Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19961BA00087@1996-12-19/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i samarbejde med erhvervet at udarbejde en miljøteknisk vejledning for dambrugserhvervet, der indebærer, at

- dambrugserhvervet får klarhed over, hvilke krav der skal opfyldes for at udvise miljørigtig adfærd til opnåelse af den miljøgodkendelse, som dambrugerne er pålagt at ansøge om inden udgangen af 1997,

- dambrugserhvervet kan opnå miljøgodkendelse i henhold til lov om miljøbeskyttelse efter samme principper som andre virksomheder i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Efter miljøbeskyttelseslovens § 33 skal forurenende virksomheder, der er optaget på en af miljø- og energiministeren udfærdiget liste, miljøgodkendes.

Dambrug er optaget på denne liste. Bestående dambrug, der ikke har en samlet miljøgodkendelse, er således pålagt at skulle søge om miljøgodkendelse inden udgangen af 1997.

Til tilsynsmyndighedernes brug i forbindelse med godkendelsesproceduren udformer Miljø- og Energiministeriet normalt en miljøteknisk vejledning for de enkelte brancher. I vejledningen angives de specifikke normer og krav, der alt efter beliggenheden m.v. kan stilles til virksomhedens udledning til og påvirkning af det omgivende miljø. En sådan vejledning findes ikke på dambrugsområdet.

Dambrugsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 900 af 31. oktober 1994 om ferskvandsdambrug, som ændret ved bekendtgørelse nr. 945 af 30. november 1995), der i dag bruges til regulering af dambrugs miljøforhold, lever slet ikke op til miljøbeskyttelseslovens intentioner om renere teknologi, men fokuserer på en fiktiv, begrænset produktionsstørrelse. Brug af renere teknologi og miljørigtig adfærd honoreres således ikke i den nuværende regulering.

Miljøbeskyttelsesloven beskæftiger sig ellers udelukkende med en virksomheds påvirkning af miljøet og omtaler ikke produktionens størrelse. Miljøbeskyttelseslovens § 3 og § 4 er sålydende:

§ 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenede råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på

1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og

2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

§ 4. Den, der vil påbegynde virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses mest muligt.

Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og affald.

Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt.

Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.

Efter forslagsstillernes opfattelse skal dambrug derfor i lighed med andre virksomheder måles på udledningen til miljøet og ikke på produktionens størrelse.

De seneste år er der hos mange dambrugere foretaget store investeringer i rensningsforanstaltninger, bedre fodringsteknik og højere foderkvalitet. Det betyder, at vandet med hensyn til indhold af visse stoffer ofte er renere, når det løber ud fra dambruget, end det var opstrøms før indløbet til dambruget. Denne udvikling bør selvfølgelig opmuntres og stimuleres gennem udarbejdelse af en miljøteknisk branchevejledning, så udviklingen mod anvendelse af renere teknologi kan fortsætte.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) konkluderer i et notat af september 1996 vedrørende kontrol af grænseværdier og udledningstilladelser fra dambrug, jf. Miljø- og Planlægningsudvalget, folketingsåret 1996-97, alm. del - bilag 1414:

»- Det er teknisk muligt at anvende grænseværdier og udledningstilladelser for både organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor ved regulering af dambrug på en både miljømæssig og retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

- Det nuværende kontrolprogram på 2 eller 6 målinger pr. år er utilstrækkeligt.

På grund af døgnvariationer, årstidsvariationer, usikkerheden ved udtagelse og analyse af vandprøver samt variationer betinget af dambrugets drift kræves mange prøver. En statistisk analyse baseret på 10 dambrug med døgnprøver af ind- og udløbskoncentrationer viser at:

- med 52 puljede døgnprøver pr. år kan der med 99-100 pct. sikkerhed foretages kontrol af om BI5 grænseværdien og udledningstilladelser overholdes uanset BI5 niveau i vandløbet.

- med 52 puljede ugeprøver pr. år kan der med 98-100 pct. sikkerhed foretages kontrol af om total kvælstof grænseværdien og udledningstilladelser overholdes.

- med 52 puljede ugeprøver pr. år kan der med 95-100 pct. sikkerhed foretages kontrol af om total fosfor grænseværdien og udledningstilladelser overholdes.

Et sådant kontrolprogram med kontrol af overholdelse af grænseværdier og udledningstilladelser vil koste op til 180.000 kr. pr. år pr. dambrug.

Sikkerheder på 95 pct. og derover regnes statistisk som værende meget sikkert.«

Der kalkuleres altså på alle tre områder med en analysesikkerhed meget tæt på 100 pct., hvor den gængse analysesikkerhed typisk ligger på 95 pct.

Det hedder videre i DMU's notat:

»Et kontrolprogram med 6 eller 12 døgnprøver pr. år kan kun anvendes, når der er små variationer i koncentrationen af organisk stof, kvælstof og fosfor.«

Beregningerne er baseret på 10 repræsentative dambrug, og derfor kunne den samme høje analysesikkerhed ifølge Dansk Ingeniør Forenings (DIF) beregningsmodel være nået på langt færre prøver, dersom de pågældende dambrug havde haft effektive rensningsanlæg kombineret med recirkulation af vandet. Dette giver et langt mere stabilt flow af indholdsstoffer i vandet gennem bassinerne og derved mere stabile analyseresultater uden store standardafvigelser.

Dambrugerne kan således gennem investering i forbedret foder og fodringsteknik med mindre foderspild, bundfældningsanlæg, biofiltre til iltning, sivbassiner, recirkulation m.m. stabilisere indholdet af BI5, fosfor, kvælstof og ilt i udledningsvandet.

Det betyder, at analyseomkostningerne på den måde kan nedbringes endog meget betydeligt, samtidig med at analysesikkerheden stadig er 95 pct. Med andre ord vil investeringer i miljøforbedrende teknologi medføre lavere omkostninger til analyser og en meget høj sikkerhed omkring størrelsen af udledninger.

En miljøteknisk vejledning skal tilpasses dambruget, men bør overordnet følge DIF's anvisning for vandforureningskontrol fuldstændig som alle andre udledere til vandløb, søer og havet.

Skriftlig fremsættelse

Henning Urup (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en miljøteknisk vejledning for dambrugserhvervet.

(Beslutningsforslag nr. B 87).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager beslutningsforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1996-12-19