1996 BSF 150 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM MÆRKNING AF LEVNEDSMIDLER MED OPLYSNING OM SLAGTEMETODE
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19961BA00150@1997-05-29/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte de nødvendige
lovforslag og/eller foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter, der sikrer, at det af varedeklarationen
på kød og kødprodukter fremgår, hvilken slagtemetode der er anvendt.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget har til hensigt at sikre, at de danske forbrugere kan vælge eller fravælge kød og kødprodukter afhængigt af, hvilken slagtemetode der er anvendt.
Ud over konventionelle slagtemetoder praktiseres to former for statsgodkendt rituel slagtning i Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer, og schæchtning, som praktiseres af jøder. Begge former er foreskrevet i de religiøse tekster og har givet haft deres berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende grunde har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den pågældende periodes teknik og de bakteriologiske forhold.
Schæchtning har været tilladt i Danmark i hvert fald siden 1808. Ved bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953 indførtes et generelt krav om, at husdyr med undtagelse af fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart før blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev tilladt efter dispensation, og i bekendtgørelse nr. 234 af 24. juni 1954 blev der igen givet tilladelse til schæchtning. I bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts 1986 bibeholdtes tilladelsen, men rituel slagtning skulle foregå på eksportslagterier efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og til eksport.
Dansk Varefakta Nævn har udgivet en pjece, der hedder »Hvad skal jeg vælge?», der omhandler levnedsmidler. I pjecen er anført et eksempel på varefakta for forloren skildpadde, som uddybes på forskellig vis vedrørende pakkedato, holdbarhed, antal portioner, næringsindhold og fyld. I det nævnte eksempel er fyld okse- og flæskekød, men der anføres intet om slagtemetoden.
Forslagsstillerne ønsker, at oplysning om slagtemetoden skal fremgå af varedeklarationerne på levnedsmidler. Hidtil har der ikke været interesse for en sådan vigtig information . Fødevareminister Henrik Dam Kristensen anfører i sit svar af 18. juli 1996 på spørgsmål S 2933, stillet af Pia Kjærsgaard, at han ikke ser nogen grund til at give forbrugerne denne oplysning.
De danske forbrugere er i stigende grad optaget af dyreetiske forhold og stiller krav til dyrenes samlede livsvilkår gennem deres forbrugsvalg.
Den enkelte forbruger bør derfor være bekendt med den anvendte slagtemetode ved valg af kød og kødprodukter, da anvendelsen af slagtemetoder efter islamiske og/eller jødiske ritus kan stride mod den enkeltes ønske og krav til anvendt slagtemetode som en del af dyrenes samlede livsvilkår.
Skriftlig fremsættelse
Pia Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af levnedsmidler med oplysning om slagtemetode.
(Beslutningsforslag nr. B 150).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.