Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00227@1997-06-16/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan trafikministeren af hensyn til beskyttelsen af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet fastsætte nærmere vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v.«

2. § 20, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april

1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan trafikministeren af hensyn til beskyttelsen af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet fastsætte nærmere vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v.«

2. § 20, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til at

regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn til beskyttelse af kyster

samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet.

I de seneste år har danske myndigheder modtaget en række klager over gener i forbindelse med hurtigfærgers sejlads. Klagerne har omfattet spørgsmål i forbindelse med støj, energiforbrug, bølger, fart og fremdrivningssystem (vandjet) samt disse forholds indflydelse på det omgivende miljø, såsom naturbeskyttelse, herunder dyre- og planteliv, sejlads- og badesikkerhed samt indflydelsen på erosion af kyster og digesikkerhed.

Med henblik på at undersøge disse forhold og om nødvendigt foreslå en hensigtsmæssig regulering af disse problemer nedsattes den 10. oktober 1996 et udvalg vedrørende hurtigfærgers påvirkninger på det ydre miljø (Hurtigfærgeudvalget).

Hurtigfærgeudvalget, som blev sammensat af repræsentanter for rederi- og søfarendes organisationer, miljøorganisationer og statslige myndigheder, afsluttede sit arbejde med afgivelse af en rapport af januar 1997.

I rapporten nævnes bl.a., at erosion som følge af bølger fra skibe ikke anses for nævneværdig sammenlignet med naturligt forekommende, vindskabte bølger, bortset fra specielt udsatte områder. For sådanne punkter på kysten kan hurtigfærgernes bølger imidlertid bevirke, at balancen mellem sedimenttransport i de to retninger langs kysten forrykkes, hvilket i uheldige tilfælde kan medføre forøget erosion.

Ligeledes kan de langperiodiske bølger fra hurtigfærger for et dige bevirke, at sikkerheden forringes.

For anlæg på søterritoriet kan der forekomme situationer, hvor bølger fra hurtigfærger giver en større belastning end vindbølger, f.eks. hvor et anlæg ligger på en beskyttet beliggenhed i relation til vindbølger.

På baggrund af en af Dansk Hydraulisk Institut udarbejdet rapport om bølger fra hurtigfærger er det muligt at opstille objektive krav til bølgedannelsen fra disse. Udgangspunktet er, at bølger fra hurtigfærger ikke ved kysten må opleves anderledes end bølger fra konventionelle færger.

Udvalget anbefaler, at de relevante myndigheder vurderer de eksisterende hurtigfærgeruter med henblik på, at bølger fra hurtigfærger ikke medfører uacceptable konsekvenser. Det anbefales videre, at Søfartsstyrelsen med hjemmel i lov om skibsfartens betryggelse udarbejder en bekendtgørelse, der omfatter krav til en færgereder i forbindelse med oprettelse af en færgerute på dansk havn eller til indsættelse af et nyt skib på en eksisterende rute, såfremt ruterne besejles med en hurtigfærge.

I bekendtgørelsen fastsættes endvidere en grænseværdi for bølgehøjden af langperiodiske bølger genereret af en hurtigfærge. Grænseværdien fastsættes til 0,35 m på 3 m vanddybde.

Søfartsstyrelsen skal i forbindelse med en ansøgning om den nævnte benyttelse af hurtigfærger forelægge denne for alle relevante myndigheder (f.eks. Kystinspektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen). I den samlede godkendelse, der gives af Søfartsstyrelsen, vil samtlige myndighedskrav til ruten/færgen blive meddelt. Den enkelte myndighed oplyser i forbindelse med fremsendelsen af sin godkendelse til Søfartsstyrelsen, hvilke krav myndigheden i medfør af sin egen eksisterende lovgivning fastsætter over for rederen.

Da det i forbindelse med Hurtigfærgeudvalgets arbejde er blevet klart, at der ikke i alle tilfælde er den nødvendige hjemmel i den eksisterende lovgivning til at regulere alle de ovennævnte forhold vedrørende sejlads med hurtigfærger, vil udarbejdelse af ny lovhjemmel på visse områder være påkrævet.

Udvalget anbefaler derfor bl.a., at der tages initiativ til en ændring af lov om kystbeskyttelse, således at Kystinspektoratet får den fornødne hjemmel til at regulere sejlads med hurtigfærger for derigennem at sikre kyster, diger og anlæg på søterritoriet mod erosion m.v.

Forslaget om ændring af § 17 i kystbeskyttelsesloven skal således ses i lyset heraf.

Trafikministerens beføjelser vil blive delegeret til Kystinspektoratet med henblik på, at Kystinspektoratet ved lovens ikrafttrædelse får hjemmel til at regulere sejlads såvel med eksisterende som kommende hurtigfærger til varetagelse af de nævnte hensyn.

Efter anbefaling fra Hurtigfærgeudvalget foreslår miljø- og energiministeren tilsvarende en ændring af havmiljøloven med henblik på en miljøreguleringsordning for hurtigfærger.

2. Lovforslaget fremsættes nu som opfølgning af de i Hurtigfærgeudvalgets rapport af januar 1997 indeholdte anbefalinger.

3. Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

4. Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil være begrænsede.

5. Lovforslaget har været sendt til høring hos de myndigheder og organisationer m.v., der berøres af forslaget.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 Trafikministeren gives adgang til at regulere sejlads med hurtigfærger for derigennem at sikre kyster, diger og anlæg på søterritoriet mod erosion m.v.

Reguleringen kan omfatte fastsættelse af vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v. i forbindelse med den godkendelsesordning for hurtigfærger, som etableres af Søfartsstyrelsen, jf. de almindelige bemærkninger.

Trafikministeren kan delegere denne beføjelse til Kystinspektoratet, jf. § 19.

Ændringen af § 20, stk. 5, er en lovteknisk ændring som følge af ændringer af straffeloven ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om strafansvar for juridiske personer.

Til § 2 Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 1997.

Skriftlig fremsættelse

Trafikministeren (Bjørn Westh):

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Regulering af sejlads med hurtigfærger).

(Lovforslag nr. L 227).

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe hjemmel til at regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn til beskyttelse af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet.

I de seneste år har danske myndigheder modtaget en række klager over gener i forbindelse med hurtigfærgers sejlads. Klagerne har omfattet spørgsmål i forbindelse med støj, energiforbrug, bølger, fart og fremdrivningssystem (vandjet) samt disse forholds indflydelse på det omgivende miljø, såsom naturbeskyttelse, herunder dyre- og planteliv, sejlads- og badesikkerhed samt indflydelsen på erosion af kyster og digesikkerhed.

Med henblik på at undersøge disse forhold og om nødvendigt foreslå en hensigtsmæssig regulering af disse problemer nedsattes et udvalg, Hurtigfærgeudvalget, som i sin rapport af januar 1997 bl.a. anbefaler, at de relevante myndigheder vurderer de eksisterende hurtigfærgeruter med henblik på, at bølger fra hurtigfærger ikke medfører uacceptable konsekvenser. Der anbefales videre, at Søfartsstyrelsen med hjemmel i lov om skibsfartens betryggelse udarbejder en bekendtgørelse, der omfatter krav til en færgereder i forbindelse med oprettelse af en færgerute på dansk havn eller til indsættelse af et nyt skib på en eksisterende rute, såfremt ruterne besejles med en hurtigfærge.

Søfartsstyrelsen skal i forbindelse med en ansøgning om den nævnte benyttelse af hurtigfærger forelægge denne for alle relevante myndigheder (f.eks. Kystinspektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen).

Da det i forbindelse med Hurtigfærgeudvalgets arbejde er blevet klart, at der ikke i alle tilfælde er den nødvendige hjemmel i den eksisterende lovgivning til at regulere alle de ovennævnte forhold vedrørende sejlads med hurtigfærger, har udvalget bl.a. anbefalet, at der tages initiativ til en ændring af lov om kystbeskyttelse, således at Kystinspektoratet får den fornødne hjemmel til at regulere sejlads med hurtigfærger for derigennem at sikre kyster, diger og anlæg på søterritoriet mod erosion m.v.

Forslaget om ændring af § 17 i kystbeskyttelsesloven skal således ses i lyset heraf.

Trafikministerens beføjelser vil blive delegeret til Kystinspektoratet med henblik på, at Kystinspektoratet ved lovens ikrafttrædelse får hjemmel til at regulere sejlads såvel med eksisterende som kommende hurtigfærger til varetagelse af de nævnte hensyn.

Efter anbefaling fra Hurtigfærgeudvalget foreslår miljø- og energiministeren tilsvarende en ændring af havmiljøloven bl.a. med henblik på en miljøreguleringsordning for hurtigfærger.

Lovforslaget fremsættes på dette sene tidspunkt, idet ovennævnte udvalgsarbejde først skulle være afsluttet, og idet forslaget skulle fremsættes samtidig med Miljø- og energiministeriets forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale det til tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan trafikministeren af hensyn til beskyttelsen af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet fastsætte nærmere vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v.«

§ 17. Trafikministeren kan i kystbeskyttelsesøjemed udfærdige regler om begrænsning i færdsel på og brug af forstranden, strandbredder og kystbeskyttelsesanlæg. Bestemmelser, hvorved der sker begrænsning i offentlighedens ret efter naturbeskyttelseslovens § 22 udfærdiges med tilslutning fra miljøministeren.

Stk. 2. Amtsrådet kan for den enkelte kyststrækning eller for det enkelte anlæg til kystbeskyttelse fastsætte nærmere bestemmelser om færdsel og brug. Hvis bestemmelserne indebærer ekspropriation, finder § 6, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bestemmelser udfærdiget i henhold til stk. 2 bekendtgøres i et eller flere stedlige blade samt ved opslag på stedet.

Stk. 4. Trafikministeren eller et amtsråd kan give ejeren af et vrag pålæg om at fjerne det, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes pålægget ikke, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående pålæg til ejeren.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4. finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, er er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse.

2. § 20, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 20. . . .

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Versioner

1. 1997-06-16