Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00236@1997-06-13/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1212 af 27. december 1996, § 1 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved lov nr. 239 af 2. april 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der udstedes i medfør af tilladelsen.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 16. april 1997.

Stk. 2. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, har endvidere virkning før den 16. april 1997. Hvis det medfører en lempeligere beskatning af den hidtidige aktionær, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i perioden fra den 14. august 1996 til og med den 15. april 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13.

august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1219 af 27. december 1996

og § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende

ændring:

1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Tegningsret til aktier, som nævnt i § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved

§ 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der udstedes i medfør af tilladelsen.«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning fra den 16. april 1997.

Stk. 2. Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, har endvidere virkning før den 16. april 1997. Hvis det medfører en lempeligere beskatning af den hidtidige aktionær, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse i perioden fra den 14. august 1996 til og med den 15. april 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget til ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om

tegningsretter er foranlediget af Højesterets dom af 14. august 1996,

som omtalt i TfS 1996.654.

Sagen vedrørte spørgsmålet, om en ret til tegning af aktier til en kurs, som svarer til markedskursen eller overstiger denne, kan betegnes som en tegningsret i relation til aktieavancebeskatningsloven. Skatteministeriet argumenterede for, at en tegningsret alene er en ret til tegning til en kurs, som ligger under aktiernes markedskurs (favørkurs), mens skatteyderen argumenterede for, at også ret til tegning til markedskurs eller en kurs, der er højere end markedskursen, kan benævnes en tegningsret i relation til aktieavancebeskatningsloven.

Efter lovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 4, anses aktier tegnet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter for anskaffet på samme tidspunkt som de moderaktier, tegningsretterne er blevet tildelt på grundlag af. Skatteyderen fik medhold i, at anskaffelsestidspunktet for de aktier, som blev tegnet på grundlag af de tildelte tegningsretter, var det samme som tidspunktet for anskaffelse af moderaktierne. Ved afståelse af de nytegnede aktier oversteg ejertiden således tre år på afståelsestidspunktet, hvorefter tabet var fradragsberettiget efter de gamle hovedaktionærregler.

Højesteret underkendte således ved dommen, at aktieavancebeskatningslovens regler om tildelte tegningsretter alene omhandler ret til tegning til favørkurs.

Højesterets præmisser bygger på det synspunkt, at såfremt begrebet tegningsret i aktieavancebeskatningsloven alene gælder ret til tegning til favørkurs, skulle dette have fremgået klarere af loven og dens forarbejder, end tilfældet var.

Begrundelsen for lovens regler om at tildelte tegningsretter anses for anskaffet samtidig med moderaktierne er, at der ved kapitaludvidelser ved udstedelse af tegningsretter til favørkurs overføres værdier fra moderaktierne til i første omgang tegningsretterne og dernæst de nytegnede aktier. Dommens resultat medfører, at ved tildeling af tegningsretter til markedskurs til de hidtidige aktionærer skal de nytegnede aktier anses for anskaffet samtidig med moderaktierne, uanset at den økonomiske begrundelse, der har ligget bag reglerne, ikke gælder ved tegningsretter til markedskurs.

Højesterets dom må også anses for at have afledede konsekvenser. Efter den praksis, der var gældende før Højesterets dom af 14. august 1996, hvor aktieavancebeskatningslovens særlige bestemmelser om tegningsret alene fandt anvendelse ved tegning af aktier til favørkurs, blev der ikke gennemført beskatning af de aktionærer, som ikke udnytter deres tegningsret, men lader nye aktionærer tegne aktier til markedskurs.

Højesteret fastslog imidlertid, at begrebet tegningsret omfatter såvel tegningsret til favørkurs som til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. Dommen vedrører konkret anskaffelsestidspunktet for aktier, der er tegnet på grundlag af en tegningsret. Efter praksis gennemføres der beskatning af de hidtidige aktionærer, hvis andre kan tegne til favørkurs. I disse tilfælde anses de hidtidige aktionærer for at have afstået deres tegningsret, og der er gennemført en beskatning. Denne afståelsesbeskatning bygger på sondringen mellem favørkurs og markedskurs. Eftersom Højesteret nu har fastslået, at aktieavancebeskatningsloven omfatter både tegningsret til favørkurs og markedskurs, kan dommen have den konsekvens, at afståelse af en tegningsret til markedskurs tilsvarende skal anses for en afståelse i skattemæssig forstand efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil betyde, at de hidtidige aktionærer kan blive undergivet beskatning, hvis der tegnes aktier til markedskurs eller mere.

Ved tegning til markedskursen vil tegningsretten ingen værdi have for den hidtidige aktionær. De hidtidige aktionærer modtager intet vederlag i forbindelse med overførslen af tegningsretterne til andre, og de har heller ikke betalt for de overførte tegningsretter. Alligevel kan beskatning komme på tale, da aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, i disse tilfælde bevirker, at tegningsretterne anses for anskaffet til tegningsbeløbet og afstået til tegningsbeløbet. Gennem anvendelse af gennemsnitsmetoden for opgørelse af fortjeneste eller tab i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, kan en del af anskaffelsessummen for tegningsretterne blive overført til moderaktierne, og dermed vil der kunne opgøres en fortjeneste på tegningsretterne.

Gennemsnitsmetoden kan belyses ved følgende eksempel:

Eksempel

En aktionær A anskaffede mere end tre år før kapitaludvidelsen nom. 1.000.000 kr. aktier i et selskab til kurs 100. A er eneaktionær. Værdien af aktierne er nu 4.000.000 kr. A vil nu udvide selskabets aktiviteter, og den nødvendige kapital fremskaffes ved en udvidelse af kapitalen med nom. 1.000.000 kr., som tegnes af B til kurs 400, dvs. mod indbetaling af 4.000.000 kr. Den samlede aktiekapital er nu nom. 2.000.000 kr. til en kursværdi på 8.000.000 kr. svarende til kurs 400.

Ved afståelse af tegningsret til B skal der foretages følgende avanceopgørelse for A:

Anskaffelsessum

Anskaffelsessum for moderaktierne, nom. 1.000.000 kurs 100 ............. 1.000.000 kr. Anskaffelsessum for tegningsretterne, nom. 1.000.000 kurs 400 ............. 4.000.000 kr. -------------- Samlet anskaffelsessum .............. 5.000.000 kr. Afståelsessum Tegningsret ......................... 0 kr. Tegningsbeløb, nom. 1.000.000 kurs 400 ............. 4.000.000 kr. -------------- Samlet afståelsessum ................ 4.000.000 kr. -------------- Tegningsretternes forholdsmæssige andel af anskaffelsssummen: 1.000.000 x 5.000.000= ---------------------- ............. 2.500.000 kr. 2.000.000 kr. Fortjeneste ved afståelse af tegningsret Afståelsessum ....................... 4.000.000 kr. - andel af anskaffelsssum ........... 2.500.000 kr. -------------- Fortjeneste ......................... 1.500.000 kr. -------------- Restanskaffelsessum for A's aktier .. 2.500.000 kr.

Af eksemplet fremgår det således, at A beskattes af en fortjeneste på kr. 1.500.000, selvom tegning af de nye aktier sker til markedskurs.

Det findes som anført ovenfor ikke rimeligt at gennemføre beskatning af de hidtidige aktionærer, når aktier nytegnes til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. Dertil kommer, at beskatning vil modvirke udvidelser af selskabers kapitalgrundlag ved udstedelse af aktier til markedskurs, f.eks. ved børsintroduktion. Forslaget er endvidere hensigtsmæssigt i relation til rekonstruktioner af selskaber, hvor det er nødvendigt for selskabets fortsatte virke, at der tilvejebringes ny kapital, som f.eks. ved kapitalindskud ved tegning af aktier til overkurs.

Lovforslaget går derfor ud på at ændre aktieavancebeskatningsloven, så det tydeligt fremgår af lovens ordlyd, at aktieavancebeskatningslovens særlige bestemmelser om afståelse af tegningsretter alene omfatter tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen. Det præciseres endvidere i lovteksten, at tegning af aktier til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen, ikke anses for afståelse af tegningsret. Herved sikres det, at der ikke skal ske beskatning i disse tilfælde.

Det foreslås således at lovfæste, at aktieavancebeskatningsloven indeholder særlige regler for tegningsretter til aktier til favørkurs.

Administrative konsekvenser Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Provenumæssige konsekvenser Lovforslaget indebærer, at der ikke skal ske beskatning i forbindelse med udstedelse af tegningsretter til markedskurs eller derover, hvorved en utilsigtet fremrykning af beskatningstidspunktet af aktieavancer i disse situationer bortfalder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Forslaget indebærer, at der ikke skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer, når der tegnes aktier til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. Det er hensigtsmæssigt i forbindelse med rekonstruktioner af selskaber, hvor det er nødvendigt for selskabets fortsatte virke, at der tilvejebringes ny kapital, som f.eks. ved kapitalindskud ved tegning af aktier til overkurs. Dertil kommer, at forslaget modvirker, at udvidelser af selskabers kapitalgrundlag hæmmes ved udstedelse af aktier til markedskurs som f.eks. i forbindelse med børsintroduktion.

Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-retten Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser eller at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Det foreslås at ændre aktieavancebeskatningsloven således, at det tydeligt fremgår, at de særlige regler vedrørende afståelse af tegningsretter som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, kun gælder for tegningsretter, der udnyttes til anskaffelse af aktier til en kurs, der er lavere end markedskursen (favørkurs).

Hvis tegningsretten ikke udnyttes til denne favørkurs, anses tegningsretten i skattemæssig henseende hverken for udnyttet eller afstået. Nytegnes der aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end markedskursen, er der ikke sket udnyttelse af tegningsretten, men tegning af en aktie til markedskurs eller mere, og erhvervelsen af aktien skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Det foreslås tillige at lovfæste, at der ved tegning af aktier til markedskurs eller en kurs der er højere end markedskursen, ikke anses at foreligge en afståelse af en tegningsret i skattemæssig forstand, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, 4. pkt. Det findes ikke rimeligt at beskatte de hidtidige aktionærer, når aktier nytegnes til markedskurs, eller en kurs der er højere end markedskursen. De hidtidige aktionærer modtager ikke et vederlag for afståelse af tegningsretten, og der sker ingen overførsel af værdier fra de hidtidige aktionærer til aktionærer, der nytegner til markedskurs. Lovens særlige regler om afståelse af tegningsret finder således ikke anvendelse ved tegning af aktier til markedskurs eller mere. Lovforslaget betyder, at der som før Højesterets dom af 14. august 1996 ikke skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsret til markedskurs.

Ved afgørelse af om en tegningsret er til markedskurs eller ej, og dermed om de hidtidige aktionærer skal undergives beskatning ved afståelse af en tegningsret, foreslås det, at det afgørende tidspunkt for hvornår, der er tale om markedskurs eller favørkurs, er tidspunktet for tildeling af tegningsretten. På dette tidspunkt skal aktiernes markedskurs sammenholdes med tegningsrettens tegningskurs.

Dette er forskelligt fra gældende praksis, hvor retserhvervelsestidspunktet for den tildelte tegningsret er afgørende for, om der er tale om en tegningsret til markedskurs eller favørkurs.

Det foreslås at lægge tildelingstidspunktet til grund for afgørelsen af, om der er tale om en tegningsret til markedskurs eller favørkurs, fordi det fra dette tidspunkt vil være klart for de hidtidige aktionærer, om de tildelte tegningsretter vil udløse en beskatning hos dem.

I de fleste tilfælde vil tildelingstidspunktet være sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet. I tilfælde, hvor tildeling af tegningsretter anses for at være suspensivt betingede, er retserhvervelsen af tegningsretten dog udskudt, indtil betingelserne opfyldes, jf. Landskatterettens kendelse i TfS 1993.332. Også i sidstnævnte tilfælde vil det efter forslaget være kursen på tildelingstidspunktet, der er afgørende for, om der er tale om favørkurs eller markedskurs.

En væsentlig fordel ved at anvende tildelingstidspunktet ved afgørelse af om en tegningsret i forhold til de hidtidige aktionærer skal anses for afstået til markedskurs eller favørkurs er, at der allerede på dette tidspunkt tages stilling til, om selskabets udstedelse af tegningsretter får skattemæssig betydning for de hidtidige aktionærer.

Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor generalforsamlingen, eller bestyrelsen efter generalforsamlingens bemyndigelse, træffer beslutning om tildeling af tegningsretter.

Markedskurs på tildelingstidspunktet

Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lig med markedskursen eller højere end denne, vil tildelingen af tegningsretten ikke udløse beskatning hos de hidtidige aktionærer.

De hidtidige aktionærer får allerede på dette tidspunkt vished om, at de tildelte tegningsretter ikke senere vil udløse en beskatning hos dem. Det gælder uanset om de, som har fået tildelt tegningsretten, har erhvervet endelig ret til denne på tildelingstidspunktet. Hvis de, som har fået tildelt tegningsretten først erhverver endelig ret til denne på et senere tidspunkt eller senest ved udnyttelse af tegningsretten, får det ikke betydning for den skattemæssige behandling af de hidtidige aktionærer. Det gælder også ved kursstigninger på aktierne. Tegningsretten vil i disse tilfælde give mulighed for at tegne til favørkurs, men da favørkurselementet først er indtrådt efter det foreslåede skæringstidspunkt, som er tildelingen af tegningsretten, udløser det ikke beskatning af de hidtidige aktionærer.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der er tegnet til markedskurs eller derover, er tegningstidspunktet, jf. TfS 93.574.

Favørkurs på tildelingstidspunktet

Hvis tegningskursen på tegningsrettens tildelingstidspunkt er lavere end markedskursen, vil tildelingen af tegningsretten udløse beskatning af de hidtidige aktionærer, fordi der er tale om afståelse af en tegningsret til favørkurs.

De hidtidige aktionærer får allerede på dette tidspunkt vished om, at de tildelte tegningsretter vil udløse en beskatning hos dem. Det skattepligtige beløb kan opgøres på tildelingstidspunktet, men beskatningen indtræder dog først, når tegningsretten afståes. Afståelse af tegningsretten sker, når den, der har fået tildelt tegningsretten, erhverver endelig ret til denne. Som udgangspunkt sker dette på tildelingstidspunktet og beskatningen indtræder. Hvis tildelingstidspunktet ikke er sammenfaldende med retserhvervelsestidspunktet indtræder afståelsen først på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsen kan ligge i et tidsinterval fra tildelingstidspunktet og til tidspunktet for udnyttelse af tegningsretten. For disse tilfælde kan beskatningen af de hidtidige aktionærer således først gennemføres, når tegningsretten afstås, dvs. når erhvervelsen indtræder.

Sondringen mellem favørkurs og markedskurs finder som hidtil anvendelse for såvel børsnoterede som ikke børsnoterede selskaber.

Eventuelle efterfølgende afståelser og overdragelser af tegningsretter berører ikke de hidtidige aktionærer. Ej heller situationer, hvor en tildelt tegningsret afstås til en anden, som udnytter tegningsretten.

De foreslåede tilføjelser til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til konvertible obligationer.

Adskilt fra eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter skal det vurderes, om der for modtageren af en tegningsret bliver tale om beskatning som personalegode efter ligningslovens § 16, eller om der eventuelt skal betales gaveafgift. For beskatningen af modtageren er det fortsat retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende.

Til § 2 Ved godkendte medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, kan selskaber give de ansatte en ret til tegning af aktier i selskabet, uden at værdien af tegningsretten skal beskattes hos den ansatte. Efter praksis beskattes de hidtidige aktionærer ikke ved afståelse af tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 7 A. Det gælder, uanset om tegningsretten giver ret til tegning til favørkurs. Det foreslås at lovfæste denne praksis ved en tilføjelse til bestemmelsen om, at de hidtidige aktionærer ikke beskattes ved afståelse af tegningsretter, der er omfattet af skatteministerens tilladelse til uden beskatning at kunne modtage tegningsretter til tegning af aktier i selskabet, hvor man er ansat.

Til § 3 Da forslaget går ud på at lovfæste den praksis vedrørende tegningsretter til favørkurs og markedskurs, som fandt anvendelse indtil Højesterets dom af 14. august 1996, foreslås det, at forslaget skal have virkning fra et så tidligt tidspunkt som muligt. Det foreslås, at forslaget får virkning fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Lovforslaget finder således anvendelse fra denne dato på tildeling af tegningsretter samt eventuel beskatning af de hidtidige aktionærer ved afståelse af tegningsretter til favørkurs.

Det foreslås, at afståelser af tegningsretter til markedskurs eller mere, der er sket før lovforslagets fremsættelse og før Højesteretsdommen, fortsat ikke skal medføre beskatning af de hidtidige aktionærer i overenstemmelse med den dagældende praksis. Dog foreslås det, at i perioden fra og med den 14. august 1996 til lovforslagets fremsættelse, kan anskaffelsestidspunktet for moderaktierne dog lægges til grund, jf. Højesteretsdommen, såfremt det medfører en lempeligere beskatning af de hidtidige aktionærer.

Som følge af Højesterets dom har Told- og Skattestyrelsen udsendt et genoptagelsescirkulære om anskaffelsestidspunktet for aktier erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter (TS-cirkulære 1996-37). Aktionærer kan efter anmodning få ændret skatteansættelsen for indkomstårene 1993-1994-1995, således at aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter anses for erhvervet samtidig med moderaktierne.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. (Tegningsretter).

(Lovforslag nr. L 236).

Lovforslaget går ud på at lovfæste, at aktieavancebeskatningslovens særlige regler om tildelte tegningsretter til aktier alene gælder ret til tegning af aktier til favørkurs.

Forslaget er foranlediget af Højesterets dom af 14. augsut 1996, hvor Højesteret tog stilling til anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes på grundlag af en tildelt tegningsret. Højesteret gav skatteyderen medhold i, at anskaffelsestidspunktet for aktier, som blev tegnet på grundlag af tildelte tegningsretter, var det samme tidspunkt som tidspunktet for anskaffelse af moderaktierne, uanset om der var tale om favørkurs eller markedskurs.

En afledet konsekvens af dommen er, at det med dommen ikke længere findes muligt at sondre mellem tegningsretter til favørkurs og tegningsretter til markedskurs. Ved tildeling af tegningsretter anses de hidtidige aktionærer for at have afstået deres tegningsret og der gennemføres en beskatning af de hidtidige aktionærer. Efter hidtidig praksis er aktieavancebeskatningslovens regler om tegningsretter alene anset for at vedrøre tegningsretter til favørkurs. Ved tegningsretter til markedskurs eller derover er det ikke anset for at være en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand, fordi disse tegningsretter ingen værdi har for de hidtidige aktionærer. Dommen kan få den konsekvens, at de hidtidige aktionærer ved selskabets tildeling af tegningsretter til markedskurs eller derover, kan blive udsat for beskatning, hvis det lægges til grund, at der herved foreligger en afståelse af en tegningsret. For at undgå denne usikkerhed foreslås det at ændre aktieavancebeskatningsloven. Forslaget går ud på at sikre, at der fortsat ikke skal ske beskatning af de hidtidige aktionærer ved tildeling af tegningsretter til markedskurs, således at der fortsat sondres mellem tegningsretter til favørkurs og markedskurs.

Samtidig præciseres det i ligningsloven, at der ved tildeling af tegningsretter til medarbejdere i henhold til godkendte medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A, ikke skal ske beskatning af selskabets øvrige aktionærer, uanset om tegningsretten giver ret til tegning af aktier til favørkurs eller markedskurs.

Lovforslaget har ikke administrative eller provenumæssige konsekvenser.

Det har ikke været muligt at fremsætte lovforslaget inden udgangen af februar måned, fordi overvejelserne vedrørende følgerne af Højesterets dom på daværende tidspunkt ikke var tilendebragt.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 13. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 4 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Tegningsret til aktier, som nævnt i § 5, stk. 3-4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 11, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen, eller en kurs der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret.«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.

- - -

§ 2 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 7 A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der udstedes i medfør af tilladelsen.«.

§ 7 A. Skatteministeren kan tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for.

- - -

Versioner

1. 1997-06-13