1996 LSF 261 FORSLAG TIL LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V.

GældendeVersion 1997-06-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00261@1997-06-13/da

Indhold

Indledning

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Formålet med loven er at sikre klare og ikkediskriminerende rammer for disponering og tildeling af de samlede nummerressourcer i den samlede danske nummerplan, som udgangspunkt at sikre uhindrede opkaldsmuligheder mellem offentlige telenet eller teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner til brug for udbud af telenet og teletjenester og at give slutbrugere mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester eller at benytte flere udbydere af offentlige telenet eller teletjenester parallelt.

Kapitel 2

Disponering og tildeling af nummerressourcer

§ 2. Den samlede danske nummerplan omfatter numre, nummerserier og adresser i forbindelse med udbud af telenet eller teletjenester med undtagelse af udbud af datakommunikationsnet og -tjenester, der ikke udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i Den Internationale Telekommunikations Unions (ITU's) anbefalinger. Nummerplanen udarbejdes af Telestyrelsen inden for de i medfør af stk. 2 fastsatte rammer herfor og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter forslag fra Telestyrelsen nærmere regler om indholdet af den samlede danske nummerplan omfattende

1) regler om fordeling og indbyrdes prioritering af de samlede nummerressourcer omfattende blandt andet numre, der kan anvendes i forbindelse med udbud af generelle offentlige standardabonnementer, numre, der kan anvendes til offentlige teletjenester med særlige takseringsforhold, numre, der kan anvendes i forbindelse med udbud af lukkede telenet eller teletjenester, kortnumre til de i stk. 4 nævnte formål og reservering af numre med henblik på senere anvendelse, herunder numre, der reserveres med henblik på omlægning af nummerplanen som nævnt i nr. 3,

2) tidsplaner og eventuelle overgangsordninger for inddragelse af eksisterende nummerressourcer, hvor anvendelsen er i strid med de fastlagte regler for nummerplanen eller med stk. 4,

3) rammer for en eventuel omlægning af den samlede nummerplan i form af udvidelse af det samlede antal cifre i de enkelte telefonnumre og

4) rammer og eventuelle overgangsordninger for ændring af allerede tildelte numre.

Stk. 3. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af nærmere regler efter stk. 2 fravige Telestyrelsens forslag.

Stk. 4. Kortnumre i de dele af nummerplanen, der vedrører numre til telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationstjenester, kan alene anvendes til:

1) Den offentlige alarmtjeneste.

2) Udbud af forsyningspligtydelser samt udbud af særlige tjenester af en samfundsmæssig betydning, der kan sidestilles med forsyningspligtudbyderens nummeroplysningstjeneste.

3) At sikre slutbrugere adgang til via operatørforvalg, jf. § 5, stk. 8, at anvende en anden udbyder af telenet eller teletjenester inden for telefoni, ISDN-tjenester og mobilkommunikation end den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

4) Via kortnumre at sikre slutbrugere i net for telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationstjenester adgang til udbydere af offentlige datakommunikationstjenester.

5) Udbud af nummeroplysningstjenester.

Stk. 5. I forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1, fastsætter Telestyrelsen nærmere regler for

1) intern nummerering og adressering i telenettene og

2) sammenhængen mellem den samlede danske nummerplan og fælles internationale nummer- og adresseplaner med sigte på som udgangspunkt at sikre uhindrede opkaldsmuligheder og mulighed for samtrafik mellem offentlige telenet eller teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner.

§ 3. Administrationen af den samlede danske nummerplan, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier og adresser, varetages af Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Telestyrelsens administration af den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1.

Kapitel 3

Nummerafgifter

§ 4. Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos udbydere af telenet eller teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler numre, nummerserier eller adresser.

Stk. 2. Nummerafgifterne beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler den enkelte udbyder.

Stk. 3. Nummerafgifternes størrelse fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Telestyrelsens opkrævning af den i stk. 1 nævnte ydelse.

Kapitel 4

Frit operatørvalg m.v.

§ 5. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler med sigte på gennemførelse af operatørforvalg og fast operatørvalg, jf. stk. 8 og 9.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med fastlæggelse af en udbyders markedsandel, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5. Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på samtrafikaftaler som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Samtrafikaftaler efter stk. 1 skal give slutbrugerne hos den udbyder, der har en stærk markedsposition, adgang til operatørforvalg og fast operatørvalg på ikkediskriminerende vilkår. Den udbyder, der har en stærk markedsposition, skal åbne for slutbrugernes adgang til operatørforvalg og fast operatørvalg senest 3 måneder efter, at samtrafikaftale herom er indgået.

Stk. 7. Slutbrugere kan ikke afkræves særskilt betaling for etablering af operatørforvalg eller fast operatørvalg af den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

Stk. 8. Ved fast operatørvalg og operatørforvalg forstås faciliteter, der tillader slutbrugere tilsluttet offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni, ISDN eller mobilkommunikation at vælge, hvilken udbyder der skal forestå transporten af dele af slutbrugerens samtaler. Dette kan enten ske gennem fast operatørvalg, hvorved forstås en fast aftale om, at slutbrugeren generelt ønsker at anvende en bestemt anden udbyder end den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, til transport af dele af slutbrugerens teletrafik, eller ved operatørforvalg, hvorved forstås, at slutbrugeren for den enkelte samtale kan vælge en anden udbyder via anvendelse af en operatørforvalgskode.

Stk. 9. Forpligtelsen til at indgå samtrafikaftaler med sigte på etablering af fast operatørvalg, jf. stk. 1, omfatter fast operatørvalg gældende for

1) den samlede udlandstrafik, som den enkelte slutbruger har,

2) den samlede indlandstrafik, som den enkelte slutbruger har, eller

3) den samlede ind- og udlandstrafik, som den enkelte slutbruger har.

Stk. 10. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for analoge centraler, der er oprettet og taget i brug før den 1. juli 1996.

§ 6. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradere teleinfrastruktur m.v., således at det bliver muligt at gennemføre fast operatørvalg, skal afholdes af den enkelte udbyder af offentlige telenet og teletjenester.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidsfrister for, hvornår fast operatørvalg skal være muligt i offentlige telenet eller teletjenester tilhørende udbydere med en stærk markedsposition.

Kapitel 5

Indbyrdes afregning vedrørende numre med særlige takseringsforhold

§ 7. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indbyrdes afregning m.v. vedrørende numre, der kan anvendes til teletjenester med særlige takseringsforhold, mellem på den ene side udbydere af offentlige telenet og teletjenester og på den anden side den eller de slutbrugere, nummeret er tildelt.

Kapitel 6

Nummerportabilitet

§ 8. Der skal etableres mulighed for, at slutbrugere kan medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester (nummerportabilitet). Gennemførelse af nummerportabilitet skal ske med respekt af de rammer, der i nummerplanen er fastlagt for anvendelse af de enkelte nummerkategorier.

Stk. 2. Nummerportabilitet etableres i to etaper:

1) Slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni og ISDN, dog under forudsætning af, at der ikke samtidig sker flytning ud over det geografiske område, der hører under den central, slutbrugeren er tilknyttet før skift af adresse.

2) Slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni, ISDN og offentlig mobilkommunikation.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter tidsfrister for, hvornår nummerportabilitet som nævnt i stk. 2 skal være muligt i alle offentlige telenet eller teletjenester. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at nærmere afgrænsede dele af den i stk. 2, nr. 2, nævnte nummerportabilitet gennemføres på samme tidspunkt som den i stk. 2, nr. 1, nævnte nummerportabilitet.

Stk. 4. Forskningsministeren kan samtidig med indførelse af nummerportabilitet som nævnt i stk. 2, nr. 2, fastsætte nærmere regler om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester er forpligtet til at oplyse, om den enkelte samtale er til et mobilnet- eller fastnet-nummer, og til generelt at informere slutbrugerne om udbyderens priser for samtaler til sådanne numre.

§ 9. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradere teleinfrastruktur m.v., således at det bliver muligt at udbyde nummerportabilitet, skal afholdes af den enkelte udbyder af offentlige telenet eller teletjenester.

§ 10. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler med sigte på gennemførelse af nummerportabilitet.

Stk. 2. Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på samtrafikaftaler som nævnt i stk. 1, i det omfang disse aftaler indgås med udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, jf. § 5, stk. 2-4, og administrative forskrifter udstedt med hjemmel heri.

Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal uanset de i medfør af § 8, stk. 3, fastlagte tidsfrister for indførelse af nummerportabilitet imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af samtrafikaftaler med henblik på at give samme adgang til nummerportabilitet ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, som udbyderen tilbyder egne slutbrugere.

Stk. 4. Samtrafikaftaler efter stk. 1 skal give slutbrugerne hos parterne i samtrafikaftaler adgang til nummerportabilitet på ikkediskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal åbne for slutbrugernes adgang til nummerportabilitet senest 3 måneder efter, at samtrafikaftale herom er indgået.

Stk. 5. Slutbrugere, der ønsker at udnytte muligheden for nummerportabilitet, kan ikke afkræves særskilt betaling for etablering af disse faciliteter af den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

Stk. 6. Priserne for samtaler til numre, som slutbrugere har medtaget på grundlag af reglerne om nummerportabilitet, må ikke overstige den pågældende udbyders priser for tilsvarende samtaler til numre, der ikke er overført fra en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, til en anden udbyder.

Stk. 7. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for nummerportabilitet, der indebærer, at et nummer medtages ved flere efterfølgende skift mellem udbydere af offentlige telenet og teletjenester, herunder hvilke krav der kan stilles til samtrafikaftaler med sigte herpå.

Stk. 8. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang udbydere af offentlige telenet eller teletjenester er forpligtede til at videreformidle opkald fra udenlandske udbydere af offentlige telenet og teletjenester til numre, som er medtaget ved skift til andre udbydere.

Kapitel 7

Udnyttelse af nummeroplysninger

§ 11. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er tildelt abonnentnumre til telefoni, ISDN eller mobilkommunikation, skal afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for afgivelse af nummeroplysninger må ikke overstige omkostningerne ved afgivelsen (marginalomkostningerne).

Stk. 2. Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn, adresse, eventuelle stillingsoplysninger, abonnentnummeret og den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om minimumskrav til de pågældende datas fremtrædelsesform, opdatering af oplysninger m.v.

Stk. 3. En slutbruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysninger ikke oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester, der udbydes af den udbyder, slutbrugeren har sit kundeforhold hos. Krav herom indebærer ligeledes, at slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke kan videregives til andre.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan nummeroplysninger altid videregives til den offentlige alarmtjeneste og til andre udbydere af telenet eller teletjenester i signaleringsøjemed samt til brug for henvendelser fra den offentlige alarmtjeneste.

Kapitel 8

Tilsyn, klageadgang og sanktioner

§ 12. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i § 2, stk. 4, § 5 stk. 1, 5-7 og 9, § 8, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1-6, og § 11, stk. 1, 3 og 4, og administrative forskrifter fastsat i medfør af § 2, stk. 2 og 5, § 3, stk. 2, § 4, stk. 4, § 5, stk. 4, § 6, § 7, § 8, stk. 3 og 4, § 9, § 10, stk. 7 og 8, og § 11, stk. 2.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og kan i forbindelse hermed meddele påbud til udbydere af telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge en udbyder dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

§ 13. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 14. Telestyrelsen kan af udbydere af telenet eller teletjenester, der er tildelt numre, nummerserier eller adresser, kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af denne lov og forskrifter udstedt i medfør heraf.

§ 15. Klager over Telestyrelsens afgørelser efter § 12, herunder klager over Telestyrelsens sagsbehandling, kan indbringes for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan, når det træffer afgørelse, meddele påbud til udbydere af telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Teleklagenævnet kan pålægge en udbyder af telenet eller teletjenester dagbøder med henblik på at gennemtvinge påbud som nævnt i stk. 2. Der er udpantningsret for beløbene.

§ 16. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 4, § 5, stk. 1, 6 og 7, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 3-6, eller § 11, stk. 1,

2) nægter at give de i § 14 omhandlede oplysninger eller

3) uberettiget videregiver oplysninger i strid med § 11, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter udstedt med hjemmel i denne lov kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, § 4 dog først den 1. januar 1998.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Numre, nummerserier og adresser, som Telestyrelsen inden den 1. juli 1997 har tildelt udbydere, vil fortsat kunne anvendes, forudsat at anvendelsen sker i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser samt administrative forskrifter og vilkår fastsat i medfør heraf. Allerede tildelte kortnumre kan anvendes, indtil der er fastsat nærmere regler for inddragelse heraf jf. § 2, stk. 2, nr. 2.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Formålet med loven er at sikre klare og ikke-diskriminerende rammer for disponering og tildeling af de samlede nummerressourcer i den samlede danske nummerplan, som udgangspunkt at sikre uhindrede opkaldsmuligheder mellem offentlige telenet eller teletjenester i såvel indland som udland på grundlag af fælles nummer- og adresseplaner til brug for udbud af telenet og teletjenester og at give slutbrugere mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester eller at benytte flere udbydere af offentlige telenet eller teletjenester parallelt.

Kapitel 2

Disponering og tildeling af nummerressoucer

§ 2. Den samlede danske nummerplan omfatter numre, nummerserier og adresser i forbindelse med udbud af telenet eller teletjenester, med undtagelse af udbud af datakommunikationsnet og -tjenester, der ikke udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i Den Internationale Telekommunikations Unions (ITU's) anbefalinger. Nummerplanen udarbejdes af Telestyrelsen inden for de i medfør af stk. 2 fastsatte rammer herfor, og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter forslag fra Telestyrelsen nærmere regler om indholdet af den samlede danske nummerplan, omfattende

1) regler om fordeling og indbyrdes prioritering af de samlede nummerressourcer, omfattende blandt andet numre der kan anvendes i forbindelse med udbud af generelle offentlige standardabonnementer, numre der kan anvendes til offentlige teletjenester med særlige takseringsforhold, numre der kan anvendes i forbindelse med udbud af lukkede telenet eller teletjenester, kortnumre til de i stk. 4 nævnte formål, og reservering af numre med henblik på senere anvendelse, herunder numre der reserveres med henblik på omlægning af nummerplanen som nævnt i nr. 3,

2) tidsplaner og eventuelle overgangsordninger for inddragelse af eksisterende nummerressourcer, hvor anvendelsen er i strid med de fastlagte regler for nummerplanen eller med stk. 4,

3) rammer for en eventuel omlægning af den samlede nummerplan i form af udvidelse af det samlede antal cifre i de enkelte telefonnumre, og

4) rammer og eventuelle overgangsordninger for ændring af allerede tildelte numre.

Stk. 3. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af nærmere regler efter stk. 2 fravige Telestyrelsens forslag.

Stk. 4. Kortnumre i de dele af nummerplanen, der vedrører numre til telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationstjenester, kan alene anvendes til:

1) Den offentlige alarmtjeneste.

2) Udbud af forsyningspligtydelser samt udbud af særlige tjenester af en samfundsmæssig betydning, der kan sidestilles med forsyningspligtudbyderens nummeroplysningstjeneste.

3) At sikre slutbrugere adgang til via operatørforvalg, jf. § 5, stk. 8, at anvende en anden udbyder af telenet eller teletjenester inden for telefoni, ISDN-tjenester og mobilkommunikation, end den udbyder slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

4) Via kortnumre at sikre slutbrugere i net for telefoni-, ISDN- og mobilkommunikationstjenester adgang til udbydere af offentlige datakommunikationstjenester.

5) Udbud af nummeroplysningstjenester.

Stk. 5. I forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1, fastsætter Telestyrelsen nærmere regler for

1) intern nummerering og adressering i telenettene, og

§ 3. Administrationen af den samlede danske nummerplan, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier og adresser, varetages af Telestyrelsen.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Telestyrelsens administration af den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1.

Kapitel 3

Nummerafgifter

§ 4. Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos udbydere af telenet eller teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler numre, nummerserier eller adresser.

Stk. 2. Nummerafgifterne beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler den enkelte udbyder.

Stk. 3. Nummerafgifternes størrelse fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om Telestyrelsens opkrævning af den i stk. 1 nævnte ydelse.

Kapitel 4

Frit operatørvalg m.v.

Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 procent af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 procent eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 procent ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med fastlæggelse af en udbyders markedsandel, jf. stk. 2-3.

Stk. 5. Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på samtrafikaftaler som nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Samtrafikaftaler efter stk. 1 skal give slutbrugerne hos parterne i samtrafikaftaler adgang til operatørforvalg og fast operatørvalg på ikke-diskriminerende vilkår. Parterne skal åbne for slutbrugernes adgang til operatørforvalg og fast operatørvalg senest 3 måneder efter, at samtrafikaftale herom er indgået.

Stk. 7. Slutbrugere kan ikke afkræves særskilt betaling for etablering af operatørforvalg eller fast operatørvalg af den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

Stk. 8. Ved fast operatørvalg og operatørforvalg forstås faciliteter, der tillader slutbrugere tilsluttet offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni, ISDN eller mobilkommunikation at vælge, hvilken udbyder der skal forestå transporten af dele af slutbrugerens samtaler. Dette kan enten ske gennem fast operatørvalg, hvorved forstås en fast aftale om at slutbrugeren generelt ønsker at anvende en bestemt anden udbyder, end den udbyder slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, til transport af dele af slutbrugerens teletrafik, eller ved operatørforvalg, hvorved forstås at slutbrugeren for den enkelte samtale kan vælge en anden udbyder via anvendelse af en operatørforvalgskode.

Stk. 9. Forpligtelsen til at indgå samtrafikaftaler med sigte på etablering af fast operatørvalg, jf. stk. 1, omfatter fast operatørvalg gældende for

1) den samlede udlandstrafik, som den enkelte slutbruger har,

2) den samlede indlandstrafik, som den enkelte slutbruger har, eller

3) den samlede ind- og udlandstrafik, som den enkelte slutbruger har.

Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke anvendelse for analoge centraler, der er oprettet og taget i brug før den 1. juli 1996.

§ 6. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradere teleinfrastruktur m.v. således at det bliver muligt at gennemføre fast operatørvalg, skal afholdes af den enkelte udbyder af offentlige telenet og teletjenester.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidsfrister for, hvornår fast operatørvalg skal være muligt i offentlige telenet eller teletjenester tilhørende udbydere med en stærk markedsposition.

Kapitel 5

Indbyrdes afregning vedrørende numre med særlige takseringsforhold

§ 7. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indbyrdes afregning m.v. vedrørende numre, der kan anvendes til teletjenester med særlige takseringsforhold, mellem på den ene side udbydere af offentlige telenet og teletjenester, og på den anden side den eller de slutbrugere, nummeret er tildelt.

Kapitel 6

Nummerportabilitet

Stk. 2. Nummerportabilitet etableres i to etaper:

1) Slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni og ISDN, dog under forudsætning af at der ikke samtidig sker flytning udover det geografiske område, der hører under den central, slutbrugeren er tilknyttet før skift af adresse.

2) Slutbrugere skal have mulighed for at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester inden for områderne telefoni, ISDN og offentlig mobilkommunikation.

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter tidsfrister for, hvornår nummerportabilitet, som nævnt i stk. 2 skal være muligt i alle offentlige telenet eller teletjenester. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at nærmere afgrænsede dele af den i stk. 2, nr. 2, nævnte nummerportabilitet gennemføres på samme tidspunkt som den i stk. 2, nr. 1, nævnte nummerportabilitet.

Stk. 4. Forskningsministeren kan samtidig med indførelse af nummerportabilitet som nævnt i stk. 2, nr. 2, fastsætte nærmere regler om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester er forpligtet til at oplyse om den enkelte samtale er til et mobilnet- eller fastnet-nummer og til generelt at informere slutbrugerne om udbyderens priser for samtaler til sådanne numre.

§ 9. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradere teleinfrastruktur m.v. således at det bliver muligt at udbyde nummerportabilitet, skal afholdes af den enkelte udbyder af offentlige telenet eller teletjenester.

Stk. 4. Samtrafikaftaler efter stk. 1 skal give slutbrugerne hos parterne i samtrafikaftaler adgang til nummerportabilitet på ikke-diskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet og teletjenester skal åbne for slutbrugernes adgang til nummerportabilitet senest 3 måneder efter, at samtrafikaftale herom er indgået.

Stk. 7. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler for nummerportabilitet, der indebærer at et nummer medtages ved flere efterfølgende skift mellem udbydere af offentlige telenet og teletjenester, herunder hvilke krav der kan stilles til samtrafikaftaler med sigte herpå.

Kapitel 7

Udnyttelse af nummeroplysninger

Kapitel 8

Tilsyn, klageadgang og sanktioner

§ 12. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i § 2, stk. 4, § 5 stk. 1, 5-7 og 9, § 8, stk. 1-2, § 10, stk. 1-6 og § 11, stk. 1, 3 og 4, og administrative forskrifter fastsat i medfør af § 2, stk. 2 og 5, § 3, stk. 2, § 4, stk. 4, § 6, § 7, § 8, stk. 3-4, § 9, § 10, stk. 7-8 og § 11, stk. 2.

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser og kan i forbindelse hermed meddele påbud til udbydere af offentlige telenet eller teletjenester.

Stk. 3. Telestyrelsen kan pålægge en udbyder dagbøder med henblik på at gennemtvinge opfyldelsen af påbud som nævnt i stk. 2.

§ 13. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 14. Telestyrelsen kan af udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er tildelt numre, nummerserier eller adresser, kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for administrationen af denne lov og forskrifter udstedt i medfør heraf.

§ 16. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 4, § 5, stk. 1, 6 og 7, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og stk. 3-6 eller § 11, stk. 1,

2) nægter at give de i § 14 omhandlede oplysninger, eller

3) uberettiget videregiver oplysninger i strid med § 11, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter udstedt med hjemmel i denne lov kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1997, § 4 dog først den 1. januar 1998.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995 som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996 nævnte bestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Numre, nummerserier og adresser, som Telestyrelsen inden 1. juli 1997 har tildelt udbydere, vil fortsat kunne anvendes, forudsat at anvendelsen sker i overensstemmelse med denne lovs bestemmelser samt administrative forskrifter og vilkår fastsat i medfør heraf. Allerede tildelte kortnumre kan anvendes, indtil der er fastsat nærmere regler for inddragelse heraf jf. § 2, stk. 2, nr. 2.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 6. december 1995 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark. Aftalen udgør tillæg nr. 4 til den politiske aftale af 22. juni 1990 om den danske telesektor.

Aftalen forudsætter, at gennemførelsen sker i to tempi, trin 2a og 2b. Første del af udmøntningen af principaftalen blev gennemført i foråret 1996. Dette lovforslag udgør en del af udmøntningen af den resterende del af principaftalen, der blandt forligspartierne er aftalt gennemført med sigte på ikrafttræden pr. 1. juli 1997.

Principaftalen indeholder følgende sigtelinier for udbygning af lovgivningen på nummerområdet:

»Med sigte på at sikre fair og lige konkurrencemuligheder og at sikre forbrugernes muligheder for at skifte mellem forskellige konkurrerende teleselskaber gennemføres en ny nummerlovgivning, der sikrer lige adgang til nummerressourcerne (de 8-cifrede telefonnumre) for både infrastrukturselskaber og uafhængige udbydere af teletjenester samt sikring af mulighed for nummeroverflytning, således at brugerne kan medbringe deres nummer ved skift til konkurrerende selskab(er) (nummerportabilitet).

Det generelle udgangspunkt er, at telefonnumrene - når de en gang er tildelt en bruger - tilhører denne. Det er en logisk konsekvens af kravet om nummerportabilitet. Det gør det desuden naturligt at kræve, at alle selskaber inden for telesektoren forpligtes til at aflevere nummeroplysninger til andre selskaber, både inden for og uden for telesektoren, der ønsker at udbyde nummeroplysningstjenester, og til offentlige myndigheder og registre, der anvender sådanne nummeroplysninger i databaser og lignende. Selskaberne skal dog respektere kundernes ønsker om eksempelvis hemmeligt nummer eller udeladelse.

Afregningen for nummeroplysningerne til de enkelte teleselskaber skal være baseret på marginalomkostningerne ved afgivelse af de pågældende oplysninger.«

Dele af ovennævnte blev gennemført allerede med den lovpakke på teleområdet, der trådte i kraft 1. juli 1996. Trin 2a lovgivningen indeholdt således bestemmelser, der sikrede alle markedsaktører lige adgang til tildeling af nummerressourcer, samt bestemmelser om introduktion af operatørforvalg, dvs. at en slutbruger har mulighed for, via et 4- eller 5-cifret kortnummer at vælge at dirigere dele af sine samtaler gennem andre udbydere end den udbyder af telenet eller teletjenester, som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos. Der er allerede i dag introduceret en række faciliteter af denne type.

Nærværende lovforslag tilsigter at gennemføre de øvrige dele af den politiske principaftales afsnit om ny lovgivning på nummerområdet.

Lovforslaget indeholder således bestemmelser om sikring af slutbrugernes adgang til at medtage deres telefonnummer ved skift mellem udbydere af offentlige telenet eller teletjenester (nummerportabilitet), om yderligere muligheder for slutbrugeren til at vælge en alternativ udbyder til dele af dennes samtaler m.v. via fast operatørvalg, og om adgang til nummeroplysningsdata med sigte på udbud af forskellige former for elektroniske (evt. internet-baserede) eller papirbaserede nummeroplysningstjenester, databaser m.v.

Lovforslaget indebærer desuden, at alle lovbestemmelser vedr. tildeling og anvendelse af numre, inklusive bestemmelser om disponering af de samlede nummerressourcer og om betaling af en omkostningsdækkende ydelse for tildelte nummerressourcer, samles i en lov. Endelig præciseres opgavedelingen mellem Telestyrelsen som administrerende myndighed og forskningsministeren som den, der fastlægger de overordnede telepolitiske rammer.

Nummerportabilitet og gode muligheder for at overflytte dele af sine samtaler m.v. til andre udbydere af offentlige telenet eller teletjenester via frit operatørvalg er væsentlige parametre for at sikre slutbrugere mulighed for at drage fordel af den gennemførte totalliberalisering af telesektoren i Danmark, og den derved opståede konkurrence om udbud af teleydelser. En effektiv lovregulering på disse områder er endvidere afgørende med henblik på at sikre nye udbydere adgang til bredere udsnit af telekommunikationsmarkedet i Danmark.

A. Gældende regler

Den eksisterende regulering af nummerområdet udgøres af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet § 3, stk. 1, nr. 8 og 9, og § 3 g og bekendtgørelse om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester.

B. Lovforslagets indhold

Lovforslagets sigte er at regulere nummerområdet i bred forstand. Det vil sige sikre en fair og ikke-diskriminerende fordeling af nummerressourcerne, igennem frit operatørvalg at lette adgangen for slutbrugerne til at benytte de udbydere de ønsker, skal transportere deres samtaler og sikre at slutbrugerne ved hjælp af nummerportabilitet kan tage deres telefonnummer med sig ved skift af udbyder. Endvidere er det sigtet at skabe et bredt udbud af nummeroplysningstjenester. Ovennævnte vil medvirke til i praksis at sikre nye udbydere af telekommunikationsydelser på det danske marked reelle konkurrencemuligheder, og dermed medvirke til at fremme et bredt udbud af stadig bedre og billigere teletjenester.

De samlede nummerressourcer er en knap ressource, og det er derfor nødvendigt med en vis overordnet prioritering og styring for at sikre, at disse udnyttes optimalt og at der er klare og ikke-diskriminerende retningslinier herfor.

Endvidere bør forbrugerne sikres optimale muligheder for at sammensætte deres forbrug af teleydelser ud fra de til enhver tid foreliggende udbud, og herunder adgang til at fordele deres forbrug af teleydelser på forskellige udbydere. Det er hensigten at sikre mulighed herfor enten fra samtale til samtale, dvs. via en 4- eller 5-cifret kode der giver adgang til operatørforvalg, eller ved en fast aftale med en alternativ udbyder om transport af udlandstrafikken, såkaldt fast operatørvalg. De to ordninger skal desuden kunne kombineres, således at et fast operatørvalg kan suppleres med operatørforvalg via operatørforvalgskoder.

Indførelse af nummerportabilitet skal desuden mindske eksisterende barrierer for totalt skift af udbyder, idet reglerne om nummerportabilitet giver slutbrugeren mulighed for at medtage sit nummer ved skift af udbyder.

Sigtet med at regulere nummeroplysninger er at skabe et så bredt og billigt udbud som muligt af nummeroplysningstjenester og andre former for databaseydelser, både i elektronisk og papirbaseret form, herunder f.eks. i form af databaser der er tilgængelige via internettet.

M.h.t. Telestyrelsens finansieringsgrundlag blev der med trin 2a lovpakken påbegyndt en omlægning af finansieringen af Telestyrelsen tilsyn med og servicering af telesektoren, dvs. statens tilsynsomkostninger i bred forstand, således at alle udbydere inden for telesektoren, og ikke blot som hidtil Tele Danmark og udbydere af mobilkommunikationsnet (på daværende tidspunkt de to mobilselskaber Tele Danmark Mobil og Sonofon,) via en omkostningsdækkende ydelse fastsat til et bestemt beløb pr. nummer og nummerserie, henholdsvis pr. kortnummer, som den enkelte udbyder af Telestyrelsen er tildelt, finansierer Telestyrelsens tilsynsaktiviteter vedr. en række love på teleområdet, og Teleklagenævnet og Telebrugernævnets virksomhed.

I modellen, som gennemført i trin 2a, indgik også at mobilselskabernes betaling af ovennævnte ydelse skete integreret i betalingen af en særskilt omkostningsdækkende ydelse med hjemmel i lov om offentlig mobilkommunikation, dækkende Telestyrelsens samlede administrative omkostninger forbundet med administrationen af lov om offentlig mobilkommunikation.

Den påbegyndte finansieringsreform og den forenkling af finansieringsgrundlaget for Telestyrelsen, der ligger heri, foreslås med nærværende lovforslag videreført og udbygget. Hjemlen til at opkræve en omkostningsdækkende ydelse hos udbyderne af telenet eller teletjenester der har fået tildelt numre, nummerserier eller adresser fra den samlede danske nummerplan, foreslås således med nærværende lovforslag udbygget så det præciseres, at hensigten er at denne ydelse sammen med afgifterne for benyttelse af radiofrekvenser og eventuelle specifikke gebyrordninger i de enkelte telelove skal kunne finansiere Telestyrelsens samlede aktiviteter, i det omfang disse er relevante for telesektoren.

Herved vil den del af Telestyrelsens udgifter, der finansieres via det på de årlige finanslove fastsatte nettotal, kunne reduceres betragteligt. Den nettotalsfinansierede del af Telestyrelsens drift udgør på Finansloven for 1996 30,4 mill. kr.

Samtidig foreslås reguleringen af betalingen fra udbyderne af mobilkommunikationsnet for relevante dele af Telestyrelsens administrative omkostninger omlagt, således at de særlige regler i lov om offentlig mobilkommunikation indskrænkes til alene at omfatte betaling for selve udbudsforretningen m.h.p. udbud af mobiltilladelser, mens det løbende tilsyn finansieres via den omkostningsdækkende ydelse for brug af tildelte nummerressourcer, som udbydere af mobilkommunikationsnet herefter så også vil skulle betale.

Der henvises i øvrigt til de parallelt fremsatte lovforslag om Telestyrelsen, hvor den samlede finansieringsreform i bemærkningerne er nærmere beskrevet, og til det parallelt fremsatte forslag om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation.

C. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes som udgangspunkt ikke at have administrative konsekvenser. Det kan dog ikke afvises, at der kan blive behov for en mindre forøgelse af ressourceforbruget hos henholdsvis Telestyrelsen og Teleklagenævnets sekretariat som følge af den udvidede samtrafikregulering af aftaler om nummerportabilitet og operatørvalg.

Lovforslaget har, som ovenfor nævnt, visse besparelsesmæssige konsekvenser m.h.t. Telestyrelsens finansieringsgrundlag, idet nettotalsfinansieringen forventes reduceret fra ca. 30 mill. kr. årligt til 2-3 mill. kr. som følge af øget sektorfinansiering. Derudover har lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser.

Lovforslagets har de erhvervsmæssige konsekvenser, at det som en del af en lovpakke der har til formål at sikre danske brugere teleydelser, der ligger blandt verdens bedste billigste. Derudover er det hensigten, at give danske virksomheder det bedst mulige udgangspunkt i konkurrencen med andre EU-landes virksomheder.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

D. Forholdet til EU-retten

Kommissionen har udsendt en grønbog om en europæisk nummerpolitik på teleområdet, KOM(96)590, af 20. november 1996, der blandt andet indeholder en række anbefalinger vedrørende rammerne for nationale nummerplaner, samt forslag til tidsplaner for indførelse af frit operatørvalg og nummerportabilitet. Kommissionen vil på grundlag af høringskommentarerne til grønbogen overveje behovet for konkrete forslag til retsakter m.h.p. forelæggelse for Rådet af kommunikationsministre.

Dette lovforslag er i vidt omfang parallelt med de forslag, som er indeholdt i grønbogen, idet der dog i visse tilfælde er lagt på til en tidligere dansk gennemførelse af de foreslåede initiativer, end indeholdt i grønbogen.

E. Høring

Forud for udarbejdelsen af lovforslaget har sigtelinierne herfor været drøftet i en arbejdsgruppe under Telerådet, med repræsentation fra relevante brancheaktører, forbrugersynspunkter m.fl. Arbejdsgruppen har således været tæt involveret i udformningen af sigtelinierne for lovforslagets nærmere indhold.

Udkastet til dette lovforslag har derudover været udsendt til høring hos relevante ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2

Det er hensigten med stk. 1 at præcisere, at den samlede danske nummerplan omfatter numre, nummerserier og adresser på områder, der i øvrigt er underlagt internationale aftaler vedr. anvendelse af nummer og adresseressourcer i ITU's regi. Herunder numre til offentlige telenet eller teletjenester omfattende telefoni via faste net, ISDN-tjenester, mobilkommunikationstjenester, tilsvarende 8-cifrede numre, der tildeles udbydere af lukkede telenet eller teletjenester i henhold til reglerne herfor, samt datakommunikationstjenester der udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i ITU's anbefalinger.

Den præcise afgrænsning heraf er hidtil fremgået af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester, som er udstedt med hjemmel i de bestemmelser om disponering og tildeling af nummerressourcer i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, som foreslås erstattet af nærværende lovforslag, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 17.

Det er fundet hensigtsmæssigt mere præcist at afgrænse nummerplanens anvendelsesområde allerede i loven, fremfor at fastlægge dette i den efterfølgende bekendtgørelsesregulering, idet de nummerressourcer der er omfattet af denne lov, er undergivet en offentlig styring m.h.t. indbyrdes prioritering af anvendelsen, tildeling, ændring og evt. inddragelse m.h.p. anden udnyttelse.

Den samlede danske nummerplan, som er nævnt i bestemmelsen, består i praksis af flere nummerplaner, f.eks. en plan for numre til telefoni, ISDN og mobilkommunikation og to planer for datakommunikation hhv. X .121- og X.400-tjenester. Det er derfor ikke en samlet nummerplan, men flere planer opdelt efter »emne«, der udgør den samlede danske nummerplan.

Det kan på sigt vise sig nødvendigt også at inddrage andre begrænsede nummer- og adresseressourcer, f.eks. på datakommunikations- og herunder internet-området, under nummerlovgivningens anvendelsesområde, i det omfang brancheaftaler m.v. ikke er tilstrækkelige til at sikre ikke-diskriminerende og åbne procedurer for adgang til reservering og udnyttelse af sådanne ressourcer. Dette vil i givet fald som udgangspunkt kræve fremsættelse af lovforslag med sigte på udvidelse af de foreslåede bestemmelsers anvendelsesområde, idet disse adresser ikke for indeværende er reguleret i ITU-regi. Det kan dog ikke afvises, at der gennemføres en ITU-regulering heraf. I så fald kræver en parallel dansk regulering ingen lovændringer, jf. den foreslåede formulering af lovbestemmelsen.

Til stk. 2

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er dels at præcisere, at den samlede danske nummerplan, der fastlægges af Telestyrelsen, jf. også § 2, stk. 4 og 5, skal indeholde en fordeling og indbyrdes prioritering af de samlede nummerressourcer til de nævnte formål, dels at præcisere, at forskningsministeren efter forslag fra Telestyrelsen i en bekendtgørelse fastlægger de overordnede retningslinier for denne fordeling og indbyrdes prioritering, jf. § 2, stk. 2 - 5.

Det generelle sigte bør være en samlet disponering af nummerressourcerne, der så vidt muligt sikrer en fastholdelse af den nuværende 8-cifrede nummerplan i net for telefoni, ISDN og mobilkommunikation, således at udvidelser af almindelige abonnentnumre med yderligere cifre undgås.

Endvidere bør det være en målsætning i videst muligt omfang at sikre en stabil nummerplan, idet omlægninger og inddragelser af nummerressourcer er stærkt samfundsmæssigt omkostningsbelastende.

De i stk. 2 og stk. 4-5 foreslåede bestemmelser indebærer generelt en klarere forankring af en række kompetencer vedr. den samlede nummerplan hos Telestyrelsen, og en præcisering af, at fastlæggelsen af de nærmere regler herfor sker efter forslag fra Telestyrelsen.

Forud for fastlæggelsen af de nærmere regler for den samlede udnyttelse af nummerressourcerne vil disse blive drøftet med Telerådet, og der vil blive gennemført en branche- og brugerhøring.

Telestyrelsen forelægger, når Telestyrelsen skønner det nødvendigt, forskningsministeren forslag til ændringer af de efter stk. 2 fastlagte nærmere regler. Forskningsministeren kan anmode Telestyrelsen om forslag hertil.

Til stk. 2, nr. 1

Med »numre der anvendes til generelle standardabonnementer« menes de i dag 8-cifrede numre, der af den relevante udbyder af offentlige telenet eller teletjenester er videre-tildelt til slutbrugere som led i aftaler om oprettelse af et kundeforhold med sigte på at kunne foretage opkald fra slutbrugeren til andre slutbrugere på den pågældende udbyders almindelige forretningsvilkår. Endvidere skal den pågældende regulering omfatte tilsvarende 8-cifrede numre, der tildeles udbydere af lukkede telenet eller teletjenester i henhold til reglerne herfor, jf. bemærkningerne nedenfor til § 3.

Numre med særlige takseringsforhold omfatter med den nuværende nummerplan 8-cifrede numre inden for 70-, 80- og 90-nummerserierne. Det vil sige numre, hvor den slutbruger der er videre-tildelt nummeret, via en aftale med den eller de relevante udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har indgået en særlig aftale om taksering af opkald til dette nummer, med sigte på enten at denne slutbruger betaler dele af omkostningerne ved at andre ringer op til nummeret (gratisnumre eller undertakserede numre). Eller at slutbrugeren modtager en del af den forhøjede pris, der betales for at ringe til det pågældende nummer (de overtakserede 900-numre).

Kortnumre er telefonnumre, der er kortere end de telefonnumre, der normalt bruges. Det vil med den gældende nummerplan sige telefonnumre der er kortere end 8 cifre, typisk 3-5 cifrede numre. Kortnumre kan anvendes til de i stk. 4 nævnte formål.

I forbindelse med en fastlæggelse af rammerne for en nummerplan kan det være relevant at reservere dele af nummerressourcerne, enten m.h.p. en eventuel omlægning eller udbygning af nummerplanen, i det omfang dette måtte blive nødvendigt. Eller m.h.p. eventuelle internationale planer om ændret anvendelse af dele af nummerressourcerne, som f.eks. de foreliggende i Kommissionens nummer-grønbog, om at anvende visse nummerserier til fælles europæiske kortnumre, der i alle lande giver adgang til tjenester med det samme indhold, og eventuel oprettelse af et fælleseuropæisk præfiks.

Til stk. 2, nr. 2-4

De i stk. 4 foreslåede begrænsede anvendelsesområder for kortnumre indebærer et behov for omlægning af en række af de nuværende kortnummertjenester, herunder navnlig visse af Tele Danmarks tjenester af denne type, til 8-cifrede numre.

Det er hensigten med denne bestemmelse at hjemle fastsættelsen af et regelgrundlag, som giver Telestyrelsen adgang til at ændre i den nuværende fordeling af kortnumre.

Der skal i den forbindelse fastlægges generelle rammer for, med hvilke varsler de pågældende kortnumre kan ændres eller tilbagekaldes. Disse rammer vil, ligesom den øvrige udmøntning af § 2, stk. 2, ske i samarbejde med brancheaktører m.v. Sigtet er over en forholdsvis kort tidsperiode at få justeret anvendelsen af kortnumre, idet den nuværende situation indebærer en klar skævvridning af konkurrencen m.h.t. udbud af de pågældende typer af tjenester.

Det er således hensigten, at inddragelse af kortnumre som udgangspunkt skal ske med ned til 1 års varsel, dog med mulighed for i særlige tilfælde at fastsætte længere frister for inddragelse af kortnumre med et klart samfundsnyttigt formål og med en meget bred anvendelse blandt en stor gruppe af slutbrugere.

Endvidere kan det, for visse, begrænsede grupper af kortnumre, være relevant at fastlægge overgangsperioder, hvor der fortsat kan ske udnyttelse og tildeling til formål, der ligger ud over de i stk. 4 beskrevne, såfremt det ikke er muligt umiddelbart at anvise andre tekniske løsninger på de funktioner, de pågældende numre i øvrigt anvendes til, og der er tale om udbredte og internationalt koordinerede anvendelsesområder. Det vil i givet fald indgå i reguleringen, at der i overgangsperioden tillige skal kunne tildeles kortnumre til de pågældende anvendelser, i det omfang udbydere af telenet eller teletjenester måtte være interesserede heri, m.h.p. sikring af ikke-diskriminerende adgang til at udbyde de pågældende tjenester. Også de således tildelte kortnumre vil i sagens natur efterfølgende blive inddraget.

Som eksempel på et område, hvor det vil være relevant at fastsætte overgangsordninger, kan nævnes kortnumre til såkaldte VPN-tjenester (virtuelle lukkede net), hvor der er en række tekniske problemer forbundet med en umiddelbar inddragelse af de pågældende kortnumre.

Der er ingen aktuelle planer om inddragelse af andre dele af de på nuværende tidspunkt tildelte nummerressourcer, eller for omlægninger af den samlede nummerplan. De foreslåede bestemmelser vil, idet omfang sådanne inddragelser eller omlægninger bliver aktuelle, blive anvendt som grundlag for fastsættelse af rammer, tidsfrister m.v. også herfor.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at forskningsministeren, når denne i medfør af stk. 2 i en bekendtgørelse fastlægger nærmere regler for Telestyrelsens fastlæggelse af den samlede danske nummerplan, kan fravige Telestyrelsens forslag hertil.

Til stk. 4

Kortnumre er en begrænset ressource, der beslaglægger betydelige ressourcer i den samlede nummerplan, idet f.eks. et 4-cifret kortnummer optager samme plads i den samlede nummerplan som 10.000 almindelige 8-cifrede abonnentnumre. Ydermere er adgang til at udnytte kortnumre en vigtig konkurrenceparameter for udbyderne. Det er derfor vigtigt at få fastlagt klare regler for, til hvilke formål kortnumre kan anvendes.

Det foreslås, at kortnumre fremover alene kan anvendes til nedennævnte formål:

1) Til udbud af den offentlige alarmtjeneste, hvor 112 i dag anvendes.

2) Til udbud af forsyningspligtydelser, dvs. til forsyningspligtudbyderens nummeroplysningstjenester, med sigte på at sikre en videreførelse af 118, der i dag anvendes til indlands-oplysningstjenesten, og af 113, der i dag anvendes til udlands-oplysningstjenesten, til skrivetelefontjenesten (123). De nævnte kortnumre er knyttet til varetagelsen af forsyningspligttjenesterne, og følger således forpligtelsen til at udbyde disse tjenester. Endvidere kan kortnumre anvendes til særlige tjenester der m.h.t. samfundsmæssig nytte må sidestilles med forsyningspligt-nummeroplysningstjenesten. Sigtet er at muliggøre en fortsat anvendelse af kortnumre til vejrudsigt-tjenester og lignende tjenester, der på grund af den anvendelseskreds og de funktioner, disse tjenester har, har en klar samfundsmæssig betydning.

3) Til operatørforvalgskoder.

4) Som adgangskoder til datakommunikationstjenester.

5) Til udbud af nummeroplysningstjenester.

For visse af de nævnte formål vil der blive tale om 4- og 5-cifrede kortnumre.

Ovennævnte afgrænsning, der har været indgående drøftet med repræsentanter for såvel markedsaktører som forbrugere, indebærer et betydeligt snævrere anvendelsesområde for kortnumre end hidtil, og vil således nødvendiggøre en overflytning af en række tjenester til 8-cifrede numre. Dette gælder bl.a. de hidtil anvendte kortnumre til opkald til kystradiotjenesterne, forskellige former for funktions-, service- og fejlmeldingslinier i snæver tilknytning til udbud af teletjenester, telefonaviser, klokken, Folketingets talerstol, træfpunktlignende tjenester, mødetelefontjenester m.v.

Til stk. 5

På de nævnte områder, som i dag er reguleret bl.a. i kapitel 7 i den gældende bekendtgørelse om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester, fastlægger Telestyrelsen nærmere regler. Hjemlen vil alene blive udnyttet til videreførelse af hidtidige bekendtgørelsesregulering på områder, hvor de af ITU og ETSI udstukne rammer for disponering af numre til internt brug forudsætter en national udfyldning.

Til § 3

De gældende bestemmelser om Telestyrelsens administration af den samlede danske nummerplan fremgår af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester.

Nærværende lovforslag indebærer, at kredsen af aktører, der kan få tildelt nummerressourcer inden for den samlede danske nummerplan, udvides til også at omfatte udbydere af lukkede telenet eller teletjenester, i det omfang udbydere heraf på samme måde som udbydere af offentlige telenet eller teletjenester ønsker blokke af 8-cifrede numre tildelt direkte fra Telestyrelsen, fremfor at indgå aftale med en eller flere udbydere af offentlige telenet eller teletjenester. Det er en forudsætning, at der er tale om egentlige udbydere af lukkede net eller tjenester. Bestemmelsen vil således ikke kunne påberåbes, af storkunder, lukkede net der er etableret direkte af de pågældende brugere m.v. Ved udbydere af lukkede net forstås selskaber, der for tredjeparter etablerer og evt. driver lukkede net, herunder virtuelle lukkede net, enten på grundlag af egen telestruktur eller på grundlag af lejet kapacitet. Den pågældende afgrænsning af udbydere af lukkede telenet eller teletjenester vil indgå i den kommende bekendtgørelsesregulering, ligesom det vil blive præciseret, at tildeling af blokke af nummerressourcer fra Telestyrelsen forudsætter at der kan dokumenteres en rimelig udnyttelsesgrad af de pågældende nummerressourcer, således at den udvidede adgang til at tildele nummerressourcer også til lukkede net og tjenester ikke indebærer forøget »spild« af nummerressourcer. Den foreslåede justering af den kreds af aktører, der har adgang til at få tildelt nummerressourcer er parallel til den påtænkte justering af, hvilke markedsaktører der har adgang til at kræve indgåelse af samtrafikaftaler om udveksling af trafik/koblet samtrafik.

Herudover er det sigtet med den foreslåede bestemmelse at videreføre hjemlen til Telestyrelsens samlede administration af nummerressourcerne, herunder at præcisere at denne omfatter hjemmel til tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier og adresser inden for de i øvrigt fastlagte rammer.

§ 3, stk. 2, vil således udgøre hjemlen til videreførelse af de gældende bestemmelser i ovennævnte bekendtgørelse om vilkår for tildeling, ændring og inddragelse af nummerressourcer, videreoverdragelse heraf m.v. samtidig vil der blive fastlagt supplerende bestemmelser bl.a. for inddragelse af kortnumre, jf. også § 2.

Bekendtgørelsen fastslår i dag:

At administration af nummerområdet, herunder disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser, varetages af Telestyrelsen.

At udbud af offentlige telenet eller teletjenester der omfatter telefoni via faste net, ISDN-tjenester, mobilkommunikation, samt datakommunikation der udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i ITU's anbefalinger, alene må ske på grundlag af numre, nummerserier og adresser, der er tildelt af Telestyrelsen.

At udbydere af telenet eller teletjenester, der tildeles numre, nummerserier eller adresser i den danske nummerplan, eller som har fået overladt brugen af bestemte numre, nummerserier eller adresser fra andre udbydere, jf. stk. 3, skal sikre at numre, nummerserier eller adresser anvendes i overensstemmelse med gældende bestemmelser og under respekt af den tildeling af numre, nummerserier eller adresser, der er foretaget til andre udbydere af telenet eller teletjenester.

At udbydere af telenet eller teletjenester, der tildeles numre, nummerserier eller adresser i den danske nummerplan, overfor Telestyrelsen er ansvarlig for anvendelsen af de tildelte numre, nummerserier og adresser og for betalingen herfor, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier og adresser enkeltvis eller i blokke måtte være overladt til enkeltkunder eller andre udbydere af telenet og teletjenester.

At Telestyrelsen efter anmodning tildeler numre, nummerserier eller adresser til enhver der udbyder eller agter at udbyde offentlige telenet eller teletjenester inden for telefoni via faste net, ISDN-tjenester, mobilkommunikation, samt datakommunikation der udnytter nummerplaner eller adresser fastlagt i ITU's anbefalinger, i Danmark.

At Telestyrelsen i forbindelse med tildeling som nævnt i stk. 1 kan kræve, at den pågældende udbyder af offentlige telenet eller teletjenester afgiver oplysninger om kvantitative og kvalitative karakteristika for de enkelte teletjenester, der ønskes tildelt numre, nummerserier eller adresser, med henblik på at give Telestyrelsen mulighed for at sikre nummerplanlægningshensyn ved den konkrete tildeling af numre, nummerserier eller adresser og for at vurdere, i hvilket omfang nummer- og adressetildeling skal ske.

At Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke numre, nummerserier eller adresser den enkelte udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, skal tildeles. Telestyrelsen tager ved sådanne afgørelser i videst muligt omfang hensyn til udbyderens ønsker, idet dog de nævnte nummerplanlægningshensyn kan hindre imødekommelse heraf.

At Telestyrelsen træffer afgørelse om, i hvilket omfang tildeling af numre, nummerserier eller adresser skal ske. Telestyrelsen tager ved sådanne afgørelser udgangspunkt i udbyderens oplysninger om kvantitative og kvalitative karakteristika for de enkelte teletjeneste, og den sandsynliggørelse der herved er sket af, om de pågældende numre, nummerserier eller adresser vil blive taget i anvendelse af udbyderen. Telestyrelsen kan afvise anmodninger om tildeling af numre, nummerserier og adresser eller dele heraf, i det omfang anmodningen alene fremsættes med henblik på videreoverdragelse af de pågældende numre, nummerserier og adresser til andre udbydere af telenet eller teletjenester.

At Telestyrelsen i forbindelse med tildeling af numre, nummerserier og adresser kan fastsætte vilkår om, 1) at de tildelte numre, nummerserier eller adresser alene må anvendes for udbud af teletjenester i Danmark, 2) at de tildelte numre, nummerserier eller adresser alene må anvendes til den type af tjenester, hvortil numrene, nummerserierne eller adresserne er disponeret, 3) at ibrugtagning af de pågældende numre, nummerserier eller adresser skal påbegyndes senest 12 måneder fra tildelingsdatoen, og 4) at ibrugtagning skal ske udfra hensynet til at sikre en effektiv udnyttelse af den samlede kapacitet i de til enhver tid værende danske nummerplaner.

At Telestyrelsen kan tilbagekalde numre, nummerserier eller adresser, 1) hvis bestemmelserne i nærværende lov, bestemmelser fastsat i medfør af loven eller eventuelle vilkår for tildelingen ikke overholdes, 2) hvis det udfra kapacitetsmæssige hensyn eller generelle nummerplanlægningshensyn skønnes nødvendigt, og de tildelte numre, nummerserier eller adresser ikke er taget i anvendelse, eller 3) hvis den efter § 4 fastsatte ydelse ikke betales.

At Telestyrelsen med mindst 3 års varsel kan ændre i allerede tildelte numre, nummerserier eller adresser, eller erstatte allerede tildelte numre, nummerserier eller adresser med andre, hvis det udfra kapacitetsmæssige hensyn eller generelle nummerplanlægningshensyn skønnes nødvendigt eller hvis det af hensyn til at sikre en effektiv udnyttelse af den samlede kapacitet i de til enhver tid værende danske nummerplaner ud fra en helhedsbetragtning skønnes formålstjenligt. Staten kan ikke gøres økonomisk ansvarlig for de omkostninger, udbydere af telenet og teletjenester måtte have som følge af ændringer i de tildelte numre, nummerserier og adresser.

At Telestyrelsen i forbindelse med ibrugtagning af blokke af numre til brug for operatørforvalgskoder gennem offentlig annoncering skal indhente eventuelle ønsker om koder fra udbydere. Telestyrelsen kan i forbindelse med hver enkelt annoncering fastsætte en frist for fremsættelse af ønsker. Såfremt der i forekommer sammenfald af ønsker om operatørforvalgskoder, vil Telestyrelsen tildele koderne på baggrund af lodtrækning ved notarius publicus.

Telestyrelsens fastsættelse af de nærmere regler for administrationen af området vil være i overensstemmelse med hidtidig praksis, hvilket bl.a. vil indebære at samme fremgangsmåde som nævnt ovenfor efter Telestyrelsens valg også kan tages i anvendelse i forbindelse med særligt attraktive numre, nummerserier og adresser, der måtte blive tilbageleveret fra udbyderne.

At Telestyrelsen ved ansøgninger om tildelingen af numre, nummerserier eller adresser i øvrigt foretager tildelingen i den rækkefølge anmodningerne registreres i Telestyrelsens journal.

Til § 4

Den foreslåede paragraf udgør en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, § 3g, dog med den ændring, at de pågældende nummerafgifter fremover også vil skulle betales for numre tildelt til brug for mobilkommunikationstjenester, jf. nærmere herom nedenfor, og med en udvidelse af de kategorier af omkostninger vedrørende Telestyrelsens virksomhed, der forudsættes finansieret via nummerafgifter.

De foreslåede regler om nummerportabilitet vil kunne betyde, at en udbyder pålægges at betale nummerafgifter for numre, der er videregivet til andre udbydere af offentlige telenet eller teletjenester. Det forudsættes, at der ved indgåelsen af samtrafikaftaler tages højde for, at det i denne situation fortsat vil være den oprindelige udbyder, der bærer omkostningerne til betaling af nummerafgifter for det eller de pågældende numre.

I beregningsgrundlaget for nummerafgifter kan indgå omkostningerne forbundet med Teleklagenævnets og Telebrugernævnets virksomhed samt omkostninger til Telestyrelsens samlede administrative opgaver, inklusive Telestyrelsens internationale aktiviteter, i det omfang disse vedrører telesektoren.

Som hidtil forudsættes samtlige opgaver vedrørende tilsynsaktiviteterne i forbindelse med lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, samt administrative forskrifter udstedt med hjemmel i disse love, dækket via nummerafgifter for tildelte nummerressourcer. Også opgaver vedr. specifikationsarbejde, beredskabsopgaver, generelle godkendelsesforhold samt arbejde i tilknytning til tilsynsopgaverne som nævnt ovenfor, forudsættes som hidtil finansieret via nummerafgifter for tildelte nummerressourcer.

Hertil kommer den nedenfor nævnte omlægning af finansieringen af mobilområdet, samt de administrative omkostninger vedrørende administrationen af nærværende lovforslag og de heri foreslåede bestemmelser.

Endvidere er det hensigten at de fastnet-relaterede dele af de administrative omkostninger ved forvaltningen af lov om beskyttelse mod elektromagnetiske forstyrrelser, lov om satellitjordstations- og teleterminaludstyr samt de tekniske bestemmelser vedr. fællesantenneanlæg i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, skal finansieres via nummerafgifter, i det omfang disse ikke er særskilt gebyrfinansierede. Det bemærkes i den forbindelse, at den generelle udviklingstendens, også i EU-reguleringen vedr. tekniske forhold af betydning for teleområdet, er en deregulering, der indebærer at konkrete tilladelses- og godkendelsesordninger med sigte på standardisering, specifikation m.v., gradvist afvikles. Dette indebærer en parallel afvikling af specifikke enkeltgebyrer i forbindelse hermed. Det må således forventes, at ovennævnte områder på sigt vil belaste nummerafgifter i betydeligt omfang. Samtidig vil der imidlertid ske parallelle lettelser m.h.t. de nævnte enkeltgebyrer.

Endelig er det hensigten via nummerafgifter at dække omkostningerne til Telestyrelsens generelle rådgivning og servicering af telesektoren, i forlængelse af Telestyrelsens rolle som center for statens telefaglige ekspertise, Telestyrelsens varetagelse af danske telepolitiske interesser på fastnetområdet under internationale forhandlinger og via medlemsskab i internationale organisationer på teleområdet, samt Telestyrelsens medvirken i forbindelse med ministerbetjening, sparrings- og rådgivningsfunktioner i forbindelse med lov- og bekendtgørelsesarbejde, generelle erfaringsopsamling og videreformidling heraf m.v.

Til tilsynsopgaverne henregnes også forberedelse af bødesager m.v., foranlediget af tilsynsaktiviteter (politisager).

Samtidig omlægges den hidtidige finansiering af tilsynsomkostningerne vedr. mobilsektoren, således at den hidtidige omkostningsdækkende ydelse, knyttet til tilladelsen til at drive mobilnet, begrænses til kun at gælde de udgifter, som er forbundet med gennemførelsen af offentlige udbudsforretninger med sigte på tildeling af nye tilladelser omfattet af lov om offentlig mobilkommunikation. Dvs. at den pågældende hjemmel alene anvendes som grundlag for et engangsgebyr for udgifterne vedr. selve udbudsforretningen.

Herefter finansieres tilsyn med og administration af bestemmelserne i lov om offentlig mobilkommunikation m.v. via nummerafgifter for tildelte nummerressourcer. I forlængelse heraf vil også udbydere af offentlige mobilnet på grundlag af lov om offentlig mobilkommunikation skulle betale de i § 4 hjemlede nummerafgifter.

Ved fastsættelsen af nummerafgifternes størrelse vil indtægter fra gebyrordninger, og indtægter fra afgifter for benyttelse af radiofrekvenser efter lov om radiokommunikation og tildeling af frekvenser, indtægter i forbindelse med udgifterne vedrørende udbudsforretninger på mobilkommunikationsområdet efter lov om offentlig mobilkommunikation og indtægter fra afgifter for benyttelse af radiofrekvenser efter lov om radiokommunikation og tildeling af frekvenser, skulle fraregnes ved fastsættelsen af nummerafgifterne.

Der henvises i øvrigt til det parallelt fremsatte lovforslag om ændring af lov om offentlig mobilkommunikation.

Til stk. 5

Sigtet er en videreførelse af de hidtidige rammer for opkrævning af den i § 4, stk. 1, nævnte ydelse, jf. bemærkningerne til den hidtidige § 3g i lov om visse forhold på teleområdet, som ikrafttrådt pr. 1. juli 1996, om beregning af denne i forhold til de enkelte kategorier af numre.

M.h.t. eventuel efterregulering er det hensigten, at denne fremover vil ske via den for det efterfølgende år fastsatte ydelse.

Til § 5

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse via samtrafikaftaler at give udbydere, der ønsker at udbyde faciliteter, der omfatter operatørforvalg og fast operatørvalg, mulighed herfor.

Med sigte på at sikre slutbrugerne frit operatørvalg foreslås det præciseret, at udbydere med en stærk markedsposition, er forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafikaftaler om operatørforvalg og fast operatørvalg.

Forskningsministeren bemyndiges i den forbindelse til at fastsætte nærmere regler for, hvilke delmarkeder det vil være relevant at anvende ved afgrænsningen af, om udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har en stærk markedsposition i relation til forpligtelsen til at indgå samtrafikaftaler om fast operatørvalg og operatørforvalg. Den pågældende bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastslå, at der for så vidt angår den grundlæggende forpligtelse til at indgå samtrafikaftaler herom vil blive taget udgangspunkt to adskilte markeder for henholdsvis fastnet- og mobilkommunikation. M.h.t. de nærmere vilkår for, herunder prisreguleringen af, samtrafikaftaler der vedrører fast operatørvalg og operatørforvalg, vil reguleringens heraf ske på grundlag af bestemmelserne i samtrafiklovgivningen og den i medfør heraf fastsatte regulering vedr. markedsafgrænsning m.v.

Forpligtelsen til at indgå samtrafikaftaler om fast operatørvalg vil omfatte tre typer af fast operatørvalg:

1) Fast operatørvalg m.h.p. videretransport af alle udgående udlandssamtaler, som slutbrugeren har, dvs. alle de samtaler, hvor slutbrugeren fra sin telefon ringer til udlandet.

2) Fast operatørvalg m.h.p. videretransport af alle udgående indlandssamtaler, som slutbrugeren har, dvs. alle samtaler, hvor slutbrugeren fra sin telefon ringer indenlands.

3) Fast operatørvalg m.h.p. videretransport af alle udgående samtaler, for såvel indland som udland.

Indførelsen af de tre typer af fast operatørvalg vil yderligere fremme konkurrencen bl.a. i forhold til slutbrugere, der ikke ønsker at udskifte deres telefonnummer, idet disse vil kunne opretholde deres hidtidige nummer m.h.p. indkommende samtaler (formentlig et reduceret abonnement, evt. med særlige betalingsvilkår), samtidig med at de benytter en anden udbyder til udgående samtaler end den udbyder hvortil slutbrugerens abonnement er tilknyttet.

M.h.t. operatørforvalg er den foreslåede regulering en videreførelse af den allerede pr. 1. juli 1996 gennemførte adgang til at udbyde denne facilitet, idet det dog med den herved foreslåede bestemmelse præciseres, at dette også indebærer at udbydere med en stærk markedsposition er forpligtede til at indgå samtrafikaftaler med sigte herpå.

Slutbrugerne skal have mulighed for at bruge operatørforvalg og fast operatørvalg i kombination og skal have adgang til at benytte de nævnte faciliteter på ikke-diskriminerende vilkår.

Det præciseres endvidere, at den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har et kundeforhold hos og har fået tildelt abonnentnummeret af, ikke kan kræve særskilt betaling hos kunden for etablering af operatørforvalg eller fast operatørvalg. Muligheden herfor ville medføre risiko for forskellige former for konkurrenceforvridende adfærd med sigte på at gøre faciliteter som fast operatørvalg og operatørforvalg mindre attraktive for slutbrugerne.

Dækning af omkostningerne vedr. etablering og drift af den enkelte slutbrugers operatørvalg og operatørforvalg må istedet ske via den underliggende samtrafikaftale, jf. dog § 6 om den grundlæggende opgradering af net m.v. m.h.p. at muliggøre fast operatørvalg.

Den overtagende udbyder kan dog bemyndige den afgivende udbyder til at varetage kundeforholdet, med hensyn til afregning af teletrafik, opkrævning, opsigelse med videre, hvis parterne er enige om det, og det indgår i samtrafikaftalen.

Den i stk. 8 foreslåede bestemmelse indeholder definitionen af operatørforvalg og fast operatørvalg.

Til § 6

Til stk. 1

Den foreslåede hjemmel for forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved den grundlæggende opgradering af teleinfrastrukturen, således at der er muligt at indgå samtrafikaftaler med sigte fast operatørvalg, afholdes af de enkelte udbydere, vil alene blive udnyttet, såfremt der ikke senest 3 mdr. efter denne lovs ikrafttræden, er indgået en tilfredsstillende og dækkende brancheaftale om hvorledes og af hvem de pågældende omkostninger skal finansieres.

Til stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges forskningsministeren til at fastsætte tidsfrister for, hvornår de enkelte udbyderes infrastruktur skal være opgraderet, således at det er muligt at indgå samtrafikaftaler om fast operatørvalg. Sigtet er en hurtig indførelse heraf, som udgangspunkt pr. 1.1.1999. Forpligtelsen til at foretage den nævnte opgradering vil, jf. ovenfor, alene påhvile udbydere med en stærk markedsposition.

Til § 7

Sigtet med den foreslåede hjemmel er at bemyndige forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om afregningsforhold m.v. for aftaler mellem slutbrugere, der er tildelt et nummer med særlige takseringsforhold, og en eller flere parter i en samtrafikaftale om udveksling af trafik til det pågældende nummer, herunder aftaler mellem slutbruger og den udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, som slutbrugeren har fået tildelt sit nummer af.

F.eks. vil det formentlig være nødvendigt med flere parallelle aftaler mellem de pågældende parter i samtrafikaftalen og en service 900 udbyder (den i bestemmelsen nævnte slutbruger), for at håndtere den situation at overtakseringen på service 900 nummeret som udgangspunkt skal kunne opkræves sammen med den generelle telefonregning hos de forbrugere, der benytter det pågældende nummer og den pågældende tjeneste, uanset hvilken part i samtrafikaftalen, disse forbrugere i øvrigt har deres faste kundeforhold hos.

Til § 8

En lettelse af slutbrugernes adgang til at skifte udbyder er et af midlerne til aktivt at fremme konkurrence på telemarkedet. Ved at give slutbrugerne muligheden for at tage deres telefonnummer med sig, dvs. at indføre mulighed for nummerportabilitet, minimeres barriererne for skift af udbyder.

Til stk. 2

Det foreslås, at nummerportabilitet introduceres i to etaper, da en indførelse heraf er teknisk kompliceret, og indebærer en række omkostninger m.h.p. opgradering af de bestående telenet og teletjenester.

Den første etape vil omfatte indførelse af adgang til at medtage sit nummer ved skift af udbyder inden for fastnet-telefoni, inklusive ISDN, i situationer hvor slutbrugeren bibeholder sin bopæl indenfor det område, der dækkes af den central, hvortil slutbrugeren var tilsluttet inden skift af udbyder.

Den anden etape vil indebære en udbygning af adgangen til at medtage sit nummer ved skift af udbyder, således at dette også kan ske ved skift mellem fastnet- og mobiludbydere.

Såfremt det er muligt rent teknisk og driftsmæssigt at medtage dele af den forudsatte 2. etape af gennemførelsen af nummerportabilitet allerede pr. 1.1.1999, vil der blive taget højde herfor ved fastlæggelsen af tidsplanen for gennemførelsen af nummerportabilitet. Eksempelvis kan det være relevant, såfremt det er muligt, at indføre fuld nummerportabilitet for telefonnumre i 70-, 80- og 90-nummerserierne pr. 1.1.1999, samt fuld nummerportabilitet for større sammenhængende blokke af numre.

Udbydere af offentlige telenet og teletjenester kan, såfremt de ønsker det, tilbyde geografisk portabilitet til egne slutbrugere, herunder til slutbrugere der skifter til den pågældende udbyder. Det må forventes, at udbydere vil tilbyde geografisk portabilitet i eget net, i det omfang der er en tilstrækkelig slutbruger-efterspørgsel efter denne facilitet.

Til stk. 3

Bestemmelsen bemyndiger forskningsministeren til at fastsætte, hvornår der skal være gennemført en grundlæggende opgradering af de enkelte udbyderes teleinfrastruktur, således at det er muligt at stille nummerportabilitet til rådighed.

Som udgangspunkt skønnes en hensigtsmæssig og rimelig tidsplan for indførelse af nummerportabilitet i de ovenfor nævnte to etaper at være henholdsvis 1. januar 1999 og 1. januar 2001, jf. også Telestyrelsens indstilling herom.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler vil dog først blive udnyttet efter drøftelser med brancheaktørerne om fastsættelse af en tidsplan herfor og under hensyntagen til en eventuel enighed mellem brancheaktørerne om en køreplan, der indebærer en senere implementering end den af forskningsministeren og Telestyrelsen foreslåede.

Såfremt der ikke senest 3 måneder efter lovforslagets ikrafttræden er opnået enighed blandt brancheaktørerne om en køreplan som nævnt ovenfor, og herunder fremlagt dokumentation for, at en senere gennemførelse end ovenfor nævnt vil være hensigtsmæssig, vil forskningsministeren fastsætte regler som nævnt ovenfor.

Til stk. 4

Forbrugernes mulighed for at »aflæse« prisen for en telefonsamtale udfra en vurdering af det pågældende telefonnummer er i dag sådan, at det m.h.t. samtaler på fastnet-området ikke længere kan aflæses via telefonnummeret, hvor i landet den slutbruger, der råder over det pågældende nummer, bor. Udbyderne af offentlige telenet eller teletjenester i Danmark er i dag ikke tildelt geografisk bestemte numre. Såfremt der skulle have været gennemført en sådan tildeling af blokke af 8-cifrede numre, ville det have været nødvendigt med en betydelig udvidelse af det samlede antal cifre i de enkelte telefonnumre, for at få plads til alle de nye udbydere i nummerplanen. Hertil kommer at de enkelte udbydere på fastnetområdet opererer med forskellige takstsystemer, og at det således ikke er sikkert, at der fremover i de enkelte net vil være tale om en tredelt takststruktur med lokal-, regional og landstakster svarende til Tele Danmarks. Indførsel af nummerportabilitet på fastnetområdet (første etape, jf. ovenfor) betyder derfor ikke i sig selv formindsket gennemsigtighed for forbrugerne.

M.h.t. evt. nummerportabilitet på tværs af fastnet- og mobiltjenester er situationen i dag den, at der i nummerplanen afsættes særlige nummerserier til mobilnumre. Der er ikke gennemført nogen form for særlige oplysningskampagner for at oplyse slutbrugerne om, hvilke nummerserier der anvendes til mobilnumre, og der er ikke gennemført undersøgelser af, om slutbrugerne i dag er i stand til at skelne mobilnumre fra fastnetnumre. Det må anses for tvivlsomt, at alle slutbrugere i dag er i stand til at gennemskue, hvorvidt et nummer er et mobilnummer. Samtaler fra fastnetnumre til mobilnumre er i dag ofte dyrere end samtaler til andre fastnetnumre. Det må imidlertid forventes at denne forskel udviskes i takt med den forøgede konkurrence på mobilområdet og sammensmeltningen af mobil- og fastnettjenester som indbyrdes konkurrerende.

Med sigte på at foregribe og løse eventuelle problemer på grund af den forøgede uigennemsigtighed ved indførelse af fuld operatørportabilitet, inklusive portering af numre mellem fastnet og mobilnet, vil forskningsministeren iværksætte en undersøgelse af den samlede takststruktur på markedet ca. 1 år før introduktionen af fuld nummerportabilitet, m.h.p. afdækning af, om der fortsat er tale om væsentlige generelle takstforskelle mellem samtaler til mobilnumre og samtaler til fastnetnumre.

I det omfang dette er tilfældet, vil der blive stillet krav til de udbydere af mobiltjenester, der overtager porterede numre fra fastnettet, som derved bliver dyrere at ringe til, om at det ved opkald til nummeret oplyses, at der ringes til et mobilnummer.

Til § 9

Den foreslåede hjemmel vil alene blive benyttet, såfremt der ikke senest 6 mdr. efter lovens ikrafttræden er indgået en tilfredsstillende og dækkende brancheaftale om hvorledes og af hvem de pågældende omkostninger skal finansieres.

Det faktum at der herved kan gå op til 6 måneder før endelige regler om fordeling af omkostningerne ved opgradering af nettene med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, er fastsat, kan ikke begrunde en udskydelse af den ovenfor nævnte tidsplan for gennemførelse af nummerportabilitet, idet konsekvenserne af at der ikke indgås en dækkende brancheaftale, nemlig at de respektive udbydere her i sær afholder de pågældende omkostninger, fremgår klart af den foreslåede lovbestemmelse.

Til § 10

Sigtet med denne bestemmelse er at præcisere, at alle udbydere af offentlige telenet og teletjenester uanset markedsposition er forpligtede til at indgå samtrafikaftaler med sigte på i praksis at muliggøre nummerportabilitet, idet dette er en forudsætning for gennemførelse af nummerportabilitet som beskrevet i § 8 med tilhørende bemærkninger.

M.h.t. de nærmere vilkår for, herunder prisreguleringen af samtrafikaftaler der vedrører nummerportabilitet, vil reguleringens heraf ske på grundlag af bestemmelserne i samtrafiklovgivningen og den i medfør heraf fastsatte regulering vedr. markedsafgrænsning m.v., jf. lovforslagets henvisning hertil.

Der vil med hjemmel i stk. 7 blive udstedt nærmere regler, primært af teknisk karakter, der præciserer hvordan nummerportabilitet i praksis håndteres i situationer, hvor der er tale om flere efterfølgende skift mellem selskaber.

Til § 11

Sigtet med denne bestemmelse er ud fra et brugerhensyn at sikre et bredt udbud af nummeroplysningstjenester i forskellige mere eller mindre skræddersyede udgaver og via forskellige medier, så der opstår et solidt konkurrencemarked også med hensyn til udbud af nummeroplysningstjenester.

Det er ikke nødvendigvis den, der indgår aftale om et abonnement, der er bruger af det pågældende nummer. Selve den fysiske forbindelse kan være oprettet på en anden adresse, og med en anden slutbruger end den, der har indgået aftalen. Det er op til den enkelte aftalepart, hvem der skal stå opført som slutbruger, det vil sige, hvem der skal stå som registreret slutbruger af telefonnummeret. Det er oplysningerne om den registrerede slutbruger, der skal videregives med mindre slutbrugeren ikke ønsker dette, jf. lovforslagets § 11, stk. 3.

Slutbrugeren kan således vælge, at dennes nummer ikke må oplyses i forbindelse med udbud af nummeroplysningstjenester og i andre sammenhænge. Heraf følger at nummeret ikke kan videregives til tredjemand. Krav om hemmeligholdelse er dog ikke til hinder for, at nummeret i signaleringsøjemed videregives til andre udbydere af telenet og teletjenester.

Endvidere fremgår det af § 11 stk. 4, at nummeroplysninger altid kan videregives til den offentlige alarmtjeneste. Den offentlige alarmtjeneste omfatter alle de offentlige alarmfunktioner, der bestrides af politiet, Københavns Brandvæsen og andre. Det er i forbindelse med alarmopkald af stor vigtighed, at landets alarmcentraler kan få oplysninger om det enkelte abonnentnummer i forbindelse med alarmopkald fra en borger, der ikke er i stand til selv at fortælle, hvorfra der kaldes.

M.h.t. udnyttelse af nummeroplysninger er dette bl.a. reguleret via lov om private registre og dørsalgsloven.

Lov om private registre skelner mellem følsomme personoplysninger og ikke-følsomme personoplysninger. De oplysninger der vil stå i nummeroplysningen er ikke-følsomme personoplysninger, der er omfattet af lov om private registre, § 4, stk. 2.

Ovennævnte betyder, at elektronisk lagrede oplysninger om en slutbrugers navn, adresse, stilling og telefonnummer ifølge registerlovgivningen må videregives uden dennes samtykke, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af udbyderens virksomhed.

Med forslaget om at pålægge udbydere inden for de i øvrigt gældende lovgivningsmæssige rammer at udlevere nummeroplysningsdata, er det hensigten at præcisere, at sådanne aktiviteter er et naturligt led i den normale drift af udbyderens virksomhed, og at der derfor kan ske videregivelse af de pågældende personoplysninger uden samtykke.

Af § 4b i lov om private registre fremgår, at virksomheder ikke må videregive registrerede oplysninger om forbrugere til andre virksomheder til brug ved markedsføring, medmindre der er tale om »ikke-følsomme« personoplysninger og under forudsætning af, at forbrugeren udtrykkeligt har givet samtykke hertil.

Dørsalgsloven forbyder i § 2, stk. 1, som hovedregel telefonsalg til private forbrugere. Erhvervsdrivende må således ikke uden forudgående anmodning rette (personlig eller) telefonisk henvendelse til en forbruger med det formål at sælge forbrugeren en vare eller tjenesteydelse. Der er dog en undtagelse i stk. 2, der angiver, at forbudet ikke gælder salg af bøger, forsikringer, avisabonnementer mv.

Det vil sige, at uanset at televirksomhedernes nummeroplysninger vil kunne købes af andre erhvervsdrivende, gælder der et generelt forbud, som vil hindre misbrug af oplysningerne for så vidt angår telefonsalg og som vil sikre fortsat opretholdelse af privatlivets fred.

Den ovenfor refererede generelle lovgivning med sigte på sikring af personbeskyttelses- og forbrugerhensyn i forbindelse med anvendelse af nummeroplysningsdata i markedsføringsøjemed udgør en fuldt tilstrækkelig sikring af forbrugerne også i forbindelse med videregivelse af nummeroplysningsdata, og der er således ikke behov for yderligere sektorspecifikke regler herfor.

Til § 12

Til stk. 1 - 3

Med bestemmelserne i stk. 1 - 3 får Telestyrelsen mulighed for at udstede påbud og anvende dagbøder, med sigte på at sikre en gennemtvingelse af påbud.

Anvendelse af dagbøder forudsætter, at Telestyrelsen forinden har truffet afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse af gældende bestemmelser eller vilkår og har meddelt påbud om overholdelse heraf.

I en række tilfælde må det formodes at manglende overholdelse af vilkår har økonomiske årsager. Eksempelvis kan en manglende adgang til frit operatørvalg, give den udbyder, som slutbrugeren oprindeligt er tilknyttet, mulighed for at beholde transport af samtaler som en slutbruger muligvis ellers ville bruge en anden udbyder til at transportere.

Telestyrelsens mulighed for at anvende dagbøder fjerner eventuelle økonomiske incitamenter for en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester til ikke at opfylde de fastsatte vilkår. Ved fastsættelsen af dagbødernes størrelse bør det derfor sikres, at beløbet har en sådan størrelse, at det virker adfærdsregulerende på udbyderne.

I forbindelse med tildeling af bl.a. nummerserier og kortnumre er det en forudsætning for anvendelsen af dagbøder, at der ikke er tale om uoprettelige forhold, idet det i denne situation i give fald ville være mere hensigtsmæssigt at inddrage de i § 2 stk. 1- 2 beskrevne nummerserier og kortnumre.

Til stk. 4

Det er hensigten med bl.a. den foreslåede bestemmelse, og de parallelt foreslåede ændrede eller nye bestemmelser i de øvrige trin 2b lovforslag, at præcisere, at den i øvrigt gennemførte afskæring af forskningsministerens indstruksadgang overfor Telestyrelsen omfatter den samlede tilsynsfunktion, herunder også aktiviteter, der ikke umiddelbart knytter sig til en enkelt konkret afgørelse, som f.eks. Telestyrelsens iværksættelse af udrednings- og analyseopgaver i tilknytning til tilsynsaktiviteterne, indhentning af ekstern juridisk, økonomisk eller telefaglig bistand hertil, Telestyrelsens interne tværgående overvejelser om planlægning og udøvelse af tilsyn, udvalgte fokus-områder m.v., jf. dog de i lovforslag om Telestyrelsens indeholdte styringsinstrumenter m.h.t. budget fastlæggelse og kontraktstyring m.v., der også finder anvendelse i forhold til tilsynsaktiviteterne.

Det foreslås yderligere præciseret, at afskæringen af forskningsministerens instruksadgang også omfatter Telestyrelsens fastsættelse af administrative forskrifter på de områder, hvor bemyndigelsen hertil er henlagt til Telestyrelsen.

Til § 13

Uanset den i bemærkningerne til § 12, stk. 4 beskrevne afskæring af forskningsministerens adgang til at give Telestyrelsen instruks i.f.m. styrelsens tilsynsaktiviteter, vil den til enhver tid værende minister for området, medmindre der fastsættes særlige regler der afskærer ministeren herfra, fortsat kunne risikere at komme under pres for at involvere sig i enkeltsager på tilsynsområdet, på grundlag af ministerens generelle adgang til i.f.m. konkrete sager at dispensere fra en af ministeren administrativt fastsatte regler. Herved vil den foreslåede klare arbejdsdeling mellem minister og styrelse kunne undermineres. For yderligere at styrke Telestyrelsens uafhængighed på tilsynsområdet og afskære ministerens involvering i enkeltsager, er det derfor hensigten med nærværende bestemmelse, at afskære ministeren fra at kunne dispensere fra bekendtgørelser udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

Til § 16

Ved udmåling af bøder i medfør af overtrædelse af denne lov bør der tages et særligt hensyn til den økonomiske fordel udbyderne af offentlige telenet eller teletjenester enten har opnået, har tilsigtet eller den interesse udbyderne har haft ved overtrædelse af vilkår eller manglende opfyldelse af krav om f.eks. opfyldelse af oplysningspligten jf. § 14.

Disse hensyn er vigtige for at sikre, at de udbydere der overholder lovgivningen ikke stilles ringere konkurrencemæssigt end konkurrenterne. Det bør således ikke kunne betale sig i økonomisk henseende for en udbyder at overtræde vilkår, der er fastsat i medfør af denne lov.

Til § 17

Til stk. 1

Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1997. Lovens § 4 træder dog først i kraft fra den 1. januar 1998, da en tidligere ikrafttrædelse vil skabe opkrævnings- og regnskabsmæssige problemer både for televirksomhederne og Telestyrelsen. Som en konsekvens af ovenstående ophæves § 3 g i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet således først fra den 1. januar 1998.

Til stk. 2 og stk. 3

Bekendtgørelse om disponering og tildeling af numre, nummerserier og adresser til brug for offentlige telenet og teletjenester gælder indtil de i denne lov hjemlede bekendtgørelser på området træder i kraft.

Endvidere videreføres de tildelte numre, nummerserier og adresser, som Telestyrelsen inden den 1. juli 1997 har tildelt udbydere af offentlige telenet eller teletjenester. Tildelingen vil ske i overensstemmelse med denne lov og vilkår fastsat i medfør heraf. Der vil dog ske en ændring i forhold til kortnumre jf. § 2 stk. 2 og 4.

Skriftlig fremsættelse

Forskningsministeren (Jytte Hilden):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v.

(Lovforslag nr. L 261),

De ovenfor nævnte lovforslag udgør en samlet lovpakke. Lovpakken gennemfører anden del af den politiske principaftale af 6. december 1995 om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 (trin 2b).

Det overordnede sigte med lovpakken er at fremme, at danske brugere af telekommunikation - private brugere såvel som erhvervsvirksomheder - sikres adgang til et bredt udbud af stadig bedre og billigere teleydelser af høj kvalitet og baseret på den nyeste teknologi. Midlet hertil er totalliberalisering af den danske telesektor og fastsættelse af en række regulatoriske rammer, der aktivt fremmer reel konkurrence.

Lovpakken har følgende indhold:

1. Lovforslaget om ændring af den gældende lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren er den endelige udmøntning på samtrafikområdet af den politiske af tale om totalliberalisering af telesektoren fra 6. december 1995. Det væsentligste punkt i lovforslaget vedrører fastsættelse af metoder til beregning af samtrafikpriserne. Desuden indeholder lovforslaget en række ændringer af den gældende samtrafiklov, som vil bringe denne i overensstemmelse med direktivet om lejede kredsløb og det kommende direktiv om samtrafik, der ventes vedtaget i foråret 1997.

2. Lovforslaget om graveadgang og ekspropriation sikrer, at alle udbydere af offentlige telenet får lige muligheder for nedgravning af telekabler. Lovforslaget sikrer desuden, at adgangen til at etablere telekabler undergives en regulering, der indebærer, at Telestyrelsen i hvert tilfælde, forud for evt. iværksættelse af ekspropriation via Trafikministeriet, ud fra generelle telepolitiske hensyn vurderer, om det i det konkrete tilfælde er berettiget af fremsætte anmodning om ekspropriation overfor Ekspropriationskommissionen (via Trafikministeriet).

3. De væsentligste punkter i lovforslaget om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. er sikring af frit operatørvalg og nummerportabilitet (muligheden for at medtage sit telefonnummer ved skift af selskab). Det vil sige at det sikres, at slutbrugerne kan skifte teleselskab eller købe teleydelser hos flere selskaber uden at skulle skifte deres telefonnummer ud, idet de enten kan medtage nummeret ved skift af selskab eller beholde dette, samtidig med at de indgår del-aftaler med andre teleselskaber om, at dele af deres udgående samtaler går visse disse selskaber.

4. Lovforslaget om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser sikrer, at tildeling og administration af de knappe ressourcer kan ske på grundlag af klare, objektive og ikke-diskriminerende regler. Lovforslaget indeholder en række frekvensadministrative metoder, der tager sigte på dels løsning af frekvensknaphed dels administration af de til rådighed værende frekvenser på områder med forskellige grader af frekvensknaphed.

5. Lovforslaget om Telestyrelsen fastlægger de samlede rammer for Telestyrelsens virksomhed som uafhængig og sektorfinansieret tilsynsmyndighed, herunder præciserer lovforslaget rammerne for opgavefordeling og samspil mellem Forskningsministeriet og Telestyrelsen.

6. De øvrige lovforslag i lovpakken indeholder en række mindre ændringer af den gældende telelovgivning, i sammenhæng med de ovenfor nævnte lovforslag.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslagene til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 27. maj 1997