Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00245@1997-04-24/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, ændres », og § 7 P.« til: », afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 4.«

2. § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

3. § 22, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf. § 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2 - 5 (straksfradrag).«.

4. I § 22, stk. 4, § 39, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 1, nr. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningsloven«.

5. I § 23, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres »afskrivningslovens afsnit I - III« til: » afskrivningslovens kapitel II«.

6. § 23, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Uanset 1. pkt. kan der altid foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger.«.

7. I § 59, stk. 2, nr. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningsloven«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21.«.

2. § 5, stk. 2, 4. - 6. pkt., affattes således:

»Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes.«.

3. I § 5 indsættes som stk. 5 - 7 :

»Stk. 5. Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret med beløb, som ejeren har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på ejendommen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, nedsættes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvori værdiforringelsen er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Har der på ejendommen været bygninger, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningsloven, og som den skattepligtige har nedrevet, nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med de på den nedrevne bygning foretagne afskrivninger samt nedrivningsfradrag, jf. afskrivningslovens § 22. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Udgifter, der er afskrevet efter afskrivningslovens § 27, stk. 1, 3 og 4, samt afskrivninger på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, der er afholdt i indkomståret 1997 eller tidligere, efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom.«.

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tab opgjort efter §§ 4 - 5A nedsættes på samme ejendom med

1) tab efter afskrivningslovens § 21, stk. 3,

2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, og

3) tab efter afskrivningslovens §§ 22 og 23.

Stk. 5. Nedsættelsen kan højst udgøre et beløb svarende til det opgjorte tab efter §§ 4 - 5A ved afståelse af den faste ejendom. Nedsættelsen af det opgjorte tab efter 1. og 2. pkt. foretages før nedsættelsen af det opgjorte tab efter stk. 2.«.

Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 6 - 8.

5. § 6 B ophæves.

6. § 10 affattes således:

»§ 10. Såfremt en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2 - 6, såfremt

1) der genopføres for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen, jf. dog stk. 3,

2) de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og

3) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

Stk. 3. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden sker. Det er en betingelse for at anvende 1. pkt., at forskelsbeløbet er mindre end ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Forskelsbeløb, der medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i afskrivningslovens § 24, stk. 5, 3. og 4. pkt., påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum.

Stk. 4. Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,

2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,

3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives dispensation, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1 og 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om grundlaget for opgørelsen af anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

Stk. 6. Såfremt en skattepligtig anvender reglerne i stk. 1 - 5, og en eller flere af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.«.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1063 af 12. december 1996 og senest ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »afskrivningslovens § 29«.

2. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »bygninger m.v., hvor anskaffelsessummen efter § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »bygninger m.v., dræningsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 43«.

3. I § 7, stk. 1, litra c, ændres »§ 18 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »afskrivningslovens § 14«, og »særlige« udgår.

4. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) Goodwill samt andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (know how), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.«.

5. § 7, stk. 1, litra g, ophæves.

6. § 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»For de i stk. 1, litra a, nævnte driftsmidler, litra b, nævnte skibe, litra c og f, nævnte bygninger m.v. og for de i stk. 1, litra d og e, nævnte immaterielle aktiver udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet efter afskrivningslovens § 43.«.

7. § 7, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Anskaffelse af maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.«.

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G, og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21.«.

2. I § 19 ændres »afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,» til: »afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2,».

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages«: »efter afskrivningslovens § 14«, og »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» ændres til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, bortset fra udbyttekontrakter,».

2. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.«.

3. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib eller på driftsmidler og bygninger efter afskrivningslovens kapitel IV, formindskes den henlæggelse, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb.«.

§ 6

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved lov nr. 1095 af 20. december 1995, ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra e, ændres »afskrivningslovens § 29 eller § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

2. I § 8 A, stk. 2, ændres »formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3,» til: »immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2,».

3. I § 26 A, stk. 3, ændres »afskrivningslovens § 32« til: »afskrivningslovens § 4«.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »afskrivningslovens § 6 og § 13, jf. § 6« til: »afskrivningslovens § 9«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »afskrivningslovens § 29 og § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

3. I § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit I og IV A« til: »afskrivningslovens kapitel II og IV«.

4. I § 15, nr. 2, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningslovens kapitel IV, der gælder for driftsmidler og bygninger«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, ved § 10 i lov nr. 1209 af 27. december 1996 og senest ved lov nr. 239 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 E, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

2. I § 7 F, stk. 2, indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

3. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 E, stk. 1, nr. 6« til: »afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3«.

4. § 7 P ophæves.

5. I § 8 C indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Afgifter, der er fratrukket efter stk. 1, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.«.

6. I § 8 K indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3 omregnes til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om omregningen af anskaffelsessummer og afståelsessummer.

Stk. 5. Stk. 1 - 4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6. For personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal underskud ved en virksomhed som nævnt i stk. 2 og 3 med to eller flere personlige ejere fratrækkes i samme indkomstårs positive skattepligtige indkomst fra virksomheden, hvis den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang. Et resterende underskud kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Stk. 7. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1 - 4, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

7. § 8 L og § 14 J ophæves.

8. I § 15 N, stk. 8, indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

9. I § 15 O, stk. 3 og 4, ændres »afskrivningslovens afsnit II« til: »reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel II«.

10. I § 15 P, stk. 4, ændres »afskrivningslovens afsnit I og II« til: »afskrivningslovens kapitel II«.

11. § 16 E og § 16 F ophæves.

12. § 27 ophæves.

13. § 27 B ophæves.

14. I § 32 F ændres »§ 16 E, ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 6, 29 og 29 S samt § 13, jf. § 6,» til: »ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40«.

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår »§ 8 L,».

2. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres »§ 8 O.« til: »§ 8 O,».

3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 11:

»11) skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende.«.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 3 i lov nr. 237 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra b, ændres »afskrivningslovens § 29 eller § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

2. I § 7 A, stk. 2, ændres »formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3,» til: »immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2,».

3. § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes ved opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. denne lovs § 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger.«.

4. I § 35 C, stk. 3,1. pkt., og § 35 F, stk. 3, 1. pkt., ændres »afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,» til: »afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2,».

5. I § 35 K, stk. 1, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 14 J eller § 16 E« til: »afskrivningslovens § 39 eller § 40«.

6. I § 35 K, stk. 1, 11. pkt., ændres »ligningslovens § 14 J« til: »afskrivningslovens § 39«.

7. I § 35 K, stk. 1, 12. pkt., ændres »ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3« til: »afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2« og »ligningslovens § 16 F« til: »afskrivningslovens § 40«.

8. I § 35 K, stk. 3 og 4, ændres »ligningslovens § 14 J eller § 16 E« til: »afskrivningslovens § 39 eller § 40«.

9. I § 35 L, stk. 2, ændres »afskrivningslovens § 29« til: »afskrivningslovens § 21«.

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6, eller på indkomst fra virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang.«.

2. I § 2, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 5.«.

3. § 3, stk. 4, 1. - 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse.«.

4. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. - 9. pkt.« til: »2. - 8. pkt.«.

5. § 22 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, bortset fra indkomst fra en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, eller«.

6. § 22 a, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6.«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog stk. 2 - 11.

Stk. 2. § 1, nr. 7, har virkning fra og med den 1. januar 1997.

Stk. 3. § 5, nr. 1, har virkning for immaterielle aktiver, der erhverves den 24. april 1997 eller senere.

Stk. 4. § 11, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1997.

Stk. 5. Vedligeholdelsesudgifter, udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet og udgifter, der modsvares af skattefrie tilskud, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, omfatter endvidere fradragne, straksfradragne eller straksafskrevne udgifter m.v. foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere.

Stk. 6. Nedsættelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, omfatter endvidere beløb, som ejeren for indkomståret 1997 eller tidligere har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen, som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på ejendommen.

Stk. 7. Foretagne afskrivninger m.v. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, nedsættes endvidere med afskrivninger og forskudsafskrivninger, der er foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere efter den tidligere afskrivningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, samt forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, der er foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere. Tab efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, nedsættes endvidere med tab, der er fradraget for indkomståret 1997 eller tidligere, efter den tidligere afskrivningslovs § 26 eller § 27, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring.

Stk. 8. Ligningslovens § 8 K, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 6, har virkning for underskud, der opstår i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 9. For tilskud, der er erhvervet i indkomståret 1992 eller tidligere, finder de tidligere gældende regler i ligningslovens § 27 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991 fortsat anvendelse, jf. dog § 2, stk. 2 - 6, i lov nr. 237 af 8. april 1992 om ændring af ligningsloven (Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb på erhvervede formuegoder) med senere ændring.

Stk. 10. For indkomståret 1997 gælder følgende affattelse af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. - 4. pkt.: »Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den i afskrivningslovens § 13, jf. § 2, stk. 2, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i afskrivningsloven, medregnes til den i afskrivningslovens § 2, stk. 2, nævnte saldoværdi ved indkomstårets begyndelse. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse.«.

Stk. 11. Virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, når virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, fra og med indkomståret 1998 ophører med at være omfattet af virksomhedsordningen, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret 1997, der efter forholdet mellem nettoværdien af den overførte virksomhed ved udløbet af indkomståret 1997 og nettoværdien af samtlige virksomheder indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den overførte virksomhed. Nettoværdien af en virksomhed opgøres som det beløb, hvormed værdien af aktiverne i virksomheden overstiger værdien af passiverne i virksomheden. Overstiger værdien af passiverne værdien af aktiverne, ansættes nettoværdien af virksomheden til 0. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven), hvor der foreslås en generel revision af afskrivningsloven og herunder overflytning af en række afskrivningsregler fra ligningsloven til afskrivningsloven.

Med nærværende forslag ophæves en række bestemmelser i ligningsloven, som med visse ændringer, der hovedsagelig er af redaktionel karakter, foreslås overflyttet til afskrivningsloven. Der henvises herom til bemærkningerne til forslaget til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven), særligt bemærkningerne til kapitel V om andre afskrivninger.

Forslaget indeholder en række konsekvensændringer i forskellige skattelove som følge af ændringerne i afskrivningsloven.

Det foreslås endvidere, at investeringsfondshenlæggelser skal kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill.

Bestemmelsen i ligningslovens § 27 om den såkaldte etableringslempelse foreslås ophævet.

Ud over de nævnte ændringer foreslås en række ændringer af ligningslovens § 8 K om fradrag for plantningsudgifter m.v. Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse om kontantomregning af anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. samt en bestemmelse om, at udgifter til plantning af skov m.v., der er fradraget efter § 8 K, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for fast ejendom ved avanceopgørelsen. Endvidere foreslås det præciseret i selve lovteksten, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 K med enkelte undtagelser også finder anvendelse på plantningsudgifter, der afholdes på lejet/forpagtet jord. Endelig foreslås, at der i § 8 K indsættes en bestemmelse om, at underskud ved virksomhed vedrørende produktion af juletræer og pyntegrønt m.v. med 2 eller flere ejere ikke kan fratrækkes i den skattepligtiges øvrige indkomst, hvis den skattepligtige deltager i virksomheden i kun uvæsentligt omfang. Underskud kan alene fremføres til modregning i senere overskud fra samme virksomhed. Samtidig kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

Herudover foreslås det at indsætte en bestemmelse i ligningslovens § 8 C om, at tilslutningsafgifter fratrukket efter denne bestemmelse ikke kan tillægges anskaffelsessummen for en fast ejendom ved avanceopgørelsen. Dette fremgår allerede af den gældende § 5, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven. Denne bestemmelse foreslås imidlertid samtidig omformuleret, så den får karakter af en generel, overordnet bestemmelse om, at der ikke kan opnås dobbelt fradrag for den samme vedligeholdelses- eller forbedringsudgift ved, at udgiften eksempelvis dels kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels kan tillægges anskaffelsessummen for den faste ejendom.

Dette princip svarer til, hvad der gælder ved opgørelse af fortjeneste og tab vedrørende næringsejendomme, der er omfattet af statsskattelovens regler.

Ved at formulere ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, som en overordnet bestemmelse samt tilføje i de enkelte relevante fradragsbestemmelser som f.eks. ligningslovens §§ 8 C og 8 K, at fratrukne forbedringsudgifter ikke kan tillægges ejendommens anskaffelsessum, bliver reglerne mere brugervenlige, ligesom det ikke vil være nødvendigt at konsekvensrette § 5, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven i forbindelse med fremtidige eventuelle ændringer i lovgivningen om særskilt (straks)fradrag for eller straksafskrivning af udgifter, der må betragtes som en forbedring eller vedligeholdelse af den faste ejendom. Endelig præciseres allerede gældende regler for så vidt angår næringsejendomme.

Det foreslås, at ejendomsavancebeskatningslovens regler for opgørelse af anskaffelsessummen ændres således, at anskaffelsessummen nedsættes i takt med, at en del af anskaffelsessummen er fratrukket ved opgørelsen af den almindelig indkomst som fradrag for værdiforringelse ved udnyttelse af jordforekomster.

Formålet med denne ændring er at forhindre, at der opnås fradrag for ejendommens værdiforringelse to gange.

Forslaget indeholder endelig en justering af reglerne om fradrag for tab efter ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af fast ejendom som følge af de i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven) foreslåede regler om tabsfradrag, ligesom der foreslås en omskrivning og forenkling af reglerne om udskydelse af beskatningen af forsikrings- og erstatningssummer.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til omtalen af de provenumæssige konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til omtalen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Administrative konsekvenser

Der henvises til omtalen af de administrative konsekvenser i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.

EU-retlige aspekter

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede struktur i den nye afskrivningslov, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven), herunder overflytning af ligningslovens § 7 P til afskrivningslovens § 9 og § 21 og ophævelsen af pro anno-afskrivninger på visse aktiver.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede struktur i den ny afskrivningslov, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven). Henvisningen til afskrivningslovens § 29 S udgår som følge af, at bestemmelsen om afskrivning på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter foreslås ændret, således at der ikke længere skal ske beskatning af genvundne afskrivninger. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 27 i forslaget til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Henvisningen til afskrivningslovens § 29, der bliver til § 21, er udvidet til også at gælde tab som følge af, at der efter denne bestemmelse fremover gives fradrag for tab af en uafskreven anskaffelsessum ved afhændelse af afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

Til nr. 2

Det foreslås, at affattelsen af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, ændres således, at bestemmelsen fastslår, at der gælder et generelt og overordnet princip om, at der ikke kan opnås dobbelt fradrag for den samme vedligeholdelses- eller forbedringsudgift ved, at udgiften dels kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dels tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Det generelle princip indebærer for det første, at vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke kan medregnes ved opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum. Det er uden betydning, om udgifterne rent faktisk er fratrukket.

Princippet indebærer for det andet, at forbedringsudgifter, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, heller ikke kan medregnes ved opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum. Det gælder eksempelvis udgifter, der er straksfradraget i henhold til afskrivningslovens § 21, stk. 2, der bliver § 18, stk. 2, tilslutningsafgifter, der er fradraget i henhold til ligningslovens § 8 C, og udgifter til plantning af træer, der er fradraget i henhold til ligningslovens § 8 K. For ombygnings- og forbedringsudgifter omfattet af afskrivningslovens § 18 er det således en betingelse, at udgifterne rent faktisk er straksfradraget. Hvis udgifterne indgår i afskrivningsgrundlaget, indgår de således også i grundlaget for beskatning af genvundne afskrivninger. Udgifter, der er omfattet af afskrivningslovens § 29, der bliver § 21, om beskatning af genvundne afskrivninger, kan derimod medregnes ved opgørelsen af ejendommens anskaffelsessum. Afgørende er, om der er tale om udgifter omfattet af den foreslåede § 21, og ikke, om der rent faktisk sker beskatning af genvundne afskrivninger.

Ved afgørelsen af om vedligeholdelses- og forbedringsudgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra, om udgifterne også er dækket af reglerne om standardfradrag efter ligningslovens § 15 J.

Princippet indebærer for det tredje, at udgifter, der er dækket af skattefrie tilskud eller lignende skattefrie ydelser som f. eks. skattefri indtægter og lån, hvor det offentlige betaler såvel renter som afdrag, heller ikke kan tillægges ejendommens anskaffelsessum. Det gælder eksempelvis udgifter, der dækkes af skattefrie tilskud m.v. efter reglerne i ligningslovens § 7 F og ligningslovens § 14 G.

Til nr. 3

Der gives efter forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven) fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den værdiforringelse af ejendommen, der sker, når forekomster af grus, ler og kalk m.v. udnyttes. Værdiforringelsen beregnes på grundlag af den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til jordforekomsterne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 38 i forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Når der løbende er foretaget fradrag for ejendommens værdiforringelse i takt med udnyttelsen af ejendommens jordforekomster, foreslås anskaffelsessummen efter stk. 5 nedsat med samme beløb i afståelsesåret.

Hvis ejendommen er omfattet af de særlige regler i § 5 A om indeksering af anskaffelsessummen, nedsættes anskaffelsessummen dog i fradragsåret.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vedrørende bygninger, der nedrives, har til formål at regulere anskaffelsessummen for fast ejendom ved opgørelsen af fortjeneste, når der har været en afskrivningsberettiget bygning på ejendommen, som er blevet nedrevet. Den nedrevne bygning indgår ikke i salgssummen, da bygningen ikke længere eksisterer, og derfor bør fortjenesten på resten af grunden ikke påvirkes af beløb vedrørende den tidligere bygning. Efter bestemmelsen nedsættes anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven således i afståelsesåret med de foretagne afskrivninger samt et eventuelt nedrivningsfradrag. Herved nedsættes fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningsloven ikke med afskrivninger og nedrivningsfradrag, der allerede er opnået fuldt fradrag for efter afskrivningsloven.

Det foreslås i stk. 7, at udgifter, der er afskrevet efter afskrivningslovens § 27, stk. 1, 3 og 4, om afskrivninger på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, ikke skal medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab. Herved sikres det, at den skattepligtige ikke opnår dobbelt fradrag, dels ved at afskrive udgiften, dels ved at forhøje anskaffelsessummen for den faste ejendom, hvilket ville nedsætte en eventuel avance eller gøre et eventuelt tab større ved salg.

Efter den foreslåede bestemmelse skal endvidere afskrivninger for indkomståret 1997 og tidligere, der er foretaget i henhold til den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, heller ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom. Efter forslaget til den nye afskrivningslov (Afskrivningsloven), skal der ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger fsva. dræningsanlæg, hvilket efter forslaget har virkning fra og med indkomståret 1998. For at undgå, at der hverken sker beskatning af genvundne afskrivninger af afskrivninger foretaget i henhold til den tidligere afskrivningslovs § 29 S, eller beskatning ved afståelse af ejendommen i kraft af en højere anskaffelsessum, foreslås det, at afskrivninger, der er foretaget i henhold til den tidligere afskrivningslovs § 29 S, ikke kan medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved salg af den faste ejendom.

Til nr. 4

Bestemmelsen er en justering af reglerne om fradrag for tab ved salg af fast ejendom som følge af forslaget til den nye afskrivningslov. Forslaget til den nye afskrivningslov indeholder forslag om, at der skal være adgang til at fratrække tab ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, når afskrivningsberettigede bygninger og installationer sælges til et beløb, der er lavere end den nedskrevne værdi. Installationer indgår i det omfang, disse anses for en del af den faste ejendom.

Behovet for justeringen opstår på grund af, at tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven opgøres som forskellen mellem købesummen og salgssummen, og tabet efter afskrivningsloven opgøres som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen. Hvis der foreligger et tab på en afskrivningsberettiget bygning m.v., vil der tillige foreligge et skattemæssigt tab efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, og der vil i et eller andet omfang være tale om det samme tab.

Det foreslås i afskrivningsloven, at der gives fradrag for tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås i ejendomsavancebeskatningsloven, at der sker en nedsættelse af det fradragsberettigede tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang dette tab allerede er bragt til fradrag efter afskrivningsloven. For personer kan tab kun fradrages med 90 pct.

Ved tab efter afskrivningsloven skal forstås tab før nedsættelse til 90 pct., som kan fradrages i den skattepligtige indkomst. De 10 pct. kan således ikke indhentes som fradrag for tab efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven skal nedsættes, før der foretages fradrag for ejertidens længde efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Nedsættelsen kan i øvrigt højst udgøre et beløb svarende til det opgjorte tab.

Ved opgørelsen af tabet efter afskrivningsloven skal der for det første ses på tabet for de solgte bygninger m.v., idet tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven opgøres under et for den samlede ejendom.

Der skal for det andet ske en nedsættelse af tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven og investeringsfondsloven på de solgte bygninger m.v. uanset, om der på den pågældende bygning har været et tab eller fortjeneste på de genvundne afskrivninger, når der for ejendommen under et samlet har været et nettotab efter afskrivningsloven.

Der skal for det tredje ske nedsættelse af tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, når der efter afskrivningsloven er foretaget et fradrag for tab på en bygning m.v., der er nedrevet, efter afskrivningslovens § 22, eller et tab i forbindelse med en skadessituation efter afskrivningslovens § 23, der ikke i forvejen er omfattet af de almindelige avanceopgørelsesregler i afskrivningslovens § 21.

De foreslåede regler kan skitseres ved følgende eksempler:

I eksemplerne er der forudsat ensartet kontantomregning efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Det indebærer en ændring af kontantomregningsreglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Lovforslag nr. L 195 om konsekvensændringer m.v. i anledning af lovrevision af kursgevinstloven, der er fremsat den 13. marts 1997, indeholder en ændring af ejendomsavancebeskatningslovens kontantomregningsregler, hvorefter kontantomregningen af afståelsessummen sker til kursen på afståelsestidspunktet. Eksemplerne er endvidere udarbejdet under forudsætning af, at ejendommen sælges efter en kortere årrække, således at der ikke skal ske nedtrapning på grund af ejertiden efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, og der er set bort fra de særlige regler om tillæg, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1.

Eksempel 1 Køb: 1.000.000 kr. Købesummen fordeler sig således: bygning 1 ............ 500.000 kr. bygning 2 ............ 300.000 kr. grund ................ 200.000 kr. Afskrivningsgrundlaget: bygning 1 ............ 500.000 kr. bygning 2 ............ 300.000 kr. Nedskreven værdi: bygning 1 ............ 440.000 kr. bygning 2 ............ 260.000 kr. Salg: 600.000 kr. Salgssummen fordeler sig således: bygning 1 ............ 450.000 kr. bygning 2 ............ 100.000 kr. grund ................ 50.000 kr. Beskatning efter afskrivningsloven: bygning 1 (450.000 - 440.000) .. 10.000 kr. bygning 2 (100.000 - 260.000) .. -160.000 kr. ------------- - 150.000 kr. Beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven: Afståelsessum ........ 600.000 kr. Anskaffelsessum ...... 1.000.000 kr. ------------- Tab .................. 400.000 kr.

Der opnås dels fradrag for de foretagne afskrivninger på 100.000 kr., dels et tab på 150.000 kr., i alt 250.000 kr. Efter ejendomsavancebeskatningsloven konstateres et tab på 400.000 kr.

Der kan således umiddelbart opnås fradrag for i alt 650.000 kr. efter de to regelsæt, hvis der er fradragsret for tab efter henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Det samlede tab udgør dog maksimalt 400.000 kr., der er forskellen mellem købesummen og salgssummen.

En sammenligning mellem de to regelsæt viser, at tabene sammensætter sig således:

afskrivnings- ejendoms- loven avancebeskat- ningsloven bygning 1 ............ 10.000 kr. 50.000 kr. bygning 2 ............ -160.000 kr. -200.000 kr. grund - .............. -150.000 kr. ---------------------------- -150.000 kr. -400.000 kr. afskrivninger ........ -100.000 kr. - ---------------------------- -250.000 kr. -400.000 kr.

Eksemplet viser, at såvel de foretagne afskrivninger som tabet efter afskrivningsloven allerede indgår i avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven skal derfor reguleres således:

Afståelsessum .......... 600.000 kr. Anskaffelsessum ........ 1.000.000 kr. -------------- Tab .................... 400.000 kr. Reguleringer: Tab efter afskrivnings- loven ................. 150.000 kr. Foretagne afskrivninger på alle bygninger ..... 100.000 kr. -------------- 250.000 kr. Tab, der kan fradrages efter ejendomsavancebeskatningsloven ........... 150.000 kr.

Det er således ikke blot de foretagne afskrivninger på bygning 2, hvor der er tab, men også de foretagne afskrivninger på bygning 1, der skal reguleres i avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven for at neutralisere »dobbeltfradraget«.

Det samlede tab på ejendommen på 400.000 kr. er herefter fordelt således, at 250.000 kr. fradrages efter afskrivningslovens regler, idet dette er tabet, der ligger under det afskrivningsberettigede grundlag, og det resterende tab på 150.000 kr. fradrages efter ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Eksempel 2

I eksempel 2 sælges ejendommen til den nedskrevne værdi. Der fremkommer således hverken gevinst eller tab på de afskrivningsberettigede bygninger efter afskrivningsloven.

Køb: 1.000.000 kr. Købesummen fordeler sig således: bygning 1 .............. 500.000 kr. bygning 2 .............. 300.000 kr. grund .................. 200.000 kr. Afskrivningsgrundlaget: bygning 1 .............. 500.000 kr. bygning 2 .............. 300.000 kr. Nedskreven værdi: bygning 1 .............. 440.000 kr. bygning 2 .............. 260.000 kr. Salg: 800.000 kr. Salgssummen fordeler sig således: bygning 1 .............. 440.000 kr. bygning 2 .............. 260.000 kr. grund .................. 100.000 kr. Beskatning efter afskrivningsloven: bygning 1 (440.000 - 440.000) .... 0 kr. bygning 2 (260.000 - 260.000) .... 0 kr. -------------- 0 kr. Beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven: Afståelsessum .......... 800.000 kr. Anskaffelsessum ........ 1.000.000 kr. -------------- Tab .................... 200.000 kr. Tab, der kan fradrages efter ejendomsavancebeskatningsloven .... 100.000 kr.

Det »reelle« tab på 200.000 kr. svarer herved til tabet opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven, men da der allerede er fratrukket 100.000 kr. som afskrivninger, skal tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven reguleres med de foretagne afskrivninger.

Eksemplet viser således, at der også er behov for at regulere tabet efter ejendomsavancebeskatningsloven med de foretagne afskrivninger efter afskrivningsloven i de situationer, hvor der konstateres et tab efter ejendomsavancebeskatningsloven på en ejendom, hvor der indgår afskrivningsberettigede bygninger, selv om der ikke fremkommer et direkte tab ved avanceopgørelsen efter afskrivningsloven.

Eksempel 3

I eksempel 3 sælges bygningerne dels til den nedskrevne værdi, dels til et beløb, der ligger mellem bygningens anskaffelsessum og den nedskrevne værdi, således at der samlet fremkommer genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven samtidig med, at der er tab efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Køb: 1.000.000 kr. Købesummen fordeler sig således: bygning 1 ................ 500.000 kr. bygning 2 ................ 300.000 kr. grund .................... 200.000 kr. Afskrivningsgrundlaget: bygning 1 ................ 500.000 kr. bygning 2 ................ 300.000 kr. Nedskreven værdi: bygning 1 ................ 440.000 kr. bygning 2 ................ 260.000 kr. Salg: 775.000 kr. Salgssummen fordeler sig således: bygning 1 ................ 465.000 kr. bygning 2 ................ 260.000 kr. grund .................... 50.000 kr. Beskatning efter afskrivningsloven: bygning 1 (465.000 - 440.000) ...... 25.000 kr. bygning 2 (260.000 - 260.000) ...... 0 kr. -------------- 25.000 kr. Beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven: Afståelsessum ............ 775.000 kr. Anskaffelsessum .......... 1.000.000 kr. -------------- Tab ...................... 225.000 kr. Reguleringer: Foretagne afskrivninger .. 100.000 kr. - genvundne afskrivninger 25.000 kr. -------------- 75.000 kr. Tab, der kan fradrages efter ejendomsavancebeskatningsloven ..... 150.000 kr.

Til nr. 5

Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B foreslås ophævet. Med den foreslåede ændrede affattelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 10 udvides anvendelsesområdet, således at der ikke findes grundlag for opretholdelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B.

Til nr. 6

Der foreslås en omskrivning og forenkling af reglerne om udskydelse af beskatningen af forsikrings- og erstatningssummer i henholdsvis afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter ejendomsavancebeskatningsloven opretholdes muligheden for at udskyde beskatningen ved forsikrings- og erstatningssummer i § 10.

For at opnå parallelitet mellem afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven ved genopførelse af skadelidte ejendomme for forsikrings- og erstatningssummer ændres reglerne således, at der enten skal ske beskatning efter begge regelsæt eller udskydelse af beskatningen efter begge regelsæt.

Derfor tilføjes det tillige som en betingelse til de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven, at når reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 anvendes, skal den skattepligtige også anvende reglerne om udskydelse af beskatningen efter afskrivningslovens § 24.

Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A og § 6 C har et andet anvendelsesområde, hvorfor udskydelse af ejendomsavancebeskatningen fortsat kan ske samtidig med beskatning af evt. genvundne afskrivninger efter afskrivningsloven. Det gælder også ved genopførelse af den skadelidte bygning på en anden ejendom efter § 6 A.

Der henvises i øvrigt til den nærmere omtale af reglerne i forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven), der fremsættes samtidig med dette forslag.

Til § 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændrede struktur i afskrivningsloven, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Med lovforslagets § 3, nr. 2 og 6, præciseres det, at anskaffelsessummen for driftsmidler, skibe samt de immaterielle aktiver, hvorpå der kan forlods afskrives med etableringskontomidler, er den beregnede kontantværdi. Det er ligeledes kontantværdien, der indgår ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum ved afgørelsen af, om der er sket etablering. Den ændrede affattelse af etableringskontolovens § 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 6, skyldes endvidere, at ligningslovens § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Med lovforslagets § 3, nr. 4, foreslås det udtrykkeligt anført i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra d, at etableringskontomidler kan anvendes til forlods afskrivning på know how. Der er tale om en præcisering af gældende ret. Det foreslås endvidere at tilføje goodwill i litra d, hvorefter litra g i samme stykke kan ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Til § 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til den nye afskrivningslov. Den foreslåede affattelse af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1, skyldes endvidere, at ligningslovens § 14 J og § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Til § 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede struktur i forslaget til den nye afskrivningslov.

Det foreslås endvidere i investeringsfondslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 5, nr. 1, fastsat, at investeringsfondsmidler kun kan anvendes til forlods afskrivning på bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter afskrivningslovens § 14. Det præciseres herved udtrykkeligt, at investeringsfondsmidler som hidtil ikke kan anvendes til forlods afskrivning på udgifter til ombygning af lejede lokaler, selv om sådanne udgifter fremover afskrives efter afskrivningsloven. Tilsvarende kan investeringsfondsmidler som hidtil ikke anvendes til forlods afskrivning på bygninger på lejet grund eller bygninger, på hvilke der hviler hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives efter de særlige regler herom, der med § 25 i forslaget til den nye afskrivningslov lovfæstes.

Det foreslås endvidere, at investeringsfondshenlæggelser skal kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill. Der er tale om de immaterielle aktiver, der i dag er nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, og som foreslås overflyttet til afskrivningsloven som § 40, stk. 1 og 2, jf. forslaget til den nye afskrivningslov. Investeringsfondsmidler skal dog ikke kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på de i afskrivningslovens § 40, stk. 2, nævnte udbyttekontrakter. Investeringsfondsmidler skal således efter forslaget kunne anvendes til forlods afskrivning på de samme immaterielle aktiver som etableringskontomidler.

Eventuelle genvundne forlods afskrivninger ved afståelse af de nævnte immaterielle aktiver vil blive efterbeskattet, jf. § 40, stk. 6, i forslaget til den nye afskrivningslov.

Investeringsfondsordningen er under aftrapning. Fra og med indkomståret 1998 kan der ikke længere foretages henlæggelser til investeringsfonds. Selskabers adgang til at henlægge til investeringsfonds blev allerede ophævet med virkning fra og med indkomståret 1990.

Da en investeringsfondshenlæggelse skal være anvendt inden 6 år efter udløbet af henlæggelsesåret, vil det kun være for en kort periode, at erhvervsdrivende personer vil kunne anvende investeringsfondshenlæggelser til anskaffelse af de nævnte immaterielle aktiver. Den foreslåede udvidelse af investeringsfondsordningen indebærer, at foretagne investeringsfondshenlæggelser kan anvendes i videre omfang og dermed, at henlæggelserne kan anvendes hurtigere.

Til § 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændrede struktur i forslaget til den nye afskrivningslov, herunder overflytning af ligningslovens § 16 E til afskrivningsloven som § 40.

I kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, udgår henvisningen til den gældende afskrivningslovs § 29 S som følge af, at bestemmelsen om afskrivning på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter foreslås ændret således, at der ikke længere vil ske beskatning af genvundne afskrivninger. Der henvises til bemærkningerne til § 27 i forslaget til den nye afskrivningslov.

Til § 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til den nye afskrivningslov.

Henvisningen til den gældende afskrivningslovs § 29 S i kulbrinteskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, udgår som følge af, at bestemmelsen om afskrivning på dræningsanlæg foreslås ændret, således at der ikke længere vil skulle ske beskatning af genvundne afskrivninger.

Til § 8

Til nr. 1, 2 og 8

Det foreslås præciseret, at udgifter dækket af skattefri tilskud omfattet af ligningslovens § 7 E og § 7 F hverken kan medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. Det foreslås endvidere præciseret i ligningslovens § 15 N, stk. 8, at udgifter, der er fradraget efter ligningslovens § 15 N, stk. 1 og 2, ligeledes hverken kan medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne i ligningslovens § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Til nr. 4, 7, 11 og 13

Som en konsekvens af, at bestemmelserne i ligningslovens §§ 7 P, 8 L, 14 J, 16 E, 16 F og 27 B foreslås overflyttet til afskrivningsloven, foreslås de nævnte bestemmelser i ligningsloven ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til den nye afskrivningslov, særligt bemærkningerne til § 9 samt kapitel V om andre afskrivninger.

Til nr. 5

Som følge af, at ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås formuleret som en generel, overordnet bestemmelse, foreslås det anført i selve bestemmelsen i ligningslovens § 8 C, at tilslutningsafgifter fratrukket efter denne bestemmelse ikke kan tillægges anskaffelsessummen for den faste ejendom ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom. Det gælder også opgørelse af skattepligtig fortjeneste og tab vedrørende ejendomme, der beskattes efter statsskatteloven.

Til nr. 6

Der foreslås en række ændringer af bestemmelsen i ligningslovens § 8 K om fradrag for plantningsudgifter.

For det første foreslås indsat hjemmel til kontantomregning af anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af § 8 K. De nærmere regler herom fastsættes af skatteministeren. I praksis vil afståelsessummen for træer m.v. formentlig typisk blive vederlagt kontant, men principielt kan der både i anskaffelsessituationen og afståelsessituationen indgå et gældsbrev som led i finansieringen. Sælges træer på rod sammen med den faste ejendom, vil en eventuel merpris for træerne blive anset for en del af afståelsessummen for ejendommen. Er ejendommen omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, vil der ske kontantomregning, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

For det andet foreslås indsat en bestemmelse om, at plantningsudgifter, der er fratrukket efter ligningslovens § 8 K, ikke kan tillægges anskaffelsessummen for den faste ejendom ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse af ejendommen. Herved sikres, at der ikke både kan opnås fradrag efter ligningslovens § 8 K og reduktion af avancen ved afståelse af ejendommen. Det gælder også opgørelse af skattepligtig fortjeneste og tab vedrørende ejendomme, der beskattes efter statsskatteloven.

For det tredje foreslås, at det udtrykkeligt anføres i § 8 K, at bestemmelsen også hjemler fradrag for plantningsudgifter afholdt på lejet eller forpagtet jord. Bestemmelsen er i praksis blevet fortolket således. For plantning af juletræer er der endvidere tale om en videreførelse af tidligere praksis efter de såkaldte »juletræscirkulærer«, SD-cirk. 1986-26 og 1989-14, der nu er ophævet.

Af praktiske grunde foreslås det dog lovfæstet, at det særlige straksfradrag for udgifter til nyplantning, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kun tilkommer ejeren af den faste ejendom. Det findes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte regler om deling af fradraget i situationer, hvor ejeren af ejendommen selv afholder plantningsudgifter, men samtidig bortforpagter en del af jorden til en forpagter, der ligeledes afholder plantningsudgifter. Der er tale om to uafhængige personer, der principielt ikke antages at have nærmere kendskab til hinandens økonomiske forhold.

Adgangen til efter § 8 K, stk. 1 og 2, ved salg af ejendommen at fratrække de resterende plantningsudgifter, der endnu ikke er fradraget, tilkommer ligeledes kun ejeren. Ophører et forpagtningsforhold, f.eks. i forbindelse med overdragelse af ejendommen, kan forpagteren fratrække plantningsudgifter, der endnu ikke er fradraget.

For det fjerde foreslås indsat en bestemmelse i § 8 K, stk. 6, om, at et eventuelt underskud, som en person opnår fra en virksomhed med produktion af juletræer og pyntegrønt m.v. som nævnt i § 8 K, stk. 2 og 3, kun kan fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, såfremt den skattepligtige deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Hvis den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, kan underskud alene modregnes i overskud fra virksomheden eller fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Et underskud kan fremføres uden tidsbegrænsning. Udøves virksomheden på lejet eller forpagtet jord efter stk. 5, jf. stk. 1 - 4, finder underskudsbegrænsningsreglen i stk. 6, tilsvarende anvendelse for virksomheden.

Efter forslaget skal den foreslåede regel i stk. 6 kun gælde for indkomst fra en virksomhed med 2 eller flere personlige ejere. Har den pågældende virksomhed kun en (personlig) ejer, skal reglen derfor ikke finde anvendelse.

De såkaldte anpartsregler i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, finder også anvendelse for virksomhed med produktion af juletræer og pyntegrønt. Disse regler omfatter virksomheder med flere end 10 ejere samt visse former for udlejningsvirksomhed, når udlejningsvirksomheden har 10 ejere eller derunder. Som konsekvens af, at de foreslåede regler kan ses som en udvidelse af anvendelsesområdet for anpartsreglerne fsva. produktion af juletræer m.v., skal de foreslåede regler derfor kun finde anvendelse i det omfang den skattepligtige ikke er omfattet af anpartsreglerne.

Ved opgørelsen af virksomhedens indkomst skal medregnes renteindtægter og renteudgifter. Afgørende for, om der er tale om virksomhedens renter er for f.eks. renteudgifters vedkommende, om kreditor ved misligholdelse kan søge sig fyldestgjort i den fælles virksomheds formue eller en del heraf. Det vil sige, at det er afgørende, om investorerne hæfter fælles. Er der ikke solidarisk hæftelse for renteudgifter, kan der lægges vægt på, om der f.eks. er ydet lån med pant i virksomhedens aktiver.

Modregning af et underskud i positiv indkomst fra samme virksomhed kan ske, selv om virksomheden i modregningsåret ikke er omfattet af § 8 K, stk. 6.

Ved afgørelsen af, om arbejdsindsatsen er væsentlig, foreslås, at der skal gælde en praksis svarende til den, der anvendes ved afgørelsen af, om investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes til forlods afskrivning. Som en vejledende norm for en væsentlig arbejdsindsats kræves der en personlig arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt. Der henvises nærmere til cirkulære nr. 166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, pkt. 33.

Det er en betingelse, at arbejdskravet er opfyldt i den virksomhed, der vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt m.v. Arbejdskravet er således ikke opfyldt efter bestemmelsen, når den skattepligtige har en anden virksomhed, f.eks. landbrugs- eller håndværksvirksomhed på den samme ejendom, og arbejdsindsatsen heri og arbejdsindsatsen vedrørende juletræsproduktion m.v., samlet overstiger den vejledende norm.

Betingelsen om en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt gælder for den enkelte skattepligtige. Der kan således forekomme tilfælde, hvor nogle deltagere i en virksomhed beskattes efter de foreslåede regler, mens andre beskattes efter reglerne om selvstændig erhvervsvirksomhed i øvrigt uden underskudsbegrænsning.

Til nr. 9, 10, og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den ændrede struktur i forslaget til den nye afskrivningslov, der fremsættes samtidig hermed.

Den foreslåede ændrede affattelse af ligningslovens § 32 F, jf. lovforslagets § 7, nr. 15, skyldes endvidere, at reglerne i ligningslovens § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Henvisningen til afskrivningslovens § 29 S udgår, da der ikke længere vil ske beskatning af genvundne afskrivninger på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. § 27 i forslaget til den nye afskrivningslov.

Til nr. 12

Det foreslås, at ligningslovens § 27 ophæves (etableringslempelse). Bestemmelsen giver mulighed for nedsættelse af den skattepligtige indkomst med op til 5.000 kr., når visse betingelser er opfyldt, herunder at der er tale om en førstegangsetablering af selvstændig virksomhed og, at den skattepligtiges økonomiske forhold taler for nedsættelsen. Nedsættelsen gives efter de kommunale skattemyndigheders skøn. Det administrative besvær ved ordningen sammenholdt med den relativt ringe værdi af etableringslempelsen bevirker, at ordningen foreslås afskaffet.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen i ligningslovens § 8 L foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om en præcisering af gældende ret. Hjemlen for fradrag for skattemæssige afskrivninger for selvstændige erhvervsdrivende i den personlige indkomst er anset at være indeholdt i den gældende § 3, stk. 2, nr. 1, om driftsomkostninger. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre skattemæssige afskrivninger i personskattelovens § 3, stk. 2, ved indsættelse af et nyt nummer.

Til § 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændrede struktur i afskrivningsloven.

I selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. lovforslagets § 10, nr. 1, udgår henvisningen til afskrivningslovens § 29 S som følge af, at bestemmelsen om afskrivning på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter foreslås ændret, således at der ikke længere vil ske beskatning af genvundne afskrivninger.

Den ændrede affattelse af selskabsskattelovens § 7 A, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, og § 35 K, jf. forslagets nr. 5 - 8, skyldes, at bestemmelserne i ligningslovens § 14 J og § 16 E foreslås overflyttet til afskrivningsloven.

Til § 11

Til nr. 1, 5 og 6

Det foreslås i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, jf. lovforslagets § 11, nr. 1, fastsat, at virksomhedsordningen ikke skal kunne anvendes på indkomst fra en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, når virksomheden har 2 eller flere personlige ejere, og når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, jf. lovforslagets § 8, nr. 6. Efter gældende regler kan virksomhedsordningen heller ikke anvendes på indkomst fra en virksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13 (anpartsvirksomheder og mindre udlejningsvirksomheder).

Den foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 11, nr. 6, indebærer, at aktiver fra en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, ikke kan indgå i kapitalafkastgrundlaget, hvilket vil sige, at disse virksomheder ikke kan anvende kapitalafkastordningen.

Den foreslåede ændring af virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 11, nr. 5, vedrører kapitalafkastberegningen. Efter gældende regler i § 22 a, stk. 3, kan det beregnede kapitalafkast ikke overstige den største talmæssige værdi af enten positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3 eller negativ nettokapitalindkomst. Ved opgørelsen af negativ nettokapitalindkomst ses bort fra negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13. Disse virksomheder kan ikke anvende kapitalafkastordningen. Da kapitalafkastordningen ikke kan anvendes på indkomst fra en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 11, nr. 6, når virksomheden har 2 eller flere ejere, og når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, uanset at der er tale om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, foreslås det, at den pågældende indkomst heller ikke kan medregnes til positiv personlig nettoindkomst efter virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 3, nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændrede struktur i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog nedenfor. Der foreslås samme virkningstidspunkt for det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (Afskrivningsloven).

I relation til ændringerne i dødsboskatteloven, jf. lovforslagets § 1, medfører det foreslåede virkningstidspunkt, at ændringerne får virkning for boer og mellemperioder efter personer, hvis indkomstår 1998 er påbegyndt ved dødsfaldet.

Det foreslås dog i stk. 2, at ændringen af bestemmelsen i dødsboskattelovens § 59 får samme virkningstidspunkt som dødsboskatteloven, der finder anvendelse på boer, hvor dødsfaldet er sket den 1. januar 1997 eller senere.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i lovforslagets § 5, nr. 1, om at investeringsfondshenlæggelser skal kunne anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på en række immaterielle aktiver, herunder goodwill, skal have virkning for aktiver, der erhverves den 24. april 1997 (datoen for lovforslagets fremsættelse) eller senere.

Det foreslås i stk. 4, at ændringen af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, får virkning fra og med indkomståret 1997. En henvisningsbestemmelse er ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 om forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v. blevet forkert, og der foreslås derfor samme virkningstidspunkt som for den nævnte lov.

Det foreslås i stk. 5, vedligeholdelsesudgifter som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, også omfatter vedligeholdelsesudgifter, der for indkomståret 1997 eller tidligere indkomstår har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for forbedringsudgifter, der for indkomståret 1997 og tidligere indkomstår er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt for udgifter, der dækkes af skattefrie tilskud.

Det foreslås i stk. 6, at anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, også omfatter beløb, som ejeren for indkomståret 1997 eller tidligere har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som følge af udnyttelsen af forekomster af grus, ler og kalk m.v.

Det foreslås i stk. 7, at foretagne afskrivninger og forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, også omfatter sådanne afskrivninger, der er foretaget for indkomståret 1997 eller tidligere. Tilsvarende skal tab som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, nr. 3, også omfatte tab efter de tidligere bestemmelser i afskrivningslovens § 26 og § 27, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 eller tidligere.

Det foreslås i stk. 8, at ligningslovens § 8 K, stk. 6, jf. lovforslagets § 8, nr. 6, hvorefter underskud ved virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, ikke kan fratrækkes i anden indkomst hos den skattepligtige, hvis den skattepligtige kun deltager i virksomheden i uvæsentligt omfang, men kun kan fremføres til modregning i senere positiv indkomst fra samme virksomhed, tillægges virkning for underskud, der opstår i indkomståret 1998 eller senere.

Det foreslås i stk. 9, at for tilskud, der er erhvervet i indkomståret 1992 eller tidligere, finder de tidligere gældende regler i ligningslovens § 27 B, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, fortsat anvendelse. Efter ligningslovens § 27 B i den indtil lov nr. 237 af 8. april 1992 gældende affattelse kunne en række erhvervsmæssige tilskud beskattes inden for en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori tilskuddet er erhvervet. Reglerne i § 2, stk. 2 - 6, indeholder alene overgangsregler som følge af, at den tidligere affattelse af ligningslovens § 27 B om udsat beskatning i op til 10 år fortsat skal finde anvendelse for tilskud, der er erhvervet inden udgangen af 1992. § 2, stk. 4, i lov nr. 237 af 8. april 1992 indeholder alene en ajourføring af henvisningerne i den tidligere ligningslovens § 27 B, til nyere love og forordninger. § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 237 af 8. april 1992, der er vedtaget ved § 24 i lov nr. 1223 af 27. december 1996 om ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven, indholder en tilpasning af regler i den tidligere ligningslovs § 27 B til den nye struktur i dødsboskatteloven.

Den i stk. 10 foreslåede affattelse af virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4, 1. - 4. pkt., skal alene gælde for indkomståret 1997. Der er tale om en tydeliggørelse af, med hvilken værdi aktiver, der indskydes i virksomheden, indgår i opgørelsen af indskudskontoen. Det tydeliggøres således, at aktiverne indgår med værdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes, hvilket for andre aktiver end fast ejendom er lig med værdien ved udgangen af det forudgående indkomstår. Praksis er i overensstemmelse med den foreslåede tydeliggørelse.

Det foreslåede stk. 11 vedrører en særlig regel for overførsel af en juletræsvirksomhed m.v. som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, når virksomheden har 2 eller flere personlige ejere, og når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, fra virksomhedsordningen.

For en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, og som i dag anvender virksomhedsordningen, indebærer lovforslagets § 11, nr. 1, at virksomheden fra og med indkomståret 1998 ikke længere kan være i virksomhedsordningen.

Ophører den skattepligtige helt med at anvende virksomhedsordningen, dvs. også på sine eventuelle øvrige virksomheder fra og med indkomståret 1998, vil den almindelige ophørsregel i virksomhedsskattelovens § 15 b finde anvendelse. Herefter skal indestående på opsparingskontoen med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst i indkomståret efter det indkomstår, hvori virksomhedsordningen senest har været anvendt.

Hvis den skattepligtige derimod fortsætter med at anvende virksomhedsordningen på den øvrige erhvervsmæssige virksomhed, kan den skattepligtige efter gældende regler kun overføre aktiver fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved hævning i hæverækkefølgen. Dette virker ikke rimeligt.

Det foreslås derfor i stk.11, at reglerne i virksomhedsskattelovens § 15 a, stk. 1 og 2, om afståelse af en eller flere virksomheder skal finde tilsvarende anvendelse ved overførsel af den nævnte virksomhed fra virksomhedsordningen.

Efter den foreslåede bestemmelse kan den skattepligtige vælge at overføre et beløb, der højst svarer til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret 1997, der efter forholdet mellem nettoværdien af den overførte virksomhed ved udløbet af indkomståret 1997 og nettoværdien af samtlige virksomheder indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den overførte virksomhed. Dette sker uden om hæverækkefølgen. Samtidig skal den skattepligtige for samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på opsparingskontoen ved udløbet af indkomståret 1997 med tillæg af den dertil hørende virksomhedsskat til den personlige indkomst. Hævningen fra opsparingskontoen sker ikke i hæverækkefølgen.

Nettoværdien af en virksomhed opgøres som værdien af de aktiver, der kan henføres til virksomheden, med fradrag af værdien af de passiver, der kan henføres til virksomheden. Hvis værdien af passiverne i en virksomhed overstiger værdien af aktiverne i virksomheden, ansættes nettoværdien af virksomheden til 0.

Hvis værdien af passiverne i den overførte virksomhed overstiger værdien af aktiverne i virksomheden, ansættes nettoværdien af virksomheden således til 0 ved beregningen af den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget. Det vil sige, at den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget bliver 0, og det beløb, der kan overføres, bliver 0.

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal hermed tillade mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Konsekvensændringer m.v. som følge af afskrivningsloven).

(Lovforslag nr. L 245).

Som led i et ønske om at forenkle reglerne på skatteområdet, er der udarbejdet forslag til ny afskrivningslov samt følgeforslag med konsekvensændringer i anden skattelovgivning. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i et udkast fra en arbejdsgruppe nedsat under Skatteministeriet med deltagelse af særligt sagkyndige m.v. Et udkast til de ny regler har desuden været sendt på en bred ekstern høring.

Forslagene fremsættes med henblik på genfremsættelse.

Ændringerne i forhold til den gældende afskrivningslov består af en generel sproglig modernisering, forenklinger af de enkelte bestemmelser og sammenhængen mellem disse, herunder indførelse af en række generelle principper, fjernelse af en række uhensigtsmæssigheder, lovfæstelse af gældende praksis samt samling i afskrivningsloven af de afskrivningsregler, der findes i den øvrige skattelovgivning.

Forslagene indeholder både lempelser og stramninger i forhold til de gældende regler.

Forslagene indeholder regler om samlet ikrafttræden for at undgå en lang (70 år) overgangsperiode samt for at undgå en situation som den nuværende, hvor flere forskellige og komplicerede regelsæt helt tilbage fra 1957 er gældende på samme tid. Herved kan der opnås en væsentlig forenkling. Af provenumæssige grunde foreslås der dog en to-årig indfasning for enkelte af de foreslåede regler.

Af væsentligere ændringer i forhold til gældende ret kan nævnes:

Efter gældende regler afskrives driftsbygninger indenfor industri, håndværk, landbrug og butikshandel m.v. (litra a-bygninger) med op til 6 pct. årligt, indtil 60 pct. er afskrevet, og herefter med op til 2 pct. årligt. Hoteller, restauranter, skolerm.v. (litra b-bygninger) afskrives efter gældende regler med satserne 4/1 pct., installationer i afskrivningsberettigede bygninger med 8/4 pct. og installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger med 4 pct. årligt. Der foreslås en fælles afskrivningssats på 5 pct. for alle bygninger og installationer.

For litra a-bygninger, der udgør langt den største del af den afskrivningsberettigede del af bygningsbestanden, er det foreslåede fælles afskrivningsforløb set over hele afskrivningsperioden i det store og hele neutralt i forhold til gældende regler. Incitamentet til at erhverve ejendomme er således uændret. Forlitra b-bygninger indebærer overgangen til enhedssats på 5 pct. forøgede afskrivningsmuligheder for hele kredsen af bygninger.

Det foreslås at indføre tabsfradrag ved afståelse af bygninger og installationer som modstykke til beskatningen af genvundne afskrivninger. Herved skabes symmetri i reglerne.

Der foreslås en stramning af 5 pct.s straksfradragsreglen vedrørende udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger. Med forslaget holdes egentlige nybygninger ude fra reglen, og årets udgifter til vedligeholdelse skal indgå i beregningen af det maksimale straksfradrag.

I overensstemmelse med de principper, der i øvrigt gælder for blandet benyttede aktiver, foreslås reglerne for blandet benyttede installationer ændret, så der fremover kun kan afskrives i forhold til den erhvervsmæssige benyttelse. Efter gældende regler er der fuld afskrivning uanset privatforbruget.

Der foreslås en harmonisering og forenkling af reglerne for forskudsafskrivning, både for så vidt angår selve afskrivningsmetoden og genbeskatningsmetoden. Systemet indebærer en lempelse i den skattepligtiges adgang til at fordele sine forskudsafskrivninger hensigtsmæssigt. Der indføres desuden en fælles beløbsgrænse, der hæves fra nuværende 200.000 kr. (skibe) og fra 700.000 kr. (driftsmidler og bygninger m.v.) til et reguleret beløb på 1.000.000 kr. (1998-niveau).

Endelig foreslås det at fjerne en række dobbeltfradrag samt muligheder for »systemshopping«, der er en konsekvens af samspillet mellem den gældende afskrivningslov og de øvrige skattelove.

Lovforslagene skønnes at medføre et gennemsnitligt årligt provenutab på ca. 35 mill. kr. frem til 2002. I overgangsårene 1998 og 1999 skønnes et merprovenu på 75 - 100 mill. kr. årligt, der i 2000 vendes til et provenutab på 175 mill. kr. aftagende til 50 mill. kr. i 2002. Alle beløb er for de respektive indkomstår og ved fuld udnyttelse af afskrivningsmulighederne. Finansårsvirkningen i 1998 skønnes til et merprovenu på omkring 50 mill. kr.

Idet jeg iøvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslagene, skal jeg anbefale forslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, nr. 5, og § 22, stk. 1, nr. 5, ændres », og § 7 P.« til: », afskrivningslovens § 9, stk. 4, og § 21, stk. 4.«

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:

- - -

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

- - -

§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

- - -

5) Der gives ikke procentnedslag som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 3, og § 7 P.

- - -

2. § 9, stk. 2, 2. pkt., og § 23, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 9. - - -

Stk. 2. Skattemæssige afskrivninger for mellemperioden opgøres som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke for aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har været ejet (pro anno-afskrivninger).

- - -

§ 23. - - -

Stk. 2. Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt. 1. pkt. gælder dog ikke aktiver, der afskrives i forhold til den del af perioden, hvori aktivet har være ejet (pro anno-afskrivninger).

- - -

3. § 22, stk. 1, nr. 9, affattes således:

»9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf. § 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2 - 5 (straksfradrag).«.

§ 9. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:

- - -

9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 2, 2. pkt., kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 21, stk. 2-4 (straksfradrag).

- - -

4. I § 22, stk. 4, § 39, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 1, nr. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningsloven«.

§ 22. - - -

Stk. 4. Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningslovens afsnit IV A, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.

§ 39. Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren eller, hvis erhvervsvirksomheden udloddes til flere, en af disse

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningslovens afsnit IV A, på de for vedkommende gældende betingelser, og

- - -

§ 45. Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret

1) overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningslovens afsknit IV A, på de for afdøde gældende betingelser, og

- - -

5. I § 23, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, ændres »afskrivningslovens afsnit I - III« til: » afskrivningslovens kapitel II«.

6. § 23, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Uanset 1. pkt. kan der altid foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger.«.

§ 23. - - -

Stk. 3. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens afsnit I-III nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der dog foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger, hvis de pågældende aktiver ikke efter almindelige regler afskrives ved anvendelse af pro anno-afskrivninger.

Stk. 4. Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I-III uden omregning.

7. I § 59, stk. 2, nr. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningsloven«.

§ 59. - - -

Stk. 2. Den efterlevende ægtefælle kan uanset stk. 1 vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til:

1) Afdødes forskudsafskrivninger efter afskrivningslovens afsnit IV A.

- - -

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 10. juli 1995, som ændret ved § 7 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er omfattet af afskrivningslovens § 21.«.

§ 1. - - -

Stk. 2. Denne lov omfatter dog ikke fortjenester, der er omfattet af afskrivningslovens § 29 eller § 29 S.

- - -

2. § 5, stk. 2, 4. - 6. pkt., affattes således:

»Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes.«.

3. I § 5 indsættes som stk. 5 - 7 :

»Stk. 5. Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret med beløb, som ejeren har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på ejendommen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, nedsættes den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvori værdiforringelsen er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Har der på ejendommen været bygninger, hvorpå der er afskrevet efter afskrivningsloven, og som den skattepligtige har nedrevet, nedsættes anskaffelsessummen i afståelsesåret med de på den nedrevne bygning foretagne afskrivninger samt nedrivningsfradrag, jf. afskrivningslovens § 22. Stk. 5, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Udgifter, der er afskrevet efter afskrivningslovens § 27, stk. 1, 3 og 4, samt afskrivninger på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, der er afholdt i indkomståret 1997 eller tidligere, efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændring, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom.«.

§ 5. - - -

Stk. 2. Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 6. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes ikke. Ved afgørelsen af, om vedligeholdelsesudgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter ligningslovens § 15 J. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, der er fradraget i den skattepligtige indkomst efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, samt udgifter, der er fratrukket efter ligningslovens § 8 C, medregnes ikke. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4., 5. og 6. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4., 5. og 6. pkt. gælder tilsvarende.

- - -

4. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tab opgjort efter §§ 4 - 5A nedsættes på samme ejendom med

1) tab efter afskrivningslovens § 21, stk. 3,

2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, og

3) tab efter afskrivningslovens §§ 22 og 23.

Stk. 5. Nedsættelsen kan højst udgøre et beløb svarende til det opgjorte tab efter §§ 4 - 5A ved afståelse af den faste ejendom. Nedsættelsen af det opgjorte tab efter 1. og 2. pkt. foretages før nedsættelsen af det opgjorte tab efter stk. 2.«.

Stk. 4 - 6 bliver herefter stk. 6 - 8.

5. § 6 B ophæves.

§ 6 B. Indvindes en fortjeneste for ejendomme omfattet af § 6 A ved modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum i anledning af en indtruffen skade, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjenesten til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen på den genopførte ejendom med fortjenesten efter reglerne i § 6 A. Genopførelsen skal finde sted i det samme indkomstår, som skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår.

6. § 10 affattes således:

»§ 10. Såfremt en skattepligtig i anledning af en indtruffen skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2 - 6, såfremt

1) der genopføres for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen, jf. dog stk. 3,

2) de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og

3) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

Stk. 3. Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden sker. Det er en betingelse for at anvende 1. pkt., at forskelsbeløbet er mindre end ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens indtræden. Forskelsbeløb, der medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i afskrivningslovens § 24, stk. 5, 3. og 4. pkt., påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum.

Stk. 4. Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,

2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,

3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives dispensation, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1 og 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om grundlaget for opgørelsen af anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

Stk. 6. Såfremt en skattepligtig anvender reglerne i stk. 1 - 5, og en eller flere af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.«.

§ 10. Efter ansøgning fra den skattepligtige medregnes fortjeneste, der er indvundet ved modtagelsen af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, ikke, hvis den skattepligtige foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Det er en betingelse, at de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte formuegoder.

Stk. 2. Genopførelse skal enten ske i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Fristen for genopførelse udløber dog tidligst med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i 1. og 2. pkt. forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

Stk. 3. Den skattepligtige kan kun foretage skattemæssige afskrivninger på den genopførte ejendom inden for de rammer, der er fastsat i § 26 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

Stk. 4. Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne:

a) anskaffelsesudgifter, der var afholdt, før skaden skete,

b) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt, før skaden skete, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,

c) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og

d) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Der kan kun gives dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer Ligningsrådet bestemmelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af anskaffelsessummen ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket.

Stk. 6. Med genopførelse af den skaderamte bygning sidestilles ombygning af eksisterende bygning.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 2. december 1993, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1063 af 12. december 1996 og senest ved § 9 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres »§ 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »afskrivningslovens § 29«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Forskudsafskrivning på et kontraheret skib i medfør af bestemmelsen i § 14 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. formindsker det indskud, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indskudsår med forskudsafskrivningens beløb.

2. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »bygninger m.v., hvor anskaffelsessummen efter § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »bygninger m.v., dræningsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 43«.

§ 5. - - -

Stk. 2. Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 125.900 kr. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v., hvor anskaffelsessummen efter § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang.

- - -

3. I § 7, stk. 1, litra c, ændres »§ 18 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.« til: »afskrivningslovens § 14«, og »særlige« udgår.

4. § 7, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) Goodwill samt andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (know how), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.«.

5. § 7, stk. 1, litra g, ophæves.

6. § 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»For de i stk. 1, litra a, nævnte driftsmidler, litra b, nævnte skibe, litra c og f, nævnte bygninger m.v. og for de i stk. 1, litra d og e, nævnte immaterielle aktiver udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet efter afskrivningslovens § 43.«.

7. § 7, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Anskaffelse af maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.«.

§ 7. Efter etableringen hæves beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 7:

- - -

d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.

- - -

g) Goodwill.

- - -

Stk. 3. For de i stk. 1, litra c og f, nævnte bygninger m.v. udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 19 A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. For de i stk. 1, litra d, e og g, omhandlende formuegoder udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af § 16 E, stk. 6, i ligningsloven. Den uafskrevne del af anskaffelsessummen beregnes som anskaffelsessummen med fradrag af de foretagne afskrivninger.

Stk. 4. Anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, berettiger ikke til at hæve beløb efter stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. Kontrahering om bygning af et skib berettiger ej heller til at hæve beløb efter stk. 1.

- - -

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 30. september 1996, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G, og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21.«.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. ligningslovens § 14 J, fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf. ligningslovens § 16 E, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G, og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 6, 29 og 29A samt § 13, jf. § 6. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

- - -

2. I § 19 ændres »afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,» til: »afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2,».

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 5

I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret senest ved § 16 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages«: »efter afskrivningslovens § 14«, og »samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter,» ændres til: »dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter samt immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, bortset fra udbyttekontrakter,».

2. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler samt edb-software, der er omfattet af reglerne om straksafskrivning i afskrivningslovens § 6, stk. 1, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.«.

§ 3. Henlæggelser til investeringsfonds kan kun anvendes til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skibe til erhvervsmæssig brug, bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages, og særlige installationer i sådanne bygninger, samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter, jf. nærmere § 7 og § 7 A. Det samme gælder, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

Stk. 2. Henlæggelser til investeringsfonds kan ikke benyttes til forlods afskrivning på maskiner, inventar og andre driftsmidler, der er omfattet af reglerne om straksfradrag i afskrivningslovens § 3, stk. 1 eller 2, såfremt den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

3. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib eller på driftsmidler og bygninger efter afskrivningslovens kapitel IV, formindskes den henlæggelse, som den skattepligtige kan foretage for det pågældende indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb.«.

§ 4. - - -

Stk. 2. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på den aftalte byggesum for et skib efter afskrivningslovens § 14 eller på maskiner m.v. og bygninger efter afskrivningslovens afsnit IV A, formindskes den henlæggelse, som han kan foretage for det pågældende indkomstår, med forskudsafskrivningens beløb.

- - -

§ 6

I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995, som ændret bl.a. ved lov nr. 1095 af 20. december 1995, ved § 3 i lov nr. 487 af 12. juni 1996, ved § 9 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 4 i lov nr. 238 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra e, ændres »afskrivningslovens § 29 eller § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer

- - -

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S.

- - -

2. I § 8 A, stk. 2, ændres »formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3,» til: »immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2,».

§ 8 A. - - -

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

3. I § 26 A, stk. 3, ændres »afskrivningslovens § 32« til: »afskrivningslovens § 4«.

§ 26 A. - - -

Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 32 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra en benyttelsesform til en anden.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 21 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »afskrivningslovens § 6 og § 13, jf. § 6« til: »afskrivningslovens § 9«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »afskrivningslovens § 29 og § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

§ 4. Den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende indtægter:

- - -

4) fortjeneste eller tab som omhandlet i afskrivningslovens § 6 og § 13, jf. § 6, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af reglerne i § 7, stk. 3, og § 8;

5) fortjeneste som omhandlet i afskrivningslovens § 29 og § 29 S, i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med indvinding af kulbrinter.

3. I § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk. 1, ændres »afskrivningslovens afsnit I og IV A« til: »afskrivningslovens kapitel II og IV«.

§ 7. - - -

Stk. 3. Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og bygninger, som anvendes i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed, afskrives efter afskrivningslovens regler herom. Borerigge afskrives efter de regler i afskrivningslovens afsnit I og IV A, der gælder for driftsmidler.

- - -

§ 8. Produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, herunder rørledninger og hertil knyttede anlæg, samt andet udstyr, der anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægt som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, afskrives efter de regler i afskrivningslovens afsnit I og IV A, der gælder for driftsmidler.

- - -

4. I § 15, nr. 2, ændres »afskrivningslovens afsnit IV A« til: »afskrivningslovens kapitel IV, der gælder for driftsmidler og bygninger«.

§ 15. Ved opgørelsen af indkomsten for de enkelte felter finder følgende regler ikke anvendelse:

- - -

2) reglerne om forskudsafskrivning efter afskrivningslovens afsnit IV A;

- - -

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 399 af 22. maj 1996, ved § 10 i lov nr. 1209 af 27. december 1996 og senest ved lov nr. 239 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 E, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

§ 7 E. Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

- - -

2. I § 7 F, stk. 2, indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

§ 7 F. - - -

Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

- - -

3. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 E, stk. 1, nr. 6« til: »afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3«.

§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 3:

- - -

4) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. § 16 E, stk. 1, nr. 6.

- - -

4. § 7 P ophæves.

§ 7 P. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster med 90 pct. fra og med indkomståret 1998:

1) Fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af maskiner, inventar og lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed og fortjenesten eller tabet omfattes af bestemmelserne i afskrivningslovens § 6 og § 13, jf. § 6.

2) Fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 29 ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

5. I § 8 C indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Afgifter, der er fratrukket efter stk. 1, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.«.

6. I § 8 K indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3 omregnes til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om omregningen af anskaffelsessummer og afståelsessummer.

Stk. 5. Stk. 1 - 4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6. For personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal underskud ved en virksomhed som nævnt i stk. 2 og 3 med to eller flere personlige ejere fratrækkes i samme indkomstårs positive skattepligtige indkomst fra virksomheden, hvis den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang. Et resterende underskud kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed.

Stk. 7. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1 - 4, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

7. § 8 L og § 14 J ophæves.

§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter omregnet efter § 16 E, stk. 6, til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, eller afskrives efter § 16 F, stk. 2.

Stk. 2. Afhændes eller afstås knowhow eller patentrettigheder, hvis anskaffelsesudgift i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal afhændelses- eller afståelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6, fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen eller afståelsen finder sted.

§ 14 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den ved afståelse af lejede lokaler indvundne fortjeneste eller det herved konstaterede tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger m.v. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger. Anskaffelsessummen og afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. § 16 E, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

8. I § 15 N, stk. 8, indsættes efter »fortjeneste«: »eller tab«.

§ 15 N. - - -

Stk. 8. Udgifter, der er fradraget i indkomsten efter stk. 1 og 2, medregnes ikke ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

9. I § 15 O, stk. 3 og 4, ændres »afskrivningslovens afsnit II« til: »reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel II«.

§ 15 O. - - -

Stk. 3. Ejere som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., der ikke anvender fradragsreglen i stk. 2, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Fradrag efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Ejere, som hidtil har anvendt regnskabsmæssigt opgjort fradrag ved indkomstopgørelsen, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, sidste pkt., vælge at overgå til fradrag efter stk. 2. Valg af overgang til fradrag efter stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten indkomståret 1993 eller indkomståret 1994. Vælger en ejer at foretage fradrag for de faktiske udgifter efter stk. 3 vedrørende en fritidsbolig for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II på driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket ejeren er overgået til fradrag efter stk. 2.

10. I § 15 P, stk. 4, ændres »afskrivningslovens afsnit I og II« til: »afskrivningslovens kapitel II«.

§ 15 P. - - -

Stk. 4. Lejere og ejere, der hidtil ved indkomstopgørelsen har foretaget fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt., kan uanset bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., vælge at overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2. Valg af overgang til bundfradrag efter stk. 1 eller stk. 2 skal foretages i forbindelse med indkomstopgørelsen for enten indkomståret 1994 eller indkomståret 1995. Vælger en sådan fremlejer eller ejer at foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 5. pkt., for indkomståret efter det indkomstår, for hvilket fremlejeren eller ejeren er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2, eller for et af de 4 følgende indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit I og II på driftsmidler m.v., der er erhvervet før påbegyndelsen af det indkomstår, for hvilket den pågældende er overgået til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

11. § 16 E og § 16 F ophæves.

§ 16 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes:

1) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en erhvervsvirksomhed knyttede goodwill.

2) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede eller tidsubegrænsede rettigheder såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.

3) Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

4) Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur eller lignende.

5) Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for alle.

6) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut.

Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

Stk. 3. Afståelse af formuegoder som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af formuegoder ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

Stk. 4. Er et afstået formuegode erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Stk. 5. Er afståelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum. Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som afståelsessum.

Stk. 6. Anskaffelses- og afståelsessummer for formuegoder omfattet af stk. 1, nr. 1-3, samt godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 1, nr. 4-6, omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Stk. 7. Fortjeneste eller tab ved de i stk. 1, nr. 1-3, omhandlede afståelser m.v. opgøres som forskellen mellem afståelsessummen omregnet efter stk. 6 og den efter stk. 6 omregnede anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger efter § 16 F.

Stk. 8. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af formuegoder omfattet af stk. 1, nr. 1-3, mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 16 F. Ved erhvervelse af goodwill er erhververen berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6.

Stk. 2. Ved erhvervelse af en rettighed af den i § 16 E, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6.

Stk. 3. De i § 16 E, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, omhandlede ydelser afskrives i yderens skattepligtige indkomst over en periode af 10 år. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Afskrivning eller fradrag foretages på grundlag af godtgørelsen henholdsvis vederlaget omregnet efter § 16 E, stk. 6.

Stk. 4. Ved overdragelser mellem en person og et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller mellem sådanne selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 og 2 til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige fortjeneste efter § 16 E.

Stk. 5. Erhverves de i stk. 1 og 2 omhandlede formuegoder ved gave eller arveforskud, finder bestemmelserne i § 16 E, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 tilsvarende anvendelse.

12. § 27 ophæves.

§ 27. Den kommunale skattemyndighed kan indrømme nedsættelse i den skattepligtige indkomst for en skatteyder, der første gang har etableret eller overtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed, hvoraf han stadig er indehaver. Nedsættelsen kan indrømmes, når skatteyderens økonomiske forhold efter den kommunale skattemyndigheds skøn taler derfor; herved vil det særlig være af betydning, om den pågældende i forbindelse med virksomhedens etablering eller overtagelse har måttet påtage sig en gæld, der såvel i henseende til gældens størrelse som navnlig også i henseende til afdragsvilkårene må anses for at være meget tyngende for ham.

Stk. 2. Består virksomheden i land-, skov- eller havebrugsvirksomhed, kan nedsættelsen højst udgøre et beløb svarende til 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld ved udløbet af indkomståret overstiger 70 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. I denne forbindelse skal fast ejendom, der er erhvervet før 1. november 1965, dog højst medregnes i den skattemæssige værdi med ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965. Nedsættelsen kan ikke overstige det beløb, som skatteyderen har afdraget på gælden i det pågældende indkomstår.

Stk. 3. Det må påses, at den dokumenterede gæld alene stammer fra overtagelsen af vedkommende virksomhed. Ingen skatteyder kan få en nedsættelse af indkomsten på mere end 5.000 kr.

Stk. 4. Nedsættelse efter stk. 1-3 kan indrømmes, hvor etableringen eller overtagelsen har fundet sted inden for de 6 år, der ligger nærmest forud for indkomståret.

Stk. 5. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter stk. 1-4 indgives til den kommunale skattemyndighed, der videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den skal være modtaget senest 1 måned efter modtagelsen af afgørelsen. Skatteankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

13. § 27 B ophæves.

§ 27 B. Reglerne i stk. 2-4 gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede formuegoder, når udgiften helt eller delvis er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.

2) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:

a) Forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer.

b) Forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter.

c) Forordning nr. 867/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter.

3) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 590 af 12. december 1984 og lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

4) Tilskud, der er ydet af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget i henhold til følgende forordninger fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab:

a) Forordning nr. 4028/86 om Fællesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne, som ændret ved forordning nr. 3944/90. Det gælder dog ikke tilskud til endeligt ophør af visse fiskerfartøjers aktivitet efter artikel 24.

b) Forordning nr. 4042/89 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter.

5) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.

6) Tilskud, der er ydet efter lov nr. 154 af 11. april 1984 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.v. inden for fiskeriet, samt tilskud, der er ydet efter §§ 4-7 i lov nr. 222 af 22. april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v.

7) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af bedriftssundhedstjenester.

8) Mål 5 b-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988 og forordninger, der træder i stedet for denne, til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel udvikling samt tilhørende nationale tilskud.

9) Mål 2-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, og Renevaltilskud efter rådsforordning nr. 2506/88 af 26. juli 1988 og forordninger, der træder i stedet for disse, til områder i industriel tilbagegang samt tilhørende nationale tilskud.

10) Interreg-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i stedet for denne, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.

11) Leader-tilskud, der ydes af EF's strukturfonde efter rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, og forordninger, der træder i stedet for denne, til tilbagestående landbrugssamfund for at skabe industriel udvikling samt tilhørende nationale tilskud.

12) Tilskud, der ydes efter lov nr. 2 af 3. januar 1992 om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede formuegoder kan uanset reglerne i afskrivningsloven eller lovgivningens øvrige regler straksafskrives (fradrages) i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, sidestilles med skattemæssige afskrivninger.

Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et formuegode efter stk. 2, kan skattemæssig afskrivning på dette formuegode efter de i skattelovgivningen i øvrigt indeholdte regler kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler, hvorefter virksomheder ikke kan anvende reglerne i ligningslovens § 27 B, hvis det er uforeneligt med EF-regler om statsstøtte, jf. EF-traktatens artikel 92.

14. I § 32 F ændres »§ 16 E, ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 6, 29 og 29 S samt § 13, jf. § 6,» til: »ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40«.

§ 32 F. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af § 16 E, ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 6, 29 og 29 S samt § 13, jf. § 6, bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 1. september 1996, som ændret senest ved § 28 i lov nr. 1223 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, udgår »§ 8 L,».

2. I § 3, stk. 2, nr. 10, ændres »§ 8 O.« til: »§ 8 O,».

3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 11:

»11) skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

- - -

2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 8 N, 14, stk. 1, og 14 F og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

- - -

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O.

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 21. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og senest ved § 3 i lov nr. 237 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra b, ændres »afskrivningslovens § 29 eller § 29 S« til: »afskrivningslovens § 21«.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

- - -

b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,

- - -

2. I § 7 A, stk. 2, ændres »formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3,» til: »immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2,».

§ 7A. - - -

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v., samt formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

3. § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes ved opgørelsen af formuen til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. denne lovs § 5, stk. 2, efter fradrag af årets afskrivninger.«.

§ 14. - - -

Stk. 6. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes ved opgørelsen af formuen til den i lovens § 13, jf. § 2, stk. 9, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 9, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelsen af formuen.

- - -

4. I § 35 C, stk. 3,1. pkt., og § 35 F, stk. 3, 1. pkt., ændres »afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3,» til: »afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2,».

§ 35 C. - - -

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 F. - - -

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

5. I § 35 K, stk. 1, 1. pkt., ændres »ligningslovens § 14 J eller § 16 E« til: »afskrivningslovens § 39 eller § 40«.

6. I § 35 K, stk. 1, 11. pkt., ændres »ligningslovens § 14 J« til: »afskrivningslovens § 39«.

7. I § 35 K, stk. 1, 12. pkt., ændres »ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1 - 3« til: »afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2« og »ligningslovens § 16 F« til: »afskrivningslovens § 40«.

8. I § 35 K, stk. 3 og 4, ændres »ligningslovens § 14 J eller § 16 E« til: »afskrivningslovens § 39 eller § 40«.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-12. punktum samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under et. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under et. For aktiver omfattet af ligningslovens § 14 J udgør anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 F siden anskaffelsen.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.

- - -

9. I § 35 L, stk. 2, ændres »afskrivningslovens § 29« til: »afskrivningslovens § 21«.

§ 35 L. - - -

Stk. 2. Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 29 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

- - -

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6, eller på indkomst fra virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang.«.

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

- - -

2. I § 2, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 5.«.

§ 2. - - -

Stk. 4. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 6.

- - -

3. § 3, stk. 4, 1. - 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes til den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 2. Delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel II medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse.«.

§ 3. - - -

Stk. 4. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

- - -

4. I § 8, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. - 9. pkt.« til: »2. - 8. pkt.«.

§ 8. - - -

Stk. 2. Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

5. § 22 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, bortset fra indkomst fra en virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, eller«.

6. § 22 a, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, virksomhed som nævnt i ligningslovens § 8 K, stk. 2 og 3, med 2 eller flere personlige ejere, når den skattepligtige kun deltager i virksomhedens drift i uvæsentligt omfang, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6.«.

§ 22 a. - - -

Stk. 3. Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller

2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

Stk. 4-6. - - -

Stk. 7. I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

Versioner

1. 1997-04-24