Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19961BA00093@1997-04-22/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark tiltræder den i

Geneve den 3. maj 1996 vedtagne ændring af protokol II om forbud mod

eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer og den i Wien den 13. oktober 1995 vedtagne protokol IV

om blindende laservåben. Protokollerne er tilknyttet konvention af

10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng, som Danmark ratificerede

den 18. juni 1982.

Bilag

De protokoller, som er omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt som bilag til det fremsatte forslag.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark tiltræder den i

Geneve den 3. maj 1996 vedtagne ændring af protokol II om forbud mod

eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer og den i Wien den 13. oktober 1995 vedtagne protokol IV

om blindende laservåben. Protokollerne er tilknyttet konvention af

10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af

visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt

skadevoldende eller for at ramme i flæng, som Danmark ratificerede

den 18. juni 1982.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Ændret protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

Protokol IV om blindende laservåben

Bemærkninger: I. Protokollernes forhistorie II. Danmarks tiltrædelse

III. Protokollernes indhold

PROTOKOL OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF MINER, LUREMINER OG ANDRE MEKANISMER SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996 (PROTOKOL II SOM ÆNDRET DEN 3. MAJ 1996) TILKNYTTET KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG

ARTIKEL 1:

ÆNDRET PROTOKOL

Protokollen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller at ramme i flæng (»konventionen«) ændres hermed. Den ændrede protokoltekst har følgende ordlyd:

»Protokol om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer som ændret den 3. maj 1996

(Protokol II som ændret den 3. maj 1996) Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne protokol vedrører anvendelsen på landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer, defineret i protokollen, herunder miner udlagt for at hindre adgang til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke anvendelsen af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

2. Denne protokol skal, foruden i situationer hvortil der refereres i denne konventions artikel 1, finde anvendelse i situationer, hvortil der refereres i fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændte situationer, som f.eks. optøjer, enkeltstående og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art, som ikke er væbnede konflikter.

3. I tilfælde hvor væbnede konflikter, som ikke er af international karakter, finder sted på en af de høje kontraherende parters territorium, er hver af konfliktens parter forpligtet til at anvende denne protokols forbud og begrænsninger.

4. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes med det formål at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genindføre lov og orden i staten eller at forsvare statens nationale enhed og territoriale ukrænkelighed.

5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som retfærdiggørelse for direkte eller indirekte indgriben, uanset årsag, i den væbnede konflikt eller i den høje kontraherende parts indre eller ydre anliggender, på hvis territorium den omhandlede konflikt finder sted.

6. Anvendelsen af denne protokols bestemmelser på en konflikts parter, som ikke er høje kontraherende parter, der har accepteret denne protokol, ændrer ikke deres juridiske status eller et omstridt områdes juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder:

1. »Mine« en sprængladning anbragt under, på eller nær jordoverfladen eller en anden overflade og bestemt til at eksplodere ved en persons eller et køretøjs tilstedeværelse, nærhed eller berøring.

2. »Fjernleveret mine« en mine, som ikke er direkte anbragt men leveret med artilleri, missil, raket, morter eller tilsvarende midler eller nedkastet fra et luftfartøj. Miner leveret fra et landbaseret system på mindre end 500 meters afstand anses ikke for at være »fjernleverede«, forudsat at de anvendes i overensstemmelse med artikel 5 og andre relevante artikler i denne protokol.

3. »Personelmine« en mine, som primært er bestemt til at eksplodere ved en persons tilstedeværelse, nærhed eller berøring og som vil ukampdygtiggøre, såre eller dræbe en eller flere personer.

4. »Luremine« er enhver indretning, som er bestemt, konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

5. »Andre mekanismer« manuelt anbragte sprængladninger og mekanismer, herunder improviserede eksplosive mekanismer, som er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses manuelt, ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb.

6. »Militære mål« for så vidt angår genstande, enhver genstand, der ifølge sin art, placering, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise destruktion, erobring eller neutralisering under de givne forhold giver en klar militær fordel.

7. »Civile genstande« alle genstande, som ikke er militære mål, som defineret i denne artikels stk. 6.

8. »Minefelt« et afgrænset område, hvor miner er blevet udlagt og »mineret område« et område, som er farligt på grund af tilstedeværelsen af miner. »Skin-minefelt« et minefrit område, som giver indtryk af at være et minefelt. Udtrykket »minefelt« omfatter også skinminefelter.

9. »Registrering« en fysisk, administrativ eller teknisk handling med det formål i officielle dokumenter at indføre i alle tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer.

10. »Selvdestruerende mekanisme« en indbygget eller udvendigt anbragt automatisk virkende mekanisme, som sikrer destruktion af den sprængladning, som den er indbygget i eller anbragt på.

11. »Selvneutraliserende mekanisme« en indbygget automatisk virkende mekanisme, som gør den sprængladning, den er indbygget i, uvirksom.

12. »Selvdeaktiverende«, at en sprængladning automatisk gøres uvirksom ved hjælp af den uigenkaldelige opslidning af en komponent, f.eks. et batteri, som er af betydning for sprængladningens virke.

13. »Fjernstyring« kontrol på afstand.

14. »Mekanisme, der sikrer minen mod optagning« en mekanisme bestemt til at beskytte en mine, og som er en del af, forbundet med, fastgjort til eller anbragt under minen, og som udløses, hvis der gøres forsøg på at optage minen.

15. »Overførsel«, foruden den fysiske flytning af miner til eller fra nationalt territorium, overførsel af ansvar for og kontrol over minerne, men omfatter ikke overførslen af et territorium indeholdende udlagte miner.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

1. Denne artikel finder anvendelse på:

(a) miner;

(b) lureminer; og

(c) andre mekanismer.

2. Hver høj kontraherende part eller en part i en konflikt er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol ansvarlig for alle miner, lureminer og andre mekanismer anvendt af den pågældende og påtager sig at rydde, fjerne, destruere eller opretholde dem som det er nærmere angivet i denne protokols artikel 10.

3. Det er under alle omstændigheder forbudt at anvende miner, lureminer eller andre mekanismer, som er bestemt til eller er af en sådan art, at de foreårsager unødig skade eller unødvendige lidelser.

4. Våben, som denne artikel finder anvendelse på, skal nøje opfylde de standarder og begrænsninger, der er opregnet i det tekniske bilag med hensyn til hver enkelt kategori.

5. Det er forbudt at anvende miner, lureminer og andre mekanismer, som er udstyret med en mekanisme eller indretning, der er særligt beregnet på at detonere sprængladninger, som følge af magnetisk eller anden indirekte påvirkning, når almindeligt tilgængelige minesøgere anvendes i deres nærhed under normal brug.

6. Det er forbudt at anvende en selvdeaktiverende mine udstyret med en mekanisme, der sikrer minen mod optagning, og som er konstrueret på en sådan måde, at mekanismen, der sikrer minen mod optagning, er virksom, efter at minen er ophørt med at kunne virke som mine.

7. Det er under alle omstændigheder forbudt at rette våben omfattet af denne artikel mod civilbefolkningen i almindelighed eller mod civile enkeltpersoner eller civile genstande, hvad enten dette sker i angrebs- eller forsvarsøjemed eller som gengældelse.

8. Vilkårlig anvendelse af våben omfattet af denne artikel er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver anbringelse af sådanne våben:

(a) som ikke er placeret på eller er rettet imod et militært mål. I tilfælde af tvivl om hvorvidt en genstand, som normalt anvendes til civile formål, som f.eks. et sted, hvor gudsdyrkelse foregår, et hus eller anden bolig eller en skole, bruges med henblik på at yde et effektivt bidrag til en militær aktion, skal der bestå en formodning for, at den ikke anvendes i et sådant øjemed; eller

(b) som indebærer en fremføringsmåde eller et fremføringsmiddel, som leveres via midler, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål; eller

(c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, civilpersoners tilskadekomst, skade på civile genstande, eller en kombination heraf, som i betydelig grad ville overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.

9. En flerhed af klart adskilte og kendelige militære mål beliggende i en storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner eller civile genstande betragtes ikke som et enkelt militært mål.

10. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal træffes for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af våben omfattet af denne artikel. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle foreliggende omstændigheder på det pågældende tidspunkt, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning. Disse omstændigheder indbefatter men er ikke begrænset til:

(a) miners virkning på kort og på langt sigt for den lokale civilbefolkning, så længe minefeltet består;

(b) mulige foranstaltninger til at beskytte civilpersoner (f.eks. indhegning, skilte, advarsler og overvågning);

(c) rådighed over og mulighed for at anvende alternativer; samt

(d) de militære behov på kort og på langt sigt for et minefelt.

11. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver udlægning af miner, lureminer og andre mekanismer, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Det er forbudt at anvende personelminer, som ikke er sporbare som angivet i det tekniske bilags stk. 2.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, der ikke er fjernleverede

1. Denne artikel finder anvendelse på personelminer bortset fra fjernleverede miner.

2. Det er forbudt at anvende våben, omfattet af denne artikel, der ikke er i overensstemmelse med det tekniske bilags bestemmelser om selvdestruktion og selvdeaktivering, medmindre:

(a) sådanne våben er anbragt inden for et perimeterafmærket område, som overvåges af militært personel og er beskyttet af indhegning eller andre midler for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området. Afmærkningen skal være kendelig og varig og skal som minimum være synlig for en person, som skal til at begive sig ind på det perimeterafmærkede område; og

(b) der er foretaget rydning af sådanne våben, før området forlades, medmindre området er overgivet til styrker fra en anden stat, som accepterer ansvaret for opretholdelse af de beskyttelsesforanstaltninger, der kræves i henhold til denne artikel, samt for den efterfølgende rydning af de pågældende våben.

3. En part i en konflikt er kun fritaget for yderligere overholdelse af bestemmelserne i stk. 2, litra (a) og (b) i situationer, hvor en sådan overholdelse ikke er mulig på grund af fremtvunget tab af kontrol over området som et resultat af fjendtlig militær aktion, herunder situationer, hvor direkte fjendtlig militær aktion gør det umuligt at overholde bestemmelsen. Hvis den pågældende part genvinder kontrol over området, skal denne på ny overholde bestemmelserne i ovenstående stk. 2, litra (a) og (b).

4. Hvis en konfliktparts styrker vinder kontrol over et område, hvorpå er udlagt våben, omfattet af denne artikel, skal sådanne styrker i størst mulig udstrækning opretholde og om nødvendigt tilvejebringe de i denne artikel krævede beskyttelsesforanstaltninger, indtil våbnene er ryddet.

5. Alle gennemførlige forholdsregler skal træffes for at forhindre en uautoriseret fjernelse, ukendeliggørelse, destruktion eller skjul af hvilken som helst mekanisme, eller hvilket som helst system eller materiale anvendt for at markere perimeteren i et perimeterafmærket område.

6. Våben omfattet af denne artikel, som spreder fragmenter i en horisontal bue på mindre end 90I, og som er anbragt på eller over jordoverfladen, kan anvendes uden de forholdsregler, der er foreskrevet i denne artikels stk. 2, litra (a) i en periode på maksimalt 72 timer, hvis:

(a) de er placeret i umiddelbar nærhed af den militære enhed, som anbragte dem; og

(b) området overvåges af militært personel for at sikre, at civilpersoner effektivt holdes ude fra området.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner, medmindre de er registreret i overensstemmelse med det tekniske bilags stk. 1, litra (b).

2. Det er forbudt at anvende fjernleverede personelminer, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om selvdestruktion og selvdeaktivering i det tekniske bilag.

3. Det er forbudt at anvende fjernleverede miner med undtagelse af personelminer, medmindre de, i det omfang det er muligt, er udstyret med en effektiv selvdestruktions- eller selvneutraliseringsmekanisme og har en selvdeaktiverende reserveindretning, som er konstrueret således, at minen ikke længere vil kunne virke som mine, når minen ikke længere tjener det militære formål, der var grunden til, at den blev anbragt.

4. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende lureminer og andre mekanismer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med:

(a) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signaler;

(b) syge, sårede eller døde personer;

(c) begravelsessteder eller krematorier eller grave;

(d) installationer, udstyr, leverancer og transportmidler til medicinske formål;

medicinske forsyninger eller medicinske transportmidler;

(e) legetøj eller andre transportable genstande, som specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(f) mad- eller drikkevarer;

(g) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære anlæg, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(h) genstande, der klart er af religiøs art;

(i) historiske monumenter, kunstværker eller steder for gudsdyrkelse, som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv; eller

(j) dyr eller ådsler.

2. Det er forbudt at anvende lureminer eller andre mekanismer i form af tilsyneladende uskadelige, transportable genstande, som er specielt bestemt og konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale.

3. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 3 er det forbudt at anvende våben omfattet af denne artikel i enhver storby, by, landsby eller andet område, som rummer en tilsvarende koncentration af civilpersoner, hvor kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre:

(a) de pågældende våben er anbragt på eller i umiddelbar nærhed af et miltært mål; eller

(b) der er taget forholdsregler til beskyttelse af civilpersoner mod deres virkninger, f.eks. ved postering af vagter, udsendelse af advarlser eller opsætning af hegn.

Artikel 8

Overførsler

1. For at fremme denne protokols formål forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til:

(a) ikke at overføre miner, som det er forbudt at anvende i henhold til denne protokol;

(b) ikke at overføre miner til nogen modtager, som ikke er en stat eller et statsorgan, der er bemyndiget til at modtage sådanne overførsler;

(c) at udvise tilbageholdenhed i tilfælde af overførsel af miner, hvis anvendelse er begrænset i henhold til denne protokol. Særligt forpligter hver af de høje kontraherende parter sig til ikke at overføre personelminer til stater, som ikke er bundet af denne protokol, medmindre modtagerstaten accepterer at anvende denne protokol; og

(d) at sikre, at enhver overførsel i henhold til denne artikel finder sted under fuldstændig overholdelse fra både den overførende og den modtagende stats side af de relevante bestemmelser i denne protokol og de humanitære folkeretlige regler.

2. I tilfælde hvor en høj kontraherende part erklærer, at man vil udskyde overholdelse af nærmere angivne bestemmelser om anvendelsen af visse miner, som reguleret i det tekniske bilag, finder denne artikels stk. 1, litra (a) imidlertid anvendelse på disse miner.

3. Indtil protokollens ikrafttræden vil alle høje kontraherende parter afstå fra handlinger, som ville være uoverensstemmende med denne artikels stk. 1, litra (a).

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Alle oplysninger om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer skal registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i det tekniske bilag.

2. Alle sådanne registreringer skal opbevares af en konflikts parter, som straks efter de aktive fjendtligheders ophør tager alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvender disse oplysninger, for at beskytte civilpersoner mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

Samtidig stiller de også alle oplysninger, som de er i besiddelse af om minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af dem i områder, som ikke mere er under deres kontrol, til rådighed for den anden konfliktpart eller -parter samt FNs generalsekretær; hvor imidlertid en konfliktparts styrker befinder sig på modstanderens territorium, kan begge parter, under forudsætning af gensidighed, undlade at stille sådanne oplysninger til rådighed for generalsekretæren og den anden part i det omfang, sikkerhedsinteresser kræver en sådan tilbageholdelse, indtil begge parter har forladt modpartens territorium. I det sidstnævnte tilfælde skal de tilbageholdte oplysninger frigives, så snart de pågældende sikkerhedsinteresser tillader det. Overalt hvor det er muligt, skal konfliktens parter ved gensidig aftale søge at frigive sådanne oplysninger så snart som muligt på en måde, som er i overensstemmelse med hver parts sikkerhedsinteresser.

3. Denne artikel er uden præjudice for bestemmelserne i denne protokols artikel 10 og 12.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer samt internationalt samarbejde

1. Umiddelbart efter aktive fjendtligheders ophør skal alle minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer ryddes, fjernes, destrueres eller opretholdes i overensstemmelse med denne protokols artikel 3 og artikel 5, stk. 2.

2. Ansvaret herfor påhviler de høje kontraherende parter og parterne i en konflikt med hensyn til minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i områder under deres kontrol.

3. Hvad angår minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer udlagt af en part i områder, som denne ikke længere udøver kontrol over, yder en sådan part den part, som ifølge denne artikels stk. 2 har kontrollen over området, i det omfang dette tillades af sidstnævnte, den tekniske og materielle bistand, som er nødvendig for at opfylde dette ansvar.

4. Når som helst det er nødvendigt, bestræber parterne sig på at opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af teknisk og materiel bistand, herunder efter omstændighederne indbefattet organisering af fælles operationer, som er nødvendige for at leve op til dette ansvar.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

1. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at lette, og har ret til at deltage i, den størst mulige udveksling af udstyr, materiale samt videnskabelige og teknologiske oplysninger i forbindelse med gennemførelsen af denne protokol samt i relation til minerydning. Særlig må de høje kontraherende parter ikke, når der er tale om humanitære formål, pålægge leveringen af minerydningsudstyr og hertil knyttet teknologisk oplysninger urimelige begrænsninger.

2. Hver høj kontraherende part forpligter sig til at levere oplysninger til den database om minerydning, som er oprettet inden for FN-systemet, især oplysninger om minerydningsmidler og -teknologier samt lister over eksperter, ekspertorganisationer eller nationale kontaktcentre i relation til minerydning.

3. Hver høj kontraherende part, som er i stand til det, yder bistand til minerydning gennem FN-systemet, andre internationale organer eller på bilateralt plan eller bidrager til FNs frivillige fond til minerydningsbistand.

4. Anmodninger fra høje kontraherende parter om bistand, støttet af relevant information, kan fremsendes til FN, andre relevante organer eller til andre stater. Disse anmodninger kan overgives til FNs generalsekretær, der videresender dem til alle høje kontraherende parter og til relevante internationale organisationer.

5. I tilfælde af anmodninger til FN kan FNs generalsekretær, inden for de ressourcer, som han har til rådighed, tage passende skridt til at vurdere situationen og i samarbejde med den høje kontraherende part, der har fremsat anmodningen, træffe afgørelse om den passende ydelse af minerydningsbistand eller gennemførelse af protokollen. Generalsekretæren kan også rapportere til de høje kontraherende parter om en sådan vurdering samt om den nødvendige type og omfang af bistand.

6. Uden præjudice for deres forfatningsmæssige og andre juridiske bestemmelser forpligter de høje kontraherende parter sig til at samarbejde og overføre teknologi, der kan lette gennemførslen af de relevante forbud og begrænsninger, som er anført i denne protokol.

7. Hver høj kontraherende part har, hvor det er passende, ret til at søge og modtage teknisk bistand fra en anden høj kontraherende part, hvor det er nødvendigt og muligt, vedrørende relevant specifik teknologi, med undtagelse af våbenteknologi, med henblik på at reducere de overgangsperioder, der er åbnet mulighed for i det tekniske bilag.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer

1. Anvendelse

(a) Med undtagelse af de styrker og missioner, der henvises til i stk. 2, litra (a)(i), finder denne artikel kun anvendelse på missioner, som udfører opgaver i et område med billigelse af den høje kontraherende part på hvis territorium opgaverne udføres.

(b) Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel på parter i en konflikt, som ikke er høje kontraherende parter, vil ikke ændre deres juridiske status eller et omstridt territoriums juridiske status, hverken udtrykkeligt eller underforstået.

(c) Bestemmelserne i denne artikel er uden præjudice for eksisterende humanitær folkeret eller andre internationale regelsæt, som måtte finde anvendelse, eller afgørelser af FNs Sikkerhedsråd, som måtte yde et højere beskyttelsesniveau for personel, som virker i overensstemmelse med denne artikel.

2. Fredsbevarende og visse andre styrker og missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på:

(i) enhver FN-styrke eller -mission, som udfører fredsbevarende tjeneste, observationstjeneste eller lignende opgaver i ethvert område i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt;

(ii) enhver mission oprettet i medfør af kapitel VIII i De forenede Nationers pagt, og som udfører sine funktioner i et konfliktområde.

(b) Hver høj kontraherende part eller part i en konflikt skal, hvis chefen for en styrke eller mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder herom:

(i) i det omfang den kan, tage nødvendige forholdsregler til at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af miner, lureminer og andre mekanismer i ethvert område under dennes kontrol;

(ii) hvis det er nødvendigt for effektivt at beskytte sådant personel, og i det omfang parten kan, fjerne eller uskadeliggøre alle miner, lureminer og andre mekanismer i det pågældende område; samt

(iii) oplyse chefen for styrken eller missionen om placeringen af alle kendte minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer i det område, hvor styrken eller missionen er i færd med at udføre sine opgaver og, så vidt det er muligt, stille alle oplysninger i dens besiddelse om sådanne minefelter, minerede områder, miner, lureminer og andre mekanismer til rådighed for chefen for styrken eller missionen.

3. FN-systemets humanitære missioner og missioner til indhentelse af oplysninger

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af FN-systemets humanitære missioner eller missioner til indhentelse af oplysninger.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel som anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); og

(ii) hvis adgang til eller gennem noget område under partens kontrol er nødvendig for udførelsen af missionens opgaver og for at yde missionens personel sikker passage til eller gennem det pågældende sted:

(aa) medmindre det forhindres af igangværende fjendtligheder, oplyse chefen for missionen om en sikker rute til det pågældende sted, hvis sådanne oplysninger er tilgængelige; eller

(bb) hvis oplysninger som identificerer en sikker rute ikke tilvejebringes i overensstemmelse med litra (aa), så vidt det er nødvendigt og muligt, rydde et spor gennem minefelterne.

4. Den internationale Røde Kors-komites missioner

(a) Dette stykke finder anvendelse på enhver af Den internationale Røde Kors-komites missioner, der udøver opgaver med værtsstatens eller -staters billigelse, således som det er bestemt i Geneve-konventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) træffe de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

5. Andre humanitære missioner og undersøgelsesmissioner

(a) I det omfang denne artikels stk. 2, 3 og 4 ikke finder anvendelse, anvendes dette stykke på følgende missioner, når de udfører opgaver i et konfliktområde eller yder bistand til ofre for en konflikt:

(i) enhver humanitær mission udført af et nationalt Røde Kors- eller Røde Halvmåne-selskab eller af deres internationale sammenslutning;

(ii) enhver mission udført af en upartisk humanitær organisation, herunder enhver upartisk humanitær minerydningsmission; samt

(iii) enhver undersøgelsesmission oprettet i medfør af bestemmelserne i Genevekonventionerne af 12. august 1949 og, hvor det er relevant, disses tillægsprotokoller.

(b) Såfremt chefen for en mission, som dette stykke finder anvendelse på, anmoder derom, skal hver høj kontraherende part eller part i en konflikt, så vidt det er muligt:

(i) yde beskyttelse til missionens personel, således som det er anført i denne artikels stk. 2, litra (b)(i); samt

(ii) tage de forholdsregler, der er anført i denne artikels stk. 3, litra (b)(ii).

6. Fortrolighed

Alle oplysninger, som er givet i fortrolighed i medfør af denne artikel, skal behandles i streng fortrolighed af modtageren og må ikke frigives til nogen uden for den pågældende styrke eller mission uden udtrykkelig bemyndigelse fra den, som har givet oplysningerne.

7. Respekt for love og bestemmelser

Uden præjudice for privilegier og immuniteter, som de nyder, eller for tjenstlige krav, skal personel, som deltager i de styrker og missioner, som nævnes i denne artikel:

(a) respektere værtsstatens love og bestemmelser; samt

(b) afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, som er uforenelig med deres tjenestes upartiske og internationale karakter.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere og samarbejde med hinanden om alle spørgsmål angående denne protokols virkemåde. I dette øjemed afholder de høje kontraherende parter en årlig konference.

2. Deltagelse i de årlige konferencer vil fremgå af den forretningsorden, der vedtages.

3. Konferencens arbejde omfatter:

(a) gennemgang af denne protokols virkemåde og status;

(b) overvejelse af sager fremkommet i rapporter afgivet af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4;

(c) forberedelse af gennemgangskonferencer; samt

(d) overvejelse af udviklingen af teknologier, der kan beskytte civilpersoner mod de vilkårlige virkninger af miner.

4. De høje kontraherende parter, afgiver til depositaren, som rundsender dem til alle høje kontraherende parter forud for konferencen, årlige rapporter om et hvilket som helst af følgende anliggender:

(a) udbredelse af oplysning om denne protokol til deres væbnede styrker og civilbefolkningen;

(b) minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer;

(c) skridt taget for at opfylde tekniske krav, som denne protokol stiller, og alle dertil hørende relevante oplysninger;

(d) lovgivning i forbindelse med denne protokol;

(e) forholdsregler truffet til international udveksling af tekniske oplysninger, internationalt samarbejde på minerydningsområdet og til teknisk samarbejde og bistand; samt

(f) andre relevante anliggender.

5. Omkostningerne ved konferencen af de høje kontraherende parter dækkes af de høje kontraherende parter og af stater, som ikke er høje kontraherende parter, men som deltager i konferencens arbejde, i overensstemmelse med FNs fordelingsskala, forholdsmæssigt justeret.

Artikel 14

Overholdelse

1. Hver høj kontraherende part skal tage alle passende skridt, herunder lovgivningsmæssige og andre forholdsregler, til at forebygge og standse overtrædelser af denne protokol af personer eller i områder under dens jurisdiktion eller kontrol.

2. De forholdsregler, der er forudset i denne artikels stk. 1, omfatter passende forholdsregler for at sikre, at den som, i forbindelse med en væbnet konflikt og i strid med bestemmelserne i denne protokol, med overlæg dræber eller forårsager alvorlige kvæstelser på civilpersoner, pålægges strafferetlige sanktioner og retsforfølges.

3. Hver høj kontraherende part sikrer også, at dens væbnede styrker udsteder relevante militære instrukser og beskrivelser af arbejdsprocedurer, og at personel fra de væbnede styrker modtager uddannelse svarende til deres pligter og ansvar for at overholde denne protokols bestemmelser.

4. De høje kontraherende parter forpligter sig til at konsultere hinanden og samarbejde bilateralt, gennem FNs generalsekretær eller gennem andre passende internationale procedurer, for at løse mulige problemer, som måtte opstå angående fortolkningen og anvendelsen af denne protokols bestemmelser.

TEKNISK BILAG

1. Registrering

(a) Registrering af placeringen af miner, bortset fra fjernleverede miner, minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer skal finde sted i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

(i) placeringen af minefelter, minerede områder samt områder med lureminer og andre mekanismer skal angives nøjagtigt i forhold til koordinaterne for mindst to referencepunkter og den anslåede størrelse af det område, som indeholder disse våben, i forhold til de omtalte referencepunkter;

(ii) kort, diagrammer eller andre registreringer skal udfærdiges på en sådan måde, at de angiver placeringen af minefelter, minerede områder, lureminer og andre mekanismer i forhold til referencepunkter, og disse registreringer skal tillige anføre deres perimetre og udstrækning; og

(iii) med det formål at spore og rydde miner, lureminer og andre mekanismer skal kort, diagrammer eller andre registreringer indeholde fuldstændige oplysninger om type, antal, udlægningsmetode, tændertype og levetid, dato og tidspunkt for udlægning, mekanismer, der sikrer minen mod optagning (såfremt de forefindes), og andre relevante oplysninger om alle de udlagte våben. I alle tilfælde hvor det er muligt, skal registreringen af minefeltet vise den nøjagtige placering af hver mine, bortset fra minefelter udlagt i rækker, hvor angivelse af placeringen af rækken er tilstrækkelig. Hver luremine registreres for sig med angivelse af den nøjagtige placering og af minens funktionsmekanisme.

(b) Den anslåede placering samt det anslåede område, hvorpå fjernleverede miner befinder sig, skal nærmere angives med referencepunkternes koordinater (normalt hjørnepunkter) og skal konstateres samt, hvor det er muligt, afmærkes på jorden ved først givne lejlighed. Der skal ligeledes ske registrering af det samlede antal og typer af miner, datoen og tidspunktet for udlægningen samt af tidsrummet indtil selvdestruktion indtræffer.

(c) Kopier af registreringer skal opbevares på et kommandoniveau, som er tilstrækkeligt til at garantere deres sikkerhed i størst mulig udstrækning.

(d) Anvendelsen af miner fremstillet efter denne protokols ikrafttræden er forbudt, medmindre de er mærket, på engelsk eller på det eller de respektive nationale sprog, med følgende oplysninger:

(i) navn på oprindelsesland;

(ii) fremstillingsmåned og -år; samt

(iii) serienummer eller partinummer.

Oplysningerne bør være synlige, læselige, holdbare og kunne modstå miljømæssige påvirkninger i størst mulig udstrækning.

2. Specifikationer vedrørende sporbarhed

(a) Med hensyn til personelminer fremstillet efter den 1. januar 1997 gælder det, at sådanne miner i deres konstruktion skal indeholde et materiale eller en mekanisme, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(b) Med hensyn til personelminer fremstillet før den 1. januar 1997 gælder det, at sådanne miner enten i deres konstruktion skal indeholde eller før udlægning skal tilføjes et materiale eller en mekanisme, der ikke let kan fjernes, som gør det muligt at spore minen med almindeligt tilgængeligt teknisk minerydningsudstyr, samt at minen fremkalder et svarsignal svarende til et signal fra 8 gram jern eller mere i en enkelt sammenhængende masse.

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den vil udskyde overholdelse af litra (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden. I mellemtiden skal den så vidt muligt minimere brugen af personelminer, der ikke opfylder bestemmelserne.

3. Specifikationer vedrørende selvdestruktion og selvdeaktivering

(a) Alle fjernleverede personelminer skal være bestemt til og konstrueret således, at ikke over 10% af aktiverede miner vil undlade at destruere sig selv inden 30 dage efter udlægning, og hver mine skal have en selvdeaktiverende reservemekanisme, som er bestemt til og konstrueret således, at denne i kombination med selvdestruktionsmekanismen bevirker, at ikke mere end en ud af et tusind aktiverede miner vil virke som mine 120 dage efter udlægningen.

(b) Alle ikke-fjernleverede personelminer, som anvendes uden for afmærkede områder, som defineret i denne protokols artikel 5, skal opfylde kravene om selvdestruktion og selvdeaktivering som anført i litra (a).

(c) I tilfælde af at en høj kontraherende part fastslår, at den ikke umiddelbart kan overholde litra (a) og/eller (b), kan den på tidspunktet for sin notifikation af samtykke til at være bundet af denne protokol erklære, at den med hensyn til miner fremstillet før denne protokols ikrafttræden vil udskyde overholdelse af litra (a) og/eller (b) i en periode, som ikke overstiger 9 år fra denne protokols ikrafttræden.

I denne overgangsperiode skal den høje kontraherende part:

(i) forpligte sig til så vidt muligt at minimere anvendelsen af personelminer, som ikke opfylder bestemmelserne, samt

(ii) med hensyn til fjernleverede personelminer overholde enten kravene til selvdestruktion eller kravene til selvdeaktivering og for så vidt angår andre personelminer som minimum overholde kravene til selvdeaktivering.

4. Internationale skilte til minefelter og minerede områder

Skilte svarende til eksemplet i bilaget og som nærmere angivet nedenfor skal anvendes til afmærkning af minefelter og minerede områder for at sikre, at disse områder er synlige og kan genkendes af civilbefolkningen:

(a) størrelse og form: en trekant eller firkant, som måler mindst 28 cm (11 tommer) x 20 cm (7,9 tommer), når der er tale om en trekant, og 15 cm (6 tommer) pr. side, når der er tale om en firkant;

(b) farve: rød eller orange med reflekterende gule kanter;

(c) symbol: det symbol, som vises i bilaget, eller et andet, som er umiddelbart genkendeligt i det område, hvor skiltet skal opstilles for at tilkendegive et farligt område; og

(d) sprog: skiltet bør indeholde ordet »miner« på et af konventionens seks officielle sprog (arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk) og det eller de fremherskende sprog i det pågældende område; og

(e) mellemrum: skilte bør placeres omkring minefeltet eller det minerede område i en afstand, som er tilstrækkelig til at sikre, at de kan ses fra et hvilket som helst punkt af en civilperson, der nærmer sig området.'

ARTIKEL 2: IKRAFTTRÆDEN

Den ændrede protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel 8, stk. 1, litra (b).

Bilag

Advarselsskilt for områder indeholdende miner

TILLÆGSPROTOKOL TIL KONVENTIONEN OM FORBUD MOD ELLER BEGRÆNSNINGER I ANVENDELSEN AF VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN, SOM MÅ ANSES FOR AT VÆRE UNØDIGT SKADEVOLDENDE ELLER FOR AT RAMME I FLÆNG ARTIKEL 1: TILLÆGSPROTOKOL

Følgende protokol skal være tilknyttet konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (»konventionen«) som protokol IV:

»Protokol om blindende laservåben

(Protokol IV)

Artikel 1

Det er forbudt at bruge laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne, hvormed menes det blotte øje eller øjne med korrigerende synsindretninger. De høje kontraherende parter overfører ikke sådanne våben til nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2

Ved brugen af lasersystemer træffer de høje kontraherende parter alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne. Sådanne forsigtighedsforanstaltninger omfatter bl.a. undervisning af deres væbnede styrker og andre praktiske forholdsregler.

Artikel 3

Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim militær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optisk udstyr, er ikke omfattet af forbudet i denne protokol.

Artikel 4

I denne protokol betyder »permanent blindhed« uigenkaldeligt og uafhjælpeligt synstab, der er svært synsnedsættende uden udsigt til helbredelse. Svær synsnedsættelse svarer til en synsstyrke på mindre end 6/60 (20/200) Snellen målt ved brug af begge øjne.'

ARTIKEL 2:

IKRAFTTRÆDEN

Denne protokol træder i kraft i medfør af reglerne i konventionens artikel 5, stk. 3 og 4.

Bemærkninger til forslaget

I. Protokollernes forhistorie

I et forsøg på at mindske de menneskelige lidelser under krigsførelse har man gennem tiderne søgt at indgå internationale aftaler om forbud mod visse våbentyper. I 1899 og 1907 blev det på de store Haager-konferencer besluttet, at krigsførende parter ikke havde ubegrænset frihed i valget af våben til at skade fjenden, og at det skulle være forbudt at anvende våben, som efter deres art forårsager unødig menneskelig lidelse. Dette førte konkret til, at man i 1899 forbød brugen af dum-dum-kugler (ekspanderende kugler).

Som et resultat af den første verdenskrigs rædsler blev der i 1925 i Geneve underskrevet en protokol om forbud mod brug af visse giftgasser og bakteriologiske våben.

Ved Geneve-konventionerne af 12. august 1949 blev der vedtaget regler, som havde til formål at beskytte krigens ofre, herunder civilbefolkningen. I tillægsprotokol I fra 1977 fremhæves, at der ikke må benyttes våben, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser.

I løbet af 1970erne blev det tydeligt, blandt andet som følge af erfaringerne fra Vietnam, at man måtte forsøge at nå til enighed om yderligere forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse våbentyper.

I perioden 1974-77 blev der i Geneve afholdt en diplomatkonference, hvor man uden held forsøgte at forbyde visse typer af inhumane våben. I 1979 blev bestræbelserne fortsat i FN-regi, og resultatet blev konventionen af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, også kaldet konventionen om særligt inhumane konventionelle våben (CCW), eller 1980-konventionen.

1980-konventionen er en såkaldt rammekonvention, hvor de egentlige forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse våbentyper indeholdes i de til konventionen knyttede protokoller. Oprindelig er der til konventionen alene knyttet tre protokoller. Disse omhandler forbud mod anvendelse af ikke-påviselige sprængstykker (protokol I), forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer (protokol II) og forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben (protokol III).

Danmark undertegnede 1980-konventionen med tilknyttede protokoller den 10. april 1981. Den 2. april 1982 meddelte Folketinget sit samtykke til ratifikation af 1980-konventionen samt til at være bundet af de til konventionen knyttede tre protokoller, hvilket dannede forudsætning for endelig ratifikation ved kgl. resolution af 18. juni 1982. Danmark deponerede sit ratifikationsinstrument den 7. juli 1982 og konventionen trådte i kraft den 2. december 1983. Ved bekendtgørelse af 12. december 1983 er konventionen og tilknyttede protokoller optrykt i Lovtidende C som nr. 114 på side 571.

Selve konventionen og protokollerne I og III tjener i sig selv deres formål tilfredsstillende. Protokol II viste sig derimod ikke at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af civilbefolkningerne. Under indtryk af det stadigt voksende humanitære problem som ureguleret og uansvarlig anvendelse af personelminer havde forårsaget, navnlig i den tredje verden, erkendtes det, at der bestod et behov for ændringer i det gældende regelsæt. I øvrigt var der et ønske om, når lejlighed bød sig, at søge at inddrage anvendelsen af laservåben, som er særligt beregnet til at forårsage permanent blindhed, under konventionen; disse våben udgør endnu ikke nogen betydelig bestanddel af verdens militærarsenaler og er ikke hidtil blevet anvendt i praksis.

I efteråret 1993 fremsatte Frankrig begæring om indkaldelse af en gennemgangskonference til drøftelse af forbedringer af det eksisterende regelgrundlag. I perioden fra februar 1994 til januar 1995 blev der afholdt fire møder i en ekspertgruppe, der havde til formål at forberede den egentlige gennemgangskonference. Medlemmerne af ekspertgruppen bestod af repræsentanter for de stater, som havde ratificeret konventionen, men derudover sendte adskillige andre stater observatører. Det viste sig tidligt under drøftelserne i gruppen, at der ikke var tilstrækkelig tilslutning til at indlede substansforhandlinger om indførelse af et totalforbud, således som det var ønsket af flere lande, herunder Danmark. I stedet koncentrerede man arbejdet om at skabe grundlag for så vidtgående forbedringer som muligt af den bestående protokol II.

Første samling af gennemgangskonferencen fandt sted i Wien i perioden fra den 25. september 1995 til den 13. oktober 1995. Det var oprindeligt hensigten, at denne samling skulle have været den eneste. Det viste sig imidlertid under forhandlingerne, at der, trods de omfattende forberedelser, ikke var tilstrækkelig tid til at forhandle sig frem til enighed. To supplerende samlinger blev derfor afholdt fra henholdsvis den 15. til den 19. januar 1996 og fra den 22. april til den 3. maj 1996, begge i Geneve.

Hovedformålet på gennemgangskonferencen var at opnå tilslutning til:

- en udvidelse af konventionens anvendelsesområde til også at omfatte interne konflikter;

- nye forbud og, i mangel heraf, skærpede betingelser for anvendelsen af personelminer;

- forbud mod overførsel af personelminer, der ikke opfylder visse mærmere angivne tekniske specifikationer;

- størst mulig kontrol med de nye reglers overholdelse;

- straffebestemmelser for overtrædelse af reglerne.

Herudover var der et behov for at opnå størst mulig tilslutning til konventionen, idet den i dag kun er tiltrådt af 62 stater.

Adskillige stater gav udtryk for stor skepsis og tøven over for indførelse af strengere regler for anvendelse af personelminer. En årsag hertil er sikkerhedspolitiske overvejelser; personelminer er et billigt, letanvendeligt og effektivt våben i begrænsede konflikter, specielt når de anvendes uden restriktioner. Endvidere har eksportinteresser for visse stater utvivlsomt spillet en rolle.

Ved afslutningen af gennemgangskonferencen var der opnået enighed om dels en ændret protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer, dels en ny protokol IV om blindende laservåben, dels om en politisk sluterklæring. I sluterklæringen bestemmes, at der senest i år 2001 skal afholdes en ny gennemgangskonference, samt at det for fremtiden bør overvejes at afholde gennemgangskonferencer hvert femte år.

Den ændrede protokol II adskiller sig på flere vigtige områder fra den bestående. Der er i alle tilfælde tale om ændringer, som betyder humanitære fremskridt, idet beskyttelsen af civile øges. Det er konventionsstaternes opfattelse, at de menneskelige lidelser som følge af anvendelsen af personelminer vil blive reduceret, når bestemmelserne er fuldt gennemført.

Forbedringerne i forhold til den bestående protokol II er navnlig følgende:

- udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte interne konflikter;

- alle personelminer skal være sporbare;

- personelminer, som benyttes uden for indhegnede og overvågede områder, skal være selvdestruerende. Senest 30 dage efter udlægning skal mindst 90 % af personelminerne have ødelagt sig selv, og efter i alt 120 dage må højst 1 ud af 1000 udlagte personelminer kunne fungere som en mine;

- overførsel af personelminer inddrages under protokollen. Straks fra protokollens vedtagelse er det forbudt at overføre personelminer, som ikke opfylder de nye strenge tekniske bestemmelser;

- mineproblemet forbliver på den internationale dagsorden. Der indføres årlige møder mellem staterne, hvor man vil diskutere reglernes gennemførelse og overholdelse.

En svaghed ved den ændrede protokol II er dens bestemmelser om overgangsperioder, der indføjedes efter krav fra nogle få konventionsstater. I henhold til disse bestemmelser kan en stat ved tiltrædelsen af den ændrede protokol II erklære, at den i en periode på indtil ni år ikke er i stand til at opfylde de nye strenge krav til sporbarhed og selvdestruktion.

Ved den ny protokol IV er der opnået enighed om et forbud mod anvendelse og overførsel af blindende laservåben.

II. Danmarks tiltrædelse

Danmark deltog i den enstemmige vedtagelse den 3. maj 1996 af den ændrede protokol II vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer. Det må anses for ønskeligt, at Danmark erklærer sit samtykke til at være bundet af protokollen, der på områder af væsentlig humanitær interesse udbygger og styrker bestemmelserne om beskyttelse af civilbefolkningen i forhold til den bestående protokol II.

Danmark deltog i den enstemmige vedtagelse den 13. oktober 1995 af protokol IV vedrørende blindende laservåben. Det må anses for ønskeligt, at Danmark erklærer sit samtykke til at være bundet af protokollen, der under den kodificerede humanitære folkeret inddrager en kategori af våben, der hidtil ikke har været dækket af den skrevne folkeret, nemlig det endnu ikke i praksis anvendte blindende laservåben.

Spørgsmålet om dansk tiltrædelse af den ændrede protokol II og af protokol IV har været forelagt Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, der har givet deres tilslutning til en dansk tiltrædelse. Protokollerne skønnes at kunne opfyldes fra dansk side inden for rammerne af gældende dansk ret og eksisterende forsvarsplaner.

Både Grønland og Færøerne har tilsluttet sig, at protokollerne tiltrædes uden forbehold for Grønland og Færøerne.

Regeringen besluttede i lyset af gennemgangskonferencens resultater den 23. maj 1996, at Danmark ensidigt vil afstå fra at benytte personelminer i det danske forsvar. Beslutningen blev taget for at sende et klart og utvetydigt politisk signal om Danmarks støtte til indførelse af et totalforbud mod personelminer.

Protokollerne træder i kraft, som det er bestemt i konventionens artikel 8, stk. 1, litra (b) og artikel 5, stk. 3 og 4, dvs. seks måneder efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af de respektive protokoller.

III. Protokollernes indhold

A. Protokol II

Artikel 1

Protokollens anvendelsesområde

Protokollens anvendelsesområde udvides fra udelukkende at omfatte anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer i internationale væbnede konflikter til også at omfatte deres anvendelse i interne væbnede konflikter. Definitionen af interne væbnede konflikter sker med en henvisning til fælles artikel 3 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949.

Bestemmelsen anses for en af den ændrede protokol IIs centrale, idet langt hovedparten af alle miner udlægges i forbindelse med interne væbnede konflikter.

Artikel 2

Definitioner

Flere af de hidtidige definitioner er udvidet for at give en bedre beskyttelse af civile. Som følge af de nye emneområder, som inddrages under den ændrede protokol II, er til artiklen føjet de nødvendige definitioner herpå, blandt andet vedrørende mekanismer, som sikrer selvdestruktion.

Artikel 3

Almindelige begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre

mekanismer

Reglerne indskærper ansvaret for udlagte miner, herunder ansvaret for rydning. Forbudet mod våben, som må anses for unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, understreges.

Forbud mod anvendelse af miner mod civile mål styrkes ved indførelse af den formodningsregel, at mål i tilfælde af tvivl skal anses for civile. Endvidere specificeres de forholdsregler, som skal tages for at øge beskyttelsen af civilbefolkningen.

Anti-søgningsmekanismer, dvs. mekanismer, som detonerer minen, når den søges af en minesøger, forbydes.

Definitioner og terminologie er i vidt omfang hentet fra tillægsprotokol I til Geneve-klonventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter.

Artikel 4

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer

Der indføres forbud mod anvendelse af ikke-sporbare personelminer, jf. dog det tekniske bilag, stk. 2. Forbudet anses for et centralt element i den ændrede protokol II.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af personelminer, bortset fra fjernleverede miner

Der indføres bestemmelser om selvdestruerende personelminer, jf. definitionen i det tekniske bilags stk. 3.

Som hovedregel skal alle personelminer være forsynet med en selvdestruktionsmekanisme. Anvendes en anden type personelmine, skal det ved placering af minerne inden for et afmærket område, som er overvåget af militærpersonel, og som er beskyttet ved indhegning eller på anden måde, effektivt sikres, at civilpersoner holdes ude fra området.

Ansvaret for personelminer påhviler den part, der har udlagt minerne. Bliver det som følge af kamphandlinger umuligt for den ansvarlige part at udøve ansvar, er det fastlagt, hvordan ansvaret - så snart det er muligt - retableres eller overgår til konfliktens anden part.

Visse horisontale fragmentationsladninger kan uden markering og indhegning benyttes i op til 72 timer, såfremt de befinder sig i umiddelbar nærhed af den militærenhed, der har anbragt dem, og såfremt militærpersonel ved overvågning effektivt sikrer, at civilpersoner holdes ude.

Artikel 6

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

Fjernleverede miner skal registreres i overensstemmelse med reglerne i det tekniske bilag.

Fjernleverede personelminer skal i overensstemmelse med reglerne i det tekniske bilag være selvdestruerende eller selvdeaktiverende, mens fjernleverede panserminer skal være selvdestruerende, i den udstrækning det er muligt.

Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre civilbefolkningen, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 7

Forbud mod anvendelsen af lureminer og andre mekanismer

Forbudet mod anvendelse af lureminer og andre mekanismer er præciseret og i nogen grad udbygget.

Artikel 8

Overførsler

Den ændrede protokol II indeholder som nyt element regler om overførsler af miner. Bestemmelsen anses for en af den ændrede protokol IIs centrale.

Forbudet mod anvendelse af ikke-sporbare personelminer i artikel 4 kombineres med et øjeblikkeligt (dvs. fra protokollens vedtagelse den 3. maj 1996) forbud mod overførsel af sådanne miner. Derved undgås det, at eksisterende lagre overføres til anden side med forøget risiko for anvendelse i strid med reglerne. Forbudet gælder selv om en konventionsstat benytter sig af adgangen til at udskyde opfyldelsen af sporbarhedskravet, jf. det tekniske bilags stk. 2.

Ikke-sporbare personelminer, som er langt de mest almindelige, udgør en stor humanitær fare, idet de er umådelig svære at finde og dermed rydde.

Der indføres forbud mod overførsel til oprørsbevægelser og andre ikke-statslige enheder. Overførsel til stater, som ikke har tiltrådt konventionen, kan udelukkende ske, såfremt modtagerstaten samtykker i at overholde protokollen. Konventionsstater påtager sig endvidere en generel forpligtelse til at udvise tilbageholdenhed ved overførsel af miner, hvis anvendelse i henhold til protokollen er pålagt begrænsninger.

Artikel 9

Registrering og anvendelse af oplysninger om minefelter etc.

Forpligtelsen til at registrere og meddele placeringen af minefelter etc. er præciseret og i nogen grad udvidet.

Artikel 10

Fjernelse af minefelter etc. og internationalt samarbejde

Konfliktens parter bærer efter fjendtlighedernes ophør ansvaret for minefelter etc., som befinder sig på det område, de udøver kontrol over. Parterne er endvidere forpligtede til enten at fjerne minefelterne eller opretholde dem i overensstemmelse med de almindelige regler herfor. Den part, som har udlagt miner etc. i et område, skal bistå den part, som er ansvarlig for området efter konfliktens ophør, med teknisk og materiel assistance til minerydning. Sådan bistand bør tillige, når det er hensigtsmæssigt, søges aftalt med andre stater eller organisationer eller tilvejebragt ved fælles aktion.

Artikel 11

Teknologisk samarbejde og bistand

Konventionsstaterne yder hinanden finansiel, teknisk og teknologisk bistand i muligt og nødvendigt omfang, bilateralt eller gennem FN-systemet.

For at begrænse behovet for at påberåbe sig bestemmelserne i det tekniske bilags stk. 2 og 3 om overgangsperioder har konventionsstater, der måtte have behov herfor, ret til under visse omstændigheder at opnå teknisk bistand fra en anden konventionsstat til hurtigere opfyldelse af protokollens bestemmelse (dog ikke ved overførsel af våbenteknologi). Overførslen sker i overensstemmelse med den enkelte stats lovgivning.

Støtte til minerydning ydes af konventionsstaterne ved finansiel, teknisk og teknologisk bistand i det omfang, de er i stand hertil. Ved henvendelser om støtte til minerydning undersøger FNs generalsekretær behovet herfor samt peger på mulighederne for at opnå støtte hertil i henhold til protokollen. FNs generalsekretær kan vælge at orientere konventionsstaterne om typen og omfanget af den minerydning, der ifølge disse undersøgelser er behov for.

Artikel 12

Beskyttelse mod virkningerne af minefelter etc.

Artiklen er udbygget væsentligt og omfatter, særlig under udførelsen af deres hverv, beskyttelse af FN-personel, styrker oprettet i overensstemmelse med kapitel VIII i De forenede Nationers pagt, medarbejdere fra Røde Kors og andre humanitære organisationer, herunder minerydningshold, som udfører upartisk humanitær minerydning.

Artikel 13

Konsultationer mellem de høje kontraherende parter

Der indføres årlige konsultationskonferencer mellem konventionsstaterne, hvor reglernes overholdelse og gennemførelse vil blive gennemgået på baggrund af obligatoriske rapporter fra staterne. Endvidere vil blandt andet ny teknologi til beskyttelse af civilbefolkningen samt minerydnings- og rehabiliteringsprogrammer blive drøftet. Fremtidige gennemgangskonferencer vil blive forberedt, og relevante emner i øvrigt vil kunne tages op.

Det er forventningen, at Røde Kors, NGOer og andre vil kunne supplere de årlige rapporter fra konventionsstaterne.

Det første konsultationsmøde vil blive indkaldt, når protokollen er trådt i kraft.

Artikel 14

Overholdelse

Som noget nyt indføres strafansvar for overtrædelse af protokollen, såfremt følgen er, at civile med overlæg dræbes eller skades alvorligt i forbindelse med en væbnet konflikt. Strafforfølgelsen skal ske i henhold til nationale regler. For Danmarks vedkommende vil denne forpligtelse være opfyldt i kraft af bestemmelserne i bl.a. straffelovens §§ 6 og 7, der under dansk strafferetlig jurisdiktion inddrager handlinger foretaget i Danmark, henholdsvis handlinger foretaget i udlandet af personer med dansk indfødsret eller, som er bosat i den danske stat.

Der indføres tillige et krav om uddannelse af personel fra de væbnede styrker i protokollens bestemmelser.

Teknisk bilag

1. Registrering

Kravene til registrering af minefelter etc. er præciseret og udbygget væsentligt. Udover minernes placering skal antal, type, tidspunkt for placering, samt tekniske specifikationer blandt andet registreres. Miner produceret efter protokollens ikrafttræden skal tillige påføres oplysning om oprindelsesland samt diverse andre specifikationer.

2. Specifikationer vedr. sporbarhed

Personelminer fremstillet efter den 1. januar 1997 skal være udstyret således, at de er sporbare ved anvendelse af almindeligt sporingsudstyr.

Personelminer fremstillet inden den 1. januar 1997, og som ikke er sporbare, skal inden udlægning udstyres således, at de bliver sporbare på tilsvarende måde som miner fremstillet efter den 1. januar 1997.

Såfremt en konventionsstat fastslår, at den ikke straks kan opfylde kravet om sporbarhed for så vidt angår miner fremstillet før den 1. januar 1997, kan den ved sin tiltrædelse af den ændrede protokol II erklære, at opfyldelsen af kravet udsættes i en periode på indtil ni år efter protokollens ikrafttræden. Under udsættelsen skal vedkommende konventionsstat begrænse anvendelsen af miner, der ikke opfylder kravet til sporbarhed, til et minimum.

3. Specifikationer vedr. selvdestruktion og selvdeaktivering

Personelminer, som placeres uden for afmærkede og overvågede områder, skal for 90% vedkommende destruere sig selv (normalt ved at de ekploderer) senest 30 dage efter udlægning. Et reservesystem skal herefter selvdeaktivere (normalt ved at et batteri løber ud) de resterende personelminer med en sådan sikkerhed, at de to systemer i forening garanterer, at højst 1 ud af 1000 personelminer fungerer 120 dage efter udlægning.

Tilsvarende som ved kravet om sporbarhed kan en konventionsstat også for så vidt angår kravene til selvdestruktion og selvdeaktivering om nødvendigt, for miner fremstillet inden protokollens ikrafttræden, påberåbe sig en overgangsperiode på indtil ni år efter protokollens ikrafttræden. Under udsættelsen skal vedkommende konventionsstat begrænse anvendelsen af personelminer, der ikke opfylder kravene, til et minimum og fjernleverede personelminer skal som et minimum overholde kravet om selvdeaktivering.

4. Afmærkning

For at sikre en effektiv afmærkning af minefelter etc. fastsættes regler for skiltning.

B. Protokol IV

Artikel 1

Anvendelse af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller en af flere våbenfunktioner at forårsage permanent blindhed, er forbudt. Konventionsstaterne forpligter sig til ikke at overføre sådanne våben til nogen stat eller ikke-statslig enhed.

Artikel 2

Ved brug af lasersystemer skal konventionsstaterne tage alle passende forholdsregler, herunder undervisning af de væbnede styrker, for at undgå, at der påføres personer permanent blindhed.

Artikel 3

Forårsagelse af blindhed som en hændelig eller indirekte følge af legitim militær brug af lasersystemer, herunder lasersystemer anvendt mod optisk udstyr, er ikke omfattet af protokollens forbudsbestemmelser.

Artikel 4

Ved permanent blindhed forstås uigenkaldeligt og uafhjælpeligt synstab uden udsigt til helbredelse.

Skriftlig fremsættelse

Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tiltrædelse af ændret protokol II om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer og ny protokol IV om blindende laservåben til konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng.

(Beslutningsforslag nr. B 93).

Protokollerne er vedtaget på en gennemgangskonference afholdt i Wien og Geneve i 1995-1996. Baggrunden for gennemgangskonferencen var primært de mange civilpersoner, som kommer til skade som følge af anvendelsen af personelminer.

Den ændrede protokol II adskiller sig på flere vigtige områder fra den oprindelige. Der er i alle tilfælde tale om ændringer, som betyder humanitære fremskridt, idet beskyttelsen af civilpersoner øges. Det er konventionslandenes opfattelse, at de menneskelige lidelser som følge af anvendelsen af personelminer i nogen grad vil blive reduceret, når bestemmelserne er fuldt implementeret.

De nye regler for anvendelse af personelminer udstrækker protokol II's anvendelsesområde til også at omfatte interne konflikter. Der indføres et forbud mod anvendelse og overførsel af ikke-sporbare personelminer, ligesom der stilles krav om en selvdestruerende mekanisme, hvis personelminerne ikke placeres i indhegnede og overvågede områder. De selvdestruerende mekanismer vil betyde, at højst 10% af minerne er aktive efter 30 dage og højst 1 ud af 1000 efter 120 dage.

Derudover indføres bl.a. forbud mod overførsel til oprørsbevægelser og lande, som ikke tilslutter sig reglerne; årlige konsultationsmøder til gennemgang af reglernes overholdelse; strafforfølgning ved overtrædelse af reglerne; samt øget beskyttelse af personel fra FN og frivillige organisationer.

Reglerne er desværre forbundet med overgangsordninger. Et land kan vælge at udskyde opfyldelsen i op til ni år for så vidt angår kravene til sporbarhed og de selvdestruerende mekanismer. Overgangsperioden regnes fra protokollens ikrafttræden, som er seks måneder efter, at tyve stater har notifi- ceret deres samtykke til at være bundet. En snarlig dansk tiltrædelse vil kunne medvirke til protokollens ikrafttræden og dermed til en tidlig start på overgangsperioden.

Trods de opnåede forbedringer i protokol II fandt regeringen det nødvendigt efter afslutningen af forhandlingerne i maj 1996 at sende et klart signal, som kunne være med til at fastholde minespørgsmålet som en humanitær prioritetssag. Derfor besluttede regeringen, at Danmark vil afstå fra at benytte personelminer i det danske forsvar. Beslutningen blev taget for at styrke bestræbelserne for at nå frem til et totalforbud mod personelminer.

Danmark samarbejder med den gruppe af lande, som går ind for et totalforbud mod personelminer. Landene mødtes i Ottawa i oktober 1996 for at forberede det videre arbejde, herunder den vidtgående resolution om en international aftale om et forbud mod personelminer, som det lykkedes at få vedtaget på FNs generalforsamling den 10. december 1996. Der arbejdes på at nå til enighed om en aftale inden årets udgang.

Protokol IV om blindende laservåben indfører forbud mod militært at anvende laservåben, der er særligt beregnet til at forårsage permanent blindhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsager forslaget, skal jeg anbefale dette til det høje Tings velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-04-22