1996 LSF 217 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF NATURGAS OG BYGAS(AFGIFTSFORHØJELSER M.V.)

GældendeVersion 1997-06-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00217@1997-06-13/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »1 øre« til: »164 øre«.

2. I § 8, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »godtgjort« ordene: »eller kan fritages for«.

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren. Skatteministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren bestemme, at § 1 og § 2, stk. 2-5, 9 og 10, samt § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. § 1, nr. 2, kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1998. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at § 2, stk. 6-8, skal have virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. Fra ikrafttrædelsen til den 31. december 2008 udgør afgiften 123 øre pr. (Nm3), jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For bygas, der udleveres fra eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1. januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas, og for naturgas, der bruges til fremstilling af varme på H.C. Ørstedværket eller Svanemølleværket, udgør afgiften:

Bygas

Fra ikrafttrædelsen til 31. december 2000 .................... 1 øre/(Nm3) Naturgas anvendt på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket Fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 .................... 15 øre/(Nm3) 1. januar 1998 til 31. december 2000 .................... 29 øre/(Nm3)

Stk. 6. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende:

----------------------------------------------------- Mio. kr. 1997 1998 1999 2000 ----------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S Fradrag ............. 626 644 648 651 Naturgas Sjælland I/S Fradrag ............. 195 200 201 202 Naturgas Fyn I/S Fradrag ............. 111 106 106 108 Naturgas Syd I/S Fradrag ............. 357 366 369 372 Naturgas Midt- Nord I/S Fradrag ............. 393 372 342 324 ----------------------------------------------------

Stk. 7. Uudnyttet fradrag for en afgiftsperiode kan udnyttes i andre afgiftsperioder inden for samme kalenderår.

Stk. 8. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 reduceres de i stk. 6 nævnte fradrag forholdsmæssigt, såfremt de nævnte selskabers opgørelse af mængden af gas købt fra Dansk Naturgas A/S på betingelser fastsat i aftale af 4. juni 1987 imellem Dansk Naturgas A/S og de regionale naturgasselskaber i et kalenderår er mindre end:

------------------------------------------------ Mio. (Nm3) ------------------------------------------------ Hovedstadsregionens Naturgas I/S ..... 797 Naturgas Sjælland I/S ................ 282 Naturgas Fyn I/S ..................... 226 Naturgas Syd I/S ..................... 646 Naturgas Midt-Nord I/S ............... 667 ------------------------------------------------

Stk. 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra lovens ikrafttrædelse til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om afgift af naturgas og bygas tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand. Tilbagebetalingsandelen udgør 13 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997.

Stk. 10. Indtil den 31. december 1998 kan andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget til lov om afgift af naturgas og bygas, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i den nævnte lov og § 34, stk. 2, i lov om afgift af svovl beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtig naturgas og bygas, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som den tilsvarende andel, der følger af kontrakter indgået mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket. Til fremstilling af elektricitet kan der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede elektricitetsmængde divideret med 0,835.

§ 3

Forslag til lov om ændring af denne lov fremsættes inden 31. december 2000.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »1 øre« til: »164 øre«.

§ 2

Stk.1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren. Skatteministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren bestemme, at § 1 og § 2, stk. 2-5, og stk. 9, samt § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at § 2, stk. 6-8, skal have virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virkomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 4. Fra ikrafttrædelsen til den 31. december 2008 udgør afgiften 123 øre pr. (Nm3), jf. dog stk. 5.

Bygas

Fra ikrafttrædelsen til 31. december 2000 ................... 1 øre/(Nm3) Naturgas anvendt på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket Fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 ................... 15 øre/(Nm3) 1. januar 1998 til 31. december 2000 ................... 29 øre/(Nm3)

Stk. 6. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende:

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S Fradrag .................... 626 644 648 651 Naturgas Sjælland I/S Fradrag .................... 195 200 201 202 Naturgas Fyn I/S Fradrag .................... 111 106 106 108 Naturgas Syd I/S Fradrag .................... 357 366 369 372 Naturgas Midt-Nord I/S Fradrag .................... 393 372 342 324 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 7. Uudnyttet fradrag for en afgiftsperiode kan udnyttes i andre afgiftsperioder inden for samme kalenderår.

--------------------------------------------------------------------- Mill. (Nm3) --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S ......... 797 Naturgas Sjælland I/S .................... 282 Naturgas Fyn I/S ......................... 226 Naturgas Syd I/S ......................... 646 Naturgas Midt-Nord I/S ................... 667 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 9. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,

kan dog i perioden fra lovens ikrafttrædelse til 31. december 1997 få

en andel af afgiften efter lov om naturgas og bygas tilbagebetalt af

de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er

medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand.

Tilbagebetalingsandelen udgør 13 pct. fra ikrafttrædelsen til 31.

december 1997.

§ 3

Forslag til lov om ændring af denne lov fremsættes inden 31. december

2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Nærværende lovforslag skal ses i lyset af, at det ikke lykkedes at opnå en aftale mellem regeringen og de regionale gasselskaber om omlægning af forholdene for naturgas herunder om afløsning af 4. juni aftalen.

Naturgasprojektet har næsten lige siden dets start været støttet gennem afgiftsmæssig favorisering af gas. Det har været nødvendig med støtte, fordi udbygningen af det danske naturgasprojekt over en relativ kort årrække af hensyn til forsyningssikkerheden har medført oparbejdelse af en betydelig gældsbyrde i sektoren.

Den afgiftsmæssige favorisering ydes ved, at de regionale naturgasselskaber har solgt gassen til priser, der svarer til prisen på alternative brændsler inklusive afgift. Herved opnår gasselskaberne et større dækningsbidrag - den såkaldte skyggeafgift - svarende til afgiftsforskellen.

De regionale naturgasselskabers afsætning er i dag større end de 2,6 mia. (m3) naturgas pr. år, som det nuværende aftalegrundlag mellem Dansk Naturgas A/S (DANGAS) og de regionale naturgasselskaber - den såkaldte 4. juni-aftale fra 1987 - omfatter.

Fortsætter afgiftsfavoriseringen på samme måde som hidtil, øges støtten til de regionale naturgasselskaber i takt med det stigende naturgassalg. Dermed vil støtten overstige, hvad der er påkrævet for at få sammenhæng i sektorens økonomi. Regeringen har derfor besluttet at forhøje afgiften på naturgas, hvilket vil reducere støtten til naturgasselskaberne.

Det foreslås at forhøje energiafgiften på naturgas, dog således at de mængder naturgas, som er omfattet af den allerede i 1987 indgåede 4. juni-aftale, friholdes for virkningerne af afgiften. DANGAS har gennem denne aftale fra 1987 skærmet de regionale selskaber mod virkningen af ændringer i oliepriser og afgifter, herunder afgifter på naturgas. For at undgå, at den forhøjede afgift i henhold til aftalen overvæltes på DANGAS, foreslår regeringen at lette de regionale selskaber for afgift gennem et individuelt fastsat fradrag i afgiftsbetalingen.

De regionale naturgasselskaber vil fortsat være i stand til at afdrage på gælden fra de allerede gennemførte investeringer i naturgasprojektet.

Begrænsningen i støtten til naturgas får ikke umiddelbar virkninger for forbrugerpriserne på naturgas. For varme fremstillet på centrale kraftvarmeværker ved gas kan der dog i begrænset omfang blive tale om ændrede varmepriser.

Med forslaget tager regeringen et skridt i retning af at tilpasse den danske naturgassektor til et mere liberalt gasmarked i Europa. Når der foreligger et direktiv til fælles regler for et indre marked for naturgas, vil regeringen tage initiativ til en mere vidtgående ajourføring af dansk lovgivning.

2. Regeringens forslag

Det foreslås at forhøje afgiften af naturgas fra 1 øre pr. (Nm3) til 164 øre pr. (Nm3), dog således at afgiften fra ikrafttrædelsen i 1997 til 31. december år 2008 fastsættes til 123 øre pr. (Nm3) eller 75 pct. af den endelige sats.

Det foreslås endvidere i en overgangsperiode at give de fem regionale naturgasselskaber et individuelt fastsat fradrag i afgiften. I forbindelse med gennemførelsen af et eventuelt EU-direktiv om markedsåbning, dog senest ved udgangen af år 2000, vil regeringen fremsætte lovforslag om eventuel revision af afgiften, herunder eventuel revision af bundfradragenes størrelse, videreførelse og varighed, samt afgiftsatsen. Naturgas vil senest fra 2009 skulle bære samme energiafgift som konkurrerende brændsler uden særlige lempelser.

Bundfradragene er beregnet til at have samme værdi som nettoafgiftsbelastningen af de ca. 2,6 mia. (m3) pr. år naturgas, der er omfattet af 4. juni-aftalen mellem DANGAS og de regionale selskaber, og for hvilke DANGAS har forpligtet sig til i nærmere bestemt omfang at bære virkningerne af ændrede afgifter.

Den praktiske konsekvens af forslaget vil således være, at de foreslåede bundfradrag vil kunne fratrækkes i den afgiftsafskærmning, DANGAS bærer i henhold til 4. juni-aftalen vedrørende de første 2,6 mia. (m3). Den gennemsnitlige afregningspris for 4. juni-mængderne ændres således ikke. Forslaget indebærer hverken indskrænkninger eller udvidelser af de forpligtigelser eller rettigheder parterne har aftalt.

For mængder udover 2,6 mia. (m3) årligt vil de regionale naturgasselskaber blive belastet med afgift, men overfor forbrugerne vil afgiftstigningen blive modregnet i skyggeafgiften jf. de indgåede aftaler med kunderne. Afgiften på de yderligere mængder indebærer, at de regionale selskabers indtjening ikke stiger så meget som ellers.

For gas solgt udenom de regionale selskaber (bygas og gas til centrale kraftvarmeværker) foreslår regeringen, at der i overgangsperiode 1997-2000 ikke sker forhøjelse af afgiftsatsen for bygas, mens stigningen i afgiftsatsen af gas solgt til anvendelse i kraftvarmeværker i København reduceres således, at satsen alene stiger i 1997 og 1998 i takt med de samtidige allerede i 1993 vedtagne forhøjelser af kulafgiften. Disse lempelser vil også blive taget op til revision. Der ændres i øvrigt ikke ved principperne for fordeling af brændsel mellem varme og el, der er identiske for gasafgiften og de andre energiafgiftslove. Brændsler, der medgår til elproduktion, er afgiftsfri, mens den forbrugte el til gengæld er belagt med elafgift.

For gas solgt til centrale kraftvarmeværker vil alene de mængder gas, der indregnes i varmeprisen blive påvirket af afgiften. Ændringer i gasafgiften vil umiddelbart påvirke varmeprisen, men på grund af den foreslåede lempelse vil afgiftsbelastningen ikke stige mere, end hvis der fortsat havde været anvendt kul. For nye leverancer af naturgas til centrale kraftvarmeværker, der ikke allerede anvender naturgas, foreslås ikke særlige lempelser. I disse tilfælde vil gassen erstatte afgiftspligtige kul. Da afgiften af kul er større end den foreslåede sats for gas, vil der i disse tilfælde blive tale om et fald i afgiftsbelastningen. Forslaget reducerer således faldet i afgiftsbelastningen ved overgang fra kul til naturgas. Der vil derfor ikke ske samme fald i priserne betinget af en lavere afgiftsbetaling som ellers for disse områder.

Statens afgiftsindtægter stiger med ca. 1/4 mia kr. i 1997 (ca. 1/2 mia. i helårsprovenu) og vil herefter være gradvist stigende i takt med udviklingen i gassalget for at udgøre ekstra 3/4 mia. kr. i 2000. Provenuvirkningen i årene efter år 2000 vil bero på det nærmere indhold af den forudsatte lovrevision i 2000, og kan derfor ikke beregnes nu.

3. Afgiftsforholdene for gas

De fossile brændsler kul, olie, flaskegas og naturgas er pålagt svovlafgift, CO2-afgift og energiafgift. Svovlafgiften og CO2 afgiften er balanceret omkring henholdsvis 10 kr. pr. kg SO2 og 100 kr. pr. ton CO2, mens energiafgiften på fossile brændsler til varmeformål tilstræbes balanceret omkring et niveau på godt 41 kr. pr. GJ bruttoenergi for de forskellige brændsler.

Energiafgiftsniveauet for kul og den kulbaserede elvarme og især naturgas har imidlertid været lavere end det tilstræbte niveau. Efter skattereformen, der blev vedtaget i 1993, vil afgiften på kul og den kulbaserede elvarme gradvist blive sat op til det tilstræbte niveau på godt 41 kr. pr. GJ, således at afgiftssatserne i 1998 svarer til afgifterne på olie og flaskegas. I 1997 og 1998 forhøjes afgiften af kul med 90 kr.pr. ton i hvert af årene svarende til knap 4 kr. pr. GJ i hvert af årene.

Naturgas var indtil 1996 fritaget for afgift. Fra 1. januar 1996 er der indført fuld svovlafgift og CO2-afgift på naturgas. De regionale gasselskaber skal dog alene indbetale 80 pct. af den udfakturerede CO2-afgift i 1997. Naturgas er i øvrigt i praksis uden indhold af svovl.

Fra 1. januar 1996 er der også indført en energiafgift på naturgas på 1 øre pr. (Nm3). Hvis energiafgiften på gas skal svare til energiafgiften på andre fossile brændsler, skal afgiften være på 164 øre pr. (Nm3).

Den hidtidige energiafgiftsfritagelse/afgiftslempelse på naturgas solgt via de regionale gasselskaber er ikke kommet forbrugerne til gode, idet naturgassælgerne har haft mulighed for at sælge gassen til samme pris som for olie inklusive energiafgift. Merprisen for gas forårsaget af, at der har været afgift på konkurrerende brændsler - skyggeafgiften - har i forhold til forbrugerpriserne i princippet virket som en almindelig punktafgift. For de anvendelser af naturgas i erhverv, hvor der har været mulighed for tilbagebetaling af afgiften, har gassælgerne tilbudt tilsvarende rabatter eller lavere priser. I modsætning til provenuet fra almindelige afgifter, der tilfalder statskassen, er provenuet fra skyggeafgiften på naturgas imidlertid tilfaldet gasselskaberne, primært de regionale.

Uanset at naturgassen har været fritaget for afgift/fået afgiftslempelse, har kunderne oplevet naturgaspriserne som om, der har været energiafgift på naturgas. I forhold til kunderne vil forslaget således i det store og hele have karakter af en teknisk omlægning, hvor en del af merprisen på naturgas, som er begrundet i olieafgiften, erstattes af en egentlig afgift på gas.

Der sælges dog også naturgas udenom de regionale selskaber uden, at der har været skyggeafgift på gassen. I disse tilfælde har afgiftsforholdene haft betydning for forbrugerpriserne. Regeringen foreslår særlige regler for dette område.

4. Baggrunden for forslaget

Det nuværende afgiftssystem er ikke længere hensigtsmæssigt.

Hidtil har afgiftsfavorisering medvirket til, at naturgasselskaberne har kunnet nedbringe den gæld, som er oparbejdet i forbindelse med etableringen af gasinfrastrukturen. En fortsat stigning i afgiftsfavoriseringen er ikke nødvendig for at tilgodese hensynet til en hensigtsmæssig gældsafvikling.

Yderligere er det betænkeligt at give naturgassælgerne et uforholdsmæssigt stort incitament til udbygning af naturgasnettet ud over det, der kan forklares ved almindelige forretningsmæssige hensyn samt hensynet til regeringens miljø- og energipolitik. Også ved fuld energiafgift vil der være afgiftsmæssige incitamenter for forbrugerne til anvendelse af naturgas svarende til naturgassens miljømæssige fortrin med hensyn til svovl og CO2, men gassælgernes salgsincitamenter vil blive mindre.

Endelig har det været en forudsætning for de gunstige afgiftsregler, at disse alene skulle bidrage til at afvikle gasselskabernes uforholdsmæssig store gældsbyrde.

Mens afgiftsfritagelsen tidligere har vist sig at have været nødvendig for at sikre gasselskabernes økonomi i forbindelse med udbygningen af transmissions- og distributionsnettet, har det ikke været meningen, at gassen skulle sælges på gunstigere afgiftsvilkår til forbrugerne end den fordel, der følger af gassens miljøfordele f.eks. med hensyn til CO2 og svovludledning.

Allerede fordi den nuværende afgiftsfavorisering af naturgas efter regeringens vurdering er uhensigtsmæssig, foreslås afgiftsordningen ændret. Desuden vil en omlægning af afgiftsreglerne vise sig nødvendig ved gennemførelsen af et mere åbent marked for gas.

I 1991 indledte Kommissionen traktatkrænkelsessager mod Danmark og en række andre medlemslande for opretholdelse af særrettigheder i forbindelse med import af naturgas. Som udløber heraf traf regeringen i april 1994 beslutning om at ophæve DANGAS' import-eneret med øjeblikkelig virkning. Samtidig traf regeringen en principiel beslutning om, at DANGAS' øvrige enerettigheder ophæves i forbindelse med sikring af en overgangsordning for det danske naturgasprojekt under visse betingelser. Endelig traf regeringen en principiel beslutning om, at der gennemføres en omlægning af støtten til naturgasprojektet.

Regeringen tilkendegav desuden over for Kommissionen, at det er en forudsætning for en tilpasning af den danske naturgassektor til det kommende indre naturgasmarked, at der sikres en overgangsordning for Danmark, der i en periode tillader en vis beskyttelse/støtte til naturgasprojektet.

I forbindelse hermed tilkendegav regeringen over for EU-Kommissionen, at man ville udarbejde en samlet plan for en omlægning af sektoren. DANGAS og de regionale naturgasselskaber blev i forlængelse heraf anmodet om at indlede forhandlinger om et nyt aftalegrundlag til afløsning af den nuværende såkaldte 4. juni-aftale af 1987 samt drøfte en strukturtilpasning med henblik på at styrke den danske naturgassektors konkurrenceevne.

DANGAS og de regionale selskaber har imidlertid ikke kunnet opnå enighed om vilkårene i et nyt aftalegrundlag eller i første omgang en midlertidig aftale omfattende mængder ud over de 2,6 mia. (m3) årligt, som er omfattet af 4. juni-aftalen. Heller ikke drøftelser om en eventuel tilpasning af naturgassektorens struktur har ført til noget resultat. I forbindelse med drøftelser af naturgassektorens struktur har de regionale selskaber anført, at den nuværende struktur med adskillelse af transmission og distribution er den bedste, også set i lyset af det kommende EU-direktiv på naturgasområdet. De fremtidige markedsvilkår vil afgøre, om der bliver behov for ændringer eller tilpasninger.

Allerede i februar 1992 fremlagde Kommissionen et forslag til direktiv om fælles regler for et indre marked for naturgas. I 1994 reviderede Kommissionen direktivforslaget efter EU-Parlamentets førstebehandling. Forhandlingerne om gasdirektivet har dog afventet resultaterne af forhandlingerne om Kommissionens parallelle direktivforslag om det indre marked for elektricitet. EU's ministeråd har nu vedtaget eldirektivet, og forhandlingerne om naturgasdirektivet er nu genoptaget.

I samme tidsrum foregår der også i andre EU-lande organisatoriske og strukturelle tilpasninger til det indre marked. I de senere år er der endvidere sket en udvidelse og sammenbinding af de europæiske naturgasnet. Handelen med naturgas hen over grænserne i EU er tiltagende, ligesom tilførslen af gas fra lande uden for EU er stigende.

Regeringen foreslår på denne baggrund, at den nuværende favorisering af naturgas via lavere energiafgifter reduceres fra 1997 og bringes til ophør senest ved udgangen af 2008.

Tilpasningen til ophør af afgiftsfarvoriseringen foreslås gennemført i to tempi.

I første omgang, der går fra ikrafttrædelsen i 1997 til senest udgangen af år 2000, og hvor afgiftsreglerne er specificeret i dette forslag, vil der blive givet særlige lempelser i form af:

- energiafgiftssatsen fastsættes til 75 pct. af olieafgiftsniveauet svarende til 123 øre pr. (m3) fra ikræfttrædelsen i 1997

- de regionale gasselskaber gives et bundfradrag i deres afgiftsbetaling

- afgiften af bygas forhøjes ikke

- afgiften af gas solgt til centrale kraftvarmeværker, der allerede bruger naturgas, sættes alene op med 14 øre/(m3) i 1997 og yderligere 14 øre/(m3) i 1998 svarende til de samtidige forhøjelser af kulafgiften.

Lempelserne i anden omgang indtil det endelige ophør af afgiftsfavoriseringen senest i 2008 er ikke fastsat i dette lovforslag, men må bero på forholdene til den tid, herunder indholdet og virkningen af et eventuel EU-direktiv om markedsåbning.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om eventuel revision af afgiftslempelsernes nærmere omfang, videreførelse og varighed i forbindelse med et eventuel EU-direktiv om markedsåbning og senest ved udgangen af år 2000.

Det vil kunne komme på tale at ændre satslempelsen, bundfradragenes størrelse og varighed i lyset af udviklingen i selskabernes økonomi, organisation, aftaleforhold og konkurrencevilkår, herunder EU-liberaliseringen. Det er regeringens mål, at der ikke via lempeligere afgiftsregler sker et prisfald på gas i forhold til olie.

Specielt vedrørende lempelserne for bygas og gas til centrale kraftværker vil spørgsmålet tidligere kunne tages op til revision i forbindelse med eventuelle andre ændringer af afgiftsforholdene for el og kraftvarme.

Beregningen af bundfradragene er sket med henblik på at neutralisere virkningerne af afgiften for de 2,6 mia. (m3) årligt naturgas, der er omfattet af 4. juni-aftalen, jf. afsnit 6 nedenfor.

5. Forslagets virkninger for gasselskaberne

Naturgasprojektet blev i 1979 organiseret med et statsligt transmissionsselskab og 5 kommunalt ejede distributionsselskaber. Det betydelige offentlige engagement skabte grundlaget for en hurtig etablering af et landsomfattende naturgasnet. Udbygningen af naturgasprojektet over en relativt kort årrække har medført, at der er oparbejdet en betydelig gældsbyrde i sektoren.

De danske naturgasselskaber varetager forskellige opgaver. Det 100 pct. statslig ejede DANGAS har indgået kontrakter om køb af naturgas fra DUC, der udvinder gassen i Nordsøen. DANGAS sælger gassen videre til de regionale selskaber, til udenlandske aftagere, til de centrale kraftvarmeværker og sammen med de regionale selskaber til de store decentrale kraftvarmeværker. Ud over at være grossist af gas, varetager DANGAS opgaver med hensyn til oplagring og behandling af gassen samt transmission i eget net af gassen til kunderne, herunder de regionale selskaber. De regionale selskaber distribuerer gassen videre til brugerne og forestår detailsalget.

Hovedprincipperne for vilkårene for handelen mellem DANGAS og de regionale selskaber er nedfældet i den såkaldte 4. juni-aftale fra 1987. I denne aftale forpligter DANGAS sig til - under nærmere bestemte forudsætninger - at levere i sidste ende i alt op mod 2.618 mill. (m3) gas til de regionale selskaber årligt indtil aftalens udløb. De 2,6 mia. (m3) er nærmere fordelt på de enkelte selskaber i aftalen. De aftalte mængder er i de første år efter aftalens indgåelse under 2,6 mia. (m3).

Udover at aftalen specificerer de nærmere tekniske forhold omkring leverancerne, bestemmer aftalen også priserne på gassen mellem DANGAS og de regionale selskaber.

Ved det budgetterede niveau for oliepriserne og det generelle prisniveau indebærer aftalen i praksis for de fleste markeder, at de umiddelbare virkninger på de regionale selskabers økonomi ved ændringer i naturgasafgiften kan overvæltes fuldt ud af de regionale selskaber i en lavere gaskøbspris fra DANGAS.

Ved en højere realpris på olie, vil de regionale selskaber efter 4. juni-aftalen skulle bære dele af den ekstra afgiftsbyrde ved forhøjelse af naturgasafgiften vedrørende de mængder, der er omfattet af 4. juni-aftalen.

Den umiddelbare virkning af den foreslåede forhøjelse af afgiftsatsen vil således, for så vidt angår de 2,6 mia. (m3) være, at DANGAS ved de nuværende prisforhold for olie efter aftalen i det store og hele må bære den ekstra afgiftsbyrde.

6. Bundfradraget

Regeringen har ikke fundet det hensigtsmæssigt, at DANGAS skal bære hele den ekstra afgiftsbyrde vedrørende 4. juni-mængderne. Regeringen foreslår derfor samtidig med forhøjelse af afgiftsatsen, at der gives hver af de fem regionale selskaber et individuelt bundfradrag, der er tilstræbt fastsat således, at det neutraliserer virkningerne af satsforhøjelsen på 4. juni-mængderne. Dermed får afgiftsændringerne kun betydning for de gasmængder, der handles udover 4. juni-aftalen.

Bundfradragene for hvert enkelt selskab i hvert enkelt år 1997-2000 er fastsat i loven. I forbindelse med revisionen af loven senest i år 2000 med virkning fra år 2001 vil der blive taget stilling til omfang, videreførelse og varighed af bundfradrag i lyset af forholdene til den tid.

Der foreligger ingen tilsagn fra statens side om, at den nuværende støtte gennem afgiftsfritagelse på naturgas vil fortsætte.

Det er regeringens forventning, at der ved forhøjelse af afgiften og fastsættelse af de pågældende bundfradrag ikke vil blive givet anledning til hverken at forhøje eller reducere den gennemsnitlige pris for gas omfattet af 4. juni-aftalen. Der gøres samtidig opmærksom på, at regeringen hverken kan eller har til hensigt at begrænse parternes adgang at prøve dette spørgsmål efter de procedurer (forhandling eller voldgift), der er aftalt mellem parterne, såfremt den ene eller anden part finder, at en anden fortolkning af aftalen er den rette og måtte give et andet resultat. Der ændres således ikke ved denne lov i aftalepartnernes rettigheder og forpligtigelser i forhold til hinanden.

I fald en anden fortolkning af 4. juni-aftalen mod forventning måtte lede til en anden økonomisk konsekvens af den forhøjede afgift og bundfradragene, end den regeringen har lagt til grund, er det i alle tilfælde regeringens vurdering, at omfanget af en regulering af de gennemsnitlige priser i givet fald vil være overskuelige i både den ene eller den anden retning.

Det skal oplyses, at de regionale selskaber ved en højere realpris på olieprodukter end forudsat i budgettet ikke vil have grundlag for at kræve en helt så stor kompensation som de foreslåede bundfradrag. Hvis der måtte ske en sådan stigning i realprisen på olie, der ville begrænse de regionale selskabers mulighed for at overvælte afgiftsbyrden på DANGAS, vil regeringen overveje at foreslå bundfradragene tilsvarende reduceret. Kortvarig, midlertidige og begrænsede realprisstigninger på olie f.eks. af sæsonkarakter vil dog ikke give anledning til revision af bundfradragene.

Ved de helt aktuelle oliepriser, der er væsentlig højere end de budgetterede, vil de regionale selskaber skulle bære godt 100 mill. kr af afgiftsbyrden. for 4. juni-mængderne. Det forventes, at oliepriserne snart igen vil falde, således at det alene bliver DANGAS, der bærer den fulde virkning af afgiftsændringer for 4. juni-aftalemængderne.

For den del af gassen, der sælges på erhvervstarif (store erhvervskunder) til brug for rumopvarmning, vil de regionale selskaber efter aftalen dog skulle bære 10-20 øre/(m3) vedrørende de første 2,6 mia. (m3). Beløbsmæssigt er der tale om 5-15 mill. kr. Der er ikke søgt korrigeret herfor ved beregning af bundfradragene.

Senest når et regionalt selskabs gæld er afdraget i en sådan grad, at det ikke længere vil kunne fastholde de nuværende salgspriser uden at bryde med kravene om, at selskabernes aktiviteter skal »hvile i sig selv«, vil regeringen fremsætte lovforslag om bortfald af bundfradrag for dette selskab.

Bundfradragene er snævert knyttet til fortsat salg af gas til de regionale selskaber efter 4. juni-aftalen. Måtte denne blive ophævet af den ene eller anden grund, vil bundfradragene være nul. I alle tilfælde vil regeringen senest i forbindelse med et eventuelt EU-direktiv om markedsåbning fremlægge forslag til en revision af ordningen.

Såfremt afgiftsatsen inden 2001 måtte blive ændret fra 123 øre pr.

(Nm3), uden at olieafgiftssatsen ændres tilsvarende, finder

regeringen det naturligt at foreslå bundfradragene ændret, med mindre

der til den tid måtte gælde andre omstændigheder eller være

hindringer herfor.

Gasmarkedet har været i kraftig vækst i de senere år og alle de regionale gasselskaber køber allerede i dag mere gas fra DANGAS end omfattet af 4. juni-aftalen.

Regeringen forventer, at der mellem parterne indgås aftale om de nærmere priser og leveringsbetingelser for mængder udover de ved 4. juni-aftalen fastsatte.

7. Principper, forudsætninger og beregning af bundfradragene

Udgangspunktet for fastsættelse af bundfradragene er de i 4. juni-aftalen fastsatte mængder for de enkelte regionale selskaber.

Hovedstadsregionens Naturgas I/S .......... 797 mill. (m3) Naturgas Sjælland I/S...................... 282 mill. (m3) Naturgas Fyn I/S .......................... 226 mill. (m3) Naturgas Syd I/S .......................... 646 mill. (m3) Naturgas Midt/Nord I/S .................... 667 mill. (m3) --------------------------------------------------------------------- I alt ..................................... 2.618 mill. (m3) ---------------------------------------------------------------------

Ved den foreslåede afgiftsforhøjelse med 122 øre pr. (Nm3) til 123

øre pr. (Nm3) vil de regionale gasselskabers dækningsbidrag blive

reduceret tilsvarende ved salg til kunder, der ikke har mulighed for

godtgørelse af afgiften. For de kunder, der har mulighed for

godtgørelse af afgiften, vil de regionale selskaber kunne forhøje

deres priser ved at viderefakturere afgiftsforhøjelsen, uden at

kunderne af den grund netto vil blive belastet med højere priser,

jf. at afgiftsforhøjelsen kan godtgøres. For disse kunder ændres

dækningsbidraget ikke. Det er således alene salget til

husholdningerne herunder indirekte via fjernvarmeværker og salg

til rumvarmeformål i erhverv, der netto belastes med afgift, og

som umiddelbart vil reducere dækningsbidraget.

Virkninger på gasselskabernes dækningsbidrag

--------------------------------------------------------------------- 1997 1998 --------------------------------------------------------------------- Husholdninger ............... 122 øre/(m3) 122 øre/(m3) Erhverv rumvarme formål ..... 106 øre/(m3) 122 øre/(m3) Erhverv proces og elformål .. 0 øre/(m3) 0 øre/(m3) ---------------------------------------------------------------------

Med baggrund i de regionale gasselskabers forventede salg fra 1997 og frem fordelt på de forskellige anvendelsesformål, tariffer og selskaber kan der herefter beregnes den samlede nettoafgiftsbelastning for det samlede salg.

Regeringen har i sine beregninger over det forventede salg baseret sig på et af de regionale selskabers budget opstillet under ensartede forudsætninger. Budgettet har været gennemgået og revideret af en uafhængig statsautoriseret revisor.

Bundfradraget er beregnet som den del, som den aftalte mængde fra 4. juni-aftalen udgør af det samlede forventede gaskøb fra DANGAS for det enkelte selskab for det enkelte år multipliceret med stigningen i nettoafgiften af det samlede gassalg.

Hvis det således gælder, at f.eks. Gasselskab X forventer at aftage 500 mill (m3) naturgas i 1998, hvoraf 300 mill. (m3) vil blive berørt af afgiften ( husholdninger og erhverv rumvarme) og 200 mill. (m3) ikke berøres af afgiften netto (erhverv proces, el og tab) og den aftalte 4. juni-mængde udgør 400 mill (m3), beregnes bundfradraget:

Bundfradragsmængde (4. juni-mængde)

400 mill. (m3)/500 mill. (m3) x 300 mill. (m3) = 240 mill (m3)

Bundfradrag: 240 mill. (m3) x 122 øre pr. (m3) = 292,8 mill. kr.

Der er afrundet til 293 mill. kr.

I følgende oversigt er vist de således beregnede bundfradrag gældende for helår:

--------------------------------------- Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------- HNG I/S ...... 626 644 648 651 NGSJ I/S ..... 195 200 201 202 NGF I/S ...... 111 106 106 108 NGS I/S ...... 357 366 369 372 NGMN I/S ..... 393 372 342 324 --------------------------------------- I alt ........ 1682 1688 1667 1657 ---------------------------------------

Da afgiften kun vil være i kraft for en del af 1997, vil bundfradragene i 1997 skulle reduceres forholdsmæssigt. Ved beregningerne er der taget hensyn til de gasmængder, der sælges til visse store kraftvarmeværker af DANGAS, men transporteret i de regionale selskabers rør.

Vilkårene for gassalg mv. i Danmark må forventes at blive ændret ved et eventuelt EU-direktiv om gasmarkedet. Det er på denne baggrund, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at fastsætte bundfradrag for flere år end til og med år 2000 i loven. Ved en tidligere gennemførelse af et direktiv vil bundfradragene dog blive taget op til revision i lyset af de økonomiske vilkår, der måtte gælde herefter.

Ved fastsættelse af bundfradragene og afgiftsatsen er der ikke forsøgt taget særlige hensyn til særlige gasselskaber, der måtte have andre vilkår eller forudsætninger end andre, men alene set på den afgiftsafskærmning selskabet efter aftale ellers måtte have fået.

Regeringen lægger vægt på, at gasselskaberne ikke får den forventning, at der ved revisionen vil blive foreslået fastsat sådanne ændringer i bundfradrag m.v., at omkostningerne ved uøkonomisk adfærd eller gevinsten ved rationel planlægning, investeringer og drift vil blive neutraliseret.

8. Forholdene for gas solgt uden om de regionale selskaber

Udover salg via de regionale selskaber på skyggeafgiftsvilkår, hvor afgiftsændringerne ikke umiddelbart vil påvirke gasprisen, afsættes der også gas, hvor afgiftsændringer vil kunne påvirke priserne for husholdninger og rumopvarmning i erhverv, med mindre der som foreslået vil gælde særlige regler.

DANGAS sælger naturgas til Københavns Belysningsvæsen, der konverterer naturgassen til bygas. Den fremstillede gas sælges engros til Frederiksberg Kommune og detail til kunder i Københavns Kommune og visse omegnskommuner. Frederiksberg Kommune sælger detail til kunder på Frederiksberg.

Det årlige salg af naturgas til bygasfremstilling i København, der mængdemæssigt er aftagende, forventes at ville udgøre omkring 20 mill. (m3) i 1997 og ca 15 mill. (m3) naturgas om 5 år.

Herudover sælges der via regionale selskaber naturgas til kommunale bygasdistributionsselskaber i Aalborg, Svendborg og Kolding, der anvender gassen til bygasforsyning. Det årlige salg hertil udgør i størrelsesordenen i alt godt 5 mill. (m3) naturgas.

Yderligere afsætter DANGAS i dag årligt omkring 300 mill. (m3) naturgas til ELSAM/Sjællandske Kraftværker, der p.t. anvender gassen til fremstilling af kraftvarme på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket.

Yderligere vil der fra 1998 og 2001 årligt blive solgt ekstra 350 mill. (m3) og 300 mill. (m3) til centrale kraftværker. Leverancen på de 350 mill. (m3) vil blive påbegyndt i 1997.

Regeringen foreslår, at afgiften ikke forhøjes for bygas.

De fleste kunder anvender bygas til brug i gaskomfurer m.v. For disse kunder vil afgiften ikke betyde den store ekstra belastning, men der er fortsat en del boliger, der opvarmes med bygas, og hvor en afgiftsforhøjelse ville have medført en betydelig stigning i opvarmningsomkostningerne. I almindelighed tilstræbes det, at boliger, der opvarmes med bygas, skifter opvarmningsform til kraftvarme, og der gives offentlige tilskud hertil. Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at udskyde spørgsmålet om en eventuel stigning i afgiften af bygas til en senere lejlighed, hvor der mere generelt måtte blive set på afgifterne for husholdningerne.

Med hensyn til salg af gas til H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket er det oplyst, at omkring halvdelen af de 300 mill. (m3) (150 mill. (m3)) indregnes i varmeprisen og hermed påvirkes af afgiften, mens resten (150 mill. (m3)) indregnes i elprisen og ikke påvirkes af afgiften.

Regeringen foreslår, at afgiften af gas solgt til de københavnske værker alene forhøjes i takt med, at kulafgiften forhøjes i 1997 og 1998. Kulafgiften forhøjes i forbindelse med indfasningen af skattereformen 1994-1998. I såvel 1997 som 1998 forhøjes kulafgiften med 90 kr./ton, hvilket omregnet efter energiindholdet svarer til en forhøjelse af afgiften af naturgas med 14 øre pr. (Nm3) i såvel 1997 som 1998. Hermed sikres det, at der ikke sker nogen stigning i gassens afgiftsfavorisering på disse kontrakter. I det omfang gasafgiftsforhøjelsen slår igennem i forbrugerpriserne, vil der kunne være tale om en stigning i opvarmningsomkostningerne for en lejlighed på ca. 65 kr. for hvert af årene eller med ca. 1 pct. årligt.

Fra slutningen af 1997 vil der blive leveret naturgas til Skærbækværket til fremstilling af el og varme. Gassen leveres på samme vilkår som gassen, der anvendes i København.

Skærbækværket har hidtil anvendt kul, hvoraf omkring 10 pct. har været indregnet i varmeprisen, mens omkring 90 pct. har været indregnet i elprisen. Hvis naturgasafgiften ikke blev ændret, ville afgiftsbelastningen af varme fra Skærbækværket falde ved overgang fra afgiftspligtige kul til afgiftsfri naturgas, hvorved prisen alt andet lige ville falde. Omfanget af afgiftsfavoriseringen for gas ville stige. Da regeringen ønsker, at stigningen i afgiftsfavoriseringen bremses, foreslås ikke nogen særlig lempelse for denne gas eller for senere leverancer. Da den foreslåede gasafgift i øvrigt er 75 pct. af niveauet for kulafgiften, vil afgiftsbelastnigen af varme fra Skærbækværket i alle tilfælde falde. Priserne på varme fra Skærbækværket vil dog med forslaget umiddelbart blive højere end ellers.

Der ændres i øvrigt ikke med dette forslag på principperne for fordeling af gas mellem varmefremstilling og elfremstilling, der er identiske med de for kul gældende principper.

Provenumæssige konsekvenser Provenuvirkningerne af afgiftsændringerne for den del af gassen, der sælges via de regionale selskaber vil være som følge opgjort på helårsbasis:

Bruttoprovenu

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Brutto før erhvervsgodtgørelser og bundfradrag ............... 4250 4480 4680 4830 Erhvervsgodtgørelse mv. ...... 2110 2240 2400 2510 Netto efter erhvervs-godtgørelse før bundfradrag .............. 2140 2240 2280 2320 Bundfradrag .................. 1682 1688 1667 1657 Nettoprovenu ................. 458 552 613 663 Nettoprovenu afrundet ........ 450 550 600 650 ---------------------------------------------------------------------

Provenuvirkningerne for denne del af gassen, der sælges via de regionale selskaber, vil ikke påvirke gaskunderne.

Provenuvirkningen i finansår 1997 vil bero på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Provenuvirkningen vil være mindre end den forholdsmæssige andel af 1997-helårsprovenuet.

For finansår 1998-2000 skønnes virkningen på finansloven at svare til helårsprovenugevinsten eller lidt i underkanten heraf.

Provenuvirkningerne for årene efter 2000 vil bero på det nærmere indhold af den lovrevision, som regeringen har bebudet.

For gas solgt til de centrale kraftvarmeværker vil der yderligere være en provenugevinst pr. finansår på:

1998 .............. 85 mill. kr. 1999 .............. 85 mill. kr. 2000 .............. 85 mill. kr.

Provenuvirkningen for finansår 1997 for gas solgt til de centrale kraftvarmeværker vil bero på det tidspunkt, loven træder i kraft.

Kommunaløkonomiske konsekvenser Det tilstræbes, at lovforslaget ikke får kommunaløkonomiske konsekvenser. Såfremt virkningerne af lovforslaget samt en samlet vurdering af effekten af en ugunstig udvikling over en længere årrække i en række faktorer uden for selskabernes og interessentkommunernes indflydelse (olieprisen og renten) viser, at der er opstået en særlig situation, som der ikke er taget hensyn til ved statens fastsættelsen af de særlige lånerammer for de enkelte regionale selskaber, vil dette kunne danne grundlag for, at lånerammerne tages op til revurdering.

Erhvervsmæssige vurderinger For langt hovedparten af erhvervenes forbrug af naturgas, vil der ikke umiddelbart ske prisændringer. Bruttoprisen for naturgas på erhvervstarif og eltarif til proces vil stige med den viderefakturerede afgift, men erhvervene vil for disse formål få godtgjort den ekstra udfakturerede afgift.

Provenuvirkningen kommer ved, at der overføres midler fra de offentlig ejede naturgasselskaber til statskassen. Selv om de offentlig ejede selskaber ofte tilstræbes drevet efter kommercielle principper, ville selskaberne dog ikke kunne have haft glæde af de større overskud, der ellers ville være opnået, jf. at gassen skal sælges til priser baseret på hvile-i-sig-selv-princippet dog med et maksimum.

For den del af naturgassen, der sælges til de centrale kraftvarmeværker vil afgiftsændringen i det omfang, den slår igennem i højere varmepriser, belaste erhvervskunderne med ca. 10 mill. kr. årligt fra 1998. Denne erhvervsbelastning skal ses i sammenhæng med de lettelser, der er gennemført ved ændringerne af CO2-afgiften i efteråret 1996.

Naturgassen vil fortsat i en årrække være favoriseret ved lempelige afgiftsregler. Afgiftsfavoriseringen, der ellers ville have udgjort i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i de nærmeste år, reduceres til ca. 2,5 mia. kr., hvoraf hovedparten oppebæres af naturgassælgerne.

Miljømæssige konsekvenser Da omlægningen vedrørende afgiften på gas solgt via de regionale gasselskaber ikke påvirker forbrugerprisen på gas skønnes der ikke at være miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter i 1997 for Told&Skat på 2,5 mill. kr. til information og edb-udvikling.

Derudover skønnes lovforslaget at medføre et behov for øget kontrol, svarende til 5 årsværk årligt.

Lovforslagets forhold til EU-retten Forhøjelsen af afgiften er et led i tilpasningen af gasmarkedet til udviklingen af EU's indre marked.

Bundfradragsordningen m.v. skal godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne, før den kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 og § 2, stk. 4 Det foreslås, at afgiften forhøjes fra 1 øre til 164 øre pr. (Nm3). Fra ikrafttrædelsen til 31. december 2008 foreslås det imidlertid, at afgiften udgør 123 øre pr. (Nm3).

Til § 2 Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Det foreslås, at skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætter lovens ikrafttræden. Bundfradragsmodellen skal godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne, før disse kan træde i kraft. Det foreslås dog, at skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren kan fastsætte en tidligere ikrafttrædelsesdato for forhøjelsen af afgiftssatsen, jf. at selve forhøjelsen ikke indebærer en udvidelse af statsstøtten. Skatteministeren vil bruge denne beføjelse, hvis det efter kontakt med EU-Kommissionen vurderes som hensigtsmæssigt. Hvis bundfradraget træder i kraft på et senere tidspunkt, vil det i givet fald ske med tilbagevirkende kraft, så virkningstidspunktet for afgiftsstigningen og bundfradragene bliver sammenfaldende.

Ikrafttrædelsen af bundfradragene kan tidligst ske, når Kommissionens godkendelse foreligger. Det er hensigten, at ikrafttrædelsen finder sted den 1. i måneden efter Kommissionens godkendelse foreligger. Foreligger Kommissionens godkendelse efter den 20. i en måned, da vil loven dog først træde i kraft den 1. i den anden måned efter, at Kommissionens godkendelse foreligger.

Stk. 2 indeholder bestemmelser for lovens anvendelsesområde efter lovens ikrafttræden, mens stk. 3 beskriver, hvordan afgiften skal beregnes for leverancer, hvor afregningsperioden påbegyndes før lovens ikrafttræden og afsluttes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5 omhandler overgangsbestemmelser for Københavns Belysningsvæsen og bygasforsyningen på Frederiksberg, Aalborg, Svendborg og Kolding foruden anvendelsen af naturgas på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket.

I stk. 6 er bundfradragene for hvert enkelt naturgasselskab opført. Bundfradragene er fastsat på baggrund af de mængder, som de regionale selskaber igennem aftalen af 4. juni 1987 har aftalt at skulle modtage fra DANGAS. Af stk. 7 fremgår det, at uudnyttede bundfradrag i en afgiftsperiode, som er måneden, kan udnyttes i andre afgiftsperioder. Bundfradragene kan dog ikke overføres imellem kalenderårene. De regionale selskaber kan kun opnå bundfradraget, såfremt disse fra DANGAS aftager de mængder gas, som er fastsat i 4.juni-aftalen. Såfremt et selskab aftager mindre naturgas fra DANGAS end fastsat i 4.juni-aftalen, reduceres bundfradraget for et selskab, hvilket fremgår af stk. 8.

Af stk. 9. fremgår, at momsregistrede virksomheder fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 kan få godtgjort 13 pct. af afgiften af naturgas eller bygas, som anvendes til rumopvarmning eller varmt vand. En tilsvarende bestemmelse findes i de øvrige energiafgiftslove.

Til § 3 Ved denne bestemmelse forpligtiger regeringen sig til at tage loven op til revision inden udgangen af 2000.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Hermed tillader jeg mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas. (Afgiftsforhøjelser m.v.).

(Lovforslag nr. L 217).

Det foreslås, at afgiften af naturgas og bygas forhøjes fra 1 øre til 164 øre pr. (m3). Fra ikrafttrædelsen til 31. december 2008 foreslås det imidlertid, at afgiften udgør 123 øre pr. (m3), svarende til 75 pct. af den endelige sats.

Hidtil har de regionale naturgasselskaber solgt naturgas til priser, der svarer til prisen på de alternative brændsler inklusive afgift. Herved har de regionale naturgasselskaber opnået et større dækningsbidrag - den såkaldte skyggeafgift - svarende til afgiftsforskellen. Fortsætter denne afgiftsfavorisering som hidtil, øges støtten til de regionale selskaber i takt med det stigende naturgassalg. Dermed vil støtten overstige, hvad der er påkrævet for at skabe sammenhæng i sektorens økonomi. Regeringen har derfor besluttet at foreslå en forhøjelse af afgiften på naturgas, hvilket vil reducere støtten til naturgasselskaberne. Forhøjelsen af afgiften er samtidig et led i tilpasningen af gasmarkedet til udviklingen af EU's indre marked.

Det foreslås endvidere i en overgangsperiode at give de fem regionale naturgasselskaber et individuelt fastsat fradrag i afgiften. Bundfradragene er fastsat på baggrund af de mængder, som de regionale selskaber igennem aftalen af 4. juni 1987 har aftalt at skulle modtage fra Dansk Naturgas A/S (DANGAS) svarende til i alt ca. 2,6 mia. (m3) årligt. For mængder ud over 2,6 mia. m3 årligt vil de regionale naturgasselskaber blive belastet med afgift. Overfor forbrugerne vil denne afgift imidlertid blive modregnet i skyggeafgiften og vil derfor ikke påvirke forbrugerprisen på naturgas. Afgiften på de yderligere mængder indebærer, at de regionale naturgasselskabers indtjening ikke stiger så meget som ellers.

Der er endvidere foreslået overgangsbestemmelser for Københavns Belysningsvæsen og bygasforsyningen på Frederiksberg, Aalborg, Svendborg og Kolding foruden anvendelsen af naturgas på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket.

Bundfradragsordningen m.v. skal godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne, før de foreslåede ændringer kan træde i kraft. Det foreslås dog, at forhøjelsen af selve afgiften kan træde i kraft forud for bundfradragene, men at bundfradragene kan træde i kraft med tilbagevirkende kraft, når EU-godkendelsen foreligger.

Forhøjelsen af naturgasafgiften forventes at medføre en provenugevinst på ca. 500 mill. kr. i 1998 stigende til ca. 700 mill. kr. i 2000.

Da forbrugerprisen på gas ikke påvirkes, skønnes der ikke at være miljømæssige konsekvenser.

Endelig forpligter regeringen sig til at tage loven op til revision, når der foreligger et EU-direktiv med fælles regler for et indre gasmarked, dog senest inden udgangen af 2000.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, ændres »1 øre« til: »164 øre«.

§ 1. Der betales afgift til statskassen af naturgas og bnygas, der forbruges her i landet.

Stk. 2. Afgiften udgør 1 øre pr. normal (m3) (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ).

Stk. 3-4. - - -

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »1 øre« til: »164 øre«.

2. I § 8, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »godtgjort« ordene: »eller kan fritages for«.

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren efter forhandling med miljø- og energiministeren. Skatteministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren bestemme, at § 1 og § 2, stk. 2-5 og 9, samt § 3 skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. § 1, nr. 2, kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1998. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at § 2, stk. 6-8, skal have virkning fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtig gas, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 4. Fra ikrafttrædelsen til den 31. december 2008 udgør afgiften 123 øre pr. (Nm3), jf. dog stk. 5.

Bygas

Fra ikrafttrædelsen til

31. december 2000 .......................... 1 øre/(Nm3) Naturgas anvendt på H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket Fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 .......................... 15 øre/(Nm3) 1. januar 1998 til 31. december 2000 ....... 29 øre/(Nm3)

Stk. 6. Fra ikrafttrædelsen af § 2, stk. 4, til 31. december 2000 kan nedenstående selskaber for hver afgiftsperiode indtil videre fradrage 1/12 af følgende:

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1997 1998 1999 2000 --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S Fradrag ................. 626 644 648 651 Naturgas Sjælland I/S Fradrag ................. 195 200 201 202 Naturgas Fyn I/S Fradrag ................. 111 106 106 108 Naturgas Syd I/S Fradrag ................. 357 366 369 372 Naturgas Midt- Nord I/S Fradrag ................. 393 372 342 324 ---------------------------------------------------------------------

Stk. 7. Uudnyttet fradrag for en afgiftsperiode kan udnyttes i andre afgiftsperioder inden for samme kalenderår.

--------------------------------------------------------------------- Mio. (Nm3) --------------------------------------------------------------------- Hovedstadsregionens Naturgas I/S ......... 797 Naturgas Sjælland I/S .................... 282 Naturgas Fyn I/S ......................... 226 Naturgas Syd I/S ......................... 646 Naturgas Midt-Nord I/S ................... 667 ---------------------------------------------------------------------

§ 3

Forslag til lov om ændring af denne lov fremsættes inden 31. december 2000.

Versioner

1997-06-13