Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19961BA00120@1997-04-10/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer fødevareministeren til at indføre et

statskontrolleret kvalitetsmærke med betegnelsen »gensplejsningsfri«

for fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre

landbrugsprodukter, hvor det kan dokumenteres

- at de ikke er fremstillet af gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, og

- hvor der ikke er indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

Ordningen er gratis for de producenter/importører, som får tilladelse til at anvende mærket.

Bemærkninger til forslaget

Omfanget af gensplejsede råvarer og produkter i den danske landbrugsproduktion og fødevareindustri vokser hastigt. Fremkomsten af gensplejset soja-protein omkring årsskiftet var startskuddet, og det danske fødevaremarked vil om ganske kort tid være oversvømmet med produkter, hvori indgår gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, eller hvor der er indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

Dette er en udvikling, som hovedparten af de danske forbrugere er modstandere af.

På grund af EU's regler for det indre marked er det danske folkestyre blevet sat helt ud af spillet. Det danske Folketing har i sin afmagt over for denne udvikling godkendt forsøg med og markedsføring af gensplejsede fødevarer og landbrugsprodukter, blot de blev mærkede. Selv om mærkning var en forudsætning for, at Folketinget åbnede for godkendelse af gensplejsede produkter, er mærkningsordningen fuld af huller. Tilsætningsstoffer som lecithin skal ikke mærkes. Kød fra dyr fodret med gensplejset foder skal ikke mærkes. Eftersom producenterne ikke er samarbejdsvillige, men blander gensplejsede og ikkegensplejsede produkter sammen, vil også ikkegensplejsede produkter i sådanne blandinger skulle mærkes som gensplejsede.

Hermed fralægger det danske Folketing, uden om Enhedslisten, sig ansvaret, og det er nu alene op til landmænd og forbrugerne - både her og i udlandet - at fravælge gensplejsede produkter og derved bremse den økologiske katastrofe, som bliver resultatet af at gøre kloden til et stort biologisk eksperiment.

Et positivt element i EU's novel-food-forordning er, at EU accepterer, at der indføres en national gensplejsningsfri mærkning.

Landbrugsraadet har meldt ud, at det er positivt stemt over for gensplejsning. Dermed er de med til endnu en gang at vildlede landmændene til at sætte kvalitet og miljø over styr. Et gensplejsningsfrit mærke vil bidrage til at hjælpe de landmænd, der ikke ønsker at anvende gensplejset udsæd, til at afsætte deres varer.

Det er op til landmænd og forbrugere at sætte den danske regering under stadigt pres for at stoppe import og udsætning af gensplejsede produkter, f.eks. ved at boykotte de gensplejsede varer. Der er derfor brug for en effektiv mærkning, således at forbrugerne ikke alene kan undgå at indtage fødevarer, som indeholder gensplejset materiale, men også får mulighed for at sige fra over for selve produktionsmetoden.

Problemer med gensplejsning

Gensplejsning er udviklet til det industrielt prægede landbrug, som er kendetegnet ved et højt forbrug af hjælpestoffer og en intensiv produktion med størst mulig ydelse - et landbrugssystem, der belaster miljø og dyrevelfærd. De gensplejsede afgrøder udvikles med henblik på følgende evner:

- Pesticidtolerance, som giver risiko for, at afgrøden bliver til problemukrudt i andre efterfølgende kulturer, hvilket også kan give ekstra pres på monokulturer med deraf følgende sygdomsproblemer, der kræver yderligere sprøjtning.

- Produktion af insektgift i planter, hvilket kan føre til resistens hos insekter over for denne gift. At det er naturens egne naturlige insektgifte, der indsplejses, gør dette eksperiment rigtig alvorligt, da man risikerer at svække de naturlige populationsmekanismer.

- Antibiotikaresistens indsplejset som markør, og hvor der er risiko for, at gener for resistens mod antibiotika kan overføres til andre planter, dyr eller mennesker.

- Ændring i indholdet af næringsstoffer eller andre funktionelle stoffer. Eftersom der kun skal små ændringer i en enkelt aminosyre i et protein til at fremkalde Creutzfeldt-Jakobs sygdom, er det betænkeligt at ændre i planternes stofsammensætning. Allergier kræver også kun små ændringer i fødevareindholdet for at blive fremkaldt.

- Længere holdbarhed, som kan betyde forringelser i nærings- og vitaminindhold.

- Resistens over for virus- og bakteriesygdomme, hvilket vil fremme planternes konkurrencedygtighed.

Der er risiko for spredning af denne egenskab til naturen generelt.

Hertil kommer den generelle usikkerhed om, hvad det betyder for mennesker over længere tid at indtage gensplejsede mekanismer som basisfødevarer, og hvilke effekter det kan give omkring allergi og andre sygdomme. Det kan ingen svare sikkert på i dag.

Enhedslisten ser derfor med stor bekymring på udbredelsen af gensplejsede afgrøder. Det er ikke en langsom og velovervejet proces, det er et forsøg med hele verden som forsøgscenter, der som en lavine vælter ind over os i de kommende vækstsæsoner. Nu er kapløbet mellem koncerner og myndigheder startet, og for koncernerne drejer det sig om at få indløst forventningerne til de milliardinvesteringer, der i det sidste årti er anvendt på at udvikle gensplejsede sorter, ofte som mage til et af deres egne pesticider.

For de bioteknologiske koncerner er det vigtigt at få udbredt gensplejsede produkter globalt, inden modstanden bliver for stor, for på denne måde at få verden til at resignere over for gensplejsning. Risikoperspektivet i udbredelsen af de gensplejsede afgrøder er, at deres gener gennem pollenspredning og overlevelse i markernes frøbank i løbet af nogle vækstsæsoner vil blive en del af enhver pose udsæd.

Imens står videnskaben og udtaler sig med forbehold i risikovurderinger og høringssvar til godkendelsesansøgningerne fra statens styrelser, direktorater og forskningsinstitutioner. Udtryk som »overvejende sandsynligt«, »kun ringe risiko« og lignende gradbøjninger anvendes, når risikomomenter beskrives.

Presset på myndighederne for at godkende de gensplejsede afgrøder er stort, da det kan forventes, at størstedelen af ansøgningerne vil blive godkendt i EU-systemet, hvorefter Danmark kun har den mulighed tilbage, at vi kan påpege sundhedsmæssige problemer, hvilket ofte ikke er muligt, da modstanden primært går på produktionssystemet.

Problemer med den nuværende mærkningsordning og kommende EU-krav

Den midlertidige danske mærkning, som skal påføres de (måske) gensplejsede fødevarer, giver ikke en dækkende mærkning, men en mærkning med væsentlige mangler:

- De gensplejsede råvarer bliver - som vi ser det for sojabønnerne - »fortyndet« med ikkegensplejsede bønner af eksportøren. Resultatet bliver, at mærkning med »kan indeholde genmodificerede organismer« reelt kommer til at betyde »der er en vis risiko for, at sojaen i dette produkt er gensplejset«.

- Den eksisterende (midlertidige) ordning omfatter ikke gensplejsede tilsætningsstoffer.

EU's mærkningsregler i novel-food-forordningen kommer sandsynligvis til at udvande de danske mærkningsregler yderligere. Det er op til Kommissionen via en komiteprocedure at tage konkret stilling til, om varer fremstillet af gensplejsede afgrøder som tomatketchup og majsmel skal mærkes. Hvis genmodifikationen alene er foretaget af landbrugsmæssige årsager, f.eks. indsplejsning af pesticidtolerance, skal produkterne ikke mærkes. 80-90 pct. af de ansøgninger, der p.t. foreligger om markedsføring af gensplejsede produkter, omhandler afgrøder, der har indsplejset pestidicidtolerance.

Det er en kendsgerning, at industrien gennem hamstring af gensplejsningsfrie råvarer afventer EU-reglernes indførelse, da man forventer færre krav om mærkning, end de nuværende midlertidige danske regler tilsiger.

Selv om mange fødevareproducenter nu således prøver at undgå de gensplejsede råvarer i fødevareproduktionen, vil der næppe gå lang tid, før markedskræfterne med EU's hjælp får producenterne til alligevel at benytte disse råvarer og i øvrigt acceptere den nye teknik, medmindre befolkningens afvisning af gensplejsningen udnyttes positivt ved at tilbyde producenterne et positivt mærke, som de så vil bruge kræfterne på at opnå.

Et gensplejsningsfrit mærke

Der er derfor et stort behov for at indføre et statskontrolleret mærke, som kan tildeles fødevarer, hvor det kan dokumenteres, at de ikke er fremstillet af gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, og hvor der ikke er indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

EU's novel-food-forordning åbner mulighed for mærkning af gensplejsningsfri produkter, og gennem en sådan mærkning vil landmænd bedre kunne undgå gensplejset foder, og forbrugerne blive sikret, at de kan undgå gensplejsning i deres valg af fødevarer.

Selv om der er mange problemer med regelsættet omkring mærkningen af gensplejsede produkter, anbefaler forslagsstillerne alligevel, at denne ordning skal opretholdes parallelt med indførelsen af det gensplejsningsfri mærke. Om end ringe, har den dog en vis værdi.

Enhedslisten ønsker med dette forslag at give Folketinget muligheden for at vælge mellem to strategier for mærkning:

- Den nuværende strategi, som tilsigter at mærke de fødevarer, som (måske) er gensplejsede, eller hvor der er brugt gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer i processen.

- Den alternative - her foreslåede - strategi, hvor mærket gives som et positivt kvalitetsmærke, der viser, at denne vare med statsgaranti ikke indeholder gensplejsning under nogen former.

Et gensplejsningsfrit mærke skal - for at opfylde de nævnte betingelser - omfatte flere forskellige grupper:

1) Fødevarer, som sælges uden videre forarbejdning, f.eks. tomater og julesalat.

2) Foderstoffer, f.eks. sojaskrå og -protein, raps og majs.

3) Tilsætningsstoffer, som indgår i produktion af forarbejdede varer, f.eks. licithin.

4) Forarbejdede fødevarer, f.eks. pålæg, kager og chips.

Kun ved gensplejsningsfri mærkning gennem hele fødevaresystemet kan der sikres en mærkning, som giver producenterne tilstrækkelig sikkerhed for, at foderstoffer og råvarer er gensplejsningsfri, og forbrugerne tilstrækkelig sikkerhed for, at varerne på hylderne er gensplejsningsfri.

Det gensplejsningsfri mærke skal være statskontrolleret for at give en høj garanti og for at sikre, at overskridelse af reglerne kan medføre retsforfølgelse. Forbrugerne vil endvidere have større tillid til et statskontrolleret positivt kvalitetsmærke end til et negativt mærke, som mange vil være interesserede i at omgå.

Ordningen skal i første omgang statsfinansieres, men bør helt heller delvist erstattes af en finansiering via en afgift, som pålægges importører og producenter af (måske) gensplejsede produkter. Ordningen skal endvidere have et mærke, der er så enkelt, at erhvert barn kan forstå det.

Ordningen skal ses som en parallel til det statskontrollerede Ø-mærke, som fortsat også skal sikres som et gensplejsningsfrit kvalitetsmærke. Således skal der være statskontrol af, at der ikke i den økologiske produktion er anvendt gensplejsede produkter, og at der ikke indgår gensplejsede produkter i produktionen. Folketinget har i dagsorden D 39 af 12. december 1996, jf. Folketingets forhandlinger 1996-97, side 2444 og 2472, opfordret regeringen til at arbejde for, at de statslige økologiske regler med tilhørende statslig økologisk kontrolmærkning sikrer, at økologiske varer holdes gensplejsningsfri. Der er nu indgået en frivillig aftale mellem Plantedirektoratet og foderstoffirmaerne om, at de vil fremskaffe certificeret gensplejsningsfrit foder. Dette er en stor hjælp, når produktionen af vegetabilske og animalske gensplejsningsfri varer skal kontrolleres - ikke alene i den økologiske produktion, men også i forbindelse med et eventuelt gensplejsningsfrit mærke. Procedurerne er så at sige allerede på plads.

Skriftlig fremsættelse

Bent Hindrup Andersen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et statskontrolleret kvalitetsmærke for gensplejsningsfrie fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre landbrugsprodukter som supplement til et gensplejsningsfrit Ø-mærke.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling

Versioner

1. 1997-04-10