Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19961BA00130@1997-04-24/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte et

regelforenklingsarbejde på miljø- og naturområdet med henblik på at

gøre miljø- og naturlovgivningen klar, logisk og systematisk.

Bemærkninger til forslaget

»Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven siger.«

Sådan lød det allerede i Jyske Lov fra 1241. Men eftertiden har ikke været venlig ved den danske lovgivning, som til stadighed er blevet mere uklar, forvirrende og bureaukratisk. Dette gælder også miljølovgivningen. Den offentlige regulering har efterhånden fået et sådant omfang, at virksomhederne og borgerne i snart hver en handling støder på regler og forskrifter og barrierer, som begrænser dem i deres udfoldelse. Reglerne er blevet så mange og så komplicerede, at der hver dag er borgere og virksomheder, som må give op over for systemet, og problemerne bliver ikke mindre med tiden.

Det er nødvendigt med en gennemgribende reform af miljølovgivningen, hvis lovgivningen skal virke efter hensigten. Lovgivningen skal bygges klart, logisk, systematisk og grundigt op, og der skal i større udstrækning anvendes mål- og rammestyring.

Forslagsstillerne tager afstand fra de mange bemyndigelser, der gives til miljømyndighederne. De er ofte meget vidtgående og åbner for en meget varierende retshåndhævelse.

Et graverende eksempel på forskelsbehandling efter loven er A/S Øresunds depot af forurenet jord på Prøvestenen ved København. Der er tale om det største forureningsdepot, der nogen sinde er set i Danmark - 40.000 kubikmeter af den mest forurenede jord. Det blev etableret uden miljøkendelse, men på en midlertidig godkendelse fra Københavns Kommunes miljøkontrol. Dansk Kabelskrot på Lolland fik en bøde på 300.000 kr. for uden miljøgodkendelse at have foretaget en oplagring, som blot var en hundrededel af den på Prøvestenen, jf. telegram fra Ritzaus Bureau den 12. februar 1997.

På naturområdet er der også behov for regelforenkling. Der er f.eks. store problemer for befolkningen med at forstå naturbeskyttelseslovens § 3.

Eksempelvis har en 70-årig marskbonde fra Ribe fået besked om, at han ikke må sætte ploven i hovedparten af den jord, som hans slægt har dyrket i generationer. Dette skyldes hovedsagelig bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter der ikke må foretages ændringer i tilstanden af bl.a. ferske enge.

Bestemmelsen indebærer, at landmanden ikke kan afgøre, hvornår en fersk eng skal pløjes, hvis den har været udlagt til eng eller græsningsmark i mere end 7 år. Loven indebærer, at arealet kun må pløjes efter samme mønster som hidtil. Ved drift af marskjord er det normalt, at græsarealer henlægges i græs i længere perioder, hvorefter de oppløjes for en kortere periode og derpå atter udlægges med græs.

Marskbonden fra Ribe har i mange år haft et stort kreaturhold og kan derfor indrette sig på, at hans græsmarker skal kunne bruges i meget lange perioder. Nu er han fastlåst i den driftsform, og en ny ejer af gården vil også være bundet af den.

Eksemplet er desværre ikke enestående. Overalt i landet findes mennesker, som må sande, at de ikke kan bruge deres landbrugsjord, som de plejer.

Miljø- og Energiministeriets reaktion på denne slags eksempler er at udgive et 14 siders notat om, hvordan man skal forstå naturbeskyttelseslovens § 3, for så vidt angår ferske enge, jf. Miljø- og Planlægningsudvalget, 1996-97, alm. del - bilag 825. Notatet skulle gøre op med en række misforståelser og præcisere fortolkninger af gældende regler. Dette er ikke lykkedes, snarere tværtimod. Forløbet viser med al tydelighed, at der er brug for regelforenkling på naturområdet.

Miljøet er et af de områder, som den nuværende regering valgte at gå i en stor bue udenom i dens lovsaneringskampagne.

Det er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at den nuværende socialdemokratiske miljø- og energiminister har skabt et af de mest regeltunge og bureaukratiske ministerier.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen lovede dog i forbindelse med debatten den 21. maj 1996 om forespørgsel nr. F 44 om foreneligheden mellem lovgivningen inden for blandt andet planlægnings- og miljøområdet og bestemmelserne i grundlovens § 72 og § 73, at han ikke ville udelukke, at regeringen i næste runde kunne se på Miljø- og Energiministeriets område. Forslagsstillerne vil gerne opfordre regeringen til snarest at tage fat på denne næste runde.

Evan Jensen, formand for Kommunernes Landsforening, og Thorkild Simonsen, borgmester i Århus Kommune, har i et indlæg i Berlingske Tidende den 1. april 1997 blandt andet udtalt, at miljø- og energiministeren har sat sig i spidsen for opbygningen af et planbureaukrati, der ikke har set sin lige i dansk planlægningshistorie.

Ifølge et telegram fra Ritzaus Bureau den 12. februar 1997 udtaler lektor Peter Pagh fra Københavns Universitet, at »miljølovgivningen efterhånden er blevet helt uforståelig, selv for fagfolk« . . . og, at »det er helt nødvendigt med en gennemgribende reform, hvis lovgivningen skal virke efter hensigten.« Peter Pagh er lektor i miljøret og har gennem seks år forsket i miljølovene.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt (V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 130).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 1997-04-24