Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00199@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24. april 1996 og lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller lignende.«

2. I § 8, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i § 88.«

3. § 8, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1) nævnets og den private organisations virksomhed,».

4. I § 8, stk. 4, nr. 2, ændres »miljømærkeordningen og« til: »miljømærkeordningen,».

5. I § 8, stk. 4, nr. 3, ændres »miljømærket.« til: »miljømærket, herunder kriterieudvikling, og«.

6. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) information.«

7. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Ministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.

§ 8 b. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ myndighed.«

§ 2

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 a ophæves.

2. I § 64 udgår »§ 10 a, stk. 3,».

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, som ændret ved lov nr. 403 af 14. juni 1995, lov nr. 302 af 24. april 1996 og lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 2 affattes således:

» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller lignende.«.

2. I § 8, stk. 3 , indsættes som 2. pkt. :

»Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i § 88.«.

3. § 8, stk. 4, nr. 1 affattes således: »nævnets og den private organisations virksomhed,».

4. I § 8, stk. 4, nr. 2 , ændres »miljømærkeordningen og« til: »miljømærkeordningen,».

5. I § 8, stk. 4, nr. 3 , ændres »miljømærket.« til: »miljømærket, herunder kriterieudvikling, og«.

6. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) information.«.

7. Efter § 8 indsættes:

» § 8 a. Ministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af miljømærkeordninger, samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget og regnskab, om kontrol og tilsyn samt om revision m.v.

§ 8 b. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2 nævnte myndigheder og private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ myndighed.«.

§ 2

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 2 a ophæves.

2. I § 64 udgår: »§ 10a, stk. 3.«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget skal ses som led i regeringens bestræbelser på at få miljøbelastningen fra produkter reduceret så meget som muligt. Etablering af velfungerende miljømærkeordninger er en måde at udnytte markedskræfterne, således at forbrugerne gives mulighed for at vælge mere miljøvenlige produkter på baggrund af en seriøs og troværdig information om produkternes miljøegenskaber.

Miljø- og energiministeren har i dag i medfør af de gældende bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven hjemmel til at tilslutte Danmark til en miljømærkeordning.

Danmark er i dag tilsluttet EU's miljømærkeordning »Blomsten«, der blev gennemført med Rådets forordning (EØF) nr. 880/92 af 23. marts 1992. Herudover agter regeringen at tilslutte Danmark det nordiske miljømærkesamarbejde »Svanen«.

En forudsætning for en succesfuld miljømærkeordning er, at ordningen omfatter produkter og produktgrupper, der ud fra en samlet miljøvurdering er væsentlige, samt at kravene til produkterne løbende ajourføres, bl.a. i takt med de tekniske muligheder og den miljømæssige viden, således at ordningen faktisk bidrager til at ændre såvel producenternes som forbrugernes adfærd i mere miljørigtig retning og dermed til, at miljøhensyn i stigende grad bliver en væsentlig parameter ved produktfremstilling og -forbrug.

I forbindelse med en dansk tilslutning til det nordiske miljømærkesamarbejde er spørgsmålet om organiseringen af den nationale administration af miljømærkeordninger blevet aktualiseret, og det er regeringens opfattelse, at tilrettrelæggelsen af administrationen af miljømærkeordninger sker mest hensigtsmæssigt ved en organisationsmodel, hvor arbejdet overordnet forestås af et udpeget nævn bestående af repræsentanter fra interesseorganisationer og myndigheder, og hvor de driftsmæssige opgaver udføres af en privat organisation.

Med denne organisationsform ønskes miljømærkearbejdet effektiviseret, idet der etableres en organisation, som kan koncentrere hele sin indsats om at fremme miljømærkning. Og samtidig vil organiseringen udenfor myndighedernes regi medføre, at en række organisationer vil deltage aktivt i ledelsen af ordningen, der således får mere præg af en »fælles« ordning end miljømyndighedernes ordning.

I forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget vil regeringen herefter tilslutte Danmark til det nordiske miljømærkesamarbejde »Svanen« og udnytte hjemlen i lovforslaget til at henlægge administrationen heraf til et nævn og en privat organisation i forening.

Samtidig vil miljø- og energiministeren forberede, at administrationen af EU's miljømærke »Blomsten« henlægges til samme organisation i forlængelse af en aftale om administration af Svanemærket. Den nærmere tilrettelæggelse heraf vil ske under hensyn til det igangværende arbejde om revision af EU's miljømærkeforordning.

2. Lovforslagets hovedindhold

Hjemlen til at fastsætte regler om retten til at anvende miljømærker, om henlæggelse af administrationen til et særligt nævn samt om gebyrfinansiering af miljømærkeordninger findes i dag i § 8 i lov om miljøbeskyttelse og i § 10a i lov om kemiske stoffer og produkter.

2.1 Lov om miljøbeskyttelse

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 8 blev indsat i loven i 1991 som et supplement til den da nyligt indførte hjemmel i kemikalielovens § 10a med henblik på at åbne mulighed for etablering af en positiv miljømærkeordning for varer og produkter. Formålet er at give forbrugerne en bedre mulighed for at vælge miljøvenlige produkter og samtidig tilskynde producenter og forhandlere til at udvikle og markedsføre mere miljøvenlige produkter.

Nærværende lovforslag indeholder forslag til præcisering af den gældende hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, således at miljø- og energiministeren bemyndiges til at henlægge miljømærkeadministrationen til en privat organisation.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til en præcisering af, at gebyrerne opkræves efter de gældende bestemmelser i miljøbeskyttelseslovens § 88, ligesom det tydeliggøres, at gebyrmidlerne også kan anvendes til den private organisations virksomhed samt til kriterieudvikling og information.

Herudover indeholder lovforslaget en bestemmelse, som muliggør kvartalsvis forudbetaling af tilskud til administration m.v. med henblik på at lette administrationen af miljømærkeordninger.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en bestemmelse, som muliggør tilrettelæggelse af klageadgang fra den private virksomhed svarende til den på miljøbeskyttelseslovens område almindeligt gældende klageadgang.

2.2. Lov om kemiske stoffer og produkter

Lovforslaget indeholder forslag om at miljømærke-bestemmelsen i kemikalieloven ophæves, da denne hjemmels anvendelsesområde efter nærværende lovforslag vil være fuldt ud dækket af hjemlen i miljøbeskyttelsesloven.

3. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre miljømæssige konsekvenser. Hjemlen til at indføre en miljømærkeordning eksisterer i dag. Lovforslaget indebærer alene en præcisering af hjemlen i den eksisterende bestemmelse, således at miljø- og energiministeren gives mulighed for at henlægge administrationen af en miljømærkeordning til private organisationer. For såvidt angår det miljømæsssige sigte med den eksisterende bestemmelse henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende baggrunden for lovforslaget.

4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hjemlen til at indføre en miljømærkeordning - med de erhvervsøkonomiske virkninger det måtte vurderes at ville medføre - eksisterer i dag. Det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at være tilknyttet en miljømærkeordning, og lovforslaget indeholder alene forslag til en præcisering af den eksisterende hjemmel, således at miljø- og energiministeren kan lade administrationen af en sådan miljømærkeordning udføre af en privat organisation.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

De samlede statslige udgifter til det nordiske miljømærke forventes i 1997 at udgøre op til 4,1 mill. kr. Heraf forventes omkring 0,2 mill. kr. finansieret ved gebyrindtægter, jf. nedenfor. Beløbet omfatter statslige udgifter i forbindelse med etablering, administration, information, kriterieudvikling og information m.v. samt tilskud til etablering af en organisation og til administration, kriterieudvikling, evaluering m.v. om ordningen. Udgifterne vil blive afholdt over den på konto 23.23.11. Renere teknologi afsatte bevilling. Udgifterne i de følgende år vil ligeledes blive fastsat indenfor rammerne på de årlige bevillingslove.

For Svanemærket er der p.t. fastsat et ansøgningsgebyr på 10.000 kr. Det årlige gebyr for anvendelse af mærket udgør 0,4 % af omsætningen (dog max. 250.000 kr.) af de mærkede produkter, mens Danmark i modsætning til Sverige, Norge og Finland ikke vil fastsætte minimumsgebyr, ligesom Danmark efter tilslutning til Svanemærket vil arbejde for en generel reduktion af anvendelsesgebyret på sigt.

Det samlede gebyrprovenu forventes i 1997 at udgøre op til 0,2 mill. kr. Indtægterne for 1997 vil på forslag til tillægsbevillingslov for 1997 blive optaget på konto 23.23.11. Renere teknologi. Udgiftsbevillingen på kontoen vil på forslag til tillægsbevilling for 1997 blive forøget svarende til de forventede indtægter. Indtægterne i de følgende år vil blive fastsat på de årlige bevillingslove.

En udnyttelse af hjemlen i lovforslaget, således at miljømærkeadministrationen henlægges til en privat organisation skønnes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser herudover.

6. Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder, organisationer og institutioner har været hørt om lovforslaget: Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Bygge- og Boligstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Brancheforeningen SPT, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Emballageindustrien, Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektroniske Husholdningsapparater, Foreningen af Husholdningsapparatforhandlere, Foreningen af VVS-Fabrikanter i Danmark, Dansk Møbelindustri, Genvindingsindustrien, Grafisk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Plastindustrien i Danmark, Textil- og Beklædningsindustrien, Træets Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, De Samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Dansk Handelskammer, FDB, IT - Branche-Kontor og Data, Dansk Supermarked A/S, Emballage og Samfund, Karton og Miljø, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Forbrugerrådet, Greenpeace, NOAH, Veredensnaturfonden WWF, Økologisk Råd og Selskab, Landssekretariatet for Grønne Familier, Grøn Livsstil, Mellemfolkeligt Samvirke, U-landsimporten, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, DEMKO, Statens Husholdningsråd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det norske Veritas, LO.

7. Forholdet til EF-retten

Forslaget er i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 880/92 af 23. marts 1992 om en EF-ordning for tildeling af et miljømærke.

De bekendtgørelser, som udstedes efterfølgende vil i henhold til informationsproceduredirektivet 83/189/EØF blive notificeret i EU forinden ikrafttrædelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Erfaringerne fra de øvrige nordiske lande viser, at administrationen af en miljømærkeordning kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt, hvis arbejdet udføres af et nævn og en privat organisation i forening.

Nævnet forudsættes at bestå af repræsentanter for relevante myndigheder og organisationer, som udpeges af miljø- og energiministeren efter indstilling. For at sikre nævnets mulighed for at fungere effektivt er det af stor betydning, at antallet af medlemmer begrænses.

For såvidt angår EU's miljømærke vil nævnet primært overtage de opgaver, der i dag varetages af Det rådgivende Udvalg, som består af en meget bred kreds af interesse-repræsentanter oprettet til støtte for den danske administration af EU-mærket. For såvidt angår Svanemærket, vil nævnets primære opgave være at fastlægge mandatet for den danske repræsentant i Nordisk Miljømærkningsnævn. Nævnet vil endvidere skulle træffe principielle afgørelser vedrørende administrationen af ordningen i Danmark.

Ved bestemmelsen gives der miljø- og energiministeren hjemmel til at lade miljømærkeadministrationen - såvel Blomsten som Svanen - udføre af en privat organisation. Det vil i høj grad dreje sig om driftsmæssige opgaver, såsom behandling af ansøgninger, kontrol med licenshavere, opkrævning af gebyrer, information og markedsføring samt deltagelse i arbejdet med udvikling og revidering af kriterier. Gebyrindtægten i forbindelse med EU-mærket er optaget på konto 23.21.01. Miljøstyrelsen. Gebyrindtægten i forbindelse med Svanemærket optages på konto 23.23.11. Renere teknologi.

Det er af stor betydning, at den bedste faglige ekspertise får adgang til at beskæftige sig med indholdet i kriterierne, ligesom det er vigtigt, at de berørte brancher får mulighed for at tage del i processen omkring udarbejdelsen af kriterierne. I forbindelse med tilrettelæggelse af procedurerne for miljømærkearbejdet vil der blive taget højde herfor.

Den endelige kompetencefordeling imellem miljø- og energiministeren, nævnet og den private organisation vil blive fastlagt i den bekendtgørelse, som skal danne rammen for miljømærkningsarbejdet samt i den aftale, som vil danne grundlaget for samarbejdet.

Det vil næppe være hensigtsmæssigt at oprette en helt ny organisation. Det forventes, at opgaven vil blive varetaget af en eksisterende organisation.

Til nr. 2

Bestemmelsen præciserer, at gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i lovens § 88.

Til nr. 3-6

Ved præciseringen tydeliggøres, at såvel den private organisations virksomhed som informationsaktiviteter og kriterieudvikling kan gebyrfinansieres.

Til nr. 7

Udgifterne til administration m.v. af miljømærkeordninger forudsættes finansieret ved gebyrer for ansøgning og anvendelse af mærkerne samt tilskud. Der henvises til bemærkningerne om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Bestemmelsen i § 8a har til formål at lette administrationen af miljømærkeordninger ved at muliggøre kvartalsvis forskudsbetaling af tilskud til administration, tilsyn og kontrol, kriterieudvikling, forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen samt information m.v. af miljømærkeordninger.

Bestemmelsen i § 8b supplerer den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 80, som ikke omfatter private virksomheder. Bestemmelsen giver således hjemmel til, at der for såvidt angår de afgørelser, som træffes indenfor ordningen, kan tilrettelægges en klageadgang, svarende til den, som iøvrigt overvejende er gældende på miljøbeskyttelseslovområdet.

Til § 2 Til nr. 1

Den eksisterende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 8 henviser til § 10a i lov om kemiske stoffer og produkter. Ved lovforslaget ændres denne ordlyd således, at indholdet i kemikalielovens kapitel 2a i hele sit indhold omfattes af miljøbeskyttelseslovens § 8. Der er således alene tale om en konsekvensændring af kemilalieloven, hvis hjemmel af hensigtsmæssighedsårsager overflyttes til miljøbeskyttelseslovens § 8, som herefter tillige vil omfatte kemiske stoffer, produkter og varer.

Skriftlig fremsættelse (19. marts 1997)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om kemiske stoffer og produkter. (Administration af miljømærkeordninger, Svanemærket).

(Lovforslag nr. L 199).

Etablering af velfungerende miljømærkeordninger er et vigtigt redskab i bestræbelserne på at få miljøbelastningen fra produkter reduceret så meget som muligt. Forbrugerne får således reel mulighed for at vælge mere miljøvenlige produkter på baggrund af en seriøs og troværdig information om produkternes miljøegenskaber.

Miljø- og energiministeren har i dag hjemmel til at tilslutte Danmark til en miljømærkeordning. Formålet med lovforslaget er at præcisere miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser om miljømærkeordninger, således at miljø- og energiministeren bemyndiges til at henlægge administrationen af sådanne ordninger til en privat organisation.

Spørgsmålet om organiseringen af administrationen af miljømærkeordninger er blevet aktualiseret i forbindelse med ønsket om dansk deltagelse i det nordiske miljømærkesamarbejde.

Det er regeringens opfattelse, at tilrettelæggelsen af administrationen af miljømærkeordninger sker mest hensigtsmæssigt ved en organisationsmodel, hvor arbejdet overordnet forestås af et udpeget nævn bestående af repræsentanter fra interesseorganisationer og myndigheder, og de driftsmæssige opgaver udføres af en privat organisation.

Forslaget skaber mulighed for etablering af denne organisationsmodel og skaber samtidig den bevillingsmæssige hjemmel i forhold til dansk tilslutning til svanemærket.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger anbefaler jeg det til Folketingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-06-13