Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00219@1997-06-16/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe.«

2. § 5, stk. 1, nr. 3, ophæves.

3. I § 30, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse«.

4. § 90 affattes således:

» § 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2 . Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

5. Efter § 90 indsættes:

» § 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 er iagttaget, må et forsikringsselskab ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Forsikringsselskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 90, stk. 1, skal selskabets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et forsikringsselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 91 a. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 90, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 90, stk. 3.

§ 92. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 92 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end forsikringsselskabet, jf. dog §§ 92 b-92 g. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i forsikringsselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I forsikringsselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen eller i administrationsfællesskabet efter de regler, der er fastsat i henhold til § 190, stk. 4.

§ 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af forsikringsselskabet, i et datterselskab af forsikringsselskabets moderselskab eller i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et forsikringsselskab må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i et kapitalformidlingsaktieselskab, jf. § 6, stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1-3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1-3 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 124, stk. 6. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med forsikringsselskabet, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og forsikringsselskabets bestyrelse.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. Uden bestyrelsens godkendelse må et forsikringsselskab ikke indgå forsikringsaftale med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås i henhold til forsikringsselskabets normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 4. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og selskaber, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabets, når selskabet indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør kan være direktør i et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i forsikringsselskabet.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 g. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 92 c-92 e, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 92 c, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«

6. § 93, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.«

7. I § 124 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om forsikringsselskabets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 92 b-92 f. Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

8. § 180, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

9. § 180, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

10. § 181, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

11. § 211, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«.

12. I § 219 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialer af udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 211, stk. 1.«

13. § 237, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 90, stk. 1 og 3.«

14. § 239 affattes således:

» § 239. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter nærværende lov.«

15. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 90, stk. 2 og 3, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3,» og »§ 181, stk. 2, 1. pkt.,», og efter »§ 124,» indsættes: »stk. 1-4, ».

16. I § 260, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 90, stk. 1«,: »og stk. 2, § 91, § 91 a, § 92, § 92 a, stk. 1, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 92 e, § 92 f, § 92 g, § 124, stk. 5 og 6, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, og § 181, stk. 2, 1. pkt.«

17. § 261 affattes således:

» § 261. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 6 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

2. § 6 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.«

3. I § 7 e ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

4. I § 7 e ændres »§ 31, stk. 1, 2, 4 og 5« til: »§ 31, stk. 1, 2 og 4-6«.

5. I § 7 f, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

6. I § 15 f, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19-19 h«.

7. § 19 affattes således:

» § 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

8. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et pengeinstitut ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Pengeinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 19, stk. 1, skal pengeinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et pengeinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

§ 19 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå pengeinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 19 a, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 19 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet, jf. dog §§ 19 d-19 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i pengeinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I pengeinstitutter, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 34, stk. 5.

§ 19 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af pengeinstituttet eller et datterselskab af pengeinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som pengeinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et pengeinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Pengeinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 31, stk. 7. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 19 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med pengeinstituttet, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis pengeinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og pengeinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i pengeinstituttet.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 19 e og 19 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

9. § 22, stk. 1, nr. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve egne beviser til eje op til i alt 2 pct. af den udstedte kapital.«

10. I § 31 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om pengeinstituttets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 19 a, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 19 d-19 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

11. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

12. § 34, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Et pengeinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

13. I § 37 a, stk. 9, indsættes efter »§§ 21,»: »21 a,».

14. § 42 b, stk. 1, nr. 2-4, affattes således:

»2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inden for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har indgået aftale med.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.

4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.«

15. I § 42 b, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:

»7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.«

16. § 42 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks.«

17. § 42 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H.

Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8, nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5 pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier, hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

18. § 49, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finantilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 3.«

19. I § 49, stk. 1, 2. pkt. , ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

20. I § 50 b, stk. 5, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

21. § 51 affattes således:

»§ 51. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomiministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 3. Økonomiministeren skal for direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomiministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for pengeinstitutter. For andre medarbejdere udarbejder økonomiministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for pengeinstitutter. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

22. I § 52 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de i § 50, stk. 3, omtalte filialer.«

23. § 54, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, § 23 a, stk. 1-4, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk. 1-6, straffes med bøde.«

24. § 54, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

25. I § 56, stk. 9, ændres »§ 19, stk. 5« til: »§ 19 c, stk. 1«.

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 23. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 314 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1 og 3, indsættes efter »Et udenlandsk kreditinstitut«: », der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med,».

2. § 12, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

3. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7 . Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1, 4 og 6 nævnte filialer.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

4. I § 12, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår », 1. pkt.,».

5. § 18, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

6. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke bevilge engagement til

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 18 a, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e-18 i. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 90, stk. 5.

§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i et moderselskab, en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttet.

Stk. 2 . Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttets holdingselskab.

Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

7. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.«

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

8. § 42, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen, jf. dog stk. 2.«

9. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst dokument, ifølge hvilket der er knyttet en brugsret til en bestemt del af ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.«

10. I § 52, stk. 1, udgår »og om maksimale løbetider«, og efter 2. pkt. indsættes: »Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.«

11. I § 52 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved långivning i udlandet kan økonomiministeren undtage fra forbudet i § 1, stk. 4, 1. pkt.«

12. I § 62, stk. 1 , ændres »sine« til: »deres«.

13. I § 89 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

14. § 90, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

15. I § 94, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

16. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2 og 3« til: »§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i« og »§ 89, stk. 1« til: »§ 89, stk. 1, 4 og 5«.

17. § 101, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 4

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

3. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

Stk. 5. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 5.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå selskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 12 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet, jf. dog §§ 12 d-12 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med selskabet.

Stk. 4. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet.

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til selskabet, eller

2) et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed, som selskabet kan drive gennem et datterselskab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 14. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog § 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og selskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i selskabet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d-12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 84, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 2 og 4«.

6. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5-8«.

7. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4, § 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4, § 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g, § 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 5

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

3. § 11 affattes således:

» § 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog §§ 11 a-11 e. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktøren med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fondmæglerselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I fondsmæglerselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 23, stk. 2.

Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med stillingen som direktør i fondsmæglerselskabet.«

4. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsmæglerselskabets moderselskab, der driver virksomhed, som fondsmæglerselskabet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis fondsmæglerselskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskaberne driver virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan ikke gives, såfremt de pågældende allerede har fået tilladelse til at indtræde i selskabernes bestyrelse, jf. § 11 a, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt at drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet.

Stk. 3. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 11 b og 11 c, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

5. § 12 affattes således:

» § 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden værdipapirhandler.

Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke for den omfattede personkreds egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog orienteres om sådanne forretninger.«

6. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et fondsmæglerselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondsmæglerselskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.«

7. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 1 og 3«.

8. I § 36, stk. 1, ændres »§§ 11-14« til: »§ 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12 b, § 13, § 14«.

9. § 36, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 18. maj 1994, § 121 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 og § 5 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed« til: »der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed må udøve forsikringsvirksomhed.«

2. I § 13, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.«

3. I § 21, nr. 4, ændres »§ 12, nr. 6« til: »§ 13, nr. 7.«

4. I § 36 ændres »kapitel 9« til: »kapitel 8«.

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes i kapitel 3:

» § 5 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositoner der udgør spekulationsforretninger.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i fonden, den valgte revision eller de interne revisions- eller vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 5 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 5 a, stk. 3.

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 5 c, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 5 e. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 5 f. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonden, jf. dog §§ 5 g-5 l. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fonden eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 5 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fonden. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 8 a, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 5 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med fonden, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondens bestyrelse.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 5 g og 5 h, nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt fonden eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 k. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 5 h-5 j, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 5 h, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som fonden alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 5 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i fondens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 8 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

4. § 9, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 5 a, stk. 1 og 2, §§ 5 b-5 e, § 5 f, stk. 1, § 5 g, § 5 h, § 5 i, § 5 j, § 5 k, § 5 l og § 8 a, stk. 9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1197 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 24 c, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 e, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i-24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j-24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede, eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 25 b indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i-24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 25 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

4. § 25 c, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 32 indsættes:

» § 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 2, §§ 24 d-24 g, § 24 h, stk. 1, § 24 i, § 24 j, § 24 k, § 24 l, § 24 m, § 24 n, og § 25 b, stk. 9.«

6. § 35 affattes således:

»§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med den 9. april 1997. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 5, og § 19 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7 og 8, § 18 a, stk. 2, § 18 b, stk. 5, og § 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5 og 6, § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a, stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, § 19 a, stk. 2, 2. pkt., § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og § 31, stk. 6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2. pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2. pkt., og § 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b, stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4, 2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c, stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 11, og § 2, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller § 12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3, og § 5, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998.

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25 c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6.

august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse«.

2. § 90 affattes således:

» § 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2 . Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

3. Efter § 90 indsættes:

» § 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 er iagttaget, må et forsikringsselskab ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Forsikringsselskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 90, stk. 1, skal selskabets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinier om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et forsikringsselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 91 a. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 90, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 90, stk. 3.

§ 92. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinier vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 92 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end forsikringsselskabet, jf. dog §§ 92 b-92 g. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i forsikringsselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I forsikringsselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Den interne revisions- og vicerevisionschef kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen eller i administrationsfællesskabet efter de regler, der er fastsat i henhold til § 190, stk. 4.

§ 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af forsikringsselskabet, et datterselskab af forsikringsselskabets moderselskab eller i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et forsikringsselskab må drive gennem et datterselskab eller virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i et kapitalformidlingsaktieselskab, jf. § 6, stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1-3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1-3 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 124, stk. 6. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med forsikringsselskabet, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og forsikringsselskabets bestyrelse.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder, bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. Uden bestyrelsens godkendelse må et forsikringsselskab ikke indgå forsikringsaftale med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås i henhold til forsikringsselskabets normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 4. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og selskaber, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabets, når selskabet indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør kan være direktør i et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i forsikringsselskabet.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 g. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 92 c-92 e, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 92 c, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«

4. § 93, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.«

5. § 93, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

6. I § 124 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om forsikringsselskabets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt jf. §§ 92 b-92 f. Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

7. § 180, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

Stk. 4 ophæves, og stk. 5 bliver herefter stk. 4.

8. § 181, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

9. § 211, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«.

10. I § 219 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialer af udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 211, stk. 1.«.

11. § 237, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 90, stk. 1 og 3.«.

12. § 239 affattes således:

» § 239. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter nærværende lov.«.

13. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår: »§ 90, stk. 2 og 3, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3,» og »§ 181, stk. 2, 1. pkt.,».

»§ 124« ændres til: »§ 124, stk. 1-4«.

14. I § 260, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 90, stk. 1«,: »og stk. 2, § 91, § 91 a, § 92, § 92 a, stk. 1, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 92 e, § 92 f, § 92 g, § 124, stk. 5 og 6, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, og § 181, stk. 2, 1. pkt.«

15. § 261 affattes således:

» § 261. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af

6. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 6 a, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

2. § 6 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.«

3. I § 7 e ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

4. I § 7 e ændres »§ 31, stk. 1, 2, 4 og 5« til: »§ 31, stk. 1, 2 og 4-6«.

5. I § 7 f, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

6. I § 15 f, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19-19 h«.

7. § 19 affattes således:

» § 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

8. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et pengeinstitut ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Pengeinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 19, stk. 1, skal pengeinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinier om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et pengeinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

§ 19 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå pengeinstituttets interne retningslinier vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 19 a, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 19 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet, jf. dog §§ 19 d-19 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i pengeinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I pengeinstitutter, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. Den interne revisions- og vicerevisionschef kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 34, stk. 5.

§ 19 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af pengeinstituttet eller et datterselskab af pengeinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som pengeinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et pengeinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Pengeinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 31, stk. 7. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 19 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med pengeinstituttet, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis pengeinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og pengeinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i pengeinstituttet.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 19 e og 19 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

9. § 22, stk. 1, nr. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve egne beviser til eje op til i alt 2 pct. af den udstedte kapital.«

10. I § 31 indsættes som stk. 6 og 7:

» Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om pengeinstituttets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 19 a, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 19 d-19 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

11. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«.

12. § 34, stk. 10, affattes således:

» Stk. 10. Et pengeinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

13. I § 37 a, stk. 9, indsættes efter »§§ 21,»: »21 a,».

14. § 42 b, stk. 1, nr. 2-4, affattes således:

»2) I obligationer, herunder indeksobligationer, og skatkammerbeviser.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.

4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.«

15. I § 42 b, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:

»7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.«

16. § 42 b, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks.«

17. § 42 b, stk. 4 og 5, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give aktionærerne brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder. Dette gælder dog ikke, hvis rettighedsindehaverens fordele er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H.

Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8, nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5 pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier, hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

18. § 49, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finantilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 3.«.

19. I § 49, stk. 1, 2. pkt. , ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

20. I § 50 b, stk. 5, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«

21. § 51 affattes således:

»§ 51. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomiministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 3. Økonomiministeren skal for direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden Økonomiministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for pengeinstitutter. For andre medarbejdere udarbejder økonomiministeren nærmere retningslinier for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere. Retningslinierne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

22. I § 52 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de i § 50, stk. 3, omtalte filialer.«

23. § 54, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, § 23 a, stk. 1-4, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk. 1-6, straffes med bøde.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.

24. § 54, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

25. I § 56, stk. 9, ændres »§ 19, stk. 5« til: »§ 19 c, stk. 1«.

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 23. oktober 1996,

foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1 og 3 , indsættes efter »Et udenlandsk kreditinstitut«: », der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,».

2. § 12, stk. 6, 2. pkt ., ophæves.

3. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

» Stk. 7 . Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1, 4 og 6 nævnte filialer.«.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9 .

4. I § 12, stk. 8 , der bliver stk. 9 , udgår », 1. pkt.,»

5. § 18, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

6. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke bevilge engagement til

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinier om godkendelse af engagementer med disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 18 a, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinier vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e-18 i. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. Den interne revisions- og vicerevisionschef kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 90, stk. 5.

§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i et moderselskab, en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttet.

Stk. 2 . Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttets holdingselskab.

Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

7. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

8. § 42, stk. 1, 2. pkt. , affattes således:

»Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen, jf. dog stk. 2.«.

9. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst dokument ifølge hvilket, der er knyttet en brugsret til en bestemt del af ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.«.

10. I § 52, stk. 1 , udgår: »og om maksimale løbetider«, og efter 2. pkt. indsættes: »Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.«.

11. I § 52 indsættes som stk. 5 :

» Stk. 5. Ved långivning i udlandet kan økonomiministeren undtage fra forbudet i § 1, stk. 4, 1. pkt.«.

12. I § 62, stk. 1 , ændres »sine« til: »deres«.

13. I § 89 indsættes som stk. 4 og 5:

» Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

14. § 90, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«.

15. I § 94, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

16. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2 og 3« til: »§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i«, og »§ 89, stk. 1« til: »§ 89, stk. 1, 4 og 5«.

17. § 101, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 4

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som

ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. § 12, stk. 3 og 4, affattes således:

» Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 4 som nyt stk.:

» Stk 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

3. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, gælder også engagementer med selskaber hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, er direktører.

Stk. 5. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 5.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå selskabets interne retningslinier vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 12 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet, jf. dog §§ 12 d - 12 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. Den interne revisions- og vicerevisionschef kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med selskabet.

Stk. 4. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet.

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til selskabet, eller

2) et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed, som selskabet kan drive gennem et datterselskab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 14. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring til revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog § 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 4. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og selskabets bestyrelse.

Stk. 5. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i selskabet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d-12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 84, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 3 og 5«.

6. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5-8«.

7. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4, § 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4, § 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g, § 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 5

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som

ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 8 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«.

3. § 11 affattes således:

» § 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog §§ 11 a-11 e. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktøren med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fondmæglerselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører, og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I fondsmæglerselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 23, stk. 2.

Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med stillingen som direktør i fondsmæglerselskabet.«

4. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsmæglerselskabets moderselskab, der driver virksomhed, som fondsmæglerselskabet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis fondsmæglerselskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskaberne driver virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan ikke gives, såfremt de pågældende allerede har fået tilladelse til at indtræde i selskabernes bestyrelse, jf. § 11 a, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt at drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet.

Stk. 3. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 11 b og 11 c, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

5. § 12 affattes således:

» § 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden værdipapirhandler.

Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke for den omfattede personkreds egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog orienteres om sådanne forretninger.«

6. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et fondsmæglerselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondsmæglerselskabets interne retningslinier vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.«

7. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 1 og 3«

8. I § 36, stk. 1, ændres »§§ 11-14« til: »§ 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12 b, § 13, § 14«.

9. § 36, stk. 8, affattes således:

» Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.

670 af 19. august 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 18. maj

1994, § 121 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 og § 5 i lov nr. 376

af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed« til: »der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed må udøve forsikringsvirksomhed.«.

2. I § 13, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.«.

3. I § 21, nr. 4, ændres »§ 12, nr. 6« til: »§ 13, nr. 7.«.

4. I § 36 ændres »kapitel 9« til: »kapitel 8«.

5. § 71, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af

1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995,

foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes i kapitel 3:

» § 5 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositoner der udgør spekulationsforretninger.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i fonden, den valgte revision eller de interne revisions- eller vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, gælder også engagementer med selskaber hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 5 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 5 a, stk. 3.

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå Fondens interne retningslinier vedrørende indberetning efter § 5 c, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt Fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 5 e. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 5 f. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonden, jf. dog §§ 5 g-5 l. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i Fonden eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de intern revisions- og vicerevisionschefer.

Stk.2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 5 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af Fonden. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 8 a, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på Fondens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 5 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med fonden, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondens bestyrelse.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 5 g og 5 h, nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt fonden, eller datterselskaber heraf, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 k. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 5 h-5 j, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 5 h, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Fonden alene eller sammen med forsikringselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 5 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i fondens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 8 a indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

4. § 9, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 5 a, stk. 1 og 2, §§ 5 b-5 e, § 5 f, stk. 1, § 5 g, § 5 h, § 5 i, § 5 j, § 5 k, § 5 l, og § 8 a, stk. 9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4

af 8. januar 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, gælder også engagementer med selskaber hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinier om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 24 c, stk. 3.

Stk. 2 . På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå Tillægspensionsordningens interne retningslinier vedrørende indberetning efter § 24 e, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt Tillægspengsionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i-24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i Tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes øknomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på Tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør, kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og Tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen, eller datterselskaber heraf, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j-24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede, eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 25 b indsættes som stk. 9:

» Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i-24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 25 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«.

4. § 25 c, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 32 indsættes:

» § 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 2, §§ 24 d-24 g, § 24 h, stk. 1, § 24 i, § 24 j, § 24 k, § 24 l, § 24 m, § 24 n, og § 25 b, stk. 9.«

6. § 35 affattes således:

»§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 42 b, stk. 4, i

lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med

lovforslagets fremsættelse. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog

i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinier ifølge §§ 90, stk. 2, 91, stk. 5, og 91 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, §§ 19, stk. 2, 19 a, stk. 5, og 19 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7 og 8, §§ 18 a, stk. 2, 18 b, stk. 5, og 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, §§ 12, stk. 4, og 12 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, §§ 12, stk. 2, og 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5 og 6, §§ 5 a, stk. 2, og 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt §§ 24 c, stk. 2, og 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 91, stk. 2, 2. pkt., 91 a, stk. 2, 92, 92 b, stk. 5, 2. pkt., og 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 6, §§ 19 a, stk. 2, 2. pkt., 19 b, stk. 2 og 3, 19 d, stk. 4, 2. pkt., og 31, stk. 6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, §§ 18 b, stk. 2, 2. pkt., 18 c, stk. 2 og 3, 18 e, stk. 4, 2. pkt., og 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6 og 13, §§ 12 a, stk. 2, 2. pkt., 12 b, stk. 2 og 3, 12 d, stk. 4, 2. pkt., og 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, §§ 11 a, stk. 3, 2. pkt., og 12 b, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, §§ 5 b, stk. 3, 2. pkt., 5 c, stk. 2, 5 d, 5 g, stk. 3, 2. pkt., og 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, §§ 24 d, stk. 3, 2. pkt., 24 e, stk. 2, 24 f, 24 i, stk. 3, 2. pkt., og 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke er omfattet af §§ 11 a - 11 d, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis en af bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis de nævnte personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c, stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8, omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 9, og § 2, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller § 12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3 og § 5, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3,

men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Den 11. oktober 1995 blev der fremsat forslag til folketingsbeslutning om harmonisering af reglerne for bestyrelsesmedlemmers og direktørers m.fl.'s ansvar, pligter og rettigheder i finansielle virksomheder (beslutningsforslag nr. B 13). Som opfølgning herpå indeholder lovforslaget harmoniserede regler i de finansielle love om spekulation og adgangen til, at ledelsen i finansielle institutter kan varetage andre hverv.

Endvidere foreslås det at indføre regler i lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser om overførsel af pension i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og virksomhedsomdannelser. Reglerne er medtaget på baggrund af betænkningen om »Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger« (Økonoministeriets betænkning nr. 1306/95).

Betænkningen påpeger, at der kan opstå problemer ved flytning af pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, herunder privatisering af offentlige virksomheder.

Lovforslaget indholder endvidere ændringer i bank- og sparekasseloven m.v., hvorefter pensionsmidler i pengeinstitutter kan placeres i unoterede værdipapirer. I det samtidig fremsatte forslag om investeringsforeninger og specialforeninger foreslås det at indføre fire nye typer specialforeninger. Det foreslås, at pensionsmidler i pengeinstitutter skal kunne placeres i andele i de nye specialforeninger. Pensionsmidler vil desuden kunne placeres i unoterede værdipapirer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, der efter lov om værdipapirhandel kan oprettes som markedsplads for handel med værdipapirer, der ikke er noterede på en fondsbørs.

Lovforslaget indeholder endelig en række mindre og redaktionelle ændringer, herunder om registrering af filialer af udenlandske aktieselskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og bidragspligt for filialer af udenlandske kreditinstitutter, og om realkreditinstitutters adgang til at anvende ejerpantebreve som sikkerhedsgrundlag ved långivning i udlandet.

1. Opfølgning på folketingsbeslutning nr. 13/95

Et forslag til Folketingsbeslutning nr. 13 af 11. oktober 1995 om harmonisering af reglerne for bestyrelsesmedlemmers og direktørers m.fl.'s ansvar, pligter og rettigheder i finansielle virksomheder blev 1. behandlet den 1. november 1995. Som opfølgning herpå fremsættes dette lovforslag, der så vidt muligt tilsigter at sikre, at ansvar, pligter og rettigheder er ens for bestyrelsesmedlemmer og direktører m.fl. i finansielle virksomheder.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af ledelsesreglerne i den finansielle lovgivning og udarbejdet en redegørelse om bl.a. ledende medarbejderes mulighed for at have andre hverv, herunder bestyrelsesposter. Redegørelsen blev sendt til Folketinget den 31. maj 1996. Samtidig med oversendelsen tilkendegav regeringen, at man ville undersøge mulighederne for at udforme et så vidt muligt ensartet regelsæt for hele den finansielle sektor. Dette regelsæt skulle både tage hensyn til udviklingen i den finansielle sektor og sikre en effektiv beskyttelse mod, at direktører i finansielle virksomheder kan misbruge deres stilling og varetage modstridende interesser. Endelig skulle reglerne være administrativt hensigtsmæssige, således at vanskelige skøn og afgrænsninger så vidt muligt undgås.

Brancheglidningen i den finansielle sektor gør, at det bliver vanskeligt at opretholde de nuværende forskellige regelsæt. Disse regelsæt bygger på en forudsætning om, at man kan administrere de forskellige sektorer uafhængigt af hinanden. Det harmonerer dårligt med udviklingen i den finansielle sektor, der går mod stadig tættere strukturelle forbindelser mellem de forskellige delsektorer. På denne baggrund foreslås det at modernisere de forskellige regelsæt, så de bliver mere ensartede for hele den finansielle sektor og dermed mere enkle at anvende for virksomhederne og mere enkle at administrere for myndighederne. For at modvirke at brancheglidningen fører til en svækkelse af beskyttelsen mod risikoen for misbrug, foreslås det også på visse områder at foretage en opstramning af de gældende regelsæt.

Lovforslaget omfatter følgende love: lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker- og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om fondsmæglerselskaber, lov om værdipapirhandel m.v., lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er samtidig fremsat tilsvarende regler i forslaget til lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort er ikke omfattet af lovforslaget. Disse foretagender er forholdsmæssigt små og har et begrænset virksomhedsområde.

Ligeledes er lov om tilsyn med firmapensionskasser ikke omfattet af forslaget om ændrede regler for ledelsen. Baggrunden herfor er, at firmapensionskasser ikke henvender sig til offentligheden, idet de er tilknyttet en enkelt virksomhed. En yderligere regulering af disse foretagender falder således uden for forslagets formål.

De gældende regler om spekulation

Den finansielle lovgivning har navnlig til formål at sikre stabiliteten i og dermed tilliden til de finansielle virksomheder, idet disse har væsentlig samfundsøkonomisk betydning. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl. er derfor underlagt krav til kapitalgrundlag, investeringsregler m.m.

For at ledelsen kan leve op til ansvaret om at drive virksomheden stabilt og tillidsvækkende, er det nødvendigt også at opstille særlige krav til ledelsen. Reglerne om spekulation er et eksempel herpå. Det finansielle institut baserer sin virksomhed på midler modtaget fra offentligheden. Reglerne om spekulation skal forhindre en sammenblanding af det finansielle instituts interesser med de ledende medarbejderes personlige interesser.

Næsten alle finansielle love indeholder i dag et forbud mod, at direktører m.fl. for egen regning udfører eller deltager i spekulationsforretninger. Dog er der ikke optaget bestemmelser om spekulation i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Som følge af lovgivningens generelle udformning og den sparsomme retspraksis har det været vanskeligt at afgrænse indholdet af spekulationsforbudet. Det beror på en konkret vurdering og et vanskeligt skøn, hvad der er omfattet af spekulationsforbudet. Forbudet retter sig alene mod spekulation, hvorimod sædvanlig formuepleje efter hidtil gældende forståelse har været tilladt. De gældende regler giver imidlertid ingen vejledning om, hvorledes man i praksis kan sondre mellem spekulation og sædvanlig formuepleje. Dette har samlet betydet, at det har været vanskeligt at anvende spekulationsbestemmelsen i praksis. At spekulationsforbudet er vanskeligt at afgrænse, er endvidere ud fra en retssikkerhedsvurdering betænkeligt.

Harmonisering og opstramning af reglerne om spekulation

Ved lovforslaget tilsigtes det at harmonisere reglerne i videst muligt omfang og udstrække dem til at omfatte de finansielle love, som ikke har et forbud mod spekulation i dag.

Det er imidlertid ikke fundet tilstrækkeligt at foretage en harmonisering på grundlag af de gældende regler. Den manglende afgrænsning af det generelle forbud mod spekulation i de gældende regler skaber en retsusikkerhed, som ikke mindst er betænkelig, fordi der er tale om en strafbelagt forbudsbestemmelse, der finder anvendelse på et betydeligt antal medarbejdere i den finansielle sektor. Hertil kommer, at det af principielle grunde er fundet ønskeligt, at Finanstilsynet ikke skal kontrollere medarbejderes privatøkonomiske forhold. Udover harmoniseringshensynet er det derfor et hovedformål med de foreslåede spekulationsregler at skabe større klarhed om anvendelsesområdet for spekulationsforbudet og at gøre det finansielle instituts ledelse og revision ansvarlig for at påse overholdelse af forbudet. Samtidig skal det sikres, at risikoen for misbrug som følge af interessesammenblanding fortsat bliver imødegået på en effektiv måde.

Det foreslåede regelsæt indebærer, at der med udgangspunkt i et forbud mod spekulationsforretninger fastsættes regler for, hvilke formuedispositioner, der anses for spekulationsforretninger. Disse regler skal gøre det muligt, at den af forbudet omfattede personkreds selv kan vurdere, om en formuedisposition er forbudt eller tilladt. Finanstilsynet fastsætter regler herom ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil indeholde en udtømmende opregning af, hvilke formuedispositioner der anses for spekulationsforretninger, og som dermed er omfattet af forbudet. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Hermed fjernes den usikkerhed, de gældende regler giver anledning til med hensyn til, hvorvidt der er tale om sædvanlig formueforvaltning eller ej. Bekendtgørelsen skal omfatte alle finansielle institutter, hvis medarbejderne er undergivet et forbud mod spekulationsforretninger, således at der opnås en ensartet anvendelse af forbudet mod spekulationsforretninger i alle finansielle sektorer. Bekendtgørelsen vil med passende mellemrum skulle ændres for at at tage højde for udviklingen af nye finansielle produkter. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Beskrivelsen af de formuedispostioner, der anses som spekulationsforretninger, må være forholdsvis bredt formuleret, hvis man skal sikre at forbudet effektivt imødegår risikoen for misbrug som følge af interessesammenblanding. Som følge af den brede afgrænsning vil der imidlertid også være tilfælde, hvor de beskrevne formuedispostioner under nærmere givne omstændigheder ikke vil have spekulativ karakter. Det vil derfor være nødvendigt at opregne særlige undtagelser fra formuedispositioner, der optages i bekendtgørelsen over forbudte spekulationsforretninger.

For at kunne kontrollere, at undtagelserne ikke fører til misbrug, foreslås det, at direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede i finansielle institutter skal foretage indberetning til den finansielle virksomhed af formuedispositioner, der omfattes af undtagelserne til de opregnede spekulationsforretninger. Indberetning skal foretages i overensstemmelse med interne retningslinier fastsat af det finansielle instituts bestyrelse.

Den valgte revision har på grundlag af de foretagne indberetninger mulighed for efterfølgende at kunne kontrollere, at de pågældende formuedispositioner er i overensstemmelse med betingelserne for at anvende undtagelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse. Revisionen skal afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet herom.

Revisor skal en gang årligt gennemgå instituttets interne retningslinier med henblik på at vurdere, om selskabets forretningsgange vedrørende godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkning af bekendtgørelsen om forbud mod spekulationsforretninger og undtagelser herfra. Derimod skal Finanstilsynet ikke påse overholdelse af forbudet mod spekulationsforretninger.

Samtidig foreslås som supplement indført en særlig habilitetsregel. Efter denne kan direktører ikke bestride hvervet som direktør i de forskellige nævnte finansielle institutter, såfremt det skulle vise sig, at den pågældende ikke er i stand til at foretage en ansvarlig forvaltning af sin personlige formue, og som følge heraf kommer under konkursbehandling eller lignende.

Personkredsen omfattet af reglerne om spekulation

I de nuværende love, der indeholder spekulationsbestemmelser, er personkredsen afgrænset forskelligt. Med forslaget foreslås det med udgangspunkt i den allerede vedtagne bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed at harmonisere regelsættet, således at personkredsen i videst muligt omfang bliver den samme.

Det foreslås endvidere, at ledelsen har pligt til at fastlægge interne retningslinier, der angiver hvilke øvrige medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Herved opnår man, at lovreglen omfatter den personkreds, hvor der er en særlig risiko for sammenblanding af interesser, mens man overlader det til den enkelte virksomheds ledelse at afgrænse forbudet for øvrige personalegrupper i overensstemmelse med de enkelte personalegruppers funktioner og virksomhedens organisation.

De gældende regler om andre hverv

En række finansielle love indeholder i dag regler om, hvorvidt og under hvilke betingelser direktører m.fl. må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde må deltage i ledelsen eller driften af anden virksomhed. Der er imidlertid ikke optaget bestemmelser om andre hverv i lov om investeringsforeninger samt i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Regelsættet er ens for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler. Lovene for disse finansielle institutter indeholder et forbud mod andre hverv og en hjemmel til at undtage fra forbudet i ganske særlige tilfælde. Finanstilsynet, der fik overdraget kompetencen fra Industriministeriet i 1982, har videreført den restriktive praksis, som ministeriet havde anlagt. Overtrædelse af reglerne sanktioneres med bøde eller hæfte. Overtrædelse af værdipapirhandelslovens regler straffes dog alene med bøde.

De nævnte love bygger på reglerne i bank- og sparekasseloven, der har eksisteret siden 1930'erne. I de love, hvor der senere er optaget regler om forbud mod anden virksomhed, henvises der til bank- og sparekasselovens regler herom.

Bestemmelsen om forbud mod andre hverv skal hindre, at de ledende medarbejdere i pengeinstituttet kommer i en interessekonflikt, fordi de ved siden af deres stilling i pengeinstituttet har interesser i andre virksomheder. Derudover har man fra lovgivningsmagten lagt vægt på, at direktører m.fl. har mulighed for i tilstrækkelig omfang at koncentrere sig om deres hovedstilling.

Reglerne i lov om forsikringsvirksomhed er på afgørende punkter forskellige fra reglerne i bank- og sparekasseloven m.v. Bestyrelsen i forsikringsselskaber og pensionskasser har kompetence til at give tilladelse til, at en ledende medarbejdere kan drive selvstændig erhvervsvirksomhed og varetage bestyrelseshverv. En direktør kan uden særlig tilladelse være direktør eller bestyrelsesmedlem i selskaber inden for samme koncern. Endvidere er den omfattede personkreds ikke så vid som i regelsættet ovenfor. Endelig sanktioneres overtrædelse af bestemmelsen kun med bøde.

Harmonisering og opstramning af reglerne om andre hverv

Henset til udviklingen i den finansielle sektor med stadig tættere forbindelser mellem de finansielle virksomheder og delsektorer både nationalt og internationalt er det ønskeligt med et regelsæt, der i videst muligt omfang er harmoniseret for hele den finansielle sektor. I forbindelse med en sådan harmonisering kan det være nødvendigt også at foretage en opstramning af det gældende regelsæt på visse områder.

De finansielle institutter har på grund af brancheglidning med koncerndannelser og strategisk samarbejde en særlig interesse i at kunne deltage i ledelsen af andre finansielle institutter. Samtidig er risikoen for misbrug som følge af interessesammenblanding begrænset, fordi begge institutter er under tilsyn. Det bør derfor være tilladt under nærmere angivne betingelser, at en direktør i et finansielt institut kan have bestyrelsesposter i finansielle koncerner og andre finansielle institutter under tilsyn. Når det gælder finansielle institutter uden for en koncern er det dog vigtigt at sikre, at der fortsat består en uafhængig ledelse i det finansielle institut. I forhold til andre hverv i ikke-finansielle virksomheder er det afgørende at have en effektiv beskyttelse mod misbrug på grund af interessesammenblanding. I denne forbindelse er sondringen mellem långivning og investering væsentlig. Det er en sondring, som er klar og fast indarbejdet i såvel lovgivning som tilsynspraksis. Der er væsentlige forskelle mellem de to former for kapital.

Når det gælder bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder, findes de mest restriktive regler i den gældende lovgivning for penge- og realkreditinstitutter. Baggrunden for dette er, at der er en særlig risiko forbundet med at sammenblande långivning og deltagelse i erhvervsvirksomhed. Hvis en direktør i et långivende finansielt institut deltager i og dermed bliver medansvarlig for ledelsen af en erhvervsvirksomhed, kan det føre til uforsvarlig långivning.

Derimod er det også selskabsretligt forudsat, at en investor skal have mulighed for at varetage sin ejerinteresse gennem deltagelse i virksomhedens bestyrelse. Formålet med bestyrelsesposter i forbindelse med ejerkapital i en erhvervsvirksomhed kan være at beskytte investeringen i virksomheden, at påvirke virksomhedens langsigtede strategi (aktivt ejerskab) eller at tilføre professionel bestyrelseskompetence. Når en investor erhverver kapitalandele i en virksomhed, kan deltagelse i bestyrelsen derfor være et væsentligt middel til at varetage investeringen bedst muligt.

Sammenfattende kan anføres, at en harmonisering og opstramning af reglerne om andre hverv bør ske på grundlag af en sondring mellem andre hverv i finansielle institutter under tilsyn og erhvervsvirksomheder. Når det gælder finansielle institutter under tilsyn, bør der sondres mellem institutter inden for en finansiel koncern og institutter uden for en koncern. I forhold til erhvervsvirksomheder bør der sondres mellem, om hovedaktiviteten i det finansielle institut er långivning eller investering.

Det foreslåede regelsæt om andre hverv

Når det gælder andre hverv i finansielle institutter inden for en koncern foreslås det, at dette skal være tilladt, hvis bestyrelsen henholdsvis direktionen i hvert enkelt tilfælde godkender hvervet. Der foreslås endvidere visse yderligere betingelser for at imødegå en eventuel risiko for misbrug. Det foreslås således, at der i årsregnskabet skal gives oplysning om hverv, at bestyrelsen skal godkende alle engagementer mellem de finansielle virksomheder, og at den valgte revision skal gennemgå og afgive erklæring om, at engagementerne er ydet på det finansielle instituts sædvanlige forretningsbetingelser.

Når det gælder andre hverv i finansielle institutter uden for en koncern giver forslaget mulighed for, at et et finansielt institut gennem en bestyrelsespost kan følge op på et strategisk samarbejde med et andet institut. For finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er investering, foreslås der ligesom efter de gældende regler ikke særlige betingelser for adgangen til bestyrelsesposter i finansielle institutter uden for en koncern. For finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er långivning, foreslås det at lempe kravet til kapitalandelen, som efter de gældende regler skal være på mindst 50 pct. Da der skal være tale om en strategisk interesse, foreslås det at kapitalandelen skal være mindst 10 pct. Kapitalandele på 10 pct. og derover skal godkendes af Finanstilsynet. For at sikre, at ledelsen af det finansielle institut fortsat er uafhængig, foreslås det, at en direktør ikke kan være bestyrelsesformand i et andet finansielt institut uden for koncernen, og at der ikke må være personsammenfald for så vidt angår flertallet af bestyrelsesposterne i de to finansielle institutter.

Når det gælder andre hverv i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder foreslås det at sondre mellem långivning og investering.

Direktører i finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er långivning, må ikke have bestyrelsesposter i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder. Der er en særlig risiko forbundet med samtidigt at yde lån til en erhvervsvirksomhed og at deltage i dennes overordnede ledelse. Denne særlige risiko gør sig gældende for penge- og realkreditinstitutter, hvis hovedvirksomhed er långivning, og som ikke efter lovgivningen er pålagt en investeringsforpligtelse. På baggrund af Finanstilsynets hidtidige dispensationspraksis foreslås dog en generel undtagelse, som tillader hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Et eksempel herpå er erhvervsråd. Dette regelsæt vil omfatte penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt finansielle virksomheder omfattet af lov om værdipapirhandel.

Direktører i finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er investering, må med bestyrelsens tilladelse have bestyrelsesposter i ikke-finansielle erhvervirksomheder. Sådanne hverv skal fremgå af årsregnskabet. Det er dog efter forslaget en betingelse, at det finansielle institut ikke samtidig må yde lån til eller stille sikkerhed for virksomheden. Hvis et finansielt institut, hvis hovedvirksomhed er investering, også optræder som långiver, består den samme risiko for misbrug som følge af interessesammenblanding som for finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er långivning. Dette regelsæt omfatter forsikringsselskaber, pensionskasser, LD og ATP samt investeringsforeninger.

Sondringen mellem om hovedvirksomheden er långivning eller investering kan ikke isoleret ses i forhold til det enkelte finansielle institut. Den finansielle sektor præges stadig mere af finansielle koncerndannelser. Det betyder, at begrænsninger for et finansielt institut ikke bliver effektiv, hvis andre selskaber i koncernen ikke er underlagt samme begrænsninger. Derfor foreslås det, at forbudet mod at have bestyrelsesposter som led i långivning også skal gælde for et finansielt institut, hvis hovedvirksomhed er investering, hvis et andet selskab i koncernen yder lån til erhvervsvirksomheden.

Reglerne om andre hverv skal også sikre, at de ledende medarbejdere i de finansielle institutter koncentrerer sig om deres hverv i hovedstillingen. Ledende medarbejdere bør ikke involvere sig i andet arbejde i et sådant omfang, at dette går ud over de ledelsesmæssige ressourcer i det finansielle institut. For at tilgodese dette hensyn foreslås der en generel grænse for, hvor mange andre hverv i finansielle institutter uden for en koncern og i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder den enkelte ledende medarbejder i det finansielle institut må påtage sig.

Det foreslås derfor, at en direktør m.fl. højst må have 10 bestyrelsesposter i finansielle institutter uden for en koncern og i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder, heraf højst 5 i virksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Personkredsen omfattet af forbudet mod anden virksomhed

I samtlige love, på nær lov om forsikringsvirksomhed, gælder forbudet mod anden virksomhed foruden direktører også vicedirektører, underdirektører og andre ligestillede. For pengeinstitutter tillige for filialbestyrere. I forsikringsloven gælder reglen kun for direktører. Med forslaget foreslås det at harmonisere regelsættet, således at personkredsen i videst muligt omfang bliver den samme udvidede personkreds, som gælder for de øvrige love.

2. Overførselsregler i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og -omdannelser Ved virksomhedsoverdragelser er det i dag alene sikret, at de hidtil optjente pensionsrettigheder kan bevares ved hvilende medlemskab eller fripolice i den oprindelige pensionsordning. For firmapensionskasser, der opløses i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, kan optjente pensionsrettigheder alene bevares ved at hele bestanden overdrages til en anden pensionskasse eller et forsikringsselskab. Imidlertid tilsiger hensynet til den enkelte borgers mulighed for at have overblik over sine pensionsforhold, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne samle sine pensionsordninger et sted. Der er derfor behov for regler, der sikrer mulighed for overførsel af de opsparede midler, svarende til hvad der er muligt i forbindelse med individuelt jobskifte.

Finanstilsynet agter at indlede drøftelser med brancheorganisationerne om reglernes nærmere udformning. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte bestemmelser herom, hvorefter det pålægges selskaberne at anmelde regler for disse overførsler.

3. Puljepension m.v. Lovforslaget indebærer endvidere, at pensionsmidler i pengeinstitutter kan placeres i unoterede værdipapirer.

I det samtidig fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger foreslås det at gøre det muligt at oprette særlige erhvervsudviklingsforeninger, der kan investere hele formuen i unoterede aktier og anparter. Erhvervsudviklingsforeningers placeringer vil efter forslaget til lov om investeringsforeninger og specialforeninger være underlagt regler om spredning af deres investeringer (risikospredning). Det foreslås derfor, at puljepensionsmidler og en begrænset del af pensionsmidler i særskilt depot kan anbringes i andele i sådanne foreninger.

Det foreslås desuden, at pensionsmidler kan placeres i unoterede værdipapirer, der omsættes på en autoriseret markedsplads. Efter lov om værdipapirhandel m.v. kan unoterede værdipapirer omsættes på en autoriseret markedsplads. Der er tale om et reguleret marked, der har opnået tilladelse af Finanstilsynet, og som udelukkende handler med unoterede værdipapirer. Disse papirer vil være sikret en likviditet, der gør det betryggende at tillade, at puljepensionsmidler og en begrænset del af pensionsmidler i særskilt depot kan anbringes i disse unoterede aktier og erhvervsobligationer. Der er p.t. endnu ikke etableret sådanne markedspladser i Danmark.

Efter forslaget kan pensionsmidler også anbringes i andele i de øvrige 3 specialforeninger, der foreslås indført ved forslaget til lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer sig om placeringsforeninger, der investerer som investeringsforeninger, men som kan placere en større del af formuen hos en enkelt udsteder, om pengemarkedsforeninger, der fortrinsvis investerer i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, og om investeringsinstitutforeninger, der investerer i foreningsbeviser i andre investerings- og specialforeninger.

De såkaldte pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og placeringsforeninger har alle en risikoprofil, der ligger på linie med risikoprofilen for almindelige investeringsforeninger. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at pensionsmidler kan placeres i andele i disse tre typer specialforeninger på samme vilkår, som der i dag gælder for placering af pensionsmidler i investeringsforeningsandele.

Introduktionen af de foreslåede nye aktiver, som pensionsmidler kan placeres i, nødvendiggør en tilpasning af bekendtgørelse nr. 879 af 28. oktober 1992 om puljepension m.v.

Forbud mod placering i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder

Forslaget har til formål at hindre, at pensionsopsparinger i pengeinstitutter placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet rettigheder, som er placeringsformålet (pensionsopsparingen) uvedkommende. Det drejer sig bl.a. om brugsrettigheder til ferieboliger og adgang til opnåelse af særlige rabatter. Lovforslaget griber ikke ind i de gældende aktieselskabsretlige regler for, hvilke rettigheder der lovligt kan tillægges aktionærer m.v. Forbudet omfatter kun placering af pensionsopsparing i aktier i selskaber, der har som formål at tilbyde aktionærer særlige rettigheder. Det omfatter derfor ikke f.eks. retten til gratis adgang til Tivoli for Tivoli-aktionærer, gratis uddeling af fodboldbilletter til aktionærer i Brøndby Idrætsforening A/S, rabatter på rejser for aktionærer i DFDS A/S o.lign. Forbudet omfatter endvidere kun placeringer, der foretages efter lovforslagets fremsættelse.

Den væsentligste begrundelse for forslaget er hensynet til, at pensionsopsparing bør komme opspareren til gode efter pensionering. Såfremt dele af pensionsopsparingen placeres i aktier m.v., hvortil der er knyttet særlige rettigheder, som pensionsopspareren kan udnytte i opsparingsperioden, må det antages, at disse rettigheder alt andet lige vil nedsætte afkastet af pensionsordningen i forhold til en situation, hvor opsparingen er foretaget i aktier m.v. uden sådanne tilknyttede rettigheder. Udbyttet af de pågældende aktier m.v. forøger således ikke pensionsopsparingen men giver blot et forøget privatforbrug for pensionsopspareren i opsparingsperioden.

I det omfang en aktionær opnår en økonomisk fordel som følge af interessefællesskab med aktieselskabet, er der tale om maskeret udbytte. Da det maskerede udbytte er anvendt til privatforbrug og således ikke længere indgår i pensionsopsparingen, må udbyttet anses for at være hævet fra pensionsordningen. Dette medfører efter pensionsbeskatningsloven, at der af beløbet skal svares en afgift på 60 pct. Pensionsopspareren kan i dag risikere, at man ved lig- ningen finder, at der er tale om et maskeret udbytte (en udbetaling i utide) med det resultat, at pensionsopspareren mødes med et krav om at svare en afgift på 60 pct. af beløbet. Forslaget er med til at fjerne denne usikkerhed om eventuelle efterfølgende afgiftsopkrævninger for pensionsopspareren.

Placering af opsparing i aktier m.v. med tilknyttede rettigheder medfører, at det ved ligningen af aktionæren m.v. må undersøges, om vedkommende har opnået en maskeret udlodning. En sådan individuel kontrol er kompliceret og ressourcekrævende. Et forbud imod, at pensionsopsparingen anbringes i sådanne aktiver, vil medvirke til at begrænse dette kontrolproblem.

4. Aktieselskabslovens filialregler Det fastsættes, at aktieselskabslovens filialregler finder anvendelse for samtlige filialer af udenlandske forsikringsselskaber, kredit- og pengeinstitutter, herunder realkreditinstitutter, samt fondsmæglerselskaber. Der er delvist tale om en præcisering af de gældende regler for filialer, der er baseret på Rådets 11. direktiv af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer af udenlandske aktieselskaber (89/666/EØF). Endvidere sikres en ensartet regulering af filialerne uafhængig af det udenlandske selskabs retsform.

5. Bidragspligt for filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter Det såkaldte 2. banksamordningsdirektiv (89/646/EØF) indfører bl.a. princippet om hjemlandstilsyn. Det betyder, at det er tilsynsmyndigheden i instituttets hjemland, der er ansvarlig for tilsynet med hele kreditinstituttet. Det gælder også eventuelle filialer beliggende i andre medlemsstater end hjemlandet.

Tilsynsmyndigheden i værtslandet fører imidlertid - i overensstemmelse med EU-direktiverne - tilsyn med bl.a. disse filialers likviditet. Det foreslås derfor, at filialerne bliver bidragspligtige for så vidt angår dette særlige tilsyn. Finanstilsynets udgifter i forbindelse med dette tilsyn fastsættes på baggrund af en samlet aktivitetsmæssig opgørelse for samtlige de omhandlede filialer.

6. Ændringer i realkreditloven Der foreslås en ændring af reglerne for långivning i udlandet, således at ejerpantebreve vil kunne anvendes i udlandet som sikkerhedsgrundlag. Det foreslås endvidere, at løbetiderne for lån ydet i udlandet ikke fremover skal være ubegrænsede. Endelig foreslås en præcisering af kravet om identitet mellem debitor og adkomsthaver.

7. Høring Den del af lovforslaget, der vedrører puljepensioner m.v. og bidragspligt for filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter, har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer:

Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Erhvervsmiministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danmarks Nationalbank, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Indskydergarantifonden, Københavns Fondsbørs A/S, Værdipapircentralen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Advokatrådet, AMPSamarbejdet, Andelskasseforeningen, AMPR - Arbejdsmarkedspensionsrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Dansk Industri, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Det Danske Handelskammer, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Realkreditrådet og Sammenslutningen af Danske Andelskasser.

Efter høringen er der foretaget visse ændringer i denne del af lovforslaget, herunder navnlig, at pensionsmidler i pengeinstitutter kan anbringes i alle de nye typer specialforeninger, der foreslås indført med det samtidig fremsatte lovforslag om investeringsforeninger og specialforeninger, og ikke som oprindelig foreslået kun i erhvervsudviklingsforeninger.

Det samlede lovforslag har herefter været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer: Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet, Grønlands Hjemmestyre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Danmarks Nationalbank, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Indskydergarantifonden, Københavns Fondsbørs A/S, Værdipapircentralen, Advokatrådet, AMPR-Arbejdsmarkedspensionsrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet, Børsmæglerforeningen, Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Realkreditrådet og Sammenslutningen af Danske Andelskasser.

8. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at få administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

9. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Med forslaget harmoniseres reglerne for direktører m.fl. i finansielle institutter. Derved vil reglerne fremover være bedre i overensstemmelse med den igangværende strukturelle udvikling i den finansielle sektor.

Forslaget vil medføre, at der opnås mere ensartede regler for virksomhederne, uanset hvor i den finansielle sektor, virksomhederne indgår. Desuden vil både spekulationsforbudet og reglerne om andre hverv være lettere at afgrænse i praksis. Forbudenes anvendelsesområde afgrænses til det, der er nødvendigt for at beskytte mod konkrete misbrugsmuligheder. Det betyder, at de finansielle institutter og disses direktører m.fl. vil få større dispositionsfrihed på områder, hvor sådanne beskyttelseshensyn ikke gør sig gældende.

I forhold til andre hverv i finansielle institutter under tilsyn såvel inden for som uden for en finansiel koncern vil forslaget betyde, at alle finansielle institutter får mulighed for at tillade direktører m.fl. at have bestyrelseshverv. Dette vil give alle finansielle institutter mulighed for at varetage ejerinteresser i finansielle koncerner og strategiske interesser uden for koncerner. Forslaget vil derfor være i overensstemmelse med den strukturelle udvikling i den finansielle sektor.

Forslaget vil endvidere betyde, at finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er investering, får samme muligheder og betingelser for at varetage ejerinteresser i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder. Dette vil kunne have positive virkninger for udviklingen i investeringer, fordi disse kan foretages under betryggende og attraktive vilkår. Samtidig vil lovforslaget beskytte mod risikoen for, at der påføres det finansielle institut tab som følge af, at der opstår en uheldig interessesammenblanding mellem ledelsen i finansielle institutter, hvis hovedvirksomhed er långivning, og ledelsen i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder.

Forslaget vedrørende pensionspuljer har den erhvervsøkonomiske konsekvens, at såfremt blot 0,5 pct. af de samlede midler på pensionsopsparingsordninger i pengeinstitutter placeres i unoterede værdipapirer m.v., vil dette medføre mulighed for et forøget udbud af egenkapital til de mindre og mellemstore virksomheder i størrelsesordenen 600 mio. kr.

Desuden pålægges filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter bidragspligt over for Finanstilsynet for så vidt angår det særlige tilsyn med filialernes likviditet. Den beløbsmæssige påvirkning ventes dog at blive minimal.

Ændringen af realkreditloven forventes at kunne få positive virkninger for realkreditinstitutters forretningsmuligheder i udlandet.

10. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området EU-direktiverne på det finansielle område harmoniserer den nationale lovgivning for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforeninger, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber. EU-direktiverne indeholder ikke regler om spekulation eller regler om ledelsesmedlemmers adgang til at drive anden virksomhed.

Når det gælder forslaget om bidragspligt for filialer af udenlandske kreditinstitutter, bemærkes, at Rådets 2. banksamordningdirektiv bl.a. indfører princippet om hjemlandstilsyn. Tilsynsmyndigheden i værtslandet fører imidlertid - i overensstemmelse med EU-direktiverne - tilsyn med disse filialers likviditet. Direktivet hindrer ikke, at filialerne bliver bidragspligtige for så vidt angår dette særlige tilsyn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om forsikringsvirksomhed Til nr. 1

Bestemmelsen i § 30, stk. 1, nr. 7, tilføjer virksomhedsoverdragelser og virksomhedsomdannelser til den eksisterende bestemmelse om, at der ved jobskifte skal være overførselsregler.

De omtalte jobskifteoverførselsregler kan i vidt omfang anvendes analogt ved virksomhedsoverdragelser og virksomhedsomdannelser. Ved overførsler af grupper, der udgør en betydelig andel af et selskabs samlede bestand, vil sådanne overførsler imidlertid kunne udgøre en risiko for selskabets eksistens, og en ukritisk anvendelse af regler svarende til jobskifteoverførselsreglerne i disse tilfælde er betænkelig. Der bør derfor i sådanne tilfælde findes andre løsninger, hvori regler svarende til bestandsoverdragelse i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed kan anvendes, dog uden redegørelse og indsigelsesfrist, idet overførslerne kun kan ske ved aktiv accept fra den enkelte forsikrede.

Efter § 30, stk. 2, og § 31, stk. 6, har Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler på dette område.

Finanstilsynet har indledt drøftelser med brancheorganisationerne om reglernes nærmere udformning.

Til nr. 2

Bestemmelsen om forbud mod spekulationsforretninger i stk. 1 er et led i harmoniseringen af reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt. Baggrunden er, at forbudet mod spekulationsforretninger ikke har skullet afskære ledende medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig forrentning af formuen.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor vurderingen er vanskelig.

På den baggrund foreslås der en mere klar afgrænsning af forbudets anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og samtidig bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet, tager udgangspunkt i den personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i 1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af forsikringsselskabets interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i forsikringsselskabet, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar. Der er således ikke tilsigtet nogen realitetsændring ved at udelade ordene »med direkte reference til direktionen«.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, og realkreditlovens § 18, stk. 2.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

I overensstemmelse med de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bestyrelsen efter stk. 2 interne retningslinier for, hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde for. Medarbejdere, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, men som ikke har ledelsesansvar, er i modsætning til de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed ikke umiddelbart omfattet af lovens forbud, men af den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen skal bruges til at udarbejde en udtømmende liste over de formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Hermed fjernes den usikkerhed, de gældende regler giver anledning til med hensyn til, hvorvidt der er tale om sædvanlig formueforvaltning eller ej. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i forsikringsselskaber kan udøve sædvanlig formuepleje. Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelsen vil være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositoner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk tab.

Med den foreslåede lovændring vil det fremover være en ledelses- og revisionsopgave at sikre, at forsikringsselskabet har betryggende forretningsgange med henblik på at sikre overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger.

Til nr. 3

Til § 91

Bestemmelsen i stk. 1 er ny og foreslås formuleret svarende til den gældende § 19, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Kravet om bestyrelsens godkendelse gælder for den samme person- og selskabskreds som efter den gældende bestemmelse i bank- og sparekasseloven, dvs. direktører og bestyrelsesmedlemmer samt selskaber, hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

I modsætning til bank- og sparekasseloven indeholder lov om forsikringsvirksomhed ikke en definition af, hvad der forstås ved et engagement, men i lov om forsikringsvirksomhed §§ 142-144 er der fastsat regler for, hvilke dispositioner et forsikringsselskab kan indgå med bestyrelsesmedlemmer, direktører m.fl. i selskabet. Med forslaget tilsigtes der ikke nogen ændring af disse bestemmelser.

Af Finanstilsynets vejledning af 1. juli 1996 om lån m.v. omfattet af §§ 142-144 i lov om forsikringsvirksomhed fremgår det, at der ved et forsikringsselskabs engagementer bl.a. forstås ydelse af lån og andre mellemværender, der direkte eller indirekte indebærer en kreditrisiko for forsikringsselskabet. I øvrigt har man i vejledningen anført, at der ved sikkerhedsstillelse forstås garantier, pant og kaution.

Det følger af forslaget, at det altid er bestyrelsen, der skal beslutte bevilling af de nævnte engagementer.

For så vidt angår et forsikringsselskabs eksisterende engagementer med den af bestemmelsen omfattede personkreds, skal disse forelægges bestyrelsen til godkendelse, såfremt der skal ske forlængelse af disse.

Forslaget i stk. 2 foreskriver, at der kun må ydes lån m.v. til direktører og bestyrelsesmedlemmer på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Dette indebærer bl.a., at den i stk. 1 omfattede personkreds ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger. Sådanne begunstigende medarbejderordninger er direktører og bestyrelsesmedlemmer allerede i dag afskåret fra ifølge lovens § 142, jf. aktieselskabslovens § 115.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på forsikringsselskabets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen om indførelse af revisorerklæringer er ny og giver forsikringsselskabets valgte revision pligt til at vurdere selskabets engagementer med den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om engagementet er ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil engagementer ydet på selskabets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet. Kravet omfatter de engagementer, som beskrives i forslagets § 91, stk. 1.

Det er tilstrækkeligt, at revisionen afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne er ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Derudover foreslås det, at der i forsikringsselskabets årsregnskab skal gives samlede oplysninger om forsikringsselskabets engagementer med bestyrelsen og direktionen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 124, stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny og svarer til den nuværende § 19, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v. Bestemmelsen indebærer, at forsikringsselskabets engagementer med bestyrelsesmedlemmer og direktører løbende skal overvåges af bestyrelsen og direktionen. Tilsvarende gælder for engagementer med medlemmer af et repræsentanskab, uanset at der ikke stilles krav om, at engagementet skal bevilges af bestyrelsen i henhold til stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 4 er ny og svarer til den nuværende § 19, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v. Samtidig er det foreslået, at bevilling af de i stk. 1 nævnte engagementer skal ske på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Bestemmelsen indebærer, at engagementer med nærtbeslægtede til direktionen er omfattet af kravet om bestyrelsens samtykke og overvågning af engagementer, ligesom det er tilfældet efter den gældende bestemmelse i bank- og sparekasseloven.

Der stilles ikke et tilsvarende krav for engagementer med nærtbeslægtede til bestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen i stk. 5 er ny, idet bestyrelsen for andre end direktører skal fastsætte retningslinier for den i § 90, stk. 1, nævnte personkreds om godkendelse af lån m.v. i instituttet. Retningslinierne skal kontrolleres af den valgte revision.

Det forudsættes, at lån m.v. til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede ydes på forsikringsselskabets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 9 a om ledelsespersoners habilitet. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet nægte et forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af ledelsen ikke opfylder bestemmelsens krav. Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv, hvis direktøren kommer under betalingsstandsning m.v. En betalingsstandsning m.v. må anses for særligt belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af et forsikringsselskab.

Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkursbehandling, jf. retsplejelovens § 137 sammenholdt med samme lovs § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en forsikringsdirektør på et senere tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i et forsikringsselskab, såfremt vedkommendes økonomiske stilling er forbedret.

Til § 91 a Bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner gælder også, hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds-, valuta- eller kreditafdeling. Derimod er der ikke fundet behov for et sådant indberetningskrav for andre ledende medarbejdere og almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at den valgte revision kan føre en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om dispositioner omfattet af spekulationsforbudet. Retningslinierne skal indeholde bestemmelse om, hvortil indberetning skal ske, idet dog bemærkes, at det indberettede skal tilgå den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt.

Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den valgte revision få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

Til § 92 Revisor skal en gang årligt gennemgå selskabets interne retningslinier med henblik på at vurdere, om selskabets forretningsgange vedrørende godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 92 a Efter den gældende § 90, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed må en direktør med bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed samt varetage ledelseshverv uden for forsikringsselskabet. Ifølge forslaget vil bestyrelsen fremover kun kunne give en sådan tilladelse, såfremt betingelserne ifølge forslagene til nye §§ 92 a-92 g er opfyldt.

Bortset fra de i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 nævnte undtagelser vil bestyrelsen fremover ikke kunne give direktøren tilladelse til at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Erhvervsvirksomhed skal fortolkes meget vidt og i overensstemmelse med Finanstilsynets hidtidige praksis på bank- og sparekasselovens område. Ved afgørelsen af om der foreligger erhvervsvirksomhed, lægges der vægt på om virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller serviceydelser. Der lægges vægt på, hvor stor den relative andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede indtægter.

Det er foreslået, at personkredsen i overensstemmelse med praksis kan eje, drive eller deltage i administrationen af fast ejendom, herunder ejendomsselskaber.

Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed, som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i forsikringsselskabet eller senere arver, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og sparekasseloven.

For så vidt angår adgangen til at varetage andre ledelseshverv skal betingelserne i §§ 92 b-92 g være opfyldt, for at bestyrelsen kan give tilladelse.

Dette regelsæt har baggrund i ønsket om så vidt muligt at harmonisere reglerne om direktører m.fl.'s adgang til at varetage andre hverv. Med forslaget foreslås indført tilsvarende regler for de øvrige finansielle institutter. Forbudet omfatter udover ledelsespersoner, ledende medarbejdere og interne revisions- og vicerevisionschefer. Da begrebet filialbestyrere (som udtryk for ledere af lokale afdelinger) ikke anvendes inden for forsikringsområdet, er disse i modsætning til ændringen af bank- og sparekasseloven ikke medtaget under personkredsen.

Forslaget er således en skærpelse af den hidtidige adgang for forsikringsselskabers direktører m.fl. til at drive anden virksomhed eller varetage andre hverv uden for forsikringsselskabet.

I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at bestyrelsen skal give tilladelsen til medlemmer af direktionen, mens direktionen skal give tilladelsen til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

For de interne revisions- og vicerevisionschefer foreslås der indført et generelt forbud mod at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller varetage andre hverv uden for forsikringsselskabet, idet direktionen efter forslaget ikke vil kunne give tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser, jf. dog stk. 1 og 4. Bestemmelsen skal hindre, at revisions- eller vicerevisionschefen, kommer i en interessekonflikt, fordi vedkommende ved siden af sin stilling i forsikringsselskabet har interesser i virksomheder uden for koncernen. Dette har baggrund i de særlige kontrolfunktioner, som interne revisions- og vicerevisionschefer varetager.

Bestemmelsen i stk. 2 præsicerer, at forbudet mod hverv i erhvervsvirksomheder ikke finder anvendelse på foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener ikke til fremme af økonomiske interesser men til almennyttige og ideelle formål.

Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selvom den driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m.fl. ikke sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme medlemmernes privatøkonmiske interesser.

Direktøren m.fl. kan endvidere efter denne bestemmelse sidde i bestyrelsen for handelsstandsforeninger og storcentres bestyrelser, hvis instituttet er beliggende i handelsstandsforeningens område eller i storcentret.

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Efter stk. 3 gælder forbudet ikke for direktøren i et forsikringsselskab, hvor direktøren er eneste ansatte, eller hvor selskabets virksomhed har et sådant begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren fuldtidsbeskæftigelse. Hermed overføres Finanstilsynets hidtidige praksis efter bank- og sparekasseloven, hvorefter tilsynet har givet dispensation til direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af direktøren.

I stk. 4 er det præciseret, at den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset det generelle forbud i stk. 1 kan varetage samme funktion i selskaber, der indgår i koncern med forsikringsselskabet.

Til § 92 b Forslaget i stk. 1 indebærer en skærpelse af de gældende regler om adgangen til at varetage bestyrelsesposter i datter- og søsterselskaber, idet bestyrelsens tilladelse nu er en forudsætning for, at direktører indtræder i de nævnte selskabers bestyrelser. For vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede gives tilladelsen af direktionen.

Det vil efter forslaget kun med bestyrelsens tilladelse være muligt at være bestyrelsesmedlem i datterselskaber af forsikringsselskabet og datterselskaber af forsikringsselskabets moderselskab. Forslaget giver således mulighed for, at direktører m.fl. kan være bestyrelsesmedlemmer i søsterselskaber. Det gælder også søsterselskaber, som er ikke-finansielle erhvervsvirksomheder. Bestemmelsen omfatter samtlige datter- og søsterselskaber.

Der kan endvidere gives tilladelse til bestyrelsesposter i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Et administrationsfælleskab mellem flere forsikringsselskaber eller pensionskasser består når:

1. De fællesadministrerede selskaber administreres af et af selskaberne etableret interessentskab.

2. De fællesadministrerede selskaber administreres af et af selskaberne etableret og fællesejet aktieselskab.

3. Et forsikringsselskab administrerer andre forsikringsselskaber.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen kan give tilladelse til bestyrelsesposter i fællesejede selskaber, hvor aktionærkredsen består af konstellationer af realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og/eller investerings- eller specialforeninger. Det fællesejede selskab skal være 100 pct. ejet af de førnævnte institutter og selskaber. Bestyrelsen kan kun give tilladelse, såfremt selskabet udøver virksomhed, som et forsikringsselskab kan drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen giver f.eks. adgang til, at direktører m.fl. i forsikringsselskaber kan være bestyrelsesmedlem i fællesejede datacentraler og ejendomsselskaber. Forsikringsdirektører kan således fortsat med bestyrelsens tilladelse varetage bestyrelsesposter i administrationsselskaber, der bl.a. på livsforsikringsselskabernes vegne administrerer gruppelivsordninger eller varetager bestyrelsesposter i poolordninger som f.eks. Dansk Flyforsikringspool.

Den foreslåede stk. 3 giver bestyrelsen mulighed for at tillade, at en direktør deltager i bestyrelsen for et kapitalformidlingsselskab. Disse selskaber kan have og har andre end finansielle institutter som aktionærer. Det fremgår af bemærkningerne til § 6, stk. 3, i lov nr. 325 af 24. maj 1989, at det i lyset af de foreslåede øgede muligheder for investering i kapitalformidlingsselskaber blev anset for hensigtsmæssigt, at direktører i forsikringsselskaber og pensionskasser kan være medlem af bestyrelsen i kapitalformidlingsselskaber, som forsikringsselskabet eller pensionskassen har investeret i.

Stk. 4 præciserer, at bestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 og 2 ligesom andre beslutninger skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen sikrer, at der i forhandlingsprotokollen løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter, og giver sammen med forslagets § 91, stk. 1, nr. 2, bestyrelsen mulighed for at påse forsikringsselskabets mellemværender med virksomheder, hvori direktører m.fl. har ledelseshverv. For tilladelser givet af direktionen forudsættes, at der internt i forsikringsselskabet sikres den fornødne dokumentation.

Forslaget i stk. 5 indebærer, at forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de nævnte hverv. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring til revisionsprotokollen om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, er ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I vurderingen heraf skal den valgte revision inddrage ikke blot vilkårene for engagementet, men også om bevillingen af dette er sket på sædvanlig måde, herunder efter forudgående kreditvurdering og på markedsbaserede vilkår.

Til § 92 c Bestemmelsen i stk. 1 er en skærpelse i forhold til de gældende regler, da bestyrelsen eller direktionen kun kan give tilladelse til at sidde i bestyrelsen for et andet finansielt institut på visse betingelser.

Det foreslås, at den pågældende ikke kan være bestyrelsesformand, og at der efter stk. 2 ikke må være personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse.

I modsætning til de foreslåede regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber giver forslaget forsikringssselskabers direktører m.fl. mulighed for at have bestyrelsesposter i investerings- eller specialforeninger. En tilsvarende adgang foreslås indført for ATP og LD. Dette har baggrund i, at det er fundet ønskeligt, at sådanne investeringsprægede finansielle institutter kan anvende disse foreninger til investeringsformål.

Bestemmelsen i stk. 3 skal hindre, at der opstår personsammenfald for et flertal af bestyrelsens medlemmer i forsikringsselskabet og et institut omfattet af stk. 1 for derved at undgå en sammenblanding af interesser. Hvis et sådant personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de i forslaget til ny § 92 b, stk. 4 og 5, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 92 d Bestemmelsen i stk. 1 opretholder muligheden for, at forsikringsdirektører kan være bestyrelsesmedlem i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder uden for forsikringskoncernen, jf. dog den foreslåede skærpelse i stk. 2.

I dag er det tilladt, at forsikringsdirektører har bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder, hvis instituttets bestyrelse giver tilladelse hertil.

Forslaget indebærer en harmonisering af finansielle direktørers mulighed for at sidde i erhvervsvirksomheders bestyrelse. Da hovedvirksomheden for forsikringsselskaber er investeringer, er det naturligt, at direktører m.fl. kan følge instituttets investeringer op med en bestyrelsespost.

Baggrunden for at tillade bestyrelsesposter for forsikringsselskaber i erhvervsvirksomheder i modsætning til penge- og realkreditinstitutter er, at et forsikringsselskabs erhvervelse af kapitalandele i en anden virksomhed generelt vil være udtryk for, at man som aktionær ønsker at følge virksomheden tæt. At indskyde lånekapital angiver ikke det samme tætte tilknytningsforhold som et aktionærforhold og indebærer samtidig en særlig risiko for interessesammenblanding.

Ifølge lovforslaget vil det være op til bestyrelsen i forsikringsselskabet at vurdere, om man vil varetage långivers eller aktionærens rolle. Hvis man lægger vægt på at følge en investering tæt og længerevarende gennem en bestyrelsespost, følger det af regelsættet, at dette kun kan ske, hvis man vælger en aktionærstatus. Der er også mulighed for at varetage bestyrelsesposter, hvor deltagelsen er begrundet i mere ideelle interesser uden erhvervelse af en aktiepost.

I stk. 2 foreslås det, at forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern med forsikringsselskabet, ikke må have eller indgå engagement med den pågældende erhvervsvirksomhed eller virksomheder, der indgår i koncern med denne, bortset fra engagement i form af kapitalandele. Bestemmelsen skal hindre, at der opstår habilitetsproblemer for den i stk. 1 nævnte personkreds som følge af deres bestyrelseshverv.

Med hensyn til definitionen af et engagement henvises til bemærkningerne til § 91, stk. 1. Supplerende kan tilføjes, at alene aktier eller andre kapitalandele er undtaget fra engagementsforbudet. Engagementer, der indebærer en kreditrisiko for forsikringsselskabet f.eks. garanti- og kautionsforsikringer er derfor omfattet af engagementsforbudet. Ved kapitalandele forstås således andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital. I sidstnævnte tilfælde kan der f.eks. være tale om beviser for garanti- eller andelskapital. Begrebet garantikapital anvendes bl.a. i sparekasser.

Efter stk. 3 skal forsikringsselskabets bestyrelse godkende forsikringsaftaler med en erhvervsvirksomhed, hvor en direktør m.fl. sidder i bestyrelsen. Tilsvarende gælder for forsikringsaftaler med virksomheder, der indgår i koncern med erhvervsvirksomheden. Bestyrelsen skal påse, at aftalen indgås på forsikringsselskabets normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Bestemmelsen skal hindre, at der opstår habilitetsproblemer for den i stk. 1 nævnte personkreds som følge af deres bestyrelseshverv.

Forslaget tilsigter at give forsikringsselskaber mulighed for fortsat at varetage deres investeringer i de pågældende virksomheder gennem bestyrelsesposter. Det er dog ikke en betingelse for at varetage en bestyrelsespost, at forsikringsselskabet har kapitalandele i erhvervsvirksomheden.

Finanstilsynet vil som følge af den sondring, der findes i selskabslovgivningen og den finansielle lovgivning mellem ejerkapital og fremmedkapital, være i stand til at undersøge og efterfølgende påvise, om et finansielt institut har indskudt ejerkapital eller fremmedkapital (herunder ansvarlig låne- eller indskudskapital) i en erhvervsvirksomhed. Alle finansielle institutter har en generel oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. eksempelvis lov om forsikringsvirksomhed § 240.

Hvis et forsikringsselskab ønsker at have engagement med en virksomhed, hvor et medlem af personkredsen i stk. 1 er bestyrelsesmedlem, må vedkommende straks udtræde af bestyrelsen.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de i forslaget til ny § 92 b, stk. 4 og 5, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 92 e Bestemmelsen i stk. 1 er ny og supplerer de bestemmelser i lovforslaget, der giver direktører m.fl. mulighed for at varetage bestyrelseshverv uden for koncernen.

Det foreslåes, at bestyrelsen kan tillade den i bestemmelsen nævnte personkreds at indtræde i bestyrelsen for selskaber, der driver virksomhed som fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i forslaget til ny § 92 b, stk. 4 og 5, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 92 f Med baggrund i forsikringsselskabers særlige forhold giver bestemmelsen i stk. 1 - ligesom den gældende lovregel - forsikringsdirektører m.fl. mulighed for at være direktør i andre livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskaber samt ejendoms- og investeringsselskaber inden for koncernen eller et administrationsfællesskab mellem forsikringsselskaber. Tilladelse kan tillige gives til at være direktør i et administrationsselskab etableret af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for, at et holdingselskab og et forsikringsselskab har fælles direktion.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at de i forslaget til ny § 92 b, stk. 4 og 5, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 92 g Bestemmelsen i stk. 1 er ny og fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en forsikringsdirektør og andre ledelsespersoner må varetage uden for koncernen. Herved søges det sikret, at forsikringsselskabets direktør m.fl. effektivt varetager hvervet i forsikringsselskabet.

Ifølge forslaget kan den nævnte personkreds højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf højst 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Efter stk. 2 gælder begrænsningen på antal bestyrelsesposter dog ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som et forsikringsselskab har oprettet alene eller sammen med andre forsikringsselskaber, og hvor kun disse er medlemmer.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelsen i nr. 4 er ny og svarer til § 17, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsen som kontrolorgan er uafhængig af direktionen. Hidtil har bestemmelsen svaret til aktieselskabslovens § 51, stk. 2, hvorefter hvervet som direktør er foreneligt med hvervet som bestyrelsesmedlem. Forslaget skal ses i lyset af ønsket om så vidt muligt at harmonisere reglerne for den finansielle sektor.

På denne baggrund er der ikke fundet behov for at opretholde reglen i § 93, stk. 1, 4. pkt., om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører eller funktionærer i selskabet. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at direktører ifølge forslagets nr. 4 ikke længere skal kunne være medlem af forsikringsselskabets bestyrelse.

Til nr. 6

Bestemmelserne er nye. I stk. 5 foreskrives det, hvilke oplysninger om bestyrelsens og direktionens engagementer m.v. med forsikringsselskabet, der skal angives i en note til forsikringsselskabets årsregnskab. Med forslaget tilsigtes det at skabe åbenhed om anvendelsen af selskabets midler. Oplysningerne om engagementer m.v. skal gives samlet for henholdsvis direktion og bestyrelse.

I stk. 6 fastsættes det, at andre hverv skal oplyses i en note til årsregnskabet. Oplysninger om hverv skal gives for det enkelte direktionsmedlem.

Til nr. 7

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisionslovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Der vil fortsat være et krav om, at mindst en revisor er statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

Til nr. 8

Såvel den valgte revision som den interne revisions- og vicerevisionschef i forsikringsselskaber må ifølge gældende regler ikke have lån m.v. i det forsikringsselskab, hvor de udøver deres hverv. For den interne revisions- og vicerevisionschef følger dette af bekendtgørelsen om revisionens gennemførelse i forsikringsselskaber. Med henblik på at harmonisere reglerne i de finansielle love, er det fundet naturligt også at medtage den interne revisions- og vicerevisionschef i selve lovteksten. Med hensyn til definitionen af et engagement henvise til bemærkninger til § 91, stk. 1.

Til nr. 9 og 10

Bestemmelsen betyder, at aktieselskabslovens bestemmelser om filialer sættes i kraft for samtlige filialer af udenlandske forsikringsselskaber, uanset om hjemstedet er beliggende inden for eller uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og uanset det udenlandske forsikringsselskabs organisationsform.

Forslaget indebærer bl.a., at filialen skal registeres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 11

Det er hensigten med de foreslåede harmoniserede regler om spekulation at muliggøre en så præcis afgrænsning af forbudets anvendelsesområde, at man på et forsvarligt grundlag i form af interne forretningsgange kan pålægge ledelsen og den valgte revision ansvaret for at føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af forbudet. Som følge heraf vil der ikke længere være behov for, at Finanstilsynet fører kontrol med medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner. Finanstilsynet skal dog generelt vejlede om fortolkningen af Finanstilsynets bekendtgørelse, der fastlægger, hvilke formuedispositioner, der udgør spekulation og undtagelserne hertil.

Til nr. 12

Det foreslås, at reglerne i bank- og sparekasselovens § 51 om andre hverv, godkendelse af lån m.v. for ansatte i Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på ansatte i tilsynet, når det gælder tilsynsvirksomhed efter denne lov.

Til nr. 13 og 14

Bestemmelsen er ændret som følge af den foreslåede ændring af § 90 og de foreslåede bestemmelser i §§ 91 og 92.

Ved lov nr. 376 af 22. maj 1996 blev strafferammen for overtrædelse af spekulationsforbudet skærpet til bøde og hæfte. På den baggrund foreslås en tilsvarende strafferamme for overtrædelse af de bestemmelser, der nu foreslås indført, og som har til formål at minimere risikoen for, at der foretages spekulationsforretninger.

Der foreslås derfor indført en skærpet strafferamme for overtrædelse af §§ 91 og 92. Samtidig foreslås strafferammen for overtrædelse af § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, samt § 181, stk. 2, 1. pkt., tilsvarende skærpet henset til, at overtrædelse af disse bestemmelser kan være forbundet med særlig stor risiko for det enkelte forsikringsselskab.

Samtidig foreslås der fastsat en tilsvarende strafferamme for overtrædelse af de nye bestemmelser om andre hverv.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvor der blev fastsat regler om strafansvar for juridiske personer.

Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1996, har som hovedformål at indføje nogle generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. Den forudsætter desuden en ændring af de formuleringer om kollektivansvar, som findes i den øvrige lovgivning, herunder § 261, i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede formulering er i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996.

Til § 2

Lov om banker og sparekasser m.v Til nr. 1 og 2

Bestemmelsen betyder, at aktieselskabslovens bestemmelser om filialer sættes i kraft for samtlige filialer af udenlandske pengeinstitutter/kreditinstitutter, uanset om hjemstedet er beliggende inden for eller uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og uanset det udenlandske pengeinstituts/kreditinstituts organisationsform. Forslaget indebærer bl.a, at filialen skal registeres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 3, 4 og 5

Forslaget er en konsekvens af ændringen af spekulationsreglerne.

§ 7 e i bank- og sparekasseloven omhandler de virksomheder, der tidligere var omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

For disse kreditinstitutter herunder Finansieringsinstituttet For Industri og Håndværk A/S fastholdes de regler, der blev gennemført ved lovændringen i 1996. Ved denne lovændring blev der lagt vægt på, at disse institutter kunne fortsætte deres virksomhed på uændrede vilkår, også henset til disse institutters begrænsede virksomhedsområde. Disse institutter vil fortsat kun være omfattet af de ledelsesregler, der vedrører spekulation.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der fastsætter de øvrige ledelsesregler.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af ønsket om at harmonisere reglerne for de finansielle institutter.

Til nr. 7

Til § 19

Bestemmelsen om forbud mod spekulationsforretninger i stk. 1 er et led i harmoniseringen af reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt. Baggrunden er, at forbudet mod spekulationsforretninger ikke har skullet afskære ledende medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig forrentning af formuen.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning mellem sædvanlig formueforvaltning og spekulationsforretninger. Der vil være transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor vurderingen er vanskelig. På den baggrund foreslås der en mere klar afgrænsning af forbudets anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet tager udgangspunkt i den personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i 1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af pengeinstituttets interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i pengeinstituttet, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, og realkreditlovens § 18, stk. 2.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

Filialbestyrere i pengeinstitutter er også omfattet af bestemmelsen, idet de omfattes af stk. 1, 2. pkt.

I overensstemmelse med de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bestyrelsen efter stk. 2 interne retningslinier for, hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde for. Medarbejdere, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner men som ikke har ledelsesansvar, er i modsætning til de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed ikke umiddelbart omfattet af lovens forbud men af den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen skal bruges til at udarbejde en udtømmende liste over de formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Hermed fjernes den usikkerhed, de gældende regler giver anledning til med hensyn til, hvorvidt der er tale om sædvanlig formueforvaltning eller ej. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i pengeinstitutter kan udøve sædvanlig formuepleje. Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelsen vil være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelse kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger.

Til nr. 8

Til § 19 a

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 1.

Forslaget i stk. 2 foreskriver, at der kun må ydes lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer og direktører i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Dette indebærer bl.a., at den i stk. 1 omfattede personkreds ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres almindelige ansættelsevilkår kan få lån m.v. på pengeinstituttets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen om indførelse af revisorerklæringer er ny og giver pengeinstituttets valgte revision pligt til at vurdere instituttets engagementer med den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om engagementet er ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil engagementer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet. Kravet omfatter de engagementer, som beskrives i forslagets § 19 a, stk. 1.

Det er tilstrækkeligt, at revisionen afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne er ydet i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Derudover foreslås det, at der i pengeinstituttets årsregnskab skal gives samlede oplysninger om pengeinstituttets engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den nuværende § 19, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den nuværende § 19, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v. Samtidig er det foreslået, at bevilling af de i stk. 1 nævnte engagementer skal ske på sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Bestemmelsen indebærer, at engagementer med nærtbeslægtede til direktionen fortsat er omfattet af kravet om bestyrelsens samtykke til og overvågning af engagementer. Der stilles ikke et tilsvarende krav for engagementer med nærtbeslægtede til bestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen i stk. 5 er ny, idet bestyrelsen for andre end direktører skal fastsætte retningslinier for den nævnte personkreds om godkendelse af lån m.v. i instituttet. Retningslinierne skal kontrolleres af den valgte revision.

Det forudsættes, at lån m.v. til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere kun kan ydes på pengeinstituttets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 6, stk. 6, om ledelsespersoners habilitet. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet nægte et pengeinstitut tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, hvis et medlem af ledelsen ikke opfylder bestemmelsens krav. Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv, hvis direktøren kommer under betalingsstandsning m.v. En betalingsstandsning m.v. må anses for særligt belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af et pengeinstitut.

Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkursbehandling, jf. retsplejelovens § 137 sammenholdt med samme lovs § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en pengeinstitutdirektør på et senere tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i et pengeinstitut, såfremt vedkommendes økonomiske stilling er forbedret. Det forudsættes herved, at Finanstilsynet tillader dette, jf. lovens § 6, stk. 6, om krav til bl.a. direktionens hæderlighed, kvalifikationer og erhvervserfaring.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den nuværende § 19, stk. 6, i lov om banker og sparekasser m.v.

Til § 19 b Bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner gælder også, hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds-, valuta- eller kreditafdeling. Derimod er der ikke fundet noget behov for et sådant indberetningskrav for almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om dispositioner omfattet af forbudet mod spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt.

Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for ledende medarbejdere vil den valgte revision få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse. Revisor skal en gang årligt gennemgå instituttets interne retningslinier med henblik på at vurdere, om instituttets forretningsgange vedrørende godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 19 c Forslaget i stk. 1 svarer til den gældende § 19, stk. 5, men indebærer en udvidelse af personkredsen, idet interne revisions- og vicerevisionschefer foreslås omfattet. Med forslaget bortfalder Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Tilladelse kan efter forslaget kun gives af pengeinstituttets bestyrelse eller direktion. Tilladelse kan gives, såfremt betingelserne i de foreslåede bestemmelser i §§ 19 c-19 h er opfyldt. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at bestyrelsen skal give tilladelsen til medlemmer af direktionen, mens direktionen skal give tilladelsen til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Forslaget indeholder ligesom forslaget til § 18 d i realkreditloven ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 92 f, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, der muliggør, at direktører m.fl. kan være direktør i andre forsikringsselskaber og ejendomsselskaber, der indgår i koncern med forsikringsselskabet. Baggrunden er, at direktører i pengeinstitutter og realkreditinstitutter ikke efter gældende lovregler og praksis har mulighed herfor, idet direktørposter i kreditgivende institutter bør holdes adskilt. På forsikringsområdet er den foreslåede bestemmelse derimod i overensstemmelse med den gældende adgang til andre direktørhverv ifølge lov om forsikringsvirksomhed, idet forsikringsvirksomhed i koncerner ofte drives i flere forsikringsselskaber.

Bortset fra de i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, nævnte undtagelser vil bestyrelsen eller direktionen ikke kunne give tilladelse til, at direktører m.fl. må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med den hidtidige praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen af om der foreligger erhvervsvirksomhed, lægges der vægt på, om virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller serviceydelser. Der lægges vægt på, hvor stor den relative andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede indtægter. Det er foreslået, at personkredsen i overensstemmelse med praksis kan eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom, herunder ejendomsselskaber.

Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed, som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i pengeinstituttet eller senere arver, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a.

For så vidt angår adgangen til at varetage andre ledelseshverv, skal betingelserne i §§ 19 d-19 h være opfyldt, for at tilladelse kan gives.

Forslaget indeholder ligesom forslag til ændring af lov om realkredit ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 92 d i lov om forsikringsvirksomhed om bestyrelsesposter i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder, da en hovedvirksomhed for pengeinstitutter er långivning. Sammenblanding af långivning til erhvervsvirksomheder og deltagelse i erhvervsvirksomhedernes ledelse giver en særlig risiko for misbrug som følge af interessesammenblanding.

For de interne revisions- og vicerevisionschefer foreslås der indført et generelt forbud mod at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller varetage andre hverv uden for pengeinstituttet, idet direktionen ikke efter forslaget vil kunne give tilladelse i medfør af de ovennævnte bestemmelser, jf. dog stk. 1 og 4. Bestemmelsen skal hindre, at revisions- eller vicerevisionschefen kommer i en interessekonflikt, fordi vedkommende ved siden af sin stilling i pengeinstituttet har interesser i virksomheder uden for koncernen. Dette har baggrund i de særlige kontrolfunktioner, som interne revisions- og vicerevisionschefer varetager.

Bestemmelsen i stk. 2 præciserer, at forbudet mod hverv i erhvervsvirksomheder ikke finder anvendelse på foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener ikke til fremme af økonomiske interesser men til almennyttige og ideelle formål.

Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selvom den driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m.fl. ikke sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme medlemmernes privatøkonomiske interesser.

Direktøren m.fl. kan endvidere efter denne bestemmelse sidde i bestyrelsen for handelsstandsforeninger og storcentres bestyrelser, hvis instituttet er beliggende i handelsstandsforeningens område eller i storcentret. Hvis det er en filial, der er beliggende i storcentret eller handelsstandsforeningens område, er det den pågældende filials ledelse, der kan indtræde i foreningen eller bestyrelsen.

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

Efter stk. 3 gælder forbudet ikke for direktøren i et pengeinstitut, hvor direktøren er eneste ansatte eller pengeinstituttets virksomhed har et sådant begrænset omfang, at det ikke er muligt at tilbyde direktøren fuldtidsbeskæftigelse. Dette er en videreførelse af Finanstilsynets hidtidige praksis, hvorefter tilsynet har givet dispensation til direktører i meget små pengeinstitutter med begrænset åbningstid. Sådanne institutters indtjening giver ofte ikke grundlag for fuld aflønning af direktøren.

I stk. 4 er det præciseret, at den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset det generelle forbud i stk. 1 kan varetage samme funktion i selskaber, der indgår i koncern med pengeinstituttet.

Til § 19 d Bestemmelsen i stk. 1 er en udvidelse af den gældende praksis, hvorefter en direktør m.fl. efter tilladelse fra Finanstilsynet kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab.

Det vil efter forslaget med bestyrelsens tilladelse være muligt for en direktør at være bestyrelsesmedlem i datterselskaber af pengeinstituttet og datterselskaber af pengeinstituttets moderselskab. For den øvrige ledelse kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen. Forslaget giver således mulighed for, at direktører m.fl. kan være bestyrelsesmedlemmer i søsterselskaber. Adgangen begrænses til de søsterselskaber, der driver virksomhed, som et pengeinstitut kan drive gennem et datterselskab, jf. § 1, stk. 3, og § 1 a. Heraf følger, at ledelsespersoner fortsat og under forudsætning af bestyrelsens eller direktionens godkendelse kan være bestyrelsesmedlem i datterselskaber, der er oprettet eller erhvervet med henblik på afvikling af forudgående engagementer eller omstrukturering af en erhvervsvirksomhed. Det samme gælder f.eks. for ejendomsselskaber.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen eller direktionen kan give tilladelse til bestyrelsesposter i fællesejede selskaber, hvor aktionærkredsen består af konstellationer af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber og/eller investerings- eller specialforeninger. Det fællesejede selskab skal være 100 pct. ejet af de førnævnte institutter og selskaber. Der kan kun gives tilladelse, såfremt selskabet udøver virksomhed, som et pengeinstitut kan drive gennem et datterselskab eller virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed. Såfremt der er tale om accessorisk virksomhed, skal denne være accessorisk i forhold til alle de virksomheder, der har kapitalandele i selskabet. Bestemmelsen giver f.eks. adgang til, at direktører m.fl. i pengeinstitutter kan være bestyrelsesmedlem i fællesejede datacentraler, betalingssystemer og ejendomsselskaber.

Stk. 3 præciserer, at bestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 og 2 ligesom andre beslutninger skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen sikrer, at der i forhandlingsprotokollen løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter og giver sammen med forslagets § 19 a, stk. 1, nr. 2, bestyrelsen mulighed for at påse instituttets mellemværender med virksomheder, hvori direktører m.fl. har ledelseshverv. For tilladelser givet af direktionen forudsættes, at der internt i pengeinstituttet sikres den fornødne dokumentation.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at pengeinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de nævnte hverv. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring til revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, er ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I vurderingen heraf skal den valgte revision inddrage ikke blot vilkårene for engagementet men også om bevillingen af dette er sket på sædvanlig måde, herunder efter forudgående kreditvurdering.

Til § 19 e Bestemmelsen i stk. 1 er ny og fastslår, at direktører med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder uden for koncernen. For den øvrige personkreds kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen. I dag er det Finanstilsynets praksis ikke at give tilladelse hertil.

Stk. 2 begrænser dog adgangen til selskaber, hvor pengeinstituttet har en kapitalandel på mindst 10 pct. Herved gives der mulighed for, at et pengeinstitut gennem en bestyrelsespost kan følge op på en strategisk investering. Når kravet om en 10 pct.'s kapitalandel er valgt, er baggrunden, at Finanstilsynet i medfør at § 7 b, stk. 1, (erhvervelse af kapitalandele i andre pengeinstitutter) skal godkende en sådan kapitalerhvervelse. Finanstilsynets praksis er normalt, at man godkender sådanne erhvervelser når der er tale om ansøgninger fra finansielle institutter under tilsyn.

Hvis kravet til kapitalandelen ikke længere er opfyldt, skal direktøren m.fl. udtræde af bestyrelsen ved førstkommende generalforsamling.

Kravet om de 10 pct. foreslås på lignende måde i realkreditloven, fondsmæglerloven og værdipapirloven.

Det foreslås, at den pågældende ikke kan være bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Når den foreslåede bestemmelse, i modsætning til lov om forsikringsvirksomhed, ikke giver mulighed for, at pengeinstitutdirektører kan have bestyrelsesposter i investerings- eller specialforeninger, er årsagen, at det er betænkeligt at sammenblande kreditgivende virksomhed med investeringsvirksomhed. Dette gør sig i særlig grad gældende for pengeinstitutter, der i praksis ofte er nært forbundet med investeringsforeninger i rollen som depotselskab.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de i forslaget til ny § 19 d, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 19 f Bestemmelsen i stk. 1 er ny og supplerer de bestemmelser i lovforslaget, der giver direktører m.fl. mulighed for at varetage bestyrelseshverv uden for koncernen.

Det foreslås, at den i bestemmelsen nævnte personkreds kan få tilladelse til at indtræde i bestyrelsen for selskaber, der driver virksomhed som fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i forslaget til ny § 19 d, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 19 g Bestemmelsen i stk. 1 er i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis efter den gældende § 19, stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i forslaget til ny § 19 d, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 19 h Bestemmelsen er ny og fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en pengeinstitutdirektør og andre ledelsespersoner må varetage uden for koncernen. Herved søges det sikret, at pengeinstituttets direktør m.fl. effektivt varetager hvervet i pengeinstituttet.

Ifølge forslaget kan den enkelte person højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf højst 5 bestyrelseshverv i virksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Til nr. 9

§ 22, stk. 1, nr. 7, fortolkes i dag således af Finanstilsynet, at der ved erhvervelse af egne beviser udelukkende menes erhvervelse til eje og således ikke erhvervelse til pant. Det foreslås, at der i selve bestemmelsen sker en præcisering heraf.

Dette indebærer, at der i relation til institutternes mulighed for at erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital ikke skal ske medregning af beviser, som instituttet har modtaget pant i.

Såfremt instituttet belåner kapitalandele på vilkår, der bevirker, at belåningen kan sidestilles med erhvervelse, skal de belånte kapitalandele dog medregnes ved beregning af 2 pct.-grænsen.

Ændringen medfører ikke nogen realitetsændring.

Til nr. 10

Bestemmelserne er nye. I stk. 6 foreskrives det, hvilke samlede oplysninger om henholdsvis direktionens og bestyrelsens engagementer m.v. med pengeinstituttet, der skal angives i en note til pengeinstituttets årsregnskab. Med forslaget tilsigtes det at skabe åbenhed om anvendelsen af selskabets midler.

I stk. 7 fastsættes det, at andre hverv skal oplyses i en note til årsregnskabet. Oplysninger om hverv skal gives for det enkelte direktionsmedlem.

Til nr. 11

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisorlovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene m.m. i direktivet. Det vil fortsat være et krav, at mindst en revisor er statsautoriseret.

Til nr. 12

Såvel den valgte revision som den interne revisions- og vicerevisionschef i pengeinstitutter må ifølge gældende regler ikke have lån m.v. i det pengeinstitut, hvor de udøver deres hverv. Forbudet gælder kun den revisor, der reviderer det pågældende pengeinstitut. Finanstilsynets praksis på området ændres således ikke. For den interne revisions- og vicerevisionschef følger dette af bekendtgørelsen om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter. Med henblik på at harmonisere reglerne i de finansielle love, er det fundet naturligt også at medtage den interne revisions- og vicerevisionschef i selve lovteksten. Bestemmelsen udvides til at gælde alle former for engagement, jf. §§ 23 og 23 a. Forbudet mod lån m.v. gælder også i forhold til selskaber inden for koncernen. I den gældende bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter tillades realkreditlån i et datterselskab, men det er hensigten at ophæve denne undtagelse, idet det af principielle grunde ikke bør forekomme, at en revisor kan have engagement i et selskab eller et koncernselskab, som revisoren reviderer.

Til nr. 13

Ændringen er en redaktionel ændring.

Til nr. 14

Konvertible obligationer foreslås flyttet fra nr. 2 til nr. 3. Desuden er erhvervsobligationer indsat i nr. 3. Dette bringer lovteksten i overensstemmelse med Finanstilsynets praksis for så vidt angår placeringsbegrænsningen på 20 pct. Der er således ikke tale om nogen realitetsændring.

I § 42 b, stk. 1, nr. 3, er endvidere indsat en henvisning til det nye stk. 4. Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 17.

Den gældende § 42 b, stk. 1, nr. 4, indeholder hjemmel til, at pensionsmidler kan placeres i andele i investeringsforeninger. Denne hjemmel er sprogligt ændret. Herudover er bestemmelsen udvidet til også at omfatte 3 af de nye typer specialforeninger. Det drejer sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og placeringsforeninger. Pensionsmidler kan herefter placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder for investeringsforeninger.

Til nr. 15 og 17

Til § 42 b, stk. 4

Der foreslås indført et forbud mod, at skattebegunstiget pensionsopsparing anbringes i aktier m.v., hvor et af aktieselskabets formål er at stille goder i form af brugsrettigheder, rabatter og lignende fordele til rådighed for aktionærerne.

Placeringsforbudet gælder, uanset hvilken økonomisk værdi rettigheden har for aktionæren. For brugsrettighedernes vedkommende betyder dette, at forbudet gælder, selvom det pågældende gode, f.eks. en feriebolig, tilbydes til markedspris.

Det må antages at høre til selskabets formål at stille goder til rådighed for aktionærerne, hvis det i vedtægterne stilles aktionærerne i udsigt, at de vil blive tilbudt det eller de pågældende goder. Tilsvarende taler omtale af goder i salgsmateriale til nye aktionærer for, at det hører til et af aktieselskabets formål at stille det eller de pågældende goder til rådighed for aktionærerne.

Forbudet finder anvendelse, både hvor selskabet direkte og indirekte stiller goder til rådighed for aktionærer. Placeringsforbudet vil således også omfatte aktier m.v. i aktieselskaber, hvor det er et af aktieselskabets formål at give aktionærerne mulighed for gennem klubber, foreninger, andre selskaber eller lignende at opnå et eller flere goder.

Aktier i f.eks. ejendomsselskaber, hvor det fremgår af salgsmaterialet, at man som aktionær har »ret« til ferieboligbenyttelse, bliver omfattet af forbudet, uanset om retten til ferieboligbenyttelse forudsætter medlemskab af en klub, en forening eller lignende.

Forbudet vil derimod ikke omfatte aktier m.v. i aktieselskaber, der på generalforsamlinger beslutter at tildele aktionærerne et gode i enkelte år.

Det foreslås som en undtagelsesregel, at forbudet ikke skal gælde for placering i aktier m.v., hvor den til aktien knyttede fordel består i, at der opnås en indtægt, der skal indberettes til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 8 H. Undtagelsesreglen finder bl.a. anvendelse på pengeinstitutaktier, hvor der til aktiebesiddelsen er knyttet en adgang til at oprette en indlånskonto på særligt favorable forretningsvilkår.

Når det foreslås, at pensionsopsparing fortsat skal kunne placeres i sådanne pengeinstitutaktier o.lign., skyldes det bl.a., at der på grund af indberetningspligten for renteindtægter ikke er noget kontrolproblem, da den fordel i form af forhøjede renteindtægter, der ligger i besiddelsen af en aktionærkonto o.lign., indberettes som skattepligtig kapitalindkomst.

Placeringsforbudet gælder både noterede og unoterede aktier m.v. og har virkning for aktieerhvervelser efter lovforslagets fremsættelse.

Til § 42 b, stk. 5 Med visse sproglige ændringer svarer indholdet til det gældende stk. 4.

Til § 42 b, stk. 1, nr. 7 og 8, og stk. 6 Efter forslagets § 42 b, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, kan midler placeres i obligationer og aktier m.v., der er optaget til notering på en fondsbørs. Det vil således også være muligt at placere pensionsmidler i værdipapirer, der handles på et såkaldt andet reguleret marked, blot de er noteret på en fondsbørs inden for Den Europæiske Union.

Forslaget til § 42 b, stk. 1, nr. 8, vedrører placering af midler i unoterede værdipapirer, der handles på et såkaldt autoriseret marked. Et autoriseret marked er som nævnt en reguleret markedsplads, der er kendetegnet ved, at der udelukkende omsættes unoterede værdipapirer. Den er desuden offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åben for offentligheden.

Bestemmelsen omfatter alene handel, der foregår på et marked, der regelmæssigt offentliggør oplysninger om til hvilke priser, der er handlet værdipapirer på markedet, og som er underlagt offentligt tilsyn.

Der vil efter forslaget ikke kun være adgang til at investere i unoterede værdipapirer fra et kommende autoriseret marked i Danmark. Der vil også kunne placeres pensionsmidler i unoterede værdipapirer, der omsættes på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union. Både i EU-regi samt i øvrigt i internationalt regi påtænkes udarbejdet og offentliggjort fortegnelser over sådanne markeder.

Dette er hensigtsmæssigt set i lyset af, at kapitalandele i flere danske virksomheder allerede i dag handles som unoterede værdipapirer på regulerede markeder rundt om i Europa - f.eks. i England. Børser og andre regulerede markeder er desuden et område, hvor der i EU-regi er fastsat visse retningslinier for så vidt angår gensidig anerkendelse.

Der foreslås indført en placeringsgrænse, hvorefter højst 20 pct. af den enkelte pensionsopsparing i særskilt depot (kapital-, rateopsparings- eller selvpensionskonto) kan anbringes i disse unoterede aktiver.

Det foreslås samtidig, at højst 5 pct. af midlerne i den enkelte pensionsopsparing må anbringes i unoterede værdipapirer fra en enkelt virksomhed. Denne afgrænsning gælder dog ikke i relation til andele i de foreslåede erhvervsudviklingsforeninger, da de for disse foreninger gældende placeringsregler sikrer den fornødne risikospredning.

For så vidt angår indlån i puljepensionsordninger, vil tilsvarende 5-pct's henholdsvis 20 pct.-begrænsninger af praktiske grunde ikke kunne håndhæves. Den enkelte kunde kan investere i flere forskellige pensionspuljer (eventuelt i flere forskellige pengeinstitutter), og den samkøring af oplysninger, der er nødvendig for håndhævelsen af placeringsgrænserne, er i praksis ikke mulig.

Finansrådet har oplyst, at pengeinstitutterne forventes at ville være tilbageholdende med at placere pensionspuljemidler i unoterede værdipapirer. Desuden er der i henhold til bekendtgørelse nr. 879 af 28. oktober 1992 om puljepension m.v. en lang række krav til det informationsmateriale, som pengeinstitutterne skal udlevere til de kunder, der deltager i pengeinstituttets pensionspuljer. Kunderne vil således blive gjort opmærksom på den særlige risiko, der er forbundet med at placere pensionsmidler i en pensionspulje, der investerer i unoterede værdipapirer.

I særskilt depot kan dog altid anbringes et beløb svarende til det i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på kapitalpensionskonti. I 1997 udgør dette beløb 32.200 kr.

For at lette overskueligheden af det foreslåede regelsæts betydning for placeringen af pensionsopsparingsmidler i særskilt depot kan følgende oversigt opstilles:

Noterede værdipapirer

- For så vidt angår noterede værdipapirer (§ 42 b, stk. 5), er det tilladt at placere hele sin opsparing heri, dog med den ene begrænsning, at maksimalt 20 pct. af det samlede beløb må placeres i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Det er dog altid tilladt at placere det nævnte mindstebeløb (1997: 32.200 kr.) i værdipapirer fra en enkelt emittent.

Unoterede værdipapirer

- Placeringer i unoterede værdipapirer (den nye § 42 b, stk. 6) må betegnes som mere risikobetonede investeringer og er som følge heraf underlagt en dobbelt begrænsning. Den første begrænsning medfører, at ikke hele opsparingen - men kun op til 20 pct. - kan placeres i denne type værdipapirer.

Den anden begrænsning består i en spredningsregel, der medfører, at maksimalt 5 pct. af midlerne må placeres i unoterede værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Der gælder dog samtidig - som ved de noterede værdipapirer - den særlige regel, at mindstebeløbet (1997: 32.200 kr.) altid kan placeres i værdipapirer fra en enkelt emittent. Nedenfor angives et eksempel på, hvorledes midlerne i en enkelt pensionsopsparing kan placeres, såfremt opspareren vælger at

- følge den mest risikobetonede placeringsstrategi, dvs. placering i unoterede værdipapirer, samt

- indbetale det maksimale fradragsberettigede beløb (1997: 32.200 kr.) årligt.

1. år: Mindstebeløbet (1997: 32.200 kr.) placeres i unoterede værdipapirer fra en emittent.

2.-5. år: 20 pct.-grænsen vedrørende de unoterede værdipapirer medfører, at der i de følgende 4 år udelukkende kan placeres midler i noterede værdipapirer (og maksimalt 20 pct. i noterede værdipapirer fra en emittent). Særreglen om mindstebeløbet kan kun udnyttes en gang, hvilket skete det 1. år. Der er nu i alt 161.000 kr. i opsparingen - heraf er 32.200 kr. placeret i unoterede værdipapirer fra en emittent.

6. år: Det er igen muligt at placere i unoterede værdipapirer, dog ikke hele mindstebeløbet men kun 6.440 kr., da 20 pct.-grænsen samtidig skal overholdes.

Endvidere skal 5 pct.-grænsen overholdes, hvilket bl.a. medfører, at der ikke kan placeres i den samme virksomhed, som der blev placeret i det 1. år. Den nugældende 20 pct.-begrænsning i § 42 b, stk. 4, dvs. opsparing i særskilt depot, fortolkes i dag af Finanstilsynet således, at begrænsningen gælder pr. pensionsaftale.

Baggrunden herfor er, at man som kunde kan have mere end en pensionsaftale. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at kunden har en privat oprettet opsparingsaftale samt en aftale indgået i samarbejde med arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Et andet eksempel på en situation, hvor en kunde kan have mere end en pensionsaftale er, hvor kunden allerede har indbetalt de (p.t.) 32.200 kr. på sin kapitalpension, men ønsker at opspare yderligere midler og derfor vælger at oprette en ratepensionsopsparing.

Det vil ikke være i overensstemmelse med reglerne at opdele en eksisterende pensionsopsparingsaftale i flere del-aftaler eller hvert år at oprette en ny aftale og derved omgå de nævnte placerings- henholdsvis spredningsregler.

Til § 42 b, stk. 6, sidste pkt. Der indføres et forbud mod, at pensionsmidler i pengeinstitutterne kan placeres i aktier, hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet. Det vil påhvile pengeinstituttet at anmode kunden om oplysning om dennes samlede aktiebesiddelser i selskabet, men instituttet vil ikke være forpligtet til at foretage nogen selvstændig undersøgelse og efterprøvelse af forholdene.

Til § 42 b, stk. 7 Stk. 7 svarer fuldt ud til indholdet af det gældende stk. 5. Stykket er kun medtaget af lovtekniske grunde, da det får nyt nummer.

Til nr. 16

Efter den gældende § 42 b, stk. 3, 1. pkt., kan der i dag investeres i værdipapirer noteret på et udenlandsk marked omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Efter sidstnævnte bestemmelse skal børser eller markeder uden for Den Europæiske Union godkendes af Finanstilsynet.

Efter § 59, stk. 1, nr. 1 og 2 litra a), i forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger er det muligt at placere midler i værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. For børser henholdsvis markeder uden for Den Europæiske Union gælder, at disse skal være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i foreningens vedtægter. Tilsvarende er fastsat vedrørende nyemitterede værdipapirer.

Nærværende forslags formulering tager udgangspunkt i formuleringen af ovennævnte § 59, stk. 1, nr. 1 og 2 litra a), bortset fra at stk. 3, 1. pkt., alene angår noterede værdipapirer. Det er tillige fundet hensigtsmæssigt at stille krav om, at børserne uden for Den Europæiske Union godkendes af Finanstilsynet. Dette skyldes, at strategien for den enkelte pensionsopsparer ikke fastsættes i pengeinstituttets vedtægter, der i øvrigt heller ikke godkendes af Finanstilsynet, men i specifikke retningsliner.

Forslaget til stk. 3, 3. pkt., tager tilsvarende udgangspunkt i § 59, stk. 1, nr. 2, litra b), i forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Pensionsopsparing vil kunne anbringes i værdipapirer, der noteres på de børser og markeder, der i dag er godkendt af Finanstilsynet.

Til nr. 18 og 19

Det er hensigten med de foreslåede harmoniserede regler om spekulation at muliggøre en så præcis afgrænsning af forbudets anvendelsesområde, at man på et forsvarligt grundlag i form af interne forretningsgange kan pålægge ledelsen og den valgte revision ansvaret for at føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af forbudet. Som følge heraf vil der ikke længere være behov for, at Finanstilsynet fører kontrol med medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner. Finanstilsynet skal dog generelt vejlede om fortolkningen af Finanstilsynets bekendtgørelse, der fastlægger, hvilke formuedispositioner, der udgør spekulation og undtagelserne hertil.

Til nr. 20

Ændringen er alene en lovteknisk rettelse og indebærer ikke realitetsændringer.

Til nr. 21

Det foreslås at ændre den gældende bestemmelse om adgangen for medarbejdere i Finanstilsynet til at have andre hverv, foretage formuedispositioner og optage lån og stille sikkerhed således, at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med de tilsvarende regler, der foreslås indført for ansatte i finansielle institutter. Den foreslåede bestemmelse vil gælde generelt for medarbejdere i Finanstilsynet uanset hvilke finansielle institutter, de pågældende fører tilsyn med.

Stk. 1 svarer til den gældende § 51, stk. 1, hvorefter medarbejdere i Finanstilsynet ikke må have andre hverv i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller disses organisationer. Det foreslås ligeledes at opretholde den gældende bestemmelse om, at medarbejdere i Finanstilsynet ikke uden økonomiministerens tilladelse må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller have hverv i erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen omfatter alle medarbejderkategorier i modsætning til de tilsvarende regler for medarbejdere i pengeinstitutter, og det er derfor fundet nødvendigt at give økonomiministeren mulighed for at undtage fra forbudet. Økonomiministerens adgang til at undtage forudsættes dog ligesom efter hidtidig praksis kun udnyttet i ganske særlige tilfælde.

Stk. 2 er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler for medarbejdere i pengeinstitutter. Der vil således for medarbejdere i Finanstilsynet komme til at gælde de samme regler om spekulationsforretninger som for medarbejdere i pengeinstitutter. Bekendtgørelsen, som udstedes i medfør af stk. 3, vil således også gælde for Finanstilsynets medarbejdere. Der skal ligeledes udarbejdes retningslinier, hvorefter direktøren og vicedirektører skal indberette formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 3 indebærer ligeledes, at der for medarbejdere i Finanstilsynet indføres samme regler om godkendelse af engagement med pengeinstitutter som for medarbejdere i pengeinstitutter. Reelt vil de foreslåede regler dog virke mere restriktivt for medarbejdere i Finanstilsynet, idet der ikke er tale om engagementer med den virksomhed, hvori medarbejderen er ansat i. Under hensyn hertil forudsættes det, at de interne retningslinier lægger til grund, at godkendelsesproceduren for andre end ledende medarbejdere i Finanstilsynet som hidtil kan bestå i en underretning, der anses som godkendt, medmindre ledelsen fremkommer med bemærkninger.

Til nr. 22

Det 2. banksamordningsdirektiv indfører bl.a. princippet om hjemlandstilsyn, dvs. at det er tilsynsmyndigheden i det land, hvor kreditinstituttet er meddelt tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed, der er ansvarlig for tilsynet med hele kreditinstituttet - således også eventuelle filialer beliggende i andre medlemsstater end hjemlandet.

Tilsynsmyndigheden i værtslandet fører imidlertid tilsyn med disse filialers likviditet.

Finanstilsynet har ikke i dag mulighed for at opkræve bidrag til at dække statens udgifter til tilsynet med disse filialers likviditet.

Det har efter gennemførelsen af 2. banksamordningsdirektiv vist sig, at tilsynet med filialer med hjemland i EU/EØS-området medfører, at der skal føres et vist tilsyn med filialerne - herunder et likviditetstilsyn. Dette sammen med det stigende antal filialer har aktualiseret behovet for, at Finanstilsynet får mulighed for at opkræve bidrag hos filialer for det førte tilsyn.

Finanstilsynets udgifter i forbindelse med tilsynet med disse filialer fastsættes på baggrund af en samlet aktivitetsmæssig opgørelse for samtlige de omhandlede filialer.

Til nr. 23

Forslaget sikrer, at der fortsat er hjemmel til at straffe en overtrædelse af spekulationsforbudet i forslaget til ny § 19 samt en overtrædelse af forbudet om direktørers m.fl.'s deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. forslaget til ny § 19 c, stk. 1.

Tilsvarende foreslås der hjemmel til at straffe overtrædelse af betingelserne for bestyrelsens tilladelse til, at direktører m.fl. kan varetage andre hverv, jf. de foreslåede §§ 19 d-19 h. En overtrædelse af betingelserne vil være en overtrædelse af hovedforbudet i den foreslåede § 19 c.

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres hjemmel til at straffe en overtrædelse af de foreslåede kontrol- og indberetningsregler.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at placering af pensionsopsparingsmidler i strid med placeringsreglerne fremover skal kunne straffes med bøde.

Sanktioneringen omfatter alle placeringer i strid med §§ 42 a og 42 b og er således ikke specielt relateret til dispositioner i strid med de ved dette lovforslag foreslåede ændringer i placeringsreglerne.

Strafbestemmelsen svarer ganske til den strafbestemmelse, der var gældende for overtrædelse af placeringsreglerne for individuelle depoter frem til 1. januar 1993, hvor §§ 42 a og 42 b trådte i kraft, jf. lov nr. 829 af 18. december 1991.

De tidligere placeringsregler fandtes i §§ 11-17 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v. Overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser kunne efter bekendtgørelsens § 39 straffes med bøde.

Det bemærkes, at lov om banker og sparekasser m.v. retter sig mod pengeinstitutterne og ikke den enkelte pensionsopsparer. Det er således pengeinstitutterne, der er ansvarlige for overholdelsen af placeringsreglerne og således i tilfælde af overtrædelser vil kunne ifalde bødeansvar.

Til nr. 24

Ændringen er en konsekvens af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvor der blev fastsat regler om strafansvar for juridiske personer.

Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1996, har som hovedformål at indføje nogle generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. Den forudsætter desuden en ændring af de formuleringer om kollektivansvar, som findes i den øvrige lovgivning, herunder § 54, stk. 7, i lov om banker og sparekasser m.v.

Den foreslåede formulering er i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996.

Til nr. 25

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringen af den gældende § 19, stk. 5.

Til § 3

Realkreditloven

Til nr. 1-4

Bestemmelsen betyder, at aktieselskabslovens bestemmelser i kapitel 17 sættes i kraft for samtlige filialer af udenlandske aktieselskaber med hjemsted inden for og uden for Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Dette gælder tilsvarende for filialer af udenlandske kreditinstitutter med en anden organisationsform.

Forslaget indebærer bl.a., at filialerne skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af ønsket om at harmonisere reglerne for de finansielle institutter.

Til nr. 6

Til § 18 a

Bestemmelsen om forbud mod spekulationsforretninger i stk. 1 er et led i harmoniseringen af reglerne om spekulation i de finansielle love.

Efter den hidtil gældende fortolkning af spekulationsforbudet har det været antaget, at sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje er tilladt. Baggrunden er, at forbudet mod spekulationsforretninger ikke har skullet afskære ledende medarbejdere fra at foretage investeringer med henblik på en rimelig forrentning af formuen.

Det har i praksis vist sig vanskeligt at foretage en klar afgrænsning mellem sædvanlig formuepleje og spekulationsforretninger. Der vil være transaktioner, som klart falder ind under henholdsvis det forbudte eller det tilladte område. Der vil dog også være en række tvivlstilfælde, hvor vurderingen er vanskelig.

På den baggrund foreslås der en mere klar afgrænsning af forbudets anvendelsesområde ved at indføre et forbud mod spekulationsforretninger og samtidigt bemyndige Finanstilsynet til ved bekendtgørelse nærmere at afgrænse, hvilke formuedispositioner, der udgør spekulationsforretninger.

I stk. 1 fastsættes et forbud mod at udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Forbudet omfatter de spekulationsforretninger, som beskrives i Finanstilsynets bekendtgørelse herom, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 3.

Personkredsen, der omfattes af forbudet, tager udgangspunkt i den personkreds, som blev fastsat ved ændringen af lov om forsikringsvirksomhed i 1996. Dog er interne revisions- og vicerevisionschefer også omfattet.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af realkreditinstituttets interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Det foreslås, at personer, der indtager en ledende stilling i realkreditinstituttet, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med den gældende realkreditlovs § 18, stk. 2, og bank- og sparekasselovens § 19, stk. 5.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar foreslås det, at også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner omfattes. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der behøver ikke at være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds-, valuta- og kreditchefer.

I overensstemmelse med de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed fastsætter bestyrelsen efter stk. 2 interne retningslinier for, hvilke øvrige personalekategorier forbudet mod spekulationsforretninger bør gælde for. Medarbejdere, der har fonds-, valuta- eller kreditfunktioner men som ikke har ledelsesansvar, er i modsætning til de gældende regler i lov om forsikringsvirksomhed ikke umiddelbart omfattet af lovens forbud men af den foreslåede bestemmelses stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at afgrænse de forretninger, der er omfattet af forbudet i stk. 1 og 2. Bemyndigelsen skal bruges til at udarbejde en udtømmende liste over de formuedispositioner, den af bestemmelserne omfattede personkreds ikke må udføre eller deltage i. De af listen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være. Hermed fjernes den usikkerhed, de gældende regler giver anledning til med hensyn til, hvorvidt der er tale om sædvanlig formueforvaltning eller ej. Ændringer af bekendtgørelsen vil være fremadrettede.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i realkreditinstitutter kan udøve sædvanlig formuepleje. Det har således ikke været hensigten at udvide det gældende spekulationsforbud.

Med fastlæggelsen af en sådan negativliste vil den omfattede personkreds vide, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej, i modsætning til de gældende regler, som har skabt en vis usikkerhed, bl.a. fordi hensigten med dispositionen spiller en væsentlig rolle for, hvorvidt der er tale om spekulation eller ej.

Negativlisten vil omfatte dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det vil derfor være nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for de dispositioner, der efter bekendtgørelsen vil være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser vil være af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelse kan være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der kan medføre et betydeligt økonomisk tab.

Med den foreslåede lovændring vil det fremover være en ledelses- og revisionsopgave at sikre, at det realkreditinstituttet har betryggende forretningsgange med henblik på at sikre overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner.

Til § 18 b Bestemmelsen i stk. 1 er ny og foreslås formuleret svarende til den gældende § 19, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. Kravet om bestyrelsens godkendelse gælder for den samme person- og selskabskreds som efter den gældende bestemmelse i bank- og sparekasseloven, dvs. direktører og bestyrelsesmedlemmer samt selskaber, hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Dog er sikkerhedsstillelser ikke medtaget, idet sikkerhedsstillelse i praksis på realkreditområdet vil være forbundet med et engagement.

Det følger af forslaget, at det altid er bestyrelsen, der skal beslutte bevilling af de nævnte engagementer. Dog skal de i stk. 1 nævnte engagementer desuden godkendes af Finanstilsynet, såfremt de er omfattet af realkreditlovens § 63, stk. 1.

For så vidt angår et realkreditinstituts eksisterende engagementer med den af bestemmelsen omfattede personkreds, skal disse forelægges bestyrelsen til godkendelse, såfremt der skal ske forlængelse af engagementet.

Forslaget i stk. 2 foreskriver, at der kun må ydes lån m.v. til direktører og bestyrelsesmedlemmer i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Dette indebærer bl.a., at den i stk. 1 omfattede personkreds ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres almindelige ansættelsesvilkår kan få lån m.v. på realkreditinstituttets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen om indførelse af revisorerklæringer er ny og giver realkreditinstituttets valgte revision pligt til at vurdere instituttets engagementer med den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om engagementet er ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil engagementer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der gøres anmærkninger herom. Vurderingen skal foretages senest i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet. Kravet omfatter de engagementer, som beskrives i forslagets § 18 b, stk. 1.

Det er tilstrækkeligt, at revisionen afgiver en samlet erklæring om, at engagementerne er ydet i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Derudover foreslås det, at der i realkreditinstituttets årsregnskab skal gives samlede oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med bestyrelsen og direktionen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 89, stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny og svarer til den nuværende § 19, stk. 2, i lov om banker og sparekasser m.v. Bestemmelsen indebærer, at realkreditinstituttets engagementer med bestyrelsesmedlemmer og direktører løbende skal overvåges af bestyrelsen og direktionen.

Bestemmelsen i stk. 4 er ny og svarer til den nuværende § 19, stk. 3, i lov om banker og sparekasser m.v. Samtidig er det foreslået, at bevilling af de i stk. 1 nævnte engagementer skal ske på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Bestemmelsen indebærer, at engagementer med nærtbeslægtede til direktionen er omfattet af kravet om bestyrelsens samtykke til engagementer. Derimod er der ikke fundet behov for at stille krav om løbende overvågning af engagementer med nærtbeslægtede, idet realkreditlån indebærer en høj grad af sikkerhed og et fast afviklingsmønster. Der stilles endvidere ikke krav om samtykke til og overvågning af engagementer med nærtbeslægtede til bestyrelsesmedlemmer.

Bestemmelsen i stk. 5 er ny, idet bestyrelsen for andre end direktører skal fastsætte retningslinier for den i § 18 a, stk. 1, nævnte personkreds om godkendelse af lån m.v. i instituttet. Retningslinierne skal kontrolleres af den valgte revision.

Det forudsættes, at lån m.v. til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede kun kan ydes på realkreditinstituttets almindelige personalevilkår.

Bestemmelsen i stk. 6 er ny og supplerer bestemmelserne i § 9 om ledelsespersoners habilitet. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet nægte at godkende et realkreditinstitut, hvis et medlem af ledelsen ikke opfylder bestemmelsens krav. Ifølge forslaget præciseres, at en direktør ikke kan fortsætte sit hverv, hvis direktøren kommer under betalingsstandsning m.v. En betalingsstandsning m.v. må anses for særligt belastende for varetagelsen af den daglige ledelse af et realkreditinstitut.

Tilsvarende gælder det f.eks. for advokater, at retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkursbehandling, jf. retsplejelovens § 137 sammenholdt med samme lovs § 119, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en realkreditdirektør på et senere tidspunkt tiltræder stillingen som direktør i et realkreditinstitut, såfremt vedkommendes økonomiske stilling er forbedret. Det forudsættes herved, at Finanstilsynet tillader dette, jf. lovens § 9 om krav bl.a. til direktionens hæderlighed, kvalifikationer og erhvervserfaring.

Da den valgte revision og den interne revisions- og vicerevisionschef har en særlig kontrollerende funktion i realkreditinstituttet, foreslås det i stk. 7 , at realkreditinstituttet eller selskaber inden for samme koncern ikke må bevilge engagement til den valgte revision eller den interne revisions- og vicerevisionschef.

Til § 18 c Bestyrelsen skal fastsætte retningslinier for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Kravet om indberetning af formuedispositioner gælder også, hvis de nævnte ledende medarbejdere har ansvaret for en fonds-, valuta- eller kreditafdeling. Derimod er der ikke fundet behov for et sådant indberetningskrav for andre ledende medarbejdere og almindelige medarbejdere i sådanne afdelinger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at den valgte revision kan føre en betryggende kontrol med overholdelse af Finanstilsynets bekendtgørelse om dispositioner omfattet af spekulationsforbudet. Retningslinierne skal indeholde bestemmelse om, hvortil indberetning skal ske, idet dog bemærkes, at det indberettede skal tilgå den valgte revision. De interne retningslinier skal kontrolleres af den uafhængige revision.

Efter den nye bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisionserklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt.

Med den foreslåede udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede vil den valgte revision få en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter den nye bekendtgørelse om revisorerklæringer. Efter forslaget skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

Revisor skal en gang årligt gennemgå instituttets interne retningslinier med henblik på at vurdere, om selskabets forretningsgange vedrørende godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner er betryggende.

Til § 18 d Forslaget i stk. 1 svarer til den gældende § 18, stk. 2, men indebærer en udvidelse af personkredsen, idet den interne revisions- og vicerevisionschef foreslås omfattet af forbudet. Med forslaget bortfalder Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Tilladelse kan efter forslaget kun gives af realkreditinstituttets bestyrelse eller direktion. Tilladelse kan kun gives, såfremt betingelserne i de foreslåede bestemmelser i §§ 18 e-18 i er opfyldt. I overensstemmelse med sædvanlige selskabsretlige og ansættelsesmæssige kompetenceforhold foreslås det, at bestyrelsen skal give tilladelsen til medlemmer af direktionen, mens direktionen skal give tilladelsen til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Forslaget indeholder ligesom forslaget til § 19 c i bank- og sparekasseloven ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 92 f, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, der muliggør, at direktører m.fl. kan være direktør i andre forsikringsselskaber og ejendomsselskaber, der indgår i koncern med forsikringsselskabet. Baggrunden er, at direktører i realkreditinstitutter og pengeinstitutter ikke efter gældende lovregler og praksis har mulighed herfor, idet direktørposter i kreditgivende institutter bør holdes adskilt. På forsikringsområdet er den foreslåede bestemmelse derimod i overensstemmelse med den gældende adgang til andre direktørhverv ifølge lov om forsikringsvirksomhed, idet forsikringsvirksomhed i koncerner ofte drives i flere forsikringsselskaber.

Bortset fra de i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, nævnte undtagelser vil bestyrelsen eller direktionen ikke kunne give tilladelse til, at direktører m.fl. må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Erhvervsvirksomhed skal forstås i overensstemmelse med den hidtidige praksis, hvor erhvervsvirksomhed fortolkes meget vidt. Ved afgørelsen af, om der foreligger erhvervsvirksomhed, lægges der vægt på, om virksomheden har betydelige indtægter ved salg, udlejning eller serviceydelser. Der lægges vægt på, hvor stor den relative andel af de erhvervsmæssige indtægter er i forhold til virksomhedens samlede indtægter.

Det er foreslået, at personkredsen i overensstemmelse med praksis kan eje, drive eller deltage i administrationen af fast ejendom, herunder ejendomsselskaber.

Det er foreslået, at bestyrelsen kan give tilladelse til, at en direktør midlertidigt ejer eller deltager i driften af selvstændig erhvervsvirksomhed, som direktøren ejer ved sin tiltræden af stillingen i realkreditinstituttet, eller senere kommer til at arve, hvis dette er nødvendigt for at undgå tab ved en umiddelbar afhændelse af virksomheden. Midlertidighedskriteriet skal forstås i overensstemmelse med praksis efter § 1 a i bank- og sparekasseloven.

Forslaget indeholder ligesom den gældende realkreditlov ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 92 d i lov om forsikringsvirksomhed om bestyrelsesposter i ikke-finansielle erhvervsvirksomheder, da en hovedvirksomhed for realkreditinstitutter er långivning. Sammenblanding af långivning til erhvervsvirksomheder og deltagelse i erhvervsvirksomhedernes ledelse giver en særlig risiko for misbrug som følge af interessesammenblanding.

For interne revisions- og vicerevisionschefer foreslås der indført et generelt forbud mod at eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller varetage andre hverv uden for realkreditinstituttet, jf. dog stk. 1 og 3. Bestemmelsen skal hindre, at revisions- og vicerevisionschefen kommer i en interessekonflikt, fordi vedkommende ved siden af sin stilling i realkreditinstituttet har interesser i virksomheder uden for koncernen. Dette har baggrund i de særlige kontrolfunktioner, som interne revisions- og vicerevisionschefer varetager.

Bestemmelsen i stk. 2 præsicerer, at forbudet mod hverv i erhvervsvirksomheder ikke finder anvendelse på foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Hverv i sådanne tilfælde tjener ikke til fremme af økonomiske interesser men til almennyttige og ideelle formål.

Som eksempler herpå kan nævnes selskaber med kunstnerisk, kulturelt, oplysende, religiøst, politisk, socialt eller videnskabeligt formål, såsom idrætsklubber, fagforeninger, miljøorganisationer, erhvervsråd, sociale institutioner, humanitære organisationer, brancheforeninger, partiforeninger, forsamlingshuse, kunst- og teaterforeninger m.v.

Sådanne foreninger m.v. falder uden for forbudet, selvom de driver erhverv til opfyldelse af et ideelt formål, fordi deltagernes økonomiske interesser ikke fremmes gennem denne erhvervsaktivitet.

Det vil sige, at direktøren m.fl. godt kan sidde i bestyrelsen for en idrætsforening, selvom den driver en kantine, fordi denne erhvervsdrift ikke sker for, at foreningens medlemmer skal tjene penge derpå. Derimod kan en direktør m.fl. ikke sidde i bestyrelsen for en professionel idrætsforening, fordi foreningens formål er at fremme medlemmernes privatøkonomiske interesser.

Direktøren m.fl. kan endvidere efter denne bestemmelse sidde i bestyrelsen for handelsstandforeninger og storcentres bestyrelser, hvis institutter er beliggende i handelstandforeningens område eller i storcentret

Afgrænsningen bygger på det kriterium, som også anvendes i lov om erhvervsdrivende virksomheder, hvor erhvervsdrift defineres som virksomhed, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser.

I stk. 3 præciseres det, at den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset det generelle forbud i stk. 1 kan varetage samme funktion i selskaber, der indgår i koncern med realkreditinstituttet.

Forslaget indeholder ikke en bestemmelse svarende til den foreslåede § 19 c, stk. 2, i bank- og sparekasseloven, der foreskriver, at forbudet i stk. 1 ikke finder anvendelse i pengeinstitutter, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse. Baggrunden herfor er, at der ikke findes små realkreditinstitutter, hvor direktøren er den eneste ansatte. (Et realkreditinstitut skal have en aktiekapital på mindst 150 mio. kr.)

Personkredsen omfatter ikke filialbestyrere, da realkreditinstitutterne ikke har filialer og dermed ikke ansatte med denne stillingsbetegnelse. Såfremt der skulle opstå filialer eller lignende, vil de ledende medarbejdere falde ind under den i bestemmelsen nævnte personkreds.

Til § 18 e Bestemmelsen i stk. 1 er en udvidelse af den gældende praksis, hvorefter direktører m.fl. efter tilladelse fra Finanstilsynet kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab. Det vil efter forslaget med bestyrelsens tilladelse være muligt at være bestyrelsesmedlem i datterselskaber af realkreditinstituttet eller datterselskaber af realkreditinstituttets moderselskab. For den øvrige ledelse kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen. Forslaget giver således mulighed for, at direktører m.fl. kan være bestyrelsesmedlemmer i søsterselskaber. Adgangen begrænses til de søsterselskaber, der driver virksomhed, som et realkreditinstitut kan drive gennem et datterselskab, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2 og 4, f.eks. ejendomsselskaber.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen eller direktionen kan give tilladelse til bestyrelsesposter i fællesejede selskaber, hvor aktionærkredsen består af konstellationer af realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og/eller investerings- eller specialforeninger. Det fællesejede selskab skal være 100 pct. ejet af de førnævnte institutter og selskaber m.v.

Der kan kun gives tilladelse, såfremt selskabet udøver virksomhed, som et realkreditinstitut kan drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed. Såfremt der er tale om accessorisk virksomhed, skal denne være accessorisk i forhold til alle de virksomheder, der har kapitalandele i selskabet. Bestemmelsen giver f.eks. adgang til, at direktører m.fl. i realkreditinstitutter kan være bestyrelsesmedlem i fællesejede datacentraler og ejendomsselskaber.

Stk. 3 præciserer, at bestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 og 2 ligesom andre beslutninger skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestemmelsen sikrer, at der i forhandlingsprotokollen løbende optages bemærkning om de tilladelser, der gives efter stk. 1 og 2. Bestemmelsen er af ordensmæssig karakter og giver sammen med forslagets § 18 b, stk. 1, nr. 2, bestyrelsen mulighed for at påse instituttets mellemværender med virksomheder, hvori direktører m.fl. har ledelseshverv. For tilladelser givet af direktionen forudsættes, at der internt i realkreditinstituttet sikres den fornødne dokumentation.

Forslaget i stk. 4 indebærer, at realkreditinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de nævnte hverv. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring til revisionsprotokollen om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, er ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. I vurderingen heraf skal den valgte revision inddrage ikke blot vilkårene for engagementet men også om bevillingen af dette er sket på sædvanlig måde, herunder efter forudgående kreditvurdering.

Til § 18 f Bestemmelsen i stk. 1 er ny og fastslår, at direktører med bestyrelsens tilladelse kan være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder uden for koncernen. For den øvrige personkreds kan tilsvarende tilladelse gives af direktionen. I dag er det Finanstilsynets praksis ikke at give tilladelse hertil.

Forslaget giver ikke adgang til, at direktører i realkreditinstitutter kan være bestyrelsesmedlem i en investerings- eller specialforening. Baggrunden herfor er, at realkreditinstitutter er obligationsudstedende, hvilket ville kunne medføre en interessekonflikt mellem direktørhvervet i realkreditinstituttet og bestyrelseshvervet i investerings- eller specialforeningen.

Stk. 2 begrænser dog adgangen til selskaber, hvor realkreditinstituttet har en kapitalandel på mindst 10 pct. Herved gives der mulighed for, at et realkreditinstitut gennem en bestyrelsespost kan følge en strategisk investering. Når kravet om en 10 pct.'s kapitalandel er valgt, er baggrunden, at Finanstilsynet i medfør af § 78, stk. 1 (erhvervelse af kapitalandele i andre realkreditinstitutter), skal godkende en sådan kapitalerhvervelse. Finanstilsynets praksis er normalt, at man godkender sådanne erhvervelser.

Hvis kravet til kapitalandelen ikke længere er opfyldt, skal direktøren m.fl. udtræde af bestyrelsen ved førstkommende generalforsamling.

Kravet om de 10 pct. foreslås på lignende måde i bank- og sparekasseloven, fondsmæglerloven og værdipapirhandelsloven.

Det foreslås, at den pågældende ikke kan være bestyrelsesformand, og at der ikke må være personsammenfald for flertallet af medlemmer i bestyrelserne. Hvor der naturligt må være en gensidig afhængighed mellem ledelsen i finansielle institutter, der indgår i en koncern, bør det sikres, at finansielle institutter, der ikke er koncernforbundne, har en uafhængig ledelse. Hvis et personsammenfald opstår på et senere tidspunkt, må den pågældende udtræde af bestyrelsen ved den førstkommende generalforsamling.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de i forslaget til ny § 18 e, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 18 g I stk. 1 foreslås det i overensstemmelse med gældende praksis, at den i bestemmelsen nævnte personkreds kan få tilladelse til at indtræde i bestyrelsen for selskaber, der driver virksomhed som fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i forslaget til ny § 18 e, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 18 h Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er i overensstemmelse med Finanstilsynets gældende praksis. Det betyder, at direktøren i et realkreditinstitut også fremover vil kunne være direktør i både realkreditinstituttets holdningsselskab/moderselskab og dets »moderfond/forening«, når deres virksomhed udelukkende eller hovedsagelig er at eje aktier i realkreditinstiuttet/holdingselskabet. Bestemmelsen omfatter på grund af realkreditinstitutternes særlige forhold i modsætning til forslagene til ændring af de øvrige love også »moderfonden/foreningen«.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at de i forslaget til ny § 18 e, stk. 3 og 4, indeholdte krav finder anvendelse.

Til § 18 i Bestemmelsen er ny og fastsætter et loft for, hvor mange bestyrelsesposter en realkreditdirektør og andre ledelsespersoner må varetage uden for koncernen. Herved søges det sikret, at realkreditinstituttets direktør m.fl. effektivt varetager hvervet i realkreditinstituttet.

Ifølge forslaget kan den enkelte person højst varetage 10 eksterne bestyrelseshverv, heraf højst 5 bestyrelseshverv i virksomheder der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Til nr. 7

Som følge af kravet i det foreslåede nr. 9 kan der som hovedregel ikke finde udbetaling af lån sted, før der foreligger tinglyst dokument om brugsret til en bestemt del af ejendommen. Det foreslås dog, at udbetaling af lånet kan finde sted, selvom sådant dokument ikke er tinglyst, hvis der stilles sikkerhed for fremkomsten af dokumentet.

Til nr. 8

Af den gældende § 42, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at samtlige adkomsthavere skal være påført pantebrevet som debitorer. Baggrunden herfor er, at samtlige ejere skal hæfte for lånet. I gældsovertagelsessituationen skal der ikke udstedes et nyt pantebrev. Det foreslås derfor at kravet om, at samtlige adkomsthavere skal hæfte for lånet, kan opfyldes ved, at samtlige adkomsthavere underskriver på gældsovertagelseserklæringen.

Til nr. 9

Siden vedtagelsen af § 42, stk. 2, i juni 1995, har en del fortolkningsspørgsmål nødvendiggjort en præcisering af bestemmelsen. Denne præcisering skal ske i den bekendtgørelse, som Finanstilsynet skal udstede i henhold til den foreslåede hjemmel i § 42, stk. 2. Bekendtgørelsen skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at også ideelle anparter, hvor brugsretten fremgår af et andet før den 15. juni 1995 tinglyst dokument end en samejeoverenskomst, kan belånes uanset kravet i § 42, stk. 1, 2. pkt.

Det skal endvidere præciseres, hvad der forstås ved en selvstændig beboelseslejlighed. Denne definition er en kodificering af en fortolkning, der tidligere er meddelt realkreditinstitutterne.

Endvidere præciseres det, jf. også det foreslåede nr. 7, at der ved belåning af ideelle anparter af en ejendom skal være tinglyst eller stillet garanti fra et pengeinstitut for tinglysning af et dokument før låneudbetalingen henholdsvis gældsovertagelsen, hvoraf de opregnede vilkår for samejet som minimum skal fremgå. Det er således ikke et krav for belåning af ideelle anparter, at vilkårene for samejet er tinglyst inden den 15. juni 1995. Der skal dog inden låneudbetalingen/gældsovertagelsen være tinglyst eller stillet garanti for tinglysning af dokumentet, hvoraf vilkårene fremgår. Dette gælder alle ideelle anparter.

Det foreslås, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte de nærmere vilkår, som skal fremgå af dokumentet. Dette har til formål at sikre, at realkreditinstituttets panteret er klart afgrænset, at der ikke kan foretages ændringer i panterettens omfang uden instituttets samtykke, samt at der ikke er vilkår, der begrænser instituttets panteret eller pantets omsættelighed.

Da instituttet kun kan medtage noget i belåningsgrundlaget, som utvivlsomt vil være omfattet af panteretten i en tvangsauktionssituation, skal det ligeledes i bekendtgørelsen præciseres, at dokumentet skal tinglyses servitutstiftende forud for al pantegæld i den andel, der belånes. Der kan herved ses bort fra gæld til instituttet selv. Kravet kan dog fraviges ved omlægning af eksisterende lån uden tillægsbelåning, da instituttet ikke her påtager sig en ny risiko.

Kravet om, at opdelingen i anparter skal være lovlig, fremgår allerede af § 42, stk. 2. Heri ligger, at opdelingen skal være lovlig i henhold til boligfællesskabsloven og anden boligregulerende lovgivning. Dette krav er dog ikke hidtil eksplicit anført om ideelle anparter i to-familiesejendomme og skal derfor præciseres i bekendtgørelsen. Ved belåningen af sådanne anparter skal opdelingen imidlertid også være lovlig i henhold til boliglovgivningen. Hvis en ejendom f.eks. ikke kan få to-familiesstatus i henhold til boligreguleringslovgivningen, kan en anpart heraf ikke realkreditbelånes.

Til nr. 10

Det er af pantsikkerhedsmæssige hensyn foreslået, at realkreditinstitutternes adgang til at yde lån i udlandet med længere løbetid end 30 år henholdsvis 50 år kun kan ske i særlige tilfælde og med dispensation fra økonomiministeren. Der er således mulighed for at fravige reglerne om maksimale løbetider under hensyntagen til de enkelte udenlandske markeder. Bemyndigelsen er delegeret til Finanstilsynet.

Ved lån i udlandet kan der således kun i særlige tilfælde tilbydes lån uden maksimal løbetid. Såfremt realkreditinstitutterne yder variabelt forrentede lån med en løbetid, der afhænger af den faktiske renteudvikling, skal det, såfremt der ikke er opnået dispensation fra reglerne, være fastsat, at restgælden ved udløbet af den maksimale løbetid skal indfries af låntager - eventuelt ved hjælp af et refinansieringslån, hvis pantets værdi på dette tidspunkt muliggør dette.

Til nr. 11

For at muliggøre långivning i andre lande, hvor belåning af ejendomme mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve eller lignende er almindelig, foreslås det, at Finanstilsynet, hvortil bemyndigelsen delegeres, kan tillade denne pantsætningsform, såfremt det findes ubetænkeligt.

Finanstilsynet vil i forvejen som en naturlig del af tilsynet med udlandslångivningen vurdere, om det pågældende lands pantregistrerings- og tvangfuldbyrdelsessystemer er betryggende, og før undtagelse fra forbudet kan opnås, skal realkreditinstituttet sandsynliggøre, at der ved brug af ejerpantebreve eller skadesløsbreve ikke er risiko for instituttets pantsikkerhed, herunder at der ikke er væsentlig risiko for kollissionsproblemer ved stiftelse af sekundære panterettigheder.

Til nr. 12

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 13

Bestemmelserne i § 89, stk. 4 og 5, er nye. I stk. 4 foreskrives det, hvilke samlede oplysninger om henholdsvis direktionens og bestyrelsens engagementer m.v. med realkreditinstituttet, der skal angives i en note til realkreditinstituttets årsregnskab. Med forslaget tilsigtes det at skabe åbenhed om anvendelsen af selskabets midler.

I stk. 5 fastsættes det, at andre hverv skal oplyses i en note til årsregnskabet. Oplysninger om hverv skal gives for det enkelte direktionsmedlem.

Til nr. 14

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisorlovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene m.m. i direktivet. Det vil fortsat være et krav, at mindst en revisor er statsautoriseret.

Til nr. 15

Det er hensigten med de foreslåede harmoniserede regler om spekulation at muliggøre en så præcis afgrænsning af forbudets anvendelsesområde, at man på et forsvarligt grundlag i form af interne forretningsgange kan pålægge ledelsen og den valgte revision ansvaret for at føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af forbudet. Som følge heraf vil der ikke længere være behov for, at Finanstilsynet fører kontrol med medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner. Finanstilsynet skal dog generelt vejlede om fortolkningen af Finanstilsynets bekendtgørelse, der fastlægger, hvilke formuedispositioner, der udgør spekulation og undtagelserne hertil.

Til nr. 16

Forslaget sikrer, at der fortsat er hjemmel til at straffe en overtrædelse af spekulationsforbudet i forslaget til ny § 18 a samt en overtrædelse af forbudet om direktører m.fl.'s deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. forslagets § 18 d, stk. 1.

Tilsvarende foreslås der hjemmel til at straffe overtrædelse af de i de foreslåede §§ 18 e-18 i knyttede betingelser til bestyrelsens tilladelse til, at direktører m.fl. kan varetage bestyrelseshverv, idet en overtrædelse heraf vil være en overtrædelse af hovedforbudet i den foreslåede § 18 d.

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres hjemmel til at straffe en overtrædelse af de foreslåede kontrol- og indberetningsregler.

Til nr. 17

Ændringen er en konsekvens af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvor der blev fastsat regler om strafansvar for juridiske personer.

Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1996, har som hovedformål at indføje nogle generelle bestemmelser om kollektivansvar i straffeloven. Den forudsætter desuden en ændring af de formuleringer om kollektivansvar, som findes i den øvrige lovgivning, herunder § 101, stk. 4, i realkreditloven.

Den foreslåede formulering er i overensstemmelse med Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996.

Til § 4

Lov om værdipapirhandel m.v. Til nr. 1 og 2

Der henvises til bemærkningerne under lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 90).

Idet der ikke er fonds-, valuta- og kreditfunktioner eller -afdelinger i selskaber omfattet af § 7, er sådanne funktioner ikke medtaget i stk. 3.

Til nr. 3

Til § 12 a

Da de af lovens § 7 omfattede selskaber ikke kan yde lån m.v. til ledelsespersoner m.fl., er der ikke fastsat en bestemmelse, der svarer til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 5).

I stk. 2 reguleres de tilfælde, hvor de af loven omfattende selskaber indgår engagement m.v. med selskaber, hvori den i selskabets direktører og bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. I disse tilfælde skal bestyrelsen godkende de pågældende engagementer og optage bemærkninger herom i forhandlingsprotokollen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 1).

Vedrørende stk. 3-5, henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 3, 4 og 6).

Til § 12 b Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§§ 91 a og 92).

Til §§ 12 c-12 f Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 8, (for § 12 c til § 19 c, for § 12 d til § 19 d, og for § 12 e til § 19 e og for § 12 f til § 19 f).

Til § 12 g I modsætning til de foreslåede regler for penge- og realkreditinstitutdirektører foreslås det, at direktører i de virksomheder, der er omfattet af værdipapirhandelsloven, gerne må have flere direktørhverv i selskaber både inden for og uden for koncernen. Baggrunden er, at værdipapirhandelsloven forudsætter, at der skal kunne være en snæver ledelsesmæssig koordination mellem de forskellige aktiviteter, der indgår i de økonomisk uafhængige selskaber i koncernen. Desuden er det danske værdiparpirmarked meget småt, så det kan være en forudsætning for, at der f.eks. kan opstå flere fondsbørser i Danmark, at der kan trækkes på de samme ledelsespersoner i en startfase.

Der fastsættes på denne baggrund i stk. 1 mulighed for, at tilladelser til direktører med flere direktørposter inden for en koncern kan gives af koncernens moderselskab.

Stk. 3 indebærer, at der i en koncern, hvor moderselskabet driver fondsbørsvirksomhed, kan gives direktøren i et datterselskab, omfattet af § 7, adgang til at være direktør i moderselskabet.

Bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at de i forslaget til ny § 12, stk. 3 og 4, indeholdte oplysningskrav finder anvendelse.

Til § 12 h Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 8 (§ 19 h).

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 10 (§ 31, stk. 7).

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18 og 19.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af ovennævnte forslag.

Til nr. 7

Forslaget indebærer, at der indføres hjemmel til at straffe overtrædelse af pligten til at fastsætte retningslinier for indberetning af formuedispositioner til selskabet ifølge forslagets § 12 b samt overtrædelse af forslagets bestemmelser i §§ 12 b - 12 g om direktørers m.fl.'s adgang til at varetage andre hverv.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 24.

Til § 5

Lov om fondsmæglerselskaber Til nr. 1 og 2

Bestemmelsen betyder, at aktieselskabslovens bestemmelser om filialer sættes i kraft for samtlige filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber, uanset i hvilket land hjemstedet er beliggende, og uanset det udenlandske fondsmæglerselskabs organisationsform.

Forslaget indebærer bl.a., at filialerne skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Til nr. 3

For at følge den nuværende systematik i lov om fondsmæglerselskaber reguleres først adgangen til andre hverv og derefter spørgsmålet om spekulation.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 8 (§ 19 c).

Bestemmelsen i stk. 5 er ny og svarer til § 17, stk. 1, 1. pkt., i lov om banker og sparekasser m.v. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsen som kontrolorgan er uafhængig af direktionen. Hidtil har bestemmelsen i aktieselskabslovens § 51, stk. 2, fundet anvendelse, hvorefter hvervet som direktør er foreneligt med hvervet som bestyrelsesmedlem. Forslaget skal ses i lyset af ønsket om at harmonisere reglerne for de finansielle institutter.

Det bemærkes, at der i den gældende lovs § 37, stk. 4, findes en overgangsbestemmelse, hvorefter de personer, der ikke ved fondsmæglerselskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1996 havde været omfattet af nogen lovregulering, kunne fortsætte hidtidig erhvervsvirksomhed eller hverv ved at anmelde forholdet til Finanstilsynet.

Til nr. 4

Til § 11 a

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 8 (§ 19 d).

Det bemærkes, at fondsmæglerselskaber ikke må have datterselskaber, medmindre disse udelukkende driver fondsmæglervirksomhed, jf. lovens § 1, stk. 6.

Til §§ 11 b-11 e Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 8 (for § 11 b til § 19 e, for § 11 c til § 19 f, for § 11 d til § 19 g og for § 11 e til § 19 h).

I § 11 e, stk. 1, er der givet mulighed for, at direktører med bestyrelsens tilladelse og vicedirektører og underdirektører med direktionens tilladelse kan være direktør i koncernselskaber, ekskl. moderselskabet, der driver virksomhed i tilknytning til moderselskabets. Baggrunden er, at lov om fondsmæglerselskaber bestemmer, at fondsmæglerselskabets virksomhedsområde er begrænset, hvilket har medført, at selskaberne har måttet udskille den hidtidige virksomhed i andre koncernselskaber.

Stk. 2 fastlægger muligheden for, at være direktør i moderselskabet. I forhold til de tilsvarende regler for andre finansielle virksomheder, er der sket den udvidelse, at moderselskabet tillige kan drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet. Baggrunden er den koncernstruktur, som lov om fondsmæglerselskaber har nødvendiggjort for en række selskaber.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2. Det bemærkes dog, at da tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed ikke indebærer adgang til at yde lån m.v., genfindes reglerne om betingelserne for at bevilge lån m.v. til medarbejdere og selskaber i denne lov.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gennemføres en indskrænkning i den personkreds, der er omfattet af spekulationsforbudet i forhold til den gældende fondsmæglerselskabslovs § 12, hvorefter spekulationsforbudet omfatter direktøren og andre ansatte. Dette foreslås for at harmonisere de finansielle regelsæt.

Stk. 4 og 5 svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, idet den ovennævnte indskrænkning af personkredsen dog foreslås at gælde tilsvarende.

Til nr. 6

Til § 12 a

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 6).

Til § 12 b Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§§ 91 a og 92).

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 18 og 19.

Til nr. 8

Bestemmelsen skal sikre ensretning af sanktionsmulighederne for overtrædelse af de opregnede bestemmelser til de øvrige love omfattet af lovforslaget.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 24.

Til § 6

Lov om firmapensionskasser Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af indførelsen af hjemlandstilsyn med forsikringsselskaber, jf. 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvensrettelse, der har baggrund i en ændring af lovens §§ 12 og 13, jf. lov nr. 1062 af 23. december 1992.

Til nr. 4

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 24.

Til § 7

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond Til nr. 1.

Til § 5 a

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 (§ 90).

Forslaget er en skærpelse, idet der ikke hidtil har været forbud mod spekulationsforretninger.

Til § 5 b Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 1-4). For så vidt angår engagementer med den nævnte personkreds bemærkes det dog, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond er oprettet med henblik på at forvalte og udbetale indefrosne dyrtidsportioner for lønmodtagere. Forvaltningen af midlerne skal ske til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere, herunder til højst mulig forrentning. Det forslås derfor at forbyde ydelse af lån til den i bestemmelsen nævnte personkreds, da dette ikke umiddelbart er foreneligt med kravet om højst mulig forrentning, ligesom fonden ikke i øvrigt foretager placeringer af midler på det niveau. Der vil således ikke være tale om et sædvanligt og erhvervsmæssigt begrundet forhold. Endelig ligger det uden for fondens virksomhedsområde at stille garantier.

Til §§ 5 c-5 l Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (for § 5 c til § 91 a, for § 5 d til § 92, for § 5 e til § 91, stk. 6, for § 5 f til § 92 a, stk. 1, 2 og 4, for § 5 g til § 92 b, stk. 1, 4 og 5, for § 5 h til § 92 c, for § 5 i til § 92 d, for § 5 j til § 92 e, for § 5 k til § 92 g og for § 5 l til § 92 f).

Det bemærkes:

- til forslagets § 5 b at der ikke er fastsat pligt til at udarbejde retningslinier for bevilling af lån i fonden, jf. forslagets § 5 b, stk. 1,

- til forslagets § 5 g, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter sin karakter er begrænset for så vidt angår mulige koncernstrukturer, samt at fonden ikke kan drive anden virksomhed end sin fondsforvaltning, og

- til forslagets § 5 l, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter sin karakter og lovgrundlaget i øvrigt er begrænset for så vidt angår mulige koncernstrukturer.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisionslovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Der vil fortsat være et krav om, at mindst en revisor er statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

Til nr. 5

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre en harmonisering af sanktionsmulighederne for overtrædelse af de opregnede bestemmelser i forhold til de øvrige love omfattet af lovforslaget.

For så vidt angår bestemmelsen i stk. 2 henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 24.

Til § 8

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægpension Til nr. 1

Til § 24 c

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 (§ 90).

Forslaget er en skærpelse, idet der ikke hidtil har været forbud mod spekulationsforretninger. Det er præciseret, at forbudet finder anvendelse på den del af ledelseskredsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som har ansvar for fonds-, valuta- og kreditfunktioner. Den del af Tillægspensionsordningens ledende medarbejdere, der udelukkende beskæftiger sig med administration, er derimod ikke omfattet af forbudet.

Til § 24 d Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (§ 91, stk. 1-4). For så vidt angår engagementer med den nævnte personkreds bemærkes det dog, at Arbejdsmarkedets Tillægspension er oprettet med henblik på at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension. Forvaltningen af midlerne skal ske til størst mulig gavn for pensionsordningen, herunder til højst mulig forrentning. Det foreslås derfor at forbyde ydelse af lån til den i bestemmelsen nævnte personkreds, da dette ikke er umiddelbart foreneligt med kravet om højst mulig forrentning og kan ikke karakteriseres som sædvanligt og erhvervsmæssigt begrundet, da der ikke iøvrigt foretages sådanne udlån. Endelig ligger det uden for pensionsordningens virksomhedsområde at stille garantier.

Til §§ 24 e-24 n Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 (for § 24 e til § 91 a, stk. 5, for § 24 f til § 92, for § 24 g til § 91, stk. 6, for § 24 h til § 92 a, stk. 1, 2 og 4, for § 24 i til § 92 b, for § 24 j til § 92 c, for § 24 k til § 92 d, for § 24 l til § 92 e, for § 24 m til § 92 g og for § 24 n til § 92 f).

Det bemærkes:

- til § 24 d, at der ikke er fastsat pligt til at udarbejde retningslinier for bevilling af lån i tillægspensionsordningen jf. forslagets § 24 d, stk. 1,

- til §§ 24 i og 24 n, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter sin karakter og lovgrundlaget er begrænset for så vidt angår mulige koncernstrukturer, samt at tillægspensionsordningen ikke kan drive anden virksomhed end sin pensionsvirksomhed og administration af andre pensionsordninger m.v.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås i overensstemmelse med ændringen af årsregnskabs- og revisionslovgivningen ved lov nr. 377 af 22. maj 1996, at alle revisorer fremover skal være enten statsautoriserede eller registrerede. Herved opfyldes kravet i 8. EF-selskabsretsdirektiv (EØF 84/253), hvorefter alle selskabsrevisorer skal opfylde uddannelses- og habilitetskravene i direktivet. Der vil fortsat være et krav om, at mindst en revisor er statsautoriseret. Med de foreslåede skærpede krav til revisors uddannelse vil det ikke længere være nødvendigt at opretholde de hidtidige habilitetskrav til revisorer, der hverken er statsautoriserede eller registrerede.

Til nr. 5

Bestemmelsen skal sikre en harmonisering af sanktionsmulighederne for overtrædelse af de opregnede bestemmelser i forhold til de øvrige love omfattet af lovforslaget.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 24.

Til § 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 1998. Dette svarer til den foreslåede ikrafttrædelsesdato i det samtidigt fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det foreslås endvidere, at § 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som indsat ved denne lovs § 2, nr. 17, skal finde anvendelse på køb af aktier m.v., der foretages efter lovforslagets fremsættelse. Formålet er at sikre, at der ikke sker placering af pensionsmidler i denne type aktiver i perioden fra lovforslagets fremsættelse og frem til vedtagelsen. De beholdninger af aktier m.v., som pensionsopsparerne ligger inde med ved lovforslagets fremsættelse, berøres ikke. De ændringer i realkreditloven, der ikke vedrører harmoniseringen af ledelsesreglerne i den finansielle sektor, foreslås sat i kraft hurtigst muligt, d.v.s. dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i den gældende lovgivning, som f.eks. § 4, stk. 1, i lov nr. 253 af 6. juni 1995 og § 2 i lov nr. 434 af 28. maj 1996, vil fortsat være gældende.

For at give bestyrelsen mulighed for at indrette sig på reglerne om direktørers og andre ledelsespersoners indberetningspligt vedrørende indgåede engagementer m.v., foreslås det i stk. 2, at der først skal foretages indberetning efter reglerne den 1. marts 1998. Samme frist har bestyrelsen fået til at udfærdige de i forslaget forudsatte interne retningslinier for øvrige medarbejdergrupper.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at bestemmelserne i lovforslaget om indholdet af årsregnskabet og revisionsprotokollen finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 1998 eller senere. Da de fleste finansielle institutter har kalenderåret som regnskabsår, vil dette i praksis betyde, at bestemmelsen først har virkning for det årsregnskab, der skal aflægges for 1998.

Bestemmelsen i stk. 3 finder også anvendelse på ledelseshverv, der omfattes af stk. 4-7.

Bestemmelsen i stk. 4 vedrører direktører m.fl. i forsikringsselskaber, ATP og LD, der ved lovens ikrafttræden lovligt ejer eller driver selvstændig erhvervsvirskomhed, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovforslaget. Det foreslås, at den nævnte personkreds uanset begrænsningerne i lovforslaget kan fortsætte hermed.

Bestemmelsen i stk. 5 vedrører adgangen for den i stk. 4 nævnte personkreds til at varetage andre ledelseshverv.

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 3 (§§ 92 a-92 g) § 7, nr. 1 (§§ 5 g-5 l) og § 8, nr. 1 (§§ 24 h-24 n) en række bestemmelser om adgangen for ledelsespersoner i forsikringsselskaber, ATP og LD til at drive anden virksomhed m.m.

I forhold til § 90, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, er der bl.a. foretaget en udvidelse af personkredsen omfattet af det generelle forbud mod at drive anden virksomhed. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en overgangsbestemmelse ikke alene for direktører, men også for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer. I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har der ikke tidligere været fastsat bestemmelser herom.

Det foreslås derfor i stk. 5, at overgangsbestemmelsen for deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, som efter lovforslagets vedtagelse ikke længere vil være lovligt, skal gælde til udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Bestemmelsen, er indsat for at hindre, at der gribes ind i allerede erhvervede rettigheder. Personer, der efter lovforslagets fremsættelse påbegynder hverv, som efter forslaget ikke vil være lovlige kan ikke sidde valg- eller funktionsperioden ud, men skal fratræde senest den 1. februar 1998.

§ 11 i lov om fondsmæglerselskaber giver mulighed for at varetage hverv, der ikke er omfattet af forslagets § 5, nr. 4, (§§ 11 a-11 d).

Det foreslås derfor i stk. 6, at overgangsbestemmelsen for deltagelse i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, som efter lovforslagets vedtagelse ikke længere vil være lovligt, skal gælde til udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Bestemmelsen er indsat for at hindre, at der gribes ind i allerede erhvervede rettigheder. Personer, der efter lovforslagets fremsættelse påbegynder sådanne hverv, kan ikke sidde valg- eller funktionsperioden ud, men skal fratræde senest den 1. februar 1998.

Bestemmelsen i stk. 7 har baggrund i Finanstilsynets dispensationspraksis i henhold til den gældende bank- og sparekasselovs § 19, stk. 5, hvorefter direktører m.fl. i pengeinstitutter har fået tilladelse til at indtræde i bestyrelsen for en række selskaber, fonde m.v., hvor det af vedtægterne for disse følger, at Finansrådet har ret til at udpege eller indstille bestyrelsesmedlemmer. Endvidere har Finanstilsynet meddelt dispensation til, at den nævnte personkreds kan varetage bestyrelseshverv i selskaber, fonde m.v., der er oprettet af flere pengeinstitutter i forening.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den adgang direktører i finansielle institutter hidtil har haft til bestyrelsesposter i de nævnte selskabe og fonde m.v. videreføres, herunder også således at en eksisterende bestyrelsespost vil kunne genbesættes med en anden person. Forslaget indebærer tillige, at direktører i finansielle institutter vil kunne deltage i bestyrelsen for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Foreslaget indeholder særlige bestemmelser, som giver direktører m.fl. adgang til bestyrelsesposter i Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Københavns Fondsbørs A/S, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Sparekassernes Datacentral A/S og Værdipapircentralen, til hvilke der tidligere er meddelt pengeinstitutdirektører tilladelse efter den gældende § 19, stk. 5.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at andre pengeinstitutdirektører efter lovens ikrafttræden substituerer eller erstatter bestyrelsesmedlemmer i de selskaber, fonde m.v., for hvilke der ved lovens ikrafttræden er givet dispensation til indtræden i bestyrelsen.

Bestemmelsen i stk. 8 har til formål at sikre, at den systemrevisionschef, der ved lovens ikrafttræden ved ansættelse i Værdipapircentralen tillige fungerer som systemrevisionschef på Københavns Fondsbørs A/S og i Garantifonden for Danske Optioner og Futures for så vidt angår VP-systemet, vil kunne fortsætte hermed i en overgangsperiode.

Ifølge lovforslaget indføres der et generelt forbud mod, at den valgte revision samt den interne revisions- og vicerevisionschef og ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår engagement m.v. med det institut, hvor hvervet udføres. Det foreslåes derfor i stk. 9, at der gives revisionen mulighed for at fortsætte allerede indgåede lovlige engagementer. Engagementerne skal dog afvikles senest på den oprindeligt aftalte udløbsdato og kan således ikke forlænges.

Det foreslås i stk. 10, af de filialer, der allerede udøver virksomhed, men som ikke tidligere har været omfattet af aktieselskabslovens filialregler, får en overgangsfrist til at foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Baggrunden herfor er, at disse filialer hidtil kun har været undergivet en anmeldelsespligt overfor Finanstilsynet.

Til § 10

Færøerne og Grønland Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Forslagets § 3 gælder dog for Færøerne og Grønland, idet realkreditloven gælder for Færøerne og Grønland, jf. realkreditlovens § 105, stk. 1.

Skriftlig fremsættelse

Økonomiministeren (Marianne Jelved):

Hermed har jeg den ære for det høje Folketing at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Ledelsesregler, placeringsregler m.v.).

(Lovforslag nr. L 219).

Forslaget gennemfører folketingsbeslutning B 13 fremsat den 11. oktober 1995 om harmonisering af reglerne for bestyrelsesmedlemmers og direktørers m.fl.s ansvar, pligter og rettigheder i finansielle virksomheder.

Det foreslås at modernisere regelsættet, så det bliver mere ensartet for hele den finansielle sektor og dermed mere enkelt at benytte for virksomhederne og mere enkelt at administrere for myndighederne.

Lovforslaget vedrører særligt reglerne om spekulation og adgangen til, at direktører i finansielle institutter kan have andre hverv. Det foreslås, at forbudet mod spekulation afgrænses mere klart, end det er tilfældet i dag, samt udstrækkes til de love, som ikke i dag indeholder et sådant forbud. Efter den hidtidige fortolkning af spekulationsbegrebet er sædvanlig formueforvaltning og porteføljepleje ikke spekulation. For at opnå en mere klar afgrænsning af forbudet og samtidig præcisere det tilladte område foreslås det at Finanstilsynet bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for afgrænsningen af, hvad der er omfattet af forbudet mod spekulationsforretninger.

Ansvaret for at kontrollere overholdelsen af forbudet pålægges ledelsen og revisionen i det finansielle institut på grundlag af interne retningslinier om godkendelse af engagementer og indberetning af formuedispositioner. Finanstilsynet vil således ikke længere skulle føre kontrol med privatøkonomiske forhold for medarbejdere i finansielle institutter.

Der foreslås endvidere indført en særlig habilitetsregel, hvorefter en direktør ikke kan være direktør i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke er i stand til at foretage en ansvarlig forvaltning af sin personlige formue og som følge heraf kommer under konkursbehandling eller lignende.

For så vidt angår adgangen for direktører til at have andre hverv, foreslås et mere ensartet regelsæt under hensyntagen til forskelle i de finansielle institutters hovedvirksomhed. En direktør i et finansielt institut vil med sin bestyrelses godkendelse kunne have bestyrelsesposter i datterselskaber og fællesejede selskaber samt i finansielle institutter uden for koncernen; for finansielle institutter hvis hovedvirksomhed er långivning, dog kun såfremt instituttet har en ejerandel heri på mindst 10 pct.

Ved bestyrelsesposter i erhvervsvirksomheder sondres der mellem, om det pågældende finansielle instituts hovedvirksomhed er långivning (penge- og realkreditinstitutter) eller investering (forsikringsselskaber og pensionskasser). Direktører i de långivende institutter vil ikke kunne besidde sådanne bestyrelsesposter, mens det foreslås at være muligt for direktører i de investeringsprægede institutter. Baggrunden herfor er det hensigtsmæssige i en investors mulighed for at kunne følge op på en ejerandel i erhvervsvirksomheden, hvilket også selskabsretligt er forudsat. For de långivende institutter ville kombinationen långivning og deltagelse i ledelsen imidlertid indebære risiko for interessesammenblanding og dermed uforsvarlig kreditgivning.

Foruden ledelsesreglerne indebærer forslaget, at pensionsmidler i pengeinstitutterne bl.a. kan placeres i unoterede værdipapirer - enten direkte via omsætning på en kommende autoriseret markedsplads eller indirekte via placering i andele i de nye erhvervsudviklingsforeninger. Denne placeringsadgang vil medføre mulighed for et forøget udbud af egenkapital til de mindre og mellemstore virksomheder.

Der foreslås samtidig indført forbud mod placering af skattebegunstigede pensionsmidler i aktier i selskaber der har som (del)formål at tildele aktionærerne fordele/særlige rettigheder, der ikke har noget at gøre med pensionsopsparingsformålet. Baggrunden herfor er, at der er tale om skattebegunstiget opsparing, og at det derfor er rimeligt, at indbetalingerne går til at sikre opsparerens alderdom og ikke til privatforbrug i opsparingsperioden.

Endelig foreslås en række ændringer af realkreditloven. Således foreslås det, at ejerpantebreve vil kunne anvendes som sikkerhedsgrundlag for danske realkreditinstitutters belåning af fast ejendom i udlandet.

Det bemærkes, at lovforslaget fremsættes uden for de normale frister som følge af ressortomlægningen.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse«.

2. § 90 affattes således:

» § 90. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et forsikringsselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2 . Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

3. Efter § 90 indsættes:

» § 91. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, og hvoraf det skal fremgå, at bestemmelserne i §§ 142-144 er iagttaget, må et forsikringsselskab ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Forsikringsselskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 90, stk. 1, skal selskabets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et forsikringsselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 91 a. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 90, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 90, stk. 3.

§ 92. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå forsikringsselskabets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter § 91, stk. 5, og § 91 a, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 92 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end forsikringsselskabet, jf. dog §§ 92 b-92 g. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i forsikringsselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I forsikringsselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen eller i administrationsfællesskabet efter de regler, der er fastsat i henhold til § 190, stk. 4.

§ 92 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af forsikringsselskabet, i et datterselskab af forsikringsselskabets moderselskab eller i et selskab, der indgår i et administrationsfællesskab med flere forsikringsselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et forsikringsselskab må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i et kapitalformidlingsaktieselskab, jf. § 6, stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1-3 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 5. Forsikringsselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1-3 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 124, stk. 6. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 92 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med forsikringsselskabet, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og forsikringsselskabets bestyrelse.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 92 b og 92 c nævnte institutter og virksomheder bortset fra forsikringsselskabets moderselskab, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt forsikringsselskabet eller selskaber, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. Uden bestyrelsens godkendelse må et forsikringsselskab ikke indgå forsikringsaftale med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Bestyrelsen skal påse, at forsikringsaftalen indgås i henhold til forsikringsselskabets normale forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 4. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 92 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre forsikringsselskaber, ejendomsselskaber, investeringsselskaber og selskaber, der udøver accessorisk virksomhed til forsikringsselskabets, når selskabet indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Bestyrelsen kan endvidere give tilladelse til, at en direktør kan være direktør i et administrationsselskab, der er oprettet af flere forsikringsselskaber med henblik på fælles administration.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et forsikringsselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i forsikringsselskabet.

Stk. 3. § 92 b, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 92 g. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 92 c-92 e, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 92 c, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investeringsforening eller specialforening, som et forsikringsselskab alene eller sammen med andre forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.«

4. § 93, stk. 1, affattes således:

»Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.«

5. I § 124 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om forsikringsselskabets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 92 b-92 f. Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

6. § 180, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret. De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

7. § 180, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

8. § 181, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

9. § 211, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«.

10. I § 219 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialer af udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 211, stk. 1.«

11. § 237, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 90, stk. 1 og 3.«

12. § 239 affattes således:

» § 239. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter nærværende lov.«

13. I § 260, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 90, stk. 2 og 3, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3,» og »§ 181, stk. 2, 1. pkt.,», og efter »§ 124,» indsættes: »stk. 1-4, ».

14. I § 260, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 90, stk. 1«,: »og stk. 2, § 91, § 91 a, § 92, § 92 a, stk. 1, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 92 e, § 92 f, § 92 g, § 124, stk. 5 og 6, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, og § 181, stk. 2, 1. pkt.«

15. § 261 affattes således:

» § 261. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 6. august 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 6 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

2. § 6 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.«

3. I § 7 e ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

4. I § 7 e ændres »§ 31, stk. 1, 2, 4 og 5« til: »§ 31, stk. 1, 2 og 4-6«.

5. I § 7 f, stk. 2, ændres »§ 19, stk. 4« til: »§§ 19-19 b«.

6. I § 15 f, stk. 4, ændres »§ 19« til: »§§ 19-19 h«.

7. § 19 affattes således:

» § 19. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

8. Efter § 19 indsættes:

» § 19 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et pengeinstitut ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer m.v. skal bevilges i henhold til pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Pengeinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser for engagementer med medlemmer af repræsentantskabet samt selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 19, stk. 1, skal pengeinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser fra disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et pengeinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

§ 19 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå pengeinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 19 a, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 19 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet, jf. dog §§ 19 d-19 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i pengeinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, interne revisions- og vicerevisionschefer samt filialbestyrere.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I pengeinstitutter, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 34, stk. 5.

§ 19 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af pengeinstituttet eller et datterselskab af pengeinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som pengeinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et pengeinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Pengeinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 31, stk. 7. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på pengeinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 19 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med pengeinstituttet, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis pengeinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og pengeinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 19 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et pengeinstitut kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i pengeinstituttet.

Stk. 2. § 19 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet samt en filialbestyrer kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 19 e og 19 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

9. § 22, stk. 1, nr. 7, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve egne beviser til eje op til i alt 2 pct. af den udstedte kapital.«

10. I § 31 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om pengeinstituttets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 19 a, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

Stk. 7. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 19 d-19 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

11. § 34, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

12. § 34, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10. Et pengeinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.«

13. I § 37 a, stk. 9, indsættes efter »§§ 21,»: »21 a,».

14. § 42 b, stk. 1, nr. 2-4, affattes således:

»2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og erhvervsobligationer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater inde for Den Europæiske Union eller af stater, som Unionen har indgået aftale med.

3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og erhvervsobligationer, jf. dog stk. 4.

4) I andele i investeringsforeninger og specialforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.«

15. I § 42 b, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8:

»7) I andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

8) I unoterede aktier og erhvervsobligationer, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, jf. dog stk. 4.«

16. § 42 b, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs. Såfremt fondsbørsen ikke befinder sig i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Unionen har indgået aftale med, skal fondsbørsen være godkendt af Finanstilsynet. Opsparingen kan endvidere anbringes i nyemitterede værdipapirer, såfremt der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs efter 1. eller 2. pkt. Såfremt der ikke et år fra emissionen er opnået tilladelse til optagelse til notering, skal værdipapirerne afhændes straks.«

17. § 42 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Opsparing kan ikke anbringes i aktier, tegningsretter eller aktieretter til aktier i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til aktionærer, der for pensionsmidler erhverver aktier med sådanne rettigheder i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter pensioneringstidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H.

Stk. 5. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i de i stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte aktiver, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.

Stk. 6. Op til 20 pct. af midler i særskilte depoter kan anbringes i de i stk. 1, nr. 7 og 8, nævnte aktiver. Værdien af de i stk. 1, nr. 8, nævnte værdipapirer udstedt af en enkelt emittent må dog ikke overstige 5 pct. Et beløb svarende til det efter lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning kan dog altid anbringes i de nævnte aktiver. Opsparingen kan ikke anbringes i aktier, hvorved pensionsopspareren opnår mere end 50 pct. af stemmeretten eller 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.«

18. § 49, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Finantilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 19, stk. 1 og 3.«

19. I § 49, stk. 1, 2. pkt. , ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.

20. I § 50 b, stk. 5, ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.

21. § 51 affattes således:

»§ 51. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomiministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. § 19, stk. 3. Økonomiministeren skal for direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 19, stk. 3.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomiministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for pengeinstitutter. For andre medarbejdere udarbejder økonomiministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for pengeinstitutter. Retningslinjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

22. I § 52 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de i § 50, stk. 3, omtalte filialer.«

23. § 54, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1 og 2, § 19 a, § 19 b, § 19 c, stk. 1, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 19 g, § 19 h, § 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, § 23 a, stk. 1-4, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 10, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47 og 48, § 49, stk. 5, 3. pkt., § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Overtrædelse af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, og § 42 b, stk. 1-6, straffes med bøde.«

24. § 54, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

25. I § 56, stk. 9, ændres »§ 19, stk. 5« til: »§ 19 c, stk. 1«.

§ 3

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 924 af 23. oktober 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1 og 3, indsættes efter »Et udenlandsk kreditinstitut«: », der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,».

2. § 12, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

3. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7 . Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1, 4 og 6 nævnte filialer.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

4. I § 12, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår », 1. pkt.,».

5. § 18, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

6. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et realkreditinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 18 b. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et realkreditinstitut ikke bevilge engagement til

1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i realkreditinstituttet eller

2) selskaber, hvori den i nr. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Realkreditinstituttets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse medarbejdere.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et realkreditinstitut, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

§ 18 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 18 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 18 a, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå realkreditinstituttets interne retningslinjer vedrørende godkendelse og indberetning efter stk. 1 og § 18 b, stk. 5, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt instituttets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 18 d. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditinstituttet, jf. dog §§ 18 e-18 i. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i realkreditinstituttet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- og vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 90, stk. 5.

§ 18 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af realkreditinstituttet eller et datterselskab af realkreditinstituttets moderselskab, der driver virksomhed, som realkreditinstituttet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere realkreditinstitutter, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller investerings- eller specialforeninger i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed, som et realkreditinstitut må drive gennem et datterselskab, eller virksomhed, der er accessorisk til realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Realkreditinstituttets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 89, stk. 5. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på realkreditinstituttets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 18 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et realkreditinstitut, et pengeinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncern med realkreditinstituttet, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis realkreditinstituttet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og realkreditinstituttets bestyrelse.

Stk. 4. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18 i. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i et moderselskab, en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttet.

Stk. 2 . Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et realkreditinstitut kan være direktør i en fond eller forening, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i realkreditinstituttets holdingselskab.

Stk. 3. § 18 e, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 i. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 18 f og 18 g, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

7. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.«

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.

8. § 42, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen, jf. dog stk. 2.«

9. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten er lovligt opdelt i anparter før 15. juni 1995 eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst dokument, ifølge hvilket der er knyttet en brugsret til en bestemt del af ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.«

10. I § 52, stk. 1, udgår »og om maksimale løbetider«, og efter 2. pkt. indsættes: »Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.«

11. I § 52 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ved långivning i udlandet kan økonomiministeren undtage fra forbudet i § 1, stk. 4, 1. pkt.«

12. I § 62, stk. 1 , ændres »sine« til: »deres«.

13. I § 89 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysninger om realkreditinstituttets engagementer med henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 18 b, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 18 e-18 h. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

14. § 90, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

15. I § 94, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 18 a, stk. 1 og 3«.

16. I § 101, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2 og 3« til: »§ 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i« og »§ 89, stk. 1« til: »§ 89, stk. 1, 4 og 5«.

17. § 101, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 4

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.«

2. I § 12 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

3. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må et aktieselskab omfattet af § 7 ikke indgå engagementer m.v. med andre selskaber, hvori selskabets direktører eller bestyrelsesmedlemmer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Selskabets valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

Stk. 5. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et aktieselskab omfattet af § 7, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for personkredsen omfattet af § 12, stk. 3, udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 5.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå selskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 12 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et aktieselskab omfattet af § 7 må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end selskabet, jf. dog §§ 12 d - 12 h. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i selskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med selskabet.

Stk. 4. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet.

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til selskabet, eller

2) et datterselskab af selskabets moderselskab, der driver virksomhed, som selskabet kan drive gennem et datterselskab.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor flere selskaber omfattet af § 7 i forening ejer et selskab, der udøver virksomhed omfattet af § 7 eller anden virksomhed, der er accessorisk hertil.

Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 og 2 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. Selskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 og 2 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 14. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på selskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 12 e. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med selskabet, jf. dog § 12 h. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis selskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og selskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 f. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 12 g. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med selskabet. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i selskabet.

Stk. 3. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et selskab, som driver virksomhed omfattet af § 7 eller virksomhed, som er accessorisk hertil. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 4. § 12 d, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 h. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 12 e og 12 f, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 12 d-12 g. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 84, stk. 1, indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 2 og 4«.

6. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 12« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5-8«.

7. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Overtrædelse af § 12, stk. 3 og 4, § 12 a, § 12 b, § 12 c, stk. 1 og 4, § 12 d, § 12 e, § 12 f, § 12 g, § 12 h og § 14, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 5

I lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, som ændret ved § 7 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 8 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.«

3. § 11 affattes således:

» § 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog §§ 11 a-11 e. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktøren med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fondmæglerselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. I fondsmæglerselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.

Stk. 4. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat i henhold til § 23, stk. 2.

Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med stillingen som direktør i fondsmæglerselskabet.«

4. Efter § 11 indsættes:

» § 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsmæglerselskabets moderselskab, der driver virksomhed, som fondsmæglerselskabet kan drive gennem et datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondsmæglerselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut, der ikke indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis fondsmæglerselskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende selskab.

Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondsmæglerselskabets bestyrelse.

Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskaberne driver virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan ikke gives, såfremt de pågældende allerede har fået tilladelse til at indtræde i selskabernes bestyrelse, jf. § 11 a, stk. 1.

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt at drive virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabet.

Stk. 3. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 11 b og 11 c, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.«

5. § 12 affattes således:

» § 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke for egen regning lade udføre eller deltage i forretninger, som er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem en anden værdipapirhandler.

Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke for den omfattede personkreds egne pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog orienteres om sådanne forretninger.«

6. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et fondsmæglerselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 12, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondsmæglerselskabets interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.«

7. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i medfør af loven«: »undtagen § 12, stk. 1 og 3«.

8. I § 36, stk. 1, ændres »§§ 11-14« til: »§ 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12 b, § 13, § 14«.

9. § 36, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 18. maj 1994, § 121 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 og § 5 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »der har koncession i henhold til lov om forsikringsvirksomhed« til: »der i henhold til lov om forsikringsvirksomhed må udøve forsikringsvirksomhed.«

2. I § 13, nr. 7, indsættes efter »ansættelse«: »eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.«

3. I § 21, nr. 4, ændres »§ 12, nr. 6« til: »§ 13, nr. 7.«

4. I § 36 ændres »kapitel 9« til: »kapitel 8«.

5. § 71, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes i kapitel 3:

» § 5 a. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositoner der udgør spekulationsforretninger.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i fonden, den valgte revision eller de interne revisions- eller vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 5 a, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 5 a, stk. 3.

§ 5 d. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå fondens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 5 c, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt fondens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 5 e. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 5 f. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fonden, jf. dog §§ 5 g-5 l. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i fonden eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 5 g. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af fonden. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Fondens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 8 a, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på fondens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 5 h. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med fonden, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og fondens bestyrelse.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 5 g og 5 h, nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt fonden eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele.

Stk. 3. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 5 k. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5 k. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 5 h-5 j, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 5 h, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som fonden alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 5 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i fondens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 5 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 8 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 5 g-5 j og § 5 l. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

4. § 9, stk. 2 , ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 5 a, stk. 1 og 2, §§ 5 b-5 e, § 5 f, stk. 1, § 5 g, § 5 h, § 5 i, § 5 j, § 5 k, § 5 l og § 8 a, stk. 9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 1996, som ændret ved lov nr. 1197 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-, valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 24 c, stk. 3.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal en gang om året gennemgå tillægspensionsordningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 e, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24 i-24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 3. Tillægspensionsordningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. § 25 b, stk. 9. Endvidere skal den valgte revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og tillægspensionsordningens bestyrelse.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør, underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 24 j-24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede, eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j, stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2. § 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 25 b indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i-24 l og § 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.«

3. I § 25 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»De øvrige revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.«

4. § 25 c, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

5. Efter § 32 indsættes:

» § 32 a. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 2, §§ 24 d-24 g, § 24 h, stk. 1, § 24 i, § 24 j, § 24 k, § 24 l, § 24 m, § 24 n, og § 25 b, stk. 9.«

6. § 35 affattes således:

»§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. § 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der foretages fra og med lovforslagets fremsættelse. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og 91 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 5, og § 19 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7 og 8, § 18 a, stk. 2, § 18 b, stk. 5, og § 18 c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 3, § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5 og 6, § 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, samt § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a, stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 5, § 19 a, stk. 2, 2. pkt., § 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og § 31, stk. 6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2. pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2. pkt., og § 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b, stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4, 2. pkt., og § 14, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b, stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4 og 6, § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c, stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6. Personer, der i medfør af § 11 i lov om fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis en af bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt inden lovforslagets fremsættelse. Hvis de nævnte personer efter denne dato påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c, stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 6 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes af § 1, nr. 9, og § 2, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. De filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter, der ikke er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller en tilsvarende retsform, som allerede udøver virksomhed i henhold til § 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller § 12, stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3, og § 5, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998.

Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, § 34, stk. 1, 2. pkt., i lov om banker og sparekasser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11, § 90, stk. 1, 2. pkt., i realkreditloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25 c, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 gælder for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 1997-06-16