Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00225@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et

krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på

20 t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der

anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under

dansk flag.

Stk. 2. Loven omfatter ikke:

1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.

2) Lystfartøjer.

3) Fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.

4) Krigsskibe.

5) Skibe, der tilhører den danske stat.

6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf. lov om et skibsfartsnævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988.

7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.

§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra Færøernes landsstyre.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at fiskerfartøjer skal være omfattet af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende fiskerfartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.

§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden.

Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne dækning varer.

§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem andre forsikringsselskaber.

§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter dækkes således:

1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter § 8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige dækning.

§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bidrag.

Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan foretages med et rimeligt varsel.

Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden, i forhold til det tidsrum, i hvilket de har været forsikret, og i forhold til de betalte forsikringsbidrag, og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke mindre end et halvt år og pr. gang med højst 0,5 pct. af den forsikringssum, efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5 pct. af skibets forsikringssum.

Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3, dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.

Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage efter første påkrav, forrentes med 1 pct. pr. påbegyndt måned. Forfaldne bidrag kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

§ 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997, finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov.

§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser, som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.

§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte forsikringsbidrag.

§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.

§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997, affattes således:

»2) Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning oprettes et

Krigsforsikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20

tons eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der

anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under

dansk flag.

Stk. 2. Loven omfatter ikke:

1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr.

2) Lystfartøjer.

3) Fiskefartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.

4) Krigsskibe.

5) Skibe, der tilhører den danske stat.

6) Skibe, som Skibsfartsnævnet overtager brugsretten til, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 29. september 1988 om et skibsfartsnævn.

7) Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og Civilforsvaret.

§ 2. Danske skibe under bygning for danske rederier ved danske værfter kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra ejeren.

Stk. 2. Skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, kan af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra Færøernes Landsstyre.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter aftale med ministeren for fødevare-, landbrug- og fiskeri bestemme, at fiskefartøjer skal være omfattet af loven, med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. De pågældende fiskefartøjer danner i så tilfælde en særlig afdeling under Krigsforsikringsinstituttet med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Afdelingen har et særligt regnskab, for hvis eventuelle underskud det samlede Krigsforsikringsinstitut ikke hæfter.

§ 3. Ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af § 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden.

Stk. 2 . Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en krig i hvilken to eller flere stormagter deltager samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter, fra hvilket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være indtrådt, og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).

§ 4. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan efter skriftlig begæring undtage et skib fra forsikringspligt i henhold til denne lov, i det omfang skibet allerede er dækket mod krigsskade, dog kun så længe denne dækning varer.

§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af rederierne.

Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter og policevilkår uanset, at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.

§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være takseret kaskoforsikringsværdi.

Stk. 2. For skibe, der ikke er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.

Stk. 3. Såfremt Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse finder det nødvendigt, kan instituttet med henblik på tilvejebringelse af betryggende søforsikringsdækning for danske skibe overtage i genforsikring sådanne almindelige kaskoforsikringer af danske skibe, som ikke kan dækkes gennem andre forsikringsselskaber.

§ 7. Indtrufne skader og Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter dækkes således:

1) Staten dækker 2/3 inden for et beløb på 2 mia. kr. Beløbet reguleres årligt i overrensstemmelse med nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

2) Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i § 8.

Stk. 2. Sker der alene forholdsmæssig dækning af skaderne efter § 8, stk. 4, er statens forpligtelse begrænset til 2/3 af den forholdsmæssige dækning.

§ 8. Ved forsikringstidens indtræden indbetaler rederne foreløbige forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Bidraget reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bidrag.

Stk. 2. Forsikringsbidrag justeres af bestyrelsen, når dette under hensyn til forandrede forhold må anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan foretages med et rimeligt varsel.

Stk. 3. Dækkes redernes andel af de i § 7, stk. 1, nævnte udgifter ikke fuldt ud af de foreløbige bidrag, pålignes der endelige forsikringsbidrag ved forsikringstidens ophør. De endelige forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været forsikret i forsikringstiden i forhold til det tidsrum, i hvilket de har været forsikret og i forhold til de betalte forsikringsbidrag og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet beskadiget. De endelige forsikringsbidrag opkræves med mellemrum på ikke mindre end et halvt år, og pr. gang med højest 0,5% af den forsikringssum, efter hvilket det pågældende skibs bidragspligt er fastsat. Det endelige forsikringsbidrag kan dog ikke overstige 2,5% af skibets forsikringssum.

Stk. 4. Dækkes de indtrufne skader ikke fuldt ud, jf. stk. 3, dækkes skaderne alene forholdsmæssigt.

Stk. 5. Forfaldne bidragsbeløb, der ikke er betalt inden 14 dage efter første påkrav, forrentes med 1% pr. påbegyndt måned. Forfaldne bidrag kan inddrives ved udpantning.

§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.

§ 10. §§ 18-19 og §§ 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre finder tilsvarende anvendelse for erstatningskrav omfattet af denne lov.

§ 11. Rederier omfattet af denne lov skal efterleve Krigsforsikringsinstituttets bestyrelses instruktioner og alle bestemmelser, som måtte blive truffet i medfør af vedtægterne.

§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed.

Stk. 2. Ved Krigsforsikringsinstituttets ophør tilfalder et eventuelt overskud de rederier, hvis skibe har været forsikret i Krigsforsikringsinstituttet i forsikringstiden, i forhold til de indbetalte forsikringsbidrag.

§ 13. Overtrædelse af § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 15. Erhvervsministeren kan fastsætte, at lov om danske skibes forsikring mod krigsfare, jf. lovbekendtgørelse nr. 245 af 14. maj 1986, som ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, eller dele heraf, ophæves.

§ 16. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre affattes således: »Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

Forslaget fremsættes sammen med forslag til lov om ophævelse af lov

om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om stempelafgift.

Formålet med lovpakken er at privatisere den del af den nuværende krigsforsikringsordning, der i realiteten omfatter fredstid, og dermed begrænse den lovmæssige forsikringsdækning til skader opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller ved en stormagtskrig mellem fremmede magter indbyrdes.

Herefter vil forsikringsdækningen for anden krigsfare, hvor det er muligt at opnå forsikring hos de private forsikringsselskaber, blive privatiseret. Som en konsekvens heraf vil ikke alle krigsskader være forsikret i det nye institut. Typisk vil lokale krige, såsom fx. Golfkrigen, ikke medføre, at ordningen træder i kraft, da det under sådanne krige vil være muligt at opnå forsikringsdækning på det private forsikringsmarked.

Der skal således ikke på nuværende tidspunkt betales forsikringspræmier til instituttet, ligesom der heller ikke vil være nogen formue at forvalte.

Det er allerede i dag i henhold til den nuværende lovs § 4, stk. 3 og 4, muligt, at skibe, der er omfattet af den nuværende forsikringsordning, kan få 50% af forsikringen dækket i privat regi. Endvidere kan skibe omfattet af den nuværende forsikringsordning blive fritaget fra forsikringspligt, i det omfang skibet på anden vis er dækket mod krigsfare, men kun så længe denne dækning varer, jf. lovens § 6.

I lighed med den bidragspligt der gælder for ejere af fast ejendom, jf. lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, vil danske redere have pligt til at bidrage til krigsforsikringsordningen for skibe, når deres skibe omfattes af ordningen. Ethvert registreringspligtigt skib vil være omfattet af forsikringsordningen. Imidlertid vil det - for at sikre et bæredygtigt institut - være nødvendigt, at staten bidrager med op til 2 mia. kr. i instituttet, idet instituttet ikke har en formue. De 2 mia. kr. dækker 2/3 af forsikringsudbetalingerne og administrationsomkostningerne, dog vil staten maksimalt i alt bidrage med 2 mia. kr. Beløbet reguleres i henhold til nettoprisindekset. Handelsflådens værdi på ca. 60 mia. kr., sammenholdt med den begrænsede brugerkreds, nødvendiggør et statsligt engagement. Det har også været tilfældet ved de tidligere ordninger. Staten har også - under hensyntagen til beredskabet og forsyningssituationen - en selvstændig interesse i bevarelse af handelsflåden, som medfører, at staten bør deltage i ordningen.

Kapitalen vil sammen med de pligtmæssige rederbidrag danne det økonomiske grundlag for instituttets virke og vil blive benyttet til forsikringsudbetalinger i tilfælde af stormagtskrig eller situationer, hvor Danmark er i krig.

Ved likvidationen udloddes den i Krigsforsikringsinstituttet for danske Skibe oparbejdede formue. Denne skønnes at være i størrelsesordenen 4,1 mia. kr. Formuen fordeles efter den i loven fastsatte fordelingsnøgle til staten, danske rederier, forsikringsselskaber og banker. Der vil blive udpeget en likvidator, der skal forestå afviklingen af instituttet.

I tilfælde af en stormagtskrig, hvor Danmark og Storbritannien er involveret mod en fælles fjende, og hvor reassurancemarkedet for forsikringer ikke fungerer, har den danske regering en aftale med den britiske regering fra 1957, hvorefter den britiske regering (the Minister of Transport and Civil Aviation), når visse betingelser er opfyldt, træder til og reassurerer 80% af danske skibes forsikringsværdi. Det nuværende Krigsforsikringsinstitut er aftalepart i UK-aftalen, og likvidationen heraf vil derfor nødvendiggøre en genforhandling af UK-aftalen. Der er indledt forhandlinger om en videreførelse af denne aftale.

Hvis aftalen ikke kan videreføres efter likvidationen af Krigsforsikringen for danske Skibe, må der etableres en løsning, hvorefter det nye Krigsforsikringsinstitut vil kunne blive bæredygtigt, uden at der dermed sker yderligere forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som følge af aftalens bortfald.

Høring Forslaget har været sendt til høring hos Assurandør-Societetet, Krigsforsikringen for danske Skibe, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Navigatørforening, Maskinmestrenes Forening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Sømændenes Forbund i Danmark, Metal Søfart, Statsministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet og Trafikministeriet.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative konsekvenser

Da forsikring mod krigsfare herefter normalt vil ske i privat regi, vil tegning af krigsforsikring ikke kunne ske på samme vilkår, som i det nuværende institut. Derfor kan lovforslaget få erhvervsøkonomiske konsekvenser. Over en periode skønnes disse at være i størrelsesordenen 10 - 20 mio. kr. årligt. Der er imidlertid tale om afskaffelse af en dansk særordning, og rederier i en række andre lande har ikke lignende muligheder. Hertil kommer, at en række danske rederier får andel i formuen i forbindelse med likvidationen. Med lovforslaget bliver forsikringsområdet frit på dette område.

Lovforslaget sigter mod den situation, hvor en privat forsikring ikke kan opnås, og hvor forsikring gennem et statsligt engagement er den eneste måde at sikre erhvervet en forsikringsdækning. Lovforslaget er derfor med til at sikre den danske handelsflåde indtjeningsmuligheder og vil derfor også have positive erhvervsøkonomiske virkninger. Samtidigt er ordningen med til at sikre en handelsflåde under dansk flag og dermed det danske beredskab. Det er ikke muligt på forhånd at angive størrelsen af erhvervets bidrag, der vil afhænge af antallet og størrelsen af de indtrufne skader.

Lovforslaget forventes at indebære ingen eller meget begrænsede administrative konsekvenser, idet instituttets ledelse varetages af en bestyrelse. De administrative omkostninger dækkes af instituttet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Staten deltager i ordningen med en betallingsforpligtelse på 2 mia. kr., der reguleres i henhold til nettoprisindekset. Betalingsforpligtelsen er på niveau med det beløb, som staten modtager ved likvidation af det nuværende Krigsforsikringsinstitut. Statens andel i formuen skønnes at blive på ca. 2,3 mia. kr.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning om, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal etableres. Erhvervsministerens beslutning hviler på et skøn. Det forudsættes, at instituttet etableres i tilfælde, hvor der vil være en overhængende risiko for, at Danmark kommer i krig eller, at der opstår en stormagtskrig. Instituttets etablering kan ske uafhængigt af tidspunktet for, at instituttets forsikringsmæssige ansvar anses for at være indtrådt.

Lovforslaget er begrænset til registreringspligtige skibe, der anvendes til erhvervsmæssig brug. Endvidere er lovforslaget afgrænset til skibe med en forsikringsværdi på mere end 1 mio. kr. Fiskefartøjer og skibe, som tilhører den danske stat, herunder krigsskibe, er ikke omfattet af lovforslaget, men loven åbner mulighed for at medtage fiskefartøjer, jf. § 2, stk. 3. Det svarer til den nuværende Krigsforsikring for danske Skibe. Herudover er skibe, som Skibsfartsnævnet har udpeget til brug for opfyldelse af Danmarks forpligtelser under Den nordatlantiske Traktat (NATO), undtaget fra ordningen. Skibe, som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og Civilforsvaret, er ligeledes ikke omfattet af ordningen, da man har fundet det rimeligt, at krigsskader på sådanne skibe dækkes på anden vis.

Krigsforsikringen virker ved siden af skibets civile kaskoforsikring og træder ikke i stedet for denne.

Til § 2 Stk. 1 fastsætter, at skibe, der er under bygning på danske værfter, kan omfattes af forsikringsordningen efter begæring.

Stk. 2 medtager i lighed med den nuværende ordning muligheden for at lade skibe til erhvervsmæssig benyttelse, der er hjemmehørende på Færøerne, blive omfattet af ordningen. Dette svarer til den nuværende ordning.

Stk. 3 åbner mulighed for en forsikringsdækning af fiskefartøjer. Fiskefartøjer vil normalt have et andet sejladsmønster end handelsskibe og dermed en anden risiko. Derfor er fiskeskibe ikke umiddelbart dækket af forsikringsordningen og dermed heller ikke af bidragspligten. Skulle der blive behov herfor, kan fiskeskibe dog i lighed med den nuværende ordning blive omfattet af ordningen med de afvigelser, som måtte findes nødvendige. I givet fald skal der etableres en særlig afdeling for fiskefartøjer under Krigsforsikringsinstituttet, med en selvstændig bestyrelse, hvis sammensætning fastsættes af erhvervsministeren. Ejerne af fiskeskibe vil blive repræsenteret i denne bestyrelse. Fiskeriafdelingen har selvstændigt regnskab, og et eventuelt underskud vil ikke kunne dækkes af Krigsforsikringsinstituttets midler.

Til § 3 Stk. 1 indeholder en bestemmelse om, at ethvert rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, forsikre mod krigsskade i forsikringstiden. Forsikringspligten vil normalt indtræde ved etablering af instituttet.

Stk. 2 fastlægger begrebet krigsskade. Lovens område afgrænses til skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller i forbindelse med en stormagtskrig. Ved en stormagtskrig forstås indbyrdes krig mellem nogle af de 5 stormagtslande (UK, Frankrig, Rusland, Kina og USA), hvor man efter de sædvanlige privatretlige policevilkår i reassuranceaftalen vil ophæve skibets krigsforsikring. En sådan bestemmelse findes sædvanligvis i den krigskancelleringsklausul, der er udformet af Institute of London Underwriters.

Forsikringsdækningen forudsætter ikke, at en aktiv krigshandling har fundet sted, og hændelige skader opstået under krigstilstanden vil efter omstændighederne kunne blive omfattet af loven. På den anden side skal skaden være en følge af selve krigen eller de krigslignende tilstande. Også skader, der opstår i forbindelse med oprør eller borgerlige uroligheder under krigen eller i forbindelse med denne, er omfattet. Skaden dækkes uanset, hvor skibet befinder sig. Skader på skibe, der befinder sig uden for Danmark, er således også omfattet.

Afgørelsen af, hvorvidt en skade kan anses for at være en krigsskade, vil kunne indbringes for domstolene.

Stk. 3 fastslår, at erhvervsministeren bestemmer, fra hvilket tidspunkt en krigstilstand kan anses for at være indtrådt, og fra hvilket tidspunkt krigstilstanden og dermed forsikringsordningen og -pligten ophører. Også trusler om krig kan medføre, at ordningen sættes i kraft. Erhvervsministerens afgørelse hviler på et skøn. Det forudsættes, at ordningen sættes i kraft, når danske skibe ikke længere kan opnå forsikring for krigsskade på det private marked, fx. fordi den i reassuranceaftalen indførte krigskancelleringsklausul træder i kraft. Ordningen vil dog kunne sættes i kraft, uanset de private forsikringer endnu ikke er ophørt, hvis der er en overvejende sandsynlighed herfor. Baggrunden herfor er at sikre, at der ikke opstår en periode, hvor handelsflåden er uden forsikringsdækning. Dette indgår også i forbindelse med erhvervsministerens afgørelse om, hvornår ordningen i givet fald kan ophøre, jf. § 12, stk. 1.

Der behøver ikke at være indtrådt skader før, at ordningen kan sættes i kraft. Ligeledes vil der her skulle tages hensyn til de særlige forhold vedrørende skibe, der ofte befinder sig uden for Danmark. Det er derfor ikke en betingelse for ordningens etablering, at der er oprettet forsikringsinstitutter for fast ejendom, jf. lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.

Til § 4 Der er mulighed for, at et skib efter skriftlig begæring vil kunne undtages for forsikringspligten i tilfælde, hvor skibet er udchartret til eksempelvis et andet land, der på betryggende vis har krigsforsikret skibet. Undtagelsen fra forsikringspligten (i Krigsforsikringsinstituttet) gælder kun så længe, skibet er forsikret på anden vis.

Til § 5 Stk. 1 fastsætter, at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer, der er udpeget af erhvervsministeren og af redere. Bestyrelsen ledes af en af erhvervsministeren udpeget formand, der suppleres af en af erhvervsministeren udpeget næstformand. Bestyrelsen udpeges, når erhvervsministeren sætter loven i kraft.

Såfremt statens bidrag på 2 mia. kr. er brugt op, ændres bestyrelsens sammensætning således, at valget af formanden afspejler redernes interesser.

Stk. 2 åbner mulighed for, at bestyrelsen kan optage lån til bl.a. udredning af erstatninger. Det kan blive nødvendigt for hurtigt at udrede erstatninger, som først efterfølgende bliver dækket ind af rederbidrag. Disse rederbidrag bør pålignes de redere, der var bidragspligtige i forsikringsperioden. Det er Krigsforsikringsinstituttet, der hæfter for optagne lån.

Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder vedtægter til brug for den daglige drift. Endvidere vil vedtægterne indeholde bestemmelser om bl.a. opgørelser af skader, forholdet til trediemands interesser, udbetaling af erstatning m.v. Der vil i vedtægterne også være mulighed for at stille krav om selvrisiko eller sætte begrænsninger ved visse typer af skader i lighed med, hvad der er sædvanligt inden for disse typer af forsikringer. Bestyrelsen fastsætter også policevilkårene. Det er hensigten, at disse skal svare til den nuværende ordning.

Stk. 4. Bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder vedtægter og policevilkår snarest muligt efter lovens vedtagelse. Vedtægterne og policevilkår skal godkendes af erhvervsministeren.

Til § 6 Stk. 1 og 2 angiver, hvorledes et skibs forsikringsmæssige værdi opgøres. Skibets forsikringsværdi er af betydning, når bidragspligten skal beregnes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for skader. Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeresse. Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsikringstageren forhøje eller nedsætte forsikringsværdien.

Stk. 3 svarer til § 9, stk. 2, i lov om danske skibes forsikring mod krigsfare.

Til § 7 Stk. 1 og 2. Statens betalingsforpligtelse fastsættes til maksimalt 2 mia. kr. Dette beløb svarer til det beløb, som staten får udbetalt ved likvidationen af Krigsforsikringen for danske Skibe. Statens forpligtelse er nødvendig for, at Krigsforsikringsinstituttet vil kunne hvile i sig selv.

Statens forpligtelse pristalsreguleres årligt i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset, første gang den 1. januar 1999.

Indtrufne skader samt Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter dækkes af forsikringsbidrag indbetalt til instituttet samt af den af staten stillede forpligtelse. Betalingen sker efter en pro rata betaling med 2/3 af statens stillede forpligtelse, indtil denne forpligtelse er opbrugt, og med 1/3 af de af rederne indbetalte forsikringspræmier. Denne fordeling er anvendt for, at Krigsforsikringsinstituttet har likviditet nok til at udbetale forsikringer for indtrufne skader. Fordelingsnøglen er på niveau med den fordelingsnøgle, der er for den egentlige garantikapital i det nuværende institut, hvor danske redere også garanterer ca. 1/3 af garantikapitalen. Når statens forpligtelse er brugt op, dækkes de øvrige skader og administrationsomkostninger af rederne.

Såfremt der bliver tale om forholdsmæssig dækning af skaderne, jf. § 8, stk. 4, vil statens dækning ligeledes reduceres forholdsmæssigt.

Til § 8 Stk. 1 præciserer, at redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Herved åbnes mulighed for, at der i beregningen af bidragets størrelse kan tages hensyn til, hvor skibet sejler. Dermed kan der fastsættes et højere bidragsbeløb for sejlads i særligt risikofyldte områder. Danske skibe har pligt til at deltage i ordningen med de i forslagets § 1, stk. 2, og § 4 nævnte undtagelser.

Det er således rederne, der sammen med statens indskud skal udrede forsikringsudbetalinger samt administrationsomkostninger ved driften af instituttet. Hvis staten eller andre reassurerer for instituttets forpligtelse, skal redernes bidrag også dække den fulde reassurancepræmie.

Stk. 2. Forsikringsbidraget skal justeres af bestyrelsen, når det under hensyn til forandrede forhold er påkrævet. Dette vil fx. være, såfremt risikoen for skader stiger. Hensigten er, at instituttet skal kunne hvile i sig selv, men der kan som en midlertidig løsning, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, eventuelt optages lån til dækning af Krigsforsikringsinstituttets forpligtelser. Ligeledes vil forsikringsbidraget skulle nedsættes for at undgå formueakkumulering.

Stk. 3 og 4. I lighed med, hvad der gælder vedrørende krigsforsikring af erhvervsløsøre, er det endelige forsikringsbidrag maksimeret. En konsekvens heraf er, at der ikke kan udbetales fuld erstatning, såfremt forsikringsbidragene ikke kan dække de anerkendte skader. Der vil i så tilfælde alene blive tale om forholdsmæssig dækning af skaderne. Skulle statens garantiforpligtelse i så tilfælde fortsat være gældende, medfører dette ikke, at statens bidrag til de indkomne skader overstiger 2/3 af den udbetalte erstatning. Redernes endelige bidrag opkræves ved krigens afslutning med højest 0,5% ad gangen. Det endelige bidrag kan dog ikke overstige 2,5% af skibets forsikringssum. Skulle der mod forventning opstå et overskud, tilfalder dette rederierne, jf. lovforslagets § 13.

Stk. 5 indeholder nærmere regler om inddrivelse af forfaldne bidrag.

Til § 9 Dokumenter, der udstedes i medfør af lovforslaget, er stempelfrie.

Til § 10 Der henvises til bemærkningerne til §§ 18-19 og §§ 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre (1969-loven). FT 1968-69: 731, 1439, 5981, 6651; A 1233: B 1241.

§§ 18-19 i 1969-loven omhandler, hvem krigserstatninger skal udbetales til, og hvornår erstatningskrav bortfalder.

I medfør af § 37 i 1969-loven forpligtes her i landet værende forsikringsselskaber, kommuner samt andre offentlige myndigheder til at bistå et Krigsforsikringsinstitut.

§§ 38-44 i 1969-loven fastsætter nærmere regler om anmeldelse af krigsskader samt behandling af sådanne anmeldelser.

Efter § 38 i 1969-loven skal anmeldelse af krigsskader ske uden ugrundet ophold til instituttet, og anmeldelse skal ske senest 6 måneder efter, at rederen er blevet vidende om skadens opståen. Hvis rederen frygter, at en skadesanmeldelse ikke rettidigt vil kunne komme frem til instituttet, vil rederen kunne anmelde skaden til et forsikringsselskab. Det i § 38, stk. 1, stillede krav om, at det skal være et dansk forsikringsselskab eller et dansk forsikringsselskabs stedlige repræsentant er ikke gældende for skader omfattet af lov om krigsforsikring af skibe. Instituttet lader snarest muligt anmeldte skader registrere og vurdere, jf. § 39 i 1969-loven. Efter § 40 i 1969-loven er instituttet forpligtet til at give skadelidte besked om resultaterne af registreringen og vurderingen. Skadelidte har ved skriftlig henvendelse til instituttet krav på omvurdering indtil en måned efter modtagelse af besked om registreringen og vurderingen, jf. § 41 i 1969-loven. Efter § 42 i 1969-loven afholdes udgifter til registrering og vurdering af instituttet. Ved vurdering og omvurdering lægges de umiddelbart før skadens indtræden lovlige priser til grund, jf. § 43 i 1969-loven. § 44 i 1969-loven vedrører panterettigheder og andre rettigheder i skibe.

I § 44, stk. 3, henvises der til § 40, stk. 4, 1. pkt. i tinglysningsloven, hvorefter en panthaver ikke, når han giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, kan bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra forfaldsdagen. Den tilsvarende bestemmelse for panterettigheder i skibe findes i § 50, stk.1, i lov om skibsregistrering.

I § 45 i 1969-loven fastsættes, at lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som senest ændret ved lov nr. 262 af 6. maj 1993, finder anvendelse med de ændringer, som følger af forholdets natur.

Til § 11 Rederier, der er omfattet af denne lov, forpligtes til at efterleve de af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse fastsatte instruktioner samt de af bestyrelsen i medfør af vedtægterne trufne beslutninger. Sådanne instruktioner kan eksempelvis vedrøre sejlads i et bestemt område, hvor risikoen for skader er så høj, at det findes urimeligt at lade de andre forsikringstagere bære risikoen herfor. Overtrædelse heraf kan efter bestyrelsens beslutning medføre tab af ret til erstatning. Dette svarer til den nuværende lovs § 8.

Til § 12 Stk. 1. Det er erhvervsministeren, der træffer beslutning om, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin virksomhed og dermed blive et hvilende institut igen.

Stk. 2. Det er hensigten, at forsikringsordningen skal hvile i sig selv. Skulle der mod forventning opstå et overskud ved Krigsforsikringsinstituttets ophør, er det fundet rimeligt, at dette tilfalder de rederier, der har bidraget til ordningen.

Til § 13 Stk. 1 og 2. Rederier, samt juridiske personer, der ikke efterkommer den forpligtelse, der er nævnt i § 3, stk. 1, til at lade skibe omfattet af § 1 forsikre i Krigsforsikringsinstituttet, straffes med bøde.

Til § 14 Erhvervsministeren sætter loven i kraft. Det er ikke ensbetydende med, at Krigsforsikringsinstituttet oprettes, eller at betalingspligten indtræder. Dette sker først efter erhvervsministerens beslutning herom. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, § 3 og § 12, stk. 1.

Til § 15 Det er i den nugældende lovs § 11, stk. 4, bestemt, at instituttets formue i tilfælde af ophør skal fordeles mellem garanterne i instituttet på dette tidspunkt i forhold til deres gennemsnitlige garantihæftelse siden 1. april 1949. Herved får staten udbetalt 55% af formuen, og danske rederier får 36%. Resten tilfalder forsikringsselskaber og et konsortium, som består af banker, herunder Nationalbanken. Instituttets formue var ved udgangen af 1996 ca. 3,7 mia. kr., og instituttets formue forventes at være noget større ved udgangen af 1997. Der henvises i øvrigt til instituttets resultatopgørelse for 1995 og balance for 1995, der er optrykt som bilag.

Det er hensigten at udpege en likvidator kort tid efter lovens vedtagelse, idet der sigtes mod en hurtig likvidation med henblik på en afslutning inden årets udgang. Når likvidationen påbegyndes, kan instituttet ikke påtage sig nye forpligtelser. Forsikringspligten bør derfor ophøre samtidig hermed. Det er derfor hensigten at ophæve bestemmelserne herom i den nuværende lov ved likvidationens påbegyndelse og endeligt at ophæve loven ved likvidationens afslutning. Det er derfor foreslået, at loven kan ophæves af flere omgange.

Til § 16 Som en konsekvens af, at lov om danske skibes forsikring mod krigsfare ophæves og lov om krigsforsikring af skibe sættes i kraft, skal der ske en redaktionel ændring af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Skibe, der er eller skal være omfattet af den nye krigsforsikringsordning, er herefter ikke omfattet af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Dette er helt på linie med den nuværende ordning, hvor skibe i det hidtidige Krigsforsikringinstitut for danske Skibe var undtaget fra loven.

I det omfang, at skibe og løsøre i tilknytning hertil ikke er omfattet af lov om krigsforsikring af skibe, vil de være eller kunne blive krigsforsikret i Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.

Skibe under bygning kan efter skriftlig begæring optages i Krigsforsikringsinstituttet for skibe. Hvis skibe under bygning ikke er optaget i Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil det være omfattet af Krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre.

Da § 1, stk. 2, nr. 2, hidtil også har indeholdt en henvisning til lov om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs, fjernes denne henvisning, da loven er ophævet.

Til § 17 Til stk. 1 og 2. Loven gælder ikke for Færøerne. Skibe hjemmehørende på Færøerne kan blive omfattet af loven, jf. § 2, stk. 2. Loven kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Skriftlig fremsættelse

Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):

Herved har jeg den ære for det Høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om krigsforsikring af skibe.

(Lovforslag nr. L 225).

Formålet med forslaget er at likvidere Krigsforsikringsinstituttet for danske Skibe og privatisere forsikringen i fredstid, således at de danske redere bliver stillet som redere i en række andre lande.

Med henblik på at sikre den danske handelsflåde en forsikringsdækning for krigsskader, når dette ikke kan lade sig gøre på det private marked i krigssituationer, foreslås etablering af et hvilende Krigsforsikringsinstitut. Instituttet skal virke, når der er overhængende fare for, at Danmark kommer i krig eller der opstår stormagtskrig. Lovforslaget vil medvirke til at bevare handelsflåden under dansk flag i krigssituationer og sikre forsyninger til Danmark.

Efter forslaget forpligtes staten til at indskyde 2 mia. kr. i Krigsforsikringsinstituttet, der sammen med redernes forsikringsbidrag skal dække skader opstået under krig i forholdet 2/3 til 1/3. Når statens indskud på 2 mia. kr. er brugt op, finansieres ordningen alene af erhvervet. Rederne er forpligtet til at deltage i ordningen, og der er tale om en form for gensidig forsikringsordning, der omfatter danske handelsskibe over 20 tons.

Det er erhvervsministeren, der bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinstituttet skal virke, og hvornår forsikringstiden indtræder. Forsikringstiden vil normalt indtræde, når det private forsikringsmarked ikke vil forsikre krigsskader. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse, hvor bidragsyderne er repræsenteret.

Privatiseringen af krigsforsikringen i fredstid kan på sigt medføre meromkostninger for rederne. For at imødegå dette er der samtidig fremsat forslag til lov om ændring af lov om søfartsuddannelse og lov om stempelafgift, hvori der er foreslået praktikpladstilskud samt nedsættelse af stempelafgifterne.

Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med Finansloven for 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 2 , affattes således:

»Skibe, herunder løsøre i tilknytning hertil, der er eller skal være forsikret i henhold til lovgivningen om krigsforsikring af skibe.«

§ 1. Denne lov omfatter fast ejendom og løsøre der befinder sig her i landet, eller som her er indført i offentlige registre, og som efter bestemmelserne i §§ 5, 20, 22, 28, 31 og 35 er forsikret i et af de i § 4 nævnte krigsforsikringsforbund.

Stk. 2. Loven omfatter dog ikke:

1) Ejendom, der tilhører den danske stat eller fremmede stater.

2) Ejendom, der skal være eller er forsikret i henhold til lovgivningen om danske skibes forsikring mod krigsfare, og ejendom, der er eller kunne være forsikret i henhold til lovgivningen om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs.

3) Penge, pengesedler, aktier, obligationer og andre fordringsbeviser.

4) Smykker, ædle stene og perler, medmindre de pågældende effekter på skadetidspunktet var genstand for erhvervsmæssig virksomhed.

5) De af folkekirkens kirker, der er selvejende eller bestyres efter bestemmelserne for selvejende kirker, samt kirker tilhørende det romersk-katolske trossamfund.

6) Løsøre i kirker, der ikke omfattes af loven.

Uddrag

af

Lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre

. . .

§ 18. Erstatningen udbetales til ejeren, medmindre andre over for forbundet har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over den forsikrede faste ejendom.

Stk. 2. Selv i så fald udbetales erstatningen dog til ejeren, hvis der foreligger samtykke fra de berettigede, eller der ved skade på fast ejendom:

1) er sket udbedring af skaden ved genopførelse eller istandsættelse af bygningen eller genanskaffelse eller istandsættelse af tilbehør eller

2) er stillet de berettigede lige så betryggende sikkerhed for deres krav.

Stk.3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, fyldestgøres de berettigede forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.

§ 19. Erstatningskrav bortfalder, dersom skaden ikke anmeldes til forbundet inden 6 måneder efter, at ejeren er blevet vidende om dens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse herfra.

Stk. 2. Når der er forløbet et år efter forsikringstidens ophør, kan forbundets bestyrelse ved offentlig bekendtgørelse i Statstidende og det efter bestyrelsens skøn fornødne antal dagblade opfordre alle og enhver, der har fordringer mod forbundet, til inden en vis tid skriftligt at anmelde fordringerne til forbundet. Fordringer, der anmeldes efter det i bekendtgørelsen fastsatte tidspunkt, er bortfaldet.

Stk. 3. Fordringer mod forbundet forældes i løbet af 5 år efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

. . .

§ 37. Kommunale og andre offentlige myndigheder samt danske og her i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber er pligtige at bistå krigsforsikringsforbundene i deres virksomhed.

§ 38. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 6 måneder efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse, jfr. § 19, stk. 1. Anmeldelsen indgives til vedkommende krigsforsikringsforbund på særlige formularer, der fås hos forbundet eller forsikringsselskaberne. Hvis anmeldelsen på grund af forholdene må befrygtes ikke at kunne komme frem til krigsforsikringsforbundet, kan anmeldelse ske til vedkommende forsikringsselskab, eller for sådanne værdiers vedkommende, der ikke er omfattet af en almindelig forsikring, til et dansk forsikringsselskab eller et dansk forsikringsselskabs stedlige repræsentant.

Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.

§ 39. Efter modtagelse af skadesanmeldelse lader krigsforsikringsforbundet snarest muligt foretage registrering og vurdering af de opståede skader. Danske og her i landet virkende udenlandske forsikringsselskaber og disses stedlige repræsentanter er pligtige at foretage registrering og vurdering af krigsskader efter anmodning af krigsforsikringsforbundet.

Stk. 2. Såfremt krigsskade er anmeldt direkte til et forsikringsselskab, jfr. § 38, stk. 1, skal forsikringsselskabet straks lade foretage registrering og vurdering af de pågældende skader og snarest muligt fremsende registrerings- og vurderingsforretningen samt anmeldelsen til krigsforsikringsforbundet.

§ 40. Krigsforsikringsforbundet skal snarest muligt efter modtagelsen af registrerings- og vurderingsforretningen give skadelidte oplysninger om resultat af registreringen og vurderingen.

§ 41. Indtil 1 måned efter, at skadelidte har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen, kan han ved skriftlig henvendelse til krigsforsikringsforbundet forlange omvurdering foretaget. Omvurderingen foretages af 3 personer, udnævnt af amtmanden for det amt, hvor skaden er sket, i København af magistraten.

Stk. 2. Omvurdering kan endvidere finde sted på krigsforsikringsforbundets foranstaltning, såfremt forbundet inden den i stk. 1 angivne frist giver skadelidte skriftlig underretning om, at der vil blive foretaget omvurdering.

§ 42. Forbundet afholder de med registreringen og vurderingen forbundne udgifter. Udgiften ved omvurdering afholdes ligeledes af forbundet. Såfremt omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til et for ham gunstigere resultat, afholdes udgiften dog af skadelidte.

§ 43. Ved vurdering og omvurdering lægges de lovlige priser umiddelbart før skadens indtræden til grund.

Stk. 2. Bestyrelsen for krigsforsikringsforbundet kan fastsætte normalsatser for bestemte arter af genstande eller grupper af genstande.

§ 44. Panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsikret fast ejendom og løsøre forfalder ikke til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.

Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan forbundets bestyrelse bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog længst indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt. Såfremt det forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan på tilsvarende måde forfaldstiden for senere ydelser udskydes for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt, betales. Rettighedshaverne skal så vidt muligt have direkte meddelelse fra forbundet om, at disse bestemmelser er eller vil blive bragt i anvendelse.

Stk. 3. I tilfælde af væsentlig krigsskade kan panthaverne uden fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt, helt eller delvis, jfr. § 16, stk. 1. Tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra dette tidspunkt.

§ 45. Med de ændringer, som følger af forholdets natur, finder reglerne i lov nr. 129 af 15. april 1930 om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.

. . . RESULTATOPGØRELSE FOR 1995 1995 1994 Note t. kr. t. kr. --------- ------- FORSIKRINGSVIRKSOMHED Bruttopræmier 8.517 13.169 Afgivne genforsikringspræmier -7.299 -11.408 --------- ------- Præmieindtægter for egen regning 1.218 1.761 --------- ------- Administrationsomkostninger 1 -2.330 -2.760 --------- ------- Forsikringsmæssige driftsomkostninger for egen regning -2.330 -2.760 --------- ------- FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT -1.112 -999 --------- ------- INVESTERINGSVIRKSOMHED Indtægter af grunde og bygninger 170 117 Renter og udbytte m.v. 2 201.627 175.297 Realiserede gevinster på investeringsaktiver 3 17.879 0 --------- ------- Indtægter af investeringsaktiver 219.676 175.414 --------- ------- Urealiserede gevinster på investeringsaktiver 3 208.595 0 --------- ------- Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -768 -859 Realiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -40.552 --------- ------- Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver -768 -41.411 --------- ------- Urealiserede tab på investeringsaktiver 3 0 -256.638 --------- ------- Valutakursregulering -24.556 -23.886 --------- ------- RESULTAT AF INVESTERINGSVIRKSOMHED 402.947 -146.521 --------- ------- SAMLET VIRKSOMHED Primært resultat 401.835 -147.520 Provision til garanter -1.638 -1.643 --------- ------- ÅRETS RESULTAT 400.197 -149.163 --------- ------- BALANCE PR. 31.12.1995 1995 1994 Note t. kr. t. kr. ---------- --------- AKTIVER Grunde og bygninger 4 2.880 1.440 ---------- --------- Kapitalandele 787.498 786.136 --------- --------- Obligationer 2.391.901 2.012.107 --------- --------- Andre finasielle investeringsaktiver i alt 5 3.179.399 2.798.243 --------- --------- INVESTERINGSAKTIVER I ALT 3.182.279 2.799.683 --------- --------- Tilgodehavender hos forsikringstagere 22 354 --------- --------- Tilgodehavender i forbindelse med 22 354 direkte forsikringsforretninger i alt --------- --------- Tilgodehavender hos genforsikring 3.456 508 Andre tilgodehavender 561 1.264 --------- --------- TILGODEHAVENDER I ALT 4.039 2.126 --------- --------- Kassebeholdning og anfordrings- tilgodehavender 16.497 2.097 Garanters forskrivninger 82.500 82.500 --------- --------- ANDRE AKTIVER I ALT 98.997 84.597 --------- --------- Tilgodehavende renter 54.440 53.173 Andre periodeafgræsningsposter 6 125 128 --------- --------- PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER I ALT 54.565 53.301 --------- --------- AKTIVER I ALT 3.339.880 2.939.707 --------- --------- PASSIVER Garantikapital 7 82.500 82.500 --------- --------- Reservefond 8 3.256.678 2.856.481 --------- --------- EGENKAPITAL I ALT 9 3.339.178 2.938.981 --------- --------- Gæld i forbindelse med direkte forsikringer 10 55 Anden gæld 10 692 671 --------- --------- Gæld i alt 702 726 --------- --------- PASSIVER I ALT 3.339.880 2.939.707 --------- ---------

Versioner

1. 1997-06-13