter.

For det fjerde foreslås det, at reglerne om skattefrihed for debitorselskaber ved gældseftergivelser i koncernforhold udvides til også at omfatte gældseftergivelser, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

Endelig foreslås en række ændringer af reglerne for finansielle kontrakter.

Der foreslås en udvidelse af kredsen af de finansielle kontrakter, der er undtaget fra kursgevinstlovens hovedregel om beskatning af finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv. Det foreslås, at den hidtidige undtagelse vedrørende kurskontrakter, dels udvides til at omfatte alle former for finansielle kontrakter, dvs. ikke kun terminskontrakter, men også optioner m.m., dels udvides til at også at omfatte refinansiering og rentetilpasning. Endvidere foreslås som noget nyt, at aftaler om køb og salg af ikke-børsnoterede aktier undtages. Endelig foreslås valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer, valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler angående levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser samt aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed ligeledes som noget nyt undtaget fra reglerne om beskatning af finansielle kontrakter som et selvstændigt aktiv.

Undtagelsen fra beskatning som finansielle kontrakter er betinget af, at det underliggende aktiv leveres.

Dernæst foreslås en ændring af tabsfradragsbegrænsningsreglerne, således at de tilpasses de skattepligtige, hvor tabsfradragsbegrænsningen har betydning set i forhold til de gældende regler for beskatning af det underliggende aktiv. For selskaber m.v. foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglen for aktiebaserede kontrakter videreført med den ændring, at overskydende tab kan fradrages i nettogevinster på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, og ikke kun i nettogevinster hidrørende fra kontrakter vedrørende samme aktie, som den aktie den tabsgivende kontrakt vedrører. For personer foreslås tabsfradragsbegrænsningsreglerne for aktiebaserede kontrakter og øvrige kontrakter slået sammen til en regel. Forslaget betyder, at tab på aktiebaserede kontrakter vil kunne modregnes i nettogevinster på øvrige kontrakter og omvendt.

I tilknytning til forslaget om en ny kursgevinstlov fremsættes et følgeforslag , der foruden almindelige konsekvensrettelser indeholder forslag om ændring af aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven m.fl. som led i lovrevisionen af kursgevinstloven samt mindre justeringer af en række andre love.

Med det formål, at skabe klare og mere enkle regler foreslås det, at beskatningen af konvertible obligationer fuldt ud overføres til aktieavancebeskatningsloven. Der vil dermed ikke længere kunne blive tale om beskatning af gevinst og tab på konvertible obligationer efter kursgevinstlovens regler.

For det andet foreslås ejendomsavancebeskatningslovens regler om kontantomregning ændret, således at kontantomregningen af afståelsessummen skal ske til kursen på afståelsestidspunktet i stedet for til kursen på anskaffelsestidspunktet. Herved bringes ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler i bedre overensstemmelse med kursgevinstlovens og afskrivningslovens regler.

For det tredie foreslås det, at reglerne i ligningsloven om, at der ikke skal ske underskudsbegrænsning hos debitorselskabet ved en gældseftergivelse i det omfang, kreditorselskabet ikke har fradragsret for tabet, udvides til også at omfatte den situation, hvor kreditorselskabet er udenlandsk.

For det fjerde foreslås det, at en række regler om retten til at fremføre tab i særlige indkomstarter bringes i overensstemmelse med de almindelige regler om underskudsfremførsel. Det drejer sig om reglerne i aktieavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester ved afståelse inden tre års ejertid, om kursgevinstlovens regler om fradrag for tab på finansielle kontrakter i gevinster på finansielle kontrakter og reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven om fradrag for tab i tilsvarende fortjenester. Forslaget indebærer, at fremførselsretten i disse særlige situationer begrænses i tilfælde af en tvangsakkord, gældssanering, frivillig akkord eller konkurs - svarende til hvad der gælder i forhold til retten til at fremføre underskud.

Det foreslås som udgangspunkt, at ændringerne skal have virkning fra og med indkomståret 1998. Dog foreslås det, at reglerne vedrørende de finansielle kontrakter skal have virkning fra den 1. januar 1997.

De foreslåede præciseringer og mindre justeringer af regelsættet, skønnes under et at være nogenlunde provenuneutrale.

Den foreslåede ændring af ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler skønnes alt i alt at medføre et merprovenu, der dog ikke er grundlag for at skønne nærmere over.

Forslaget om, at realkreditinstitutter m.v. og Danmarks Skibskreditfond fra og med 1998 skal opgøre kursgevinster og -tab på fondsbeholdninger efter lagerprincippet indebærer, at de institutter, der hidtil har opgjort kursgevinster efter realisationsprincippet, skal indtægtsføre forskellen mellem anskaffelsessummen og markedsværdien ultimo 1998 af fondsbeholdningen ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1998.

Denne del af forslaget skønnes alt andet lige at udløse et skatteprovenu på skønsmæssigt ca. 1.000 mill. kr. for indkomståret 1998, hvoraf kommunernes andel udgør ca. 135 mill. kr. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes at andrage ca. 900 mill. kr. Hvis renten falder yderligere frem til ultimo 1998, vil merprovenuet blive større og omvendt ved rentestigning.

Den del af provenuet, der skyldes fremrykket beskatning af urealiserede kursgevinster som følge af de senere års rentefald, modsvares af et mindreprovenu i 1999 og følgende år. Derimod er der tale om en mere permanent fremrykning af beskatningstidspunktet - og dermed en mere varig rentegevinst - for urealiserede kursgevinster som følge af løbetidsforkortelse.

Engangsprovenuets størrelse vil afhænge af rente- og kursforholdene ultimo 1998, og selv beskedne renteændringer vil kunne ændre størrelsen af engangsprovenuet markant. Et yderligere rentefald vil forøge engangsprovenuet, mens en rentestigning frem til udgangen af 1998 vil reducere provenuet, eventuelt vende det til et provenutab.

For de institutter, der skal overgå til lagerprincippet, vil effekten være en mistet rentefordel, der kan anslås til ca. 60 mill. kr. i 1998 (før skat) og gradvis aftagende de følgende år.

Forslaget til en ny kursgevinstlov skønnes lignings- og kontrolmæssig at resultere i en ikke ubetydelig administrativ lettelse på sigt. Samlet skønnes lovforslagene at medføre en engangsudgift for Told-Skat på 500.000 kr. til edb-tilretning.

Der er med forslaget til ny kursgevinstlov tale om forenkling af en meget kompliceret lov, hvilket bl.a. har betydet, at der har været behov for at sende lovforslaget til høring flere gange. Det har derfor ikke været muligt, at nå at få lovforslaget fremsat inden udgangen af februar måned.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagenes bemærkninger, skal jeg anbefale forslagene til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«.

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

- - -

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres »kursgevinstlovens §§ 8 C - 8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29 - 33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodensudløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til de i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 3. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

- - -

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).«.

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«.

§ 4. - - -

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3-5. - - -

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, jf. dog dødsboskattelovens § 36, stk. 3. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

6. I § 6, stk. 7, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 6. - - -

Stk. 7. I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktion foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

- - -

7. § 8 ophæves.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

§ 2 I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.«.

§ 4. - - -

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer og kontrakter, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

- - -

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes, eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

- - -

§ 3 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet.«.

2. § 4, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 4. - - -

Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med en omregnet værdi af ejendommens gældsposter på afståelsestidspunktet. Ved omregningen ansættes værdien af gældsposterne efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet efter anskaffelsen, på gældsstiftelsestidspunktet.

Stk. 5. Er en gældspost, der er medregnet ved beregningen af anskaffelsessummens kontantværdi, indfriet helt eller delvis gennem ekstraordinære afdrag, opgøres forskellen mellem den således indfriede gældsposts kursværdi på henholdsvis anskaffelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Hvis kursværdien er steget i tiden mellem anskaffelsen og indfrielsen, skal afståelsessummen nedsættes med forskelsbeløbet. Hvis kursværdien er faldet i det nævnte tidsrum, skal afståelsessummen forhøjes med forskelsbeløbet.

- - -

3. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt. , ændres »Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10, stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »skatteministeren«.

§ 10. - - -

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

- - -

§ 4 I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2a, affattes således:

»2a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5 :

»5a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå, og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.«.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og 3 f, herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,

2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og urealisere de ændringer i værdien af disse opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v. træder i stedet for indkomståret,

3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud,

4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,

5) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 10 og 11.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner,

2) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,

- - -

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2a, og stk. 3, nr. 5a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af nr. 5a, der er baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«.

§ 5 I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.«.

§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.

- - -

§ 6 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5 , ændres »kursgevinstlovens § 5, stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 43. - - -

Stk. 5. Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 5, stk. 8.

§ 7 I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«.

§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om fast ejendom, der helt eller delvis anvendes i overdragerens erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3. pkt.s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstbeskatningsloven, medmindre det sker efter reglerne i samme lovs § 3, stk. 1, § 4 eller § 6, stk. 1. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de indgår i virksomheden.

- - -

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 56. - - -

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge indeholdelsespligtige virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afregningsperiode m.v. efter reglerne i stk. 2. Krav om forkortet afregningsperiode m.v. kan pålægges, når en ejer af virksomheden eller den person, der reelt driver virksomheden, og som er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, som inden for dette tidsrum ikke rettidigt har indbetalt A-skat eller har været i restance vedrørende andre registreringsforhold. Er den indeholdelsespligtige et selskab m.v., anses som ejer også en person, der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i den indeholdelsespligtige virksomhed, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Forkortet afregningsperiode m.v. skal dog kun anvendes, når der efter et konkret skøn vurderes at være behov herfor for at sikre rettidig indbetaling.

- - -

§ 8 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, kan alene fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

§ 6. - - -

Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinært indbetalte beløb og restgælden på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved hel eller delvis indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis indfrielse af lån, der gennem en eller flere låneomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud, og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«.

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«.

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt. , affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen.«.

§ 15. - - -

Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor ikke har tabsfradrag herfor på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidhører fra det foretagne kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere, såfremt kreditor eller kautionist, jf. stk. 4, på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsesssum for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.

- - -

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

§ 16 A. --

Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 3.

- - -

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3 , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5 , affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«.

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10 , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

15. I § 16 C, stk. 4 , ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

§ 16 C. - - -

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:

1) indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 F, stk. 2-5. og § 8 G, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrykket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 7, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

- - -

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

§ 16 F. - - -

Stk. 4. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E.

- - -

17. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

18. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 33 D. - - -

Stk. 5. Afhændes et fast driftssted eller en del heraf beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. - - -

Stk. 7. Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.

- - -

19. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 33 E. - - -

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Stk. 3. Hvis sambeskatningen ophører som følge af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medregnes højst et beløb svarende til den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de seneste fem år af sambeskatningsperioden.

- - -

§ 9 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som et medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af medlemskredsen.

- - -

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5« og »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt. , ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan ikke meddeles, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet er erhvervet fra et eller flere koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, medmindre moderselskabet direkte eller indirekte har ejet mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i hele perioden, hvor moderselskabet har været koncernforbundet med datterselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

- - -

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

- - -

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 33 A. - - -

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

- - -

§ 10 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11 , ændres »§ 5, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

§ 8 P. - - -

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte låneforhold skal oplyses:

- - -

11) vedrørende kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse som nævnt i § 5, stk. 7, 1. pkt. i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person,

- - -

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst en gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten over for de statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7.

- - -

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 7. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 2 og 4.

- - -

Efter 2. behandling den 28. maj 1997

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer.«

2. I § 2 d, stk. 1, 2., 3. og 7. pkt., ændres »kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G« til: »kursgevinstlovens §§ 29-33«.

3. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

4. § 4, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV).«

5. § 4, stk. 6, 2. pkt., affattes således:

»Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.«

6. I § 6, stk. 7, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

7. § 8 ophæves.

§ 2

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 15 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.«

2. § 13 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.«

2. § 4, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.«

3. § 4, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

4. I § 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »Skatteministeren«, og i § 10, stk. 5, sidste pkt., ændres »Ligningsrådet« til: »skatteministeren«.

§ 4

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 2 a, affattes således:

»2 a) gevinst og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,».

2. I § 3, stk. 3, indsættes efter nr. 5:

»5 a) tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.«

3. Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e. De i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, dog således at afgiftsåret træder i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3, stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter. Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af nr. 5 a, der er baseret på samme aktiv som den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig nettogevinst i et tidligere afgiftsår.«

4. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skattepligtige livsforsikringsselskaber, der som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf. § 41, stk. 13, overgår til at anvende reglerne i § 4, stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, kan ved opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår lægge et beløb svarende til forskellen mellem de berørte fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret 1998.«

§ 5

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 1. september 1996, som senest ændret ved § 19 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.«

§ 6

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lov nr. 1221 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 43, stk. 5, ændres »kursgevinstlovens § 5, stk. 8« til: »kursgevinstlovens § 22, stk. 4«.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 988 af 22. november 1996, § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 17 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 33 C, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Stk. 2-10 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23.«

2. I § 56, stk. 4, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 401 af 22. maj 1996, § 2 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 G, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 5 H ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. § 6, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.«

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

5. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

6. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.«

7. § 15, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.«

8. I § 15, stk. 4, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

9. § 15, stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved indkomstopgørelsen.«

10. I § 16 A, stk. 5, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 3« til: »kursgevinstlovens § 13«.

11. I § 16 C, stk. 3, nr. 3, ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

12. I § 16 C, stk. 3, nr. 4, ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

13. § 16 C, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.«

14. I § 16 C, stk. 3, nr. 10, ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

15. I § 16 C, stk. 4, ændres »kursgevinstlovens § 6« til: »kursgevinstlovens § 16«.

16. I § 16 F, stk. 4, ændres »efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E« til: »efter stk. 1 med et beløb svarende til den ikke afskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum«.

17. Efter § 27 E indsættes som ny paragraf:

»§ 28. For personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, indtræder beskatningen af den modtagne køberet først på det tidspunkt, hvor køberetter udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Beskatningen sker på grundlag af køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Stk. 2. Den for selskabet modsvarende udgift ved ydelse af køberetter til aktier omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Den fradragsberettigede udgift udgør køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.«

18. I § 33 D, stk. 5, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

19. I § 33 D, stk. 7, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

20. I § 33 E, stk. 2, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

21. I § 33 E, stk. 3, ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som senest ændret ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

2. I § 31, stk. 1, 5. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 5«, og »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« ændres til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

3. I § 31, stk. 1, 6. pkt., ændres to steder »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

4. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

5. I § 33 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3« til: »kursgevinstlovens § 4, stk. 2«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 8. februar 1996, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 399 af 22. maj 1996 og senest ved § 29 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 2, nr. 11, ændres »§ 5, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 22, stk. 3, 1. pkt.«.

2. I § 10 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

3. I § 10 B, stk. 1, 1. pkt. , ændres »kursgevinstlovens § 7« til: »kursgevinstlovens § 38, jf. § 14«.

§ 11

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. kursgevinstlovens § 7« til: »jf. kursgevinstlovens § 38«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3 og 5-7, § 2, § 3, nr. 1-3, §§ 5-7, § 8, nr. 1, 2, 6-12, 14, 15, 17 og 18-21, og §§ 9-11 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. § 1, nr. 2, og § 8, nr. 13, har virkning fra den 1. januar 1997.

Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra den 13. marts 1997.

Stk. 5. § 3, nr. 1 og 2, har virkning for ejendomme, der afstås den 1. januar 1998 eller senere eller udloddes fra dødsboer den 1. januar 1998 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæring er indgivet den 1. januar 1998 eller senere. Reglerne i § 3 kan dog anvendes ved afståelse af ejendomme, der afstås i perioden fra den 13. marts 1997 og til den i 1. pkt. nævnte dato, hvis reglerne fører til en lavere beskatning end de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1998.

Stk. 7. § 8, nr. 3 og 4, har virkning for ekstraordinære indfrielser, der finder sted den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 8. § 8, nr. 16, har virkning for overdragelser, der foretages den 18. juni 1993 eller senere.

Stk. 9. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Versioner

1. 1997-06-13