1996 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND OG LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (REGLER OM FLEKSJOB M.V.)

GældendeVersion 1997-06-16

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199612K00270@1997-06-16/da

Indhold

Indledning

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, som ændret senest ved lov nr. 327 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 43, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 9 og 10.

2. § 43, stk. 10 , der bliver stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Der kan ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Hjælpen kan ydes, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes økonomiske situation.«

3. I § 43, stk. 11, der bliver stk. 10, udgår », 1. pkt., og stk. 10«.

4. I § 44, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 10« til: »§ 43, stk. 9«, og »§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10« ændres til: »§ 43, stk. 9«.

5. I § 44, stk. 2, ændres »§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10« til: »§ 43, stk. 9«, og efter »§ 42, stk. 4, 7 og 8,» indsættes: »og § 43, stk. 9, 1. pkt.,».

6. Efter afsnit III indsættes som nyt afsnit:

» Afsnit III A

Fleksjob m.v.

Fleksjob

§ 49 a. Kommunalbestyrelsen sørger for, at personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob hos private eller offentlige arbejdsgivere. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

Stk. 2. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der på visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer i fleksjob.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilbud om fleksjob. Amtsrådet kan give tilbud om fleksjob, når det er arbejdsgiver, eller hvis det aftaler dette med kommunalbestyrelsen.

§ 49 b. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/3, 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

§ 49 c. Når kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikkeoverenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at give tilbud efter § 49 a på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

Ledighedsydelse

§ 49 d. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 49 a i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.

Stk. 4. Det er en forudsætning for udbetalingen af ledighedsydelsen, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, og at den pågældende ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob.

Stk. 5. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

Værktøj og arbejdsredskaber

§ 49 e. Kommunalbestyrelsen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Indtægtsforhold m.v.

§ 49 f. Kommunalbestyrelsen giver støtten efter reglerne i dette afsnit uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Opfølgning

§ 49 g. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge sager efter reglerne i dette afsnit for at sikre sig, at betingelserne for at give støtte fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal foretage opfølgning af en sag senest 6 måneder efter, at støtten er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

7. § 91, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

8. § 94, stk. 1, 2.-4. pkt., ophæves.

9. I § 94, stk. 2, 1. pkt., udgår »om ansættelse i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke får social pension, og«.

10. I § 95, stk. 3, indsættes efter »personer«: », der får social pension,».

11. I § 134 a, stk. 2, indsættes efter »III«: »samt § 49 d og § 49 e«.

12. § 135, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

13. Efter § 135 indsættes:

» § 135 a. Staten refunderer en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 49 b.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til

1) ledighedsydelse efter § 49 d,

2) hjælp til arbejdsredskaber m.v. efter § 49 e.«

14. I § 138 c, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 10 og 11« til: »§ 43, stk. 9 og 10«.

§ 2

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1110 af 20. december 1995 og senest ved lov nr. 1226 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, hos en privat arbejdsgiver yder kommunen endvidere dagpenge i de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele fraværsdag.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

2. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.«

3. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For personer ansat i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger.«

§ 3

Stk. 1. Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Personer, som ikke modtager social pension, og som ved lovens ikrafttræden er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser, jf. bistandslovens §§ 91-95 og § 138 f, bevarer indtil ansættelsens ophør mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i Socialministeriets cirkulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne, som ændret ved Socialministeriets cirkulære nr. 208 af 14. december 1993, eller af forsøgsgodkendelser i medfør af bistandslovens § 138 f. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, som ændret senest ved lov nr. 1188 af 18. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 43, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 9 og 10.

2. § 43, stk. 10 , der bliver stk. 9, affattes således:

» Stk. 9. Der kan ydes hjælp til iværksættelse af selvstændig virksomhed, herunder anskaffelse af et motorkøretøj, der indgår som sædvanligt led i den pågældende virksomhed. Hjælpen kan ydes, hvis det er af afgørende betydning for en person med nedsat erhvervsevne og hjælpen skønnes rimelig i forhold til den pågældendes økonomiske situation.«.

3. I § 43, stk. 11 , der bliver stk. 10, udgår: », 1. pkt., og stk. 10«.

4. I § 44, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 10« til: »§ 43, stk. 9«, og »§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10« ændres til: »§ 43, stk. 9«.

5. I § 44, stk. 2, ændres »§ 43, stk. 9, 1. pkt., og stk. 10« til: »§ 43, stk. 9«, og efter »§ 42, stk. 4, 7 og 8,» indsættes: »og § 43, stk. 9, 1. pkt.,».

6. Efter afsnit III indsættes som nyt afsnit:

» Afsnit III A

Fleksjob m.v.

Fleksjob

Stk. 2. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der på visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer i fleksjob.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilbud om fleksjob. Amtsrådet kan give tilbud om fleksjob, når det er arbejdsgiver, eller hvis det aftaler dette med kommunalbestyrelsen.

§ 49 b. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Socialministeren kan fastsætte regler herom.

§ 49 c. Når kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at give tilbud efter § 49 a på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

Ledighedsydelse

§ 49 d. Personer, som har været ansat i fleksjob efter § 49 a i 12 sammenhængende måneder, får ved uforskyldt ledighed udbetalt en ledighedsydelse af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højest udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder.

Stk. 5. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de månedlige beløb, der kan udbetales efter stk. 1.

Værktøj og arbejdsredskaber

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Indtægtsforhold m.v.

§ 49 f. Kommunalbestyrelsen giver støtten efter reglerne i dette afsnit uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Opfølgning

§ 49 g. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge sager efter reglerne i dette afsnit for at sikre sig, at betingelserne for at give støtte fortsat er opfyldt.

7. § 91, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

8. § 94, stk. 1, 2.-4. pkt., ophæves.

9. I § 94, stk. 2, 1. pkt., udgår: »om ansættelse i individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke får social pension, og«.

10. I § 95, stk. 3, indsættes efter »personer«: », der får social pension,».

11. I § 134 a, stk. 2, indsættes efter »III«: »samt § 49 d og § 49 e«.

12. § 135, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

13. Efter § 135 indsættes:

» § 135 a. Staten refunderer en kommunes udgifter til løntilskud til fleksjob efter § 49 b.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til:

1) Ledighedsydelse efter § 49 d.

2) Hjælp til arbejdsredskaber m.v. efter § 49 e.«.

14. I § 138 c, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 10 og 11« til: »§ 43, stk. 9 og 10«.

§ 2

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994, som ændret bl.a. ved lov nr. 1110 af 20. december 1995 og senest ved lov nr. 1226 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

2. I § 25 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.«.

3. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For personer ansat i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om social bistand, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger.«.

§ 3

Stk. 1. Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.

Stk. 2. Personer, som ikke modtager social pension, og som ved lovens ikrafttræden er ansat i individuelt beskyttede enkeltpladser, jf. bistandslovens §§ 91-95 og § 138 f, bevarer indtil ansættelsens ophør mindst det indtægtsniveau, der følger af pkt. 74 i ciekulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommuner, som ændret ved Socialministeriets cirkulære nr. 208 af 14. december 1993 eller af forsøgsgodkendelser i medfør af bistandslovens § 138. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af regeringens initiativer med henblik på at udvikle et arbejdsmarked, hvor der bliver plads til grupper af personer, der ikke har en fuld arbejdsevne i behold, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår - et rummeligt arbejdsmarked.

Efter lovforslaget bliver der nye og bedre forudsætninger for, at personer, der ikke modtager pension, og som har varige begrænsninger i arbejdsevnen, kan blive beskæftiget på arbejdsmarkedet.

Det er afgørende for regeringen, at den indsats, der er sat i gang med at styrke virksomhedernes sociale medansvar, viser resultater i form af flere ansatte i såvel aftalebaserede stillinger som fleksjob. For at give så mange som muligt med varige begrænsninger i arbejdsevnen en aktiv tilværelse er der behov for en gradvis mangedobling af antallet. Der sigtes mod inden år 2005 at få oprettet 30-40.000 af denne type job.

Formålet med lovforslaget er også at begrænse tilgangen til førtidspension gennem bedre forebyggelse og styrkelse af de aktive tilbud til personer, der ikke modtager social pension, og som har varige begrænsninger i arbejdsevnen. Lovforslaget kan ses i sammenhæng med overvejelser om eventuelle efterfølgende ændringer af reglerne vedrørende førtidspension.

Formålet med lovforslaget er endvidere at yde støtte til værktøj og arbejdsredskaber m.v. til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Det er ikke en betingelse, at begrænsningen i arbejdsevnen er varig.

Lovforslaget indeholder følgende:

* En forbedring af reglerne om beskyttede enkeltpladser med tilskud til personer, der ikke modtager social pension - de såkaldte 50/50-ordninger.

Det sker ved, at der stilles forslag om fleksjob, som i forhold til gældende regler er forbedret ved, at tilskuddet til arbejdsgiveren bliver fleksibelt. Det bliver på 1/3, 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af arbejdsevnen. Samtidig ligestilles offentlige og private arbejdsgivere, idet kommunen alene skal betale arbejdsgiverdelen af lønudgifterne. Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster, herunder de sociale kapitler. Det foreslås også, at kommunen får 100 pct. refusion af udgifterne til løntilskud.

* Forslag om en ledighedsydelse til personer, som har været ansat i fleksjob 12 måneder, og som uforskyldt er blevet ledige.

Ydelsen kan modtages i sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder, og den svarer til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Kommunernes udgifter til ledighedsydelse refunderes med 50 pct. af staten.

* Forslag om bedre muligheder for at give tilskud til arbejdsredskaber, der kan kompensere et handicap, og som har betydning for, at en person kan fastholde eller opnå beskæftigelse.

Kommunernes udgifter hertil refunderes med 50 pct. af staten.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer i sygedagpengelovens regler om en lempelse af arbejdsgiverens pligt til i arbejdsgiverperioden at afholde udgifterne til sygedagpenge til personer, der er ansat i fleksjob.

For at fremme arbejdsgiverens motivation til at ansætte personer i fleksjob overtager staten således i et vist omfang arbejdsgivernes økonomiske forpligtelse ved den ansattes sygdom.

Økonomiske konsekvenser

Forslagene om at erstatte 50/50-ordningen af en fleksjobordning, indførelse af en ledighedsydelse og overtagelse af arbejdsgivernes sygedagpengeforpligtelse for ansatte i fleksjob er en delvis udmøntning af regeringens forslag til styrkelse af indsatsen for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. En række andre initiativer skal forhandles med kommunerne eller gennemføres administrativt.

Den præcise effekt af de initiativer, som er indeholdt i nærværende lovforslag er vanskelig at bedømme, især for så vidt angår effekten på lidt længere sigt. Desuden er der usikkerhed om den fremtidige fordeling mellem tilskudsbaserede fleksjob og aftalebaserede job på særlige vilkår.

For hver 1.000 tilskudsberettigede fleksjob, der oprettes, skønnes den årlige merudgift for staten til 83,2 mill. kr.

Merudgifterne til ledighedsydelse til de ansatte ved afskedigelse eller i perioder mellem ansættelse i fleksjob skønnes at udgøre 0,4 mill. kr. pr. 1.000 stillinger ved en udvidet aktivitet. Merudgiften til de nuværende 2.200 stillinger skønnes til 1,0 mill. kr. årligt. Udgifterne fordeles med halvdelen til hver på stat og kommune.

I følge forslaget skal hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber ikke længere forbeholdes revalidender. Den øgede hjælp forventes at udgøre 0,6 mill. kr. pr. 1.000 stillinger ved en udvidet aktivitet. Merudgiften til de nuværende 2.200 stillinger skønnes til 0,9 mill. kr. årligt. Udgifterne fordeles med halvdelen til hver på stat og kommune.

Efter lovforslaget forhøjes statsrefusionen af kommunernes udgifter til løntilskud til 100 pct. Statens merudgifter til løntilskud skønnes til 75,7 mill. kr. pr. 1.000 stillinger ved en udvidet aktivitet.

De nuværende stillinger med løntilskud til personer med nedsat erhvervsevne repræsenterer i følge bemærkningerne til L 28 1996 (Finansieringsomlægning i forbindelse med 50/50-ordning) et finansieringsbehov på 163,8 mill. kr. (PL-niveau 1998). Som konsekvens af kommunernes udtræden af finansieringen af løntilskuddet reduceres deres bloktilskud med 81,9 mill. kr.

Forudsættes det, at private arbejdsgivere som følge af forslaget opretter yderligere stillinger svarende til deres nuværende andel af stillinger under 50/50-ordningen, vil tilvæksten i deres årlige egen lønandel pr. 1.000 stillinger være på ca. 26,8 mill. kr. Statens, amternes og kommunernes tilsvarende lønudgifter vil være på hhv. 3,3 mill. kr., 10,9 mill. kr. og 28,6 mill. kr. (PL-niveau 1998).

Forslaget omfatter desuden en omlægning af finansieringen af sygedagpenge i forbindelse med fleksjob.

Efter de gældende bestemmelser afholder private arbejdsgivere udgiften til dagpenge i de første 14 dage. De følgende 6 uger afholder staten udgifterne. Herefter deler stat og kommune udgifterne med 50 pct. til hver.

De offentlige arbejdsgivere afholder uden refusion udgiften til dagpenge i hele sygeperioden, forudsat at pågældende fortsat er ansat.

For hver 1.000 tilskudsberettigede fleksjob, der oprettes, skønnes den årlige merudgift for staten til sygedagpenge til 7,0 mill. kr.

Den statslige merudgift til de nuværende 2.200 stillinger skønnes til 12,5 mill. kr. årligt. Merudgiften modsvares af en besparelse på 6,9 mill. kr. for amterne og kommunerne som offentlige arbejdsgivere og 5,6 mill. kr. for private arbejdsgivere.

De angivne beløb omfatter ikke kommunernes sparede udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension i forbindelse med oprettelse af fleksjob.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser

I forbindelse med etablering af flere fleksjob kan der være behov for en omlægning af indsatsen i kommunerne. Et vigtigt element i en sådan indsats kan være opsøgende virksomhed og vejledning overfor arbejdsgivere og allerede ansatte.

Forslaget skønnes ikke samlet set at have administrative konsekvenser af betydning.

Erhvervs- og miljømæssige konsekvenser

Som følge af forslaget til ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel f.s.v. angår personer ansat i fleksjob, vil de private arbejdsgivere opnå en besparelse på 5,6 mill. kr. årligt.

Forholdet til EU-retten

Da forslagene vedrørende fleksjob rejser spørgsmål i forhold til EF-traktatens statsstøtteregler, skal lovforslaget notificeres for kommissionen, jf. EF-traktatens art. 92, stk. 3, litra c.

Forslaget vedrørende ledighedsydelsen har konsekvenser i forhold til EF-forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres og selvstændiges sociale sikring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-5

Ændringerne er en konsekvens af, at der foreslås ændrede regler om hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber.

Til nr. 6

§ 49 a

Som følge af anbefaling fra Udvalget om Skånejob blev der i efteråret 1996 fremsat lovforslag om skånejob efter 50/50-ordningen for at fremme oprettelsen af sådanne job. Lovforslaget er vedtaget med ikrafttræden den 1. januar 1997 og betyder, at kompetence og forsyningsansvar er overført til kommunerne fra amtskommunerne samtidig med, at amtskommunerne er gået ud af finansieringen, og staten er gået ind i stedet for.

Reglerne om beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke får social pension - dvs. 50/50-ordningen - har hjemmel i bistandslovens § 91. Reglerne uddybes i pkt. 74 i cirkulæret om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne af den 17. december 1986 og ændringscirkulære nr. 208 af 14. december 1993, idet der her fastsættes bestemmelser om løn og løntilskud m.v.

I dette lovforslag kaldes beskyttede enkeltpladser til personer, der ikke får social pension, for fleksjob , og af § 49 a fremgår, at tilbud om fleksjob kan oprettes hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan oprettes som enkeltpladser på ordinære arbejdspladser eller i særlige enheder, der hovedsageligt beskæftiger personer i fleksjob.

I stk. 1 foreslås, at pligten til at tilbyde fleksjob, påhviler kommunerne.

Der ændres ikke ved karakteren af forsyningsansvaret, ligesom de gældende tildelingsbetingelser foreslås videreført, bortset fra at begrebet nedsat erhvervsevne erstattes af arbejdsevnekriteriet. Denne ændring er en følge af, at arbejdsevnekriteriet bedre end erhvervsevnekriteriet dækker den vurdering, der skal foretages i forbindelse med fleksjob. Arbejdsevnen kan være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale grunde, ligesom erhvervsevnen kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager.

Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og hvor revalidering til normal beskæftigelse ikke er mulig, har ret til et tilbud om fleksjob med løntilskud hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Det er en betingelse, at personen har en konstateret varig begrænsning i arbejdsevnen. Dette svarer til de gældende regler.

Retten til tilbud skal ses i sammenhæng med kommunens generelle pligt til at sørge for sådanne stillinger, dvs. inden for rimelighedens grænser når job og person skal passe sammen. Retten til tilbud skal tillige ses i sammenhæng med amtskommunernes forpligtigelse til at yde tilbud om beskyttet beskæftigelse, jf. bistandslovens § 91.

Betingelsen om, at revalideringsmulighederne skal være udtømte, kan fx konstateres ved, at et eller flere revalideringsforsøg ikke har ført til arbejde på normale vilkår eller ved en samlet vurdering af personens situation, herunder af hvor meget arbejdsevnen er begrænset. En sådan vurdering kan fx være relevant at foretage, når en person, der er ansat på arbejdsmarkedet, ikke mere kan klare et arbejde på normale vilkår på grund af begrænsninger i arbejdsevnen, men evt. kan fastholdes i beskæftigelse ved at få et tilbud om fleksjob.

Betingelsen om, at der skal være en konstateret varig begrænsning i arbejdsevnen, indebærer, at personer, der opfylder betingelserne for at få fleksjob, ikke alternativt skal tilbydes aktivering, der er tiltænkt personer, som enten ikke varigt har en nedsat arbejdsevne, eller hvis situation er mere uafklaret. Betingelsen udelukker ikke, at arbejdsevnen på et senere tidspunkt kan blive forbedret således, at der evt. kan ske ansættelse på almindelige vilkår.

For personer, der gentagne gange har deltaget i aktiveringsforløb efter lov om kommunal aktivering, og som ikke kan revalideres, skal kommunen imidlertid være særlig opmærksom på, om pågældende har en varig begrænsning i arbejdsevnen, som berettiger til tilbud om fleksjob.

Den særlige opmærksomhed gælder også for personer med langvarig ledighed og for personer, der har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en længere periode, og som ikke længere opfylder betingelserne herfor.

I stk. 2 videreføres den gældende regel om, at socialministeren får adgang til at undtage visse erhvervsområder fra adgangen til at beskæftige personer i fleksjob. Baggrunden herfor er, at anvendelsen af fleksjob er underlagt fællesskabsregler og rammebestemmelser angående visse sektorer i industrien, herunder sektorer under EKSF traktaten, transport, fiskeri og landbrug.

Efter den gældende bekendtgørelse nr. 1190 af 17. december 1996, er det fastsat, at individuelt beskyttede enkeltpladser efter bistandslovens §§ 91 - 95 ikke kan oprettes på skibsværfter omfattet af EU - direktiver og OECD - aftalen eller områder, der er omfattet af traktaten om Det Europæiske Kul- og Stål Fællesskab (EKSFT).

Efter stk. 3 giver kommunen tilbud om fleksjob. Amtskommunen kan give tilbud om fleksjob, når den er arbejdsgiver, eller hvis den aftaler dette med kommunen.

Forslaget opretholder herved amtskommunens mulighed for at give fleksjob i tilfælde, hvor amtet er arbejdsgiver, og når dette enten i det enkelte tilfælde eller generelt aftales med kommunen. Dette svarer til gældende regler for 50/50 - ordninger og den praksis, der har udviklet sig i mange amtskommuner efter den 1. januar 1992, hvor kommunerne fik en selvstændig kompetence bl.a. til at oprette beskyttede enkeltpladser.

§ 49 b

Forslaget til § 49 b om løn til den ansatte og kommunens pligt til at give tilskud til lønnen er ændret i forhold til pkt. 74 i ovennævnte cirkulære, således at tilskuddet er fleksibelt, afhængig af ansøgerens arbejdsevne. For personer med en arbejdsevne på ca. 2/3 er tilskuddet 1/3 af lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 50 pct. er tilskuddet 1/2 af lønnen. For personer med en arbejdsevne på ca. 1/3 er tilskuddet 2/3 af lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Tilskuddet kan ikke overstige 2/3, 1/2 eller 1/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Kommunen skal ved opfølgningen, jf. § 49 g, bl.a. være opmærksom på, om størrelsen af løntilskuddet svarer til den ansattes arbejdsevne.

For at undgå, at arbejdsgivere får overkompensation, foreslås det, at løntilskuddet nedsættes med det beløb, som arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom, får refunderet efter lov om dagpenge under sygdom eller fødsel. Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte regler om, hvordan fradraget foretages.

Kommunen udbetaler tilskuddet, der refunderes med 100 pct. af staten.

§ 49 c

Efter gældende regler skal lønnen mindst være 70 -100 pct. af den mindste overenskomstmæssige timeløn. Tilskuddet udgør 50 pct. af lønnen med tillæg af eventuelle udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP mv. Tilskuddet kan ikke overstige 50 pct. af overenskomstens begyndelsesløn eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende løn med tillæg af arbejdsgiverbidrag til ATP mv.

Efter § 49 c fastsættes løn og arbejdsvilkår i øvrigt i fleksjob efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler, hvis området er dækket af en sådan, og de regler, som følger heraf omkring indgåelse af individuelle aftaler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Som det fremgår af bestemmelsen, er det en forudsætning, at kommunen eller amtskommunen har givet tilbud om fleksjob.

Der er vide rammer for den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet, som aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Når arbejdstiden tilrettelægges, kan der herved tages hensyn til karakteren af den nedsatte arbejdsevne. Det betyder fx, at der kan tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis at gå lidt ned i tid. Det skal bemærkes, at den nedsatte arbejdsevne kan manifestere sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, og ved at den pågældende kan arbejde fuldt effektivt men da kun på nedsat tid.

Efter stk. 2 skal fleksjob, tilbydes på fuld tid, medmindre den pågældende foretrækker deltidsansættelse. Dette er begrundet i, at beskæftigelse efter ordningen skal kunne være et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for de pågældende. Arbejdstiden kan således kun nedsættes efter den pågældendes eget ønske.

De særlige hensyn, der skal tages til den ansatte, bør fremgå af ansættelsesaftalen, jf. stk. 1.

Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne persongruppe.

Til § 49 d

Personer, der er ansat i beskyttet enkeltplads (50/50-ordningen), har i dag ikke mulighed for at modtage arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed, da de ikke er til rådighed for ordinært arbejde, og idet der er tale om støttet arbejde.

Den manglende ret til arbejdsløshedsdagpenge er en ofte nævnt barriere for, at ledige med nedsat erhvervsevne ønsker ansættelse i et job efter 50/50-ordningen.

Derfor forslås det at indføre en ydelse, der modtages ved uforskyldt ledighed. Der er ikke tale om uforskyldt ledighed, hvis pågældende ubegrundet har opgivet et fleksjob eller nægtet at påtage sig et rimeligt tilbud om fleksjob, jf. principperne i § 26, stk. 1, nr. 1, i lov om social bistand.

Ydelsen gives til personer, der har været ansat i fleksjob i mindst 12 måneder. Ydelsen kan højest modtages i 3 måneder inden for 24 måneder.

Ydelsen skal dække de situationer, hvor der ved ledighed, efter at man har været ansat i et fleksjob, er ventetid til et nyt fleksjob, fordi kommunen skal finde en egnet arbejdsplads.

Ydelsen må antages at falde under det saglige anvendelsesområde for EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Som udgangspunkt kan ydelser, der er omfattet af denne forordning, udbetales i alle medlemsstater, men på grund af den foreslåede ydelses snævre sammenhæng med det danske arbejdsmarked vil regeringen ved en bilagsoptegnelse i medfør af forordningens art. 10 a, stk. 1, søge tilslutning til, at ydelsen anerkendes som en særlig ikke-bidragspligtig ydelse, som alene kan udbetales i den medlemsstat, som tildeler ydelsen. Det skal dog understreges, at en sådan vedtagelse i henhold til Traktaten kræver enstemmighed i Rådet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det forslag om en seniorydelse, som regeringen har fremsat. Målgruppen for den foreslåede seniorydelse er a-kassemedlemmer, der har været på det ordinære arbejdsmarked mindst til de er fyldt 50 år, og som har haft en forventning om at kunne overgå til efterløn, når de fylder 60 år.

Ydelsen ved ledighed er fastsat til 82 pct. af dagpengemaksimum, hvilket svarer til niveauet for den foreslåede seniorydelse.

Ydelsen kan dog højest udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående tre måneder i gennemsnit har modtaget i løn. I det omfang, der i stedet for løn har været udbetalt sygedagpenge, indgår disse i beregningen.

Ydelsen behandles skattemæssigt på samme måde som revalideringsydelse efter § 43 og kontanthjælp efter § 37 i bistandsloven.

Kommunen udbetaler ydelsen, der refunderes med 50 pct. af staten.

Ledighedsydelsen bevares, når den ledige skifter til ny bopælskommune og endnu ikke er visiteret til nyt fleksjob.

§ 49 e

Det foreslås, at hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber samt til kortvarige kurser, udskilles fra reglerne om revalidering, således at det ikke længere er en betingelse, at modtageren er revalidend. Herved bliver bestemmelsen også anvendelig for personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, der modtager social pension, jf. bistandslovens § 91, og aftalebaserede skånejob, hvor begrænsninger i arbejdsevnen berettiger hertil.

Det er en betingelse for at få hjælp efter bestemmelsen, at den pågældende har begrænsninger i arbejdsevnen af fysiske, psykiske eller sociale grunde og er ansat eller skal ansættes på arbejdsmarkedet. Som for reglerne om fleksjob erstattes erhvervsevnekriteriet også her af arbejdsevnekriteriet. Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer begrænsningerne i arbejdsevnen.

Forslaget imødekommer anbefalinger fra Udvalget om skånejob - første delrapport fra september 1995 - om en bredere anvendelse af eksisterende muligheder for støtte til arbejdspladsindretninger.

Også personer, der driver selvstændig virksomhed, kan få hjælp efter bestemmelsen. Er der derimod tale om at etablere selvstændig virksomhed, gives støtten efter reglerne i § 43 i lov om social bistand.

Det fremgår af stk. 2 , at hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser er subsidiær i forhold til hjælp efter denne eller anden lovgivning.

§ 49 f

Kommunen giver støtten uafhængig af ansøgerens og en eventuel ægtefælles økonomiske forhold. Dette er en ændring i forhold til gældende regler, hvorefter der i et vist omfang, når der ydes hjælp til værktøj m.v. skal tages hensyn til modtagerens økonomiske situation.

§ 49 g

Det foreslås, at kommunen får pligt til løbende at følge sager vedrørende ansættelse i fleksjob m.v.

Til nr. 7-10 og 12

Ændringerne betyder, at de gældende bestemmelser om individuelt beskyttede enkeltpladser (50/50-ordningen) ophæves.

Til nr. 11

Principperne i § 134 a om særlige regler for refusion for udgifter til flygtninge gælder også ledighedsydelse og værktøj og arbejdsredskaber.

Til nr. 13

Bestemmelsen betyder, at kommunens udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter personer i fleksjob, refunderes fuldt ud af staten. Det betyder, at kommunerne som noget nyt ikke bidrager til finansieringen af løntilskud til fleksjob.

Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse og arbejdsredskaber m.v.

Til nr. 14

Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende bestemmelser afholder private arbejdsgivere udgiften til dagpenge ved sygdom i 2 uger. Offentlige arbejdsgivere afholder udgiften til dagpenge i hele sygeperioden forudsat, at den pågældende fortsat er ansat.

Med henblik på at fremme arbejdsgivernes incitament til at ansætte personer i fleksjob foreslås det at lempe på arbejdsgivernes pligt til at udbetale sygedagpenge for de personer, der er ansat i et fleksjob.

Det er herefter kommunen, der udbetaler dagpenge i hele arbejdsgiverperioden - 14 dage for personer ansat i fleksjob hos private arbejdsgivere og i 8 uger for personer ansat i fleksjob hos offentlige arbejdsgivere.

Til nr. 3

De sygedagpenge, som kommunen udbetaler til ansatte i fleksjob efter § 1, stk. 3, og § 25, afholdes endeligt af staten.

For ansatte i fleksjob hos såvel private som offentlige arbejdsgivere betyder det således, at staten afholder udgifterne til sygedagpenge i 8 uger. Efter denne periode gælder de almindelige finansieringsregler, dvs. offentlige arbejdsgivere afholder selv dagpengeudgifterne i den resterende periode, medens dagpengeudgiften for ansatte hos private arbejdsgivere deles af stat og kommune med 50 pct. til hver.

Til § 3

Da forslaget om fleksjob rejser spørgsmål i forhold til Den Europæiske Unions regler om statsstøtte, kan reglerne om fleksjob først træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse, og det foreslås på denne baggrund, at socialministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Hvis Europa- Kommissionens godkendelse foreligger inden 1. januar 1998, skal disse bestemmelser træde i kraft denne dato.

Der foreslås i stk. 2 , at de personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 50/50-ordningen, jf. bistandslovens §§ 91-95 og bistandslovens § 138, bevarer mindst det indtægtsniveau, der følger af pkt. 74 i cirkulære nr. 154 af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne eller efter den bekendtgørelse, der er udstedt om den pågældende forsøgsordning, jf. § 138 f. Indtægtsniveauet kan bevares indtil ophør af stillingen. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

Skriftlig fremsættelse

Socialministeren (Karen Jespersen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social bistand og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Regler om fleksjob m.v.).

(Lovforslag nr. L 270).

Efter lovforslaget bliver der nye og bedre forudsætninger for, at personer, der ikke modtager pension og som har varige begrænsninger i arbejdsevnen, kan blive beskæftiget på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget indeholder følgende:

- En forbedring af reglerne om beskyttede enkeltpladser med tilskud til personer, der ikke modtager social pension - de såkaldte 50/50-ordninger.

Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster, herunder de sociale kapitler. Det foreslås også, at kommunen får 100 pct. refusion af udgifterne til løntilskud.

- Forslag om en ledighedsydelse til personer, som har været ansat i fleksjob 12 måneder, og som uforskyldt er blevet ledige.

Ydelsen kan modtages i sammenlagt 3 måneder inden for 24 måneder, og den svarer til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Kommunernes udgifter til ledighedsydelse refunderes med 50 pct. af staten.

- Forslag om bedre muligheder for at give tilskud til arbejdsredskaber, der kan kompensere et handicap, og som har betydning for, at en person kan fastholde eller opnå beskæftigelse.

Kommunernes udgifter hertil refunderes med 50 pct. af staten.

For at fremme arbejdsgiverens motivation til at ansætte personer i fleksjob overtager staten således i et vist omfang arbejdsgivernes økonomiske forpligtelse ved den ansattes sygdom.

Versioner

1997-06-16