Gelex

1996 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM NATURBESKYTTELSE(FORRENTNING AF FREDNINGSERSTATNINGER)

GældendeVersion 1997-04-01
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00208@1997-04-01/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 19 af 13. januar 1997, foretages følgende ændring:

1. § 39, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for offentliggørelse af sagens rejsning, jf. § 37, stk. 1, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 3, forrentes fredningserstatninger sædvanligvis fra datoen for fredningsnævnets afgørelse. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen.

Efter § 37, stk. 2, i samme lov skal lodsejeren respektere fredningsbestemmelserne allerede fra det tidspunkt, et forslag til fredning bekendtgøres offentligt. Det er derfor uacceptabelt, at erstatningen først forrentes fra det tidspunkt, hvor fredningsnævnet afsiger kendelsen.

Fra et fredningsforslag bekendtgøres, til fredningsnævnet afsiger kendelse, kan der gå mange år. Der er eksempler på 5-10 år eller mere. I disse år skal lodsejeren respektere de forslåede fredningsbestemmelser uden at få økonomisk kompensation for de årlige "tab".

I flere sager har der blandt andet været nedlagt påstand om forrentning fra rejsningstidspunktet. Det er imidlertid meget sjældent, at dette bliver tilkendt. I de tilfælde, hvor bestemmelsen i fredningsforslaget forhindrer en "dyrere" eller ændret udnyttelse af arealerne, gives der ikke forrentning før tidspunktet for sagens afgørelse. Denne linje er fulgt af Overfredningsnævnet, nu Naturklagenævnet, og af Taksationskommissionen vedrørende Naturfredning.

En fredning kan sammenlignes med en ekspropriation. Der afstås dog i de fleste tilfælde ingen arealer ved gennemførelse af en fredning. I stedet lægges der nogle rådighedsindskrænkninger på ejendommen/de berørte arealer. Det kan sammenlignes med servitutpålæg til beskyttelse af naturgasledninger og lignende.

Erstatningsbeløbene, der fastlægges ved ekspropriation, forrentes fra ekspropriationstidspunktet, hvilket er det tidspunkt, hvor rådighedsindskrænkningen sker. Ekspropriationstidspunktet kan sammenlignes med det tidspunkt, et fredningsforslag bekendtgøres.

Det forekommer derfor ikke rimeligt, at fredningserstatninger som hovedregel først forrentes fra det tidspunkt, hvor fredningsnævnet træffer en afgørelse. I stedet bør erstatningen forrentes fra det tidspunkt, hvor fredningssagen bekendtgøres, da restriktionerne lægges på lodsejerens ejendom/areal fra dette tidspunkt. Naturbeskyttelsesloven vil med denne ændring følge andre ekspropriationsretlige regler.

Udgifterne, som følger af lovforslaget, vil blive søgt oplyst i forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget.

Skriftlig fremsættelse

Niels Jørgen Langkilde (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Forrentning af fredningserstatninger).

(Lovforslag nr. L 208).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

  1. 1997-04-01