Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199712K00004@1997-12-03/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988 og § 12, stk. 3, i lov nr. 1076 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Byggeriets Udviklingsråd har til opgave at kortlægge og forbedre rammebetingelserne for byggeriet og bygningsmassen.

Stk. 2. Rådet skal tilvejebringe forslag og igangsætte foranstaltninger, der bl.a. fremmer

1) bygningers kvalitet,

2) byggesektorens forhold, herunder produktivitet og konkurrenceevne på det nationale og internationale marked,

3) byggeprocessens organisering,

4) en effektiv bygningsdrift,

5) bæredygtighed, herunder begrænsning af byggesektorens samlede ressourceforbrug, og

6) byområders kvalitet.«

2. § 2 ophæves.

3. § 3 affattes således:

» § 3. Boligministeren udpeger rådets medlemmer, herunder formanden, og træffer bestemmelse om antallet af medlemmer samt udpegningsperioden.«

4. Kapitel III ophæves.

5. § 7 affattes således:

» § 7. Rådets forretningsorden fastsættes af boligministeren.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Den gældende udpegningsperiode for rådets medlemmer ophører den 31. december 1997. Formandens udpegningsperiode ophører dog først den 31. maj 1998.

Stk. 3. Den gældende udpegningsperiode for medlemmerne af repræsentantskabet ophører den 31. december 1997.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988 og § 12, stk. 3, i lov nr. 1076 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Byggeriets Udviklingsråd har til opgave at kortlægge og forbedre rammebetingelserne for byggeriet og bygningsmassen.

Stk. 2. Rådet skal tilvejebringe forslag og igangsætte foranstaltninger, der bl.a. fremmer:

1) bygningers kvalitet,

2) byggesektorens forhold, herunder produktivitet og konkurrenceevne på det nationale og internationale marked,

3) byggeprocessens organisering,

4) en effektiv bygningsdrift,

5) bæredygtighed, herunder begrænsning af byggesektorens samlede resurseforbrug, og

6) byområders kvalitet.«.

2. § 2 ophæves.

3. § 3 affattes således:

» § 3. Boligministeren udpeger rådets medlemmer, herunder formanden, og træffer bestemmelse om antallet af medlemmer samt udpegningsperioden.«.

4. Kap. III ophæves.

5. § 7 affattes således:

» § 7. Rådets forretningsorden fastsættes af boligministeren.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Den gældende udpegningsperiode for rådets medlemmer ophører den 31. december 1997. Formandens udpegningsperiode ophører dog først den 31. maj 1998.

Stk. 3. Den gældende udpegningsperiode for medlemmerne af repræsentantskabet ophører den 31. december 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Byggeriets Udviklingsråd (BUR) blev etableret i 1971 ved lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling.

Baggrunden herfor var, at byggeriet havde brug for et mere udviklingsfremmende klima samt en koordinering af den hidtil spredte forsknings- og udviklingsindsats, hvis byggeriet skulle leve op til kravene til kvalitet, produktivitet og konkurrencedygtighed.

Rådets opgaver blev fastlagt med henblik på især at fremme den teknologiske og organisatoriske udvikling i byggeriet i form af en bred indsats over for struktur, produktivitet, standardisering, funktionskrav og dertil hørende forskning, formidling og forsøg.

Op igennem 1980'erne var BUR's virke orienteret mod igangsættelse af undersøgelser og redegørelser samt egentlige forsøgsbyggerier muliggjort gennem en forsøgsbevilling. Denne forsøgsbevilling blev ophævet den 1. januar 1990.

I forbindelse med ophævelsen af forsøgsbevillingen blev BURs virksomhed omlagt, således at BUR i højere grad skulle foretage analyser og undersøgelser m.v. på en bredere basis end den hidtidige direkte støtte til enkeltprojekter. Dette afspejlede en tendens i den offentlige erhvervspolitik, der i disse år i højere grad blev drejet hen mod den brede erhvervspolitik omkring rammebetingelser modsat den tidligere fokusering på enkeltprojekter.

Fra begyndelsen af 1990'erne har BUR udarbejdet strategiplaner vedrørende byggeriets forhold med et 2-årigt perspektiv. Af hovedområder fra den seneste strategiplan (1996-1998) kan nævnes øget produktivitet, forbedret økologisk balance og forbedret kvalitet.

Med boligministerens etablering af »Byggepolitisk Forum« i foråret 1995 er der etableret et samarbejds- og kontaktorgan mellem Boligministeriet og byggebranchens organisationer, hvor byggeriets konjunktursituation og dennes sammenhæng med regeringens aktuelle og kommende bygge- og boligpolitik diskuteres.

Det er regeringens vurdering, at der samtidig hermed skal igangsættes udviklingsinitiativer i byggesektoren, som ikke er konjunkturafhængige. Som led i denne opprioritering af den erhvervsmæssige profil inden for Boligministeriets ressort foreslås det, at BUR skal være et egentligt rådgivende organ for boligministeren og Boligministeriet på basis af to aktiviteter:

- Aktiviteter som »tænketank« omkring generelle byggepolitiske emner og disses omsætning i praksis (økologi, bæredygtighed, arkitektur, kvalitet, effektivitet, konkurrenceevne m.v.), og

- aktiviteter i form af »værtsskab« for diverse analyse- og udviklingsopgaver, som ministeriet og byggesektoren kunne ønske gennemført, d.v.s. en indsats i forbindelse med at formulere, styre og evaluere forskningsprojekter og formidlingsopgaver.

Rådets fremtidige funktion vil indebære et behov for tilførsel af resurser. Det påtænkes derfor at udvide antallet af rådets medlemmer fra de nuværende 7 til 8-10 inkl. formanden. En sådan udvidelse og dermed styrkelse af rådet indebærer samtidig, at der ikke længere i samme omfang som hidtil vil være behov for det formelle høringsorgan, som rådets repræsentantskab udgør. Dette foreslås derfor nedlagt.

For at sikre rådets uafhængighed er det besluttet, at sekretariatsfunktionen administrativt flyttes fra Boligministeriets departementet til Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). Dette indebærer samtidig, at sekretariatet får en tættere tilknytning til et forskningsmiljø.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: Ændring af lovens formålsbestemmelse, rådets størrelse samt afskaffelse af repræsentantskabet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget tager som nævnt sigte på at styrke den offentlige indsats for skabelse af gode rammebetingelser for byggesektoren. Det er således tanken, at rådet som rådgiver for boligministeren og Boligministeriet skal stille forslag til en forbedret organisering af byggeprocessen samt effektiv anvendelse af de teknologiske muligheder på området.

Det forventes, at forslaget herved vil skabe grundlag for en øget indsats på en række væsentlige områder, herunder f.eks. entreprise- og udbudsformer, samarbejde mellem byggeriets parter, styrkelse af bygherrerollen m.v. Forslaget vil hermed kunne bidrage til en øget produktivitet i byggesektoren og dermed til en fastholdelse og styrkelse af sektorens internationale konkurrencedygtighed.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at ændre rådets formålsbestemmelse.

Rådets virksomhed har hidtil været koncentreret om nybyggeri. Det foreslås, at den udvides til ligeledes at omfatte den eksisterende bygningsmasse, d.v.s. bygningsdrift, boligforbedring og bygningsrenovering m.v.

Forslaget om, at rådet skal beskæftige sig med byggeriets rammebetingelser er en følge af, at den offentlige indsats - som BUR skal rådgive om - i disse år ændres fra direkte indgreb og reguleringer til at skabe rammer, som byggesektoren selv kan udvikle sig inden for.

Et væsentligt indsatsområde skal fortsat være byggesektorens forhold og byggeriets produktivitet og kvalitet.

Det foreslås, at rådet generelt skal beskæftige sig med byggeriets stilling på det internationale marked. Forslaget skal ses på baggrund af, at den danske byggesektor har vundet indpas på en række udenlandske markeder. Det er nødvendigt at bevare og styrke sektorens produktivitet og konkurrencedygtighed. Heri ligger, at der ikke alene er tale om byggeeksport, men også om dansk byggeris muligheder og hele stilling på et hjemmemarked, der bliver mere fælleseuropæisk og bl.a. præget af EU's udbudsdirektiver.

Under indsatsområderne hører også brugen og udviklingen af den teknologiske service, erfaringsformidling og informationsteknologien i alle dens former, f.eks. EDI (elektronisk dokumentudveksling) og CIS-CAD (koordineret informationssystem og computer aided design). Herved bliver informationsteknologien et aktivt instrument i byggeprocessen som led i byggeriets udvikling.

Det foreslås, at BUR's virksomhed også skal omfatte organiseringen af byggeprocessen. Begrebet dækker over en lang række forhold som f.eks. entreprise- og udbudsformer, samarbejde mellem byggeriets parter, modvirkning af uoverensstemmelser og styrkelse af bygherrerollen og dermed af byggeriets efterspørgselsside.

Det foreslås, at bygningers kvalitet som hidtil hører med til rådets opgaver. Bygningers kvalitet udgør et meget bredt område, eksempelvis arkitektur, funktionskvalitet, økologi, bæredygtighed med henblik på at begrænse byggesektorens samlede resurseforbrug, bygningsdeles levetider, kvalitetssikring, herunder af projektmaterialet. Det bemærkes, at økologisk bæredygtige løsninger i denne sammenhæng skal have særlig opmærksomhed.

Rådets virkefelt foreslås udvidet til også at omfatte byområder. Dette ligger i forlængelse af det helhedsorienterede arbejde med byernes problemstillinger, som foregår i Boligministeriets regi. Eksempler herpå er - foruden byfornyelsen - arbejdet i Regeringens Byudvalg, kvarterløftarbejdet og det boligsociale arbejde.

Endelig bemærkes, at forsøgsvirksomhed som hidtil vil være blandt de forslag og foranstaltninger, som rådet kan sætte ind med.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 2 indhenter boligministeren indstilling fra rådet om fordelingen af statslige tilskud, herunder tilskud fra statslige fonds til formål som nævnt i den gældende lovs § 1.

I forbindelse med den offentlige forskningsindsats er der bl.a. etableret et forskningsudvalg for byer og byggeri, der som en af sine opgaver skal bidrage ved behandling af ansøgninger om støtte.

Hertil kommer, at den erhvervspolitiske udvikling har medført, at hvor de statslige tilskudsaktiviteter tidligere var fokuseret på enkeltprojekter, er de nu i langt højere grad fokuseret på mere helhedsorienterede rammeprojekter.

Endelig har der i Boligministeriets regi siden midten af 1980'erne været nedsat et rådgivende udvalg, som bl.a. udarbejder forslag til overordnede prioriteringer af ministeriets bevillinger til forsknings-, udviklings- og forsøgsprojekter.

På denne baggrund foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 3

Det foreslås, at boligministeren udpeger og træffer bestemmelse om antallet af rådets medlemmer samt udpegningsperioden.

Det påtænkes at udvide det nuværende medlemstal på 7 medlemmer (inkl. formanden) til 8-10 medlemmer (inkl. formanden). Denne udvidelse skal dels ses i lyset af behovet for at øge rådets resurser som følge af rådets fremtidige funktion dels ud fra et ønske om at tilføre rådet flere synsvinkler. Boligministeren bemyndiges til at fastsætte antallet af medlemmer af rådet. Derved opnås en fleksibilitet, der gør, at rådet alt afhængig af aktivitetsbehovet - set i lyset af den aktuelle udvikling i byggeriet og konjunktursituationen - kan udvides eller indskrænkes.

Udpegningsperioden påtænkes fortsat at være 4-årig.

Ved udpegning af medlemmerne vil der som hidtil blive tilstræbt en repræsentation af bygherreinteresser, udviklings- og analyseinstitutioner samt byggeriets virksomheder, uden at der dog er tale om partsrepræsentanter. Samtidig vil BUR's fremtidige rolle som »tænketank« og som »vært« for diverse analyse- og udviklingsopgaver som nævnt forudsætte tilførsel af øget analysekraft samt øgede muligheder for sammenspil mellem virksomheder og bygherrer.

Til nr. 4

Det foreslås at ophæve det fælles repræsentantskab for rådet og SBI med virkning fra den 1. januar 1998.

Forslaget skal, for så vidt angår BUR, ses i sammenhæng med forslaget om udvidelsen - og dermed styrkelsen - af rådet. Der skønnes derfor ikke længere i samme omfang som hidtil at være behov for et formelt høringsforum for rådets virksomhed. Hertil kommer, at rådet fortsat vil anvende de mere uformelle høringsmuligheder via debatmøder m.v.

Med hensyn til SBI bemærkes, at i 1988 udvidede og styrkede man bestyrelsen fra 5 medlemmer (inkl. formanden) til 9 medlemmer (inkl. formanden). I forbindelse med, at SBI pr. 1. januar 1996 blev omfattet af lov nr. 1076 af 20. december 1995 om sektorforskningsinstitutioner, blev bestyrelsen endeligt udvidet til i alt 10 medlemmer (inkl. formanden). På denne baggrund skønnes der heller ikke længere at være behov for et repræsentantskab for SBI. SBI vil fortsat have mulighed for mere uformelle høringsmuligheder via etablering af »netværk« m.v.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af repræsentantskabet, jf. forslagets § 1, nr. 4.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1998.

På baggrund af forslaget om at udvide antallet af rådets medlemmer findes det samtidig hensigtsmæssigt at give boligministeren mulighed for at lade sammensætningen af et nyt udviklingsråd afspejle rådets fremtidige rolle.

Det foreslås derfor, at udpegningsperioden for medlemmerne udløber ved lovens ikrafttræden.

Den gældende udpegningsperiode for 4 medlemmer af rådets medlemmer udløber den 31. juli 1998. De øvrige 2 medlemmers udpegningsperiode udløber den 15. november 1999.

Af hensyn til kontinuiteten i rådets arbejde og overgangen til en ny sammensætning af rådet foreslås det, at formanden fortsætter indtil udløbet af den nuværende udpegningsperiode, som udløber den 31. maj 1998.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, om ophævelse af det fælles repræsentantskab for SBI og BUR med virkning fra den 31. december 1997 foreslås det, at udpegningsperioden for repræsentantskabets medlemmer ophører ved lovens ikrafttræden.

Den gældende udpegningsperiode for medlemmerne af repræsentantskabet udløber den 31. januar 2001.

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 1997)

Boligministeren (Ole Løvig Simonsen):

Jeg tillader mig herved for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af byggeriets udvikling. (Ændring af formålsbestemmelse, rådets størrelse og sammensætning, ophævelse af repræsentantskabet).

(Lovforslag nr. L 4).

Byggeriets Udviklingsråd (BUR) blev oprettet i 1971 ved lov nr. 229 af 19. maj om fremme af byggeriets udvikling. Baggrunden herfor var, at byggeriet havde brug for et mere udviklingsfremmende klima samt en koordinering af den hidtil spredte forsknings og udviklingsindsats, hvis byggeriet skulle leve op til kravene til kvalitet, produktivitet og konkurrencedygtighed. Rådets opgaver blev fastlagt med henblik på især at fremme den teknologiske og organisatoriske udvikling i byggeriet i form af en bred indsats over for struktur, produktivitet, standardisering, funktionskrav og dertil hørende forskning, formidling og forsøg.

Som led i opprioriteringen af den erhvervsmæssige profil inden for Boligministeriets ressort foreslås det, at BUR skal være et egentligt rådgivende organ for boligministeren og Boligministeriet på basis af to aktiviteter. Det foreslås dels, at BUR skal fungere som »tænketank« omkring generelle byggepolitiske emner og omsætning heraf i praksis (økologi, bæredygtighed, arkitektur, kvalitet, effektivitet, konkurrenceevne m.v.). Endvidere foreslås det, at BUR skal være vært for diverse analyse og udviklingsopgaver, som ministeriet og byggesektoren ønsker gennemført.

Da BUR's fremtidige funktion vil indebære et behov for tilførsel af resurser, påtænkes det at udvide antallet af rådets medlemmer fra de nuværende 7 til 810 inkl. formanden, alt afhængig af aktivitetsbehovet set i lyset af den aktuelle udvikling i byggeriet. Som følge af den foreslåede udvidelse og dermed styrkelse af rådet vil der ikke længere i samme omfang som hidtil være behov for rådets repræsentantskab, der udgør det formelle høringsorgan, hvorfor dette foreslås nedlagt. For at sikre rådets uafhængighed er det samtidig besluttet, at sekretariatsfunktionen administrativt flyttes fra Boligministeriets departement til Statens Byggeforskningsinstitut.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser og har ingen miljømæssige konsekvenser, ligesom det ikke indeholder EUretlige aspekter.

For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, forventes forslaget at kunne bidrage til en øget produktivitet i byggesektoren og dermed til en fastholdelse og styrkelse af sektorens internationale konkurrencedygtighed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 229 af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling, som ændret ved lov nr. 82 af 17. februar 1988 og § 12, stk. 3, i lov nr. 1076 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

» § 1. Byggeriets Udviklingsråd har til opgave at kortlægge og forbedre rammebetingelserne for byggeriet og bygningsmassen.

Stk. 2. Rådet skal tilvejebringe forslag og igangsætte foranstaltninger, der bl.a. fremmer:

1) bygningers kvalitet,

2) byggesektorens forhold, herunder produktivitet og konkurrenceevne på det nationale og internationale marked,

3) byggeprocessens organisering,

4) en effektiv bygningsdrift,

5) bæredygtighed, herunder begrænsning af byggesektorens samlede resurseforbrug, og

6) byområders kvalitet.«.

§ 1. Der oprettes et byggeriets udviklingsråd med den opgave at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked.

Stk. 2. Som et led i sit arbejde skal rådet virke for,

at forudsætningerne for byggeriets fremtidige udvikling og struktur og for eksport af byggeri klarlægges,

at produktiviteten i alle byggeprocessens led øges,

at der gennemføres teknisk, økonomisk og andet forsknings- og udviklingsarbejde samt norm-, standardiserings-, typiserings-, prøvnings- og godkendelsesarbejde vedrørende byggeriet,

at det opstilles funktionskrav og gennemføres forsøgs- og prototypebyggeri af betydning for byggeriets udvikling, og

at forsknings- og udviklingsresultater vedrørende byggeri udbredes og udnyttes.

Stk. 3. Rådet kan etablere særlige bistands-organer til hjælp ved udførelsen af sit arbejde.

2. § 2 ophæves.

§ 2. Boligministeren indhenter indstilling fra rådet om fordelingen af statslige tilskud, herunder tilskud fra statslige fonds, til formål som nævnt i § 1.

3. § 3 affattes således:

» § 3. Boligministeren udpeger rådets medlemmer, herunder formanden, og træffer bestemmelse om antallet af medlemmer, udpegningsperioden samt rådets sammensætning.«.

§ 3. Rådet består af 6 medlemmer foruden formanden. Formanden og de øvrige med-lemmer udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen. Formanden for repræsentantskabet, jfr. § 6, og i hans forfald næstformanden deltager i rådets møder uden stemmeret.

4. Kap. III ophæves.

Kap. III. Repræsentantskab

§ 6. Til at følge arbejdet i byggeriets udviklingsråd og statens byggeforskningsinstitut oprettes et repræsentantskab på 60 medlemmer, der udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Ved sammensætningen af repræsentantskabet skal tilstræbes passende reræsentation for kredse, som aktivt kan deltage i byggeriets udvikling, og som kan drage nytte af denne.

Stk. 3. Repræsentantskabet vælger selv sin formand og næstformand.

Stk. 4. Formanden indkalder repræsentantskabet til møde to gange årligt, og i øvrigt når han finder anledning dertil, eller 1/3 af repræsentantskabets medlemmer skriftligt fremsætter anmodning herom til drøftelse af et eller flere angivne emner.

Stk. 5. Repræsentantskabet kan fremkom-me med henstillinger vedrørende rådets og instituttets virksomhed og foreslå opgaver for rådet eller instituttet. Årsregnskaber for rådet og instituttet forelægges repræsentantskabet.

5. § 7 affattes således:

» § 7. Rådets forretningsorden fastsættes af boligministeren.«.

§ 7. Forretningsordener for rådet og repræsentantskabet samt nærmere regler om rådets og repræsentantskabets virksomhed fastsættes af boligministeren.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Den gældende udpegningsperiode for rådets medlemmer ophører den 31. december 1997. Formandens udpegningsperiode ophører dog først den 31. maj 1998.

Stk. 3. Den gældende udpegningsperiode for medlemmerne af repræsentantskabet ophører den 31. december 1997.

Versioner

1. 1997-12-03